Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
ÅRSBEREINING 19296
selen
28 MAJ 1997
sø
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
Koncernbestyrelse og
koncerndirektion. … | 4
Bestyrelsens årsberetning 7
Kunst eller terapi |. 10
Et skridt i den rigtige retning . 14
Naturlige hensyn 16
Fokus på Parkinsons sygdom 18
Et produkt med flere muligheder. ….… 20
Det handler om forebyggelse . 22
Oversigt over Lundbecks produkter 24
Lundbeck på verdensplan 26
Lundbeckfondens Forskerpris … 28
Hovedtal for koncernen
1987-1996 . 30
Regnskabsberetning . 32
Finansielle kommentarer 36
Anvendt regnskabspraksis 38
Resultatopgørelse . … 41
Balance, aktiver …… 42
Balance, passiver 43
Pengestrømsopgørelse 44
Direktionens og bestyrelsens
underskrifter … 45
Revisionspåtegning ou 45
Noter til regnskab . 46
Den integrerede behandling 59
Forsiden:
Lundbeck er sponsor for flere populære
vandreudstillinger med kunst udført
af psykiatriske patienter. Vi har derfor
valgt at vise en række af disse værker
1 denne årsberetning.
Om sammenhængen mellem kunst H, Lundbeck A/S afholder ordinær
og psykiatri henvises iøvrigt til artiklen generalforsamling d. 16.5 1997 kl. 15.00
”Kunst eller terapi” på side 10. i Valby Hallen.
SPECIALISTS IN PSYCHIATRY
PIONEERS IN NEUROLOGY
Som specialist må man til stadighed
søge viden. En viden, der er dyb, grun-
dig og omfattende. Det gør Lundbeck.
Vi er specialister i psykiatri, og det
giver os både fordele og forpligtelser.
Lundbeck har gennem mange år høstet
stør international anerkendelse for sine
bestræbelser på at forbedre kvaliteten
af den psykiatriske behandling i tæt
samarbejde med psykiatere og andre
professionelle behandlere. Vi har udvik-
let mere effektiv medicin med færre
bivirkninger. Vi har i samarbejde med
vore partnere i sundhedssektoren intro-
duceret kvalitetsstyringskoncepter, der
skal fremme den individuelle behand-
ling ud fra en sundhedsmæssig, social
og økonomisk helhedsbetragtning.
Lundbeck forsøger også mere langsigtet
at forbedre psykiatriens vilkår gennem
finansiel støtte til en vifte af projekter
inden for forskning og udvikling. Som
specialister i psykiatri sætter Lundbeck
udviklingen af lægemidler ind i et bre-
dere perspektiv til gavn for såvel pati-
enterne som deres pårørende og de
ansatte i sundhedssektoren.
Anita Derksen, 96 x 72 cm.
Samtidig fastholder og udbygger Lund-
beck den forskning, der er fundamentet
for vort virke. Viljen og evnen til at ud-
forske de komplekse biokemiske reaktio-
ner, der finder sted i centralnervesyste-
met, kræver ikke alene kreativitet og
mod. Vi skal også kontinuerligt udbygge
den teoretiske og praktiske ballast, der
er nødvendig for at omsætte forsknings-
resultater til effektive farmaceutiske
produkter.
Ved at fokusere på centralnervesystemet
er Lundbeck ikke blot blevet specialist i
psykiatri, men også pioner inden for
neurologi. Vi tror, at det er en kombi-
nation af specialiseret viden og kreati-
vitet, der skaber de afgørende gennem-
brud i behandlingen af psykiatriske og
neurologiske sygdomme.
Erik Sprunk-Jansen
Koncernchef
KONCERNBESTYRELSE
Arne V. Jensen
Civiling.
Adm. direktør
Cheminova Holding
(Formand)
Jørgen Fakstorp
Civiling.
(Næstformand)
Lars Bruhn
Civiling., HD
Koncernchef
Bruhn Holding
Henrik Hertz
Overlæge, dr.med.
Bent Jakobsen
Civiløkonom
Sven Dyrløv Madsen
Cand.med.vet.
(Formand for
Birgit Bundgaard Rosenmeier Lundbeckfonden)
Cand.pharm.
Afdelingsleder å
(Medarbejdervalgt) .
Jan Gottliebsen
Smed
(Medarbejdervalgt)
Torben Skarsfeldt
Cand.scient.
Farmakolog
(Medarbejdervalgt)
KONCERNDIREKTION
Erik Sprunk-Jansen
Civiling.
Koncernchef,
Adm. direktør
Eva Steiness
Professor, dr.med.
Koncerndirektør
Forskning og Udvikling
Vicekoncerndirektør:
Ole Antonsen
Cand.pharm.
Salgsdatterselskaber og
Strategisk Marketing
Fagdirektører:
Ib D. Christoffersen
Civiløkonom
Økonomi
Harald Conradi-Larsen
Cand.mag.
Salgsdatterselskaber
Jacques Mascaro
Ph. D. Pharm., MBA
Registrering, Pharma-
covigilance og Kvalitet
Ole Moestrup
Cand.med.vet.
Strategisk Marketing
Carl-Emil R. Sandberg
Civiling.
Produktion & Logistik
Søren H. Vogelsang
Akademiing.
Centrale Funktioner
2.400
2,200
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
2.400
2.200
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
Nettoomsætning 2.326
(DKK mio.)
1.853
1.330
934
i I
1992 1993 1994 1995 1996
25%
Resultat før forskningsomkostninger og i
LY
resultat af primær drift 22,5%
(DKK mio.) 19% 20%
17,5%
1Ph Yy,
Lee 15%
14%
449 12,5%
10%
322
253 7,5%
184 181 202 186 24 59%
133 150
54 2 2,5%
0%
1992 1993 1994 1995 1996
Kapitalstruktur
(DKK mio.) 451
404
585
341 490 139
259 | 224 102
201
108 128 82
31 68 1.153
828 939
721 739
1992 1993 1994 1995 1996
EH Nettoomsætning
HE Resultat før
forskningsomkostninger
EH Forskningsomkostninger
Mi Resultat af primær drift
— Forskningsomkostninger
i % af nettoomsætning
& Ikke rentebærende gæld
HE Rentebærende gæld
MI Hensættelser
EH Egenkapital
BESTYRELSENS BERETNING
STRATEGIUDVIKLING
Forretningsgrundlaget for farmaceutiske
virksomheder har ændret sig radikalt 5;
de senere år. Øget fokus på sundheds-
udgifter, koncentrationstendens, kortere
produktlivscyklus og intensiveret kon-
kurrence er realiteter, som kræver
omstilling i den enkelte virksomhed.
Lundbeck har over de seneste år tilpas-
set sin forretningsstrategi til de nye
markedsvilkår. Formålet har været at
konsolidere og udbygge Lundbecks
position som førende europæisk udby-
der af psykofarmaka og at etablere fun-
damentet for en positionering inden for
neurologi. Hermed søger Lundbeck at
styrke sin nicheposition og at fokusere
indsatsen inden for CNS til at omfatte
psykiatri og pionerområdet neurologi.
RESULTATET
Lundbeck har i de senere år været i
kraftig vækst, og 1996 var ingen undta-
gelse. Omsætningen steg i 1996 med
26% i forhold til året før og udgjorde
DKK 2.326 mio. Resultatet før skat
udgjorde DKK 311 mio., svarende til en
forbedring på 36% i forhold til 1995.
Efter skat androg overskuddet DKK 219
mio. mod DKK 153 mio. i 1995 inklusive
minoritetsinteresseandel i joint venture
samarbejdet Promonta-Lundbeck.
Resultatet er meget tilfredsstillende.
Specielt set i lyset af, at Lundbecks
vækst er yderst ressourcekrævende.
Væksten i koncernen har stillet store
krav til de ansatte i de forløbne år og
har kun været mulig, fordi medarbejder-
ne har udvist tilpasningsevne og bidra-
get med en stor indsats.
På denne baggrund indstiller bestyrel-
sen til generalforsamlingen, at der af
H. Lundbeck A/S" årsresultat på DKK
217,6 mio. udbetales DKK 5,7 mio. i
overskudsandel til medarbejdere i
moderselskabet, medens DKK 211,9
mio. henlægges til reserverne.
SALGET
Fremgangen i omsætningen på 26%
skyldes primært den fortsatte succes
med Cipramile/Seropram?, som giver
Lundbeck en ledende position inden for
salg af antidepressiva. Produktet er
koncernens største succes nogensinde
og i stadig vækst. Sammenlignet med
1995 er salget således steget med over
50%. Væksten forventes at fortsætte,
da produktet først i 1995 blev intro-
duceret på de store europæiske marke-
der; UK, Frankrig og Italien.
Cipramil£/Seropram& blev markedsført i
6 nye lande i 1996, bla. Tyskland, Spa-
nien og Irland. Totalt set er produktet
registreret i 49 lande.
1996 var også året, hvor Serdolect?/
Serlect? blev godkendt til markeds-
føring i 13 EU lande efter en rekord
hurtig udviklingstid på 6 år. Serdolecte/
Serlect? tilhører den nye generation af
antipsykotika, som har færre bivirknin-
ger end de klassiske antipsykotika på
markedet. En bred lancering af Serdo-
lect€/Serlect? vil ske i løbet af 1997.
Lundbecks etablerede produkter oplever
en fortsat fremgang. Det gælder især
antipsykotikaprodukterne Fluanxole/
Depixol? og Cisordinole/Clopixol? i
depotform.
Lundbeck har nu aktive salgsdattersel-
skaber i hele Vesteuropa, Portugal und-
taget. I 1996 etableredes datterselska-
ber i Slovenien og Letland. Ekspansions
hastigheden er dog reduceret i 1996,
idet Lundbeck har opnået målet om at
gøre Europa til hjemmemarked. Udfor-
dringen i den nære fremtid er at sikre
en fortsat fremgang på de store euro-
pæiske markeder og samtidig udvide
aktiviteterne i Østeuropa.
PARTNERSKABER
I erkendelse af, at kritisk masse er
essentiel under de nuværende konkur-
rencevilkår, lægger Lundbeck vægt på
at indgå strategiske alliancer. I USA har
koncernen etableret samarbejder, som
vil betyde hurtig udvikling og markeds-
føring af Cipramilé/Seropram? og Ser-
dolect?e/Serlect? i Nord- og Sydamerika
samt Canada. Cipramil£/Seropram? for-
ventes lanceret i USA medio 1998 gen-
nem Forest Laboratories Inc.
Salget fordelt på produktområder
E Cipramilé/Seropramg 53%
E Øvrige antidepressiva 9%
Serdolect?/ Serlect& 2%
HE Øvrige antipsykotika 22%
Hi Anden omsætning 14%
Salget fordelt på markeder
90%
10%
EH Europa
i Uden for Europa
2.400
2.200 Gennemsnitligt antal ansatte EM Uden for Danmark
2.000 EH Danmark
1.800
1.600
770
1.400
1.200 293
1.000 395
250
800 245
600 728 810 952 1,059
400 642
200
0
1992 1993 1994 1995 1996
300 24%, . .
Anlægsinvesteringer 81 ? RE Anlægsinvesteringer
275 ' . 22%
(DKK mio.)
250 20%
19%
225 18% -æ- Anlægsinvesteringer
15% 15% 231
jo 1 0; 7
200 RY een Keen 15% 16% 1 % af nettoomsætning
175 14%
203 …
150 . w. 12%
145 141 DN a
125 10% 10%
100 8%
75 6%
50 4%
25 2%
Q 0%
1992 1993 1994 1995 1996
1.200 |. i sas HE Likvide beholdni
1100 Likvider og rentebærende nettolikviditet IkvI dis otdninger
mo (DKK mio.) og værdipapirer
1. '
HE Rentebærende nettolikviditet
900
800
700 ' 655
600
500 445
. 554
472
404
: i i i j
200 .
100 64 70
0
1992 1993 1994 1995 1996
BESTYRELSENS BERETNING
Udviklingen af Serdolect?/Serlecte til
det amerikanske marked er sket i sam-
arbejde med Abbott Laboratories Inc.,
der har ydet en væsentlig indsats. I
Japan udvikles Serdolecte/Serlect? til
brug for det lokale marked i samarbejde
med Shionogi & Co. Ltd.
I 1996 etableredes et samarbejde med
den amerikanske virksomhed Centaur
Pharmaceuticals Inc. Lundbeck har her-
fra indlicenseret et produkt til behand-
ling af patienter med Parkinsons syg-
dom. Produktet er i øjeblikket i faseli
USA, Lundbeck har erhvervet retten til
at markedsføre produktet primært i
Europa og styrker via partnerskabet
engagementet inden for neurologi i
overensstemmelse med koncernens
overordnede strategi.
LUNDBECK INTERNATIONAL
NEUROSCIENCE FOUNDATION
Som specialist inden for psykiatri har
Lundbeck set det som sin opgave at
bidrage til området på utraditionel vis.
Derfor er Lundbeck International Neuro-
science Foundation blevet stiftet i 1996
med det formål at bidrage til en for-
øgelse af videnniveauet og forbedring
af behandlingen inden for psykiatri. De
konkrete aktiviteter starter i 1997, hvor
seminarer, uddannelsesprogrammer,
symposier og kongresser gennemføres.
Førende psykiatere vil forestå undervis-
ning af kolleger og på sigt andre ansat-
te i sundhedssektoren. Aktiviteterne
under fonden vil gradvist blive udvidet
til også at omfatte neurologi.
FORSKNING OG UDVIKLING
I lighed med konkurrerende farmaceuti-
ske virksomheder har Lundbeck styrket
indsatsen inden for forskning og udvik-
ling. Der blev i 1996 anvendt DKK 332
mio. på områderne, svarende til 14% af
omsætningen. Dertil kom anlægsinve-
steringer på yderligere DKK 90 mio.
Aktiviteterne inden for forskning og
udvikling koncentreres om depression,
psykose, demens, epilepsi og Parkinsons
sygdom. Yderligere aktiviteter er igang-
sat med det formål at udvide Cipramile/
Seroprams? indikationsområde, hvilket
allerede ; 1996 blev udvidet med ”Panik-
angst” på flere markeder. Forskningen
inden for demens forløber i overens-
stemmelse med planen og kan munde
ud i et produkt til behandling af symp-
tomer ved Alzheimers sygdom.
PRODUKTION
Såvel Kemisk Produktion i Seal Sands
(UK) og i Lumsås samt Farmaceutisk
Produktion i Valby har i de senere år
øget kapaciteten for at tilpasse sig det
øgede salg. Produktionsstigningen i
antal pakninger steg i 1996 med 20% i
forhold til 1995. Samtidig er produkts-
ortimentet blevet optimeret med hen-
blik på opnåelse af yderligere produkti-
vitetsstigninger. Trods øget kapacitet er
der indgået leveringsaftaler med under-
leverandører. Herved sikres mulighed for
hurtig markedstilpasning.
I Lumsås og Seal Sands blev der i 1996
arbejdet intenst på at forberede Cipra-
milg/Seropramé produktionen til afsæt-
ning i USA. En ny fabriksbygning i Lum-
sås er blevet godkendt af relevante
myndigheder og er klar til produktion af
Cipramilé/Seropram? og Serdolect?/
Serlect? mellemprodukter.
INVESTERINGER
Forbedring og udbygning af koncernens
infrastruktur har krævet store investe-
ringer i de senere år. Investeringerne i
produktionsudstyr og -anlæg androg i
1996 DKK 231 mio. Der er sket udvidel-
ser af produktionsfaciliteterne i Lumsås
og i Seal Sands samt i Valby i Medici-
nalkemisk Forskning.
FORVENTNINGER TIL 1997
Lundbeck forventer, at koncernens posi-
tive forretningsmæssige udvikling fort-
sætter i 1997. Væksten vil hovedsagelig
stamme fra øget salg af Cipramil?/Sero-
pram? såvel på nye som på etablerede
markeder. Fortsat penetration af de
store europæiske markeder udgør både
en udfordring og et potentiale.
I 1996 startede markedsføringen af
Serdolecte/Serlect?, og et godt intro-
duktionssalg forventes i 1997, hvor
produktet lanceres på langt største-
delen af Lundbecks markeder.
Andre væsentlige opgaver i 1997 bliver
idenfikation af en samarbejdspartner i
USA til Lundbecks nye demensprodukt
og det indledende arbejde i Lundbeck
International Neuroscience Foundation.
En betydelig resultatforbedring af pri-
mær drift forventes i 1997. Stigningen
skal ses i lyset af salgsfremgang kombi-
neret med omkostningsbevidst ressour-
ceallokering.
Selskabet har i april 1997 afhændet
rettighederne til Ketogan? og Ketodur?
til Searle Scandinavia (division af
Monsanto Sverige AB).
10
KUNST ELLER TERAPI
I 1988 dannede en gruppe hollandske
psykiatere en kunst og psykiatrifond
med det formål at arrangere offentlige
udstillinger med kunst fremstillet af
psykiatriske patienter. Med Lundbeck
som sponsor er det foreløbig lykkedes
at skabe fire populære vandreudstillin-
ger, og det beviser, ifølge to af fondens
bestyrelsesmedlemmer Dr. de Groot og
professor van den Hoofdakker, at utra-
ditionelle initiativer kan være med til
at afdramatisere psykiatriske sygdomme.
Projektet er også med til at etablere en
værdifuld dialog mellem patienter og
omgivelser, ligesom begrebet kunst
udfordres.
ROMANTISKE MYTER
Historisk set har kunst og psykiatri
altid været tæt forbundet. Nogle af ver-
dens mest berømte kunstnere som for
eksempel Leonardo da Vinci, van Gogh
og Michelangelo har lidt af svære psyki-
ske sygdomme, uden at det har mind-
sket værdien af deres arbejde. Tværti-
mod har det affødt den romantiske
myte, at psykiske afvigelser er en for-
udsætning for kreativitet.
For den hollandske Kunst & Psykiatri-
fond gælder det om at aflive sådanne
fordomme. Der har ganske vist været
gjort forsøg på at påvise, at der er flere
psykiske problemer i en gruppe af
kunstnere end i befolkningen som hel-
hed, men en årsagssammenhæng har
ikke kunnet påvises. Indtil videre er der
intet videnskabeligt belæg for, at psyki-
atriske patienter er mere kunstnerisk
anlagte end andre, ”Et kunstværk skal
vurderes på sine egne præmisser af
offentligheden - uafhængig af kunstne-
rens mentale tilstand”, siger professor
Rutger van den Hoofdakker, der foruden
at være psykiater er en anerkendt for-
fatter og digter.
Det er imidlertid af interesse for Kunst
& Psykiatrifonden at få afklaret, hvorfor
visse kunstnere med psykiske sygdomme
ender på et psykiatrisk hospital, me-
dens andre vinder international aner-
kendelse. De fleste af de kunstværker,
der kommer fra psykiatriske hospitals-
værksteder, kan fint måle sig med, hvad
man iøvrigt præsenteres for i gallerier-
ne, men psykiatriske patienters arbejder
får langt fra den opmærksomhed, de
fortjener. Måske fordi de talentfulde
patienter ikke har de personlige res-
sourcer eller den selvtillid, der skal til
for at markedsføre sig selv. I denne
sammenhæng optræder Kunst & Psykia-
trifonden som formidler mellem patient
og omgivelser.
