Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

unde

7179975

 

 

 

 

yy ERHVERVS- OL
SELSKABSSTYRELSEN
O 6 JUNI 1996
lil.

Als 22472

indhold

 

Koncernbestyrelse og koncerndirektion

Bestyrelsens årsberetning

Disease management

Tilfældets triumf

Registrering og test

Prelapse?

Forening af psykiatri og kemi

Praktisk integration

Lundbecks produkter

Lundbeck på verdensplan

Lundbeckfondens pris

Hovedtal for koncernen 1986-1995

Regnskabskommentarer

Finansielle risici

Anvendt regnskabspraksis

Resultatopgørelse

Balance, aktiver

Balance, passiver

Pengestrømsopgørelse

Direktionens og bestyrelsens underskrifter

Noter

H. Lundbeck A/S afholder ordinær generalforsamling
d. 13.5. 1996 kl. 15.00 i Valby Hallen.

22

24

26

30

34

37

39

42

43

44

45

46

47

48

 

 

 

rer grinende deres  =

 

 
 
  

eee ne ne eee re eee EKS LE Rue EL SU ERE
eee US GL ESPE KLKLK SE eu LeRg

  

ennen ne Kennan nn snEREEe URL LULA USED ELG CuuuD LK
Ea NE i FEE EEN nr ri heller slender danner:

 

mn HU: Huktt: lene ngnter: Je ars ;
in RUS LULU LER O RL SE egnet dger og:

ge

      
 

REE Ene EN Er En ERE ERE SE ES ses SS SES SSR

fr

 

 

og fagdirektører

koncern -

 

Vice

Arne V. Jensen Jørgen Fakstorp Lars Bruhn Henrik Hertz
civiling., civiling. civiling., HD overlæge, dr. med.
adm. dir., Cheminova Holding (Næstformand) koncernchef, Bruhn A/S
(Formand)

Vicekoncerndirektører:

Ole Antonsen
cand. pharm.
Salgsdatterselskaber

Robert Hogenboom
MBA
Strategisk Markedsføring

Fagdirektører:

Ib D. Christoffersen
civiløkonom
Økonomi

Harald Conradi-Larsen
cand. mag.
Etablerede Markeder

Jarne Elleholm
civiløkonom, MBA
Informationsteknologi

Carl-Emil R. Sandberg
civiling.
Produktion

Søren H. Vogelsang
akademiing.
Centrale Funktioner

 

Eva Steiness
professor, dr. med.
koncerndirektør
Forskning og Udvikling

  

”&

 

UL HER REE:
Bent Jakobsen Sven Dyrløv Madsen Jan Gottliebsen Birgit Bundgaard Rosenmeier Torben Skarsfeldt
civiløkonom cand. med. vet. smed afdelingsleder, cand. pharm. farmakolog, cand. scient.
(formand for Lundbeckfonden) (Medarbejdervalgt) (Medarbejdervalgt) (Medarbejdervalgt)

koncerndirektion

ill

 

Erik Sprunk-Jansen

civiling.
koncernchef
& adm. direktør

 

   
    
   

Nettoomsætning
(mio.DKK)

 

NE

Resultat før forskningsomkostninger
og resultat af primær drift

(mio.DKK)

El Resultat før
forskningsomkostninger

| Forskningsomkostninger

| HH Resultat af primær drift

Egenkapitalens andel af balancen
(mio.DKK)

 
 

ml Øvrige passiver

ml Egenkapital

bestyrelsens

årsberetning

 

Koncernens resultat

Lundbecks positive udvikling fortsatte i 1995. Omsætningen
steg 1 forhold til 1994 med 39% til DKK 1.853 mio. | overens-
stemmelse med den overordnede fokuseringsstrategi ligger
Lundbecks salg i dag altovervejende på produkter til behand-
ling af psykiske sygdomme. Resultatet før skat andrager DKK
237 mio., hvilket er en forbedring på DKK 96 mio. i forhold til
1994, Overskuddet efter skat blev på DKK 159 mio. inkl. mino-
ritetsinteresse i datterselskab, svarende til DKK 56 mio. mere
end året før. Koncernens balance udgør med udgangen af 1995
DKK 1.942 mio. mod DKK 1.475 mio. året før.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der af
årets resultat i H. Lundbeck A/S på DKK 149 mio. udbetales
DKK 22 mio. til eneaktionæren, Lundbeckfonden, at der udbe-
tales DKK 9,6 mio. i overskudsandel til ansatte i møderselska-
bet, og at DKK 117 mio. henlægges til reserverne. Den store
salgsfremgang gav sig udslag i årets resultat, som bestyrelsen
finder meget tilfredsstillende. Resultatet skal ses i lyset af sel-
skabets høje aktivitetsniveau. Lundbeck etablerer sig fortsat på
nye markeder og udvider aktiviteterne kraftigt på strategisk
vigtige markeder. Desuden øges forsknings- og udviklings-
indsatsen, produktionsfaciliteter udvides og antallet af med-
arbejdere er stigende.

Lundbecks salg

Medicinindustrien har oplevet store strukturelle forandringer
og skærpet konkurrence i de senere år. Dette er en følge af, at
sundhedsmyndighederne globalt gennemfører tiltag, som har
til formål at begrænse væksten i sundhedsudgifterne. Dette
gælder ikke mindst medicinudgifter, som generelt har været
stigende. Medicin udgør en relativt lille, men synlig udgiftspost
ide samlede sundhedsudgifter, og myndighederne har valgt at
slå ned netop på dette område. I kølvandet på myndighedernes
tiltag sker der en fortsat konsolidering af branchen gennem
fusioner og opkøb. Formålet er at opnå stordriftsfordele og at
styrke forskningsprogrammer og distributionskanaler. Da den
farmaceutiske branche er kendetegnet ved stor forsknings-

Salget fordelt på produktområder

   

Cipramil?/
Seropram?
44,4%

   

depressiva
10,9%

intensitet, er det i lyset af myndighedernes indgreb meget
væsentligt at sikre fremtidige investeringer i forskning og
udvikling. Som mindre, specialiseret virksomhed må Lundbeck
gå andre veje end de store konkurrenter for at tilpasse sig den
intensiverede konkurrence. Siden slutningen af 1980'erne har
selskabet ført en fokuseringsstrategi, som har betydet, at
ikke-strategiske områder er blevet skilt fra, og at aktiviteterne i
forskning og lægemiddeludvikling samt markedsføring er
koncentreret om kernekompetenceområderne.

Sammenlignet med konkurrenterne på verdensmarkedet
er Lundbeck meget specialiseret og er således en af de
førende udbydere af antidepressiva. Den fortsatte fremgang
skal sikres ved at styrke nichepositionen yderligere, såvel
gennem egne aktiviteter som gennem strategisk samarbejde.

Den store vækst i omsætningen på 39% skyldes væsent-
ligst fortsat salgsfremgang for Cipramil?/Seropram?, | 1995 blev
Cipramilf/Seropram? registreret på yderligere 14 markeder,
herunder Spanien, Norge og Irland. Herefter er produktet regi-
streret i 43 lande og er markedsleder i en række af disse lande.

Cipramil?/Seropram? blev samtidig introduceret på de
europæiske hovedmarkeder Frankrig, UK og ItaYe 77327 7"
se markeder repræsenterer et meget siori værsipuieruae,
hvorfor Lundbeck lægger stor vægt på en succesrig penetre-
ring med Cipramil?/Seropram?, Selskabets aktiviteter har
derfor i 1995 i vidt omfang koncentreret sig om at opbygge posi-
tionen på markederne. Medens Cipramile/Seropram?, som er
Lundbecks nyeste produkt, fremviser den største salgsfrem-
gang, er der stadig vækst i salget af mere etablerede produk-
ter. Især selskabets antipsykotika Fluanxol? og Cisordinofe i
depotform samt Lyogen? er i fremgang. Generel omsætnings-
fremgang sikres gennem geografisk ekspansion, | 1995 havde
Lundbeck således en eksportandel på ca. 90%. Selskabet
anser Europa for sit hjemmemarked og er repræsenteret ved
datterselskaber i hele Vesteuropa, Portugal undtaget.
Aktiviteterne udvides til stadighed i Østeuropa, og selskabet
er desuden etableret på udvalgte strategiske markeder i resten
af verden. | 1995 blev der oprettet nye datterselskaber i

Salget fordelt på markeder

Øvrige lande
13%

  

   

(mio.DKK)
(mio.DKK)

Likvide beho!
værdipapirer

HÅ Nettotikviditet

 

 

Anlægsinvesteringer

   
 

Likvider og nettolikviditet

Gennemsnitligt antal ansatte

 

 

bestyrelsens

Grækenland, Irland, Australien, New Zealand og Canada. På
det amerikanske kontinent opererer Lundbeck i høj grad gen-
nem partnere, som skal bidrage til udvikling og registrering
såvel som markedsføring af selskabets produkter. Samarbejdet
med Abbott Laboratories Inc. har bidraget til en meget hurtig
udvikling af antipsykotikum-produktet Sertindole, som for-
ventes lanceret både i Europa og USA i slutningen af 1996.
Et partnerskab med Forest Laboratories Inc. betyder, at
Cipramilf/Seropram? forventes at kunne markedsføres i USA i
løbet af 1998.

Lundbecks forskning og udvikling

I de senere år har Lundbeck intensiveret de forsknings- og
udviklingsmæssige aktiviteter markant. | 1995 allokerede
selskabet over driften DKK 253 mio. til dette formål, svarende til
en stigning på 36% i forhold til 1994,

Koncernens basale forskningsaktiviteter er i dag fokuseret
på depression, psykose, demens og epilepsi, som er områder
inden for psykiatri og neurologi. Med henblik på at styrke
lægemiddeludviklingen er der gennemført en integration af
kliniske afdelinger i de europæiske datterselskaber og
kliniske teams i moderselskabet. Herved sikres en ensartet
udførelse af kliniske studier i overensstemmelse med interna-
tionale standarder. Flere store kliniske studier gennemføres
med henblik på at vurdere Cipramilf/Seropram?'s værdi ved
depression, som optræder sekundært til andre lidelser. Sigtet
er at udvide brugen af Cipramilé/Seropram? yderligere. Udvik-
lingen af Sertindole i samarbejde med Abbott og Shionogi & Co
Ltd. i Japan er afsluttet efter planen, og registreringsansøgning
er indsendt i USA og UK. Sertindoles bivirkningsprofil er langt
gunstigere end bivirkningsprofilen for de nuværende produkter
på markedet. Derfor vil produktet indebære store forbedringer
i behandling af bl.a. skizofrene patienter. Demensforskningen
forløber planmæssigt. De nuværende resultater er meget
lovende og kan resultere i et af de første midler til behandling
af symptomer ved Alzheimers sygdom. | forbindelse med
demensstudierne er der påbegyndt indledende udlicensie-
ringsaktiviteter i USA, som indebærer, at dele af det kliniske
udviklingsprogram gennemføres i samarbejde med en partner.

Lundbecks produktion

I produktionen sker en løbende tilpasning til den positive udvik-
ling i salget. Dette gælder både den farmaceutiske produktion
i Valby og den kemiske produktion i Lumsås og i Seal Sands,
UK. Kapaciteten optimeres til det yderste for at følge udviklin-
gen i behovet gennem skifteholdsdrift både i kemisk og farma-
ceutisk produktion, | den farmaceutiske produktion har pro-
duktionsstigningen været på over 20% i forhold til 1994. Der er
tale om en klar produktivitetstigning, idet udgifter til personale
ikke er øget tilsvarende. De øgede krav til produktionen stam-
mer især fra Cipramils?/Seroprams? vækst, men produktionen
indstilles også til at producere Sertindole. | Lumsås er en ny

årsberetning

syntesefabrik blevet færdigbygget i begyndelsen af 1996 med
henblik på at fremstille Sertindole. Syntesefabrikken bliver for-
mentlig den sidste nyopførte bygning i Lumsås, da lokalplanen
ikke levner plads for yderligere udvidelser. Derfor vil Lundbeck
i fremtiden være henvist til at udvide i Seal Sands, UK.

Lundbecks investeringer

Lundbecks stadige vækst har stor indvirkning på investerings-
niveauet, idet infrastrukturen til brug for forskningsaktivite-
terne, salgs- og markedsføringsindsatsen og produktions-
volumenet øges. Selskabets investeringer i produktionsudstyr
og -anlæg ligger derfor fortsat på et højt niveau og udgjorde i
1995 i alt DKK 281 mio. I forhold til 1994 er det en stigning på
DKK 79 mio. Udvidelser i syntesefabrikken i Seal Sands, opbyg-
ningen af endnu en syntesefabrik i Lumsås samt udvidelser i
Valby udgjorde væsentlige investeringer i 1995.

