Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

w

BLUGELCEN

 

 

rl
nå
Ad

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

Georgios Peros, "Abstract", 1990

 

Lundbeck har en klar vision. Vi vil være en af
verdens førende virksomheder inden for forsk-
ning i og udvikling af integrerede behandlings-
koncepter for psykiatriske og neurologiske
lidelser. Det kræver, at vi på alle områder er
lidt bedre end vore konkurrenter på markedet.

Derfor har vi udarbejdet en strategi, der gen-

nem fokusering på de væsentligste konkur-
renceparametre skal føre os frem til målet.

Kursen for de kommende års arbejde er lagt
fast.

Lundbeck vil fortsat satse på øget specialise-
ring. Vor viden om centralnervesystemet skal
på alle områder være både bredere og dybere
end konkurrenternes. Derfor er evnen til at
kunne fastholde og tiltrække de absolut
dygtigste medarbejdere af afgørende betyd-
ning.

 

 

En anden afgørende faktor er tid. Det meget
lange udviklingsforløb forud for lanceringen
af nye præparater er yderst omkostnings-
krævende og indebærer en ikke ubetydelig
risiko for at blive overhalet af en dygtigere
konkurrent. Vi skal være endnu bedre til at
organisere arbejdet og til at udnytte den nye-
ste teknologi og derigennem højne effektivi-
teten såvel økonomisk som udviklingsmæs-
sigt.

Endvidere skal samspillet styrkes. Lundbeck
gør en stor indsats for at skabe en integreret,
projektorienteret organisation, der hurtigt
kan imødekomme markedets behov. Som

en international koncern har Lundbeck end-
videre den fordel at kunne trække på mange
forskellige erfaringer og kompetencer. Det
giver større muligheder. Resultaterne vil bl.a.
komme vore samarbejdspartnere i sundheds-
sektoren og deres patienter til gode.

 

På førskningsområdet er Lundbeck allerede
særdeles godt funderet, og etik og kvalitet
har højeste prioritet. Det er vore produkter,
der skal skabe vækst i omsætningen, og der-
far gennemføres der løbende tiltag til forbed-
ring af forskningsområdet.

Et gennemført højt kvalitetsniveau kræver
en sund økonomi. Derfor skal virksomheden
være økonomisk rentabel og omkostnings-
bevidst og derigennem skabe basis for reel
vækst. På den måde kan Lundbeck fortsat
udbygge sin konkurrenceevne og samtidig
komme et skridt nærmere opfyldelsen af sin
vision.

Erik Sprunk-Jansen
Koncernchef

Georgios Maroulis, ”Thalassographia”, 1997

Strategi er planlægning; evnen til at overskue
hvor vi står, hvor vi skal hen, og hvordan vi
når frem til målet. | en stor international
organisation har alle medarbejdere et fælles
udgangspunkt, men først når der er generel
enighed om mål og midler, fungerer samspil-
let optimalt. Derfor har Lundbeck en klar,
operationel strategi, der viser vejen frem,

Det fælles udgangspunkt

Som udgangspunkt er Lundbeck specialiseret
i forskning, udvikling, produktion og markeds-
føring af præparater til behandling af syg-
domme i centralnervesysternet (CNS).

 

Gennem vore produkter og ydelser har vi
høstet bred anerkendelse og respekt, og
Lundbeck fremstår som en veletableret virk-
somhed, der er præget af kvalitet, kreativitet
og etik.

Før Lundbeck er det af afgørende betydning
at øge livskvaliteten for mennesker, som lider
af psykiatriske og neurologiske sygdomme.

I tæt samarbejde med psykiatere og neurolo-
ger arbejder Lundbeck hele tiden for at for-
bedre de eksisterende behandlingsmuligheder,
Vor rolle i den sammenhæng er at udvikle
mere effektive lægemidler med færre bivirk-
ninger og at bidrage til en global udbredelse
af kendskabet til de nyeste behandlingskon-
cepter.

 

En visionær målsætning

Målet er at blive en af verdens førende virk-
somheder inden for behandling af psykiatri-
ske og neurologiske lidelser; et omfattende
og kompliceret forretningsområde, der forsk-
nings- og afsætningsmæssigt kræver en stor
kritisk masse, hvis man skal opnå de ønskede
resultater.

Derfor styrker Lundbeck sin specialiserede
forskning og udvikling, salg og markedsføring.
Det er forudsætningen for at realisere visio-
nen,

Fem indsatsområder

For at føre visionen ud i livet har Lundbeck
fastlagt fem indsatsområder, som hele orga-
nisationen fokuserer på. Det drejer sig om
specialisering, tid, integration, forskning og
resultater.

Specialiseringen inden for behandling af CNS-
relaterede sygdomme skal forstærkes yderli-
gere. Lundbeck er i dag specialist i udvikling
af lægemidler til behandling af en række
psykiatriske lidelser, men når det gælder
behandling af neurologiske sygdomme, er vi
stadig på pionerstadiet. Med øget specialise-
ring bliver det muligt at tilbyde præparater
til behandling af flere sygdomme inden for
CNS-området. Den store koncentration af
viden skaber basis for øget effektivitet, og
Lundbeck er i kraft af sin specialisering en
attraktiv samarbejdspartner for psykiatere
og neuroløger verden over.

Når tid tillægges afgørende betydning, hæn-
ger det sammen med en stadig kortere pro-
duktlivscyklus for medicinske præparater.
Nye og bedre behandlingstilbud erstatter
hinanden i en stadig strøm, og derfor er det
bydende nødvendigt at minimere tidsforbru-
get fra idéerne opstår, til produkterne sendes
på markedet.

Med integration ønsker vi at betragte alle
vore handlinger og aktiviteter som en del af
en større helhed. Faglige og afdelingsbestem-
te barrierer nedbrydes, så medarbejdere med
forskellige erfaringer og kvalifikationer sam-
men fungerer som en helhed, De internatio-
nale datterselskaber integreres yderligere, så

 

hele koncernen fremstår som en fleksibel,
multikulturel enhed. Og sidst, men ikke
mindst, samarbejder vi med psykiatere og
neurologer om at udvikle integrerede be-
handlingsformer, så patienterne får de bedste
muligheder for at leve et godt liv.

Samtidig styrkes forskningen, der er funda-
mentet for Lundbecks virke. Vi skal hele tiden
være et skridt foran vore konkurrenter i udvik-
lingen af nye stoffer og metoder. På den måde
fastholder og tiltrækker vi de dygtigste med-
arbejdere og viderefører vor tradition for ud-
vikling af nye og bedre produkter.

Alt dette kan imidlertid ikke lade sig gøre
uden en sund økonomisk ballast. Enhver kon-
cern med store internationale ambitioner
skal først og fremmest være en god forret-
ning. Derfor bidrager samtlige grene af virk-
somheden til det samlede resultat og skaber
en reel økonomisk vækst.

Et stort skridt nærmere

Med Lundbecks overordnede strategi er der
basis for fortsat international ekspansion.
Gennem organisk vækst eller strategiske alli-
ancer med andre virksomheder vil Lundbeck
således opbygge et globalt netværk til distri-
bution og markedsføring af sine produkter,
Dermed er vi kommet et stort skridt nærme-
re en realisering af vor vision.

specialists in psychiatry

pioneers in neurology

KE rS GES

Mi Our strength is specialisation
MH Speed is our weapon

IE Integration is our goal

HH Results are the measure
(TKT ARS

on HRESE ker T er HT elg

 

Lundbeck er en virksomhed i konstant udvik-
ling. Stigende international konkurrence samt
den fortsatte vækst i antallet af produkter og
markeder stiller store krav til organisationens
fleksibilitet og omstillingsevne. Lundbeck til-
passer løbende sin struktur efter de markeds-
mæssige vilkår og egne forskningsresultater,
så vi også fremover kan fremstå som en
stærk partner, når det gælder behandling af
sygdomme i centralnervesystemet (CNS).

H. Lundbeck A/S ejes 100% af Lundbeck-
fonden, der blev stiftet i 1950'erne af enken
efter virksomhedens grundlægger Hans
Lundbeck. Som fondsejet virksomhed er Lund-
beck i den gunstige situation, at Lundbeck-
fonden over en årrække stort set har tilladt
virksomheden at investere overskud i nye
forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvilket
har gjort det muligt at forfølge snævre stra-
tegiske mål over en længere periode. Ejer-
skabet har med andre ord givet Lundbeck
den fornødne ro til at opbygge sin globalt
anerkendte ekspertise inden for medicinsk
behandling af psykiatriske sygdomme.

Forskning, udvikling og
produktion

Aktiviteterne styres og koordineres fra kon-
cernens hovedkvarter i Valby få kilometer fra
Københavns centrum. Administration, forsk-
ning og udvikling samt den farmaceutiske
produktion er her koordineret i et dynamisk
og inspirerende samspil.

Den kemiske produktion foregår på fabrikker-
ne i Lumsås, 100 km nordvest for København,
og i Seal Sands nær Newcastle i England. Det
er hensigten, at fremtidige udvidelser af pro-
duktionen skal finde sted i Seal Sands, hvor
Lundbeck råder over et stort areal med sær-
deles gode udbygningsmuligheder.

Stavros Sbonias, ”Car”, 1997

Salg og markedsføring

At Lundbeck er en hastigt ekspanderende
virksomhed fremgår blandt andet af antallet
af datterselskaber. Mens koncernen i 1987
kun talte 9 datterselskaber, der hovedsagligt
var placeret i mindre europæiske lande, havde
Lundbeck ved udgangen af 1997 egne datter-
selskaber i 24 lande, således at virksomheden
i dag er repræsenteret i hele Vesteuropa.
Samtidig er udbygningen i Østeuropa i fuld
gang. I det forløbne år etablerede Lundbeck
et datterselskab i Ungarn, og i 1998 kommer
turen til Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Inden
for få år vil hele Europa således være dækket
af egne datterselskaber.

