Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

rer
RS,

 

 

 

 

 

LUFTHAVNE

 

INDHOLD

Målsætning 3
Bestyrelse og direktion 4
is foret
Nøgletal 8
Nøgletalsdefinitioner 9
SS SNS NS Es ss T ER RS
Regnskabspraksis 19
Resultatopgørelse 21
Balance 22
ISENS SETE]
Noter 25
isse eler sr a ker ET
Centrum i Øresundsregionen 32
Året, hvor planer blev til kraner 38
En anderledes oplevelse 44

Mu tSsatss core SE bra Ego See

 

MÅLSÆTNING

Københavns Lufthavne A/S skal som forretning effektivt og økonomisk drive og udbygge lufihavnene i

København og Roskilde.
Driften og udbygningen af lufthavnene skal ske under hensyntagen til det omgivende miljø.

Virksomheden skal fastholde et højt kvalitetsniveau for derigennem at muliggøre en fortsat udvikling af
lufttrafikken til og fra København. Københavns Lufthavns position som det skandinaviske trafikknude-

punkt og som den foretrukne transitlufthavn i Nordeuropa skal befæstes.
Disse mål skal nås både ved at styrke og effektivisere eksisterende aktivitetsområder.

De ydelser og faciliteter vi tilbyder skal være rentable og bidrage til virksomhedens indtjening, ligesom det
Sene SNE SES ye SES ENES ERNE NESS SE EET SD ESS UD GE SED SEES e RE et IKE ES Tele
kunne fraviges med hensyn til de tjenester og kerneydelser, der er nødvendige for lufthavnens sikkerhed

js relke be arrest ars ages ere es vase troels ser) [OR

Det er et vigtigt mål for virksomheden, at de tilbudte ydelser og den service, der ledsager dem, skaber

tilfredse og lovale kunder blandt luftfartsselskaber og rejsende.

Gennem den daglige drift og fortsatte udbygning vil Københavns Lufthavne A/S aktivt fremme opfattel-
sen af Københavns Lufthavn som en miljøansvarlig, markeds- og udviklingsorienteret virksomhed med et
omdømme, der rangerer lufthavnen blandt de bedste i verden. Samtidig sikres virksomhedens renommé
som en god og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække, fastholde og udvikle de engagerede medarbejdere,

som den ønskede udvikling og den skærpede, internationale konkurrence forudsætter.

 

BESTYRELSE OG DIREKTION

Bestyrelse
Vagn Andersen, formand. Formand for bestyrelsen for Novo Nordisk A/S og Novo
Nordisk Fonden.

Ole Rendbæk, næstformand. Adm. direktør i Kriger A/S. Tillige medlem af repræsen-
tantskabet for Realkredit Danmark A/S. Medlem af bestyrelsen for Chemcontrol A/S.

John S. Andersen. Sektionsleder, valgt af medarbejderne.

Michael Mathiesen. Adm. direktør i og medlem af bestyrelsen for MM Finans A/S og
2M Invest A/S. Tillige formand for bestyrelsen for Scan View A/S og Hyper Vision A/S.
Medlem af bestyrelsen for Pagh Mørup A/S, Radiometer A/S, DAT-ING A/S,

S.C. Holding A/S og CSC Datacentralen A/S.

Anne Marie Nielsen. Adm. direktør i Finansierings-

 
 
 
 

selskabet Gefion A/S. Tillige formand for bestyrelsen
for Københavns Havn og WWF Danmark
(Verdensnaturfonden). Medlem af bestyrelsen
for Dansk Olie og Naturgas A/S og
Dannebrog Rederi A/S.

Kurt Bligaard Pedersen.
Finansdirektør i Københavns

Kommune.

Anita Doris Rasmussen.

Assistent, valgt af medarbejderne.

Henning Spangenberg.
Kontorchef i Trafikministeriets

departement.

Troels Winther. Elektriker,

valgt af medarbejderne.

Direktion
Niels Boserup, adm. direktør. Medlem af bestyrelsen for Sophus Berendsen A/S,

Jyllands-Posten A/S og Oticon Holding A/S.

Søren Peter Thorning, direktør. Formand for bestyrelsen for Airport Coordination

Denmark A/S.

Stående fra venstre: Kurt Bligaard Pedersen, John S. Andersen, Henning
Spangenberg, Anita Doris Rasmussen, Michael Mathiesen, Ole Rendbæk og
Anne Marie Nielsen. Siddende fra venstre: Troels Winther, Søren Peter
Thorning, Niels Boserup og Vagn Andersen.

 

 

HOVEDTAL

 

 

 

 

 

 

 

Resultatopgørelse ;DKK mio.) 1996 1995 1994 1993 1992
Nettoomsætning” 1.395 1.201 1.027 976 956
Indtægter i alt” 1.427 1.220 1.054 1.004 985
Af- og nedskrivninger 268 207 169 171 170
Driftsresultat 485 453 354 294 300
Nettofinansieringsudgifter 63 77 77 69 98
Resultat før skat 422 376 277 225 202
Årets resultat 279 247 180 144 138

 

Balance (DKK mio.)

 

 

 

 

 

Anlægsaktiver 3.278 2.732 2.529 2.179 2.173
Omsætningsaktiver”” 451 275 374 438 444
Aktiver i alt” 3.729 3.007 2.903 2.616 2.617.
Egenkapital 1.629 1.412 1.228 1.119 1.029
Investeringer i anlægsaktiver 814 410 519 176 138

 

” Fra og med 1993 har Statens Luftfartsvæsen selv opkrævet sikringstjenestebidrag hos luftfartssclskaherne.
Sammenligningstallene for 1992 er derfør tilpasset med DKK 99 mio., svarende til sikringstjenes! bidrager
lufthavnen i Kastrup i dette år.

 

=% Sammenligningstallene for 1992-1995 er ændret i henhold til tilpasset regnskabsopsti

Nettoomsætning Årets resultat efter skat Egenkapital
(DKK mio.) (DKK mio.) IDKK mio.)
1500 250 1500

 

 

 

 

Overført overskud Aktiekapital

 

NØGLETAL

Resultat pr. aktie a DKK 100 (EPS)
Egenkapitalforrentning

Overskudsgrad

Afkastningsgrad”

Soliditetsgrad”

Indre værdi 1 DKK pr. aktie a DKK 100
Cash Earnings pr. aktie a DKK 100 (CEPS)

Udbytte i DKK pr. aktie a DKK 100

1996
31,0
18,4 %
34,8 %
13,0 %
43,7 %
180,0
60,6

7,50

1995

27,5

18,7 %

37,7 %a

15,1 %

47,0 %

156,9

50,5

7,00

+ Sammenligningstallene for 1992-1995 er ændret i henhold til tilpasset regnskabsopstilling vedrørende gæld.

1994

20,0

15,3 %

34,4 %

12,2 %

42,3 %

136,4

38,7

6,00

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1993

16,0

13,4 %

30,2 %

11,2 %

42,8 %

124,3

35,0

6,00

1992

15,3

14,0 %

31,4 %

11,5 %

39,3 %

114,3

34,3

6,00

 

NØGLETALSDEFINITIONER ”

Årets resultat efter skat i forhold til gennemsnitligt antal aktier
Årets resultat efter skat i forhold til den gennemsnitlige egenkapital
Driftsresultat før renter 1 procent af nettoomsætnirigen

” Driftsresultat før renter i procent af samlede aktiver ultimo
Egenkapital ultimo i procent af samlede passiver ultimo

Egenkapital ultimo i forhold til antal aktier ultimo

| Årets resultat efter skat plus afskrivninger i forhold til gennemsnitligt antal aktier

KLH-aktiens relative udvikling i forhold til KFX-gruppeindekset

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

220 Jr
200 , Bek
' j
180 ci idj
|
160
140 kr ,
rat ;
i" '
bd LE KEX-Gruppe
120 —
ngl
| rn art
frk » stå
z. f es he hu
100 - yt
an NE and Bag i
80
0 0 0 0 0 IN
CNN ON eN [ey en (Sy on oW CGN ON CNN CGN CNN on ka [5 on on ON
FRE == IN =D N & Sd AW
SS SS MDD SS SDS RSS SS SET TS
og og nm o9 my od sø Q æg NM w» w æ NM w N m ro on
> $ > aq QW han] ban] km mM rs > > [==] SD 3 Q QW Fm» Fm"

 

 

 

BESTYRELSENS BERETNING

Indtægter
(DKK mio.)

Startafgifter

    
   

Passagerafgifter Salg af serviceydelser øvrige

Opholdsafgifter Lejeindtægter

Koncessionsindtægter

Ornkostninger og overskud
(DKK mio.)

Overskud efter skat

     
  

Skat af årets resultat Personaleudgifter

Renter netto Energi Af- og nedskrivninger

    

i (
Øvrige omkostninger Vedligeholdelse

Resultat

Københavns Lufthavne A/S opnåede i sit sjette regnskabsår et resultat før
skat på 422,1 mio. kr. I forhold til resuitatet for 1995 på 376,2 mio. kr. er
der tale om en fremgang på 12,2 procent. Resultatet efter skat udgør for
1996 279,5 mio. kr. mod 247,4 mio. kr. for 1995. Resultatet indfrier såle-
des de forventninger til en fortsat fremgang, som selskabet tidligere har

offentliggjort.

Bestyrelsen anser resultatet for tilfredsstillende.

Egenkapital

På den ordinære generalforsamling i maj 1996 blev bestyrelsen bemyn-
diget til at forhøje aktiekapitalen med indtil 50.000 stk. aktier a 100 kr.
ved uden fortegningsret for selskabets aktionærer at tilbyde selskabets
medarbejdere at tegne aktier til kurs 105, Omkostningerne ved kapital-

forhøjelsen har udgjort 0,3 mio. kr.

Udbuddet, der fandt sted i november 1996, blev overtegnet og selskabets
aktiekapital hermed forhøjet med 5 mio. kr. til 905 mio. kr.

Selskabets egenkapital udgjorde primo året 1.412,3 mio. kr. Med den
nævnte kapitaludvidelse samt årets resultat efter skat og hensættelse til
foreslået udbytte udgjorde selskabets egenkapital ultimo 1996 1.628,9

mio. kr.

Årets resultat efter skat forrenter egenkapitalen med 18,4 procent mod

18,7 procent året før.

Soliditetsgraden er ved årets udgang opgjort til 43,7 procent mod 47,0
procent i 1995.

Ejerforhold

Folketingets Finansudvalg tiltrådte i marts 1996, at Den Danske Stat
nedbragte sin ejerandel i selskabet fra 75 procent til minimum 51 procent.
Efter gennemførelsen af et aktieudbud i april 1996 samt den ovenfor
omtalte kapitaludvidelse på 5 mio. kr. besidder Den Danske Stat nu 51

procent af aktierne i selskabet.

Ingen aktionær, bortset fra Den Danske Stat, besad pr. 31. december

1996 mere end 5 procent af aktierne i selskabet.

Trafikudvikling

Københavns Lufthavn satte igen i 1996 rekord og opnåede et passagertal
på 16,1 mio. Dette er en stigning på 7,3 procent i forhold til 1995. Der
har været tale om vækst i alle væsentlige passagerkategorier. Procentuelt
voksede chartertrafikken mest med 10,9 procent og indenrigsrutetrafik-
ken, der i 1996 var påvirket af ophævelsen af Danair-samarbejdet, med

8,1 procent.

Københavns Lufthavn var også i 1996 en af de betydende transit/transfer
lufthavne i Europa med en transit/transfer andel på 41 procent af den

totale passagermængde.

Antallet af starter og landinger steg med 11,7 procent til 270.431
operationer. De største stigninger lå igen på chartertrafikken med 12,9

procent samt på indenrigsrutetrafikken med 19,6 procent.

Den øgede trafikvækst har ikke givet anledning til nævneværdige

kapacitetsproblemer på lufthavnen.