SINDETS SPEJL
En anden udbredt myte hævder, at
kunstværker er sindets spejl. Dette ville
i givet fald betyde, at malerier udført af
psykiatriske patienter skulle afspejle
psykotiske træk, men heller ikke denne
opfattelse har belæg i virkeligheden.
”De bedste malerier af psykiatriske
patienter har ingen fælles træk udover
det, der er moderne i en given periode.
De kreative patienter er nøjagtig lige så
varierede og individuelle i deres måde
at udtrykke sig på og i deres valg af
stil, tema, motiv og farve som andre
moderne kunstnere, og de fleste kritike-
re ville ikke være i stand til at se for-
skel i en blindtest. Det betyder natur-
ligvis ikke, at man ikke kan se halluci-
nationer eller stereotyper i nogle af de
knap så gode værkstedsbilleder, men
det er en meget subjektiv opfattelse,
som ikke kan bruges til noget. Jeg tror
ikke på typisk psykotisk kunst”, under-
streger Dr. de Groot.
Peter A. de Groot, MD, PhD, (1946), er
lægelig direktør og bestyrelsesformand
for det psykiatriske hospital Veldwijk i
Ermelo, Holland. Dr. de Groot er en af
initiativtagerne til Kunst & Psykiatrifon-
den.
Tokky Luyken, ”Corpulent”,
50 x 33 cm.
Professor van den Hoofdakker gør op-
mærksom på, at Kunst & Psykiatri-
fonden kun vælger det bedste af det,
der bliver til på de kreative værksteder.
Det er hans opfattelse, at de bedste
billeder skabes af de patienter, hvor
sygdommen er inde i en rimelig god
fase. Patienter med akutte depressioner
eller psykoser er for syge til at kunne
fremstille noget, der kan kommunikere
med andre. Deres budskaber er ganske
enkelt uforståelige, og der er ingen
åben struktur, der lukker tilskueren ind.
Den form for malerier kan ikke betegnes
som kunst.
IKKE ET DIAGNOSTISK
VÆRKTØJ
På Kunst & Psykiatrifondens udstillinger
har de manio-depressive patienter
været klart overrepræsenterede, og de
to medlemmer af bestyrelsen har en
formodning om, at patienter med affek-
tive sygdomme eller afhængighed er
mere talentfulde end patienter med
uni-polare lidelser. Patienternes kunst-
neriske udfoldelser kan dog hverken
bruges som diagnostisk værktøj eller
som et tidligt advarselssignal i forbin-
delse med tilbagefald. Ud fra et læge-
fagligt synspunkt er det ganske enkelt
ikke muligt at operationalisere begre-
berne i en sådan grad, at kreativitet
kan bruges i en klinisk vurdering. Som
professor van den Hoofdakker udtrykker
det:
”Man kan forestille sig, at der under
behandlingen sker forandringer i pati-
entens kreative udtryk, men det er
aldrig blevet undersøgt empirisk, og jeg
tror, at når man får øje på disse foran-
dringer, er de allerede blevet bekræftet
af andre observationer.”
11
VÆRDIEN AF KREATIV
TERAPI
Effekten af kreativ terapi er aldrig ble-
vet videnskabeligt dokumenteret, men
alligevel er de to hollandske psykiatere
overbeviste om værdien af behandlin-
gen. Selv meget syge psykiatriske pati-
enter kan være i fysisk god form, og
det er vigtigt at holde dem i gang. Sam-
tidig er visse patienter uimodtagelige
Rutger H. van den Hoofdakker (1 934)
er medlem af bestyrelsen for Kunst &
Psykratrifonden og pensioneret professor
I Biologisk Psykiatri ved Universitetet i
Groningen. Han er meget kendt i Hol-
land som forfatter til digte og noveller
under pseudonymet Rutger Kopland, og
hans værker er oversat til adskillige
sprog.
12
Roland Bruins, ”Kindern”, 45 x 58 cm.
for verbal psykoterapi, og i disse tilfæl-
de kan de kunstneriske udfoldelser bru-
ges som et middel til at skabe kontakt,
idet mange patienter finder det lettere
at tale om et kunstværk end om per-
sønlige følelser.
”Et andet positivt aspekt”, tilføjer pro-
fessør van den Hoofdakker, ”er patien-
ternes oplevelse af, at de kan skabe
noget af værdi for sig selv og andre,
De får muligheden for at opdage eller
udvikle et talent, og det øger selvvær-
det. På den anden side skal man være
opmærksom på, at kreativ terapi også
kan være direkte skadelig. Nogle pati-
enter bliver ængstelige ved konfrontati-
onen med en anden side af sig selv, og
for andre er misforholdet mellem ambi-
tioner og talent dybt demotiverende.
Derfor bør den kreative terapi kun bru-
ges professionelt og med stor omtanke.”
Kreativ terapi kan dog aldrig erstatte
den medicinske behandling, og det er
en misforståelse, at neuroleptika hæm-
mer patientens kreative udfoldelser.
Kunst & Psykiatrifondens erfaringer
bekræfter tværtimod, at passende
behandling, inklusiv farmakoterapi, for-
bedrer patienternes evner i almindelig-
hed og som kunstnere. En ubehandlet
psykose eller depression er alt andet
end inspirerende.
ØGET FORSTÅELSE
Selv om Kunst & Psykiatrifonden ikke
har fundet svaret på de evige spørgsmål
om forholdet mellem kunst og psykiatri,
har fondens udstillinger dog formået at
øge bevidstheden om det kunstneriske
Potentiale, der er til stede på de psy-
kiatriske hospitaler. Alle udstillinger er
blevet positivt modtaget af såvel pati-
enter som offentlighed, og enkelte af
de udstillende patienter har siden haft
held til at etablere sig som professio-
nelle kunstnere.
”Kunst & Psykiatrifondens primære for-
mål er at afdramatisere psykiatriske
sygdomme ved at vise, at patienter kan
skabe noget smukt og værdifuldt. De er
ikke så farlige og forstyrrende, som
medierne og den offentlige mening
fremstiller dem. Samtidig er der et ele-
ment af rehabilitering i projektet. Vi vil
gerne være med til at øge patienternes
selvtillid og selvværd ved at bekræfte
dem i, at der er noget, de er gode til.
Det gør det på mange måder lettere for
dem at blive integreret i samfundet,
når de bliver udskrevet. Endelig stiller
arbejdet med Kunst & Psykiatrifonden
en række interessante filosofiske og
videnskabelige spørgsmål, som jeg
finder det vigtigt at forholde mig til”,
siger Dr. de Groot.
Både Dr. de Groot og professor van den
Hoofdakker føler således, at de har fået
et såvel fagligt som personligt udbytte
af arbejdet for Kunst & Psykiatrifonden
og vil stærkt opfordre kolleger i andre
lande til at iværksætte lignende initia-
tiver,
DEN INTEGREREDE
BEHANDLING
For Lundbeck Holland, der har sponso-
reret udstillingerne, er Kunst & Psykia-
trifonden blot en af flere ikke-kommer-
cielle aktiviteter. Lundbeck Holland
støtter en række nationale fonde, der
står for videreuddannelse af hollandske
psykiatere og formidling af viden om
psykiatriske sygdomme samt forskellige
projekter for patienter og deres
pårørende.
”Som fondsejet virksomhed er Lundbeck
i den heldige situation at kunne sætte
behandlingen af psykiske sygdomme ind
i et bredere perspektiv. Vi skal ikke blot
markedsføre vore produkter på kommer-
cielle vilkår, men kan også søge at for-
bedre kvaliteten af behandlingen i
positivt samspil med samfund, psykiate-
re, patienter og deres pårørende. Vi er
partner i et integreret behandlingsfor-
løb, og det er ikke begrænset til valg af
medicin,” siger Stig Løkke Pedersen,
direktør for Lundbeck Holland.
Mariétte Swagerman, ”Missing”, 47 x 61 cm.
ET SKRIDT I DEN
RIGTIGE RETNING
14
Professor Norman Sartorius, der er for-
mand for World Psychiatric Association
(WPA), er stærkt engageret i Central-
og Østeuropæiske forhold for menne-
sker, der lider af mentale sygdomme.
Trods høj faglig standard blandt læger-
ne halter den psykiatriske behandling i
disse lande desværre langt efter udvik-
lingen i den vestlige verden, specielt
som følge af begrænsede økonomiske
ressourcer.
”Dårlige økonomiske vilkår kombineret
med utilstrækkelige fysiske rammer og
manglen på medicin, herunder især
nyudviklede præparater, volder store
problemer i behandlingen af psykiske
sygdomme”, siger han,
SPIRENDE OPTIMISME
Et af de steder, hvor der har været flest
problemer med at tilbyde en tidssvaren-
de behandling af psykiatriske patienter,
er i Rumænien, men efter det demokra-
tiske valg af Emil Constantinescu som
den første ikke-kommunistiske præsi-
dent i 50 år spirer optimismen i alle
samfundslag. Derfor er der også inden
for psykiatriens verden en udbredt tro
på en bedre fremtid. Det erfarede Lund-
beck Overseas, da de i december 1996
var vært ved et arrangement med delta-
gelse af Rumæniens førende psykiatere.
Anledningen til arrangementet var ind-
vielsen af Lundbeck Ergoterapeutisk-
Center ved det psykiatriske hospital i
Tirgu Ocna. Et projekt, der er gennem-
ført med den norske humanitære hjæl-
Norman Sartorius, Professor
Formand for World Psychiatric
Association
peorganisation Grenlandsaksjonen som
primus motor.
ET UTRADITIONELT
SAMARBEJDE
Historien om Lundbeck Ergoterapeutisk-
Center udspringer af begivenhederne
omkring den blodige revolution, der
hærgede Rumænien i vinteren 1989-90.
På det tidspunkt flød alverdens tv-
skærme over med billeder af hærens
overgreb på civile, massive ødelæggel-
ser og mennesker i akut nød, hvilket fik
en gruppe nordmænd til at danne den
humanitære hjælpeorganisation Gren-
landsaksjonen. Formålet var at formidle
fødevarer, medicin, hospitalsudstyr og
andre basale fornødenheder til befolk-
ningen.
Det humanitære hjælpearbejde har
givet Grenlandsaksjonen et bredt kon-
taktnet i Rumænien, og på et tidspunkt
kom man i berøring med det psykiatri-
ske hospital i Tirgu Ocna, en mindre by
300 km nord for Bukarest tæt ved
grænsen til Moldavien. En af de frivilli-
ge, der besøgte hospitalet, var Kjell
Elgen, der netop var gået på pension
efter næsten 40 års ansættelse i Lund-
beck. Han blev så forfærdet over forhol-
dene, at han foreslog Lundbeck at
sponsorere et ergoterapeutisk center på
stedet. Dermed var der skabt grundlag
for et utraditionelt samarbejde mellem
Grenlandsaksjonen, Lundbeck og de
rumænske myndigheder.
Aftalen gik ud på, at Grenlandsaksjonen
skulle stå for opførelsen af en Lund-
beck-sponsoreret nybygning, som efter-
følgende ville blive anvendt af staten.
Bygningen er således et led i opbygnin-
gen af et offentligt behandlingsbered-
skab, hvor Lundbeck og Grenlandsaksjo-
nen i princippet kun er involveret i de
første faser.
ERGOTERAPI SOM
EN INTEGRERET DEL AF
BEHANDLINGEN
Hospitalet i Tirgu Ocna har 215 senge-
pladser på meget få kvadratmeter, og
der har ikke tidligere været mulighed
for at tilbyde de stærkt psykotiske pati-
enter nogen form for beskæftigelse eller
adspredelse. Den nye bygning skal der-
for indrettes med et fælles opholdsrum
og forskellige værksteder, hvor patien-
terne kan aktiveres, så der ikke så nemt
opstår konflikter. Målet er at skabe et
integreret behandlingsprogram, der
omfatter medicin, psykoterapi og reha-
biliteringstilbud til mennesker, der lider
af akutte og kroniske psykiske sygdom-
me.
Lundbeck Overseas vil derefter bistå
med implementeringen af konceptet.
Når værkstederne er færdigindrettede,
vil der blive arrangeret kurser for perso-
nalet, og hospitalet får i en periode
mulighed for at bruge Lundbecks præ-
parater uden beregning. Det er nemlig
ikke kun den ergoterapeutiske behand-
ling, der er blevet forsømt på grund af
manglende økonomiske ressourcer. En
række førende internationale produkter
er ikke tilgængelige på det rumænske
marked, og selv om Fluanxolg/ Depixol?
er registreret, og Cisordinole/ Clopixol?
og Cisordinol-Acutard?/Clopixol-Åcu-
tarde/Clopixol-Acuphase? bliver intro-
duceret inden for den nærmeste fremtid,
er disse præparater stadig forholdsvis
dyre efter rumænsk målestok. Det bety-
der, at de fleste mennesker med psykia-
triske sygdomme ikke får regelmæssig
behandling, og at lægerne er tvunget til
at bruge ustandardiserede præparater
med uforudsigelige bivirkninger.
SMÅ FREMSKRIDT
Ud fra en overordnet betragtning er
etableringen af Lundbeck Ergoterapeu-
tiskCenter kun et lille skridt på vejen.
Behovet for en opprioritering af psykia-
trien er enormt, såvel i Rumænien som
i andre dele af Østeuropa, og i den
sammenhæng gør et enkeltstående ini-
tiativ ikke den store forskel.
Alligevel har Grenlandsaksjonens og
Lundbecks projekt fået en helt over-
strømmende modtagelse. Godt en snes
psykiatriske professorer mødte op til
indvielsen, der også havde deltagelse af
repræsentanter fra den norske og den
danske ambassade samt fra den rumæn-
ske stat, og det nationale TV-selskab
bragte fyldige reportager fra begivenhe-
den. Interessen viser, at det nytter
noget at gøre en indsats. Alle bidrag er
velkomne, og tilsammen kan de styrke
troen på fremskridtet og give fornyet
inspiration.
WPA STØTTER INITIATIVET
Professor Norman Sartorius ville gerne
selv have overværet indvielsen for på
den måde at støtte projektet og vise
sin opbakning til de rumænske kolleger,
men han blev desværre forhindret.
"Det er sjældent, at en medicinvirksom-
hed sponsorerer et projekt som Lund-
beck ErgoterapeutiskCenter i Tirgu
Ocna, men det viser endnu en gang, at
Lundbeck lever op til sit renommé som
en fondsejet virksomhed, der støtter
forskning og udvikling. Hvis der skal
ske en generel forbedring af vilkårene
for psykiatriske patienter i Østeuropa,
er det vigtigt at se ud over snævre
kommercielle interesser og gøre en ind-
sats til gavn for helheden. Lundbeck
ErgoterapeutiskCenter er ikke kun til
fordel for patienterne. Det åbner også
mulighed for efteruddannelse af perso-
nalet på psykiatriske hospitaler i
Rumænien.”
Gerard Moulin, 53 x 73 cm.
DEN VIDERE UDVIKLING
Lundbeck glæder sig til at følge udvik-
lingen fremover. I øjeblikket varetages
salg og markedsføring af produkterne i
Rumænien af Lundbeck Overseas i tæt
samarbejde med lokale repræsentanter,
men det er hensigten inden udgangen
af 1997 at oprette eget salgskontor i
Bukarest. Dermed åbnes der mulighed
for yderligere udbygning af kontakten
til rumænske læger, som får fast
adgang til gennemprøvede medicinske
behandlingstilbud. For Lundbeck er der
således ingen tvivl om, at forholdene
for psykiatriske patienter i Rumænien
vil blive markant forbedrede i de kom-
mende år.
NATURLIGE HENSYN
Lundbeck har et stort ansvar for det
interne og eksterne miljø i forbindelse
med produktionen af farmaceutiske
stoffer. Dels fordi det er naturligt at
passe på sine omgivelser, dels fordi det
er en forudsætning for at drive en sund
virksomhed.
Derfor nøjes Lundbeck heller ikke med
blot at opfylde den gældende miljølov-
givnings formelle krav. Vi forsøger hele
tiden at begrænse ressourceforbrug og
procesaffald yderligere gennem kon-
stante forbedringer af produktionstek-
nik og arbejdsmetoder. Miljøhensyn er
en integreret del af hverdagen for alle
Lundbecks medarbejdere.
ORD DER FORPLIGTER
Den høje prioritering af miljøet kommer
blandt andet til udtryk i en aktiv miljø-
politik. Lundbeck har formuleret sin
miljøpolitik i fem overskuelige punkter,
som danner grundlag for virksomhedens
holdning.
Det er Lundbecks holdning,
H at der løbende skal ske en vurdering
af vor belastning af det omgivende
miljø,
EH at der, efter en teknisk og økonomisk
vurdering, skal foretages forbedringer
- gennem anvendelse af miljøvenlige
processer og renere teknologi,
- ved bedst mulig udnyttelse af
råmaterialer og energi,
- ved nedbringelse af udledninger
fra produktionen,
IR at miljøkrav skal være efterlevet,
før produktionsmålene kan anses for
at være opfyldt,
Spyros Loukides, ”Bridge”,
akvarel/papir,
50 x 35 cm.
HE at der skal være størst mulig
åbenhed i samarbejdet med myndig-
hederne samt over for det omgivende
samfund om miljøspørgsmål, og
HE at der skal ske en uddannelse af
medarbejderne for at sikre, at der
handles miljømæssigt forsvarligt,
og at interne og eksterne regler
efterleves.
ØGET BEVIDSTHED
Et er at formulere en holdning til mil-
jøet, noget andet er at omsætte ordene
til handling. For Lundbeck handler det
om at fastholde den positive udvikling,
der gradvist reducerer påvirkningen af
en række veldefinerede miljøindikatorer.
Ressourcefarbrug og forureningskilder
overvåges løbende. Derpå opstilles rea-
listiske mål for forbedringer, som imple-
menteres gennem konkrete handlings-
planer. Effekten registreres i en status-
rapport, som danner udgangspunkt for
en ny, skærpet målsætning. Det er lyk-
kedes at nedsætte den relative miljø-
belastning trods kraftig produktions-
stigning.
Miljøpolitikken sætter fokus på den
enkeltes ansvar og øger miljøbevidsthe-
den på alle niveauer i virksomheden.
Hver medarbejder ved, at man ikke kan
udvide eller ændre produktionen uden
at træffe de fornødne forholdsregler.
Bevidstheden om, at et defekt filter
eller et overbelastet rensningsanlæg
medfører produktionsstop, øger påpas-
seligheden. Lundbeck bestræber sig på
at forebygge skader, så miljøhensyn og
produktivitet reelt fungerer i forlængel-
se af hinanden.