Forventninger til 1996

Som følge af den stadige vækst i alle aktiviteter forventer
Lundbeck en omsætning i 1996 på ca. DKK 2,4 mia., svarende til
en fremgang på ca. 30% i forhold €] 1995, Langi tm, ”
denne forventede vækst stammer fra Cipramii /Seruprauis" 3
fortsatte succes på etablerede markeder og ikke mindst intro-
duktionen på de store europæiske markeder, Medens
Cipramil"/Seropram? blev lanceret i Frankrig, UK og Italien i
1995, lanceres produktet i Spanien og Irland i begyndelsen af
1996. Opdyrkningen af de store europæiske markeder vil fort-
sat udgøre en meget væsentlig opgave. På baggrund af god-
kendelse af Sertindole i UK forventes godkendelse i de reste-
rende EU-lande i løbet af året. Derudover indsendes ansøgning
om registreringsgodkendelse i Norge, Schweiz, Ungarn, Syd-
afrika, Australien, Tjekkiet og Slovakiet. Samtidig forventes en
markedsføringstilladelse for Sertindole i USA gennem Abbott.
Samarbejdet med Hambro America Biosciences, Inc. gennem
"Cross Atlantic Partners K/S” fortsætter og styrkes i 1996.
"Cross Atlantic Partners” retter sig mod intensivering af
samarbejde med amerikanske, primært bioteknologiske, virk-
somheder. I forlængelse af Lundbecks overordnede mål om at
styrke integrationen med det psykiatriske samfund oprettes
i 1996 ”The Lundbeck international Psychiatric Training
Institute”. Formålet med instituttet er at skabe et forum for
intensiv undervisning og videnudveksling inden for specialise-
rede psykiatriske og neuropsykiatriske emner.

Det høje aktivitetsniveau, som har kendetegnet året, har
kun været muligt, fordi Lundbecks medarbejderstab yder en
meget motiveret og kvalificeret indsats. | 1995 har Lundbeck
haft en tilvækst i det gennemsnitlige antal medarbejdere på
340. Tilgangen fortsætter i 1996, hvor størstedelen af perso-
naletilvæksten vil ske i datterselskaberne.

 

Qur aim is to help the

medical profession restore
their patients' dignity, self

confidence and self respect.

 

 

nath is

What makes us different

 

 

from our giobal competitors

is that we are specialists.

Isation

 

 

 

 

Sundhed er et særligt begreb i økonomisk forstand. Overalt
tilrettelægges behandiingen af patienter af læger, der ordi-
nerer behandling og medicin til patienter, som kun delvist
betaler udgifterne selv. Samfundet bærer de store udgifter.
Valget af behandlingsforløb involverer desuden etiske over-
vejelser,

I den industrialiserede verden er der hos befolkningen en
stigende forventning til de ydelser, der kan hentes I sund-
hedssektoren som følge af ny teknologi og nye behandlings-
muligheder, Desuden vokser behandlingskravet fra den
ældre del af befolkningen, idet der bliver flere og flere ældre.
Samtidig ved man, at de økonomiske ressourcer ikke vil
kunne følge med det hastigt stigende udgiftsniveau.

For dem, der forsyner sundhedssektoren med ydelser, vil
ovenstående resultere i store ændringer, og derfor er både
regeringer og sundhedssektorer optaget af at finde nye veje
til fortsat at sikre et højt sundhedsniveau.

Medicin gør det ikke alene

Der er behov for en ny måde at se tingene på. Af samme
grund er der kommet to nye gloser ind i sundhedssektoren:
disease management (sygdomsstyring) og kvalitetsstyring.
Der hersker ikke bred enighed om, hvad de to koncepter
egentlig dækker over, Men noget tyder på, at implemente-
ringen af de to former for styring resulterer i forbedring af
livskvaliteten for patienterne, deres pårørende og de ansat-
te i sundhedssektoren. Sygdomsstyring og kvalitetsstyring
medvirker yderligere til at reducere udgifterne i sektoren.

Professor Norman Sartorius er formand for World Psy-
chiatric Association (WPA). Han forklarer sit fags aktuelle syn
på behandlingen af sygdom således: »vi har genoplivet det
ret tidlige medicinske koncept om, at på den ene side må vi
anskue mennesket som et hele, og på den anden side må vi
se på sygdomme fra en bestemt vinkel — ag at de varierende
syn på sygdom må være parterne bekendte.

Så når De spørger mig om sygdomsbehandling, tænker
jeg ikke blot på det at fjerne symptomer, men meget bredere.
Man er nødttil attage den påvirkning, patientens sygdom har
på dennes familie og arbejdsevne ind i den samlede betragt-
ning. Man tænker ikke bare på det egentlige indgreb, men
også på den totale proces i forhold til den person, der ikke
har det godt, og som har brug for hjælp fra forskellige instan-
ser — ikke bare ansatte i sundhedssektoren, men også fra det
offentlige og arbejdsmarkedet«.

Integration er en vision
Lundbeck har for længst indset, at de farmaceutiske virk-
somheders traditionelle, produktorienterede rolle vil have
udspillet sig selv omkring århundredeskiftet.

I fremtiden vil Lundbecks samarbejde og kommunikation
med læger indeholde en bredere information end slet og ret
tilvejebringelse af medicin.

Det er den samme konkliusinn andre farmanautiebo
virksomheder er kommet, omen
noget andet fokus.

Integration inviterer til partnerskar
Lundbeck mener, at den væsentiigst? "i
lem virksomhed og lægestand.
Prelapse og DepRelief programmer.
på den holdning. Her kommer virksom ra
ekspertise, farmaceutisk viden,
logistisk opbakning.
Det faktum, at Lundbeck & føre.
Virksomhedens succes bliver ikke mi t
øjeblikkelige markedsværdi, og derfor ”
stere sine ressourcer mere langsg sr
programmer.
I Norden er der tradition for kansens i
tation — og en stærk traditior for
offentlige og I det private erhvervs!iv. Li 2:
tradition og samarbejder med hele sundhedssektoren om at
udvikle og implementere sundhedsstyringsprogrammer.

Et rosværdigt initiativ
Lundbecks alliance med lægestanden bifaldes af professor
Norman Sartorius.

»Det er et rosværdigt initiativ«, siger han.

»Det er en god ide, at virksomheden sætter sig sammen
med dem som, I sidste ende, har ansvaret for behandlingen
og med dem udvikler de redskaber, der finder anvendelse,
efterhånden som behovet opstår.

Processen med at genopfriske viden og fremlægge
videnskabelige fremskridt for lægerne forbedrer kvaliteten af
alt det, vi gør i sundhedssektoren.

Det betyder, at industriens rolle ikke alene er et spørgs-
mål om at formidle lægemiddelviden, men om — i samarbejde
med psykiateren — at være med til at højne behandlingskva-
liteten ved at informere og uddanne bredere inden for syg-
domsområdet«.

Integration tager tid

Ifølge det moderne koncept om sundhedsstyring, som er
støttet af Lundbeck og andre organisationer, bevarer lægerne
den fulde kontrol, samtidigt med at man udvider grundlaget
for terapien.

Men når det gælder kvalitetsstyring, bliver billedet mere
indviklet. Der er nemlig ofte en klar forskel på udgangspunk-
tet høs politikere og administratorer I sundhedssektoren på
den ene side og lægerne på den anden.

Hvor administrativt personale tager udgangspunkt i de
penge, der er til rådighed, og ud fra det beløb etablerer den
pleje, der er råd til, har mange læger det modsatte synspunkt.

»At sikre en kvalitetsservice betyder i bund og grund,

 

 

 

 

 

 

at man må benytte sig af en mekanisme, der sikrer, at den
behandling, man giver, svarer til sundhedssektorens mini-
mumskrav.

Først og fremmest har man brugt kvalitetssikring
på støttefaciliteter. Siden udvider man den til at omfatte men-
neskers indgreb, og nu bliver kvalitetssikringen udvidet til at
gælde for hele styringsprocessen. Det synes jeg er et ros-
værdigt initiativ, men det vil tage nogen tid, før vi når det«.

Etisk kan det ikke blive før dyrt

Professor Sartorius anerkender ikke værdien af kvalitets-
styringsargumenter, som tager udgangspunkt i cost-benefit
analyser.

»Når man én gang begynder at måle tingene udelukkende
i penge, er man på gyngende grund«, siger han.

»Den fælde, man nemt falder i er, at man lader sig føre ud
ad en vej, hvor man accepterer, at det, der er billigst, også er
det bedste. Selvfølgelig er det rigtigt i en vis udstrækning,
men det er utilstrækkeligt. | sundhedsbehandling er der nogle
etiske krav, som vi uanset pris er nødt til at værne om«.

Enhver bør have adgang til redskaberne

Lundbecks styringsbidrag er Prelapse Quality Management
(PQM), et computerbaseret redskab, der gør det muligt at
registrere fremskridt blandt skizofrenipatienter. Det er data,
som er meget værdifulde for læger, på både lokalt og globalt
plan. Et sådant styringsprogram har en yderligere potentiel
værdi — nemlig som element i de offentlige overvejelser om
bevillinger af penge til støtte for behandlingen af skizofreni.
De farmaceutiske virksomheder bruger allerede farmaøko-
nomiske studier i registreringsprocessen for nye midler. Men

Professor Norman Sartorius, formand for World
Psychiatric Association (WPA), mener ikke, man kan
sætte lighedstegn mellem bedst og billigst.

data indsamlet uafhængigt af virksomhederne kan komme til
at udgøre en væsentlig styrkelse af disse studier. Norman
Sartorius synes, at POM er en god idé til dette formål.

»Redskaber, som gør det nemmere at styre patientoplys-
ninger, er nødvendige og meget velkomne«. Han tilføjer, at
man ikke bør udelukke andre parter fra partnerskabet.

»Hvorfor begrænse et ideelt system, hvis det offentlige
eller forsikringsselskaberne, der skal betale for det, ikke
vil være med, når alt kommer til alt. Vi må udvikle det ideelle
system mod konsensus. Men selvfølgelig skal nogen starte
den proces — og i dette tilfælde er det Lundbeck og læge-
standen. Start processen med dem, der har lyst til at være
med, bak processen op, men husk, at den involverer og
engagerer andre parter også«.

Ja til et værdifuldt bidrag

Kernen i det hele er, at lægerne selv — ved at være med til at
skabe systemet — villigt deltager, og at der i den anden ende
af systemet er nogen, der hører efter. Ellers vil det blive brugt
i et stykke tid og så forkastet. Man må sikre, at det bliver en
del af den normale evalueringspraces. Lunddstks sordbev
styringsafdeling har desuden ansvar for udvikimg vy veun-
geholdelse af gode kontakter til centrale og lokale sund-
hedsmyndigheder. At dømme ud fra de officielle kontakter,
der allerede er skabt i flere lande, er der meget, der tyder på,
at virksomhedens nye, bredere rolle både bliver forstået og
accepteret som et værdifuldt bidrag til det samlede sund-
hedsvæsen.

i

 

Historien om Sertindole er historien om sammenfald af tilfæl-
digheder. Lundbeck arbejdede med at udvikle et middel mod
reumatisme. Da nogle af stofferne ikke havde den fjerneste
virkning mod gigt, testede kemikerne dem for en sikkerheds
skyld mod andre lidelser. Et af dem — Tefludazine — virkede
mod skizofreni.

Medicinalkemi handler først og fremmest om nysgerrig-
hed — og om evnen til at gøre fund. Alle fund er relative, og
derfor handler den medicinalkemiske nysgerrighed nok så
meget om at kunne gennemskue et fund. Det vil sige lade
tilfældet råde, og netop derved finde det, man måske ikke vil-
le have fundet ved en bevidst eftersøgning.

Fundet af Sertindole er resultatet af netop

det forløb

Fundet af Sertindole er kombinationen af en målrettet indsats,
erfaring, viden, analyse, evne til at kombinere forsøgsresulta-
ter, teamwork — ag tilfældets triumf.

I 70'erne arbejdede Lundbecks medicinalkemikere på at
udvikle nye stoffer mod reumatisme. I processen fremstillede
kemikerne, hvad der er en fuldkommen normal fremgangs-
måde, forskellige analoger til de nye stoffer. Desværre — for
gigtprojektet — viste flere af analogerne sig at være virknings-
løse over for gigt.

Det afskrækkede ikke kemikerne. De testede analogerne
efterfølgende inden for Lundbecks andet store arbejdsområde,
CNS (centralnervesystemet).

Her var der bid. En af analogerne, stoffet Tefludazine,
virkede over for skizofreni.

Det nye stof havde dog en kedelig egenskab. Det inde-
holdt to asymmetriske kulstofatomer. Hver gang kemikerne
fremstillede et nyt stof af typen, var der i virkeligheden tale

om en blanding af fire stereoisomere. Og kun den ene var
interessant i behandlingen af skizofreni.

En speciel gruppe under ledelse af dr. Jens Perregaard
blev sat til at "fjerne" stereoisomerien. Det lykkedes ved, at
gruppen fremstillede en lidt anderledes stoftype, nemlig
indoler. Stofferne var helt uden optisk aktivitet, og I dyre-
modeller kunne man se, at de havde en antipsykotisk virkning.

Nu blev der indleveret patentsøgning på stofferne, og
året efter — i 1985 — fremstillede kemikerne molekylet Lu 23-
174, | dag kendes det som Sertindole.

Vejen væk fra bivirkningerne

I reagensglasforsøg lignede Lu 23-174 de sædvanlige tricyk-
liske stoffer. Det er stoffer, der bindes til de dopamin-recep-
torer i hjernen, som man mener kan være årsag til skizofrene
tilstande.