Flyoperationer
(1.000)

 

 

92 93 94 95 96
i; Charter + anden

SEE Indenrigsrute

BER Udenrigsrute

 

11

Maksimal start vægt
(1.000 tons)

   
  

6250

 

92 93 94 95 96

Passagerantal
(M1o.)

92 93 94 95 96
Charter + anden

BE Indenrigsrute

IR Udenrigsrute

BESTYRELSENS BERETNING

Indtægter og priser

Selskabet har på sjette år fastholdt uændrede trafiktakster, Taksterne har
således ikke været reguleret siden januar 1992. Selskabets trafikindtægter
steg i 1996 med 7,6 procent, en stigning, der derfor alene er begrundet i
den ovenfor omtalte trafikvækst.

For koncessionsindtægternes vedkommende er indtægterne fra luft-
havnens forretningscenter steget med 33,6 procent i forhold til 1995.
Disse indtægter udgjorde for 1996 465,4 mio. kr.

Denne stigning skal ses på baggrund af, at 1996 var det første år,
hvor selskabets overtagelse af forretningscentrets drift slog fuldt igennem.
Hertil kommer det forøgede antal passagerer samt færdiggørelsen af en

gennemgribende ombygning af forretningscentret.

Lufthavnens øvrige koncessionsindtægter fra bl.a. parkering, bankvirk-
somhed, biludlejning, reklame, restauranter m.v. steg med 15,2 procent til
77,8 mio. kr.

Endelig steg indtægterne fra udlejning af lokaler og arealer med 18,4 pro-
cent til 98,4 mio, kr. bl.a. som følge af en generel forhøjelse af areallejen i

lufthavnen.

Passagerafgifter Startafgifter

(DKK mio.)

375

(DKK mio.)

375

 

 

 

 

94 95 96 92 93 94 95 96

92 93
Charter + anden Charter + anden
il Indenrigsrute fit Indenrigsrute

Mil Udenrigsrute BEN Udenrigsrute

Imkostninger

Jdviklingen i selskabets omkostninger er påvirket såvel af den forøgede
friftsaktivitet som af den igangværende gennemførelse af den omfattende
idbygning af Københavns Lufthavn. Hertil kommer forøgede omkostnin-
zer som følge af den hårde vinter samt til styrkelse af selskabets markeds-

føring af lufthavnens forretningscenter.

Samtidig har der i 1996 været afholdt en række særlige omkostninger.
Dette gælder bl.a. omkostninger ved gennemførelse af den verserende
VVM-undersøgelse vedrørende Københavns Lufthavn, nærmere omtalt i
denne årsrapport, en udvidelse og opgradering af selskabets IT-systemer
og udstyr samt en generel nedskrivning af selskabets beholdning af

hjælpematerialer. Disse omkostninger udgjorde 27,5 mio. kr.

Endvidere har selskabet som en konsekvens af de kommende års nye in-
vesteringer valgt at nedskrive en række aktiver med en værdi af i alt 27,3

mio. Kr.

Også stigningen i selskabets personaleudgifter afspejler det højere
aktivitetsniveau såvel som en stigende uddannelsesaktivitet. I lighed med
1995 har selskabet bl.a. øget bemandingen af specialister, der primært
beskæftiger sig med de store anlægsprojekter. Der er derfor i 1996 blevet
aktiveret lønomkostninger for 20,0 mio. kr. mod 17,9 mio. kr. i 1995, der
vil blive afskrevet med de færdige anlægsarbejder.

|Omsætning i shoppingcentret Lejeindtægter
(DKK mio.) (DKK mio.)

   

1000

100

 

92 93 94 95 96

13

Koncessionsindtægter
IDKK mio.)

    

500

92 93 94 95 96

 

BESTYRELSENS BERETNING

Nettolikviditet fra drift og
nettoinvesteringer (akkumuleret)
(DKK mio.)

2500

 

2000

1500

1000

500

 

 

92 93 94 95 96

Nettolikviditet HJE|| Nettoinvesteringer
Fra drift

Nettogæld
(DKK mio.)

1000

 

 

Årets investeringer

Selskabets investeringer foretages med udgangspunkt i en 10-års investe-
ringsplan, der løbende justeres. Som forudsat heri er investeringsniveauet
i forhold til 1995 næsten fordoblet i 1996. Årets investeringer har således

andraget netto 813,6 mio. kr, imod netto 409,9 mio. kr. året før.

Året 1996 har først og fremmest været præget af den fysiske igangsættelse
af en række af de store investeringsprojekter, der bl.a. skal sikre lufthavnen

tilstrækkelig kapacitet i takt med den prognosticerede trafikudvikling.

For at forbinde lufthavnens indenrigs- og udenrigsterminal opføres en ny
Finger Vest, der forventes at stå færdig i 1998 med fem nye bygnings-
betjente standpladser med tilhørende lounger. I tilknytning hertil opføres
et nyt kontorhus, der tillige skal tjene som støjskærm. Ligeledes er
arbejdet med opførelse af en ny bagagesorteringsbygning påbegyndt.
Bygningen med tilhørende sorteringsanlæg forventes ligeledes færdiggjort
i 1998. Samme år, hvor også Stationsterminalen, der bygges i tilslutning

til den faste Øresundsforbindelses landanlæg, forudsættes indviet.

I 1996 påbegyndtes endvidere en række projekter i forbindelse med den
kommende etablering af lufthavnens Terminal 2, herunder opførelsen af

et nyt cargo center, der efter færdiggørelse er udlejet til SAS.

Endelig blev arbejdet med en omfattende modernisering og renovering af
butikker, restauranter og lounger i lufthavnens transithal afsluttet i

november 1996.

Finansiering
Selskabet havde ved indgangen til 1996 en låneportefølje på fem lang-
fristede lån på i alt 690,7 mio. kr. og kortfristede lån på i alt 265,7 mio, kr.

Selskabet har i 1996 genereret 667,6 mio, kr. i likviditet fra drifts-

aktiviteterne, Dette er 178,5 mio. kr. mere end i 1995.

I henhold til låneaftalerne er der i 1996 foretaget afdrag på selskabets lån
; Kongeriget Danmarks Hypotekbank med 240,8 mio. kr.

Selskabet søger løbende at sikre såvel den bedst mulige likviditetsreserve
med henblik på de kommende års store investeringer som refinansiering
på bedst mulige vilkår af selskabets gamle gæld. Selskabet har i 4. kvartal
af 1996 forøget den likvide beholdning, således at denne ultimo 1996 ud-
gjorde 213,9 mio. kr. mod 29,4 mio. kr. ultimo 1995.

Selskabet råder tillige over kortfristede faciliteter på 200 mio. kr. som
supplement til den daglige likviditet. Herudover råder selskabet over

langfristede faciliteter på 1,9 mia. kr.

Årets investeringer, den forøgede likviditetsreserve samt afdragene på
hypotekbanklånene har i 1996 kunnet finansieres ved optagelse af et lån
i Kongeriget Danmarks Hypotekbank på 200 mio. kr. og to lån i Finan-
sieringsinstituttet for Industri & Håndværk på henholdsvis 200 mio. kr.

og 150 mio. kr. Der er tale om stående lån med en løbetid på 5 år.

På baggrund heraf er selskabets nettolåntagning således kun steget med
79,7 mio. kr. fra 926,9 mio. kr. ultimo 1995 til 1.006,6 mio. kr. ultimo
1996.

Selskabets renteudgifter har fra 1995 til 1996 kunnet reduceres med 13,9
mio. kr. til trods for, at selskabet har investeret for netto 813,6 mio. kr. i
1996.

I forbindelse med optagelse af nye lån søges afdragsprofilen afbalanceret i
forhold til selskabets forventede fremtidige likviditet, lige som det løbende
vurderes, hvilket forhold der skal være mellem fast og variabelt forrentet

gæld. Ved udgangen af 1996 var 69,4 procent af selskabets gæld fast for-

rentet.

Efter at selskabets DEM-lån i Kongeriget Danmarks Hypotekbank ved en
kurskontrakt er omlagt til DKK i 1996, er al selskabets gæld nu i DKK.

 

15

Aktiver
(DKK mio;

Andre aktiver

Debitorer Likvider

Anlægsaktiver

Passiver
(DKK mio.)

Hensættelser Andre passiver

 

Lån Egenkapital

BESTYRELSENS BERETNING

Gennemsnitligt antal ansatte

1250

 

1000

 

750

500

 

 

 

 

 

Udbytte

Bestyrelsen indsuller til generalforsamlingen, at udbyttet, i overensstem-
melse med den tidligere offentliggjorte udbyttepolitik, hæves fra 7,00 kr.
tl 7,50 kr, pr. aktie.

Medarbejderforhold
I 1996 var der i Københavns Lufthavne A/S i gennemsnit beskæftiget
1.314 medarbejdere. Dette er 101 flere end i 1995.

Forøgelsen af medarbejderstaben skal primært ses i lyset af de igang-
værende meget omfattende udbygningsaktiviteter i lufthavnen. Disse
stiller store krav ikke blot til selskabets tekniske organisation, men også til
andre dele af organisationen, hvor personalesiden har måttet forstærkes
for effektivt at løse de mange nye opgaver, der følger i kølvandet på

byggeprojekterne,

Endvidere har den gunstige udvikling i trafikken og tilkomsten af nye ar-
bejdsområder bl.a. inden for miljø og lufthavnssikkerhed medført en vis
ressourceudvidelse, ligesom selskabet ved ansættelse af egen ekspertise i
den tekniske organisation og indenfor IT-området har reduceret udgiften

til ekstern konsulentbistand.

Når udviklingen i medarbejderantallet sammenholdes med trafiktilvæksten
i Københavns Lufthavn, fremstår lufthavnen fortsat som en af Europas

mest effektive internationale lufthavne.

Som nævnt ovenfor gennemførtes i 1996 en kapitaludvidelse på 5 mio,
kr. ved udbud af medarbejderaktier. Af selskabets tegningsberettigede
medarbejdere valgte 89 procent at tegne aktier.

Udbygningsplaner

Investeringsaktiviteterne udmøntes som tidligere nævnt i en rullende 10-
årig investeringsplan, der bl.a. har som forudsætning, at investeringerne
og dermed udbygningen af Københavns Lufthavn skal foregå i takt med
de prognosticerede forventninger til trafikkens udvikling.

På baggrund af forventningerne til en fortsat positiv trafikudvikling for-
udsætter planen for den kommende 10-års periode investeringer i størrel-

sesordenen 6,8 mia. kr.

Årsrapporten indeholder en mere detaljeret omtale af de større projekter i

planperioden, herunder af de projekter, der er påbegyndt i 1996.

Forventninger
Den positive udvikling i trafikken på Københavns Lufthavn forventes at
fortsætte i 1997.

For året 1997 ventes et samlet passagertal i størrelsesordenen 17 mio. sti-

gende til op imod 20 mio. passagerer i år 2000,

Selskabets koncessionsindtægter forventes at udvikle sig i takt såvel med
passagerudviklingen som med samfundsøkonomien i øvrigt frem til 1999,
hvor det afgiftsfrie salg til passagerer, der rejser inden for EU, må påreg-
nes at bortfalde. I givet fald vil det heraf følgende indtægtstab blive søgt

kompenseret gennem en forhøjelse af lufthavnstaksterne.

Arbejdet med de foran omtalte store anlægsprojekter fortsættes i 1997,
hvor selskabet i henhold til den rullende 10-årige investeringsplan på-
regner at foretage investeringer i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. Under
forudsætning af, at trafikken på Københavns Lufthavn fortsat udvikler
sig som forventet, påregnes de samlede investeringer i planperioden som

nævnt at blive 6,8 mia. kr.

Selskabets afskrivninger og finansielle udgifter vil som følge heraf udvise
en stigning i de kommende år, Også selskabets øvrige omkostninger må
forventes påvirket af den forudsatte vækst i trafikken. Selskabet vil derfor

fortsat lægge stor vægt på en styring af denne udvikling.