TEKNISKE FORBEDRINGER
Der er løbende gennemført en række
tekniske forbedringer til gavn for miljø-
et. På syntesefabrikken i Lumsås er der
opført en ny produktionshal baseret på
en teknologi, der reducerer luftemissio-
nen betydeligt. Spildevand opsamles i
et avanceret rensningsanlæg, ligesom
udsugningen ved alle støvende proces-
ser er forsynet med både forfilter og
absolut filter. I Valby er Lundbeck i
gang med at opføre en ny kølecentral,
der reducerer støjgener. Både når det
gælder luftemission, spildevand, støj og
affald, er der således gennemført mar-
kante forbedringer.
Lundbeck har ikke problemer med at få
myndighedsgodkendelse af produktio-
nen. Trods de danske myndigheders
meget restriktive krav fik fabrikken i
Lumsås, som den første virksomhed af
sin art i Danmark, en total miljøgod-
kendelse i 1988. Produktionen i Seal
Sands er ligeledes godkendt, og den
farmaceutiske produktion i Valby for-
ventes godkendt i første kvartal 1997.
MILJØLEDELSE
For Lundbeck er miljø ikke kun et tek-
nisk anliggende, men en ledelsesopgave
på linie med økonomi, udvikling og
marketing. Målet er at indføre et certifi-
cerbart miljøledelsessystem, der styrer
vor miljøindsats i detaljer.
I første omgang er eksternt miljø, ar-
bejdsmiljø og de tekniske anlægs over-
holdelse af Good Manufacturing Practice
(GMP) samlet i eet funktionsområde.
Dette sikrer, at miljøspørgsmål inddra-
ges i udviklingsfasen. Det har yderligere
den fordel, at alle procedurer koordine-
res, og at medarbejderne ved, hvor de
skal henvende sig med konkrete
miljøspørgsmål.
Lundbeck deltager endvidere i et bran-
cheprojekt, der skal belyse, hvorledes
miljøstyring kan sammenkobles med
GMP i produktionsfasen. Problemet er,
at miljøhensyn i visse situationer
kræver hurtige indgreb, medens kvali-
tetsstyring er bygget på procedurer med
længere reaktionstid. Dette kan formo-
dentlig løses med en udbygning af GMP
til også at omfatte miljøspørgsmål. Der-
for deltager de store danske medicin-
producenter i en fælles indsats for et
bedre miljø.
Nikos Lazaridis, ”Shore”, acryl på papir, 36 x 50 cm.
FOKUS PÅ
PARKINSONS
SYGDOM
Lundbeck arbejder på to hovedfelter.
Af den grund betegner vi os selv som
”Specialists in psychiatry. Pioneers in
neurology”. Neurologiplatformen baserer
sig bl.a. på et samarbejde med den
amerikanske virksomhed Centaur Phar-
maceuticals Inc. om udvikling af medi-
cin til behandling af Parkinsons syg-
dom.
NÅR MAN IKKE KAN SELV
Parkinsons sygdom er en fremadskriden-
de, kronisk og stærkt invaliderende syg-
dom, der rammer 0,1% af verdens
befolkning. Symptomerne melder sig
som regel efter 60-års alderen, hvor
patienten begynder at opleve sig selv
som langsom eller klodset. Det kan
være, at kaffen lidt for tit ryger ved
siden af koppen, eller at tasterne på
computeren driller. Under alle omstæn-
digheder er der tale om små, ubetydeli-
ge irritationsmomenter, der ikke opfat-
tes som specielt alarmerende.
Senere bliver symptomerne gradvist
mere udtalte, og hvis to af de tre kardi-
nalsymptomer rysten (tremor), lang-
somhed (hypokinesi) og muskelstivhed
(rigiditet) er til stede, stilles diagnosen
parkinsonisme eller Parkinsons sygdom.
Mange forbinder Parkinsons sygdom
med rysten, men det er langt fra alle,
der får dette symptom. Hvis det optræ-
der, kan det være meget ubehageligt,
og i svære tilfælde vil rysten forstyrre
håndens funktioner, så det bliver van-
skeligt at skære mad i stykker og føre
den til munden. De fleste patienter er
imidlertid mere generede af langsomhe-
den, der påvirker alle bevægelser, også
mimikken. Det gør mange af hverdagens
små gøremål særdeles besværlige. Sim-
ple funktioner som at knappe knapper,
binde snørebånd og smøre mad kan
tage lang tid. Det bliver sværere at
Lene Werdelin, Overlæge i neurologi
ved Frederiksberg Hospital.
rejse sig fra stolen, tage tøj på og
børste tænder. Til sidst kan selv det at
vende sig i sengen blive et problem.
Stivhed i musklerne er derimod ikke
noget patienten mærker så meget til i
starten af sygdomsforløbet, men det
påvirker alligevel alle kroppens
bevægelser. Det kan f.eks. ses på gan-
gen, der bliver stiv og usikker, ligesom
armene ikke svinger med, når man går.
Ofte er også balanceevnen påvirket.
Efter nogle år med sygdommen er Par-
kinsons patienter både fysisk og socialt
invaliderede. Patienten bliver afhængig
af andres hjælp, hvilket kan være svært
at acceptere - både for den syge og for
de pårørende, der ofte må stå for den
daglige pleje.
DET VIGTIGE SIGNALSTOF
DOPAMIN
Parkinsons patienter har en markant
mangel på det vigtige signalstof dopa-
min, der formidler impulser mellem
nervecellerne i hjernen. Denne mangel
skyldes tab af dopaminholdige nervecel-
ler.
"Vi taber alle sammen dopaminholdige
nerveceller med alderen, og hvis man
når under den kritiske grænse på 20-
30%, begynder Parkinsons symptomerne
at melde sig. Spørgsmålet er bare,
hvorfor nogle mennesker taber dopamin
hurtigere end andre”, siger overlæge i
neurologi ved Frederiksberg Hospital,
Lene Werdelin.
”Det er også muligt at nogle fødes med
færre dopaminholdige neuroner”, fort-
sætter hun, og henviser til en række
teorier om bl.a. arveanlæg, miljøpåvirk-
ninger, hovedtraumer, bivirkninger ved
medicinindtagelse og auto-immun pro-
cesser,
SYMPTOMBEHANDLING
Problemerne med at finde en egentlig
årsagssammenhæng for Parkinsons syg-
dom gør det overordentligt vanskeligt
at forebygge eller helbrede sygdommen.
Det eneste man kan tilbyde, er at dæm-
pe symptomerne, så patienten kan leve
nogenlunde normalt.
”Vi har efterhånden mange former for
medicin til behandling af Parkinsons
sygdom, men de fleste har alvorlige
bivirkninger på længere sigt”, fortæller
Lene Werdelin. ”Det gælder f.eks. levo-
dopa-præparaterne, som stadig har en
central position i behandlingen. Levo-
dopa er et syntetisk fremstillet stof, der
omdannes til dopamin i hjernen, og det
blev introduceret i begyndelsen af
70'erne, hvor mange betragtede det
som en mirakelkur, fordi det giver god
symptomdæmpning i sygdommens tid-
lige faser. Desværre aftager virkningen
efter 7-10 år og i mange tilfælde ind-
snævres det terapeutiske interval, så
patienten skiftevis oplever over- og
underdøseringssymptomer i form af dys-
og hyperkinesier. Det vil sige ufrivillige
og uforudsigelige bevægelser, der kom-
mer og går som ved et tryk på en kon-
takt - den såkaldte on-off effekt. For at
dæmpe bivirkningerne og udskyde det
tidspunkt, hvor tolerancen over for
medicinen falder, kombinerer vi derfor
levodopa-behandlingen med andre pro-
dukter, som f.eks. dopamin-agonister,
der er knap så effektive, men har den
fordel, at de optages direkte i hjernen
uden først at skulle omdannes til dopa-
min. Tilsvarende kan man kombinere de
virksomme præparater med forskellige
”hæmmere”, der forhindrer levodopa i
at danne uønskede nedbrydningsstoffer.
Dermed presses mere dopamin ind i
centralnervesystemet (CNS). Endelig er
der store forventninger til de nye dopa-
min-reuptake hæmmere, der forhindrer
genoptagelsen af dopamin, så den
mængde stof, der er i hjernen, udnyttes
bedre. Princippet er således det samme,
som vi kender fra serotonin.”
Under alle omstændigheder er det en
vanskelig og tidskrævende opgave at
finde den optimale medicinske kombi-
nation og dosis for den enkelte patient
på et givet tidspunkt. Sygdommen
udvikler sig hele tiden, så behandlingen
skal løbende justeres.
HOLD HJERNEN I FORM
Selv om den ultimative behandling end-
nu ikke findes, opfordrer Lene Werdelin
patienter og pårørende til at blive ved
med at stille krav, så der bliver større
forståelse for sygdommens problemer.
Efter hendes mening er kendskabet til
både neurologiske og psykiatriske syg-
domme for dårligt, og man er ikke
opmærksom på, at der kan gøres meget
for at afhjælpe symptomerne. En del
CNS sygdomme kan holdes så meget
under kontrol, at patienten næsten kan
fungere normalt. Desuden udvikles der
hele tiden bedre medicin, som kan være
til hjælp i behandlingen.
For at øge danskernes kendskab til neu-
rologiske og psykiatriske sygdomme og
de eksisterende muligheder for forebyg-
gelse og behandling, er Lene Werdelin
aktivt involveret i HjerneÅret. Et lands-
dækkende, tværfagligt initiativ, der skal
fremme interessen for centralnervesy-
stemet og dets funktioner. Samtidig vil
hun gerne opfordre til, at man hele
livet igennem sørger for at holde hjer-
nen i form.
”Det er vigtigt at bruge sin hjerne og
få nye udfordringer, også når man bliver
ældre. Hvis hjernen forfalder, får den
ligesom kroppen flere skavanker. Et
resultat af HjerneÅret skulle gerne
være, at flere mennesker begynder at
dyrke hjernegymnastik.”
PIONEERS IN
NEUROLOGY
Lundbeck og Centaur koncentrerer sig
om det fælles udviklingsprojekt inden
for Parkinsonisme. Målet er et præpa-
rat, der i modsætning til den eksiste-
rende symptomdæmpende medicin kan
Gerrit Sips, ”Looking in the Sand”,
90 x 15 x 30 cm.
forebygge eller bremse sygdommens
udvikling. Hvis det lykkes, har man
nået et afgørende gennembrud i
behandlingen af Parkinsons sygdom.
Lundbecks pionerindsats inden for neu-
rologi kan således blive banebrydende.
19
ET PRODUKT
MED FLERE
MULIGHEDER
Der er bred enighed om, at udviklingen
af specifikke serotonin-reuptake hæm-
mere - de såkaldte SSRI'ere - har sat en
ny standard for den medicinske behand-
ling af alvorlige depressioner. Nu har
det vist sig, at SSRI'ere også har en
gunstig effekt på mennesker, som-lider
af panikangst. Inden for det seneste år
har Cipramil?/Seroprame af sundheds-
myndighederne i Danmark, Sverige, Fin-
land, Østrig, Storbritannien og Frankrig
fået udvidet sit indikationsområde til
også at omfatte panikangst. Flere lande
vil følge efter.
For patienter vil anerkendelsen af
SSRT'ere i behandlingen af panikangst
forhåbentlig betyde øget fokus på og
forståelse for sygdommen. Panikangst
rammer skønsmæssigt mellem 1,5-2,5%
af befolkningen i den vestlige verden,
og sygdommen bliver ofte under- eller
fejldiagnosticeret, hvilket kan have stø-
re menneskelige og sociale omkostnin-
ger. Med de nye medicinske muligheder
vil flere patienter kunne tilbydes en
effektiv behandling. Bivirkningerne er
få og ofte forbigående, og i langt de
fleste tilfælde kan panikangsten holdes
så meget nede, at patienten kan leve et
normalt liv.
DEN VANSKELIGE
DIAGNOSE
Panikangst er en sygdom, der efter alt
at dømme skyldes et samspil mellem
psykiske og biologiske faktorer. Der er
tale om mennesker med lav tolerance
over for de fysiske og psykiske reaktio-
ner, som fremkaldes under stress, idet
kroppens alarmapparat går i gang uden
nævneværdig grund. Det kan skyldes en
arvelig disponering for sygdommen
kombineret med nogle ubehagelige
oplevelser, som får almindelige daglig-
dags hændelser til at fremstå som farli-
ge. Den biologiske forstyrrelse ved
panikangst er en biokemisk ændring på
neurotransmittorniveau - altså en for-
styrrelse i visse nervebaners transmis-
sionsevne.
Det kliniske billede ved paniksygdom-
men omfatter hyppige panikanfald,
fobier og forventningsangst. Panik-
anfaldene kan opstå spontant eller bli-
ve udløst af specielle situationer. De
indebærer i reglen mindst fire af føl-
gende symptomer: åndenød, hjerteban-
ken, smerter eller ubehag i brystet,
kvælningsfornemmelser, svimmelhed,
uvirkelighedsfornemmelse, prikkende
fornemmelser i hænder eller fødder, kul-
de- eller varmefornemmelse, svedud-
brud, besvimelsesfornemmelse, skælven
eller rysten, dødsangst, angst for at
blive sindssyg eller for at miste selvbe-
herskelsen under et anfald. Ofte fokuse-
rer patienten på et eller to fysiske
symptomer og undlader at oplyse om de
følelsesmæssige aspekter. Derfor for-
veksler mange panikanfaldet med andre
sygdomme, og patienten vil gentagne
gange opsøge lægen eller skadestuen i
håb om at finde en forklaring.
ET LIV I ANGST
Ud over anfaldene har mange patienter
en række fobier, der er fuldt ud lige så
belastende som de deciderede anfald.
Patienter kan være bange for specifikke
steder eller ting eller kan have en soci-
al fobi, der får dem til at undgå sam-
vær med andre mennesker. Ofte er det
således en fobi, der udløser anfaldene.
Ved panikangst ledsages anfald og fobi-
er desuden af en voldsom forventnings-
angst. Patienterne går i konstant frygt
for nye anfald, og det får dem i mange
tilfælde til at ændre adfærd. De vil for
alt i verden undgå at komme i en situa-
tion svarende til den, der fremkalder et
panikanfald, og derfor ser man ofte
patienter, der er ude af stand til at
gennemføre små dagligdags handlinger
som at køre i bus, købe ind eller forla-
de hjemmet. Man isolerer sig således
mere og mere fra omverdenen, og det
går hårdt ud over såvel arbejdsevnen
som familien og de sociale relationer.
Faktisk er patienternes livskvalitet ved
fobier lige så forringet som ved depres-
sion.
PANIKANGST KAN
BEHANDLES
Anfaldene kan imidlertid forebygges
eller dæmpes gennem en kombination
af psykoterapi og medicinsk behand-
ling. Ved at lære patienterne at forudse
de situationer og reaktioner, de forbin-
der med anfaldene, bliver de bedre til
at kontrollere dem. Samtidig har medi-
cinen en udtalt virkning på fobierne, og
angsten for nye panikanfald fortager sig
langsomt.
Den medicinske behandling har hidtil
været baseret på de klassiske tricykliske
antidepressiva (TCA) i forholdsvis høje
doser. Det har i visse tilfælde givet
uacceptable bivirkninger, så behandlin-
gen er blevet indstillet. Med udvidelsen
af de specifiktvirkende SSRI'eres indika-
tionsområde er der håb om, at flere kan
få sygdommen under kontrol med færre
bivirkninger.
DOKUMENTERET EFFEKT
En omfattende europæisk undersøgelse,
der meget snart forventes offentliggjort
i det velansete British Journal of
Psychiatry, har netop påvist, at 60% af
patienterne oplevede en markant for-
bedring ved behandling med 20 eller 30
mg Cipramile/Seropram?. Effekten af de
20 eller 30 mg Cipramil?/Seropram?
overgår således effekten af 60-90 mg
Clomipramin, der traditionelt bruges i
behandlingen af panikangst. Samtidig
blev det dokumenteret, at effekten af
Cipramilé/ Seroprame er markant bedre
end placebo, og forskellen viser sig
allerede efter 4 uger.
Undersøgelsen omfattede 475 patienter
og var berammet til 8 ugers varighed.
Patienterne nåede ikke helt den opti-
Nynke Zuidervaart.
male effekt inden for den periode. Den
planlagte frivillige fortsættelse af
undersøgelsen har siden vist, at den
optimale effekt af Cipramile/Seropram?
og Clomipramin mod panikangst først
indtræder efter tre måneder.
Undersøgelsen har skabt fornyet håb for
de mange patienter, der lever mere eller
mindre isolerede i konstant angst for
næste panikanfald.
21
22
DET HANDLER
OM FOREBYGGELSE
I 1993 udviklede Lundbeck i tæt samar-
bejde med nogle af verdens førende
psykiatere et totalt behandlingskoncept
for skizofreni. Konceptet, der blev
introduceret under navnet Prelapsee,
har til formål at forebygge de tilbage-
fald, der trods gode forebyggelsesmulig-
heder rammer størsteparten af de skizo-
frene patienter. Den høje recidivfre-
kvens er således helt uacceptabel ud fra
såvel menneskelige som lægefaglige og
økonomiske betragtning.
UDDANNELSE OG
INFORMATION
Med Prelapse? er der sat fokus på den
forebyggende behandling af skizofreni.
Der er sammensat ét internationalt og
flere nationale Advisory Boards, som
udbreder kendskabet til langtidsbehand-
ling af skizofreni gennem afholdelse af
Prelapse? workshops, hvor førende psy-
kiatere underviser kolleger. Der udgives
jævnligt nyt informationsmateriale, og
Lundbeck stiller en række praktiske
Prelapse? værktøjer til rådighed for
psykiatere, praktiserende læger, patien-
ter og deres pårørende.
Ved at anvise præcise retningslinier for
forebyggelse og behandling af skizo-
freni på alle stadier er PrelapseY med
til at forbedre patientens livskvalitet og
kvaliteten af behandlingen, samtidig
med at de totale omkostninger inden
for denne del af sundhedssektoren be-
grænses.
NON-COMPLIANCE
En af de væsentligste årsager til den
høje recidivfrekvens er manglende com-
pliance, I denne forbindelse betyder
det, at mange patienter afviser eller
afbryder behandlingen, fordi de synes,
at traditionel medicin har for mange
bivirkninger, fordi de tror, at sygdom-
men er kureret, fordi de mener ikke at
kunne mærke nogen effekt, eller fordi
de ikke forstår betydningen af profylak-
se. Både fysiske og psykiske faktorer er
således afgørende for patienternes
samarbejdsvilje i forbindelse med
behandlingen.
Som modsvar fremhæver Prelapse? vig-
tigheden af at informere patienterne og
deres pårørende om skizofreni. De skal
erkende sygdommen. De skal lære at
være opmærksomme på symptomer og
advarselssignaler. De skal vide hvilke
bivirkninger, der kan være forbundet
med indtagelsen af neuroleptika, og de
skal kende risikoen ved at stoppe
behandlingen i utide.