Lu 23-174 bandt sig også til andre receptorer, f.eks.
serotonin-receptorer. Denne virkning var ikke mindre interes-
sant, fordi påvirkningen af netop de receptorer kunne tyde på,
at kemikerne havde fundet et stof med færre bivirkninger end
den gængse skizofreni-medicin. Lu 23-174 overraskede der-
for, da det viste sig, at stoffet ikke havde nogen som helst virk-
ning på dopamin-receptorerne, når det blev testet på mus i
akutte forsøg. Alligevel havde Lu 23-174 stadig virkning på
serotonin-receptorerne.

Det var atypisk. Stoffet fungerede normalt i reagensglas,
men kun delvis på dyr. Var der noget galt med stoffet — eller
skulle fejlen søges i modellen?

Der var ikke noget umiddelbart svar. Samtidig prøvede
farmakologerne at finde nye måder at teste antipsykotiske
stoffer på. De prøvede blandt andet en elektrofysiologisk
model udviklet af amerikanske forskere.

Modellen er meget tidskrævende, så farmakologerne
måtte først tage stilling til hvor mange stoffer, de ville afprøve.
Det var mere eller mindre tilfældigt, at de valgte Lu 23-174.
Måske fordi stoffet bandt sig så stærkt til serotonin-recepto-
rerne og dermed kunne være med til at fjerne de alvorlige
motoriske forstyrrelser ved gængse præparater.

Faktisk troede ingen, at Lu 23-174 ville have nogen
virkning på selve lidelsen skizofreni, men man kunne måske
bruge det sammen med tricykliske præparater for at mindske
bivirkninger.

Skizofreni-hæmmende

Forsøgene var en tilfældets triumf. Selv med meget lave doser
af Lu 23-174 virkede stoffet 100 procent hæmmende på skizo-
freni i det område af hjernen, hvor de psykiske funktioner
hører hjemme. Man skulle helt op på 100 gange højere dosis
for at spore bivirkninger.

Hvis resultaterne holdt for de kliniske forsøg, ville det
være langt lettere at dosere Sertindole end tidligere anvendte
præparater.

! kliniske forsøg blev samtlige Lu 23-174's virkninger
bekræftet.

Nu havde kemikerne bygget Lu 23-174 op med et klor-
atom. De kunne lige så vel anvende et brom- eller et fluor-
atom. Medicinalkemikere anvender de tre atomer parallelt,
fordi de ligner hinanden meget. Derfor burde de også have
den samme virkning.

Det har de ikke i tilfældet med Lu 23-174, Kemikerne har
prøvet at bygge stoffet op med både brom- og fluoratomer.
Det virker i både dyre- og reagensglasforsøg, men det virker
ikke i elektrofysiologiske forsøg.

»Det er tankevækkende«, siger funktionschef Klaus

 

 

Bøgesø, Medicinalkemisk Forskning hos Lundbagi 2.
vi fra starten havde baseret den kemiske sammensænmy
på et brom- eller et fluoratom, havde vi næppe haft
Sertindole i dag.«

[ll
&

Funktionschef i Lundbecks
Medicinalkemiske Forsk-
ning Klaus Bøgesø var med
til at udvikle det selektive
middel mod depression,
CipramiB/Seropram?, Nu
gentager han successen
med Sertindole.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er lang vej fra opdagelse af et nyt lovende lægemid-
del til præparatet stilles til rådighed for behandlere og pati-
enter. Først skal stoffet testes i omfattende og støre kliniske
undersøgelser, før virkningseffekt og bivirkninger er afdæk-
ket. Herefter godkender myndighederne præparatet til brug i
behandling.

De nationale registreringsmyndigheder undersøger
balancen mellem virkning og sikkerhed. Med andre ord: et
nyt middel er ikke nødvendigvis mere virkningsfuldt end det,
det afløser — men hvis bivirkningerne er færre, kan det meget
vel blive godkendt som et terapeutisk alternativ.

Sertindole, Lundbecks nye antipsykotiske middel til
behandling af skizofreni, er indsendt til registrering hos myn-
digheder i såvel Europa som USA.

De foreløbige resultater fra de kliniske forsøg bliver
betegnet som »meget lovende« af både Lundbeck og de
læger, der har superviseret undersøgelserne.

Sertindole — eller Serdolect?”/Serlect?, som produktet
kaldes i henholdsvis Europa og USA — synes i væsentlig grad
at reducere de ubehagelige bivirkninger, der knytter sig til
traditionelle neuroleptika.

Ingen bivirkninger i relevante doser
Traditionelle neuroleptika påvirker den del af hjernen, som
styrer muskulær aktivitet, og det medfører ekstrapyramidale
symptomer, som er mere eller mindre alvorlige afhængigt af
den individuelle dosering.

Bivirkninger er typisk akathisia (rastløshed), ufrivillige
muskelsammentrækninger, Parkinsonisme og dystonia

 

Registrering og test

(muskelkramper) eller andre abnorme kropslige udtryk.

Samtlige bivirkninger er tidligere blevet accepteret, fordi
terapiens fordele vurderes at overstige ulemperne.

Imidlertid har de ekstrapyramidale bivirkninger også
været årsag til, at terapiforløb er blevet afbrudt. Derfor er der
tale om et meget lovende fremskridt med den ny generation
af selektive midler — som et af disse selektive midler har
Sertindole vist ikke at have disse bivirkninger,

I de omfattende kliniske studier med Sertindole, der har
inddraget godt 3.000 patienter i USA, Japan og de fleste
europæiske lande, er hyppigheden af ekstrapyramidale
bivirkninger ved relevante kliniske doseringer sammenlignelig
med behandling med placebo (uvirksomt stof).

Langsigtet sikkerhed og virkning

Sikkerhed — eller så høj sikkerhed som menneskeligt muligt
— er dét, registreringsmyndighederne kigger efter i alle nye
medicinske produkter.

I 1988 besluttede man at søge Sertindole registreret.
Når man beslutter at søge registrering af et produkt,
er det et afgørende skridt, som over seks til syv år vil komme
til at koste millioner af kroner. I slutningen af foråret 1994 gik
man i gang med den endelige fase i testen af Sertindole, der
bestod af tre kliniske forsøg. To af dem blev styret af medi-
cinfirmaet Abbott i USA, og et af dem blev koordineret af
Lundbeck i Europa. Dertil kommer to store studier, hvor man
undersøgte langsigtet sikkerhed og virkning.

 

 

 

då.

Ra

 
 

La et

Produktudviklingsproces på rekordtid
Lige nu er den langstrakte for-registreringsfase næsten slut.
Det er lykkedes for Abbott og Lundbeck at afslutte produkt-
udviklingsprocessen på rekordtid: 6 år. Almindeligvis varer
processen to år længere.

Den amerikanske registreringsansøgning blev indleveret
til US Food and Drug Administration (FDA) 2. oktober 1995.
Det er første gang nogensinde, at der er blevet søgt registre-
ring i FDA af et produkt, der er opdaget og patenteret af
Lundbeck alene. Man venter, at Sertindole bliver lanceret i
USA om godt et år.

Sertindole markedsføres fra 1997

På et andet punkt kom Lundbeck også først. Ansøgningen om
godkendelse af Sertindole i England blev indleveret i decem-
ber 1995, og med de nye gensidige godkendelsesprocedurer
i Europa vil denne godkendelse bliva lagt til grund i flere

…— lande. Som navnet antyder, skal Lundbeck blot leve op til det

britiske registreringskrav for at kunne blive introduceret i
hele EU efter gennemførelse af en procedure om gensidig
anerkendelse. Om alt går vel, og når den meget komplicere-
de vej til godkendelse er afsluttet, forventes henholdsvis
Serdolect? og Serlect?” allerede fra slutningen af 1996 at
kunne hjælpe patienter, der lider af skizofreni.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  
    

|

 

 

Prelapse”? er en betingelse for be

 

I Holland har man hurtigt startet implementeringen af
Prelapse? konceptet, og det lokale Advisory Board har
arrangeret en række velbesøgte trænings-workshops over
hele landet. Professor R. Kahn fra det hollandske Prelapse
Advisory Board forklarer den hurtige accept af trænings-
programmet således: »Prelapse programmet er godt
gennemtænkt.«

Prelapse? konceptet er:

+ et sæt praktiske redskaber der hjælper mennesker, der
lider af skizofreni til at få et bedre liv og en mindsket risiko for
tilbagefald,

+ en indbydelse til psykiatere om at samarbejde med
Lundbeck for at forbedre effektiviteten i neuroleptisk be-
handling, og endelig

+ et markedsføringskoncept, der bunder i Lundbecks visi-
on om og stræben efter at øge livskvaliteten for patienter og
deres pårørende.

Det har været målet at skabe et koncept, som kan
tilpasses særlige lokale forhold og blive løbende suppleret
med yderligere materiale.

Høj deltagelsesprocent

En af trænerne i programmet er dr. C.J. Sloof. Han er formand
for den hollandske skizofreni fond (Dutch Schizophrenia
Foundation) og deltager p.t. ien WHO undersøgelse af skizo-

freni. Den høje tilbagefaldsprocent blandt skizofrenipatienter
er et af de forhold, Sloof arbejder med. »Lundbeck nød alle-
rede et godt omdømme i Holland for såvel sit træningspro-
gram i forbindelse med skizofreni som for sin sponsering af
en konkurrence om udvikling af tilbagefalds-præventions
design«, siger C.J. Sloof, og han tilføjer »så det første vi gjor-
de var, at arrangere 25 workshops om årsager og risici i for-
bindelse med tilbagefald«.

De bliver nu fulgt op af yderligere sessioner om uddan-
nelsesmæssige forholdsregler, forbedring af patienters
compliance og muligheder for registrering af tilbagefald — de
såkaldte Relapses. Lundbecks støtte er en god hjælp, fordi
den gør det muligt at koordinere registrering og analyse.

Hver af de workshops, der allerede er blevet afholdt, har
været fulgt af cirka 15 psykiatere og 10-15 lokalt ansatte
sygeplejersker.

»Det er en meget tilfredsstillende opbakning. Der er godt
og vel 1.600 psykiatere i Holland, og omkring 25% af dem
har allerede været i forbindelse med Prelapse? konceptet«,
siger C.J. Sloof.

Depotbehandling

Der er også taget nye initiativer på andre områder, for
eksempel et konsensus-dokument om minimum betingelser
for behandling af skizofreni i 1996, som for nylig er blevet
offentliggjort af den hollandske skizofreni fond.

 

Professor R. Kahn er medlem af det
hollandske Prelapse Advisory Board

   

li
FU

balance i skizofrenibehandlingen

 

Dokumentet giver såvel klare retningslinier for medicinsk
terapi som andre muligheder for at komme tilbagefald i
forkøbet, såvel som det anviser, hvordan man kan forbedre
livskvaliten for patient og pårørende.

Dokumentet anbefaler depotbehandling, »hvis der opstår
problemer omkring den regulære dosering ved en vedlige-
holdelsesbehandling med et traditionelt antipsykotisk
middel«, og bringer en liste over en række hollandske
organisationer, hvor både patient og pårørende kan få hjælp.

Endvidere er der information om institutioner, der tilbyder
pleje for sindslidende. De »burde føre en aktiv, opsøgende
politik med hensyn til patienter, som er dårligt motiverede for
at søge behandling og rådgivning«, og »de burde tilvejebringe
faciliteter for udskrevne patienter med hensyn til såvel
medicinering (depot) som social kontakt«.

Med hensyn til de snævre paralleller mellem de grund-
læggende principper i Prelapse? programmet og konsensus-
dokumentet, er det næppe nogen overraskelse, at holland-
ske psykiatere og Lundbeck har fundet det let at arbejde
sammen. Det er nemlig få organisationer, som har såvel
strukturen som den indsigt i problematikken, der er nødvendig
for at kunne udvikle de rette redskaber. Det er i bevidstheden
om samspillet mellem alle disse faktorer, at Lundbeck har
udviklet et Prelapse” koncept — et integreret program af
relapse-præventive midler og -aktiviteter, der gensidigt støt-
ter hinanden.

 

 

 

 

 

 

 

|

 

Oal

To be faster we must be more

 

Integrated internally and externally.
Each day our customers demand more.
Each day we set ourselves new targets
In order to bring new products and

services to the market.

 

Tony Hale, prufesso:
psykiatri.

Lundbecks nye selektive stoffer er skabt af det succesrige
møde mellem psykiatri og biokemi. Cipramilf/Seropram" og
Sertindole er kun begyndelsen, mener en britisk professor
i psykiatri.

Introduktionen af en hel ny generation af antipsykotiske
midler — eller »atypiske« neuroleptika, hvortil hører Luna
becks nye stof Sertindole — udgør et væsentligt skridt frem
ad i behandlingen af skizofreni. De nye opdagelser bringer
nemlig denne behandling på niveau med depressions-
behandlingen og dens selektive serotonin genoptagelses-
hæmmere såsom Cipramilf/SeropramÉ.

Begge disse stoffer har en mere specifik virkning end de
traditionelle midler, de erstatter. Kliniske forsøg har vist, at
de har samme effektivitet som de traditionelle, men både
færre og svagere bivirkninger.

Hvad kommer det til at betyde i farmaceutisk forskning?

Det er blot en begyndelse
Tony Hale er professor i psykiatri ved universitetet
Sheffield, England. Han har arbejdet med den europæiske
Fase III i den kliniske test af Sertindole og er ikke " tvivt
»Der er virkelig rige muligheder for udvikling af nye CNS-
midler. De nyeste antidepressiva og antipsykotika er blot
begyndelsen«.