I forbindelse med Lundbecks ekspansion i
Østeuropa er udviklingen i Rusland blevet
fulgt nøje gennem flere år, da det russiske
marked udgør et væsentligt potentiale for
den farmaceutiske industri. | 1997 etablerede
Lundbeck sig i Rusland, og aktiviteterne, der
er gennemført siden da, understreger Lund-
becks muligheder på dette marked, Der er
bl.a. indgået aftale med Serbsky Instituttet,
som er et center for social- og retsvidenska-
belig psykiatri under Sundhedsministeriet.
Formålet er at udvikle videnskabelig research
i klinisk psykofarmakologi med henblik på
introduktion af ny og mere effektiv medicin
til behandling af psykiatriske sygdomme.

ru

ED Ea arr,

I Fjernøsten, Mellemøsten ag Sydamerika
varetages Lundbecks interesser primært af
repræsentationskontorer samt en række
lokale agenter. Lundbeck har i øjeblikket 12
repræsentationskontorer, og der er flere på
vej, da det er planlagt at etablere nye repræ-
sentationskontorer i Kina og Indien i løbet af
1998.

Fremtidens muligheder

På lidt længere sigt er det Lundbecks strategi
at oprette betydeligt flere datterselskaber
på vækstmarkeder verden over. Om 5-10 år
skal datterselskaberne dække potentielt
interessante markeder i Fjernøsten, Mellem-
østen og Sydamerika. En af de store udfor-
dringer bliver at etablere Lundbeck i USA.

I de dele af verden, hvor koncernen ikke er
repræsenteret, sælges og markedsføres Lund-
becks produkter gennem A/S Lundbeck Over-
seas, der har til opgave at identificere og
opdyrke nye markeder. Aktiviteterne styres
fra regionale kontorer i Fjernøsten, Mellem-
østen, Nordafrika og Sydamerika.

 

Koncernstruktur

 

 

Lundbeckfonden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   

 
   

 

 

 

 

Syntesefabrikker
| | | ]
[ sverige || Norge | [ Danmak | | ifriand |
| | ] | ]
| Finland ] | Estland ] | Letland ] | Litauen |] | Rusland ]
| |
| Belgien ] | Holland ] | luxembourg ]
| ] | | |
[| østig | | Polen … ] | - Tjekkiet | | ungam |] | stovakiet | | slovenien ] | Grækenland |
| | ]
] | Spanien ] | Italien ] | Portugal |
| |
| Sydafrika ] I Canada ] | Australien ] | New Zealand ] | Sydamerika ] | Mellemøsten ] | Fjernøsten ]

 

 

De farmaceutiske markedsvilkår

Det globale farmaceutiske marked udgjorde
i 1996 DKK 2.025 mia. med en vækstrate på
3,9%. Markedet fordelte sig med 35% i
Nordamerika, 29% i Europa og 36% i resten
af verden.

I Europa tegner de syv største markeder
Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien,
Spanien, Belgien og Holland sig for mere end
85% af markedet.

Den europæiske farmaceutiske industri var
præget af stagnation i 1993/1994, men er i
de seneste år på vej frem igen. Dog er vækst-
raten i Europa på 4,8% i 1996 fortsat betyde-
ligt lavere end den nordamerikanske vækst-
rate på 8,1%.

Konkurrencen på det europæiske marked er i
de senere år intensiveret, idet myndighederne
tilstræber at fastholde de offentlige udgifter
til sundhedssektoren. Myndighederne har i
høj grad fokuseret på medicinudgifterne, på
trods af den kendsgerning at de offentlige
udgifter til medicin kun tegner sig for en lille
og fortsat faldende del af de totale sund-
hedsomkostninger,

Det globale CNS-marked vurderedes i 1996
til DKK 263 mia,, hvilket svarer til omkring
13% af det totale farmaceutiske marked.
Væksten for de CNS-terapeutiske områder er
22% i Europa og 12% i Nordamerika, hvilket
er betydeligt højere end den samlede vækst
på det farmaceutiske marked. Geografisk set
er de største CNS-markeder Nordamerika og
Europa med henholdsvis 42% og 35%.

Mens myndighedernes regulering har holdt
den årlige vækst på sundhedsområdet på ca.
5%, er CNS-området steget med 12% årligt.
Dette reflekterer delvist den villighed, sund-
hedsmyndighederne har til at anerkende
såvel den terapeutiske som den økonomiske
fordel ved de senest introducerede neurologi-

 

ske og psykiatriske lægemidler som f.eks. anti-
depressiva med en årlig vækstrate på 15%

og atypiske antipsykotika med en vækstrate
på 25%.

Den relativt lange udviklingstid karakteriserer
den farmaceutiske industri. Tidsforløbet - fra
man finder en mulig brugbar kemisk forbin-
delse, og til det færdige lægemiddel kan lan-
ceres - udgør oftest en periode på 8-12 år.

I de første 2-4 år afprøves forbindelsen i labo-
ratoriet for farmaceutisk egnethed og for tok-
sicitet gennem dyreforsøg. Afklaring af virk-
ningen på mennesker vil først finde sted langt
senere i perioden efter forudgående tilladel-
se fra sundhedsmyndighederne. Tilladelsen

er baseret på en ansøgning understøttet af
særdeles omfangsrig dokurnentatian for det
kommende lægemiddels berettigelse. Viser
det potentielle lægemiddel sin berettigelse,
skal der gennemføres omfattende kliniske
undersøgelser på patienter, før der kan ind-
sendes ansøgning til sundhedsmyndigheder-
ne om tilladelse til generel markedsføring.

Patentbeskyttelse for et nyt molekyle er 20
år. Den reelle patentbeskyttelsestid for det
færdige lægemiddel på markedet er imidler-
tid ofte væsentligt kortere, idet udviklingsti-
den fragår de 20 år. Når patentbeskyttelsen
ophører, er generisk konkurrence en alvorlig
trussel.

Lundbecks markedsposition

Lundbeck er en internationalt baseret farma-
ceutisk virksomhed med egne aktiviteter i
hele kæden spændende fra forskning over
udvikling og produktion til salg og markeds-
føring. Lundbeck har været involveret i udvik-
ling af lægemidler til behandling af psykiatri-
ske lidelser siden 1950'erne og har gennem
det sidste årti opnået en gennemsnitlig årlig
omsætningsvækst på mere end 18%. Om-
sætningen i 1997 var DKK 2,6 mia. Denne
vækst er primært opnået ved at styrke Lund-
becks konkurrencegrundlag inden for den far-
maceutiske industri: forskning og udvikling
samt salg og markedsføring.

K. Nathanael, ”Sunset”, 1997

Salg og markedsføring

Salget i 1997 placerer Lundbeck som en af
de førende leverandører af antipsykotika og
antidepressiva i Europa. Siden slutningen af
1980'erne har Lundbeck fulgt en strategi med
fokus på sygdomme i centralnervesystemet
(CNS5), hvilket har resulteret i frasalg af ikke-
strategiske produkter. Lundbeck er sammen-
lignet med konkurrenterne stærkt specialise-
ret og betragtes af vore kunder som en af de
førende udbydere af lægemidler til behand-
ling af depression og psykose i Europa.

Lundbeck har gennem de seneste år udvidet
sine internationale aktiviteter. Af det samlede
salg er mere end 90% placeret i Europa.

Lundbeck var en af de første farmaceutiske
virksomheder, der introducerede SSRI-midler
(Selective Serotonin Reuptake Inhibitor), nem-
lig Cipramild/Seroprame, som har medvirket
til fastsættelse af nye standarder i behandlin-
gen af depression. Cipramilé/Seropram? er
historisk set Lundbecks mest succesfulde pro-
dukt, og mere end 60% af omsætningen
stammer fra dette produkt. Markedssitua-
tionen for Cipramild/Seropram? på de euro-
pæiske markeder er stærkt afhængig af det
antal år, hvori produktet har været markeds-
ført på det individuelle marked. På de marke-
der, hvor Cipramile/Seropram? har været
markedsført i mere end fem år som f.eks.
Sverige, Danmark, Schweiz, Finland og Østrig,
har Lundbeck opnået markedsandele på
mellem 30-55%,. I de lande, hvor Cipramile/
Seropram? er blevet lanceret i de seneste år,
er der opnået markedsandele på op til 15%.

Lundbecks salgs- og markedsføringsindsats er
primært rettet imod et begrænset antal klart
definerede kundesegmenter, som varierer
inden for de enkelte sygdomsområder. Lund-
beck fokuserer på at udvikle og sælge innova-
tive lægemidler inden for psykiatri og neuro-
logi, og disse produkttyper ordineres i høj
grad af specialister, fordi der oftest kræves en
omfattende diagnose og retningslinier for,
hvorledes patienter skal følge behandlingen.
Målgrupperne for markedsføringen er psykia-
triske og neurologiske specialister samt prak-
tiserende læger med særlig interesse for disse
områder.

 

 

I 1997 opfattede førende europæiske psykia-
tere i 15 lande Lundbeck som værende enten
markedsleder eller blandt de tre førende
udbydere inden for det psykiatriske område.

Forskning og udvikling

Gennem de seneste år har Lundbeck haft
stærk fokus på at nedbringe tiden for udvik-
ling af nye produkter. Det har medført, at det
nye antipsykotikum, Serdolect9/Serlect, gen-
nemgik det omfattende kliniske udviklings-
forløb frem til godkendelse på under seks år,
hvilket er særdeles konkurrencedygtigt.

Reduktion af udviklingstid har været mulig i
kraft af en effektiv projektledelse og dygtige
medarbejdere samt omfattende investeringer
i nye forsknings- og udviklingsfaciliteter.

Ud over den organiske vækst inden for forsk-
ning og udvikling har Lundbeck indgået stra-
tegiske alliancer med andre farmaceutiske
virksomheder for at få tilført ny teknologi
samt for at få inspiration til fortsat reduktion
af udviklingshastigheden.

 

Lundbecks forsknings- og udviklingsindsats er
koncentreret om at udvikle nye og innovative
lægemidler til behandling af sygdomme i
centralnervesystemet (CNS). Virksomhedens
unikke ejerskabsstruktur har bl.a. gjort det
muligt at gennemføre langsigtede forsknings-
strategier, hvilket i tidens løb har resulteret i
en række banebrydende CNS-produkter.