Hvis den enkelte har tilstrækkelig viden
om skizofreniens forløb og udvikling, er
vedkommende mere motiveret for at
tage del i den forebyggende behand-
ling. I den sammenhæng tilbyder Pre-
lapse? en række hjælpemidler som
f.eks. informationshåndbøger til patien-
ter og pårørende, introduktion til for-
skellige psykoterapeutiske metoder
samt diverse skemaer, der gør det
muligt at følge udviklingen i såvel pati-
entens tilstand som sygdomsforståelse
på nærmeste hold.
FÆRREST MULIGE
BIVIRKNINGER
Compliance kan også forbedres gennem
medicinvalget. Prelapse? anbefalede tid-
ligere depotpræparater i den profylak-
tiske behandling ud fra den betragtning,
at de er nemmere for patienten at hånd-
tere, samtidig med at de forebygger og
synliggør non-compliance.
Nu er der udviklet en ny type neuro-
leptika med markant færre bivirkninger.
Prækliniske undersøgelser viser, at
præparater som Serdolecté /Serlect?
ikke påvirker den del af hjernen, der
styrer muskulær aktivitet. Derfor har
Serdolecte/Serlecte ikke de ubehageli-
ge ekstrapyramidale bivirkninger, som
man tidligere har måttet acceptere i
forbindelse med den medicinske
behandling af skizofreni.
Med lanceringen af Serdolect?/Serlect?
i 1997 er det muligt at tilbyde patien-
ter effektiv medicinsk forebyggelse og
behandling uden nævneværdige bivirk-
ninger. Det vil forhåbentlig påvirke
compliance i positiv retning.
EN ATTRAKTIV
PAKKELØSNING
Bedre medicin med færre bivirkninger
er dog langt fra nok til at overbevise
alle patienter om nødvendigheden af
forebyggende vedligeholdelsesbehand-
ling. Der skal stadig gøres en stor ind-
sats for at forbedre den enkeltes indsigt
og sygdomserkendelse.
Skizofreni påvirker generelt patientens
kognitive evner, så vedkommende har
sværere ved at lære og forstå nye
begreber. Dette kan hænge sammen
med den manglende indsigt, der giver
sig udslag i non-compliance. Videnska-
belige undersøgelser har f.eks. vist, at
stærkt psykotiske patienter med frem-
trædende negative symptomer er meget
lidt modtagelige for psykoterapi, og det
er uden tvivl medvirkende til at for-
værre problemerne med non-compliance
og øge risikoen for tilbagefald.
Alt tyder på, at Serdolect?/Serlect? har
en særdeles god virkning på de primære
negative symptomer. Det skulle gerne
medføre en forbedring i patientens kog-
nitive evner, hvilket igen øger sygdoms-
indsigten, så patienten bliver mere
motiveret for at deltage i psykoterapeu-
tiske aktiviteter.
Kombinationen af Serdolect&/Serlect?
og Prelapse? er derfor en attraktiv pak-
keløsning.
Jan Van der Heijdt, ”An uplifting experience”, olie på lærred,
120 x 90 cm.
OVERSIGT
OVER LUNDBECKS
PRODUKTER
Lundbeck har specialiseret sig i udvik-
ling af ny og bedre medicin til behand-
ling af sygdomme i centralnervesyste-
met. Gennem mange års målrettet
forskning er det lykkedes at skabe en
række anerkendte originalprodukter, og
flere er på vej.
ANTIDEPRESSIVA
Lundbeck var en af de første medicin-
virksomheder, der introducerede ”Selec-
tive Serotonine Reuptake Inhibitors” -
også kaldet SSRI'ere. Dermed var der
skabt en helt ny standard for behand-
lingen af depressioner. Cipramilé/Sero-
pram?” har en mere specifik virkning
end de klassiske antidepressiva og giver
langt færre bivirkninger. Der er heller
ikke længere de store problemer med
interaktion, hvis en patient sideløbende
tager anden medicin. Med udviklingen
af SSRI'ere er det blevet muligt at
behandle en større gruppe patienter for
en alvorlig psykisk sygdom, der ikke
tidligere kunne behandies.
Cipramilé/Seroprame er et af de abso-
lut førende SSRI antidepressiva på mar-
kedet. Det er registreret i 49 lande.
Lundbecks erfaring med udviklingen af
antidepressiva går tilbage til begyndel-
sen af 60'erne, hvor Saroten& blev lan-
ceret, Saroten? var et af de første præ-
parater til behandling af depression,
og det betragtes stadig som reference-
produkt, når nye antidepressiva skal
afprøves. Noritren& og Tymelyte er
andre originale Lundbeck-produkter, der
sammen med Saroten?& udgør et kom-
plet sortiment af TriCykliske Antidepres-
siva - de såkaldte TCA'ere.
I Tyskland markedsfører Promonta-Lund-
beck desuden Deprilept?, som er et
tetracyklisk antidepressivum, der er
specielt velegnet til patienter med en
urolig depression, idet det har en posi-
tiv indflydelse på ængstelse.
ANTIPSYKOTIKA
I 1996 har Lundbeck introduceret et
nyt antipsykotikum til behandling af
skizofreni. Serdolect£/Serlecte"" bryder
med tidligere tiders virkningsprincipper,
idet medicinen binder sig selektivt til
de receptorer i hjernen, der menes at
have betydning for udviklingen af ski-
zofreni. Den selektive virkning betyder,
at Serdolect2/Serlect& dæmper sympto-
merne uden at give de meget ubehage-
lige bivirkninger, der hidtil har måttet
accepteres i forbindelse med behandlin-
gen. Der er derfor tale om et meget
stort fremskridt for patienter med en
psykiatrisk sygdom, der ofte er kronisk.
Lundbeck har arbejdet med udviklingen
af antipsykotika siden slutningen af
50'erne, og det brede sortiment omfat-
ter bl.a. Cisordinol£ og Fluanxole i fle-
re forskellige formuleringer. Det samme
stof kan således bruges i hele behand-
lingsforløbet fra den akutte psykotiske
fase til recidivprofylaksen, der er en
vedligeholdelsesbehandling med det
formål at forebygge tilbagefald. I den
sammenhæng er de langtidsvirkende
depotformuleringer af stor betydning,
fordi patienten ikke så nemt glemmer
at tage medicinen.
I Tyskland markedsføres desuden tre
vigtige antipsykotika: Buteridol£, Lyo-
gen? og Taxilan&, Buteridol£ er et
Standard antipsykotikum. Lyogeneé er et
velkendt produkt, der kan sammenlignes
med Fluanxole, medens Taxilané er et
antipsykotikum med kraftig sedativ
effekt og få bivirkninger.
SMERTEBEHANDLING
Ketogan?e er det ældste originale Lund-
beckprodukt, men regnes fortsat som et
af de bedste til behandling af stærke
smerter. Til den kroniske smertebehand-
ling har Lundbeck udviklet en Slow
Release variant, Ketoduré, der langsomt
frigiver de aktive stoffer til kroppen.
Fordelen ved Ketodur? er, at patienter-
ne får en konstant smertestillende
effekt, og at de ikke skal tage deres
medicin så hyppigt som tidligere.
Som en konsekvens af Lundbecks stra-
tegi om at koncentrere sine aktiviteter
om eet kerneområde (CNS) har Lund-
beck i april 1997 afhændet rettigheder-
ne til Ketogan? og Ketodur? til Searle
Scandinavia (division af Monsanto Sve-
rige AB).
Til mildere smerter som hovedpine,
menstruationssmerter mv. markedsfører
Lundbeck Treo£, som indeholder ace-
tylsalicylsyre samt koffein.
ANTIPARKINSONMIDLER
Produkter til behandling af neurolo-
giske sygdomme indgår i Lundbecks
kerneområde.
I april 1997 blev antiparkinsonmidlet
Parkinsan? registreret i Tyskland, og
lancering fandt sted umiddelbart efter.
Produktet er sammen med de øvrige
nævnte produkter på det tyske marked
overført til Promonta-Lundbeck fra
Byk Gulden Lomberg Chemische Fabrik
GmbH i forbindelse med joint venture
aftalen i 1994. Der er store forventnin-
ger til Parkinsane, idet dette produkt,
udover en produktprofil som de hidtil
markedsførte mærker, har en unik virk-
ning på de rystelser, der kendetegner
Parkinsons sygdom.
I 1996 indlicenserede Lundbeck, efter
indgåelse af en samarbejdsaftale med
Centaur Pharmaceuticals Inc., USA, et
molekyle med henblik på at udvikle det
til et produkt mod Parkinsons sygdom.
Produktet er i øjeblikket i fase 1i USA.
+ Cipramilf, Seropram” og Cipramz er registrerede
varemærker for citalopram.
«+ Serdolect? og Serlect” er registrerede
varemærker for sertindole.
LUNDBECKS PRODUKTER TIL
BEHANDLING AF SYGDOMME I
CENTRALNERVESYSTEMET
Antidepressiva
Buronilé
(melperon)
Cipramil2/Cipra mé /Seropram?
(citalopram)
Vicky, 17 x 17 cm.
Deprilepte
(maprotilin)
Noritren2/Noritrilen?
Sensaval?
(nortriptylin)
Saroten?/Sarotex?
(amitriptylin)
Saroten?& Retard
Sarotex? Retard
(amitriptylin)
Tymelyte
(lofepramin)
Antipsykotika
Buteridolé
(haloperidol)
Cisordinol£/Clopixol?
(zuclopenthixol)
Cisordinole Depot
Clopixol?& Depot
Clopixole Inj.
(zuclopenthixol dekanoat)
Cisordinol-Acutard?
Clopixol-Acutard?
Clopixol-Acuphase?
(zuclopenthixol acetat)
Deanxit?
(flupentixol+melitracen)
Fluanxol?/Depixol?
(flupentixol)
Fluanxolé Depot/
DepixotE Inj.
(cis(Z)-flupentixol dekanoat)
Lyogen?
(flufenazin)
Serdolecte/Serlect?
(sertindole)
Taxilan?
(perazin)
Truxald/TruxalettenÉ
(chlorprothixen)
Smertebehandling
Ketodur?
(ketobemidon)
Ketogan?
(ketobemidon + 3-dimethyl-amino-1,
1-diphenylbuten hydrochtorid)
Treo?
(acetylsalicylsyre + koffein)
Antiparkinsonmidler
Parkinsané
(budipin)
LUNDBECK
Lundbecks hovedkvarter ligger i Valby
KEEL TTT MR ES TREND
kvarteret omfatter koncernens admini-
Stration, forsknings- og (Teal ekte Tet ae
teter samt farmaceutisk produktion,
Den kemiske produktion foregår på
fabrikkerne i Lumsås, 100 km nordvest
for København, og i Seal Sands, nær
Newcastle i Engtand. Ulla nlokr TT Es
delser af produktionen vil fortrinsvis
finde sted i Seal Sands, hvor der er
særdeles gode udbygningsmuligheder.
Lundbeck har egne datterselskaber i 24
lle SEERE SETE ENN
Here Ilelree markedsføring af kon-
Cernens produkter på det pågældende
marked.
13 repræsentationskontorer varetager
Lundbecks interesser på vækstmarkeder-
ne i Fjernøsten, Mellemøsten og Østeu-
ropa. Herudover findes der en række
lokale agenter,
A/S Lundbeck Overseas står for mar-
kedsføring og salg af koncernens pro-
dukter i de egne af verden, hvor Lund-
beck ikke er repræsenteret på anden
USET ES GES aNES Er UESesfol sr: Is
kontorer i Fjernøsten, Mellemøsten,
Nordafrika, Sydamerika og Østeuropa.
MODERSELSKAB:
PRT Tee Fer Te eN. VAS
Sean RE NES)
DK-2500 København - Valby
Tlf: +45 3630 1311
Fax: +45 3630 1940
e-mail: initialerælundbeck.com.
SYNTESEFABRIKKER:
Danmark
H. Lundbeck A/S
Oddenvej 182, Lumsås
DK-4500 Nykøbing Sj.
England
Lundbeck Pharmaceuticals Ltd.
Seal Sands, Mlere kor olerTTe te
GB-Cleveland TS2 1UB
DATTERSELSKABER:
Australien
til k ÅLSE
4/10 C'ads
Belgien
Lundbeck NA
Luchthaventaar 2C, B-1800
Tlf: +32 2251 0891
Fax: +32 2251
Direktør: Jac
Canada
Luncbeck Canaca Inc
413 St-Jacques Stree
SUSE SETE
SST ee Er EET] es
Tlf: +1 51 4844
Danmark
Lundbeck Pharma A/S
Dalbergstrøget 5, DK-2630 Taastrup
Taf: +45 4371 4270
Fax: +45 4371 4274
Direktør: Jan H. Iversen
A/S Lundbeck Overseas
ene ke De z Terre enhavn-Valby
Tlf: +45 3630 1311
Fax: +45 3630 1545
Direktør: Karsten Gronemann
Estland
Lundbeck Eesti AS
Riia 132, EE-2400 Tartu
Tlf: +37 2739 0161
Fax: +37 2739 0183
Direktør: Håkan Ko
Markedschef: Erik A
Finland
(Oda RETTE s Te al -Ta ar NS]
Lemminkåisenkatu 14-18 B
ja EPA Y AO TNT
Tlf: +35 8 2251 (OP Le
ELERS PEDERS n
Direktør: Håkan Kotka
Frankrig
(NT Tere lorte EEN
37 avenue Pierre ler de Serbie
F-75008 Paris
Tlf: +33 1 5367 4200
Fax: +33 1 4723 4510
Direktør: Eric Felber
NR LEDT IIT TTT
Grækenland
, Åthen
Fara 35, I-20124 Miiang
Tif: +39 2677 4171
uno ÆRE LA 0]
"i Franz Schrelier
Markedschef: Ettore Marre
Letland
SIA Lundneck Latvia
Kleistu iela 24, LV-1067 seler:
Tlf: +37 1241 4826
AL RODE
tør: Hakan Kotka
slettes tale SISSE ETTER STAT ae
New Zealand
Lundbeck New Zealand Limited
(SEP AR Pharma Limited.
54 (arbrine Road, NZ-Mt, Wellington
Tlf: +64 9570 1080
Xx: +64 9570 1081
Direktør: Steve Maritz
Norge
(AF N Steele r-'e ES
SN rer ST eN
Lvsaker torg 10, N-1324 Lysaker
Tlf: +47 6753 5372
Fax: +47 6753 7707
Direktør: Stig Ejlert Paulsen
Portugal
Lundbeck Portugal
Produtos Farmacéuticos, Lda
c/o Mr MP. Barrocas
Intes Pereira de Melo, 15-7
50 Lisabon
Direktør: Lars Bang
Schweiz
Lundbeck (Schweiz) AG
(UNS STE
CH-8152 Opfikon-Glattbrugg
Tlf: +41 1874 3434
Fax: +41 1874 3444
Direktør: Franz Schneller
Slovenien
Lundbeck - Pharma AS
Svetovalno podjetje D.0.0.
Trzaska 2, SLO-61000 Ljubljana
Tif/fax: +38 66 1125 7276
Direktør: Ernst Kutrovatz
Markedschef: Valerija Bali-Babli
Spanien
Lundbeck Espana S.A.
Av. Diagonal, 605, 49-6?
USE E STE
Tlf: +34 3439 9905
Fax: +34 3439 8339
IE STØR KEE ele
Storbritannien
Lundbeck Limited
Sunningdale House
Caldecotte Lake Business Park, Caldecotte
GB-Milton Keynes MK7 8LF
Tlf: +44 19 0864 9966
Fax: +44 19 0864 7888
Direktør: Jarne Elleholm
Yar
H. Lundbeck AB
Rundgången 30 B
P.0. Box 23, S-250 53 Helsingborg
Tlf: +46 4225 4300
Fax: +46 4220 1719
USET GE Ll]
Sydafrika
Lundbeck South Africa (Pty.) Limited
372 Oak Avenue, Ferndale
ZA-2125 Randburg
Tlf: +27 1 1886 7810
VET ÆRES SENSE
Bee NS KE
Tyskland
Promonta Lundbeck
Neue
Amsinckstrasse 57-61, D-20097 Hamburg
Tlf: +49 4023 6490
Fax: +49 40 2364 9255
eu ET NENS
USA
The Lundbeck Corporation
NOS GS e EUT Sl
Mr. David M. Brandes
10 Rockefeller Plaza
US-New York, N.Y. 10020
(Sal)
Lundbeck Arzneimittel Ges.m.b.H.
Clair siders
Postfach 61, A-1201 Wien
Tlf: +43 133 1070
Fax: +43 133 1079
Direktør: Ernst Kutrovatz
GS ODDE
Eta
A/S Lundbeck Overseas
ENESTE NOE
World Trade Center, Office 906
SDLT E LL EE LÆ NG S
BG-1040 Sofia
Forretningsfører: Albena Petrova
De Forenede Arabiske Emirater
Lundbeck Dubai
c/o Modern Pharmaceutical Co.
Airport Road, Port Saeed
P,0. Box 1586
AE-Dubai
Forretningsfører i Golf-landene:
Wagih M. Fayed
Forretningsfører i de indiske
sub-kontinenter:
Mammen Mathew
Egypten
NT ISSS Te er slaa K:
c/o Copad Egypte
11, Emad Et Din Street
EG-Cairo
Forretningsfører:
Mahmoud Hosney Abdel Kader
Hongkong
A/S Lundbeck Overseas
1409, 14F Harcourt House
39 Gloucester Road
HK-Wan Chai
Sl ISEN LNS TE
Israel
Lundbeck Israel
c/o A. Lapidot Pharmaceuticals Ltd.
(Herzlia)
ESSENS:
IL-Herzlia Pituach 46120
SERIE ENE Eta
Japan
H. Lundbeck A/S
Japan Representative Office
1-2-18 Naka-Kasai
Ukita Homes, Room 1402
JP-Edogawa-Ku, Tokyo 134
SU SIGER STEN
Pakistan
Lundbeck Scientific Office
c/o Pharmaceutical Management
Isar SE DERE R
EGE
Bath Island, Clifton
PK-Karachi
Forretningsfører: Syed Aqeel Abbas
Polen
H. Lundbeck A/S
Warsaw Branch Office
KTS r ERNA s
PL-02-954 Warszawa
Forretningsfører: Teresa Bugera-Piecuch
Saudi Arabien
H. Lundbeck A/S
c/o Annahdah Medical Co. Ltd.