For at danne sig et overblik over, hvarfår d-
lige udsigter er så spændende, er det nagyart ”
noget om både forstyrrelser i hjernen og higer mm

Integrationen af biokemi og CNS
Hidtil har udviklingen af nye CNS-midler været
baseret. De tilsyneladende gavnlige virkninger 2"!
kemiske forbindelser er blevet notere, afprovei
tilfredsstillede virknings- og sikkerhedsforsk 2
fundet anvendelse i behandling. Den væsertigsi:
for at komme videre har været manglende viden ir
plekse kemiske reaktioner, der foregår 1 hjerne
fremgangsmåde kalder professor Tony Hale skigerer
den«. Han ser frem til, at vi i nær fremtid via NS
kemisk forskning får et meget klarere bilied:
receptorerne i hjernen reagerer over for fo"
stimuli.

De undersøgelser, der foregår : skin.
er et godt eksempel på de fremskridt, der mm. c

De neuroleptika, der kom på markedet i;
og som stadig anvendes ; skizofrenbel 3
væsentlige bivirkninger til fælles, f.eks

 

 

 

medicinfremkaldt Parkinsonisme og ufrivillige muskelkram-
per. Alt det har man affundet sig med, fordi disse midler også
var meget effektive.

Fra det systemiske til det selektive

»Det, vi kigger efter, er selektivitet — altså midler, som er
effektive mød det limbiske system i hjernen og mod følelses-
mæssig adfærd — uden at påvirke det ekstrapyramidaie
system, der styrer musklerne«, siger Tony Hale.

»Meget tyder på, at Sertindole besidder meget større
limbisk selektivitet end de traditionelle neuroleptika, da de
ekstrapyramidale symptomer (EPS) er blevet stærkt reduceret.
Ikke desto mindre er årsagerne til den højnede selektivitet
endnu noget af et mysterium«.

Da den schweiziske psykiater Bleuler i 1911 første gang
anvendte begrebet »skizofreni«, omtalte han det som en
»gruppe«. Han forestillede sig, at skizofreni havde en række
forskellige baggrundsårsager såsom f.eks. hovedpine.

»Vi ved, at skizofreni medfører en ændring i en eller flere
af hjernens normale funktioner. Det er muligt at disse
ændringer har forskellige årsager — fra de genetiske til de
miljøskabte. Der er desuden forskellige sammensætninger af
anormalitet, der afføder skizofreni med varierende mønstre
af tegn og symptomer. Måske reagerer de også forskelligt på
behandling«.

Udforskning af receptorerne i hjernen
Tony Hale mener, at det er sandsynligt, at der er forskellige
ideelle behandlingsformer for forskellige typer skizofreni.
»Det er muligt, at den behandling vi giver i dag, har en
virkning på symptomet, men ikke på årsagen. Når vi ved
mere om årsagerne, kan vi også målrette behandlingen
bedre med potentielt større effektivitet og færre
uønskede bivirkninger«.
Forskningen af, hvordan receptaorerne i hjernen funge-
rer, er allerede i fuld gang. Receptorer er de låse i hjernen,
der kan åbnes af nøgler — et andet ord for de neurotrans-

mittere, cellerne bruger, når de skal i forbindelse med hin-
anden. Ved adskillige psykiatriske forstyrrelser er det denne
kommunikation, som ikke fungerer. Den vigtigste neuro-
transmitter i forbindelse med skizofreni er dopamin. Man har
i lang tid vidst, at neuroleptika blokerer dopaminets virkning
på receptorerne. Det er også væsentligt, at atypiske neuro-
leptika synes at påvirke andre receptorer — for eksempel
serotonin-receptorer.

I tilfældet Sertindole — et atypisk neuroleptikum — ser det
ud til, at det er den enestående balancerede effekt mellem
serotonin og dopamin, der gør udslaget.

På sporet af højere selektivitet
Et af de områder, den nyeste forskning fokuserer på, er den
mere præcise differentiering af dopamin-receptorer.

Oprindeligt kendte man kun tilto slags dopamin-receptarer
- nemlig D4; og D2. Det var Ds», man mente kende-
tegnede skizofreni.

I nye biokemiske analyser har man underopdelt D4 og Dz
i fem hovedgrupper og en række undertyper.

Det er netop disse opdelinger, der har gjort det muligt at
analysere hjernekemien meget grundigere og mere detalje-
ret end før.

Den avancerede teknik PET (Positron Emission Topo-
graphy) scanning bruges til at spore veje og mål for
bestemte stoffer i hjernen, så man kan fastslå deres
virkning med meget større præcision end før.

Det er denne teknik, der gør det mungi ai uuvixie
teoretisk baserede »designer drugs« med en endnu højere
grad af selektivitet.

Men som det oftest er tilfældet med den farmaceutiske
forskning, der foregår på universiteter, videnskabelige
institutioner og virksomhedslaboratorier, er det umuligt at
forudsige, hvornår der kommer nyt selektivt stof til behand-
ling af CNS-forstyrrelser.

Vi i Lundbeck vil fortsat gøre vores bedste for at finde
de mest egnede præparater til fremtidig behandling.

gen af psykiatri

si. ==

 

styrker

den

 

utiske forskning

 

 


   
 

 

   

D

 

e fleste psykiatere er enige om, at nysgerrighed er drivkraften i

 

 
  

deres virke: Hvem er vi, og hvordan bliver vi bedre?

   

The Lundbeck International Psychiatric Training Institute er et af
— vore bidrag til sundhedssektoren. Instituttet vil blive ledet af internati-

onalt anerkendte psykiatere og tilbyde innovativ træning for psykiate-

re og beslægtede fagområder. Det er vort håb, at vi ved at formidle
”— nye standarder og retningslinier for psykiatrisk terapi kan forbedre
den samlede kvalitet af det arbejde, vi udfører. Som specialiseret
| producent af lægemidler inden for psykiatri er det kun naturligt, at

netop Lundbeck påtager sig den opgave, det er at forsyne den psykia-
— friske profession med viden, der gør os alle bedre og tilvejebringer
forbedret livskvalitet for patienter, pårørende og personale i sund-

—

hedssektoren.

===

Lundbecks

 

Produkter inden for
Lundbecks primære strategi:

Buronil?
(melperon)

Cisørdinol?/Clopixol?
(zuclopenthixol)

Cisordinol? Depot
Clopixol? Depot
Clopixol? Inj.
(zuclopenthixol dekanoat)

Cisordinol-Acutard?
Clopixo!l-Acutard?
Clopixol-Acuphase?
(zuclopenthixol acetat)

Fiuanxol?/Depixol?
(flupentixol)

Fluanxol? Depot/
Depixol? inj.
(Cis(Z)-flupentixol dekanoat)

Truxal?/Truxaletten?
(chlørprothixen)

Cipramil?/Cipram?/Seropram?
(citalopram)

Deanxit?
(flupentixol+melitracen)

Noritren?/Noritrilen?
Sensaval?
(nortriptylin)

Saroten”? Retard
Sarotex? Retard
(amitriptylin)

Saroten?/Sarotex"
(amitriptylin)

Tymelyt?
(iofepramin)

Ketogan?

(ketobemidon + 3-dimethyl-
amino-1, 1-diphenylbuten
hydrochlorid)

Lundbecks førskning er udelukkende
koncentreret om at udvikle nye pro-
dukter til behandling af sygdomme i
centralnervesystemet.

Gennem årene har Lundbeck, via
egen forskning, udviklet mange origi-
nale produkter, og flere nye produkter
er på vej.

Antidepressiva
Lundbeck var en af de første forskende
medicinvirksomheder, der udviklede et
antidepressivum. Det var amitriptylin,
der blev godkendt i begyndelsen af
60'erne og siden solgt over hele
verden under navnet Saroten?.
Saroten? betragtes i dag som et
referenceprodukt, når der skal fore-
tages afprøvning af nye produkter til
behandling af depression.
Med de senere tilkomne produkter

 

Noritren? og Tymelyt? har Lundbeck
frembragt et komplet sortiment af de
klassiske TriCykliske Antidepressiva
— de såkaldte TCA'ere.

Lundbeck introducerede med
Cipramif?/Seropram? et nyt antidepres-
sivum, der tilhører en helt ny gruppe af
produkter — de såkaldte SSRI'ere —
"Selective Serotonine Reuptake Inhi-
bitors”.

Virkningen af Cipramil?/Seropram?
er helt anderledes end af de klassiske
TCA'ere og indebærer langt færre
bivirkninger. Dermed er det blevet
muligt at behandle en stor gruppe af
patienter med alvorlige psykiske pro-
blemer, som ikke tidligere kunne
behandles. Dels fordi bivirkningerne
var uacceptable, dels fordi interak-
tionen med anden medicin var et
meget stort problem.

 

 

rodukter

Cipramil?/Seropram? er nu regi-
streret I 43 lande, og i de lande, hvor
det endnu ikke er markedsleder, hører
det til de førende blandt den nye gene-
ration af SSRI antidepressiva, Det skyl-
des bl.a., at Cipramil?/Seropram? er det
mest specifikke af de nye SSRI'ere og
dermed tolereres bedre af patienterne.

Antipsykotika
Allerede i slutningen af 50'erne udvik-
lede Lundbeck et antipsykotikum
— chlorprothixen — der blev markeds-
ført under navnet Truxab, Truxal? har i
en lang række lande fortsat haft stor
betydning i behandling af psykoser.
Siden har Lundbecks forskere udviklet
flere produkter både i almindelige
orale formuleringer og i depotformu-
leringer til injektion.

For mange psykiatere er Cisordinol-

OM at

 

Acutarde€ i dag det foretrukne produkt i
den indledende behandling af akutte
psykoser. Sammen med de orale
former og depotformuleringen af
Cisordinol? serien tilbyder Lundbeck
behandlingsmuligheder fra den akutte
fase til den kroniske vedligeholdelses-
behandling, hvor hovedopgaven er at
undgå, at patienten får tilbagefald — de
såkaldte Relapses. Lundbeck har også
udviklet og markedsført andre produk-
ter til behandling af psykoser.
Fluanxol? er ligesom Cisordinol? udvik-
let i såvel oral- som depotformer.

Behandling af smerter

Lundbeck udviklede Ketogan? for mere
end 40 år siden, og det regnes fortsat
blandt de bedste til behandling af
kroniske og stærke smerter. Der er nu
udviklet en variant af dette produkt,

 

 

Ketodur?, der frigiver de aktive stoffer
langsommere til kroppen.

Denne såkaldte Slow Release
kapsel indebærer, at patienter kan
indtage den smertestillende medicin
mindre hyppigt end tidligere.

 

 

 

 

 

 

 

We are a research based pharmaceutical company

with special shareholders The Lundbeck Foundation.

 

UGE G UE  …… RRRUD ERNE (RR SR UNR ER 7

 

 

REE rs inn aks

Lundbeck Eesti AS
.Riia 132
372 Tartu É

Direktør: Håkan Kotka
ER SELE

NEEDS

DE LEN EEN
SEK URE SUT

ER e 70 Fe Tr sr,

 

 

 

 

 

 

mbppetken ser

En neg,

 

 

Græke IE d

UL EELGERER:

KS Steve NNE

ek Dj
Hor ere LT
hal St-Jacques St
KIG 7 Jl
LY

Singapore |
AjS Rn Overseas
iz ZR ER WE

Ftenen i
A/S Lundbeck Overseas |
TEE ne (bi
1409, 14F Harcourt House
ELI Gloucester us
Wan Chai, UNUTEL CENTS
Une ingsfører Lars Knudsen

BER

Gypten
UUGLES MT 7

en Tre

 

 

1 LET (| rn ANG Ti
KT RE
ul n

Mahmoud iii Abde

Se EET anser
He hen nkgee]

AMK EUS Ex

 

Til minde om forskeren civiling. P.V. Petersen, som i mange år
var chef før Lundbecks forskning, stiftede Lundbeckfonden i
1987 en hæderspris: "Lundbeckfondens Forskerpris”.

Prisen, der er på DKK 300.000, uddeles som anerkendel-
se til personer, der har præsteret fremragende forskning på
videnskabelige områder, især inden for organisk kemi, far-
makologi, basal bio-medicinsk forskning og neuroviden-
skaberne i bred betydning, herunder psykiatri.

Lundbeckfonden har gennem årene ydet store beløb til
forskningsprojekter ved de danske universiteter og højere
læreanstalter. Allerede i begyndelsen af 50'erne stiftede
Grete Lundbeck — enke efter selskabets grundlægger — med
midler fra sin private formue Lundbeckfonden, som siden
1967 har ejet samtlige aktier i H. Lundbeck A/S.

Lundbeckfondens ejerskab af H. Lundbeck A/S har gjort
det muligt for virksomheden at investere meget store beløb
i fremtiden — såvel i forskning og udvikling som i udvidelse
af produktionsanlægget samt i etablering på nye eksport-
markeder.