Gennem de seneste 40 år har Lundbecks
forskningsprogram bidraget betydeligt til
udviklingen af bedre behandlingsmuligheder.
Hvert præparat udgør et lille skridt i den rig-
tige retning, og Lundbecks samlede produkt-
portefølje repræsenterer et betydningsfuldt
fremskridt i behandlingen af psykiatriske og
neurologiske lidelser.

Således tilbyder Lundbeck effektiv behandling
af en række sygdomme i centralnervesyste-
met såsom skizofreni, depression og panik-
angst. Flere nye præparater er under udvik-
ling.

Lundbecks forsknings- og udviklingsindsats

er rettet mod følgende sygdomsområder:
Alzheimers og Parkinsons sygdom, depression,
angst og skizofreni, Målet er at forbedre livs-
kvaliteten for patienter, der lider af psykiatri-
ske og neurologiske sygdomme, gennem
udvikling og lancering af stadigt mere effekti-
ve CNS-præparater med endnu færre bivirk-
ninger,

Serdolecte/Serlect? lanceret
i størstedelen af Europa

| 1997 lancerede Lundbeck det nye antipsy-
kotikum Serdolecte/Serlecte i størstedelen af
Europa. Udviklingen af Serdolecte/Serlecte
indebærer et stort gennembrud i behandlin-
gen af skizofreni.

Serdolecte/Serlect? adskiller sig markant fra
de klassiske antipsykotika, idet det binder sig
selektivt til de receptorer i hjernen, som
menes at have betydning for udviklingen af
skizofreni.

£ Serdolecte og Serlect? er registrerede varemærker
for sertindol.

=> Cipramile og Seropram? er registrerede varemærker
for citalopram.

Stoffet er mere effektivt og næsten helt uden
de Parkinsons-lignende bivirkninger, der ellers
er kendetegnende for de klassiske antipsyko-
tika, Kombinationen af en veldokumenteret
effekt og god bivirkningsprofil forventes at
medføre væsentlige forbedringer i behandlin-
gen af skizofreni, Den enkelte patient kan
således se frem til bedre livskvalitet, færre til-
bagefald og forbedrede fremtidsudsigter.

Lundbeck har udviklet antipsykotika siden
slutningen af 1950'erne, og sortimentet om-
fatter produkter som Cisordinole, Fluanxole
og Truxal?e, der alle er tilgængelige i flere
forskellige formuleringer, Dette betyder, at
det samme produkt kan anvendes gennem
behandlingens forskellige faser, Fra den akut-
te psykatiske fase til vedligeholdelsesbehand-
ling, hvor det primære formål er at forhindre
tilbagefald.

Ud over de etablerede Lundbeck-produkter
markedsfører selskabet Promonta Lundbeck

i Tyskland tre antipsykotika: Buteridole,
Lyogene og Taxilane, hvoraf specielt Lyogen?
bidrager positivt til Promonta Lundbecks
position på det tyske antipsykotikamarked.

Cipramil?&/Seropramed>> nu
registreret i mere end 50 lande

I løbet af 1997 blev Cipramilé/Seroprame
godkendt i Australien, Holland, Litauen,
Rusland, Colombia, Libanon og Filippinerne,
Ved udgangen af året var Cipramile/Sero-
pramé således registreret i 57 lande verden
over, og i 8 af disse lande indtager produktet
positionen som det førende antidepressivum
på markedet.

Internationalt markedsføres Cipramil?/Sero-
pram? som et præparat, der er specielt vel-
egnet til behandling af ældre, depressive pa-
tienter. Det hænger sammen med, at produk-
tet rummer væsentlige fordele for netop
denne patientgruppe. Det aktive stof i Cipra-
mild/Seropramé: citalopram, er det mest
selektive af de såkaldte SSRI'ere (Selective
Serotonin Reuptake Inhibitor), der på nuvæ-
rende tidspunkt er tilgængelige på markedet.
Præparatet kan derfor tåles af de fleste, og
bivirkningerne er ofte milde og kortvarige.
Derudover har Cipramile/Seropram? en be-
mærkelsesværdig lav risiko for interaktion

 

med andre lægemidler, og der opstår derfor
sjældent problemer, selv om patienten sam-
tidig bliver behandlet med anden medicin.
Dette er faktorer, der gør Cipramile/Sero-
prame specielt velegnet til ældre patienter.

Forest Laboratories, Inc. planlægger at lancere
Cipramile/Seropram? i USA i løbet af 1998,
Registreringsansøgningen til FDA (Food &
Drug Administration) blev indsendt i maj
1997, og en tilladelse til at markedsføre stof-
fet på det amerikanske marked forventes
medio 1998.

Af øvrige citalopram-partnere kan næv-
nes Bayer AG i Tyskland, Recordati Industria
Chimica e Farmaceutica 5. P. A. i Italien,
Prodesfarma, S.A. i Spanien og DuPont
Pharmaceuticals Limited i England.

Lundbeck fokuserer på
fortsat udvikling af banebrydende
behandlingsalternativer

Som supplement til de anerkendte og vel-
etablerede produkter har Lundbeck tre nye
CNS-præparater under udvikling.

Det drejer sig blandt andet om et nyt anti-
demenspræparat til behandling af Alzheimers
sygdom. Stoffet, der indtil videre betegnes
som Lu 25-109, virker i modsætning til de
eksisterende stoffer på markedet direkte på
de cholinerge receptorer, som menes at have
betydning for udviklingen af Alzheimers syg-
dom. Stoffet forventes derfor at kunne for-
bedre patientens kognitive funktioner både
tidligt og sent i sygdommens forløb uden
væsentlige bivirkninger. Endvidere er der håb
om, at Lu 25-109 kan medvirke til at forsinke
sygdommens udvikling. Effekten vil først blive
dokumenteret, når stoffet i 1998 overgår til
de kliniske fase III studier.

Samtidig er der udsigt til en mere effektiv
behandling af Parkinsons sygdom, Parkinsane,
et antiparkinsonstof udviklet af Byk Gulden
Lomberg Chemische Fabrik GmbH og ind-
licenseret af Promonta Lundbeck i forbindelse
med joint venture aftalen i 1994, blev i 1997
lanceret på det tyske marked. Parkinsane har
en god effekt på den rysten, som er et af de
væsentligste symptomer på Parkinsons syg-
dom.

Koprianos, ”Town”, 1996

Endelig er Lundbeck på vej med et lovende
præparat til behandling af angst. Det nye stof
Lu 28-179, som for tiden gennemgår kliniske
fase I studier i England, har i in vivo forsøg
vist en stærkt angstdæmpende effekt, der
kan minde om effekten af benzodiazepiner,
men uden de uønskede bivirkninger. Stoffet
demonstrerer desuden en høj selektivitet og
affinitet for en speciel gruppe receptorer i
hjernen, der gør molekylet unikt sammenlig-
net med alle andre kendte lægemidler.

Oversigt over Lundbecks produkter
Antidepressiva

Cipramild/Seroprame/Ciprame
(citalopram)
Indikation: depression, panikangst

Deprilept?é
(maprotilin)
Indikation: depression

Deanxit?
(flupentixol+melitracen)
Indikation: lettere depression

Dixeran?e
(melitracen)
Indikation: depression

Fluanxolé/Fluanxol? Mite
(0,25mg, 0,50mg, 1mg)
(flupentixol)

Indikation: lettere depression

Noritrené/Nortrilend/Sensavale
(nortriptylin)
indikation: depression

Saroten&/Sarotex?/Redomex?
(amitriptylin)
Indikation: depression

Tymelyte
(lofepramin)
Indikation: depression

 

Antipsykotika

Buronild/Bunilé
(melperon)
Indikation: psykoser

Buteridole
(haloperidol)
Indikation: skizofreni og andre psykoser

Cisordinole?/Clopixold/Ciatyl-7z9
(zuclopenthixol)

Indikation: skizofreni og andre psykoser
samt angst, rastløshed og søvnløshed

Cisordinole Depot/Clopixal? Depot/
Ciatyl-ZØ Depot
(zuclopenthixoldekanaat)

Indikation: vedligeholdelsesbehandling
af kroniske psykoser

Cisordinol-Acutard?/Clopixol-Acutarde/
Clopixol-Acuphase&/Ciatyl-Z-Acuphase?
(zuclopenthixolacetat)

Indikation: akutte psykoser, forværring
af psykotiske tilstande

Fluanxole/Depixol?
(flupentixol)
Indikation: skizofreni og andre psykoser

Fluanxol? Depot/Depixole Inj.
(cis(Z)-flupentixoldekanoat)
Indikation: vedligeholdelsesbehandling
af kroniske psykoser

Lyogen?
(flufenazin)
indikation: psykoser

 

Lyogen? Depot

(flufenazindekanoat)

Indikation: vedligeholdelsesbehandling
af kroniske psykoser

Serdolecto/Serlecté&
(sertindol)
Indikation: skizofreni

Taxilane
(perazin)
Indikation: psykoser

Truxald/Truxaletten?

(chlorprothixen)

Indikation: skizofreni og andre psykoser,
angst og rastløshed, abstinenssymptomer
hos stofmisbrugere

Antiparkinsonmidler

Parkinsan?

(budipin)

indikation: symptomatisk behandling
af Parkinsons sygdom

11

12

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100

3.000

2,500

2,000

1.500

1.000

500

Nettoomsætning (DKK mio.)

1,336

3 |

1993

1994

2.324
1.849 |
1995 1996

2662

1997

Resultat før forskningsomkostninger og resultat af primær drift (DKK mio.)

  

199

19%

3

1994

Kapitalstruktur (DKK mio.)