På ovenstående baggrund er det selskabets forventning, at der i 1997 kan
opnås en stabil resultatfremgang på niveau med fremgangen fra 1995 ti
1996.

Bestyrelsen takker alle medarbejdere for den gode og engagerede indsats,

der er ydet i det forgangne år.

Der er ikke efter afslutningen af årsregnskabet indtruffet begivenheder,

som har væsentlig indflydelse på selskabets drift.

DET DISPONIBLE
BELØB IFØLGE
ÅRSREGNSKABET
(DKK 1.000)

Overført overskud fra
tidligere år
511.670

Årets resultat efter skat
279.484

I alt
791.154

 

FORESLÅS ANVENDT |
SÅLEDES:

7,5% udbytte til aktionærerne
67.875

Overførsel ti næste år
723.279

I alt
791.154

 

 

 

REGNSKABSPRAKSIS

Ved udarbejdelse af årsregnskabet er anvendt nedenstående regnskabspraksis, der er
i overensstemmelse med Årsregnskabslovens bestemmelser og de af Københavns
Fondsbørs stillede krav til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber, herunder
gældende danske regnskabsvejledninger. Selskabets regnskabspraksis er uændret i
forhold til 1995.

Da selskabets varebeholdninger hovedsageligt består af forbrugsvarer, er posten
rcklassificeret til periodeafgrænsningsposter under aktiverne. Varebeholdningen udgør
pr. 31. december 1996 tDKK 7.916 (1995: tDKK 5.776).

Lån optaget i fremmed valuta og omlagt til DKK via swap optages som et bruttobeløb,
og kursværdien af den modgående swap opføres under andre tilgodehavender eller
anden gæld, hvor posten hidtil har været opført som et nettobeløb under gæld.
Ændringen har pr. 31. december 1996 medført en forøgelse af balancesummen på
iDKK 7.750 (1995: tDKK 51,129) og et fald på 0,1 % (1995: 0,8 %) i soliditets-
graden.

For at give et bedre indblik 1 selskabets pengestrømme, er pengestrømme fra drifts-
aktivitet i pengestrømsopgørelsen præsenteret direkte i modsætning til tidligere, hvor
præsentationen var indirekte.

Sammenligningstallene er tilpasset i overensstemmelse hermed.

Indtægtskriterium

ettoomsætningen omfatter årets trafikindtægter, leje- og koncessionsindtægter samt
salg af tjenesteydelser med fradrag af merværdiafgift og prisnedslag, der er direkte
forbundet med salget.

Skat

Skat af årets resultat er beregnet med den aktuelle skattesats på grundlag af det regn-
skabsmæssige resultat, korrigeret for ikke skattemæssige poster.

Den del af skatten af årets resultat, der er udskudt ti betaling i senere år, er opført som
udskudt skat under hensættelser. Den udskudte skat er beregnet efter gældsmetoden.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver optages tl anskaffelsesprisen eller ved egen produktion til
kostprisen med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter omkostninger, der direkte eller indirekte kan henføres til anlægs-
aktivet, herunder lønomkostninger. Der indgår ikke renter i kostprisen.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som anskaffelsespris henholdsvis kostpris.

19

BTUNEL.
i

SEE"

 

REGNSKABSPRAKSIS

Afskrivningerne foretages lineært over aktivernes forventede brugstid og påbegyndes, nå:
aktiverne tages i brug. Den forventede brugstid er for de væsentligste typer af aktiver:

Bygninger ss e, 30 - 40 år
Startbaner, rulleveje m.v. 2... 20 år
Tekniske anlæg ses eee, 10 - 15 år
Større køretøjer ss, 12 - 15 år
Mindre køretøjer sene, 3-5 år
Øvrigt driftsmateriel 2... see 3-5 år

Aktiver med en forventet brugstid under 3 år og aktiver med en anskaffelsespris
under tDKK 25 udgiftsføres i anskaffelsesåret.

Aktiver, der skønnes at have en lavere økonomisk værdi for virksomheden end den bog-
førte værdi, nedskrives til denne lavere værdi.

Finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver optages til anskaffelsesprisen eller den lavere værdi, de måtte
have på statusdagen.

Tilgodehavender
Der foretages hensættelse til eventuelle tab på tilgodehavender baseret på en individuel
vurdering af debitorerne.

Egne aktier
Egne aktier optages til anskaffelsesværdien eller en eventuelt lavere børsværdi på
statusdagen.

Omregning af beløb i fremmed valuta

Regnskabsposter baseret på udenlandsk valuta bogføres løbende til transaktionsdagens
kurs, og der foretages kursregulering af balanceposter til statusdagens kurs. Samtlige
kursreguleringer indgår i resultatopgørelsen under nettofinansieringsudgifter,

Finansielle instrumenter anvendes udelukkende til afdækning af valuta- og renterisiko på
gæld. Kursværdien indgår under andre tilgodehavender eller anden gæld.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres direkte og opgøres som indbetalinger fra
kunder med fradrag for udbetalinger til personale, leverandører m.v. og reguleret for
betalte finansielle poster samt betalte selskabsskatter.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter selskabets betalinger i forbindelse
med køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansicringsaktivitet omfatter provenu fra optagelse af kort- og lang-
fristet gæld, afdrag på kort- og langfristet gæld, forhøjelse af aktiekapitalen samt
udbytteudlodninger til aktionærer,

RESULTATOPGØRELSE 21

1. januar til 31. december

Note 1996 1995
DKK 1.000 DKK 1.000

Trafikindtægter ...........ssseseeeeeeereneknee 712.341 662.082
Koncessionsindtægter ........000eeeeereeeevenee 543.144 415.812
Lejeindtægter ............ssseeuenenneve nens eee 98.387 83.126
Salg af tjenesteydelser ,.........sereererreernee 41.460 39.569
1 Nettoomsætning .....000sneeee reserven 1.395.332 1.200.589
Andre driftsindtægter …..............ssssr0. 31.569 19.716
Indtægter i alt ...…............................ 1.426.901 1.220.305
2. Eksterne udgifter ..................ssssrrreeee 290.977 228.556
3 Personaleudgifter ..........000eseeeeeenerennen 382.974 331.298
4 Af- og nedskrivninger af
materielle anlægsaktiver .........seeeeeeeeeeeee 267.830 207.289
Driftsresultat .….…............0000ereeeererevse 485.120 453.162
5  Renteindtægter M.v. ............s0seseeeererree 9.108 8.997
6 Renteudgifter m.v. ......s0s0eeeeereervengnee 72.117 85.989
Nettofinansieringsudgifter .........000eeererere 63.009 76.992
Resultat før skat ...…..…..........sseereerenee 422.111 376.170
7 Skat af årets resultat .................ssrrrr… 142.627 128.770

Årets resultat …….…............................ 279.484 247.400

 

BALANCE

Pr. 31. december

Aktiver

Note

10

ANLÆGSAKTIVER

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger ......00000eneeeeeeevr ren
Tekniske anlæg og maskiner ....................
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar ..........
Materielle anlægsaktiver under udførelse .........

Materielle anlægsaktiver i alt ..................

Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i associerede selskaber ............
Kapitalandele i andre selskaber .................

Finansielle anlægsaktiver i alt ,...............…..

Anlægsaktiver ialt ........….….….....ssssreerese

OMSÆTNINGSAKTIVER

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg .......000eeeeerererven
Andre tilgodehavender ........................
Periodeafgrænsningsposter .........000eeeeeeree

Tilgodehavender i alt .......…...…......srkrk0
Værdipapirer og kapitalandele

Egne aktier ........0000eeeeeeeeeveneerernnene
Likvide beholdninger 2.......................

Omsætningsaktiver i alt ..…..….…...............

Aktiver ialt 2... rerere

1996
DKK 1.000

1.037.834
1.216.133
236.961

786.459

3.277.387

250
83

333

3.277.720

125.792
89.662
20.969

236.423

587

213.915

450.925

3.728.645

1995
DKK 1.000
(tilpasset)

1.074.714

1.275.005
179.263
202.667

2.731.649

250

250

2.731.899

122.403
103.758
19.115

245.276

587

29.391

275.254

3.007.153

Passiver

Note
EGENKAPITAL

11 Selskabskapital ......00eueeeeesees eres nnn en

9 Reserve for egne aktier .....000sseeeeeenerrn enn

12 Overført overskud .....00eeeeeeeeserrenrennne
Egenkapital i allt ....….….…..….….....0sseeerrereee
HENSÆTTELSER

7 Udskudt skat ....ssseeeeeesekeseskkrnereknn nen

LANGFRISTET GÆLD

13 Kreditinstitutter 2.......00eeeueeeeeeeerenrrnene
KORTFRISTET GÆLD

13. Kreditinstitutter 2...........0ee eee erererrnes
Leverandører af varer og tjenesteydelser .........

14 Anden gæld ....….....uueeseeseeerrekregknen
Periodeafgrænsningsposter ............0rerreess
Udbytte for regnskabsåret ..........22rrrrr004.
Kortfristet gæld i alt ..….……..….…...............
Gæld i alt css eerererrene
Passiver ialt ...,........00ssssesereeevense

15. Økonomiske forpligtelser

1996
DKK 1.000

905.000
587

723.279

1.628.866

418.343

973.459

247.103
195.694
127.697

69.608

67.875

707.977

1.681.436

3.728.645

1995
DKK 1.000
(tilpasset)

900.000
587

511.670

1.412.257

317.055

690.652

265.653
85.770
112.866
59.900

63.000

587.189

1.277.841

3.007.153

 

PENGESTRØMSOPGØRELSE

1. januar til 31. december

1996 1995
DKK 1.000 DKK 1.000
Note (tilpasset)
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET
16 Indbetalt fra kunder 2... 1.423.512 1.183.156
17 Udbetalt til personale, leverandører m.v. ..….….… -648.760 -526.736
Pengestrømme fra drift før finansielle poster …. 774.752 656.420
Renteindbetalinger m.v. 2...................... 9.108 8.997
18 Renteudbetalinger m.v. 2... ss. -70.602 -89.723
Pengestrømme fra ordinær drift 713.258 575.694
Betalt selskabsskat 2............sssseeseesseee -45.655 -86.593
Pengestrømme fra driftsaktivitet 2... 667.603: 489.101
PENGESTRØMME
FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Betalinger for køb af materielle anlægsaktiver (netto). -734,423: -397.469
Betalinger for køb af finansielle anlægsaktiver ..… -83 -250
Pengestrømme fra investeringsaktivitet .……..… :734.506 -397.719
PENGESTRØMME
FRA FINANSIERINGSAKTIVITET ;
Afdrag på kortfristet gæld ....................….. - -40.045
Afdrag på langfristet gæld ....................…. -240.823' -240.936
Optagelse af langfristet gæld .....................… 550.000 100.000
Indbetalt ved forhøjelse af aktiekapitalen 2... 5,250 -
Betalt udbytte ..........ssssseeeeeeeeerereee -63.000 -54.000
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet .… … 251.427' -234.981
Netto ændring i likviditet ...................... 184.524 -143.599
Likvide beholdninger ved årets begyndelse ....… 29,391 172.990

Likvide beholdninger ved årets udgang .… … 213.915. 29,391

NOTER

1 Nettoomsætning

Nettoomsætningen fordeler sig således:
(DKK 1.000)

TRAFIKINDTÆGTER

Startafgifter ........0sssneeeen nesker ek een n es
Passagerafgifter ..........ssseeeeeneenenen eee ev kernerne
Øvrige afgifter ..........ssseseeeeeeeeeeeene evnerne nen knee

Trafikindtægter i alt... 0eureneen eee e eee e enker rense

KONCESSIONSINDTÆGTER

Forretningscenter 2 .......0s0sseeeevee erne renser ke ker ten eerens
Øvrige sssssssssensneeee enken enker kerner ere rrsse
Koncessionsindtægter i alt ......snnenen er een enken es eee renee
Lejeindtægter fra udlejning af lokaler og arealer ................….
Salg af tjenesteydelser, herunder sikkerhedsydelser,

bustransporter, udlejning af edb-udstyr m.v. 2...
Dalt s.sssssseeeeeeeeeeeesesnre eneret k rer er rr nekee