 

Professor, dr. med. Per Andersen
Neurofysiologisk Institut Universitetet i Oslo

Lundbeckfondens Forskerpris tildeles i år professør Per

Andersen i anerkendelse af hans fremragende neurofysio-
logiske analyse af hjernefunktioner — især hukommelsens
og elektroencephalogrammets (EEGs) cellulære grundlag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hovedtal for koncernen 1986-1995

 

(")Note: Resultat før skat i 1991 indeholder en ekstraordinær indtægt i forbindelse med afståelse af forretningsområde på DKK 173 mio.
Der er foretaget tilpasning af sammenligningstallene i hovedtaloversigten.

 

Driftstal i mio. DKK 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 | 1990 | 1989 | 1988 | 1987 | 1986

 

 

 

 

Nettoomsætning 1.853 | 1.330 934 768 746 609 588 584 524 499
Resultat før forskningsomk. 449 322 202 184 144 93 90 64 67 78
Forskningsomkostninger 253 186 181 133 93 87 78 70 66 63
Resultat af primær drift 204 150 30 54 54 11 15 -1 Q 15
Resultat før skat (”) 237 141 53 56 223 29 27 27 9 37
Årets resultat 159 103 38 40 213 20 45 30 2 21
Aktiver i mio. DKK 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 | 1990 | 1989 | 1988 | 1987 | 1986
Anlægsaktiver 804 594 457 365 260 269 245 234 162 178
| Varebeholdninger 175 123 103 89 83 75 79 83 95 89
| Tilgodehavender 430 287 210 162 155 142 122 105 102 92
Likvide beholdn. og værdipapirer 533 471 404 445 449 197 221 218 243 234
Aktiver i alt 1.942 | 1.475 | 1.174 | 1.061 947 683 667 640 602 593

 

 

Passiver i mio, DKK 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 | 1990 | 1989 | 1988 | 1987 | 1986

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egenkapital 944 828 739 721 686 474 458 416 385 386
Hensættelser 105 82 48 31 45 60 60 87 95 93
Rentebærende gæld 490 224 128 108 40 35 29 30 22 21
Ikke rentebærende gæld 403 341 259 201 176 114 120 107 100 93
Passiver i alt 1.942 | 1.475 | 1.174 | 1.061 947 683 667 640 602 593
Nøgletal 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 | 1990 | 1989 | 1988 | 1987 | 1986
Driftens likviditetsbidrag (mio. DKK) | 129 180 88 74 289 35 41 65 16 0
Anlægsinvesteringer (mio. DKK) 281 203 141 145 54 57 59 67 38 38
Nettolikviditet (mio. DKK) 44 247 276 337 409 162 192 187 221 213
Gennemsnitligt antal ansatte 1.545 | 1.205 978 887 862 949 953 980 973 928
OQverskudsgrad før
forskningsomkostninger (%) 24,2 24,4 21,7 23,9 19,3 15,3 15,4 11,0 12,9 156
Overskudsgrad (%) 11,0 11,3 3,2 7,1 7,2 1,8 2,5 -0,2 0,1 3,0
Afkastningsgrad (%) 10,5 10,2 2,6 5,1 5,7 1,6 2,2 -0,2 0,1 2,5
Aktivernes omsætn.hastighed (%) 95,5 | 90,1 79,5 | 724 | 78,7 | 89,2 | 88,2 | 91,3 | 87,0 | 84,1
ms Soliditet (%) 48,6 | 56,1 62,9 | 67,9 | 72,4 | 69,4 | 68,6 | 65,1 63,9 | 65,1
Egenkapitalens forrentning (%) 26,7 18,0 73 19 38,5 6,1 6,1 6,7 2,3 9,8
Nettolikviditet Likvide beholdning og værdipapirer fratrukket rentebærende gæld.

Overskudsgrad før forskningsomk. Resultat før forskningsomkostninger i forhold til nettoomsætningen.

Qverskudsgrad Resultat af primær drift i procent af nettoomsætningen.

i Afkastningsgrad Resultat af primær drift i procent af de samlede aktiver.
Aktivernes omsætningshastighed Nettaomsætningen i forhold til de samlede aktiver.
Soliditet Egenkapitalen i procent af de samlede passiver.

Egenkapitalens forrentning Resultat før skat i procent af den gennemsnitlige egenkapital.

 

 

 

 

 

 

  
  
  
  
  
  
      
 

 

Omsætningsudvikling
(mio.DKK)

 
 

Sl Anden omsætning
BE Øvrige antidepressiva
RR Cipramil?/Seropram?
mm Antipsykotika

 

 

Omkostningsudvikling

NH Resultat af primær, do
El Andre driftsindtægter, i
== Forskningsomkosintag.

Administrationsomk.

 

Distributjonsomkostiia

Produktionsomkostn ng

Fr
7
li

 

 

Selvfinansiering
(mio.DKK)

gs trae sene
dl Driftens Ukvidiieisuidr«

il Anlægsinvesteringer

 

 

 

 

Akkumuleret selvfinansieri

 

 

ITU

=) beregnet som:
Driftens likviditetsbidrag - Nettoinvestering i anlægsaktiver

regnskabskommentarer

 

Omsætningsudvikling

For året 1995 opnåede Lundbeckkoncernen med en omsæt-
ning på DKK 1,853 mia. en stigning i omsætningen på 39%, et
niveau svarende til væksten i 1994, En de! af omsætnings-
væksten kan henføres til det pr. 1. juli 1994 stiftede joint
venture selskab Promonta Lundbeck, der for 1995 indgår
med første hele årsomsætning. Korrigeret herfor er omsæt-
ningsvæksten for 1995 31%.

Den gunstige udvikling er især påvirket af en fortsat
betydelig vækst for koncernens nyeste antidepressivum
Cipramil?/Seropraré, der i 1995 opnåede en vækst på 76% til
godt DKK 800 mio. | 1995 blev Cipramil?/Seropram? introdu-
ceret på nogle af Europas store markeder: Frankrig, England
og Italien. Udviklingen i koncernomsætningen over de sene-
ste fem år fra DKK 746 mio. i 1991 til DKK 1.853 mia. i 1995
viser en vækst på godt 25% p.a.

Ud over periodens betydelige vækst for Cipramil?/Sero-
pram? er der realiseret en omsætningsfremgang på koncer-
nens etablerede produkter i perioden 1991-1995 på godt
50% til DKK 734 mio. Dette er en følge af, at koncernens
markedsstrategi om at dække hele det europæiske marked
gennem egne salgsdatterselskaber stort set er fuldført over
perioden.

Omkostningsudvikling

Omkostningsudvikling og -struktur fra 1994 til 1995 følger stort
set omsætningsudviklingen med en vækst på 39%. Især
omkostningsudviklingen for produktionen skal ses I lyset af et
højt omkostningsniveau i joint venture selskabet Promonta
Lundbeck i form af eksternt vareforbrug samt udvidelse af
produktionskapaciteten.

Forskningsomkostninger
De samlede forsknings- og udviklingsomkostninger har
stabiliseret sig omkring medicinindustriens niveau på 14%.
Dette til trods for at koncernen i december 1995 færdiggjor-
de registreringsfilen for det nye antipsykotikum Serdolect?,
Udviklingsarbejdet er gennemført i et tæt samarbejde med
den amerikanske medicinkoncern Abbott og er den hidtil
hurtigste udvikling af et nyt CNS-lægemiddel.

Serdolect? forventes markedsført på en række euro-
pæiske markeder i slutningen af 1996.

Resultat af primær drift

Overskudsgraden for 1995 på 11,0 er fastholdt på et 1994-
niveau til trods for et fortsat højt driftsinvesteringsniveau i
forbindelse med etablering på nye geografiske markeder i og
uden for Europa samt introduktionsomkostninger for
Cipramilf/Seropram? på de store europæiske markeder.
Resultatet af den primære drift er øget med 36% til DKK 204
mio., og resultatet før forskningsomkostninger er øget med
40% til DKK 449 mio.

Årets resultat

Resultat før skat er øget med 68% i 1995 til DKK 237 mio.

| 1995 blev der opnået et særdeles tilfredsstiliende finansielt
resultat på netto DKK 33 mio. mod et tab i 1994 på DKK 9 mio.
Afkastet, som blev opnået i et gunstigt finansielt marked, er
væsentligt over markedsgennemsnittet,

Årets relative skattebelastning er i 1995 øget fra 27%
i 1994 til 33% i 1995. Størsteparten af merbelastningen
fremkommer som følge af den fortsatte skærpelse af danske
selskabsskatteregler. Ved beregning af de danske selskabs-
skatter er også konsekvensen af det seneste lovforslag
indarbejdet, hvilket er ensbetydende med, at den frivillige
sambeskatning med udenlandske datterselskaber i praksis
er ophørt allerede fra og med 1995.

Den skat, der skal betales af årets resultat, udgør 23%
eller DKK 54 mio., medens restbeløbet dækker beregnet
udskudt skat vedrørende tidsbestemte afvigelser. Udskudt
skat udgør DKK 23 mio.

Årets resultat udgør. DKK 159 mio., hvilket er en fremgang
på 54%. Minoritetsinteresserne tegner sig for DKK 10 mio. af
resultatet.

Joint venture selskabet Promonta Lundbeck

| forbindelse med etablering af joint venture selskabet
Promonta Lundbeck forventes Lundbeck som et led i
aftalen at erhverve joint venture partneren Byk Guldens
andel ved udløbet af aftalen i 2009. Principper for beregning
af overdragelsessum er ligeledes aftalt og vil i et 1995-niveau
beløbe sig til et trecifret millionbeløb, som er inden for kon-
cernens likvide beholdning.

Pengestrømsopgørelse

Anlægsinvesteringer
| 1995 har koncernen gennemført det hidtil mest omfattende

investeringsprogram med en samlet bruttoinvestering på
DKK 281 mio. mod DKK 203 mio. i 1994. I forhold til omsæt-
ningen er investeringsniveauet for begge år 15%.

Efter flere års udbygning af produktionskapaciteten med
en samlet investering i 1995 på DKK 127 mio. er koncernens
interne behov for produktionskapacitet dækket for en årrække.
De kommende års investeringer vil finde sted som yderligere
kontorfaciliteter samt laboratorier til Forskning og Udvikling.

Investeringsniveauet ventes for de kommende år nomi-
nelt at ligge på 1995-niveauet, hvilket er ensbetydende med
en væsentligt faldende andel af omsætningen.

Selvfinansiering
Årets selvfinansiering netto er et likviditetsunderskud på

DKK 164 mio. Likviditetsunderskuddets størrelse skal ses i
lyset af det forholdsvis høje investeringsbehov for 1995 med
en nettoinvestering i anlægskapital på DKK 293 mio. samti-

HE 4

regnkabskommentarer

 

dig med en betydelig investering i omsætningskapital på DKK
132 mio. Sidstnævnte er resultatet af en naturlig binding i lagre
og varedebitorer som følge af den kraftige omsætningsvækst,

Akkumuleret for perioden 1991-1995 udgør selvfinansie-
ring netto et likviditetsunderskud på DKK 63 mio.

Medarbejderbonus

Qverskudsandelen til medarbejderne i moderselskabet, ifølge
den midlertidigt aftalte bonusordning for 1994 og 1995, er
beregnet som 5% af resultat af primær drift og udgør for 1995
DKK 9,6 mio. For den enkelte medarbejder beregnes over-
skudsandelen som en procentandel af årslønnen og vil for
1995 være på 3,8%.

Egenkapital

Egenkapitalens forrentning før skat udgjorde i 1995 26,7% mod

18,0% for 1994. Egenkapitalen udgør pr. 31.12.95 DKK 944 mio.

efter

+ udlodning af udbytte til aktionæren med DKK 22,0 mio.,

+ udlodning af udbytte til Minoritetsinteresse i datter-
selskab med DKK 10,4 mio.,

«… medarbejderbonus med DKK 9,6 mio., og

+ nedskrivning pr. 1.1.95 som følge af ændret regnskabs-
praksis med DKK 7,6 mio.

Soliditetsgraden er 49 ved udgangen af 1995 mad 56 ved

udgangen af 1994, Soliditetsgraden inklusive hensættelser

udgør 54.

Aktionærer

Under henvisning til Aktieselskabslovens paragraf 28A
oplyses, at Lundbeckfonden, Ottiliavej 9, 2500 Valby, ejer 100%
af aktiekapitalen.

 

105,00

100,00

95,00

90,00

85,00

80,00

Generelle kommentarer

Lundbeckkoncernen gør udelukkende brug af valutatermins-
forretninger som finansielle instrumenter. Der er i 1995 ikke
indgået repoforretninger, fremtidige renteaftaler, optionsfor-
retninger, futures eller rente- og valutaswapper. Dette er i
overensstemmelse med. koncernens valuta- og likviditetssty-
ringspolitik. Der er dog ved konvertering af låneporteføljen
anvendt den i realkreditlånene indbyggede option til pari-
indfrielse.

Terminsengagementet er værdiansat ud fra følgende
princip: — urealiseret tab samt realiserede tab og gevinster
driftsføres; — urealiserede gevinster vedrørende sikring af
1996 omsætning medtages ikke i resultatopgørelsen for 1995.

Valutastyring

Valutastyring foretages udelukkende på et operationelt
niveau. Valutastyringen har således til opgave af afdække
risiciene ved det kommende års dispositioner, hvilket inde-
bærer, at der som hovedregel ikke foretages valutakurssik-
ring ud over 12 måneders sigt.