 

1993

887

 

1994

 

1995 1996

952

  

1.258
1,020

1995 1996

791

1997

903

1.515

 

1997

20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%

 

MM Nettoomsætning

EH Resultat før forskningsomkostninger
E Forskningsomkostninger
Resultat af primær drift

== Forskningsomkostninger
i% af nettoomsætning

HM Kortfristet gæld
ER Langfristet gæld
Hensættelser

EH Egenkapital

Den farmaceutiske industri har de seneste

år gennemgået markante ændringer, der har
medført, at konkurrencebetingelserne er
blevet væsentligt skærpet. I store dele af ver-
den ser sundhedsmyndighederne det som et
mål i stigende grad at reducere de samlede
sundhedsomkostninger. Samtidig skærpes
konkurrencebetingelserne på grund af nye
teknologier, der introduceres med stadig stør-
re hastighed. Endvidere er kravene til udvik-
ling af nye præparater øget, samtidig med at
omkostningerne hertil fortsat stiger.

Til trods for de skærpede konkurrencebetin-
gelser er der på baggrund af en vurdering af
Lundbecks kernekompetencer i de seneste år
arbejdet med en vision om at være blandt
de førende udbydere af lægemidler inden for
psykiatri og neurologi.

Lundbeck har også i 1997 forbedret evnen til
at identificere og udvikle nye lægemidler
inden for psykiatri og neurologi. Dette skyl-
des effektiv projektledelse med vedvarende
fokusering på innovation og effektivitet,
blandt andet med implementering af kombi-
natorisk kemi og styrkelse af den kliniske ud-
viklingsørganisation.

Lundbecks forskning er således rettet mod
nogle af de mest lovende områder inden for
den farmaceutiske industri, Med fokus på
psykiatri og neurologi befinder Lundbeck sig

i en position, hvor virksomheden også i frem-
tiden vil kunne opnå vækst i omsætning og
resultat.

Vigtigste begivenheder i 1997

HM Registreringsansøgning blev indsendt i
maj for Cipramild/Seroprame i USA i
samarbejde med Forest Laboratories, Inc.

Markedsføringsgodkendelse forventes
bevilget i slutningen af 2, kvartal 1998,

HE Registreringsansøgning blev indsendt i
december for Serdolecte/Serlecte i
Sverige og Frankrig samt i en række
østeuropæiske og oversøiske lande.

HE Tilladelse til markedsføring af Cipramile/
Seropramé til behandling af panikangst
blev opnået i Danmark, Finland, Estland,
Tjekkiet, England, Frankrig, Norge, Belgien
og Italien.

EH Positivt frit cash flow på over
DKK 200 mio.

HE Klinisk Fase I studier med et stof til be-
handling af demens er afsluttet med
meget tilfredsstillende resultater, og
Fase II studier er påbegyndt.

BE Klinisk Fase I studier med stoffer til
behandling af henholdsvis angst og
Parkinsons sygdom er startet.

EH EPOS-projektet (European Post-marketing
Observational Serdolecte?/Serlecte
project) blev igangsat sidst på året.
Projektet er bl.a. en epidemiologisk
undersøgelse af skizofrene patienter og
vil være det hidtil største af sin art, idet
projektet vil komme til at omfatte 12.000
patienter fordelt på 400 centre i 13 lande.

IE FDA-godkendelse af produktionsfacilitet
i Seal Sands (England).

HE Opførelse af en bygning på 8.400 m' til
Farmakologisk Forskning i Valby er startet
i oktober. Bygningen forventes klar til
ibrugtagning i begyndelsen af 1999,

EH Lundbeck International Psychiatric
Institute blev etableret i januar med det
formål at udvikle uddannelsesprogrammer
samt afholde seminarer og symposier.

1997 var også året, hvor Lundbecks nye anti-
psykotikum, Serdolecte/Serlecte blev intro-
duceret på en række europæiske markeder.

Fordelen ved Serdolecte/Serlect? er, at præ-
paratet er mere effektivt og har færre bivirk-
ninger end de traditionelt anvendte stoffer,
Serdolecte9/Serlect& er desværre blevet
berørt af den igangværende diskussion om
lægemidlers tendens til at medføre hjerte-
problemer for visse patienter. Lundbeck har
opstillet kriterier for udvælgelse af patienter
til behandling, og patientbehandlingen over-
våges nøje.

Internationalt anerkendte specialister betrag-
ter Serdolecte/Serlecte som fremtidens pro-
dukt til behandling af skizofreni. De vurderer,
at den igangværende diskussion vil bremse
udviklingen og skabe unødig frygt hos en
allerede udsat patientgruppe. For Lundbeck
betyder denne diskussion en langsommere
indtrængen på det europæiske marked.

Resultat

Lundbeck har i de seneste år oplevet en kraf-
tig vækst, og denne udvikling blev fastholdt

i 1997 om end med en lavere stigningstakt i
omsætningen. I 1997 udgjorde omsætningen
DKK 2.662 mio, hvilket svarer til en stigning
på 15% i forhold til året før. Resultat før skat
steg med 28% fra DKK 342 mio. i 1996

til DKK 438 mio. i 1997. Årets resultat efter
skat og minoritetsinteresseandel udgjorde
DKK 294 mio. mod DKK 236 mio. i 1996.

Årets resultat er påvirket af en særlig ned-
skrivning af Serdolecte?/Serlect? varelageret
med DKK 75 mio. Effekten på årets resultat
efter skat udgør DKK 50 mio. Baggrunden
før denne nedskrivning er, at udviklingen i
salget af Serdolect9/ Serlecte på kort sigt
forventes at blive påvirket negativt, dels af
Abbott Laboratories, Inc.'s beslutning om

at trække registreringsansøgningen på det
amerikanske marked tilbage, dels af den
ovenfor nævnte langsommere markedsind-
trængning i Europa. Det lavere salg vil bety-
de, at dele af varelageret vil blive ukurant
som følge af udløb af holdbarhedsperioden.

Årets resultat efter skat er endvidere påvirket
positivt med DKK 51 mio. som følge af fra-
salg af rettighederne til produkterne Keto-
gan? og Bleomycin?. Frasalget er et led i
koncernens fokuseringsstrategi, der indebærer
frasalg af produkter uden for CNS-området.

Resultatet er meget tilfredsstillende i be-
tragtning af Lundbecks vækstsituation, som
er yderst ressourcekrævende for en i global
sammenhæng lille virksomhed, Der er i 1997
stillet store krav til medarbejderne, som gen-
nem deres arbejdsindsats og tilpasningsevne
har æren for det gode resultat.

13

14

2.500

2.000

1,500

1.000

500

450
400
350
300
250
200
150
100

50

900
800
700
600
500
400
300
200

100

Gennemsnitligt antal ansatte

 

1993

 

1994

Anlægsinvesteringer (DKK mio.)

143

1993

Likvider og rentebærende nettolikviditet (DKK mio.)

16,4%

1994

471

 

1993

1994

 

 

1995

1995

554

1995

 

 

1996

1996

1996

 

930

1.073

1997

 

1997

1997

 

18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%

0%

 

El Datterselskaber

E Moderselskaber

HH Anlægsinvesteringer

— %-vis andel af nettoomsætning

M Likvide beholdninger og værdipapirer

Rentebærende nettolikviditet

Den hidtidige medarbejderbonus/overskuds-
disponering, der har eksisteret fra 1994, blev
på generalforsamlingen den 16. maj 1997
gjort til en permanent bonusordning for sel-
skabets medarbejdere. | 1997 udgør bonus
DKK 4,8 mio.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen,

at der af H. Lundbeck A/S" årsresultat på DKK
294 mio, udloddes udbytte med DKK 35 mio.,
mens DKK 259 mio. henlægges til reserverne,

Salget

Fremgangen i omsætningen på 15% skyldes
primært den fortsatte succes med Cipramil?/
Seroprame, som har givet Lundbeck en føren-
de position inden for salget af antidepressiva.
Produktet er koncernens største succes nogen-
sinde og er i stadig vækst. Sammenlignet
med 1996 er salget af Cipramile/Seropram?
steget med 30% til DKK 1,6 mia. I de korn-
mende år forventes væksten at fortsætte,
idet Cipramilé/Seroprame først blev lanceret
på de store europæiske markeder i 1995 og
1996.

Ved udgangen af 1997 var Cipramile/Sero-
prame registreret i 57 lande. | dag er produk-
tet registreret i 63 lande verden over, og i
otte af disse lande er produktet det mest
anvendte antidepressivum.

For Lundbecks øvrige produkter er der tale
om en vækst på 1%, når der korrigeres for
frasalget af rettighederne til Ketogand, og
Bleomycin?,

Lundbeck har ved udgangen af 1997 datter-
selskaber i 24 lande og dækker hele Vest-
europa med undtagelse af Portugal. Samtidig
er udbygningen i Østeuropa i fuld gang, og

i 1997 etablerede Lundbeck eget dattersel-
skab i Ungarn. Med oprettelsen af dattersel-
skaber har Lundbeck formået at gøre Europa
til sit hjemmemarked, Hertil kommer over-
søiske datterselskaber i Canada, Australien,
New Zealand og Sydafrika samt en række fil-
ialer og repræsentationskontorer i Østeuropa,
Mellemøsten og Fjernøsten.

I forbindelse med Lundbecks ekspansion i
Østeuropa er udviklingen i Rusland blevet
fulgt nøje gennem flere år, da det russiske
marked udgør et væsentligt potentiale for
den farmaceutiske industri. | 1997 etablerede
Lundbeck sig i Rusland, og aktiviteterne, der
er gennemført siden da, understreger Lund-
becks muligheder på dette marked.

Salget fordelt på produktområder

 

E Cipramilé/Seropram? 60%
HH Øvrige antidepressiva 9,7%

Serdolecte/Serlecte 0,9%
Hi Øvrige antipsykotika 21,5%
1 Anden omsætning 7,9%

Salget fordelt på markeder

 

I øvrige EU-lande 67,2%
EH Øvrige Europa 16,9%
ME Øvrige verden 9,3%
[4 Danmark 6,6%
Partnerskab

Lundbecks forretningsstrategi fokuserer på
en fortsat international ekspansion gennem
organisk vækst og indgåelse af strategiske
alliancer.