2 Eksterne udgifter

Eksterne udgifter omfatter:
(DKK 1.000)

Drift og vedligeholdelse ..........2200seeneeeeneeeevenvennnnee
Energiudgifter ..........0sssueeeueeueeke vene enker ene rkkkenkes
Øvrige omkostninger 2... eee eres reeks n ener ennnre

Heraf udgør honorar til de generalforsamlingsvalgte revisorer:

DKK 1.000)

Revision:
Srothen & Perregaard

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab ...........sreeeeeereeerree

Price Waterhouse/Seier-Petersen

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab ...........sseeeeeeeeveree

Revision ialt ,.....0seeeeeeeeeeeenene ennen vennen e nr ennnne

Andre ydelser end revision:
Grothen & Perregaard

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab ..........reeveererervene

Vad ma NMUT4 ser me ala Dakar am
sTite waternouse/d5eier-r eiersen

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab ,........0sseereneverrenree

Andre ydelser end revision i alt ..........0vereeeeeeverevrveere

1996

326.067
378.612
7.662

712.341

465.356
77.788

543,144
98.387
41.460

1.395.332

185.501
32.074
73.402

290.977

1996

152
608

760

1995

306.217

348.144
7,721

662.082

348.312
67.500

415.812
83.126

39.569

1.200.589

1995

133.621
29.275
65.660

1995

160
640

300

205

230

1.030

NOTER

3 Personaleudgifter
Personaleudgifter består af:

(DKK 1.000) 1996
Gager og lønninger 2. see, 360.939
Pensioner... ss, 20.088
Andre udgifter til social sikring 2... ss, 2.614
Øvrige personaleomkostninger 2... ss, 19.329

402.970
- Aktiveret som anlægsaktiver sees 19.996
| ESEBESE SES SE SEES SES ESS EESESE SEEREN 382.974
Vederlag til direktionen see 3.011
Vederlag til bestyrelsen seere 945

199:

322.746
10.18]
2.10
14.18:

349.214
17.916

331.298

2.874
926

I perioden har der gennemsnitligt været 1.314 fuldtidsbeskæftigede i selskabet mod 1.213 i 1995. Her
er inkluderet 254 statstjenestemænd, der i henhold til Lov om Københavns Lufthavne A/S har be

varet deres ansættelsesforhold til Staten. Det tilsvarende tal for 1995 var 304.

Selskabet indbetaler årlige pensionsbidrag til Staten. Bidragene afholdes for medarbejdere, der som
følge af deres ansættelsesforhold har ret til pension fra Staten. Pensionsbidraget fastsættes af finans-

ministeren og er med virkning fra 1. april 1996 ændret fra 15% til 19,7%.

Til selskabets øvrige ansatte indbetales pensionsbidrag til private pensionsselskaber i henhold ti

individuelle eller kollektive aftaler.

I udgifter til pensioner for 1995 er indeholdt en reduktion på tDKK 7,548, der vedrører regulerin-

ger af pensionsindbetalinger for tjenestemænd i perioden 1990-1994,

 

 

 

 

 

 

4 Materielle anlægsaktiver Andre — Materiell
- anlæg, anlægs
(DKK 1.000) Grunde — Tekniske drifts- aktive
og anlæg og  matericl og unde
bygninger maskiner inventar udførels
Anskaffelsesværdi
Samlet anskaffelsesværdi 1.1.1996 .............… 1.314.219. 1.756.096 308.098  202.66'
Tilgang i året 0 ssssssssseseseeeee - 2.642 11.668 809,20:
Afgang i året .......... seeren 4.300 10.747 4.351
Årets færdigmeldelse af anlægsaktiver
under udførelse essere 30,218 74,050 121.143. -225.41
Samlet anskaffelsesværdi 31.12.1996... 1.340.137 1.822.041 436.558 786.45!
Afskrivninger
Samlede af- og nedskrivninger 1.1.1996 .….….…...… 239.505 481.091 128.835
Årets afskrivninger ...........ssesesesse 50.113 129.585 60.867
Årets nedskrivninger 13.832 1.270 12.163
Samlede af- og nedskrivninger på årets afgang ..…. 1.147 6.038 2.268
Samlede af- og nedskrivninger 31.12.1996 .…….… 302.303 605.908 199.597
Bogført værdi pr. 31.12.1996 ...….….............… 1.037.834 1.216.133 236.961 786.45'

 

Den forventede brugstid for de ved selskabets stiftelse overtagne aktiver er reduceret med 1/4 i forhc

ul de i regnskabspraksis angivne brugstider.

Det samlede lufthavnsanlæg er ikke genstand for offentlig ejendomsvurdering.

5 Renteindtægter m.v.
Renteindtægter m.v. består af:

(DKK 1.000) 1996 1995
Renter af bankmellemværender ..…...........00eeeee eee er enke rrrn 5.011 6.506
Andre renteindtægter... eeeee reen ere k kernen 3.046 517
Kursgevinst vedr. poster i fremmed valuta ........00sneeseeeerenee 1.051 1.974

Tall sesssseeeeeseeeeererkseres es n ks ke kk ker kreere renere 9.108 3.997

Kursregulering af poster i fremmed valuta vedrører selskabets lån på tDEM 15.517. Der er realiseret
en kursgevinst på tDKK 689 ved kurssikring af restgælden, og der er realiseret en kursgevinst på tDKK
362 ved afdrag i året.

6 Renteudgifter m.v.
Renteudgifter m.v. består af:

 

 

(DKK 1.000) 1996 1995

Renter af gæld til kreditinstitutter ……….......sssssssssssssseeeese 72117 85.989

7 Skat

(DKK 1.000) Ifølge

N Selskabs- Udskudt resultat-
skat skat — opgørelsen

Saldo pr. 1.1.1996 ......sseeeeueereeeenrneenenerenene - 26.660 317.055

Reguleringer vedr. tidligere år... reerererenee - 994 - 994

Betalt acontoskat vedr. indeværende år 0 - 72,315

Tilbagebetaling af overskydende skat vedr. tidligere år ....……. 26.660

Skat af årets resultat ,.,.........seeeereersrenesrerese 42.333. 101.288 143.621

Tali ....ssssseeeeeeeeeeerenkrer seere ever rrnnrknkee - 30.976 418,343 142.627

 

Selskabsskatten er beregnet med 34 % af den skattepligtige indkomst, da selskabet er tilmeldt aconto-
skatteordningen. Overskydende acontoskat cr opført under andre tilgodehavender. Tillæg, fradrag og
godtgørelser vedr. skattebetalingen indgår under nettofinansieringsudgifter.

Udskudt skat opgøres efter gældsmetoden og omfatter alle midlertidige afvigelser mellem regnskabs-
mæssige og skattemæssige værdier, der væsentligst vedrører anlægsaktiver.

8 Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede selskaber består af 50% af aktierne i Airport Coordination Denmark A/S,
Kastrup, som selskabet erhvervede ved stiftelsen 15. december 1995. Første regnskabsår løb fra stif-
telsesdatoen frem til 31. december 1996. Regnskabet for 1995/1996 udviser et resultat på tDKK 15.
Selskabets andel af egenkapitalen udgør herefter tDKK 257, mens egenkapitalen i alt udgør tDKK
315,

Der har ikke været bevægelser på beholdningen i 1996.

Kapitalandele i andre selskaber består af aktier i Københavns Fondsbørs A/S, der er erhvervet i 1996.

 

9 Egne aktier Værdi Procentdel
DKK af selskabs-

Antal Pålydende Kurs 1.000 kapitalen

Beholdning 1.1./31.12.1996 ,.............. 1.895 100 310 587 0,02%

Selskabet erhvervede egne aktier i forbindelse med dets børsnotering i 1994 for at kunne udbyde
disse til medarbejderne til favørkurs. Den resterende beholdning forventes realiseret til markedskurs.

NOTER

10 Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter:

(DKK 1,000) 1996 1995
Kassebeholdning 2... sneen eee ereve 180 137
Foliokonti 2... sneen eve 22.735 16,254
Kortfristede bankindeståender seere reen 191.000 13.000

Ialt sees eeeneeseseeke een kreere renee renee 213.915 29,391

 

11 Selskabskapital
Selskabskapitalen består af 9.050.000 aktier a DDK 100.

Selskabskapitalen er i 1996 forhøjet med 50.000 aktier, Aktierne er solgt til medarbejderne til kurs 10.
Overkursen på tDKK 250 er modregnet omkostningerne forbundet med kapitalforhøjelsen under ek
terne udgifter,

12 Overført overskud

 

 

 

(DKK 1.000) ' 1996 1995
Overført fra tidligere år... reevrener 511.670 327.270
Overført af årets resultat... nen eee 279.484 247.400
Udbytte for året ...........ssseseee uven eee eee rrrnvee - 67.875. - 63.000
Overført til næste år ss nen erren 723.279 511.670
13 Kreditinstitutter Restgæld Restgæld Restgæld
Hovedstol 1996 1996 1995

i valuta DKK 1,000. DKK 1.000
1) (CHF 213.144 ss eenenneeeeeeeeeeee seven 42.629 187.750 411.129
2) tDEM 77,586 sussssneeeeneeeneeennene renen even 15.517 59.353 120.176
3) 1DKK 200.000 .....sssssseeeeeeeeeeeveee evnerne 200.000 200.000 200.000
4) (DKK 125.000 ....sssseseeerereeereveesene ennen 125.000 125.000 125.000
5) tDKK 100.000 ...…....ssueeeneeereneeveeeererveee 100.000 100.000 100.000
6) (DEM. 51,885 ....ssseeseneeeeeeeeeeee ever evevee 51.885 198.459 -
7) tDKK 200.000 suser eee ene 200.000 200.000 -
8) DKK 150.000 ....ssssseeeeeeeeeeneseneeee sneen 150.000 150.000 -
Kreditinstitutter i alt ....,.....ssssseeveeeeeeeeereeveee 1.220.562. 956.305
Heraf langfristet del 2... eeseeeeveeeeenere 973.459 690.652

Kortfristet del .........0ssnseeneveneeeeenee re nr enes 247.103 265.653

 

1) Ved rente- og valutaswaps er betalingsforpligtelsen overgået til to DKK-lån med fast rente på
henholdsvis 8,70% p.a. og 9,35% p.a.

2) Ved renteswap forrentes lånet med en fast rente på 8,80% p.a. Restgælden er kurssikret vec
terminsforretning.

3) Ved renteswap forrentes lånet med en fast rente på 6,56% p.a.

+) Lånet er optaget i DKK med variabel rente.

5) Lånet er optaget i DKK med variabel rente.

6) Optaget i 1996. Ved valutaswap er betalingsforpligtelsen overgået til DKK-lån med variabel rente.

7) Optaget i 1996. Lånet er optaget i DKK med fast rente på 5,28% p.a. frem til 1999, hvor renter
tages op til genforhandling.

8) Optaget 1 1996. Lånet er optaget i DKK med variabel rente.

Der er indgået en renteswap på DKK 200 mio. fra variabel til fast rente på 6,00% p.a. vedr. lån 4
og 5. Der er ikke indgået swapaftaler eller terminsforretninger udover ovennævnte. Det vurderes, at
der ikke er kreditrisiko på de indgåede swapaftaler.

Så længe ovennævnte lån løber, har selskabet forpligtet sig til ikke at give andre långivere pant i
aktiver. Herfra er dog undtaget pant i nye aktiver til sikring af købesummen.

Af den langfristede gæld forfalder DKK 403,6 mio. efter 5 år.

14 Anden gæld

Anden gæld består af:
(DKK 1.000)

Feriepenge og andre lønrelaterede poster ..........ssere0e0
Skyldige renter ..........0eseeeesesereereeskeene teske
Øvrige skyldige omkostninger ...........ssseeeekerrrrknre

15 Økonomiske forpligtelser

1996

 

65.959
16.036
45.702

127.697

1995

62.098
14.521
36.247

112.866

Selskabet har indgået forpagtningsaftaler, hvor forpagterne har investeret i bygninger og andre

anlægsaktiver.