P.O. Box 4683
SA-Jeddah 21412
Forretningsfører: Abdul Rhman A. Ali
SLETTES
A/S Lundbeck Overseas
Far East Representative Office
KO LSE EGE Te
26-11 International Plaza
SG-079903 Singapore
Markedschef: Raymond Lam
RTE Le
H. Lundbeck A/S
Zastupenie pre Slovensko
BELEK REYE
SK-82108 Bratislava 2
Forretningsfører: Vladimir Marko
Tjekkiet
H. Lundbeck A/S
Mosnova 4
CZ-150 00 Prague 5
Forretningsfører: Martin Pospisil
Ungarn
H. Lundbeck A/S
Andråssy åt 64
HU-1062 Budapest
Forretningsfører: Lajos Håri
Eee EIN
DISSE
Ottiliavej 9
DK-2500 København - Valby
Tlf: +45 3630 1311
Fax: +45 3630 4163
Lundbeck International
Neuroscience Foundation
Dalbergstrøget 5
BSL SE
Tlf: +45 4371 4373
Fax: +45 4371 4273
LUNDBECKFONDENS FORSKERPRIS
H. Lundbeck A/S ejes 100% af Lund-
beckfonden, der hvert år støtter forsk-
ningsprojekter ved danske universiteter
og højere læreanstalter med betydelige
beløb. Grete Lundbeck - enke efter virk-
sømhedens grundlægger - stiftede
Lundbeckfonden i 50'erne med midler
fra sin private formue. I år er Lund-
beckfondens Forskerpris på DKK
300.000 gået til forskningsprofessor, dr.
scient. Peter Eigil Nielsen, Center for
Biomolekylær Genkendelse, Panum
Instituttet ved Københavns Universitet.
Professor Peter E. Nielsen har i en lang
årrække ydet en fremragende forsk-
ningsindsats i grænseområdet mellem
kemi og molekylærbiologi. Han har
sammen med andre udviklet PNA mole-
kylet, som er genstand for forskningen i
Grundforskningsfondens Center for Bio-
molekylær Genkendelse. Der er meget
Stor interesse for denne nyudvikling
inden for genforskningen.
Kemisk er PNA en hybrid mellem DNA
og et æggehvidestof, men i sin opbyg-
ning ligner det fuldstændig det natur-
lige DNA molekyle, som rummer den
genetiske kode til enhver organismes
udvikling. PNA kan altså ikke ændre ved
selve arvematerialet, men kan trænge
direkte ind i den enkelte celle og påvir-
ke det specifikke gen, der forårsager en
given sygdom. Det åbner helt nye
muligheder for effektiv behandling og
diagnosticering af en lang række alvor-
lige sygdomme som f.eks. kræft og
AIDS.
Nu arbejder forskere over hele verden
derfor på at identificere de gener, der
skal påvirkes for at kunne gribe ind
over for bestemte sygdomme, ligesom
man forsøger at finde en teknik, der
gør det lettere for PNA molekylet at
trænge ind i cellerne. Når det lykkes,
vil PNA for alvor kunne ændre fremtids-
udsigterne for millioner af mennesker
med ellers uhelbredelige sygdomme.
Med anerkendelsen af professor Peter E.
Nielsen er det 10. gang Lundbeckfon-
dens Forskerpris belønner en fremragen-
de forskningsindsats. Prisen blev ind-
stiftet i 1987 til minde om civiling. P.V
Petersen, som i mange år var chef for
Lundbecks forskning. Den er siden
blevet tildelt prominente forskere inden
for videnskabelige områder som orga-
nisk kemi, farmakologi, basal biomedi-
cin og neurovidenskab.
28
Lundbeckfondens Forskerpris er i de seneste 10 år uddelt til
1987
Direktør, civilingeniør
P,V. Petersen
Udvikling af psykofarmaka og
andre lægemidler
1988
Professor, dr.med. et h.c.
Mogens Schou - Psykofarmakologi
1989
Professor, dr.pharm.
Povl Krogsgaard-Larsen
Farmakologi
1990
Professor, dr.med., dr.scient. h.c.
Erik Stråmgren - Psykiatri
1991
Professor, med.dr.
Lars-Inge Larsson
Molekylær cellebiologi
Modtageren af Lundbeckfondens Forske
dr.scient. Peter E. Nielsen.
1993
Professor, med.dr.
Carl-Gerhard Gottfries
Psykiatri og neuropatologi
1994
Forskningsrådsprofessor,
overlæge, dr.med. et h.c.
Niels A. Lassen - Neurofysiologi
1995
Professor, med.dr., dr.med.h.c.,
dr.pharm.h.c., p.p. Arvid Carlsson
Psykofarmakologi
1996
Professor, dr.med. Per Andersen
Neurofysiologi
1997
Forskningsprofessor, dr.scient.
Peter E. Nielsen
Molekylær biologi
rpris 1997 er forskningsprofessor,
HOVEDTAL FOR KONCERNEN
1987-1996
1990
Resultatopgørelse i DKK mio. 1996 | 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 1989 | 1988 | 1987
Nettoomsætning 2.326 | 1.853 | 1.330 934 768 746 609 588 584 524
Resultat før forskningsomkostninger 641 449 322 202 184 144 93 90 64 67
Forskningsomkostninger 332 253 186 181 133 93 87 78 70 66
Resultat af primær drift 310 204 150 30 54 54 11 15 -1 0
Resultat før skat 311 228 141 53 56 223 29 27 27 9
Årets resultat 219 153 103 38 40 | 213 20 45 30
Aktiver i DKK mio. 1996 | 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 1990 | 1989 | 1988 | 1987
Anlægsaktiver 926 777 593 457 365 260 269 245 234 194
Varebeholdninger 251 175 123 103 89 83 75 79 83 95
Tilgodehavender 496 429 287 210 162 155 142 122 105 102
Likvide beholdninger og værdipapirer 655 554 | 472 404 | 445 | 449 197 221 218 211
Aktiver i alt 2.328 | 1.935 ! 1.475 | 1.174 | 1.061 947 | 683 667 640 602
Passiver i DKK mio. 1996 | 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 | 1990 | 1989 | 1988 | 1987
Egenkapital 1153 939 828 739 721 686 474 458 416 385
Hensættelser 139 102 82 48 31. 45 60 60 87 97
Rentebærende gæld 585 490 224 128 108 40 | 35 29 30 22
Ikke rentebærende gæld 4511 404| 341| 259| 201 | 1764 114! 120| 107 98]
Passiver i alt 2.328 | 1.935 | 1.475 | 1.174 ! 1.061 947 | 683 667 | 640 602
Pengestrømsopgørelse i DKK mio. 1996 | 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 1990 | 1989 | 1988 | 1987 |
Cash flow fra driftsaktivitet 282 100 191 66 74 289 35 41 65 16]
Cash flow fra investeringsaktivitet "224 | -274+ -203| -132 | -141 -41 -52 -36 -62 -37
Cash flow fra drifts- og investeringsaktivitet 58 | -174 -12 -66 -67 248 -17 5 3 -21
Cash flow fra finansieringsaktivitet 44 257 79 24 68 4 -8 -1 8 1
Nettoændring i likvider 102 83 67 -42 1 252 -25 4 11 -20
Ændring i rentebærende nettolikviditet 16 | -185 -30 -66 -67 248 -17 5 3 -21
Rentebærende nettolikviditet ultimo” 70 64 248 276 337 | 409 162 192 188 189 |
” Rentebærende nettolikviditet ultimo, opgjort ekskl.
kursregulering af rentebærende gæld og likvider i udenlandsk valuta
Nøgletal 1996 | 1995 | 1994 | 1993 | 1992 | 1991 | 1990 1989 | 1988 | 1987
Gennemsnitligt antal ansatte 1.829 | 1.545 | 1.205 978 887 862| 949 953| 980 973
Overskudsgrad før forskningsomkostninger (%)| 27,6| 24,21 24,2 | 21,6 23,9| 19,3| 15,3! 15,3) 11,0) 12,8
Overskudsgrad (%) 13,3 11,0! 11,3 3,2 7,1 7,2 1,8 2,5| -0,2 0,1
Afkastningsgrad (%) 1331 10,5! 10,2| 2,61 5,1, 57| 16| 2,2| -0,2| 0,1
Formuens omsætningshastighed (%) 99,9! 95,8| 90,1| 79,51 72,4) 78,7 89,2| 88,2! 91,3 | 87,0
Soliditet (%) 49,5| 48,5| 56,1| 62,91 67,9 72,4| 69,4! 68,6| 65,14 64,0
Egenkapitalens forrentning (%) 29,7! 25,81) 18,0 7,3 7,9| 38,5 6,1 6,1 6,7 2,3
Førskningsomkostninger i % af omsætning 14,3| 13,7| 14,01 19,4) 17,4| 12,4 14,31 13,31 12,0! 12,7
Anlægsinvesteringer i % af omsætning 9,9| 15,2| 15,3| 15,1) 18,9 7,2 9,4! 10,0! 11,5 7,2
Note: Resultat før skat og cash flow i 1991 indeholder en ekstraordinær indtægt på DKK 173 mio. i forbindelse med afståelse
af et forretningsområde.
Der er ikke foretaget fuldstændig tilpasning af sammenligningstallene i hovedtaloversigten i årene 1987-1994.
Definitioner
Rentebærende nettolikviditet
Overskudsgrad før forskningsomkostninger
Overskudsgrad
Afkastningsgrad
Formuens omsætningshastighed
Soliditet
Egenkapitalens forrentning
Forskningsomkostninger i % af omsætning
Likvide beholdninger og værdipapirer fratrukket rentebærende gæld.
Resultat før forskningsomkostninger i procent af nettoomsætningen.
Resultat af primær drift i procent af nettoomsætningen.
Resultat af primær drift i procent af aktiver i alt.
Nettoomsætningen i procent af de samlede aktiver.
Egenkapitalen i procent af de samlede passiver.
Resultat før skat i procent af den gennemsnitlige beregnede egenkapital.
Forskningsomkostninger i forhold til nettoomsætningen.
Anlægsinvesteringer i % af omsætning
Immaterielle og materielle bruttoinvesteringer i forhold til nettoomsætningen.
REGNSKABSBERETNING
ÆNDRING AF ANVENDT
REGNSKABSPRAKSIS
Der er med virkning fra og med årsregn-
skabet 1996 foretaget en ændring af
principperne for værdiansættelse af
koncernens låne- og obligationsporte-
følje samt af beholdningen af valuta-
terminskontrakter. Ændringen skal ses i
forlængelse af, at det i 1995 blev be-
sluttet at fokusere på den rentebærende
nettolikviditet, som er et væsentligt
nøgletal i Lundbecks økonomiske sty-
ring. Balancens passivposter blev såle-
des opdelt efter et nyt princip i rente-
bærende og ikke-rentebærende gæld.
Videreførelsen af denne opdeling er
baggrunden for 1996-regnskabets æn-
drede princip, hvorefter koncernens
låne- og obligationsportefølje samt
beholdning af valutaterminskontrakter
optages til balancedagens kurs. Ændrin-
gen har til formål at eliminere den
asymmetri, der hidtil har eksisteret i
forbindelse med værdiansættelsen af
koncernens rentebærende aktiver og
passiver. Principændringen muliggør en
periodisering af de finansielle poster i
de enkelte regnskabsår i henhold til en
”mark-to-market” beregning, idet der
nu medtages urealiserede gevinster på
obligationsporteføljen samtidig med, at
låneporteføljen reguleres til kursværdi.
Lundbeckkoncernen er således på dette
område gået over til at benytte et mere
objektivt værdiansættelsesprincip. Her-
efter medtages urealiserede gevinster
samt, som hidtil, urealiserede tab ved-
rørende koncernens finansielle instru-
menter under finansielle poster i resul-
tatopgørelsen.
Med dette for danske ikke-finansielle
virksomheder nye princip afspejles
resultatet af styringen af den rente-
bærende nettolikviditet i resultatop-
gørelsen. Under kommentarer til penge-
strømsopgørelsen er redegjort nærmere
for, hvorledes den rentebærende netto-
likviditet indgår i den økonomiske
styring.
Effekten på resultatopgørelsen som
følge af ændringen i anvendt regnskabs-
praksis er vist i tabellen nedenfor.
Resultateffekten vedrørende 1995 er
bogført direkte på egenkapitalen primo
1996. Herudover har effekten af den
ændrede regnskabspraksis medført, at
egenkapitalen primo 1995 er forøget
med DKK 1,2 mio., således at den ak-
kumulerede nettoeffekt af ændring i
anvendt regnskabspraksis har reduceret
egenkapitalen primo 1996 med DKK 4,8
mio.
ØVRIGE KOMMENTARER TIL
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Resultatopgørelsen for udenlandske
dattervirksomheder er i overensstem-
melse med hidtidig praksis omregnet til
balancedagens kurs. Effekten på kon-
cernresultatopgørelsen ved anvendelse
af transaktionsdagens kurser, jf. Regn-
skabsvejledning nr. 9, er, som det frem-
går af note 6 til årsregnskabet, uden
betydning for bedømmelsen af resultat-
opgørelsens enkelte poster eller af
resultatopgørelsen som helhed.
Pengestrømsopgørelsen er modificeret i
forhold til Regnskabsvejledning nr. 11,
idet der i opgørelsen fokuseres på nøg-
letal for ”rentebærende nettolikviditet”,
Som er et centralt nøgletal i koncernens
økonomiske styring. Årets ændring i
rentebærende nettotikviditet fremkom-
mer som en mellemtotal før ændring i
rentebærende gæld.
Effekt på resultatopgørelsen af ændring i anvendt regnskabspraksis
Beløb i DKK mio. 1996 1995
Bortfaldne afskrivninger vedrørende aktiveret kurstab +0,5 +0,4
Urealiseret avance vedr. valutaterminsforretninger indtægtsført +0,3 +0,1
Effekt af regulering vedrørende prioritetsgæld til kursværdi -0,8 -10,1
Effekt af regulering vedrørende værdipapirer til kursværdi +2,9 +1,0
Effekt på skat af årets resultat -0,9 +2,6
Effekt på årets resultat +2,0 -6,0
32
OMSÆTNING
Lundbeckkoncernen opnåede i 1996 en
omsætning på DKK 2,326 mia., hvilket
er på niveau med forventningerne til
året. I forhold til 1995 er der tale om
en stigning på 26%.
Denne stigning skyldes især en fortsat
positiv udvikling i salget af koncernens
antidepressivum Cipramil£/Seroprame,
der i 1996 opnåede en vækst på 52%.
På alle markeder har salget udviklet sig
gunstigt. På de nye markeder, dvs. UK,
Frankrig, Spanien, Tyskland, Italien og
Norge, hvor Cipramilé/Seropram&é er
lanceret i løbet af andet halvår 1995 og
i 1996, er salget øget med mere end
DKK 200 mio. i forhold til året før. På
øvrige markeder, hvor produktet har
været markedsført i en årrække, er den
positive udvikling fortsat med en om-
sætningsfremgang i forhold til 1995 på
27%.
I slutningen af 1996 opnåedes registre-
ring af Lundbecks nye antipsykotikum
Serdolecté£/Serlect& i 13 EU-lande. I
1996 udgjorde salget af Serdolect?/Ser-
lect? DKK 38 mio,, hvoraf hovedparten
er salg til Abbott Laboratories Inc.,
Lundbecks partner på det amerikanske
marked.
Salget af Lundbecks etablerede produk-
ter er øget med 3% i forhold til 1995.
Den fortsatte udvidelse af antallet af
markeder for de etablerede produkter
har derfor opvejet prissænkninger på
nogle markeder samt konkurrence fra
nyere produkter.
3.000
Udvikling i omsætning
2.750
(DKK mio.)
2.500
2.250
2.000
1.750
1.500
1.250
1.000
241
750 113
500 180 181
250 282 340
0 193 172
1992 1993
OMKOSTNINGER
De samlede produktions-, distributions-
og administrationsomkostninger er øget
med 20% fra 1995 til 1996.
Produktionsomkostningerne er vokset
med 4% i 1996. Den lave stigningstakt
skyldes en ændring i sammensætningen
af salget, hvor der er sket en forskyd-
ning mod produkter med højere
dækningsgrad.
Distributionsomkostningerne er øget
med 42% i 1996. Væksten kan primært
henføres til omkostninger vedrørende
forberedelse af lancering af det nye
produkt Serdolect2/Serlect? på en lang
række europæiske markeder, til særlige
markedsføringsomkostninger i forbin-
delse med introduktion af Cipramile/
Seropram? på nye markeder samt den
generelle markedsmæssige ekspansion.
Administrationsomkostningerne er øget
med 21% i 1996 og udgør 19% af om-
sætningen mod 20% i 1995. I admini-
strationsomkostningerne er inkluderet
omkostninger til en omfattende opgra-
dering og fornyelse af koncernens
anvendelse af informationsteknologi.
Dette omfatter en fælles teknologisk
anvendelse, et internationalt kommuni-
kationsnetværk samt omfattende ud-
dannelse af alle koncernens medarbej-
dere. Målet er, at anvendelse af infor-
mationsteknologi skal styrke koncernens
effektivitet og konkurrenceevne. Admi-
nistrationsomkostningernes stigning
skyldes desuden den fortsatte udbyg-
ning af kapaciteten i salgsdatter-
selskaberne.
1.227
807
453 205
242 37
198 12
427 482 525
252 309 333
1994 1995 1996
FORSKNINGS- OG
UDVIKLINGSOMKOSTNINGER
De samlede forsknings- og udviklings-
omkostninger er øget med 31% til DKK
332 mio. Forsknings- og udviklingsom-
kostningerne udgør som i de to fore-
gående år 14% af omsætningen. Om-
kostningerne vedrører dels de eksiste-
rende produkter, Cipramil£/Seropram?
og Serdolect?/Serlect?, dels en række
nye produkter inden for koncernens
strategiske kerneområder.
RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT
Resultat før forskningsomkostninger er
øget med 43%, medens resultat af pri-
mær drift er forbedret med 52% fra
1995 til 1996.
Dermed er koncernens resultatmæssige
målsætning for 1996 opfyldt på trods
af, at Lundbeck i 1996 havde et højt
driftsinvesteringsniveau i forbindelse
med dels introduktion af nye produkter
på en lang række markeder, dels fortsat
udbygning af antallet af markeder.
Lundbeck har i 1996 nået de forventede
økonomiske resultater gennem en posi-
tiv markedsudvikling samt betydelig
økonomisk tilpasningsevne, understøt-
tet af en tæt og fokuseret økonomisk
styring af koncernens mange aktiviteter
og enheder.
E Cipramil?/Seropram?
EH Øvrige antidepressiva
Serdolect&/Serlect?
EH Øvrige antipsykotika
EH Anden omsætning
REGNSKABSBERETNING
100%
Udvikling i omkostningsstruktur (%)
90%
28
80% 36 35 34 33
70% 2
6
60% ?
18 20 22 23
50%
o,
40% 22 ” 19 19 19
30%
20% y , 4 14 14
0
10%
7 11 11 13
0% ?
1992 1993 1994 1995 1996
Den positive udvikling afspejler sig i
overskudsgraden, der fra 11% i såvel
1994 som 1995 er øget til 13% i 1996.
ÅRETS RESULTAT
Årets resultat før skat er forbedret med
36% til DKK 311 mio.