Lundbeck valutakursindeks
1988 = Index 100

SEJE SÆJE ES JEzcQ3sEwutk
SÉB338SE832383E2338D8
1988 19839 19930 19931

Der er i 1995 sket en koncentration i valutaeksponerin-
gen i enkelte valutaer, hvilket har medført en forøgelse af
valutarisikoen. Der er især sket en koncentration af ekspo-
nering i SEK og FRE. Disse to valutaer udgør i 1996 knap halv-
delen af eksponeringen. Udsving i kursen på 1% for SEK
bevirker således en resultateffekt på knap DKK 4 mio.

Lundbecks valutakursindeks (det reciprokke kronekurs-
indeks vægtet med Lundbecks samhandelspartneres andele)
viser, at valutakursudviklingen i 1995 er forrykket til ugunst
for koncernen, idet total-indekset er forværret med knap 4%.
Den seneste styrkelse af SEK vil medføre en positiv forskyd-
ning i valutakursindekset, som koncernen vil nyde godt af i
1996.

Valutakurssikring er løbende foretaget igennem 1995
med et positivt resultat. Ultimo marts 1996 er foretaget
sikring af knap 70% af koncernens valutaindgang for året.

(0 HEL UISTE

 

finansielle

risici

 

H. Lundbeck A/S og danske
datterselskabers valutaeksponering:
Realiseret 1995.

FRF, FIM, NOK

SEK, ESP,
13 5 ITL, GRD

    
   
         
   

USD, GBP
DEM BLOK inkl. relaterede

38,4% 20,2%

 

H. Lundbeck A/S og danske
datterselskabers valutaeksponering:

Budget 1995.

FRF, FIM, NOK

DEM BLOK

Grupperingen af valutaer er sket udfra en af selskabet foretaget risikovurdering

Gældspleje
Konvertering har været anvendt som en aktiv del af styringen
af koncernens låneportefølje. Der er således sket konverte-
ring af lån på ca. nom. DKK 280 mio. én gang i 1995 og endvi-
dere én gang i februar 1996. Nutidsværdigevinsten ved kon-
verteringen i 1995 andrager DKK 12,7 mio. efter skat, mens
konverteringen i 1996 udløser en nutidsværdigevinst på DKK
10,4 mio. efter skat over lånenes løbetid.

Den gennemsnitlige effektiv rente på prioritetsgælden
var ved udgangen af 1995 8,6%, mens den efter konverterin-
gen i februar 1996 er på 8,3%.

SEK, ESP,
ITL, GRD

USD, GBP
inkl. relaterede
10,3%

Koncernens langfristede prioritetsgæld er
sammensat således:

 

 

 

 

 

 

Långiver Rentesats | Nom.lån Restløbe-
(%) (mio. DKK) | tid (år)
Nykredit 8,76 258,1 17
BRFkredit 8,84 95,5 17
FIH 9,40 34,0 16
PFA 71,15 1,5 15
lalt (vægtet) 8,83 389,1 17

 

 

Afdragsprofil for realkreditlån

 

 

[ HØ 5 år

10 år

15 år

 

 

(mio.DKK)

ml Nykredit
ml FIH

PFA

 
 

—

BRFkredit

 

finansielle ris

ici

 

Porteføljestyring

Det er et af Lundbeckkoncernens mål altid at have et til-
strækkeligt finansielt beredskab, herunder en positiv rente-
bærende nettalikviditet.

Det er i 1995, trods store investeringer, fortsat lykkedes at
opretholde en positiv rentebærende nettolikviditet, og kon-
cernens obligationsbeholdning udgjorde ved udgangen af
1995 DKK 426 mio. Ud over danske realkreditobligationer har
selskabet en mindre aktiepost i Det Berlingske Officin A/S og
i Industriens Hus A/S.

Obligationsbeholdningens størrelse bevirker, at renterisi-
koen på aktivsiden er forøget. Den modificerede varighed
(BPV) var 3,4 ved udgangen af 1995. Den modificerede varig-
hed sammenholdt med rentekurvernes konveksitet betyder,
at en rentestigning på 1% point vil medføre ettab på DKK 18,8
mio. Omvendt vil et rentefald på 1% point medføre en gevinst
på DKK 9,8 mio. på obligationsbeholdningen.

Koncernens portefølje forrentes med en gennemsnitlig
rente på 9,49% i forhold til kursværdien pr. 31.12.1995.

Porteføljestrategien i begyndelsen af 1995 var at holde
højtforrentede realkreditobligationer i beholdningen. Medio
1995 blev denne strategi revideret, og den modificerede
varighed i beholdningen blev forøget. | slutningen af 1995
blev den modificerede varighed igen reduceret, og behold-
ningen bestod pr. 31.12.1995 altovervejende af højtforrentede
realkreditobligationer med en kort modificeret varighed.

Strategien for 1995 viste sig særdeles succesrig, og den
gennemsnitlige forrentning af de likvide beholdninger inkl.
obligationsbeholdningen udgjorde 22%.

 

 

 

an
ane

 

 

Cash Management

Koncernens cash management vil fortsat i 1996 og i årene
fremover være et af nøgleområderne som følge af den igang-
værende ekspansion. Dette indebærer, at der vil blive
anvendt forøgede ressourcer på en optimering af likviditets-
styringen inden for koncernen.

Nominel beholdning af realkreditobligationer
(mio.DKK)

El BRFkredit

mi Danske Kredit

 

Realkredit Danmark

 

 

 

 

— 10% 2026

 

 

anvendt

regnskabspraksis

 

Generelt

Årsregnskabet og koncernregnskabet er
udarbejdet i overensstemmelse med Års-
regnskabsloven og god regnskabsskik samt
almindeligt anerkendte danske regnskabs-
vejledninger.

Den regnskabsmæssige behandling af
patenter og varemærker er ændret i forhold
til året før, idet patenter og varemærker
fremaver udgiftsføres mad tidligere aktive-
ring og afskrivning. Ændringen har reduceret
egenkapitalen primo året med DKK 7,6 mio.
og forringet årets resultat før skat med DKK
1,2 mio. Sammenligningstallene er tilpasset
den nye praksis.

Endvidere er opstillingen af selskabets balan-
ce ændret, idet gældspøster fremover vises
fordelt på rentebærende og ikke rentebæren-
de gæld. Opdeling mellem kortfristet og lang-
fristet gæld vises i en note. Sammenlignings-
tallene er tilpasset den ændrede opstilling.
Herudover er den anvendte regnskabs-
praksis uændret i forhold til året før.

Konsolideringsprincipper
Koncernregnskabet omfatter H. Lundbeck
A/S (moderselskabet) og de selskaber, hvori
moderselskabet besidder mere end 50% af
stemmerettighederne eller på anden måde
øver bestemmende indflydelse.

Der foretages eliminering af interne indtæg-
ter og udgifter, aktiebesiddelser, mellem-
værender og udbytter samt ikke realiserede
interne avancer på varebeholdninger.

I koncernregnskabet er den bogførte værdi
af moderselskabets aktier i dattervirksom-
hederne udlignet med moderselskabets
andel af dattervirksomhedernes egenkapital
opgjort på det tidspunkt, hvor koncern-
forholdet blev etableret (past equity-meto-
den). Forskelsbeløb ved udligningen er
i koncernregnskabet fordelt på de aktiver
og passiver, der ved koncernforholdets
etablering og efter koncernens regnskabs-
praksis havde en højere eller lavere værdi
end den, hvortil de var bogført i dattervirk-
somhedernes regnskaber. Der er ikke hidtil
konstateret yderligere forskelsbeløb (good-
will).

Nyerhvervede dattervirksøomheder medtages
i resultatopgørelsen fra anskaffelsestids-
punktet. Frasolgte eller ophørte dattervirk-
somheder medtages frem til afhændelses-
eller ophørstidspunktet.

Omregning af fremmed valuta

Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta
omregnes til danske kroner efter balance-
dagens kurs. Såvel realiserede som urealise-
rede kursreguleringer medtages i resultatop-
gørelsen. De på balancedagen udestående
terminskontrakter opgøres til terminskursen
på balancedagen, og urealiserede kurs-
reguleringer i forhold til de kontraktligt aftalte
terminskurser medtages i resultatopgørelsen.
Urealiserede kursgevinster vedrørende ter-
minskontrakter, der er indgået med henblik
på at kurssikre kommende års indtægter, ind-

tægtsføres, når salget realiseres. Resultatop-
gørelsen og balancen for udenlandske dat-
tervirksomheder omregnes til danske kroner
efter balancedagens kurs. Kursdifferencen
vedrørende disse selskabers nettoaktiver
ved regnskabsårets begyndelse føres direkte
på egenkapitalen.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen opstilles efter den
indirekte metode med udgangspunkt i årets
resultat. Pengestrømsopgørelsen viser mo-
derselskabets og koncernens pengestrømme
for året samt den likviditetsmæssige stilling
ved årets udgang.

Resultatopgørelse

Nettoomsætning

Nettoomsætningen omfatter årets fakture-
rede salg med fradrag af merværdiafgift,
returvarer og prisnedslag, der er direkte
forbundet med salget. | nettoomsætningen
indgår endvidere honorarer og licens-
indtægter samt de i årets løb modtagne
non-refundable down payments.

Der foretages periodisering af væsentlige
modtagne down payments, der modsvares af
en forpligtelse til afholdelse af fremtidige
omkostninger.

Forsknings- og
udviklingsomkostninger

Forsknings- og  udviklingsomkøstninger
omfatter omkostninger, herunder gager og
afskrivninger, der kan henføres til selskabets
forsknings- og udviklingsaktiviteter. Koncer-
nen udgiftsfører som hovedregel forsknings-
og udviklingsomkostningerne i takt med
omkostningernes afholdelse. Forsknings- og
udviklingsomkostninger, der modsvares af
produktrelaterede udviklingslån, aktiveres.

indtægter af kapitalandele

I moderselskabets resultatopgørelse med-
tages moderselskabets forholdsmæssige
andel af dattervirksomhedernes resultat,
efter fradrag af årets forskydning i ikke
realiserede interne avancer. Indtægtsførte
nettoresultatandele henlægges til reserve for
nettoopskrivning efter den indre værdis
metode i det omfang, de overstiger udbytte
modtaget fra dattervirksomhederne.

Skat

Skat af årets resultat omfatter aktuel skat,
årets regulering af eventualskat samt den
skat, som kan henføres til indtægter af kapi-
talandele i dattervirksomheder. Hensættel-
sen til eventualskat er den beregnede skatte-
effekt af de akkumulerede tidsbestemte afvi-
gelser mellem regnskabsmæssige og skatte-
mæssige opgørelser.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver
immaterielle anlægsaktiver optages til
anskaffelsesværdi med fradrag af akkumule-
rede af- og nedskrivninger. Forsknings-

og udviklingsomkostninger, der aktiveres,
afskrives lineært i takt med indtjeningen over
en periode svarende til restløbetiden for de
pågældende patenter, dog max. 20 år.
Indretning af lejede lokaler afskrives over
lejemålets løbetid, dog max. 10 år.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver optages til anskaf-
felsesværdi med tillæg af eventuelle opskriv-
ninger og med fradrag af akkumulerede
af- og nedskrivninger. Materielle anlægs-
aktiver afskrives lineært over aktivernes
forventede levetider, således:

Bygninger 30 år
Installationer 10 år
Tekniske anlæg og maskiner 3-10 år
Andre driftsanlæg og inventar 3-10 år

Der er ændret skøn over afskrivningsperioden
for EDB-software, således at dette fremover
afskrives over 3 år. Årets effekt er en yder-
ligere afskrivning på DKK 8,1 mio. før skat.
Kurstab ved optagelse af prioritetslån aktive-
res sammen med grunde og bygninger.
Forbedringer og anskaffelser under DKK
30.000 udgiftsføres i anskaffelsesåret.

Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i dattervirksomheder optages
i moderselskabets regnskab efter equity-
metoden, dvs. til den regnskabsmæssige
indre værdi, fratrukket ikke realiserede interne
avancer. Andre kapitalandele værdiansættes
til anskaffelsesværdi.

Varebeholdninger

Råvarer, emballage og handelsvarer værdi-
ansættes til sidst kendte anskaffelsespris på
balancedagen, hvilket i al væsentlighed
svarer til anskaffelsespris opgjort efter FIFO-
princippet. Varer under fremstilling samt
egenproducerede færdigvarer værdiansæt-
tes til kostpris, som omfatter omkostninger til
materialer samt direkte produktionsløn.
Varebeholdningen inkluderer ikke indirekte
produktionsomkostninger. Der foretages ned-
skrivning til nettorealisationsværdi, hvor den-
ne er lavere end anskaffelses- henholdsvis
kostpris.

Værdipapirer

Børsnoterede obligationer optages til laveste
værdi af anskaffelsesværdi og balance-
dagens kurs. Øvrige værdipapirer, herunder
aktier, optages til kursværdi.

Anden rentebærende gæld

Anden rentebærende gæld omfatter bl.a. lån
fra Udviklingsfonden til finansiering af forsk-
nings- og udviklingsprojekter. Lån vedrøren-
de igangværende forskningsprojekter vil
blive nedskrevet, såfremt selskabet opgiver
udvikling eller markedsføring af de pågæl-
dende produkter. Udviklingslån modsvares
af aktiverede forsknings- og udviklings-
omkostninger.