Ved aftalernes ophør overgår disse aktiver til Københavns Lufthavne A/S til netto bogført værdi på

tidspunktet for ophøret.

Aftalerne er uopsigelige fra Københavns Lufthavne A/S” side indtil 31. december 2000, hvor den
sidste ophører uden opsigelse. Forpagterne kan opsige aftalerne med 6 måneders varsel. Såfremt
forpagtningsaftalerne ophørte pr. 31. december 1996, ville købsforpligtelsen udgøre DKK 92,2

mio. Det tilsvarende beløb for 1995 var DKK 97,5 mio.

Selskabet er forpligtet efter reglerne i tjenestemandsloven om rådighedsløn overfor tjenestemænd.

Endelig har selskabet indgået kontrakter om opførelse af anlæg, der beløber sig tl DKK 1.025,9
mio. pr. 31. december 1996. Det tilsvarende beløb for 1995 var DKK 264,4 mio.

16 Indbetalt fra kunder

Indbetalt fra kunder består af:
(DKK 1.000)

Nettoomsætning .......0eseeeeeeeerssesekkerrrrrkrgre
Andre driftsindtægter 2.......000ssseseneneseeekernnnnnnee
Ændring i tilgodehavender fra salg ...........0seseeeeeenree

17 Udbetalt til personale, leverandører m.v.
Udbetalt til personale, leverandører m.v. består af:
(DKK 1.000)

Driftsudgifter .........0sssneneee genrene ener enken nnnee
Ændring i andre tilgodehavender m.v. sees.
Ændring i leverandørgæld m.v. .......00eseeeeeeeerernerere

18 Renteudbetalinger m.v.
Renteudbetalinger m.v. består af:
(DKK 1.000)

Renteudgifter m.v. 2..........0sseeeeveeeee ener resterne
Ændring i skyldige renter ..........0eseeeeeeneekeerenee
Urealiserede kursreguleringer ........00eeeeeuersererrnnen

1996

1.395.332
31.569
- 3.389

1.423.512

1996

- 674.201
- 26.821
52.262

- 648.760

1996

- 72.117
1,515

- 70.602

1995

1.200.589
19.716
- 37,149

 

1.183.156

1995

- 559.854
16.192
16.926

- 526.736

1995

- 85.989
- 2.039
- 1.695

- 89.723

REGNSKABSPÅTEGNINGER

Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse

København, den 6. marts 1997

Direktion

SP 77

Søren Peter Thorning SS,
Direktør |
/Stefan D. Buch

NS

Niels Boserup
Adm. direktør

   

Underdirektør
Bestyrelse
” Vagn Andersen Ole Rendbæk Johry S. Andersen
Formand Næstformand
Michael Mathiesen Anne Marie Nielsen Kurt Bligaard Pedersen

dte Aare Video ae ble

Anita Doris Rasmussen Henning Spangenberg Troels Winther

31

Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1996 for Københavns Lufthavne A/S.

DEN UDFØRTE REVISION

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at
opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en
vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige
oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn
samt vurderet, om årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning tl forbehold.

KONKLUSION
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det
giver ct retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 6. marts 1997

Price Waterhouse/Seier-Petersen Grothen & Perregaard
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Kl P- ?
Morten Iversen Jørgen Torp Jørgen Frank Jakobsen Christian Fredensborg Jakobsen

Statsaut. revisor Statsaut. revisor Statsaut. revisor Statsaut. revisor

CENTRUM I ØRESUNDSREGIONE

 

Med den politiske beslutning om etablering af den faste forbindelse over

Øresund og de tilknyttede investeringer i infrastrukturen i og omkring
Hovedstadsregionen, tog man samtidig et vigtigt skridt mod skabelsen af
Øresundsregionen.

Planerne om etablering af et helt nyt byområde på Vestamager,
”Ørestaden”, og en bybane, som skal forbinde Amager med Sjælland,
har yderligere cementeret satsningen på Øresundsregionen. Udgrav-
ningerne til bybanens første etape, der skal forbinde Christianshavn,
Sundby og Vestamager med S-togsnettet ved Nørreport, er i fuld gang.
Første etape af bybanen ventes ibrugtaget i år 2000, og i en senere ctapc

knyttes også lufthavnen til bybane-nettet.

Tog- og flytrafik integreres

Allerede fra sommeren 1997 forbindes lufthavnen med det danske motor-
vejsnet. I efteråret 1998 følger togforbindelsen fra Københavns Hoved-
banegård til lufthavnen. Herefter er lufthavnen koblet på den internationale
hovedbane mellem Skandinavien og Kontinentet, og i år 2000 er tog- og
motorvejsforbindelsen. til Sverige klar. Lufthavnens Stationsterminal, som
vil integrere tog- og flytrafik og sikre nem transfer mellem de forskellige

trafikformer, åbner samtidig med togforbindelsen i efteråret
i Holn bliv ; fed FG

 

Lufthavnens betydning
En fortsat udbygning af Københavns Lufthavn vil få afgørende betydning
”or udviklingen af Øresundsregionen. Lufthavnens udbygning og frem-
idige knudepunktsstaus får utvivlsomt stor indflydelse på, hvorvidt inter-
nationale virksomheder vil finde det attraktivt at lokalisere sig i Øresunds-
>g Hovedstadsregionen. Disse virksomheder er nødvendige for at sikre
vækst i regionen, og i sidste ende for Danmarks betydning som et
zkonomisk, forskningsmæssigt og kulturelt knudepunkt.

Københavns Lufthavn har stor lokal og regional beskæftigelsesmæssig
Jetydning. I gennemsnit 15.000 personer færdes dagligt i lufthavnen,
og hertil kommer ca. 11.000 personer beskæftiget hos leverandører og
underleverandører til lufthavnen. Efter gennemførelsen af lufthavnens
10-års investeringsplan estimeres antallet af direkte og indirekte lufthavns-
beskæftigede at være steget til ca. 41.000 personer i 2005. Hertil kommer
den beskæftigelse, der skabes af disse medarbejderes forbrug - også kaldet

multplikatoreffekten.

Fremtidens europæiske knudepunkt

En af konsekvenserne af EU's liberalisering af luftfarten er en udvikling,
der i dag går i retning af færre, men større trafikale knudepunkter.
Københavns Lufthavn har med sin gode geografiske beliggenhed, den
korte afstand og de gode transportmuligheder til Hovedstaden gode

forudsætninger for at bevare og udbygge sin position som nordeuropæisk

trafikknudepunkt.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  

 

»” Københavns Lufthavn er et af
Øresundsregionens vigtigste udviklings-

lokomotiver. Nye internationalt orienterede
virksomheder vælger at etablere sig i
nærheden af gode transportsystemer,
og mange direkte forbindelser fra
Københavns Lufthavn er derfor et vigtigt
led i regionens udvikling.
Grunden til, at Københavns Lufthavn
idag hur mere trufik end lufthavnene i en
række befolkningsmæssigt langt større
europæiske byer er de mange transfer-
passagerer, der benytter København
til omstigning på grund af lufthavnens
effektivitet og gode atmosfære.
Transferpassagererne er årsag til,
at så mange destinationer t dag kan nås
direkte fra København.

Uden disse transferpassagerer ville
passagergrundlaget være langt mindre,
og der ville kun være direkte forbindelse til
en tredjedel af de skandinaviske og
baltiske destinationer. Det er vort mål
at fastholde lufthavnens position som

nordeuropæisk transferknudepunkt, og således

tiltrække både europæiske og oversøiske
flyselskaber og forblive en attraktiv
international lufthavn med et vidt

… forgrenet rutenet og mange frekvenser. ”

Niels Boserup
Adm. direktør

NREN

CENTRUM I ØRESUNDSREGIONEN

Lufthavnene skal i det liberaliserede Europa konkurrere på kapacitet,
kvalitet og service til flyselskaber og passagerer. Ligesom statsstøttens tid
er forbi for flyselskaberne, står nu også mange europæiske lufthavne ”på
egne ben” uden statslige finansieringsordninger eller særlig favorisering
fra nationale flyselskaber. Flyselskaberne befinder sig i en konkurrence-
situation, der tvinger dem til at vælge knudepunkter i de lufthavne, som
har det største passagergrundlag og 1 øvrigt lever op til flyselskabets krav
om bl.a. kapacitet, servicefaciliteter og et konkurrencedygtigt afgiftsniveau.
" Ledelsen i Københavns Lufthavne A/S har siden privatiseringen i

1990 forberedt sig grundigt til netop denne situation.

Det strategiske valg

Investeringsplanen for de kommende 10 år, som vil betyde en fordobling
af kapaciteten i Københavns Lufthavn, er således udtryk for et strategisk
valg om fastholdelse og udbygning af lufthavnens position som Nord-
europas foretrukne transferlufthavn og knudepunkt for trafikken til og fra

Skandinavien, Nordeuropa og Østersøregionen.

  
 
  

Lufthavnsledelsens strategi understøttes
bl.a. af en undersøgelse foretaget blandt
900 erhvervsledere i Hovedstadsregionen
for investeringsfremme-organisationen Copenhagen
Capacity i 1994. Undersøgelsens resultat peger på, at en god
trafikal infrastruktur, herunder ikke mindst en velfungerende, internati-
onal lufthavn, rangerer højst i en vurdering af de væsentligste faktorer for

udenlandske virksomheders lyst tl at etablere sig i Øresundsregionen.

 

In anden væsentlig strategisk disposition er fastfrysning af lufthavnens
Jenyttelsesafgifter. Trafikafgifterne på Københavns Lufthavn er således
kke forhøjet siden 1. januar 1992, og det er hensigten at fastholde det
nuværende afgiftsniveau indtil 1999, hvor det toldfrie salg til passagerer,

jer rejser indenfor EU, må forventes' at bortfalde.

Forventninger til trafikken
Københavns Lufthavne A/S 'har positive forventninger til de kommende
irs trafik under forudsætning af en fortsat økonomisk vækst såvel i
Danmark som internationalt.

I 1996 var væksten i passagertallet på 7,3 procent - en forholdsvis

stor stigning som bl.a. skal ses i lyset af den økonomiske vækst i Dan-

i
i
i

ny
MR.
irske ten rr um e ge Fraaeer T

NYDE DES ABEL ADGANG EPER SA ener pen

CENTRUM I ØRESUNDSREGIONEN

Timedrift på indenrigsruter
Indenrigstrafikken steg i 1996 med 8 procent i forhold til 1995. En større
stigning end de foregående år, hvilket er bemærkelsesværdigt, idet netop
1996 bød på øget konkurrence på indenrigsrejser fra bl.a. hurtig-færgerne
1 Kattegat.

To af de tidligere Danair-partnere, SAS og Cimber Air, indledte i
1996 et samarbejde om et øget antal frekvenser på de te store ruter fra
København til henholdsvis Århus, Karup og Aalborg, så der idag til-

nærmelsesvis tilbydes timedrift på disse ruter. Dette initiativ har fået flere

 

| p Wi g forretningsrejsende til at vælge flyet, og har således været en stærkt med-

virkende årsag til stigningen i indenrigstrafikken i 1996.

 
 
  
  
  
     

Den 1. april 1997 gennemføres sidste del af EU's liberalisering af
luftfarten i;Europa, og det bliver herefter muligt også for udenlandske

i flyselskaber at gå ind i konkurrencen på indenrigsflyvningen på lige fod

i

tmed de danske selskaber. Dette ventes dog, på grund af det danske

  
  

! markeds begrænsede størrelse, ikke at få den store effekt.