1 1997 ændrede Lundbeck sin strategi for kli-
nisk udvikling således, at Lundbeck fremover

vil bevare kontrollen med den globale udvik-

ling af lægemidler frem til registrering af pro-
dukterne.

I USA har koncernen indgået aftale med
Forest Laboratories, inc. om lancering af
Cipramile/Seroprame, Registreringsansøgning
er indsendt til godkendelse hos de amerikan-
ske sundhedsmyndigheder, FDA, og produktet
forventes at blive lanceret i USA medio 1998.
Cipramile/Seroprame vil blive markedsført i
USA under navnet Celexa?.

Udviklingen af Serdolecte/Serlecte til det
amerikanske marked er sket i samarbejde
med Abbott Laboratories, Inc. Da det ikke var
muligt for Abbott Laboratories, Inc. at opnå
en tilfredsstillende registreringsgodkendelse
for Serdolecte/Serlecte, valgte de i januar
1998 at trække registreringsansøgningen til-
bage med henblik på at udbygge registre-
ringsdokumentationen, således at en tilfreds-
stillende registreringsgodkendelse kan opnås.

I begyndelsen af 1998 ophørte samarbejdet
med Shionogi & Co. Ltd. om udvikling af Ser-
dolecte/Serlecte til det japanske marked.

For at øge markedsføringsindsatsen i Tyskland
for Cipramil&/Seropram? blev der i 1997 ind-
gået en co-marketingaftale for Cipramile/
Seroprame med en af landets førende udby-
dere af CNS-produkter, Bayer AG.

Endelig etablerede Lundbeck i 1996 et sam-
arbejde med den amerikanske virksomhed
Centaur Pharmaceuticals, Inc. om udviklingen
af et nyt stof til behandling af Parkinsons
sygdom. Dette samarbejde ophørte i marts
1998.

Der er i marts 1998 indgået en strategisk
alliance med Forest Laboratories, Inc. med det
formål at skabe en platform for Lundbecks
fremtidige aktiviteter på det amerikanske
marked.

16

Lundbeck International
Psychiatric Institute

Som specialist i psykiatri ser Lundbeck det
som sin opgave at medvirke til udbredelse af
den nyeste viden om forskellige psykiatriske
sygdomme og behandlingsmetoder.

Koncernen besluttede derfor i 1996 at stifte
Lundbeck International Neuroscience Founda-
tion. Fonden er garant for, at aktiviteterne i
Lundbeck International Psychiatric Institute
er behandlingsorienterede og produktuaf-
hængige, og at de har et højt fagligt indhold.
Instituttet har i 1997 udviklet objektive ud-
dannelsesprogrammer, symposier og semina-
rer om specifikke psykiatriske sygdomme.
Der er blandt andet gennemført syv uddan-
nelsesprogrammer inden for området skizo-
freni i løbet af året. Aktiviteterne henvender
sig til speciallæger fra hele verden og er ble-
vet særdeles positivt modtaget. Med tiden

er det planen at udbygge instituttets virke til
også at omfatte neurologi,

Forskning og udvikling

Som en naturlig følge af Lundbecks vision har
virksomheden styrket sin indsats inden for
forskning og udvikling, hvor aktiviteterne er
koncentreret om kerneområderne psykiatri
og neurologi. De igangværende forsknings- og
udviklingsprojekter omfatter epilepsi, depres-
sion, angst, Alzheimers sygdom og Parkinsons
sygdom.

Lundbeck har planlagt at fortsætte udbygnin-
gen af Forskning & Udvikling for at styrke
positionen inden for CNS-sygdomme. For at
sikre overholdelse af internationale standar-
der og høj kvalitet i udviklingsarbejdet er der
foretaget en styrkelse af de kliniske afdelin-
ger i datterselskaberne. Samtidig er der sket
en integration af disse enheder til en samlet
international klinisk udviklingsfunktion.

Der blev i alt i 1997 anvendt. DKK 433 mio. til
forskning og udvikling, hvilket svarer til 16%
af omsætningen mod 14% i 1996. Stigningen
skyldes, at søgningen efter nye molekyler
(potentielle lægemidler) er blevet udbygget,
samt at selskabets udviklingsprojekter er nået

ind i de omkostningskrævende kliniske faser.
Dertil kommer anlægsinvesteringer samt in-
vesteringer i nye teknologier i 1997 på godt
DKK 75 mio.

Lundbecks forsknings- og udviklingsprojekter
vil også fremover være baseret på et viden-
skabeligt grundlag og med et markedsdrevet
fokus. Samtidig foretages der en løbende vur-
dering af mulighederne for indlicensering af
nye teknologier og stoffer i det tidlige udvik-
lingsforløb for at sikre en effektiv anvendelse
af forskningsressourcerne.

Produktion

De seneste års stigende salg har medført et
behov for at øge produktionskapaciteten. Den
kemiske produktion i Seal Sands (England) og
i Lumsås samt den farmaceutiske produktion
i Valby er således løbende blevet udbygget, så
den kan stå mål med efterspørgslen.

Produktsortimentet er blevet optimeret med
henblik på yderligere produktivitetsstigninger.
Som supplement til den øgede kapacitet er
der indgået produktions- og leveringsaftaler
med diverse underleverandører. Herved er
Lundbeck sikret mulighed for hurtig markeds-
tilpasning.

Dele af produktionsanlægget i Seal Sands
(England) blev i 1997 godkendt af FDA med
henblik på produktion af bulkleverancer til
det amerikanske marked.

Investeringer

Forbedring og udbygning af koncernens infra-
struktur har i de seneste år krævet store in-
vesteringer med samlede anlægsinvesteringer
for 1997 på DKK 188 mio. De større investe-
ringer er og vil i de kommende år være foku-
seret på faciliteter til forskning og udvikling,

Ændring af regnskabspraksis

Lundbecks regnskab er i 1997 udarbejdet
efter International Accounting Standards.
Med Lundbecks stigende globalisering er det
afgørende, at Lundbeck anvender en regn-
skabspraksis, der er international. Den ændre-
de regnskabspraksis har meget begrænset
effekt på resultatet i 1997, idet resultatet kun

 

 

 

reduceres med DKK 3 mio, Selskabets egen-
kapital er ved udgangen af 1997 øget med
DKK 106 mio. som følge af praksisændringen.

Forventninger til 1998

Lundbeck forventer, at koncernens positive
forretningsmæssige udvikling fortsætter i
1998. Markedsføringen af Cipramile/Sero-
pram? på såvel etablerede som nye markeder
vil fortsat have høj prioritet, og det samme
gælder den videre lancering af Serdolecte/
Serlecte. | den forbindelse vil den europæiske
salgsorganisation blive styrket. For begge pro-
dukter gælder, at øgede markedsandele på de
store europæiske markeder udgør en stor ud-
fordring såvel som et stort potentiale.

Lundbeck forventer at kunne fortsætte væks-
ten i salget, som i 1998 skønnes at blive over
DKK 3 mia., svarende til en stigning på 20-
25%. Desuden forventes en fortsat vækst i
resultatet af primær drift.

Blandt de vigtigste planlagte aktiviteter i
1998 kan nævnes:

E Implementering af en distributions-
strategi for det amerikanske marked,

HH Flere udviklingsprojekter forventes at
afslutte de kliniske udviklingsfaser I og II,
hvorefter viden om stoffernes virkning i
patienter vil være opnået.

E Mulig børsnotering af H. Lundbeck A/S.

Bestyrelsen

Næstformanden i H. Lundbeck A/S bestyrel-
se, civilingeniør Jørgen Fakstorp, der fyldte 75
år den 2, januar 1998, udtræder af Bestyrel-
sen på generalforsamlingen den 24. april
1998 som følge af aldersgrænsen for besty-
relsesmedlemmer. Siden 1983 har Jørgen
Fakstorp som bestyrelsesmedlem og senest
som næstformand bidraget til den positive
udvikling, som Lundbeck har gennemgået.
Jørgen Fakstorps indsigt i og lange erfaring
inden for medicinbranchen har været af
afgørende betydning for Lundbecks udvikling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Windows”, 1995

.

kidis

Spyros Lou

17

18

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ledelseserklæring

Lundbeck betragter åbenhed om miljø- og arbejdsmiljøforhold som en integreret del af virksom-
hedskulturen. Derfor har vi nu udarbejdet vor tredie miljøberetning, der er tænkt som informa-
tion til vore kunder, myndigheder og andre interessenter.

Vi har i 1997 fået en total-miljøgodkendelse af virksomheden i Valby, og vi forventer i løbet af
1998 at få fornyet vor eksisterende godkendelse af fabrikken i Lumsås.

Heri fastlægges rammerne for virksomhedens aktiviteter, ligesom der er indbygget en række
handlingsplaner til forbedring af virksomhedens miljøforhold. For at sikre at målene bliver nået,
Samt at den fremtidige løbende forbedring af miljøforholdene bliver fastholdt, er det nødven-
digt, at ledelsen har et værktøj til at styre udviklingen med.

Dette, sammenholdt med det forhold at der i virksomheden arbejdes med en lang række kemi-
ske stoffer, der påvirker arbejdsmiljøet, har betydet, at vi finder det formålstjenligt at etablere et
fælles miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem.

Lundbeck er en farmaceutisk virksomhed, som efterlever reglerne for GMP (Good Manufacturing
Practrice), der fastlægger dokumentationsniveauet for at sikre ensartet, høj kvalitet i produktio-
nen, Et miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem vil ligge i naturlig fortsættelse af disse regler.

Systemopbygningen er nu så langt fremme, at der i 1998 vil blive iværksat et pilotprojekt på
fabrikken i Lumsås.

Endvidere vil vi fokusere specielt på udviklingsfasen, hvor virksomhedens nye produkter bliver
syntetiseret, afprøvet og udviklet til færdig produktion, idet det er her, den fremtidige miljø- og
arbejdsmiljøbelastning fastlægges. Her er der mulighed for at søge miljø- og arbejdsmiljømæs-
sigt uønskede stoffer substitueret og dermed skabe optimale miljøforhold ved den fremtidige
produktion.