Årets skat udgør DKK 92 mio. Den rela-
tive skatteandel er reduceret fra 33% i
1995 til 30% i 1996. Årets kontantskat
er på DKK 61 mio. svarende til en effek-
tiv skatteandel på 20%, medens forøg-
else af udskudt skat udgør DKK 31 mio.
Årets resultat udgør DKK 219 mio. sva-
rende til en vækst på 43%. Minoritets-
interesser tegner sig for DKK 1 mio. af
årets resultat. Med dette resultat er
Lundbecks målsætning for 1996 nået.
PENGESTRØMSOPGØRELSE
Koncernens målsætning for 1996 om en
væsentlig forbedring af cash flow fra
drifts- og investeringsaktiviteter er
nået med et positivt cash flow på DKK
58 mio. Lundbecks cash flow er dermed
positivt for første gang siden 1991.
I forhold til 1995 er der tale om en
markant forbedring på DKK 232 mio.,
idet cash flow fra drifts- og investe-
ringsaktiviteter sidste år var negativt
med DKK 174 mio.
Årsagen til denne væsentlige forbedring
er især, at cash flow fra driftsaktiviteter
er forbedret med DKK 182 mio. til DKK
282 mio i 1996 som følge af det stærkt
forbedrede 1996-resultat, samt at årets
pengebinding er reduceret væsentligt i
forhold til 1995.
Forbedringen skyldes desuden, at Lund-
becks anlægsinvesteringer i 1996 er
reduceret med DKK 50 mio. i forhold til
1995. Anlægsinvesteringernes betyde-
lige vækst gennem en årrække er der-
med afløst af en stabilisering, der for-
ventes at fortsætte de næste par år.
11996 vedrører de væsentligste anlægs-
investeringer udbygning af laboratorier
og kontorfaciliteter til Forskning og
Udvikling. I de kommende år forventes
investeringer i modernisering og udvi-
delse af de fysiske rammer for Forskning
og Udvikling også at udgøre størstedelen
af koncernens anlægsinvesteringer.
Produktionsomkostninger
M Distributionsomkostninger
HE Administrationsomkostninger
HE Forskningsomkostninger
EH Resultat af primær drift
450
400
350
300
250
200
150
100 74
50
Udvikling i Cash Flow
(DKK mio.)
-50
-100
-150
1992 1993
Det fremgår af pengestrømsopgørelsen,
at Lundbecks rentebærende nettolikvi-
ditet ved udgangen af 1996 er forbed-
ret med DKK 16 mio. til DKK 70 mio. i
forhold til 1995.
Denne forbedring er et vigtigt mål for
Lundbeck. Fokuseringen på udviklingen
i den rentebærende nettolikviditet skyl-
des ønsket om at bevare koncernens
finansielle fleksibilitet og beredskab.
Ved udgangen af 1996 udgjorde koncer-
nens likvider DKK 655 mio. Lundbecks
muligheder for langsigtet belåning af
koncernens ejendomme eller yderligere
lånemuligheder hos koncernens bank-
forbindelser indgår ikke heri.
Den store forskydning mellem lang-
fristet og kortfristet rentebærende gæld
skyldes, at hovedparten af koncernens
langfristede gæld er opsagt til indfrielse
1. januar 1997. De opsagte realkreditlån
skal således betragtes som værende kort
gæld til indfrielse inden for 1 år. De
opsagte lån er refinansierede med korte
CIBOR lån, medens lånetilsagnet fortsat
er langt.
24
22%
20%
18%
16%
E Anlægsinvesteringer
f Cash Flow fra driftsaktivitet
281 282
191 203 + Akkumuleret Cash Flow
14%
12%
10%
8%
. 6%
N. 2 -30 4%,
NT o
2%
0%
(basisår 1990)
100
88
1994 1995 1996
EGENKAPITAL
Egenkapitalen udgør pr. 31. december
1996 DKK 1.153 mio. efter bonus til
medarbejdere på DKK 6 mio. og nedskriv-
ning som følge af ændret regnskabsprak-
sis pr. 1. januar 1996 på DKK 5 mio.
Egenkapitalens forrentning udgjorde i
1996 29,7% mod 25,8% i 1995. Ved
udgangen af 1996 var soliditetsgraden
49,5% mod 48,5% ved udgangen af
1995.
MEDARBEJDERE
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i
1996 udgjorde 1.829 personer, hvilket er
en stigning i forhold til 1995 på 284
personer. Heraf udgjorde personaletilvæk-
sten i koncernens datterselskaber 60%.
Ifølge en midlertidig ordning for 1996
udbetales en bonus til moderselskabets
medarbejdere på DKK 6 mio. For den
enkelte medarbejder udgør bonus 1,9%
af årsindkomsten. Denne ordning er
afløst af en fast ordning fra 1997.
AKTIONÆRER
Under henvisning til Aktieselskabslovens
paragraf 28A oplyses, at Lundbeckfonden,
Otilliavej 9, 2500 Valby, ejer 100% af
aktiekapitalen.
FINANSIELLE KOMMENTARER
GENERELT
Lundbeckkoncernens finansielle indtæg-
ter og udgifter i 1996 var præget af de
store udsving i renteniveauet i Danmark
og af den politiske uro i Frankrig, Spa-
nien, Italien og Sverige i begyndelsen
af året. Således har Lundbeck haft
nettorenteudgifter i 1996, hvilket skyl-
des, at koncernens låneportefølje var
finansieret via obligationer med lang
løbetid og høj rente, medens investe-
ringsstrategien for koncernens obligati-
onsportefølje indtil efteråret 1996 var
forsigtig med pengemarkedslignende
obligationer i beholdningen. Nettorente-
udgifterne er dog blevet opvejet af kurs-
gevinster på obligationsbeholdningen i
andet halvår 1996.
OBLIGATIONSPORTEFØLJESTYRING
Kursværdien af koncernens obligations-
portefølje udgjorde ved udgangen af
1996 DKK 417,6 mio. I løbet af året har
strategien for beholdningen løbende
været revideret på grund af de store
udsving i renteniveauet, primært i
første halvår 1996. For året som helhed
blev der realiseret nettokursgevinster
på obligationsporteføljen. Renteindtæg-
terne har afspejlet den forsigtige stra-
tegi, der har bevirket, at afkastet for
året som helhed sluttede lidt over
niveauet for pengemarkedet.
Den modificerede varighed (BPV - Basis
Point Value), som er udtryk for obliga-
tionsbeholdningens kursfølsomhed, var
ved udgangen af 1996 på 6,0. Følsom-
heden vedrørende Lundbecks obligations-
beholdning kan illustreres ved, at en
240
rentestigning på 1/2% point vil medføre
et kurstab på DKK 13,5 mio., medens et
rentefald på 1/2% point vil medføre en
kursgevinst på DKK 11,8 mio. på obli-
gationsporteføljen. Koncernens obliga-
tionsportefølje blev forrentet med en
gennemsnitlig rente på 7,65% i forhold
til kursværdien pr. 31. december 1996.
LÅNEPORTEFØLJESTYRING
Der er i 1996 foretaget omlægning og
konvertering af koncernens låneporte-
følje. Omlægningen har betydet en
reduktion i antallet af koncernens lån-
givere, der har ydet belåning på real-
kreditlignende vilkår,
heden for hurtig matching af finansielle
aktiver og passiver. Overgangen til nyt
regnskabsprincip, hvor såvel låne- som
obligationsporteføljen er omregnet til
kursværdi, betyder endvidere, at effek-
ten afspejles i de enkelte års finansielle
resultat. Dette var ikke muligt med det
tidligere regnskabsprincip.
Udover lån på realkreditlignende vilkår
anvendes koncernens pengeinstitutter
til kortfristet finansiering og drifts-
kredit.
Koncernens lån på realkreditlignende vilkår var ved udgangen
af 1996 som følger:
Lånebeløb Rentesats Restløbetid
Realkreditlån DKK 346,6 mio. 8,08% 0 år
(omlagt pr. 1. januar 1997)
Rentetilpasningslån DKK 32,3 mio. 9,40 %” 15 år
" Rentetilpasning pr. 1. april 1998.
Den gennemsnitlige finansieringsrente VALUTASTYRING
vedrørende låneporteføljen var på 8,19%
p.a. pr. 31. december 1996.
Der er pr. 1. januar 1997 foretaget en
omlægning, idet størsteparten af kon-
cernens lån er omlagt til et kort CIBOR-
baseret lån (Copenhagen-Inter-Bank-
Offered-Rate). Herved er lånerenten
reduceret med ca. 4% point til niveauet
4% p.a. Omlægningen muliggør dels en
fleksibel rentefastsættelse, dels mulig-
Kursværdi af danske obligationer pr. 31.12.1996
220
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
(DKK mio.)
105
Stat 7%
2004
Stat 8%
2006
181
74
3 mmm
Realkredit Realkredit Realkredit
8% 2026 8% 2029 9% 2016
Lundbecks valutastyring foretages inden
for en bestyrelsesgodkendt politik, som
fastlægger rammerne for brugen af
finansielle instrumenter, afdækningsho-
risont, pengeinstitutforbindelser mv.
Afdækningshorisonten for koncernens
valutasikring er fortsat 12 måneder.
Lundbeck afdækker som hovedregel net-
topengestrømme i valuta og ikke balan-
ceposter. Der foretages udelukkende
kommerciel sikring ved brug af valuta-
terminsforretninger.
Koncernens valutastyring foretages cen-
tralt af Finansafdelingen i H. Lundbeck A/S.
Ved udgangen af 1996 var knap 13% af
koncernens budgetterede pengestrømme
i fremmed valuta for 1997 sikret på ter-
min. Sikringen vedrører valutaindgang i
FRF, BEF, ATS, GBP og FIM. Der vil i
1997 blive foretaget en revision af
valutastyringspolitikken for koncernen.
Lundbecks pengestrømme i fremmed
valuta i 1996 var koncentreret omkring
SEK, FRF, FIM og DEM-blok valutaer,
hvilket fortsat forventes at være gæl-
dende i 1997. Herudover forventes pen-
gestrømmen i GBP at være stigende. Af
koncernens samlede pengestrømme i
valuta i 1996 vedrørte 36% de pr. 1.
januar 1999 såkaldte ”sikre” EURO-
valutaer. Denne andel stiger til 47% i
de budgetterede pengestrømme i frem-
med valuta for 1997.
Klassifikationen af ”sikre” EURO-valuta-
er fra 1999 dækker over følgende valu-
taer: ATS, BEF, DEM, FIM, FRF og NLG,
som forventes at indgå i 3. fase af
ØMU-samarbejdet, der indebærer etab-
lering af en fælles valuta EURO'en fra
19909.
H. Lundbeck A/S og danske
datterselskabers indgående
pengestrøm i valuta: Realiseret 1996
WH ”Sikre” EURO-valutaer 36%
EH Øvrige europæiske valutaer 51%
mi USD og andre ikke
europæiske valutaer 13%
H. Lundbeck A/S og danske
datterselskabers indgående
pengestrøm i valuta: Budget 1997
E ”Sikre” EURO-valutaer 47 To
H Øvrige europæiske valutaer 42%
Æ USD og andre ikke
europæiske valutaer 11%
110,00
Lundbeck valutakursindeks
105,00
100,00
95,00
90,00
85,00
80,00
1988 1989 1990 1991
Med undtagelse af 1993 er der for første
gang siden 1989 sket en mindre forbed-
ring af Lundbeckkoncernens valutakurs-
indeks, som er udtryk for Lundbecks
konkurrenceevne på lang sigt. Lund-
becks valutakursindeks (det reciprokke
kronekursindeks vægtet med Lundbecks
samhandelspartneres andele) er i 1996
således blevet forbedret med ca. 0,4%.
Dette skyldes væsentligst styrkelsen af
den svenske krone i 1996.
Lundbecks betydelige omsætningsvækst
i perioden 1988-1996 er opnået på
trods af en ugunstig valutakursudvik-
ling for koncernen i perioden.
CASH MANAGEMENT
Ved indførelsen af ØMU'ens 3. fase i
1999 vil en veltilrettelagt struktur og
styring inden for cash management give
betydelige fordele. På dette område er
der i 1996 gennemført en række tiltag,
som har til hensigt at styrke koncernens
cash management håndtering samt ska-
be en platform for cash pooling/rente-
netting på tværs af landegrænserne.
(1996 vægte) (1988 = indeks 100)
[NA
/
1992 1993 1994 1995 1996 1997
Fra 1996 fungerer Finansafdelingen i
H. Lundbeck A/S som intern bank for
koncernens selskaber på ud- og indlåns-
området samt for styring af valutaricisi.
Endvidere er der i 1996 gennemført en
analyse af specifikke forhold vedrørende
cash management i koncernens selska-
ber. Analyseresultaterne danner grund-
lag for en ny bankpolitik for koncernens
selskaber samt en revision af eksiste-
rende forretningsgange på området.
Endvidere vil der blive fokuseret yderli-
gere på de enkelte koncernselskabers
evne til at generere pengestrømme fra
selvfinansiering, jf. pengestrømsop-
gørelsen. Etableringen af en fælles
ekstern bankstruktur forventes påbe-
gyndt i 1997. Den nye internationale
bankstruktur skal tilgodese koncernens
krav og ønsker i fremtiden.
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
GENERELT
Arsregnskabet og koncernregnskabet er
udarbejdet i overensstemmelse med
Årsregnskabsloven og god regnskabsskik
samt almindeligt anerkendte danske
regnskabskabsvejledninger. Resultat-
opgørelsens poster for udenlandske
dattervirksomheder er omregnet til
balancedagens valutakurser i overens-
stemmelse med hidtidig praksis, medens
omregning til transaktionsdagens kurser
fremgår af note 6.
Anvendt regnskabspraksis er for 1996
ændret på følgende områder:
- Værdipapirer optages til balance-
dagens kurs.
- Udestående terminskontrakter optages
til balancedagens kurs.
- Prioritetsgæld og anden gæld, der er
rentebærende, optages til balance-
dagens kurs, hvilket medfører, at kurs-
tab ved optagelse af prioritetslån ikke
længere aktiveres.
Alle værdireguleringer medtages
herefter i resultatopgørelsen under
finansielle poster.
Den akkumulerede effekt af ændringer
er ført på egenkapitalen, og sammen-
ligningstal er tilpasset den nye praksis.
Ændringernes betydning for regnskabs-
tallene er nærmere beskrevet i regn-
skabsberetningen,
Herudover er anvendt regnskabspraksis
uændret i forhold til året før.
KONSOLIDERINGSPRINCIPPER
Koncernregnskabet omfatter H. Lund-
beck A/S (moderselskabet) og de sel-
skaber, hvori moderselskabet ejer mere
end 50% af stemmerettighederne eller
på anden måde øver bestemmende ind-
flydelse. En oversigt over koncernen er
vist i note 8.
Der foretages eliminering af interne
indtægter og udgifter, aktiebesiddelser,
mellemværender og udbytter samt ikke-
realiserede interne avancer på vare-
beholdninger.
I koncernregnskabet er den bogførte
værdi af moderselskabets aktier i
dattervirksomhederne udlignet med
moderselskabets andel af dattervirk-
somhedernes egenkapital opgjort på
det tidspunkt, hvor koncernforholdet
blev etableret (past equity-metoden).
Forskelsbeløb ved udligningen er i kon-
cernregnskabet fordelt på de aktiver og
passiver, der ved koncernforholdets
etablering og efter koncernens regn-
skabspraksis havde en højere etler lave-
re værdi end den, hvortil de var bogført
i dattervirksomhedernes regnskaber.
Der er ikke hidtil konstateret yderligere
forskelsbeløb (goodwill).
Nyerhvervede dattervirksomheder med-
tages i resultatopgørelsen fra anskaffel-
sestidspunktet. Frasolgte eller ophørte
dattervirksomheder medtages frem til
afhændelses- eller ophørstidspunktet.
OMREGNING AF FREMMED VALUTA
Tilgodehavender og gæld i fremmed
valuta omregnes til danske kroner efter
balancedagens kurs. Såvel realiserede
som urealiserede kursreguleringer med-
tages i resultatopgørelsen.
De på balancedagen udestående ter-
minskontrakter opgøres til termins-
kursen på balancedagen, og kursregule-
ringer i forhold til de kontraktligt aftal-
te terminskurser medtages i resultatop-
gørelsen.
Resultatopgørelsen og balancen for
udenlandske dattervirksomheder om-
regnes til danske kroner efter balance-
dagens kurs. Omregning af resultat-
opgørelsens hovedposter til transak-
tionsdagens kurser er anført i note 6.
Kursdifferencen vedrørende udenlandske
dattervirksomheders nettoaktiver ved
regnskabsårets begyndelse føres direkte
på egenkapitalen.
PENGESTRØMSOPGØRELSEN
Pengestrømsopgørelsen opstilles efter
den indirekte metode med udgangs-
punkt i årets resultat før skat. Penge-
strømsopgørelsen viser koncernens cash
flow med særlig fokus på cash flow fra
drifts- og investeringsaktivitet. Penge-
strømsopgørelsen viser endvidere årets
ændring i den rentebærende nettolikvi-
ditet samt koncernens likvidtetsmæs-
sige stilling ved årets udgang.
RESULTATOPGØRELSEN
NETTOOMSÆTNING
Nettoomsætningen omfatter årets
fakturerede salg med fradrag af mer-
værdiafgift, returvarer og prisnedslag,
der er direkte forbundet med salget.
I nettoomsætningen indgår endvidere
honorarer og licensindtægter samt de i
årets løb modtagne non-refundable
down payments. Der foretages periodi-
sering af væsentlige modtagne down
payments, der modsvares af en for-
pligtelse til afholdelse af fremtidige
omkostninger.
FORSKNINGS- OG
UDVIKLINGSOMKOSTNINGER
Forsknings- og udviklingsomkostninger
omfatter omkostninger, der kan hen-
føres til koncernens forsknings- og
udviklingsaktiviteter. Koncernen
udgiftsfører som hovedregel forsknings-
og udviklingsomkostningerne i takt med
disses afholdelse.
Forsknings- og udviklingsomkostninger,
der modsvares af produktrelaterede
udviklingslån, aktiveres.
INDTÆGTER AF KAPITALANDELE
I moderselskabets resultatopgørelse
medtages moderselskabets forholds-
mæssige andel af dattervirksomheder-
nes resultat, efter fradrag af årets
forskydning i ikke-realiserede interne
avancer. Indtægtsførte nettoresultat-
andele henlægges til reserve for netto-
opskrivning efter den indre værdis
metode i det omfang, de overstiger
udbytte modtaget fra dattervirksom-
hederne.
SKAT
Skat af årets resultat omfatter aktuel
skat, årets regulering af eventualskat
samt den skat, som kan henføres til
indtægter af kapitalandele i datter-
virksomheder.
Hensættelsen til eventualskat er den
beregnede skatteeffekt af de akkumule-
rede tidsbestemte afvigelser mellem
regnskabsmæssige og skattemæssige
opgørelser.