 

 

moderselskab

1995
mio. DKK

1.042,8
469,1
157,3
161,2

255,2
221,2
12,7
5,9
40,8

 

22,0

 

resultatopgørelse

Nettoomsætning
Produktionsomkostninger
Distributionsomkostninger

Administrationsomkostninger

Resultat før forskningsomkostninger
Førskningsomkostninger

Andre driftsindtægter

Andre driftsudgifter

Resultat af primær drift

Indtægter af kapitalandele i
dattervirksomheder før skat
Finansielle poster, netto

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat

Årets koncernresultat fordeles således:

Minoritetsinteressernes resultatandele
H. Lundbeck A/S andel af årets
koncernresultat

Årets koncernresultat i alt

Årets resultat for H. Lundbeck A/S

foreslås fordelt således:

Udlodning af udbytte

Overskudsandel til medarbejdere for
regnskabsåret

Overførsel til reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode

Overførsel til overført overskud

Noter

5,7

koncernen

1995
mio. DKK

10,4

148,7
159,1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

M

DM

 

 

balance pr. 31.

december:

 

moderselskab

1995
mio. DKK

21,0
11,0
32,0

320,0

97,2
112,2
114,0
643,4

49,0
4,5
4,1

31,6

89,2

164,6

 

54,2
68,0
28,0
150,2

 

31,2
235,6
104,4

2,3
45,8
3,5
422,8

430,8
29,5

1.033,3

1.797,9

 

Noter

Forsknings- og udviklingsomkostninger
Indretning af lejede lokaler

Immaterielle anlægsaktiver 6

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg og maskiner

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Igangværende investeringer

Materielle anlægsaktiver 6

Kapitalandele i dattervirksomheder 7
Andre værdipapirer og kapitalandele 8
Andre tilgodehavender 8
Tilgodehavender hos dattervirksomheder 8
Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Råvarer og hjælpematerialer

Varer under fremstilling

Fremstillede færdigvarer og handelsvarer
Varebeholdninger

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender hos dattervirksomheder
Udbytte

Tilgodehavende selskabsskat 5
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender

Værdipapirer
Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

koncernen

1995
mio. DKK

21,0
15,8
36,8

330,8.
137,0;
153,5.
115,5 £
736,8 |

 

   

il

4,5
26,2

30,7
804,3

56,8
69,4
48,9

175,1

 

 

346,8

0,0
0,0
70,9
11,7
429,4 f

430,8
 102,3'
1.137,6

 

 

 

1.941,9
'

HK

bem

 

balance pr. 31. december:

moderselskab

1995
mio. DKK

110,0
14,7

25,5
789,9
940,1

0,0
11,7
711,17

389,1
21,1
10,3

141,7

568,8

 

18,2
84,5
0,0

50,1

31,6
1,3

31,6

217,3

786,1

1.797,9

 

 

 

 

Noter

Selskabskapital

Opskrivningshenlæggelser

Reserve for nettoopskrivning efter den indre
værdis metode

Overført overskud

H. Lundbeck A/S andel af egenkapitalen 9

Minoritetsinteressernes andel
af egenkapitalen

Koncernens samlede egenkapital 9

Hensættelser til pensioner
Hensættelser til eventualskat 10

Hensættelser

Prioritetsgæld 11
Anden gæld

Bankgæld

Gæld til dattervirksomheder

Rentebærende gæld

Gæld til dattervirksomheder
Leverandørgæld
Selskabsskat 5
Merværdiafgift, skatter og
feriepengeforpligtelser
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Udbytte til minoritetsinteresser 9
Udbytte samt overskudsandel
til medarbejdere 9
Ikke rentebærende gæld

Gæld i alt 12

Passiver i alt

w

Forpligtelser

Passiver

koncernen

mio, DKK

110,0
14,7

815,4
940,1

4,0
944,1

26,6
78,2.
104,8

J In

[

I

 

 

 

 

 

 

 

 

 

pengestrømsopgørelse

moderselskab

 

 

 

 

Noter
Årets resultat
Hensættelser
Af- og nedskrivninger 2,6
Selvfinansiering
Tilgodehavender
Varebeholdninger
Ikke rentebærende kortfristet gæld
Nettoinvestering i omsætningskapital
Driftens likviditetsbidrag
Anlægsinvesteringer 6
Salgssummer for solgte anlæg 6
Kapitalandele i dattervirksomheder 7
Anden finansinvestering 8
Nettoinvestering i anlægskapital
Selvfinansiering netto
Kapitalindskud fra minoritetsinteresser 9
Udbytte til minoritetsinteresser 9
Udbytte for regnskabsåret 9
Overskudsandel til medarbejdere 9

Låntagning
Afdrag på lån

Finansieringens likviditetsvirkning

Årets likviditetsvirkning

Likvide beholdninger og værdipapirer primo
Årets likviditetsvirkning
Valutakursomregning primo

Likvide beholdninger og værdipapirer ultimo
der sammensætter sig således:
Værdipapirer

Likvide beholdninger

Nettolikviditeten ultimo opgøres således:
Likvide beholdninger og værdipapirer
Rentebærende gæld

Nettolikviditet ultimo

mio:DKK

(54,0)

mr 129,2

(21,5)

 

(164,2)

 

|. . (10,4)

 

 

u 1 563,3

 

 

i 0 471,2

 

 

 

 

 

koncernen

1995

159,1 1
24,1 Ø |
78,10.
i 261,3

143,1)

 

i. 64,9
(132,1)

(281,2)
9,3

"42093,4)

0,0

— (9,6)

(293,8)
0 227,4

63,2

63,2
(1,3)
533,1

| 430,8
102,3

… 533,1
1 489,5
43,6 |

 

 

 

 

 

 

 

direktionens underskrifter
' København, d. 29. marts 1996

3 rn

i . i

É er Cc ser
É

   

bestyrelsens underskrifter

  

'k ma ss
Å VW
veg brat aner ae SAS
arhe V. V. Jensen U Jørgen Fakstarn I lan Bruhn
Formand Næstformand

2 / .
z j ' / n
rd FILE [Dug jr] CÅ PAGE ijllr
k Heriz = Bent Jakobsen Sy i Dyrlev Madsen

org Fis Meda 22 bad.

FS
Jan aben Bi

Gil DU LGMUUSKET

 

ig
af meda, mosenmeigd forben Skarsfeldt

Valgt af medarbejderne Valgt af medarbejderne Valgt af medarbejderne

Vihar revideret årsregnskabet og.:koncernrøgrniskabet for.1995
for H. Lundbeck A/S. Revisionen.er udført i overensstemmelse
med almindeligt anerkendte revisionsprincipper og har omfat-
tet.de revisionshandlinger, som vi har anset for mødvendige.
Regnskaberne for moderselskabet og koncernen er aflagt
i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav
til regnskabsaflæggelse og giver. efter vor opfattelse et rat-
> ; visende billede af aktiver og passiver, den økonomiske stilling
FE samt resultat.

 

 

København, d.. 22: maris 1996

EN

y

. DELOITTE & TOUCHE — JER
ng | i 2, då z v |. . KO

ka Åben] Statsautoriseret Revisjonsaktieselskab SL JK
tig Enevoldsen TT. Carsten Vaarby

Statsautpriseret revisor Statsautoriseret revisor

 

noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

moderselskab koncernen
En in I — 1995 2 1995
| ÆL | | | ; mio:DKK: 1. Nettoomsætning | mio.DKK
| fr | I | 282,2 Danmark | i 196,1
hær ' É… 160,6 Eksport É + 1,656,5
in I 1.042,8 I alt 11 1,852,6
I i
2. Produktions-, distributions-, i
administrations- og i:
forskningsomkostninger
I produktions-, distributions-, administra-
tions- og forskningsomkostninger indgår
lønninger og gager m.m., der fordeler sig
således:
; Medarbejdere: i
ANM : 267,4 Personalelønninger og gager Dn | 449,2
HD 19,4 Bidrag til pensionsordninger DDK i ' 29,1
| i Å 2,6. Andre udgifter til social sikring i 38,5
730 og 289,4 I alt ul 516,8

 

Bestyrelse og direktion:

Det samlede vederlag til moderselskabets bestyrelse for regnskabsåret 1995 udgør DKK 1,0 mio., som er uændret
i forhold til regnskabsåret 1994. Det samlede vederlag til koncerndirektion for regnskabsåret 1995 udgør DKK 3,8
mio. Vederlag til koncerndirektion for 1994 udgjorde DKK 3,1 mio.

 

 

 

 

 

1995 Medarbejderforhold: | | | 1995
Gennemsnitligt antal beskæftigede ' |
892 personer i regnskabsåret ; | 1,545
UMD
1995: I produktions-, distributions-, administrations- ; | i 1995 RH
mio) DKK samt førskningsomkostninger indgår af- ; mio. DKK
' skrivninger m.m., der fordeler sig således: ' '
1,1 Immaterielle anlægsaktiver : : 1,6
12,9 Grunde og bygninger 01 13,0: |
13,7. Tekniske anlæg og maskiner . 16,9
33,4 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar : 47,5
61,1 Afskrivninger 79,0: | i E i
0,4 Tab & gevinst ved udrangering (0,9) HH
61,5. talt FEER DE
| ER

 

 

 

 

 

noter

 

moderselskab

ls
i
LE

 

 

 

 

 

 

mio:

1995
DKK
35,4
0,7
14,2
11,2
61,5

0,7
0,4
1,1

0,0
57,7
30,3

1,2
0,7

(2,3)
59,5
18,6
71,1

4

5

Afskrivningerne fremkommer således:
Produktion

Distribution

Administration

Forskning

I alt

Revisionshonorar

Revision
Andre ydelser end revision
I alt

Finansielle poster, netto

Renter af bankindestående og værdipapirer
Renteindtægter dattervirksomheder
Realiserede kursgevinster
Kursregulering værdipapirer
Finansielle indtægter i alt

Bank- og prioritetsrenter m.v.
Renteudgifter dattervirksomheder
Realiserede kurstab

Nedskrivning for urealiserede kurstab
værdipapirer

Finansielle udgifter i alt

Finansielle poster, netto

Skat af årets resultat

Skat at betale af årets indkomst

Regulering vedr. tidligere år

Afholdte selskabsskatter mellem sambeskat-
tede datterselskaber og moderselskab

Skat i dattervirksomheder

Hensat til eventualskat

I alt

Betalte skatter i moderselskabet før 1995
udgør DKK 5,7 mio.

mio.

koncernen

1995
DKK
39,2
3,4
23,6
11,9
78,1

2,1
0,8
2,9

 

 

30,4
11,8
91,8
50,4

8,8

0,0

59,2
326

54,1
0,7

22,9
11,1

 

UA!
tø

 

 

noter

 

[6] Immaterielle og materielle anlægsaktiver

 

 

 

 

 

 

Forsk- Patenter | Indretning | Immate- Grunde og ! Tekniske | Andre Forudbeta- | Materielle | I alt

nings- og | og vare- af lejede rielle bygninger | anlægog | anlæg, linger for | anlægs-
koncernen udvikiings- | mærker iokaler aniægs- maskiner 4 drifismate- | anlægsak- | aktiver

ømkost- aktiver riel og tiver under | i alt

ninger ialt inventar udførelse
Anskaffelsesværdier:
Saldo primo 14,1 15,5 10,9 40,5 360,7 179,7 253,1 29,6 823,1 863,6
Reg. som følge af ændret
regnskabspraksis (15,5) (15,5) 0,0 (15,5)
Valutakursomregning 0,0 0,0 (0,1) (0,1) (0,9) (3,4) (1,2) (0,3) (5,8) (5,9)
Tilgang 6,9 0,0 9,9 16,8 55,5 51,1 71,6 114,3 292,5 309,3
Afgang 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 2,17 21,8 28,1 52,6 52,7
Anskaffelsesværdier 21,0 0,0 20,6 41,6 415,3 224,7 301,7 115,5 | 1.057,2 | 1.098,8
Opskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 14,7 0,0 0,0 0,0 14,7 14,7
Saldo ultimo 21,0 0,0 20,6 41,6 430,0 224,7 301,7 115,5 | 1.071,9 | 1.113,5
Afskrivninger:
Saldo primo 0,0 4,0 3,2 7,2 86,2 72,2 116,4 0,0 274,8 282,0
Reg. som følge af ændret
regnskabspraksis (4,0) (4,0) 0,0 (4,0)
Valutakursomregning 0,0 0,0 (0,0) (0,0) (0,0) (0,3) (0,6) 0,0 (0,9) (0,9)
Tilgang 0,0 0,0 1,6 1,6 13,0 16,9 47,5 0,0 71,4 79,0
Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 15,1 0,0 16,2 16,2
Saldo ultimo 0,0 0,0 4,8 4,8 99,2 87,7 148,2 0,0 335,1 339,9
Bogført værdi ultimo 21,0 0,0 15,8 36,8 330,8 137,0 153,5 115,5 736,8 713,6

Forsk- Patenter | Indretning | Immate- Grunde og | Tekniske | Andre Førudbeta- | Materielle | I alt

nings-og | og vare- aflejede | rielle bygninger | anlægog | anlæg, linger for | anlægs-
moderselskab udviklings- | mærker lokaler anlægs- maskiner | driftsmate- | anlægsak- | aktiver

omkost- aktiver riel og tiver under | i alt

ninger i alt inventar udførelse
Anskaffelsesværdier:
Saldo primo 14,1 15,5 8,5 38,1 351,8 145,3 189,4 26,5 713,0 751,1
Reg. som følge af ændret
regnskabspraksis (15,5) (15,5) 0,0 (15,5)
Tilgang 6,9 0,0 6,4 13,3 52,4 36,1 41,1 113,1 242,17 256,0
Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,6 4,5 25,6 32,7 32,7
Anskaffelsesværdier 21,0 0,0 14,9 35,9 404,2 178,8 226,0 114,0 923,0 958,9
Opskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 14,7 0,0 0,0 0,0 14,7 14,7
Saldo ultimo 21,0 0,0 14,9 35,9 418,9 178,8 226,0 114,0 937,7 973,6
Afskrivninger:
Saldo primo 0,0 4,0 2,8 6,7 86,0 69,0 83,7 0,0 238,7 245,4
Reg. som følge af ændret
regnskabspraksis (4,0) (4,0) 0,0 (4,0)
Tilgang 0,0 0,0 1,1 1,1 12,9 13,7 33,4 0,0 59,9 61,1
Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 3,3 0,0 4,4 4,4
Saldo ultimo 0,0 0,0 3,9 3,9 98,9 81,6 113,8 0,0 294,3 298,2
Bogført værdi ultimo 21,0 0,0 11,0 32,0 320,0 97,2 112,2 114,0 643,4 675,4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ejendomsværdi pr. 1.1.1995 eller senere for de bogførte danske ejendomme udgør DKK 270,0 mio. til køontantværdi.
Den bogførte værdi af pantsatte anlægsaktiver i moderselskabet og koncernen udgør DKK 295,0 mio.
Den bogførte værdi af aktiveret kurstab vedr. ejendomme andrager DKK 7,7 mio. i moderselskabet og koncernen.