Det er vigtigt med en indsats netop i udviklingsfasen, idet det efter den lange afprøvnings- og
registreringsfase er vanskeligt og meget omkostningskrævende at ændre på fremstillingsmeto-
den.

For Lundbeck har miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål altid været omfattet med stor opmærksom-
hed. Det er vort ønske, at vi gennem de nye aktiviteter kan blive endnu bedre, end det er tilfæl-
det i dag, til at agere på de to områder.

Erik Sprunk-Jansen
Koncernchef

 

Miljøberetning 1997

Lundbeck har i 1997 fortsat udviklingen med
opbygning af et miljø- og arbejdsmiljøledel-
sessystem, som skal sikre, at virksomhedens
ledelse har et værktøj til effektiv styring af
udviklingen til efterlevelse af de godkendte
politikker.

Miljøpolitik

Det er Lundbecks holdning:

I systemopbygningen er der lagt vægt på, at
der ikke kun er tale om et styresystem, men
om et ledelsessystem, der matcher Lund-
becks ledelse af andre områder såsom kvali-
tet og økonomi.

Det er afgørende, at virksomhedsledelsen har
kendskab til niveauet og indsatsen for dels at

H at der løbende skal ske en vurdering af vor belastning af det Create eat ZR

HL at der, efter en teknisk og økonomisk vurdering, skal foretages Uenldedys

USE NESS UNG: SEES LN gate] ter R

ENE SEE ES EGE ILSE

SS NSA SØL El UN SIDE

NÆSE SSL produktionsmålene kan anses for

at være opfyldt.

EET SEELEUSSSuES myndighederne
samt over for det omgivende samfund om miljøspørgsmål.

at der skal ske en uddannelse af medarbejderne for at sikre, at der handles
miljømæssigt forsvarligt, og at interne og eksterne regler efterleves.

NOS SUE T

For Lundbeck er det af afgørende betydning, at virksomhedens arbejdsopgaver løses,
Eee RE Le USING bSL.S

Det er Lundbecks hensigt at betragte opfyldelsen af arbejdsmiljøloven som værende
minimumskrav, der ikke i sig selv opfylder sigtet med STEL

Godkendt af Lundbecks Bestyrelse 1994.

 

kunne planlægge den overordnede koordine-
rende indsats og fastlægge ambitionsniveau-
et og dels at kunne respondere på de ekster-
ne henvendelser, der rettes til virksomheden
om dens miljø- og arbejdsmiljøforhold.

Lundbeck har den fordel, at virksomheden i
stor udstrækning selv står for forskning i og
udvikling af såvel virksomhedens produkter
som produktionsudstyr og arbejdsgange. Det
er af stor betydning, at vurdering af miljø- og
arbejdsmiljøforhold specielt indgår i dette
arbejde, således at eventuelle problemer fore-
bygges på et tidligt tidspunkt, inden forhol-
dene endeligt fastlægges.

Ledelsessystemet skal lægge særlig vægt på
dette aspekt.

Gennem 1997 har en projektorganisation
arbejdet på en afklaring af rammerne og
betingelserne for systemet. Herunder har der
været sat fokus på at udmønte politikkerne i
strategier samt på at beskrive de overordnede
rammer, således at de er i overensstemmelse
med virksomhedens øvrige ledelsesprincipper.

Miljø- og arbejdsmiljøstrategier

Strategierne tager udgangspunkt i, at der for
at efterleve politikkerne må udvises en aktiv
ledelse inden for områderne miljø og arbejds-
miljø for at sikre, at eventuelle problemer
forebygges eller behandles systematisk og
kvalificeret. Dette skal gøres i klare og vel-
ordnede organisatoriske rammer, og enhver
indsats skal planlægges.

Eventuelle problemer løses mest effektivt,
hvor årsagerne til deres opståen findes. Det
er derfor væsentligt, at miljø- og arbejdsmil-
jøarbejdet fungerer lokalt i et samspil mellem
ledelse og ansatte på tværs i organisationen
og med støtte fra ekspertfunktioner.

For at sikre et velfungerende samspil er der
behov for effektiv kommunikation samt
opfølgning og justering.

Strategiernes elementer vil blive uddybet i
konkrete mål og handlingsplaner for indsat-
sen i forbindelse med den trinvise implemen-
tering, som påbegyndes i 1998.

19

20

Anonym, "Journey", 1992

 

 

Generelt om Lundbeck

Lundbeck har hovedkontor i Valby med ledel-
Se, administration, salg og marketing, Her
foregår størstedelen af virksomhedens forsk-
ning, udvikling og farmaceutiske produktion.
Egenproduktion af aktive stoffer foregår på
Lundbecks fabrikker i Lumsås på Sjællands
Odde og i Seal Sands i England.

Valby

Forskning og udvikling gennemfører udvikling
af nye produkter, spændende fra medicinal-
kemisk forskning, udvikling og afprøvning af
nye stoffer, til klinisk forskning, hvor stoffer-
nes egenskaber over for patienter dokumen-
teres,

Medicinalkemisk Forskning udvikler produk-
tionsmetoder med henblik på valg af miljø-
mæssigt acceptable synteseveje og forbere-
der produkterne til farmaceutisk produktion,

Farmaceutisk Produktion fremstiller færdig-
produkter i form af tabletter og sterile opløs-
ninger,

 

Ved tabletproduktion blandes aktivt læge-
middelstof med inaktive hjælpestoffer og
komprimeres til tabletkerner. Efterfølgende
gennemføres en filmcoatning eller sukker-
dragering.

Sterile opløsninger fremstilles primært til
brug som injektionsmedicin,

Lumsås og Seal Sands

En række af de aktive lægemiddelstoffer, som
anvendes ved fremstillingen af farmaceutiske
produkter, produceres i Lumsås eller Seal
Sands. | Lumsås er endvidere placeret et pilot-
anlæg for procesudvikling, inden fremstillin-
gen af nye stoffer overføres til produktions-
anlæggene.

Relativt simple kemiske stoffer opbygges
trinvist til komplicerede forbindelser -
lægemiddelstoffer - under anvendelse af
en række hjælpestoffer. De væsentligste
hjælpestoffer er opløsningsmidler, syrer og
baser, filter-materialer og procesvand,

Produktionen omfatter en lang række stan-
dardprocesser som kemisk syntese, destilla-
tion, filtrering og tørring. Fremstillingen fore-
går batchvis og i kampagner.

 

 

K. Fyra, ”Abstract”, 1994

Ofte foregår de første trin i processen i Seal
Sands, hvorefter færdiggørelsen til det aktive
lægemiddelstof gennemføres i Lumsås.

Organisation

Miljø- og arbejdsmiljøafdelingerne er samlet i
ét funktionsområde med ansvar for den over-
ordnede koordinering af indsatsen i organisa-
tionen.

Forpligtelser

Lundbecks miljøforhold er reguleret af god-
kendelser givet efter miljølovskomplekset.
Godkendelserne fastlægger en række vilkår
for virksomhedens aktiviteter samt handlings-
planer til forbedring af miljøforholdene.

Lundbecks arbejdsmiljø er reguleret af
arbejdsmiljøloven samt vilkår fastlagt i en
række godkendelser.

Lundbeck har tilsluttet sig Responsible Care-
programmet, der er udarbejdet af CEFIC
(sammenslutningen af kemisk industri i
Europa). Programmet giver retningslinier for
udvikling af den kemiske industris miljø- og
sikkerhedspolitik.

Lundbeck har tiltrådt en frivillig aftale om
reduktion af VOC-emission (Volatile Organic
Compounds) til atmosfæren fra den kemiske
industri, som Foreningen af Danske Kemiske
Industrier (FDKI) har indgået med Miljø-
ministeriet. Samlet set bliver denne aftale
overholdt. Med Lundbecks kraftigt stigende
produktion har vi ikke kunnet indfri det for-
ventede resultat i 1997. Der er imidlertid
igangsat ændringer, som vil reducere emis-
sionen, således at denne i løbet af 1998 vil
komme nær det aftalte.

Der har i 1997 været tre mindre overskridel-
ser af gældende miljøgodkendelser for spilde-
vandsudtedning - to i Lumsås og en i Seal
Sands - som dog på ingen måde har haft kon-
sekvenser for vandmiljøet i de to lokaliteter,

 

 

 

 

 

Afgrænsning/omfang

Der er i denne miljøredegørelse givet en sam-
let redegørelse for Lundbecks miljøforhold.
Der er i separate miljøbilag givet redegørelser
for anlæggene i henholdsvis Valby, Lumsås og
Seal Sands. Datterselskaber, hvor der kun
foregår salgsaktiviteter, er ikke omhandlet.
Leverandørers miljøforhold, transport samt
redegørelser for forhold omkring fremstilling
af råstoffer er ikke kortlagt.

Der er i EU opmærksomhed om den videre
skæbne af medicinrester i miljøet. Der er i
EU-regi påbegyndt et arbejde med at fast-
lægge undersøgelsesmetoder herfor, ligesom
der udarbejdes retningslinier for beskrivelse
af forventet miljøbelastning fra nye produk-
ter, Dette arbejde er langt fra afsluttet, hvor-
for der i denne beretning ikke er fokuseret på
dette område.

Lundbeck har en velfungerende sikkerheds-
organisation suppleret med en central eks-
pertise, som registrerer og afrapporterer alle
relevante parametre til myndighederne.

Arbejdsmiljøforholdene er i øvrigt ikke be-
skrevet særskilt i denne redegørelse, idet
det er virksomhedens opfattelse, at de tradi-
tionelie arbejdsmiljøindikatorer, såsom antal
arbejdsskader, kortlægning af støjforhold
samt forhold omkring ensidigt, gentaget ar-
bejde ikke på tilstrækkeligt nuanceret vis er
i stand til at beskrive de arbejdsmiljøforhold,
der er relevante i Lundbeck.

 

 

I årets løb har der sideløbende med det dag-
lige arbejdsmitjøarbejde været gjort en om-
fattende indsats for at få indarbejdet arbejds-
miljøforhold i virksomhedens planlægning,
og som nævnt ovenfor er et fælles miljø- og
arbejdsmiljøledelsessystem under opbygning.