BALANCEN
IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver optages til
anskaffelsesværdi med fradrag af akku-
mulerede af- og nedskrivninger.
Forsknings- og udviklingsomkostninger,
der aktiveres, afskrives lineært i takt
med indtjeningen over en periode
svarende til restløbetiden for de på-
gældende patenter, dog højst 20 år.
Indretning af lejede lokaler afskrives
over lejemålets løbetid, dog højst 10 år.
MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Materielle anlægsaktiver optages til
anskaffelsesværdi med tillæg af even-
tuelle opskrivninger og med fradrag af
akkumulerede af- og nedskrivninger.
Materielle anlægsaktiver afskrives
lineært over aktivernes forventede leve-
tider, således:
Bygninger 30 år
Installationer 10 år
Tekniske anlæg og maskiner 3-10 år
Andre driftsanlæg og inventar 3-10 år
Forbedringer og anskaffelser under DKK
50.000 udgiftsføres i anskaffelsesåret
(DKK 30.000 i 1995).
FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER
Kapitalandele i dattervirksomheder
optages i moderselskabets regnskab
efter equity-metoden, dvs. til den regn-
skabsmæssige indre værdi, fratrukket
ikke-realiserede interne avancer.
Andre kapitalandele værdiansættes til
anskaffelsesværdi.
VAREBEHOLDNINGER
Råvarer, emballage og handelsvarer
værdiansættes til sidst kendte anskaf-
felsespris på balancedagen, hvilket i al
væsentlighed svarer til anskaffelsespris
opgjort efter FIFO-princippet.
Varer under fremstilling samt egen-
producerede færdigvarer værdiansættes
til kostpris, som omfatter omkostninger
til materialer samt direkte produktions-
løn. Varebeholdningen inkluderer ikke
indirekte produktionsomkostninger.
Der foretages nedskrivning til netto-
realisationsværdi, hvor denne er lavere
end anskaffelses- henholdsvis kostpris.
VÆRDIPAPIRER
Værdipapirer optages til balancedagens
kurs.
HENSÆTTELSER
Pensionsforpligtelser, som ikke er for-
sikringsmæssigt afdækkede, afsættes
som forpligtelse under hensættelser.
Opgørelsen af forpligtelsen baseres på
aktuarmæssige beregninger.
Carla Baruch, olie på karton, 73 x 54 cm.
RENTEBÆRENDE GÆLD
Prioritetsgæld og anden gæld optages
til balancedagens kurs. Anden gæld
omfatter bla. lån fra Udviklingsfonden
til finansiering af forsknings- og udvik-
lingsprojekter. Lån vedrørende igang-
værende forskningsprojekter nedskrives,
såfremt koncernen opgiver udvikling
eller markedsføring af de pågældende
produkter. Udviklingslån modsvares af
aktiverede forsknings- og udviklings-
omkostninger.
Win Van Niel, ”Daoux Rex”, bronce, 35 x 25 x 8 cm.
RESULTATOPGØRELSE
MODERSELSKAB
1995 1996
DKK mio. DKK mio.
1.042,8 1.413,7
469,1 534,2
157,3 269,6
— 160,8 … 202,5
255,6 407,4
221,2 331,0
12,7 3,1
5,9 2,1
41,2 71,4
155,3 234,8
21,3 -2,6
217,8 309,6
75,2 92,0
142,6 217,6
22,0 0,0
9,6 5,7
11,4 30,4
996 181,5
142,6 || | 217,6
Nettoomsætning
Produktionsomkostninger
Distributionsomkostninger
Administrationsomkostninger
Resultat før forskningsomkostninger
Forskningsomkostninger
Andre driftsindtægter
Andre driftsudgifter
RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT
Indtægter af kapitalandele i
dattervirksomheder før skat
Finansielle poster, netto
RESULTAT FØR SKAT
Skat af årets resultat
ÅRETS RESULTAT
ÅRETS KONCERNRESULTAT FORDELES SÅLEDES:
Minoritetsinteressernes resultatandele
H. Lundbeck A/S andel af årets koncernresultat
ÅRETS KONCERNRESULTAT I ALT
ÅRETS RESULTAT FOR H. LUNDBECK A/S
FORESLÅS FORDELT SÅLEDES:
Udlodning af udbytte
Overskudsandel til medarbejdere for regnskabsåret
Overførsel til reserve for nettoopskrivning efter den
indre værdis metode
Overførsel til overført overskud
Noter
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
2,326,4 1.852,6
636,2 612,9
608,7 426,5
440 — 364,0
641,4 449,2
332,1 253,2
6,7 16,6
5,6 8,0
310,4 204,6
0,4 23,6
310,8 228,2
— 92,0 — 75,2
218,8 153,0
1,2 10,4
217,6 — 142,6
218,8 153,0
41
BALANCE PR. 31 DECEMBER
AKTIVER
42
MODERSELSKAB
1995 1996
DKK mio. DKK mio.
21,0 37,9
… 110 26
32,0 47,5
312,3 373,0
97,2 140,4
112,2 101,5
214,0 || 146,6
635,7 761,5
49,0 92,9
4,5 5,4
4,1 4,6
316 00 14,6
89,2 117,5
756,9 926,5
54,2 73,1
68,0 91,0
28,0 38,8
150,2 || 202,9
31,2 26,9
235,6 336,6
104,4 118,6
2,3 4,4
45,8 17,2
… 35 22
4228 | 505,9
431,9 417,6
296 || 120,6
.2.034,5 || 1.247,0
1.791,4 || 2.1735
Forsknings- og udviklingsomkostninger
Indretning af lejede lokaler
IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Grunde og bygninger
Tekniske anlæg og maskiner
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Igangværende investeringer
MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Kapitalandele i dattervirksomheder
Andre kapitalandele
Andre tilgodehavender
Tilgodehavender hos dattervirksomheder
FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER
ANLÆGSAKTIVER I ALT
Råvarer og hjælpematerialer
Varer under fremstilling
Fremstillede færdigvarer og handelsvarer
VAREBEHOLDNINGER
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender hos dattervirksomheder
Tilgodehavende udbytte
Tilgodehavende selskabsskat
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
TILGODEHAVENDER
VÆRDIPAPIRER
LIKVIDE BEHOLDNINGER
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
AKTIVER I ALT
Noter
ko 40 40 00
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
37,9 21,0
15,2 15,8
531 36,8
385,1 323,1
186,3 137,0
139,8 153,5
148,3 115,5
859,5 729,1
5,5 4,5
7,7 6,8
13,2 11,3
925,8 777,2
75,2 56,8
102,2 69,4
73,8 48,9
"251,2 175,1
426,8 346,8
12,3 0,0
43,4 70,9
12,9 11,7
— 495,4 — 429,4
— 417,6 432,0
237,7 || 121,7
1.401,9 1.158,2
.2:327,7 || 1.935,4
BALANCE PR.
31 DECEMBER
MODERSELSKAB
1995 1996
DKK mio. DKK mio.
110,0 110,0
14,7 14,7
25,5 56,2
785,1 966,5
935,3 1.147,4
0,0 0,0
692 || 93,6
69,2 93,6
389,9 378,2
27,7 45,6
10,3 94,4
2417 | 1848
569,6 || 7030
18,2 8,9
84,5 94,6
0,0 0,0
50,1 95,2
31,6 25,1
1,3 0,0
31,6 57
217,3 229,5
786,9 932,5
1.791,4 2.173,55
Selskabskapital
Opskrivningshenlæggelser
Reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode
Overført overskud
H. LUNDBECK A/S ANDEL AF EGENKAPITALEN
Minoritetsinteressernes andel af egenkapitalen
KONCERNENS SAMLEDE EGENKAPITAL
Hensættelse til pensioner
Hensættelse til eventualskat
HENSÆTTELSER
Prioritetsgæld
Anden gæld
Bankgæld
Gæld til dattervirksomheder
RENTEBÆRENDE GÆLD
Gæld til dattervirksomheder
Leverandørgæld
Selskabsskat
Merværdiafgift, skatter og feriepenge
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Udbytte til minoritetsinteresser
Udbytte samt overskudsandel til medarbejdere
IKKE-RENTEBÆRENDE GÆLD
GÆLD I ALT
PASSIVER I ALT
FORPLIGTELSER
Noter
10
10
11
12
10
10
13
16
PASSIVER
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
110,0 110,0
14,7 14,7
2.0227 … 810,6
1,147,4 935,3
52 40
1.152,6 939,3
31,2 26,6
1075 TT
" 138,7 102,3
378,3 389,9
53,2 40,9
153,5 59,5
585,0 || 490,3
146,3 137,3
41,6 39,2
136,6 92,7
121,2 91,0
0,0 1,3
0,0 10,4
ST …— 31,6
451,4 403,5
1.036,4 893,8
2,327,7 1.935,4
43
PENGESTRØMSOPGØRELSE
Noter
Årets resultat før skat
Hensættelser
Af- og nedskrivninger
CASH FLOW FRA DRIFT FØR ÆNDRING I DRIFTSKAPITAL
Tilgodehavender
Varebeholdninger
Ikke-rentebærende kortfristet gæld
ÆNDRING I DRIFTSKAPITAL
CASH FLOW FRA ORDINÆR DRIFT
Betalt selskabsskat
CASH FLOW FRA DRIFTSAKTIVITET
Anlægsinvesteringer
Salgssummer for sølgte anlæg
Anden finansinvestering
CASH FLOW FRA INVESTERINGSAKTIVITET
CASH FLOW FRA DRIFTS- OG INVESTERINGSAKTIVITET
Betalt udbytte til minoritetsinteresser
Betalt udbytte til aktionær
Betalt overskudsandel til medarbejdere
CASH FLOW FRA FINANSIERINGSAKTIVITET FØR FORSKYDNINGER I RENTEBÆRENDE GÆLD=
ÆNDRING I RENTEBÆRENDE NETTOLIKVIDITET
Ændring i rentebærende gæld” 14
NETTOÆNDRING I LIKVIDER
Likvider primo
Årets ændring
Valutakursomregning primo
LIKVIDER ULTIMO 15
Den rentebærende nettolikviditet ultimo kan opgøres således:
Likvide beholdninger og værdipapirer
Rentebærende gæld
Valutakursomregning af rentebærende nettolikviditet
Rentebærende nettolikviditet ultimo
£ Samlet cash flow fra finansieringsaktiviteter udgør
44
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
310,8 228,2
5,0 1,2
84,3 77,7
400,1 307,1
-47,2 -143,0
-78,4 -54,0
78,0 27,0
-47,6 -170,0
352,5 137,1
-71,2 -36,7
281,3 100,4
-231,4 -281,2
9,6 9,3
-1,9 -2,2
-223,7 -274,1
57,6 -173,7
-10,3 -3,8
-22,0 0,0
-9,6 -7,4
-41,9 -11,2
15,7 -184,9
86,3 268,7
102,0 83,8
553,7 471,2
102,0 83,8
-0,4 -1,3
655,3 553,7
655,3 553,7
585,0 490,3
0,0 8,8
70,3 54,6
44,4 257,5
UNDERSKRIFTER
København, den 24. april 1997
Koncernchef,
Adm. direktør
Alne V. Jensdn
Fax ottliebsen
Medarbejdervalgt
TION
Eva Steiness
Koncerndirektør
BESTYRELS
Næstformand
2
”Birgit B gaar !
Médarbejdervalgt
dar
REVISIONSPÅTEGNING
LÆ ge
Ib D. Ch
onomi
Ren
Layg Bruh
Torben Skarsføldt
Medarbejdervalgt
Vi har revideret det af ledelsen aflagte
koncernregnskab og årsregnskab for
1996 for H. Lundbeck A/S.
DEN UDFØRTE REVISION
Vi har i overensstemmelse med almin-
deligt anerkendte revisionsprincipper
tilrettelagt og udført revisionen med
henblik på at opnå en begrundet over-
bevisning om, at regnskaberne er uden
væsentlige fejl og mangler. Under revi-
sionen har vi ud fra en vurdering af
Statsautoriseret revisor
væsentlighed og risiko efterprøvet
grundlaget og dokumentationen for de i
regnskaberne anførte beløb og øvrige
oplysninger. Vi har herunder taget stil-
ling til den af ledelsen valgte regn-
skabspraksis og de udøvede regnskabs-
mæssige skøn samt vurderet, om regn-
skabernes informationer som helhed er
fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.
DELOITTE & TOUCHE
Statsautoriset Revisionsaktieselskab
KONKLUSION
Det er vor opfattelse, at koncernregn-
skabet og årsregnskabet er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens
krav til regnskabsaflæggelsen, og at
regnskaberne giver et retvisende billede
af koncernens og moderselskabets akti-
ver og passiver, økonomiske stilling
samt resultat.
København, den 24. april 1997
[
1
Carsten Vaarby
Statsautoriseret revisor
Åh,
rr
NOTER TIL REGNSKAB
1 NETTOOMSÆTNING
MODERSELSKAB KONCERNEN
1995 1996 1996 : 1995
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
282,2 263,0 Danmark 182,2 196,1
760,6 1.150,7 Eksport 2.144,2 1.656,5
1.042,8 1.413,7 I alt 2.326,4 1.852,6
2 PRODUKTIONS-, DISTRIBUTIONS-, ADMINISTRATIONS-
OG FORSKNINGSOMKOSTNINGER
I produktions-, distributions-, administrations- og forskningsomkostninger indgår lønninger og
gager mm., der fordeler sig således:
Medarbejdere:
MODERSELSKAB KONCERNEN
1995 1996 1996 1995
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
267,4 322,8 Personalelønninger og gager 556,6 449,2
19,4 23,8 Bidrag til pensionsordninger 37,6 29,1
26 47 Andre udgifter til social sikring 55,3 38,5
289,4 3513 | Talt 649,5 516,8
Bestyrelse og direktion:
Det samlede vederlag til moderselskabets bestyrelse for regnskabsåret 1996 udgør DKK 1,3 mio.
Vederlag til bestyrelse for 1995 udgjorde DKK 1,0 mio.
Det samlede vederlag til koncerndirektion for regnskabsåret 1996 udgør DKK 4,2 mio.
Vederlag til koncerndirektion for 1995 udgjorde DKK 3,8 mio.
Medarbejderforhold:
MODERSELSKAB KONCERNEN
1995 1996 1996 | 1995
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
892 1.007 Gennemsnitligt antal beskæftigede personer i regnskabsåret — 1,829 | 1.545
46
I produktions-, distributions-, administrations- og forskningsomkostninger indgår afskrivninger
mm., der fremkommer således :
MODERSELSKAB
1995 1996
DKK mio. DKK mio.
1,1 1,4 Immaterielle anlægsaktiver
12,5 15,8 Grunde og bygninger
13,7 14,0 Tekniske anlæg og maskiner
33,4 29,9 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
60,7 61,1 Afskrivninger i alt
0,4 0,0 Tab og gevinst ved udrangering
61,1 61,1 I alt
og fordeler sig således:
MODERSELSKAB
1995 1996
DKK mio. DKK mio.
35,4 36,0 Produktion
0,0 0,0 Distribution
14,5 13,8 Administration
… 11,2 11,3 Forskning
61,1 61,1 I alt
3 REVISORHONORAR
MODERSELSKAB
1995 1996
DKK mio. DKK mio.
0,7 0,7 Revision
0,4 0,6 Andre ydelser end revision
1 13 | Ialt
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
2,5 1,6
16,3 12,6
19,7 16,9
47,1 47,5
85,6 78,6
-1,3 -0,9
84,3 77,7
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
42,6 39,2
4,0 2,7
25,7 23,9
12,0 11,9
843 77,7
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
2,6 2,1
0,9 0,8
— 3,5 2,9
NOTER TIL REGNSKAB
4 FINANSIELLE POSTER, NETTO
MODERSELSKAB
1995 1996
DKK mio. DKK mio.
44,4 33,7
1,4 2,0
30,4 16,1
2,8 5,5
79,0 57,3
43,4 43,1
5,5 7,1
8,8 9,7
57,7 59,9
21,3 -2,6
Renter af bankindeståender og værdipapirer mv.
Renteindtægter dattervirksomheder
Realiserede kursgevinster
kursregulering værdipapirer mv.
Finansielle indtægter i alt
Bank- og prioritetsrenter mv.
Renteudgifter dattervirksomheder
Realiserede kurstab
Finansielle udgifter i alt
Finansielle poster, netto
5 SKAT AF ÅRETS RESULTAT
MODERSELSKAB
1995 1996
DKK mio. DKK mio.
1,2 1,3
0,7 0,8
-2,3 -2,7
59,5 68,2
16,1 24,4
75,2 92,0
Skat at betale af årets indkomst
Regulering vedr. tidligere år
Afholdte selskabsskatter mellem sambeskattede
dattervirksomheder og moderselskab
Skat i dattervirksomheder
Hensat til eventualskat
I alt
Betalte skatter i moderselskabet i 1996 udgør DKK 3,7 mio.
48
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
38,7 49,6
16,1 30,4
5,5 2,8
60,3 82,8
50,1 50,4
9,8 8,8
59,9 59,2
0,4 23,6
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio, DKK mio.
61,7 54,1
-0,3 0,7
30,6 20,4
92,0 75,2
6 KURSOMREGNING AF DATTERVIRKSOMHEDERS
RESULTATOPGØRELSE TIL TRANSAKTIONSDAGENS KURS
Omregning af dattervirksomhedernes resultatopgørelse til transaktionsdagens kurser
har følgende effekt på hovedtallene i koncernresultatopgørelsen for 1996:
Balance- Transaktions- Afvigelse | Afvigelse %
dagens dagens |
valutakurs valutakurs |
Omsætning — 2,326,4 2.315,4. 11,0 | -0,5%
Resultat af primær drift — 310,4 … 312,5 21 | 0,7%
Årets resultat
2188 | 2207 | 19 | OR
49
NOTER TIL REGNSKAB
7 IMMATERIELLE OG MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
KONCERN: Forsknings- | Indretning |IMMATERIELLE
og udviklings-| af lejede ANLÆGS-
omkostninger! — lokaler AKTIVER
I ALT
Anskaffelsesværdier:
Saldo primo 21,0 20,6 41,6
Regulering som følge af
ændret regnskabspraksis
Valutakursomregning 0,0 0,2 0,2
Reklassifikation 1,7 1,7
Tilgang 16,9 0,6 17,5
Afgang 0,0 0,0 0,0.
Anskaffelsesværdier
ultimo: 37,9 23,1 61,0
Opskrivninger 0,0 0,0 0,0
SALDO ULTIMO 37,9 23,1 61,0
Afskrivninger:
Saldo primo 0,0 4,7 4,7
Regulering som følge af
ændret regnskabspraksis
Valutakursomregning 0,0 0,0 0,0
Reklassifikation 0,7 0,7
Tilgang 0,0 2,5 2,5
Afgang 0,0 0,0 0,0
Årets nedskrivninger 0,0 0,0 00.