 

  

 

 

jæger

 

ronkurrencen fra de faste forbindelser
uftfarten må forventes at tabe markedsandele til privatbilismen og tog-
rafikken, når tog- og motorvejsforbindelsen over Storebælt tages i brug i
lenholdsvis 1997 og 1998. Broens effekt på flytrafikken til og fra Køben-
endnu uvis, men erfaringerne fra de øvrige trafiktormers indtog 1
-onkurrencen i 1995/96 indikerer, at et veludbygget rutenet med hyppige
rekvenser er indenrigsflytrafikkens bedste kort i konkurrencen med de faste
'orbindelser og overfladetransporten mellem landsdelene.
Øresundsforbindelsen ventes at give en vækst på ca. en mio. pas-
agerer. Den forholdsvis beskedne forventning skyldes først og fremmest,
at mange sydsvenskere allerede i mange år har benyttet Københavns
Lufthavn som nærmeste internationale lufthavn. Lufthavnen har 1 dag et
stort antal sydsvenske transitpassagerer, som kommer med commuterfly,
helikopter eller katamaran til lufthavnen. Alene i 1996 havde de moderne
katamaraner, som sejler mellem Malmø og lufthavnen, næsten 400.000

passagerer,

Københavns Lufthavn i fremtiden

Københavns Lufthavn har i dag en tmransfer-andel på 54 procent målt på
antallet af internationale rutepassagerer, d.v.s. passagerer uden ærinde 1
København, som blot kommer her for at skifte fly. SAS-Lufthansa
samarbejdets satsning på Københavns Lufthavn, SAS” vidt forgrenede
curopæiske rutenet samt en høj frekvens på mange ruter er af afgørende
betydning for lufthavnens fortsatte position som Skandinaviens og Nord-
curopas vigtigste knudepunkt.

Den økonomiske vækst i Østersøregionen og de baltiske lande vil
ligeledes få betydning for lufthavnens fremtid. SAS har de senere år sat-
set strategisk på det baltiske område og sikret sig en stærk udgangspositi-
on for en kommende vækst i såvel forretnings- som fritidstrafikken herfra.

Som effektivt trafikknudepunkt med mange frekvenser i en Øre-
sundsregion med en god infrastruktur, vil Københavns Lufthavn desuden
ække mere interkontinental trafik.

Det er lufthavnsledelsens hensigt i årene fremover fortsat at styrke
lufthavnens position som skandinavisk og nordeuropæisk trafikknude-
funk: ved at tilbyde flyselskaberne og deres passagerer en effektiv luft-
havn med attraktive servicefaciliteter af høj kvalitet. Som et led i vækst-
strategien er også udbygningen af lufthavnens fragtfaciliteter et væsentligt
element i den investeringsplan, som i løbet af de kommende 10 år vil

betyde investeringer for 6,8 mia. kr.

 

37

Magasinet ”Dream World Cruise
Destination” valgte i 1996, blandt 100
krydstogtsdestinationer, København som

verdens tredie bedste kun overgået af
St. Thomas og Barbados i Caribien.
Cruise Copenhagen Network, en

sammenslutning bestående af bl.a. Wonderful
Copenhagen, Tivoli, forretninger, hoteller,
transportselskaber, skibsagenter, Københavns
Havn, SAS og Københavns Lufthavne A!S,
har en stor andel i den fornemme placering
af København på det internationale
cruise-verdenskort.

 

Krydstogtsturismen har udviklet sig hastigt 1
København de senere år. I 1988 anløb 75
krydstogtsskibe havnen, og i 1996 var
antallet steget til 201 skibe med ca. 250.000
passagerer, Krydstogtsturismen er fortsat 1
vækst, og til sommersæsonen 1997, som går
fra maj - oktober, har foreløbig 180 skibe
fra hele verden meldt deres ankomst i
København, og antallet ventes at nå over
200. Københavns Havn, SAS, Copenhagen
Air Services og Københavns Lufthavne A'S
samarbejder om let og smertefri transfer fra
luksusliner til fly.

 

I

ÅRET, HVOR PLANER BLEV T

Finger Vest

En snes tårnkraner markerer lufthavnens skyline, mens etable-
ringen af Øresundsforbindelsen og de tilknyttede landanlæg
fortsætter på femte år, og udbygningen af selve lufthavnen tager
fart. 1996 blev året, hvor flere års planlægning for alvor blev synlig
- planerne er blevet til kraner.

Københavns Lufthavn udbygges i de kommende år med det mål at
bevare og udbygge lufthavnens position som Nordeuropas foretrukne
transferlufthavn. Med Øresundsforbindelsen og de afledte infrastruktur-
investeringer i Øresundsregionen gøres lufthavnen til det naturlige knude-

punkt for trafikken til Nordeuropa og Østersøregionen.

Udvikling i takt med trafikken

Lufthavnens hovedstruktur bygger på en såkaldt rullende 10-års investe-
ringsplan, som løbende revideres, så lufthavnen til stadighed kan imøde-
komme markedets behov. Udbygningen foretages fleksibelt og etapevist
og under hensyn til miljøet, således at udbygningstakten til cnhver tid kan
justeres, såfremt trafikudviklingen eller andre forhold tilsiger det. Samtidig
er investeringsplanen tilrettelagt således, at lufthavnen uanset udbygnings-
takten såvidt muligt fungerer optimalt som en helstøbt lufthavn.

Som det første større nybyggeri siden ibrugtagningen af Finger A i
1995 indvies primo 1998 ”den faste forbindelse” mellem Udenrigs- og
Indenrigsterminalen: Finger Vest, Med Finger Vest, der er en terminalfor-
bindelse med fem brobetjente standpladser og tilhørende moderne
lounger, opnås bygningsmæssig sammenhæng mellem de to terminaler.

I tilknytning til fingeren bygges et kontorhus i fire etager,

  

ANER

”orberedelser til broen
1996 færdiggjorde Øresundskonsortiet opfyldningen af den kunstige
ralvø udfor lufthavnen og etableringen af en kunstig ø, som har fået
zavnet Peberholm, godt en kilometer sydvest for Saltholm. Ligeledes
1996 påbegyndtes udgravningen til den næsten fire kilometer lange
sjænketunnel under Drogden mellem Københavns Lufthavn og Peber-
10lm.

Støbning af tunnelelementerne sker i Københavns Nordhavn, og
samtidig støbes på det tidligere Kochums Værft i Malmø Havn funda-
menterne til højbroens to 203 meter høje pyloner. Udsejlingen og ned-
støbningen af disse påbegyndes i løbet af sommeren 1997. Selve broen
btableres fra Peberholms østspids og strækker sig knap 8 kilometer til
Lernacken, umiddelbart syd for Malmø. Den faste forbindelse er
sammenlagt ca. 16 kilometer lang - en tur på omkring 20 minutter i
tog eller bil.

Motorvej til lufthavnen i 1997

Første spadestik til de danske landanlæg blev taget i efteråret 1993,

mens de svenske iandaniæg påbegyndtes et par år senere. Etableringen

af motorvejs- og jernbaneforbindelsen på de danske landanlæg skrider
planmæssigt frem. Allerede fra sommeren 1997 vil motorvejen fra E20
være ført helt igennem til lufthavnen med tilslutning til Rundkørsel Vest
amiddelbart vest for Udenrigsterminalens parkeringshus. Til ibrugtagning
i efteråret 1998 anlægges en tilsvarende Rundkørsel Øst ved krydset
Amager Strandvej/Ellehammersvej, og næste etape af motorvejen føres

gennem hertil. Den resterende del af motorvejsforbindelsen tl Sverige

ages i brug samtidig med Øresundsbroen i år 2000.

 

 

 

 

 

 

 

ÅRET, HVOR PLANER BLEV TIL KRANER

Stationsterminalen

Lufthavnsboulevarden

Vejstrækningen i forlængelse af Indenrigsvej langs Indenrigsterminalen os
Finger Vest anlægges som en boulevard med cykelsti og fortov i begge
sider, Lufthavnsboulevarden bliver trafikvenlig og grøn med boulevarden
vanlige beplantning i begge sider. Boulevardens første etape langs Finger
Vest tages i brug samtidig med selve fingeren primo 1998. Etaperne vest
herfor udføres gradvist, ligesom der nord for Lufthavnsboulevarden
anlægges parkeringsområder, som tilsvarende behandles landskabs-
arkitektonisk.

Lufthavnsboulevarden ender ved Rundkørsel Vest og bliver til Elle-
hammersvej, der ligeledes udformes som en grøn, gennemgående boule-
vard. Den i alt knap to kilometer lange strækning fra Indenrigsvej til
Rundkørsel Øst planlægges færdiganlagt umiddelbart efter Øresunds-

broens åbning i år 2000.

 

Lufthavnsbyen dannes

Nordområdets veje, bygninger, parkeringsarealer og forpladser koordineres
i en helhedsplan, med retningslinier for arkitektoniske og landskabsmæssi-
ge sammenhænge mellem eksisterende bebyggelser, igangværende arbejder
og fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Resultatet bliver et
sammenhængende lufthavnsområde - en lufthavnsby med veje, stier og
pladsdannelser, hvor Ellehammersvej udgør ”hovedgaden”.

Når Øresundsforbindelsen står klar i år 2000, og når Terminal 2 er
fuldt udbygget nogle år senere, vil den vestfra kommende passager ved
hjælp af skitning på motorvejen kunne afgøre, om han skal ad den østlige
eller vestlige motorvejsfrakørsel til lufthavnen.

Presset på lufthavnens indfaldsveje vil således blive fordelt, ligesom

Ellehammersvej og Lufthavnsbyen fritages for gennemgående trafik.

Hurtig transfer fra tog til fly

Første spadestik til lufthavnens fremtidige, geografiske midtpunkt,
Stationsterminalen, blev taget i sommeren 1996. Stationsterminalen består
af en underjordisk station, som etableres af A/S Øresundsforbindelsen og
'en terminal, som opføres af Københavns Lufthavne A/S. Med en for-
ventet rejsetid på blot 9 minutter bringes passageren fra Hovedbanegården
til Station Københavns Lufthavn, Kastrup, som forventes at blive en af
landets travleste togstationer. I lufthavnen sker transfer mellem tog og fly
herefter i den integrerede tog- og flyterminal, som indrettes med bl.a.
DSB rejsecenter, afgangs- og ankomstfaciliteter i stueplan og direkte ad-

” … gang via rulletrapper til lufthavnens transitområde på

  

i første sal. Herudover etableres, i det ialt godt 46.000 m'
i" ff store bygningsværk, kontorfaciliteter i fire etager.

. mm I løbet af 1997 vil konturerne af

T Stationsterminalen træde frem,

og afsløre skelettet til terminalens
228 meter lange, buede, delta-
vingeformede tag, der strækker sig
udover den 320 meter lange, del-
vist glasoverdækkede station til
Ellehammersvej. Den første pas-
sager tager turen fra Københavns
Hovedbanegård til lufthavnsstati-

onen i efteråret 1998.

 

41

ÅRET, HVOR PLANER BLEV TIL KRANER

SAS Cargo Terminal

 

Den selskabsopdelte lufthavn
Med Stationsterminalen introduceres den selskabsopdelte lufthavn, idet
terminalens afgangsområde fortrinsvis vil blive benyttet af SAS og sel-
skabets partnere. Det tilstræbes herefter, at lufthavnens øvrige flyselskabe:
fortrinsvis opererer fra den vestligste del af lufthavnen, mens SAS og
partnere gradvist rykker mod øst. Når Terminal 2 er fuldt udbygget,
planlægges SAS og partneres trafik samlet hér med egne ankomst- og
afgangsfaciliteter, forretninger og restauranter i en moderne terminal med
op imod 40 brobetjente standpladser med tilhørende lounge-faciliteter.
Anlægsarbejdet på Terminal 2 udføres etapevist og påbegyndtes i
1996, dels med byggeriet af en ny SAS Cargo Terminal, som tages i brug
i sommeren 1998, dels med første etape af passagerterminalen med fire
brobetjente standpladser øst for det eksisterende terminalområde. Lige-
ledes på dette område er i 1996 opført en 200 meter lang og 70 meter
bred bygning, som til færdiggørelse i foråret 1998 vil rumme et helt nyt
bagagesorteringsanlæg med en kapacitet, der rækker langt ind i næste
årtusinde, Bagageanlægget, der får en timekapacitet på godt 8.000 stykker
bagage, forbindes med Udenrigsterminalen og Stationsterminalen via en

bagagetunnel.