Som et særligt tiltag i forbindelse med virk-
somhedens planlægning er der f.eks. oprettet
en database for kemiske stoffer med specielle
toksikologiske skadevirkninger af betydning
for arbejdsmiljøet samt i samarbejde med en
ekstern konsulent opstillet en søgeprofil for
toksikologiske egenskaber ved udgangsstoffer
for potentielle projektstoffer. '

Hensigten med dette projekt er at give for-
skerne endnu et redskab til sikring af arbejds-
miljøet i forbindelse med planlægning af nye
produkter.

21

22

Resumé af koncernens
miljøforhold

Her gives en kort sammenstilling af koncer-
nens miljødata - uddybende og mere fyldest-
gørende redegørelser for de enkelte områder
er givet i specielle miljøregnskaber, der er ved-
lagt årsberetningen, Miljøregnskaberne kan
også rekvireres ved henvendelse til selskabet.

Lundbecks anlæg er omfattet af miljøgod-
kendelser, der dækker koncernens aktiviteter.
Hovedkontoret i Valby har fået ny godken-
delse i 1997, mens Lumsås-fabrikken forven-
tes at få det i 1998. Begge gadkendelser vil
have rammevilkår, inden for hvilke virksom-
heden kan agere. Seal Sands fabrikken har
fået revideret og udvidet miljøgodkendelsen i
1997,

 

 

 

Lundbeck anvendte til produktion af læge-
midler 3,820 ton råstoffer. Fremstillingen af
de aktive lægemidler foregår ved organisk
syntese af relativt simple organiske molekyler
igennem flere trin til det færdige aktive stof.
Hertil anvendes en relativt beskeden mæng-
de nøgleråvarer. Der anvendes en stor mæng-
de hjælpestoffer ved synteserne. Det drejer
sig om store mængder organiske opløsnings-
midler af petrokemisk oprindelse samt mine-
ralske syrer, baser og salte. Disse hjælpestof-
fer ender som kemisk affald eller i begrænset
omfang i spildevand eller som emission til
atmosfæren.

 

Lundbeck-aktiviteter og placering

 

 

 

 

Salg og marketing.

 

 

 

 

For opløsningsmidler er fordelingen følgende:
Der anvendes 1.515 ton, heraf emitteres til
atmosfæren ca. 77 ton, efter at ca. 200 ton
er afbrændt i luftforbrændingsanlæg. Med
spildevandet udledes 21 ton, mens de reste-
rende ca. 1.200 ton bliver i affaldet, der sen-
des til destruktion primært hos Kommune-
kemi.

De aktive lægemiddelstoffer forarbejdes til
færdige farmaceutiske produkter under an-
vendelse af en række hjælpestoffer, der fun-
gerer som fyldstoffer. Det aktive stof i en
tablet udgør ca. 20%, mens resten består af
fyldstoffer, som overvejende er af vegetabilsk
eller animalsk oprindelse,

Lundbeck har et samlet vandforbrug på ca.
208.000 m', Den overvejende del heraf
anvendes til køling i synteseproduktionen,

mens resten anvendes til procesvand, pro-
duktion af damp, rengøring og sanitære
formål. Ca. 60% stammer fra egne indvin-
dingsboringer.

Lundbeck har et stigende energiforbrug.
1997-forbruget er 15% større end 1996-
forbruget. Årsagen til dette er primært, at
Forskning og Udvikling har udvidet sine ak-
tiviteter med nye laboratoriefaciliteter. De
godkendende myndigheder stiller store krav
til ventilation og opvarmning af bygninger,
med deraf følgende stigning i energiforbru-
get. Energiforbruget til produktionen er stort
set uændret.

 

 

 

 

Miljøparametre 1995 1996 1997

Råvareforbrug i produktionen (ton) 3.500 4.210 3.820
HM heraf opløsningsmidler (ton) 1.205 1,490 1.515
Energiforbrug (MWh) 44.040 51.190 58.540
Vandforbrug (m') 220.800 219.300 207.700
Kemikalieaffald (ton) 2.960 4.470 3.560
Øvrigt affald (ton) 1.150 700 670
Emission til atmosfæren, opløsningsmidler (ton) 75 73 74
Spildevandsudledning (m') 210.400 200.800 203.600
HH heri opløsningsmidler (ton) 17 22 21
HE heri organisk stof, COD (ton) 85 104 108

 

 

 

 

 

Separate indstik for: Valby, Lumsås og Seal Sands findes i lommen på indersiden af bagsiden.

23

Anonym, "Abstract, 1995

The Lundbeck International
Psychiatric Institute

Omfattende undersøgelser foretaget blandt
europæiske psykiatere har dokumenteret et
stort behov for et uafhængigt forum, hvor de
seneste forskningsresultater kan diskuteres,
og hvor der kan skabes en vis grad af konsen-
sus om den bedst mulige behandling.

På basis af disse undersøgelser forpligtede
H. Lundbeck A/S sig i 1997 til at skabe ram-
merne for et sådant forum. Målet er at med-
virke til en forbedring af livskvaliteten for
patienter med sygdomme i centralnervesy-
stemet (CNS). For at nå dette mål blev The
Lundbeck International Psychiatric Institute
(i daglig tale kaldet Instituttet) etableret.

Et uafhængigt fagligt forum

Instituttet har til opgave at udvikle objektive
uddannelsesprogrammer, afholde seminarer,
konsensusmøder, symposier samt udvikle
hjælpematerialer. For at sikre den faglige uaf-
hængighed i forhold til Lundbecks kommerci-
elle interesser overvåges Instituttets aktivite-
ter af et fakultetsråd bestående af førende
eksperter i depression og skizofreni.

 

The Lundbeck International Psychiatric Insti-
tute ejes af H. Lundbeck A/S, men Instituttets
aktiviteter bestemmes og styres alene af The
Lundbeck International Neuroscience Foun-
dation, som juridisk og administrativt set er
fuldstændig uafhængig af H. Lundbeck A/S.
Derved sikres, at aktiviteterne i såvel The
Lundbeck International Neuroscience Foun-
dation som på Instituttet er behandlingsori-
enterede og adskilt fra de mere produktrela-
terede projekter.

The Lundbeck International Neurascience
Foundation's fakultet består i øjeblikket af 67
internationalt anerkendte psykiatere; eks-
perter, der betragter Instituttet som en unik
mulighed for at skabe global konsensus om
diagnostik og behandling af psykiske syg-
domme. Fakultetet rådgiver om de videnska-
belige emner og garanterer for kvaliteten af
det materiale, der produceres i Instituttet.
Alle aktiviteter bliver vurderet, så fakultetet
kan stå inde for det faglige indhold.

Videnskabelige seminarer
Den største aktivitet for Instituttet er udvik-

ling og afholdelse af seminarer. Her samles
læger fra hele verden med det formål at

 

 

 

 

skabe konsensus omkring diagnose, behand-
ling, uddannelse af patienter og pårørende
samt Quality Management inden for den
psykiatriske behandling. Hvert seminar foku-
serer på udvalgte sygdomme i centralnerve-
systemet. Indholdet er baseret på de nyeste
videnskabelige data, og deltagerne er ledende
psykiatere og praktiserende læger.

Seminarerne er således internationale fora,
hvor deltagerne udveksler og diskuterer prak-
tisk erfaring. Der er tale om fire dages work-
shops med 25 deltagere fra fem lande. Del-
tagerne bliver inviteret af Lundbecks datter-
selskaber i samarbejde med lokale Advisory
Boards, organisationer og/eller hospitals-
ledelser.

Alle seminarer er skræddersyede, idet delta-
gerne inden ankomsten har udfyldt omfat-
tende spørgeskemaer, og der fokuseres først
og fremmest på det praktiske aspekt.

| 1997 blev der afholdt 10 seminarer om ski-
zofreni, Hvert seminar var arrangeret som en
interaktiv workshop ved hjælp af avancerede
software programmer. Hele seminaret, det vil
sige alt det videnskabelige materiale, referen-
cer, abstrakter, videoklip, afstemningsspørgs-
mål etc. er således gemt på en CD-ROM.
Dermed udnyttes den moderne multimedie
teknologi som et workshop medium, og hver
deltager kan gå i gang med at etablere lokale
workshops.

| 1997 havde Instituttes seminarer ca. 250
deltagere, og målet er, at når hver deltager
etablerer blot én lokal workshop, når budska-
bet ud til 6.000 personer. Dermed er der
skabt en dominoeffekt eller kaskadeeffekt,
som sikrer, at den konsensus, der er blevet
opnået på seminarerne, spredes videre i
behandlingssystemet.

Uddannelsesprogrammer

Depression

Data fra WHO (World Health Organisation)
viser, at depression er den væsentligste årsag
til manglende arbejdsdygtighed i verden. Man
skønner, at mere end 50 mio, mennesker lider
af denne alvorlige sygdom. Men selv om 10%
af befolkningen ifølge WHO lider af depressi-

on, bliver kun 5% diagnosticeret korrekt, og
kun 3% modtager behandling og det som
regel kun i kortere perioder end anbefalet af
WHO.

Målet med uddannelsesprogrammet DepRe-
lief er at øge den generelle viden om og
erkendelse af depression. Diagnosen skal for-
bedres og behandlingen forlænges i overens-
stemmelse med retningslinierne fra WHO.
DepRelief findes som et interaktivt program
på CD-ROM i lighed med de skizofrenipro-
grammer, der er udarbejdet til seminarerne.
Der bliver specielt fokuseret på behandling af
depression hos ældre, da behovet for en øget
indsats på dette område har vist sig særlig
påkrævet.