 

noter

Kapitalandele i dattervirksomheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt Anskaffelsesværdi Akk. opskrivninger Akk. nedskrivninger
Bogført værdi 1,1.1995 29,2 80,2 14,9 (05,9)
Valutakursomregning 1.1.1995 (0,9) (0,8) (0,1)
Kapitaltilførsel 5,1 5,1
Afhændelse af aktier 0,5 (0,5) 1,0
Udbetalt udbytte (104,4) (96,7) (7,7)
Overskud 126,5 116,7 9,8
Underskud (30,7) (8,6) (22,1)
I alt 25,3 84,8 25,5 (85,0)
Heraf overført til modregning i
tilgodehavender i
dattervirksomheder 23,7
I alt 49,0
gr . Indre værdi pr. Årets resultat i 1995 Ejerandel Indre værdi pr. Årets resultat i 1994

Der kan specificeres således: 31.12.1995 mia. DKK mio. DKK 31.12.1994 mio. DKK mio. DKK
H, Lundbeck A/S, Norge (2,2) 0,1 100% (2,3) (2,8)
H. Lundbeck AB, Sverige 33,7 68,1 100% 16,9 31,5
OY Lundbeck AB, Finland 1,5 10,2 100% 1,3 9,1
AS Lundbeck, Estland 0,0 0,2 100% (0,1) (0,2)
Lundbeck Pharma A/S, Danmark 0,6 3,8 100% 0,5 5,7
Lundbeck Medimerc A/S, Danmark (0,5) 100% 0,1 (0,6)
A/S Lundbeck Overseas, Danmark og
herunder: 8,6 (0,3) 100% 8,8
+ Lundbeck Holding GmbH, Tyskland 100%
+ Lundbeck Beteiligungs GmbH, Tyskland 100%
+ Promonta-Lundbeck Arzneimittel

Beteiligungs GmbH, Tyskland 50%
» Promonta-Lundbeck Arzneimittel GmbH

& Co. Tyskland 50%
LB Arzneimittel Produktrechte GmbH,
Tyskland 0,1 (0,0) 51% 0,1 0,0
Lundbeck Group Limited, England og
herunder: 3,0 (7,3) 100% 11,4 1,8
+ Lundbeck Limited, England 100%
+ Lundbeck Pharmaceuticals Limited,

England 100%
Lundbeck Ireland Limited, Irland (0,0) (0,0) 100%
Lundbeck B.V., Holland 3,1 3,0 100% 3,1 4,5
Lundbeck N.V., Belgien 2,9 8,5 100% 2,0 5,8
Lundbeck S.A., Frankrig (4,3) (6,0) 100% 0,8 2,4
Lundbeck Espafia S.A., Spanien 2,9 0,3 100% 2,6 (1,1)
Lundbeck (Schweiz) AG, Schweiz 3,3 21,4 100% 3,4 11,8
Lundbeck Italia S.p.A,, Italien 2,5 0,2 100% 2,4 (1,6)
Lundbeck Arzneimittel Ges.m.b.H., Østrig 2,3 6,7 100% 2,2 1,2
Lundbeck Hellas S.A., Grækenland (4,6) (5,5) 100%
Lundbeck South Africa (PTY) Limited,
Sydafrika 0,5 (0,2) 100% 0,3 0,1
Lundbeck Management (Canada) Inc.,
Canada og herunder: (1,9) (3,9) 100%
+ Lundbeck Canada Inc., Canada 100%
Lundbeck Australia (PTY) Limited,
Australien (0,2) (0,8) 100%
I alt 51,8 98,0 53,5 73,4
Koncernelimineringer i alt (26,5) (2,2) (24,3) 2,7
Bogført værdi ultimo året / årets resultat 25,3 95,8 29,2 76,1

 

 

 

 

 

 

 

Koncernelimineringerne er primært elimineringer for aktiverede rettigheder og urealiseret intern avance på varebeholdninger.

per skr,
' å

 

 

 

noter

Andre kapitalandele og andre tilgødehavender

 

 

 

 

 

 

koncernen Kapitalandele Tilgodehavender

Akk. anskaffelsesværdi pr. 1.1.1995 3,3 5,9

i Årets tilgang 1,9 20,3

| Årets afgang 0,7 (0,0)
Akk. anskaffelsesværdi pr. 31.12.1995 4,5 26,2
Kursværdi 31.12.1995 4,5 26,2
moderselskab Andre kapitalandele Tilgodehavender hos Andre tilgodehavender

dattervirksomheder

 

Akk. anskaffelsesværdi pr. 1.1.1995 3,3 4,9 4,0
Årets tilgang 1,9 29,3 0,1
Årets afgang 0,7 2,6 0,0
Akk. anskaffelsesværdi pr. 31.12.1995 4,5 31,6 4,1
| Kursværdi 31.12.1995 4,5 31,6 4,1

 

 

 

 

 

 

[9] Egenkapital

 

 

 

 

 

 

 

 

Selskabs- Opskrivnings- | Reserve for Overført Modersel- Minoritets- Koncern i alt
kapital heniæggelser | nettoopskriv- i overskud skab i alt interessernes
; ning efter den andel
| indre værdis
i metode
Egenkapital 1.1.1995 110,0 14,7 14,9 691,9 831,5 4,1 835,6
Reg. som følge af ændret
regnskabspraksis (7,6) (7,6) (7,6)
Reguleret egenkapital 1.1.1995 110,0 14,7 14,9 684,3 823,9 4,1 828,0
Valutakursomregning (0,8) (0,1) (0,9) (0,1) (1,0)
Udbytte fra dattervirksomheder (96,7) 96,7 0,0 0,0
Årets overskud 108,1 40,6 148,7 10,4 159,1
Overskudsandel til medarbejdere (9,6) (9,6) (9,6)
Udbytte for regnskabsåret (22,0) (22,0) (10,4) (32,4)
Egenkapital 31.12.1995 110,0 14,7 25,5 789,9 940,1 4,0

 

 

 

 

noter

 

Hensættelse til eventualskat

 

 

 

Saldo pr. 1.1.1995 Reg. sam følge Valutakurs- Årets bevægelse Saldo pr. 31.12.1995

koncerne n af ændret regn- omregning
skabspraksis

Tidsbestemte afvigelser mellem
regnskabsmæssige og skattemæssige
opgørelser
immaterielle og materielle
anlægsaktiver 191,6 (11,5) (1,9) 82,7 260,9
Varelagre 12,5 (32,1) (19,6)
Andre ubeskattede reserver (17,2) (0,2) 14,7 (2,7)
Tidsbestemte afvigelser i alt 186,9 (11,5) (2,1) 65,3 238,6
Hensættelser til eventualskat 60,0 (4,0) (0,7) 22,9 78,2

 

 

 

 

 

 

 

I årets bevægelse indgår hensættelse til eventualskat af den beregnede skatteeffekt mellem årets regnskabsmæssige og
Skattemæssige opgørelser. De tidsbestemte afvigelser er opgjørt som en nettoafgivelse, idet der på udenlandske datter-

selskaber er aktiveret udskudt skat,

 

 

 

Saldo pr. 1.1,1995 Reg. som følge Valutakursomregning Salda pr. 31.12.1995

moderselskab af ændret regnskabs-
praksis

Tidsbestemte afvigelser mellem
regnskabsmæssige og skattemæssige
opgørelser
Immaterielle og materielle
anlægsaktiver 201,3 (11,5) 26,7 216,5
Varelagre 15,5 (20,0) (4,5)
Andre ubeskattede reserver (49,1) 48,0 (1,1)
Tidsbestemte afvigelser i alt 167,7 (11,5) 54,7 210,9
Hensættelser til eventualskat 57,0 (4,0) 18,7 11,7

 

 

 

 

 

 

I årets bevægelse indgår hensættelse til eventualskat af den beregnede skatteeffekt mellem årets regnskabsmæssige og

Skattemæssige opgørelser.

m'

[1] Langfristet prioritetsgæld

 

Af den samlede prioritetsgæld på DKK 389,1 mio. i koncernen forfalder DKK 315,9 mio. efter 5 år.
Kontantværdien af prioritetsgælden udgør DKK 389,8 mio.

 

 

 

 

 

 

noter

 

moderselskab

 

 

mir &

koncernen

1995 1995
mio. DKK Gæld mio. DKK
377,4 Prioritetsgæld, langfristet del 377,4
27,7 Anden gæld 40,9
141,7 Gæld til dattervirksomheder
546,8 Langfristet rentebærende gæld 418,2
10,3 Bankgæld 59,5
11,7 Prioritetsgæld, kortfristet del 11,8
22,0 Kortfristet rentebærende gæld 11,3
568,8 Rentebærende gæld i alt 489,5
18,2 Gæld til dattervirksomheder
84,5 Leverandørgæld 137,3
0,0 Selskabsskat 39,2
Merværdiafgift, skatter og
50,1 feriepengeforpligtelser 92,7
31,6 Anden gæld 91,0
1,3 Periodeafgrænsningsposter 1,3
Udbytte til minoritetsinteresser 10,4
Udbytte samt overskudsandel til
31,6 medarbejdere 31,6
217,3 Kortfristet ikke rentebærende gæld 403,5
239,3 Kortfristet gæld i alt 474,8
786,1 Gæld i alt 893,0
546,8 Langfristet gæld 418,2
239,3 Kortfristet gæld 474,8
786,1 Gæld i alt 893,0

 

 

 

 

[13] Kontraktlige forpligtelser

 

Moderselskabet har påtaget sig forpligtelser for DKK 84,5 mio. i form af lejeaftaler med særlige opsigelsesforhold, garanti-
forpligtelser samt kautionsforpligtelser over for datterselskaberne. Endvidere har moderselskabet forpligtelser til kapital-
indskud på DKK 6,7 mio. der forventes realiseret i 1996.

Dattervirksomhederne har påtaget sig forpligtelser for DKK 73,5 mio. heraf pensionsforpligtelser for DKK 2,6 mio.
Der påhviler ikke virksomheden yderligere garantiforpligtelser ud over normale branchemæssige leveranceforpligtelser.

H. Lundbeck A/S har i 1994 indgået en joint venture aftale med en tysk partner. Aftalen er indgået med henblik på, at
H. Lundbeck A/S overtager partnerens andel i joint venturet, når nærmere bestemte betingelser er opfyldt, dog senest
år 2009.

Som led i aftalen har H. Lundbeck A/S påtaget sig en købsforpligtelse til partnerens andel på nærmere aftalte købs- og
prisvilkår. Købsprisen vil blandt andet afhænge af omsætningen i købsåret i det fælles ejede selskab. En merpris i forhold
til de bogførte værdier vil blive behandlet som goodwill,

 

 

 

manke "stø ] 15111400 i

   
 

SER

NM anne
ESS USAS RISE RO

HUE EEN Sneen RsS DENE

E
MULE EUS ENS ÆRE ENGE HESS
le HU SE GØR DSE SELEN! LADES NAR GR SUE,

   
 

Ur

    

 

 

SEES SES ESSEN 5

 
 

     

 

i
|
i

| |
KRUUNTE

"ET
”

 

H. LUNDBECK A/S
Ottiliavej 9

DK-2500 København - Valby
Telefon: +45 36 30 13 11
Telefax: +45 36 30 19 40
e-mail: initialerØlundbeck.dk

reg. nr. 22.472