Tusind nye parkeringspladser under jorden

I forbindelse med etableringen af jernbaneforbindelsen, som føres under
Udenrigsterminalens parkeringshus, har en del af parkeringshuset været
midlertidigt lukket. A/S Øresundsforbindelsens anlægsarbejde hér afsluttes

i foråret, hvorefter de ca. 300 parkeringspladser genåbner i maj 1997.

 

 

[ tilknytning til Stationsterminalen etableres yderligere to underjordiske
parkeringsanlæg. Parkeringsanlægget under vejforpladsen vest for
terminalen får i alt godt 400 pladser, hvoraf 260 pladser tages i brug i
sommeren 1997, resten ved årsskiftet 1997/98. Et tilsvarende under-
jordisk parkeringsanlæg på vejforpladsen øst for Stationsterminalen, der
åbner umiddelbart før dennes færdiggørelse i efteråret 1998, får 600

pladser.

Lufthavnshotel i international klasse
I området nord for Ellehammersvej, hvor der idag er parkeringsanlæg,
planlægges opført et lufthavnshotel med direkte overdækket adgang via

sky-walk til Stationsterminalen. Hotellet bliver af høj international stan-

dard med 350-400 værelser af fire-stjernet kvalitet samt flere restauranter,

lbarer, møde- og konferencefaciliteter, fitness-center m.v. Københavns
Lufthavne A/S fører for tiden forhandlinger med en række internationale
hoteloperatører om drift af hotellet.

Lufthavnens unikke beliggenhed kun knap 10 kilometer fra Køben-
havns centrum giver hotellet status som et centrumhotel i lufthavnen,
"hvilket utvivisomt vil gøre det tiltrækkende for mange af byens interna-
tionale gæster. Den korte afstand mellem city og lufthavn vil kunne til-
bagelægges på omkring 10 minutter enten i egen bil eller med tog direkte
til Københavns Hovedbanegård.

Hotellet bygges i op til 45 meters højde, og udsigten bliver efter-
tragtet, uanset om værelset vender mod Øresund og bro, lufthavnens
travle aktivitet eller Københavns skyline med tårne og spir.

Det er Københavns Lufthavnes mål i samarbejde med hotelopera-
tøren at skabe et hotel i international klasse, som samtidig er et arkitek-
tonisk smukt og spændende bygningsværk, der sammen med Stations-
terminalen skal fremvise det bedste indenfor nyere dansk arkitektur.

Hotellet i Københavns Lufthavn plan-
lægges taget i brug i år 2000 samtidig med

åbningen af den faste forbindelse til Sverige.

 

re

Københavns Lufthavne A'S er 1 disse år
en af landest største bygherrer med en samlet
investeringsramme på 6,8 mia. kr. over

en 10-årig periode.

 

»” At bygge lufthavn er et arbejde, der kræver
nøjagtig koordination og et tæt samarbejde.
Det stiller store krav til planlægning,
fordi vi bygger samtidig med, at lufthavnen
skal fungere på normal vis.
Programmeringen og planlægningen af de
mange byggerier kræver et godt teamwork.
Det er en fantastisk oplevelse at se,
hvordan dette samarbejde fungerer, når
man efter ret kort tid kan se visionerne forme
sig til konkrete bygninger.”

Ole Chr. Rasmussen
Projektchef, arkitekt

 

 

Den 1. juli 1995 overtog Københavns Lufthavne A/S (KLH) ledelsen af
lufthavnens forretningscenter og udliciterede samtidig driften af de told-
frie forretninger til den verdensomspændende, engelske detailhandelskæd:

Allders International.

Lufthavn med atmosfære

I umiddelbar forlængelse af overtagelsen indledtes en omfattende moderni-
sering og omstrukturering af hele forretningscentret, som afsluttedes i 1996.
I dag fremstår forretningscentret med dets i alt fem toldfrie butikker og
21 specialforretninger som et internationalt butiksmiljø i indbydende

skandinavisk design kombineret med den afslappede atmosfære, som

 
  

kendetegner Danmark og danskerne. I forbindelse med ombygningen

EET]

er M

. —" Æg
i md HEES

slev samtlige butiksprofiler vurderet, og centrets butikker er i dag i vidt
»mfang placeret efter samhørige varegrupper, så passageren hurtigt og
jemt kan orientere sig om udbuddet og få adgang til de ønskede varer.
Forretningscentrets koncept med adskilte specialbutikker, modsat den
rarchus-stil; som kendetegner andre lufthavne, er bevaret efter

noderniseringen.

Større køb pr. passager

Jåvel det toldfrie salg som salget fra specialbutikkerne er øget væsentligt i
1996. Sammenlagt er der tale om en omsætningsstigning på 18 procent.
Tre nye satellitbutikker med toldfrit vareudbud i henholdsvis Finger A, B
bg C har bidraget væsentligt til denne fremgang. Københavns Lufthavn
satte passagerrekord med i alt 16,1 mio. passagerer i 1996. Der ses
samtidig en tydelig tendens til større købelyst og dermed et større
zennemsnitligt køb hos de passagerer, som vælger at udnytte en del af

ventetiden i forretningscentret.

Intensiv markedsføring

Efter KLH's overtagelse af forretningscentret er der indledt en målrettet
>g intensiv markedsføring af centret. Der gennemføres året igennem
special-tilbudskampagner, og tre gange om året tilrettelægges større
narkedsføringskampagner. Senest er i foråret 1997 gennemført en
salgskampagne med temaet ”Fashion on Fifth Avenue” med focus på
mode. Kampagnen omfattede foruden udgivelse af et fashionkatalog og
n-store aktiviteter også spændende udstillinger, hvor ni haute couture

ceationer, skabt af den verdensberømte danske designer Erik Mortensen,

1dgjorde kampagnens clou.

 

København - Europæisk Kulturby 1996
bød på et væld af nye oplevelser for
passagererne i Københavns Lufthavn.
Kunst, musik, sang og underholdning blev
en succes, der fortsættes i lufthavnen

også 1 de kommende år.

 

”Jufthavnen er et utroligt spændende sted
at arbejde - her er mennesker af alle
slags og nationaliteter, som næsten alle
er præget af den særlige forventning man
føler forud for en rejse.

Det er sjovt at se reaktionerne, når jeg
pludselig dukker op og begynder at jonglere,
ikke mange venter at møde en gøgler i en
lufthavn - og slet ikke en pige!

De allerfleste reagerer positivt, og især
rejsende med børn har jeg naturligt nok
fået særlig god respons fra.

Men jeg er også blevet overrasket flere
gange af forretningsfolk, som smider jakke
og slips og jonglerer med. ”

Louise Holst-Frederiksen
”Lufthavnstrold Studerende

EN ANDERLEDES OPLEVELSE

Som den første lufthavn i verden gik Københavns Lufthavn den 1. maj
1996 på Internet med forretningscentrets pre-order program. Den rejse
de kan idag fra sin egen PC danne sig et overblik over det aktuelle told-
frie vareudbud og se, hvilke specialtilbud centret tilbyder i den pågælde
de periode. De toldfrie varer bestilles via Internet og afhentes i lufthavn
ved rejsens begyndelse, Lufthavnens homepages på Internet indeholder
endvidere serviceoplysninger om lufthavnen, finansielle hovedtal, op-
lysninger om miljøpolitik m.v. Endelig er lufthavnens trafikinformations-
system on-line tilkoblet Internet, hvor såvel danske som internationale

afgange og ankomster kan følges 48 timer frem.

Typisk dansk og internationalt
Også på restaurationsområdet bød 1996 på nyskabelser. To helt nye
restauranter: 'Tivolikroen og A Hereford Beefstouw åbnede i løbet af
sommeren, ligesom flere af transitområdets eksisterende barer blev
moderniseret. Københavns Lufthavne kan nu, 1 samarbejde med
Scandinavian Service Partner Restaurants, som driver lufthavnens barer
og restauranter, tilbyde et bredt og varieret udbud af restauranter i en
blanding af full-service og selvbetjeningsprægede udsalgssteder med
forfriskninger for enhver smag indenfor alle priskategorier.
Afgangshallens udbud af mad- og drikkevarer blev ligeledes moder-

niseret i 1996, Det internationalt kendte Burger King åbnede samtidig

 

med en dansk specialitet: ”Café Karen Blixen”, som i en afrikansk inspi-

eret atmosfære byder på såvel traditionelle café-retter som f.eks. eksoti-
ke kaffe-specialiteter. De to spisesteder er indrettet med fælles siddeom-

åde til 170 passagerer og med tilhørende kiosk.

3pændende nyt i 1997

<øbenhavns Lufthavn fremstår i dag på restaurationsområdet, i lighed
ned forretningscentret, i en. atmosfære af såvel internationalt kendte
nærker, eksempelvis Burger King og Pizza Hut som rent danske profiler
. f.eks. Café Karen Blixen og Tivolikroen.

Moderniseringen af transitområdet fortsætter i 1997, Transithallens
»emtalt beliggende toiletter og tilknyttede servicefaciliteter ombygges og
noderniseres. I samarbejde med koncessionshaverne på såvel butiks- som
estaurationsområdet planlægges yderligere moderniseringer bl.a. en
»mbygning af transithallens centrale siddeområde ”Nytorv” i et nyt og
pændende koncept. Endvidere fortsætter de løbende forbedringer af
»utikker, restauranter, venteområder og lounger.

I 1996 åbnede ”Novia Lounge” - en ny business-class lounge i
imiddelbar nærhed af transithallens nye restaurationer. Loungen, der
nar plads til godt 100 gæster, er indrettet med møderum, fax, telefoner,
TNN, Reuterskærm m.v. Med Novia Lounge har Københavns Lufthavn

dag i alt fem business-class lounger, et antal der vil øges ide kommende

ir i takt med ibrugtagningen af nye terminalanlæg.

47

 

Fra Scandinavan Service Partner
Restaurants? salgsliste 1996:

600.000 liter øl
960.000 kopper kaffe
234.800 stykker wienerbrød
30 tons pommes frites
170.000 burgers

 

EN ANDERLEDES OPLEVELSE

 

Fra Copenhagen Airport Shopping Centers
salgsliste 1996;

15.000 silkeslips
10.000 silketørklæder

4 tons laks
21 tons trestjernet spegepølse

47 km toblerone
529.740 flasker whiskev
641.175 flasker vin
12,827 krukker ”Visible Difference”
dagcreme

Den påbegyndte ombygning og modernisering af Afgangshallen fort-
sætter ligeledes i 1997. Der installeres nye check-in pulte i et tids-
svarende, nordisk design, og der planlægges yderligere moderniserings-
tiltag, ligesom der arbejdes med planer om den fremtidige udnyttelse af
ankomstområdet, når et nyt tre gange så stort område er taget i brug i

Stationsterminalen i foråret 1998.

En anderledes lufthavn
København - Europæisk Kulturby 1996 bød på masser af kunstneriske
og kulturelle oplevelser for lufthavnens passagerer bl.a. 1 form af ud-
stillinger, musikalsk optræden og forskellige former for underholdning.
De internationale rejsende fik således allerede i lufthavnen et indtryk af
nordeuropæiske og danske kulturelle traditioner i et brud med luft-
havnsopholdets traditionelle forudsigelighed. Københavns Lufthavns
satsning på kunst og kultur som en del af tilbuddet til passagererne
fortsætter de kommende år både i forbindelse med udsmykning, forret-
ningscentrets markedsføringskampagner og som selvstændige under-
holdningselementer.

Aktiviteterne afpasses nøje lufthavnens rolige atmosfære og status
som ”silent airport” samtidig med, at de gør lufthavnen til et spændende
sted, hvor alt kan ske og styrker Københavns Lufthavns status som

”The Passengers Choice”.