SALDO ULTIMO 00 7,9 7,9
BOGFØRT VÆRDI ULTIMO 37,9 15,2 53,1
Grunde og
bygninger
415,3
-3,7
1,8
75,5
4,0
484,9
14,7
499,6
99,2
0,1
16,3
1,1
0,0
114,5
385,1
Tekniske
anlæg og
maskiner
224,7
8,1
62,1
1,6
293,3
0,0
293,3
87,7
1,1
19,7
1,5
0,0
107,0
186,3
|
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
301,7
-4,0
-0,2
-1,7
43,8
23,2
316,4
0,0
316,4
148,2
-0,1
-0,7
47,1
17,9
0,0
176,6
139,8
Igangværende! MATERIELLE
investeringer
115,5
0,3
134,2
101,7
148,3
0,0
148,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
148,3
|
ANLÆGS-
AKTIVER
I ALT
-7,7
10,0
-1,7
315,6
130,5
1.242,9
14,7
1.257,6
335,1
1,1
-0,7
83,1
20,5 |
0,0
398,1
859,5
| TALT
|
7 IMMATERIELLE OG MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER - FORTSAT
MODERSELSKAB:
Anskaffelsesværdier:
Saldo primo
Regulering som følge af
ændret regnskabspraksis
Tilgang
Afgang
Anskaffelsesværdier
ultimo:
Opskrivninger
SALDO ULTIMO
Afskrivninger:
Saldo primo
Regulering som følge af
ændret regnskabspraksis
Tilgang
Afgang
Årets nedskrivninger
SALDO ULTIMO
BOGFØRT VÆRDI ULTIMO
Forsknings-
og udviklings-
omkostninger! — lokaler
21,0
16,9
0,0
— 0,0
37,9
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
37,9
Indretning |IMMATERIELLE| Grunde og
af lejede ANLÆGS- bygninger
AKTIVER
IALT
14,9 35,9 404,2
-3,7
0,0 16,9 75,3
0,0 — 0,0 40
14,9 52,8 471,8
0,0 dy 14,7
14,9 52,8 486,5
3,9 3,9 98,9
1,4 1,4 15,8
0,0 0,0 1,2
0,0 0,0 . 0,0
5,3 5,3 113,5
9,6 | 475 | 373,0
Tekniske
anlæg og
maskiner
178,8
57,5
27
234,6
0,0
234,6
81,6
14,0
1,4
0,0
94,2
140,4
Andre anlæg, (Igangværende
driftsmateriel | investeringer
og inventar
225,9 114,0
4,0
24,7 129,4
i 6,3 96,8
240,3 146,6
0,0 0,0
240,3 146,6
113,8 0,0
29,9 0,0
49 0,0
0,0 0,0
i 138,8 0,0
101,5 146,6
MATERIELLE
ANLÆGS-
AKTIVER
I ALT
922,9
7,7
286,9
108,8
1.093,3
14,7
1.108,0
294,3
59,7
7,5
0,0
346,5
761,5
Ejendomsværdi pr. 1.1.1996 eller senere for de bogførte danske ejendomme udgør DKK 283,6 mio. til kontantværdi.
Den bogførte værdi af pantsatte anlægsaktiver i mo
derselskabet og koncernen udgør DKK 305,5 mio.
TALT
958,8
-7,17
303,8
108,8
1.146,1
14,7
1,160,8
298,2
61,1
7,5
0,0
351,8
809,0
NOTER TIL REGNSKAB
8 KAPITALANDELE I DATTERVIRKSOMHEDER
Bogført værdi 1.1.1996
Valutakursomregning 1.1.1996
Kapitaltilførsel
Udbetalt udbytte fra dattervirksomheder
Overskud i dattervirksomheder
Underskud i dattervirksomheder
I alt
Heraf overført til modregning i tilgodehavender
hos dattervirksomheder
I alt
I alt
25,2
0,3
4,1
-118,7
185,3
187
71,5
15,4
. 92,9
Anskaffelses-
værdi
84,8
4,1
88,9
Akk. op-
skrivninger
25,4
0,4
-115,5
145,8
56,1
Akk. ned-
skrivninger
-85,0
-0,1
-3,2
39,5
-18,7
-67,5
8 KAPITALANDELE I DATTERVIRKSOMHEDER - FORTSAT
Kapitalandele kan specificeres således:
H. Lundbeck A/S, Norge
H. Lundbeck AB, Sverige
OY H. Lundbeck AB, Finland
Lundbeck EESTI AS, Estland
Lundbeck Pharma A/S, Danmark
Lundbeck Medimerc A/S, Danmark
A/S Lundbeck Overseas, Danmark
Lundbeck Holding GmbH, Tyskland og herunder:
- Lundbeck Beteiligungs GmbH, Tyskland
- Promonta Lundbeck Arzneimittel
Beteiligungs GmbH, Tyskland
- Promonta Lundbeck
Arzneimittel GmbH & Co, Tyskland
LB Arzneimittel Produktrechte GmbH, Tyskland
Lundbeck Group Limited, England og herunder:
- Lundbeck Limited, England
- Lundbeck Pharmaceuticals Ltd., England
Lundbeck Ireland Limited, Irland
Lundbeck B.V., Holland
Lundbeck N.V., Belgien
Lundbeck S.A., Frankrig
Lundbeck Espafia S.A., Spanien
Lundbeck (Schweiz) AG, Schweiz
Lundbeck Italia S.p.A, Italien
Lundbeck Arzneimittel Ges.m.b.H., Østrig
Lundbeck Hellas S.A., Grækenland
Lundbeck South Africa (PTY) Limited, Sydafrika
Lundbeck Management (Canada) Inc.,
Canada og herunder:
- Lundbeck Canada Inc., Canada
Lundbeck Australia (PTY) Ltd., Australien
I alt
Koncernelimineringer i alt
Bogført værdi ultimo året / årets resultat
Koncernelimineringerne er primært elimineringer for aktivered
varebeholdninger og skat.
Indre værdi
31.12.1996
DKK mio.
1,6
57,0
1,5
0,5
0,7
10,8
4,1
0,1
1,1
0,0
3,0
4,2
2,3
3,5
3,0
2,2
2,4
-13,9
0,4
2,3
5,3
81,5
4,0
77,5
Årets resultat
1996
DKK mio.
5,1
80,0
10,8
0,5
3,6
2,2
0,0
0,0
-2,4
0,0
0,0
8,0
6,6
3,9
24,5
-0,6
11,0
-9,2
0,0
4,3
-5,1
143,2
23,4
166,6
Ejerandel
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
50%
50%
51%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
Indre værdi
31.12.1995
DKK mio.
-2,2
33,7
1,5
0,0
0,6
8,6
0,1
3,0
0,0
3,1
2,9
-4,3
2,9
3,3
2,5
2,3
-4,6
0,5
-1,9
-0,2
51,8
265
25,3
e rettigheder, urealiseret intern avance på
Ved udgangen af 1996 er der endvidere datterselskaber under etablering i følgende lande: Slovenien, Ungarn,
Polen, Rusland, Letland, New Zealand og Portugal.
Årets resultat
1995
DKK mio.
0,1
68,1
10,2
0,2
3,8
-0,5
-0,3
0,0
-7,3
0,0
3,0
8,5
-6,0
0,3
21,4
0,2
6,7
-5,5
-0,2
-3,9
-0,8
98,0
-2,2
95,8
53
NOTER TIL REGNSKAB
9 ANDRE KAPITALANDELE OG ANDRE TILGODEHAVENDER
MODERSELSKAB
Andre Tilgode-
kapital- havender
andele hos datter-
virksomheder
4,5 31,6
1,6 3,6
-0,7 -20,6
5,4 14,6
10 EGENKAPITAL
Egenkapital 1.1.1996
Reguleret som følge af
ændret regnskabspraksis
Reguleret egenkapital 1.1.1996
Valutakursomregning
Udbytte fra dattervirksomheder
Årets overskud
Overskudsandel til medarbejdere
Udbytte for regnskabsåret
Egenkapital 31.12.1996
Selskabskapitalen DKK 110,0 mio. fordeler sig således:
A-aktier, 187 stk.
B-aktier, 1 stk.
Andre
tilgode-
havender
4,1
0,5
0,0
4,6
Akk. anskaffelsesværdi pr. 1.1.1996
Årets tilgang
Årets afgang
Akk. anskaffelsesværdi pr. 31.12.1996
Selskabs- |Opskrivnings-| Reserve for | Overført MODER-
kapital |henlæggelser| — netto- overskud SELSKAB
opskrivning I ALT
efter den
indre værdis
metode
110,0 14,7 25,5 789,9 940,1
4,8 4,8
110,0 14,7 25,5 785,1 935,3
0,4 -0,2 0,2
-115,5 115,5 0,0
145,8 71,8 217,6
-5,7 -5,7
0,0 0,0
110,0 14,7 56,2 966,5 1.147,4
100,0
10,0
110,0
KONCERNEN
Kapital- Tilgode
andele havender
4,5 | 6,8
1,7 | 1,0
-0,7 -0,1
5,5 | 7,7
Minoritets- KONCERN KONCERN
interessernes TALT 1995
andel |
4,0 944,1 835,6
-4,8 -6,3
4,0 939,3 829,3
-0,0 0,2 -1,0
0,0 0,0
1,2 218,8 153,0
-5,7 | -9,6
0,0 | 0,0 -32,4
5,2 [18 939,3
11 HENSÆTTELSE TIL EVENTUALSKAT
Tidsbestemte afvigelser mellem regnskabsmæssige og skattemæssige opgørelser:
KONCERN: Saldo Reg. som følge
1.1.1996 af ændret regn-
skabspraksis
Immaterielle og materielle anlægsaktiver 260,9 -7,7
Varelagre -19,6
Andre ubeskattede reserver -2,7 04
Tidsbestemte afvigelser i alt 238,6 3
Hensættelse til eventualskat — 178,2 re
Valutakurs
omregning
3,6
-0,1
3,5
1,2
Årets
bevægelse
13,5
13,0
67,0
93,5
30,6
Saldo
31.12.1996
270,3
-6,7
64,7
328,3
107,5
I årets bevægelse indgår hensættelse til eventualskat af den beregnede skatteeffekt mellem årets regnskabsmæssige og
skattemæssige opgørelser. De tidsbestemte afvigelser er opgjort som en nettoafvigelse, idet der på udenlandske
dattervirksomheder er aktiveret udskudt skat.
MODERSELSKAB: Saldo
1.1.1996
Immaterielle og materielle anlægsaktiver 216,5
Varelagre 4,5
Andre ubeskattede reserver Om
Tidsbestemte afvigelser i alt 210,9
Hensættelser til eventualskat 71,7
Reg. som følge
af ændret regn-
skabspraksis
Årets
bevægelse
35,5
1,8
5
71,8
24,4
Saldo
31.12.1996
244,3
2,7
33,8
275,4
93,6
I årets bevægelse indgår hensættelse til eventualskat af den beregnede skatteeffekt mellem årets regnskabsmæssige og
skattemæssige opgørelser.
12 LANGFRISTET RENTEBÆRENDE GÆLD
Af koncernens samlede langfristede rentebærende gæld på DKK 84,0 mio. forfalder DKK 22,3 mio. efter 5 år.
NOTER TIL REGNSKAB
13 GÆLD
MODERSELSKAB
1995 | | 1996
DKK mio. | DKK mio.
378,2 30,8 Prioritetsgæld, langfristet del
| 27,7 45,6 Anden gæld
141,7 184,8 Gæld til dattervirksomheder
| 547,6 | | 261,2 Langfristet rentebærende gæld
10,3 | 94,4 Bankgæld
11,7 347,4 Prioritetsgæld, kortfristet del
22,0 441,8 Kortfristet rentebærende gæld
| 569,6 | | 703,0 Rentebærende gæld i alt
182 || 89 …… Gæld til dattervirksomheder
84,5 | | 94,6 Leverandørgæld
0,0 I 0,0 Selskabsskat
50,1 95,2 Merværdiafgift, skatter og feriepenge
31,6 25,1 Anden gæld
1,3 0,0 Periodeafgrænsningsposter
| Udbytte til minoritetsinteresser
31,6 5,7 Udbytte samt overskudsandel til medarbejdere
| 217,3 229,5 Kortfristet ikke-rentebærende gæld
| 786,9 | 932,5 Gæld i alt
547,6 | 261,2 Langfristet gæld
239,3 671,3 Kortfristet gæld
| 786,9 932,5 Gæld i alt
KONCERNEN
||
1996 | 1995
DKK mio. DKK mio.
30,8 | 378,2
53,2 |! 40,8
0,0 0,0
84,0 | 419,0
153,5 | 59,5
347,5 || 11,8
501,0 | 71,3
585,0 490,3
146,3 | 137,3
| 41,6 | 39,2
136,6 92,7
121,2 | 91,0
0,0 | 1,3
0,0 | 10,4
5,7 | 31,6
451,4 | | 403,5
1.036,4 | 893,8
84,0 | 419,0
952,4 474,8
1.036,4 893,8
14 ÆNDRING I RENTEBÆRENDE GÆLD
Provenu ved optagelse af rentebærende lån
Afdrag på rentebærende lån
Ændringer i rentebærende gæld, ekskl. kursregulering
15 LIKVIDER ULTIMO
Værdipapirer med løbetid under 3 måneder
Værdipapirer med løbetid over 3 måneder
Værdipapirer medtaget som likvider
Likvide beholdninger
Likvider ultimo
16 KONTRAKTLIGE FORPLIGTELSER
Moderselskabet har påtaget sig forplig-
telser for DKK 142,5 mio. i form af leje-
aftaler med særlige opsigelsesforhold,
forpligtelser vedrørende leasing af
driftsmateriel, garantiforpligtelser samt
kautionsforpligtelser og hensigtser-
klæringer over for dattervirksomheder.
Endvidere har moderselskabet forplig-
telser til kapitalindskud på DKK 5,9
mio., der forventes realiseret i 1997.
Dattervirksomheder har påtaget sig for-
pligtelser vedrørende lejemål samt lea-
sing af driftsmateriel for DKK 93,3 mio.
Herudover har dattervirksomheder påta-
get sig pensionsforpligtelser for DKK 2,2
mio. Der påhviler ikke koncernen yderli-
gere forpligtelser, udover normale bran-
chemæssige leveranceforpligtelser og
forpligtelser som følge af løbende forsk-
ningssamarbejde.
H.Lundbeck A/S indgik i 1994 en joint
venture aftale med BYK Gulden Lomberg
Chemische Fabrik GmbH om oprettelse
af det fælles selskab Promonta Lundbeck
Arzneimittel GmbH & Co. Aftalen er ind-
gået med henblik på, at H. Lundbeck
A/S overtager partnerens andel, når
nærmere bestemte betingelser er op-
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
346,1 563,3
-259,8 -294,6
86,3 268,7
KONCERNEN
1996 1995
DKK mio. DKK mio.
0,0 0,0
417,6 432,0
417,6 432,0
237,7 121,7
655,3 553,7
fyldt, dog senest år 2009. Samtidig har
H. Lundbeck A/S som led i aftalen påta-
get sig en købsforpligtelse på partnerens
andel i år 2009. En eventuel overtagel-
sessum
pr. 31. december 1996 ville ligge inden
for koncernens aktuelle likvide bered-
skab. Overtagelsessummen skal opgøres
med udgangspunkt i kontrakten, der
blandt andet indebærer, at overtagelses-
summen er afhængig af omsætningen i
Promonta-Lundbeck i overtagelsesåret.
En merpris i forhold til de bogførte
værdier af aktiver og passiver vil blive
behandlet som goodwill.
58
Marjanne Voolstra, ”Eerste berg”, acryl på papir, 100 x 70 cm.
DEN INTEGREREDE
BEHANDLING
Når et menneske bliver ramt af sygdom,
er der ikke bare tale om en ”apparat-
fejl”, som skal udbedres så godt som
muligt. Sygdommen griber ind i den
enkeltes hverdag, og det påvirker både
individet, de nære omgivelser og sam-
fundet. Derfor er der behov for integre-
rede behandlingsformer, som sætter
forløbet ind i en sammenhængende
helhed.
Lundbecks forskning fokuserer på cen-
tralnervesystemet (CNS). Vi er speciali-
ster i psykiatri og pionerer i neurologi i
den forstand, at vi konstant søger at
udbygge vor viden om og forståelse for
de processer, der finder sted i CNS. På
den måde er det lykkedes os at udvikle
nye effektive præparater mod depressi-
oner og skizofreni med en markant for-
bedret bivirkningsprofil. Dermed har
Lundbeck ydet et væsentligt bidrag til
en optimering af behandlingen af netop
disse to sygdomme.
Bedre medicin med færre bivirkninger
er imidlertid ikke nok. Hvis patienter
med svære psykiske eller neurologiske
lidelser skal hjælpes til en bedre til-
værelse, har de brug for supplerende
terapeutiske tilbud. De pårørende, som
udsættes for en stor følelsesmæssig
belastning, har behov for støtte og
information, og de ansatte i sundheds-
sektoren har krav på rimelige arbejds-
vilkår med adgang til de bedste
behandlingsmutigheder.
—
Når alle disse behov dækkes, er der håb
om, at patienten igen vil kunne fungere
normalt i forhold til familien, arbejds-
pladsen og omgivelserne. Dermed be-
grænses de totale offentlige udgifter
til behandlingen, og alle, der er berørt
af sygdommen, oplever en højere livs-
kvalitet.
Det er det resultat, Lundbeck i tæt
samarbejde med læger, patienter og
deres pårørende stræber for at nå. Der-
for vil vi også fremover arbejde for
større integration i behandlingen af
psykiske og neurologiske sygdomme.
Eva Steiness
Koncerndirektør
H. Lundbeck A/S
Ottiliavej 9
DK-2500 København - Valby
Tlf: +45 3630 1311
Fax: +45 3630 1940
e-mail: initialer; Ølundbeck.com.
Reg. nr. 22, 472
Historien om Lundbecks logo er
lidt ud over det sædvanlige. Den
går tilbage til 1930'ernes Paris,
hvor Grete Lundbeck, der var gift
med Hans Lundbeck, tilfældigt
mødte den da ukendte kunstner
Victor Vasarely (1908-1997).
Grete Lundbeck så straks den unge
ungarers talent, og hun bad ham
designe et markant logo til Lund-
beck. Vasarely var begejstret for
opgaven, som han løste med stor
entusiasme, og resultatet blev den
lette, røde signatur, vi stadig an-
vender i dag - mere end et halvt
århundrede efter tilblivelsen.
Siden er Lundbeck blevet en af
verdens førende virksomheder
inden for udvikling og produktion
af lægemidler til behandling af
sygdomme i centralnervesystemet,
medens Vasarely har opnået inter-
national anerkendelse som pioner
inden for optisk kunst. I dag er
Victor Vasarely's værker en fast del
af de internationalt toneangivende
kunstsamlinger. Til sin død havde
han sit eget museum med malerier
og grafik i det sydlige Frankrig.