Kapaciteten fordobles

De kommende års udbygning af Københavns Lufthavn vil indenfor en
10-års pcriode betyde en fordobling af lufthavnens passagerkapacitet.
Nærmest forestående cer færdiggørelsen af Finger Vest, en forbindelses-
terminal mellem Udenrigs- og Indenrigsterminalen, der sikrer direkte og
indendørs adgang mellem de to terminaler. Den i alt 350 meter lange
bygning indrettes med rullende fortove og sikkerhedskontrol ved

overgangen til det internationale transit-

   

område. Terminaldelen indrettes
med fem gates og tilhørende
moderne lounger, og der ind-
rettes automatcafé og VIP-
faciliteter i den vestligste del

af terminalen.

Finger Vest står sammen med et tilknyttet kontorhus klar til indvielse i

begyndelsen af 1998.

Fra tog til fly på få minutter
Stationsterminalen, som vil integrere tog- og flytrafik er klar til at mod-
tage de første togpassagerer i efteråret 1998.

Fra Stationsterminalens underjordiske perron går passageren via
travolatorer op i selve Stationsterminalen, der foruden afgangsområde
med restaurant, og ankomstområde med bagageudlevering og ankomst-
service indrettes med DSB Rejsecenter, café og kiosk. Herfra er der via
rullende trapper direkte adgang til lufthavnens transitområde på første
sal, hvor passageren går gennem sikkerhedskontrollen ind i et nyt
butiksområde og videre gennem den eksisterende transithal ul flyenes

gates. Alt i alt - fra perron til transithal - en kort spadseretur på kun 135

meter, som kan tilbagelægges på ganske få minutter.

49

 

MENNESKENE, MILJØET OG LU

Københavns Lufthavn beskæftiger i dag direkte og indirekte ca.
26.000 personer. Som international storlufthavn i en voksende
region vil lufthavnen være med til at skabe endnu flere arbejds-
pladser i fremtiden. Men hvordan påvirkes menneskene og miljøet
omkring lufthavnen, hvis udbygningsplanerne for de kommende
10-15 år realiseres?

Hovedlinierne for udbygningen af Københavns Lufthavn cer fastlagt i
Udbygningsloven af 1980, revideret i 1992 i forbindelse med vedtagelsen
af loven om anlæg af den faste forbindelse over Øresund. De politiske
intentioner bag udbygningsloven er at bevare og styrke lufthavnens
position som internationalt knudepunkt.

Københavns Lufthavne.A/S KKLH) hari 1996 for Miljø- og Energi-
ministeriets Landsplanafdeling udarbejdet en såkaldt VV M-rapport for at

 

vurdéte de miljørnæssige konsevenser af en udbygning af lufthavnen:

 

VVM betyder Vurderinger af IV: irkninger på Miljøet. En lignende proces
er gennemført bl.a, i Manchester Lufthavn og: å forbindelse med projek-

teringen af;

 

 

 

 

VNEN

Lufthavnen nu og i 2005

VVM-redegørelsen er en vurdering af de foreliggende udbygningsplaners
forventede konsekvenser for det omgivende samfund og miljøet. Rede-
zørelsen, der blev udgivet i rapportform i oktober 1996, indeholder for-
iden en detaljeret hovedrapport også forslag til landsplandirektiv, lokal-
plan og miljøgodkendelse samt et såkaldt ikke-teknisk resumé, som kort
præsenterer redegørelsens konklusioner.

Redegørelsen er blevet til på baggrund af en række fagrapporter
udarbejdet af eksperter inden for bl.a. støj-, vand- og luftforurening.
Herudover indeholder redegørelsen trafikprognoser, og en analyse af de
socioøkonomiske konsekvenser af lufthavnens fortsatte vækst samt de
bygnings- og:landskabsarkitektoniske overvejelser i forbindelse med

lufthavnens udbygning.

 

VVM-redegørelsen tager udgangs] ktitre tuationer:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

51

UL TELE ang
| ||

H
H

|

MENNESKENE, MILJØET OG LUFTHAVNEN

 

HOL sit Hr Ht

ned

ren ere
ramag F mr ”"

nr

    
  

rmenrnn
JA

|

 

Støjen reduceres
En af VVM-rapportens væsentligste konklusioner er, at uanset en for-
ventet trafikstigning fra 16 mio. passagerer i 1996 til godt 24 mio. passa-
gerer i 2005, vil den samlede støjbelastning i og udenfor lufthavnen ikke
forøges tilsvarende. Dette skyldes ikke mindst, at de flytyper som er på
markedet i dag, er langt mere støjsvage end de ældre fly. På international
plan arbejder lufthavnen for, at der stilles skærpede krav til støjldæmpnin;
af nye fly - en udvikling, som også flyfabrikanterne prioriterer højt. Et af
de nye fly på Københavns Lufthavn, McDonnell Douglas” mellemdistan-
cefly MD90, cer således langt mere støjsvagt end forgængeren MD80.
Støjen fra lufthavnens standpladser og rulleveje mindskes bl.a. ved
etablering af yderligere støjafskærmninger. Udbygningerne i nordafsnittet

udformes som en sammenhængende ”støjskærm” og virker således

støjreducerende for boligområderne nord for lufthavnen.

Det er KLHs mål at reducere støjbelastningen yderligere, og der for-
ventes en reduktion i støjbclastningen i 2005 på henved 5dB i forhold til
dag. Lufthavnen overvåger støjbelastningen i boligområder og registrerer
>vertrædelser af støjmæssige restriktioner. Starter og landinger over
»eboede områder er reduceret til et minimum, idet over 90 procent af

jet samlede antal operationer sker over vand.

Miljøfremmede stoffer reduceres

Den samlede luftforurening på Amager ligger langt under de vejledende
zrænseværdier fra Verdenssundheds-organisationen, WHO, og lufthav-
nens bidrag til denne forurening er begrænset. Hovedparten af Amagers
luftforurening stammer fra øens almindelige trafik.

I lufthavnen separeres overfladevand og spildevand. Spildevandet
ledes til rensningsanlæg, mens overfladevandet ledes gennem olieud-
skillere til Øresund. Såvel spilde- som overfladevand kontrolleres løbende,
og indholdet af miljøfremmede stoffer søges reduceret. Der er sket en
væsentlig begrænsning i mængden af kvælstof i overfladevandet ved

overgang til anvendelse af acetat-produkter i stedet for urea til glatføre-

Kalzæmnalce
iSg

DSKæÆMmpE baner.

AGE

ga
£
k

P
særlige de-icing platforme med opsamlingstanke til overskydende glycol,

har ligeledes været stærkt medvirkende til at mindske miljøbelastningen

fra lufthavnen.

 

MENNESKENE, MILJØET OG LUFTHAVNEN

Arkitektur og landskab

Københavns Lufthavn skal som landets største, internationale lufthavn
og indfaldsport til Danmark ikke blot være et effektivt trafikknudepunkt,
men også en lufthavn, der arkitektonisk og i valg af interiør-design og
kunst afpejler det bedste Danmark formår. Nordo mrådets veje, bygning-
er, forpladser og parkcringsarealer koordineres i en helhedsplan efter
bygnings- og landskabsarkitektoniske principper, Resultatet bliver på
længere sigt, at lufthavnens nordområde ikke som tidligere udgøres af

en lincær række af bygninger, men danner en ”lufthavnsby”, hvor

bygninger, veje og pladser udgør et ”byrum”,

Største arbejdsplads
Lufthavnens betydning for det samfund, den er en del af kan naturligvis
ikke udelukkende gøres op i Støj, røg og arkitektur. Ganske vist er der

| naturligt gener forbundet med cn stor lufthavn, men samtidig er der tale

  
 
 
 

om en af landets suverænt største arbejdpladser. En stor del af den lokale
befolkning beskæftiges af lufthavnen, og det betyder, at hovedparten af
beboerne i Tårnby, Dragør og Københavns Kommuner lever i fred med

den store nabo.

 

<øbenhavns Lufthavn har stor bekæftigelsesmæssig betydning såvel lokalt
;om regionalt. Gennemsnitligt ca. 15.000 personer færdes dagligt på
ufthavnens område. Hertil kommer en afledt beskæftigelses-effekt hos
everandører og underleverandører til lufthavnen på yderligere ca. 11.000
Jersoner.

Med de foreliggende udbygningsplaner vurderes den samlede
»eskæftigelse skabt af lufthavnen at stige fra 26.000 til ca. 41.000 arbejds-
>ladser i 2005. Lufthavnens anlægsaktiviteter alene ventes endvidere at

rive yderligere 1.800 arbejdspladser over en 10-årig periode.

Zuropæisk knudepunkt
Skal Københavns Lufthavns status som nordeuropæisk knudepunkt
evares, stiller det store krav til kapaciteten på baneanlæg og flystand-
pladser. Knudcpunktsfilosofien indebærer, at en væsentlig del af dagens
Trafik er koncentreret om såkaldte ”peaks” eller myldretid, hvor mange fly
nden for kort tid mødes i lufthavnen og udveksler passagerer. Lufthav-
nen må derfor, ligesom andre former for kollektiv trafik, dimensioneres
id fra disse myldretider. Dette indebærer bl.a., at lufthavnens planmæs-
jige kapaciter skal øges fra nuværende maksimalt 7 til 91 operationer pr.
ime. Denne forøgelse kan opnås ved anlæg af yderligere rulleveje i til-
<nytning til banesystemet. Disse investeringer er medtaget i lufthavnens
| 0-års investeringsplan.

VVM-redegørelsen blev offentliggjort i oktober 1996, og var indtil
16, december 1996 i offentlig høring. I denne periode kunne alle landets

borgere indsende kommentarer til redegørelsen og stille forslag til

 
 
 
 
 
 
  

udbygningen af Københavns Lufthavn.

Høringen indbragte 80 forslag, som herefter blev behandlet af
henholdsvis Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling og
Miljøstyrelsen. På baggrund af en samlet vurdering af
disse samt VVM-redegørelsen udformes landsplan-
direktiv, lokalplan samt miljøgodkendelse, som
skal danne grundlag for de kommende års
udbygning og drift af lufthavnen. Offent-

liggørelsen af VVM-redegørelsens udfald
ventes i april 1997,

ve

Da udbygningsloven for Københavns
Lufthavn blev vedtaget 1 1980, blev det
besluttet at etablere et anlæg til overvågning
af støjforholdene omkring lufthavnen.
Københavns Lufthavne AS driver derfor
et støjovervågningsanlæg, der måler
støjbelastningen ved 11 mikrofonstationer.

 

ab! Hil H | I

>” Støjovervågningsanlægget måler døgnet

rundt støjbelastningen ved 11 mikrofon-
stationer på Amager. Hvert sekund måles
støjbelastningen, og de målte niveauer
sendes fra hver af mikrofonstationerne via
telefonnettet til den centrale del af anlægget,
der samtidig modtager data fra
lufthavnens radaranlæg om flybevægelser.
På den måde kan vi imødekomme
miljømyndighedernes krav om kontrol
med overholdelse af støjgrænserne for
lufthavnen. Hovedparten af mikrofon-
stationerne er placeret diskret på private
ejendomme i boligområderne omkring
lufthavnen og anvendes til over-
vågning af støj fra starter og landinger.
De øvrige mikrofonstationer er placeret
I lufthavnsområdet og anvendes primært
til overvågning af støj fra afprøvning
af flymotorer.”

Lars Henrik Olesen

Sektionsleder!Civilingeniør

Tilrettelægning og produktion:
Arne Møller & Partners A/S

Foto og illustrationer:
Per Morten Abrahamsen
Anders Clausen

Claus Løgstrup

Bo Vedel Petersen

Arne V. Petersen

Finn Rosted

Leif Tuxen

A/S Øresundsforbindelsen
Holm & Grut

KHR Arkitekter

Vilh. Lauritzen A/S

Tryk: Flensborg Grafisk A/S