Skizofreni

Uddannelsesprogrammet Prelapse er udviklet
med det formål at forbedre livskvaliteten

for personer, der lider af skizofreni. Prelapse
materialet er i 1997 blevet videreudviklet til
også at omfatte de internationale retnings-
linier for behandling med oralmedicin. Sam-
tidig har Prelapse materialet ændret fokus fra
det informative til det operative, så man med
tiden kan måle resultatet af indsatsen, Der er
f.eks. udviklet hjælpeværktøjer, som skal gøre
det lettere for læger, patienter og pårørende
at bedømme graden af symptomerne. End-
videre er der udviklet et værktøj til vurdering
af effekten af uddannelse af patienter/
pårørende.

The Lundbeck International Psychiatric
Institute har således flere projekter og aktivi-
teter i gang. De er alle udtryk for bestræbel-
serne på at leve op til den målsætning om at
forbedre livskvaliteten for patienter med syg-
domme i centralnervesystemet.

Marea eet Gere Ree]
spændende at kunne udveksle erfa-
ringer med kolleger fra UKE
dele af verden! Vi har tilsyneladende
SE KIU REED 45
ERE UDE ASLE
et bestemt emne, men det viste sig
at være en særdeles positiv arbejds-
form. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg
forventede, da jeg tog til Skodsborg
- men jeg er yderst tilfreds med min
uge på Instituttet.”

(Svensk deltager)

"Dette seminar har virkelig potenti-
ale til at hæve standarden for pleje
og behandling af patienter.”
(Australsk deltager)

”Omfattende informationer, værk-
ede SUE
udveksling af viden og erfaring mel-
lem forskellige lande.”

(Polsk deltager)

LETTES ESS SSD
skøn gæstfrihed og stimulerende

GT eee SNE Eee RE SLK US
at afholde lokale opfølgningssemi-
ce

(New Zealandsk deltager)

”leg synes, at gruppearbejdet, hvor
brainstorming udgør en del af lære-
lle SST E ELL særdeles god og
effektiv fremgangsmåde.”
(Australsk deltager)

”Der er afgjort et behov for semina-
rer som dette, hvor man får lejlighed
EL CETEEE LEG
ET ULSESS ØS LEE
punkter og kliniske erfaringer.
Seminarer, der fokuserer på en syg-
NEL SES ER UDESE
større indsigt end overordnede kon-
ferencer.”

(Sydafrikansk deltager)

 

25

26

 

I Grækenland, som i mange andre lande, er
den almene holdning til psykiatriske sygdom-
me præget af fordomme, Der er et udtalt
behov for at provokere samfundets negative
generalisering om psykiske patienter.

Lundbecks datterselskab i Grækenland
besluttede at gøre sit til at ændre holdningen
til psykiatriske patienter og har de seneste to
år arrangeret vandreudstillinger under beteg-
nelsen ”Kunst i psykiatrien”. Udstillingerne
skal ikke blot fremvise de psykiatriske patien-
ters værker, men også sætte fokus på patien-
ternes forhold.

”Kunstværkerne er blevet samlet som en
regulær kunstudstilling, Målet er at vise i
praksis, at psykiatriske patienter fungerer
socialt og kan være mere produktive, hvis de
får større opbakning fra befolkningen og fra
organisationer som vor,” forklarer John Bo
Jacobsen, der er administrerende direktør for
Lundbeck Grækenland.

”Vi ønsker at skabe opmærksomhed omkring
de sociale fordomme, der knytter sig til psy-
kiatriske patienter, og som tvinger dem ud i
samfundsmæssig isolation, På udstillingerne

. har de besøgende lejlighed til at se patienters

positive og kreative side. Det rykker for-
håbentligt ved beskuerens egne fordomme,”
fortsætter han.

Når kunst og psykiatri
smelter sammen

Det første, Lundbeck Grækenland gjorde, var
at sammensætte et ekspertpanel bestående
af syv anerkendte kunstnere, kunstanmeldere
og psykiatere. Deres opgave var så at få kunst
og psykiatri til at smelte sammen.

”Det er første gang, at en samling kunstvær-
ker udført af psykiatriske patienter fra hele
Grækenland udstilles på denne måde. Mange
af værkerne kan måle sig med kendte kunst-
neres værker i et hvilket som helst galleri,"
udtaler Haris Kampourides. Han er selv en
respekteret kunstanmelder, tidligere rådgiver
for det græske nationalgalleri og ledende
medlem af den ekspertgruppe, der stod for
udvælgelsen af kunstværker til Lundbecks
udstilling.

Det andet ledende medlem af ekspertgrup-
pen, Dr. Aris Liakos, der både er professor i
psykiatri ved Ioannina Universitetet og selv
en habil maler, ser sagen fra patienternes
synsvinkel.

"De udstillede kunstværker synes at bekræf-
te, at jo friere og jø mere ligeværdige psykia-
triske kunstmalere føler sig, jo mere kan de
udrette,” siger Dr. Liakos i en kommentar til
kunst som udtryksmiddel for psykiatriske
patienter.

Landsdækkende kampagne

Planen med de to første udstillinger har
været at nå ud i alle dele af landet og bringe
kunstværkerne ud af hospitalsmiljøet og ind i
hjertet af lokalsamfundet, Den første vandre-
udstilling strakte sig fra oktober 1996 til juni
1997 og besøgte i alt syv græske byer.
Turnéen sluttede i Thessaloniki, der var euro-
pæisk kulturby i 1997, Den anden vandreud-
stilling startede i efteråret 1997 og fortsæt-
ter gennem seks græske byer frem til som-
meren 1998.

Til hver udstilling er der indsamlet ca. 400
malerier fra 13 rehabiliteringscentre over hele
landet. Ekspertpanelet har så valgt 60-70
værker, som repræsenterer et bredt udsnit af
udtryk og stilarter, Kunstnerne har selv sat de
fleste værker til salg, og samtlige malerier fra
den første udstilling blev solgt i løbet af tur-
néen. På den led har initiativet været en stor
succes,

Giannis Papadakis, ”Abstract”, 1997

”Det var et omfattende arbejde at finde vær-
ker til den første udstilling. Vi måtte besøge
alle de lokale institutioner for at fremlægge
ideen. Det gik meget nemmere anden gang,
hvor vi i højere grad blev kontaktet af institu-
tioner og kunstnere, der gerne ville medvirke.
Vi var navnlig glade for, at seks psykiatriske
kunstnere, der er integreret i samfundet, på
eget initiativ kontaktede os og bad om at
måtte deltage i den anden udstilling,” siger
John Bo Jacobsen.

Styrkelse af det lokale
samarbejde

Udstillingerne afholdes i samarbejde med de
løkale myndigheder, der stiller lokaler til
rådighed. Til åbningsdagen inviteres byens
honoratiores, læger, patienter og deres famili-
er samt journalister.

”Det, at udstillingen holdes i offentligt regi,
betyder, at vi kan involvere de lokale myndig-
heder i projektet. Det har i sig selv en meget
positiv indvirkning på samspillet mellem
myndigheder og institutioner,” siger John Bo
Jacobsen.

Den enkelte udstilling er 7-10 dage i hver by.
Patienter fra lokale psykiatriske institutioner,
heriblandt mange af kunstnerne, hjælper til
med at sætte udstillingen op eller viser
besøgende rundt.

Succesrigt initiativ

Der er ingen tvivl om, at vandreudstillingerne
har været en kolossal succes, og at de har
vakt stor opmærksomhed i de græske medier.
Det har givet anledning til avisoverskrifter
som ”Kunst - en forbundsfælle for psykiatri-
en” og "Psykiatrisk patient er ikke ensbety-
dende med morder”. TV og radio har videre-
bragt udstillingens hovedbudskaber.

 

”Vor erfaring fra den første udstilling har
gjort, at vi bliver nødt til at fortsætte. Vi må
hele tiden udfordre den vanetænkning, der
medfører en samfundsmæssig diskrimination
af medborgere, der lider af en psykiatrisk syg-
dom,” siger Dr. Liakos.

Udstillingerne har ikke kun skabt seriøs
offentlig debat om psykiatriske patienters
forhold. De har også ydet et betydeligt bidrag
til kunstens verden. ”Hvis de psykiatriske
kunstnere fortsætter med at skabe malerier
af denne kvalitet, kan vi roligt sige, at kun-.
sten har fået tilført nyt blod,” siger Haris
Kampourides.

Endelig har arrangementerne været medvir-
kende til at forbedre Lundbecks image blandt
læger og offentlighed i Grækenland.

”Medicinalfirmaer har generelt ry for at
tænke mere på deres indtjening end på pati-
enterne. Men med dette initiativ har vi vist,
at Lundbeck er en virksomhed, der føler et
ansvar for såvel mennesker som samfund,”
siger John Bo Jacobsen.

 

28

 

 

Er fe. Edt Vie "60. Gommuniestor - He

 

 

 

Fod de bod ik &
Ban Reload" Home Search Gude" Pin Secuip Sko
Bo Sl ke. Netste:f http://www. psychiatrytink.com
Intsrnet (4 Loakup GÅ NewkCool g Netcaster

  
  
   

 

 

 

Psychiatry
. Welcome to PsychiatryLink
- The on-line information
resource for practising
psychiatrists

        

 

 

PsychiatryLink is being developed
in collaboration with an
international group
of psychiatrists

[Pjofessionat Resources Psychotropics Database [Sgeciat Features [Events Calendar Hlundveck Education [ ƣ

 

[Régutar Columns (Best Practice Guidelines [Mådia Archives HlHundbeck Portfolio Hlundveck Links

 

lg rumme te ” j
orm == — >

http://www.psychiatrylink.com åbner mulighed for brugerregistrering eller for at sende en e-mail til adressen: psychiatrylinkelundbeck.com.

 

  

 

 

 

 

 

 

Lundbeck præsenterer
http://www.psychiatrylink.com

Ved udgangen af 1997 afsluttedes arbejdet
med den første version af Lundbecks nye
internetside, PsychiatryLink.

PsychiatryLink er udviklet i samarbejde med
en gruppe psykiatere med henblik på - via
den nyeste teknologi - effektivt at imøde-
komme vore kunders daglige informations-
behov samt ønsket om at debattere faglige
spørgsmål med kolleger på tværs af lande-
grænserne. Det var et klart formuleret mål
for Lundbeck optimalt at udnytte de mulig-
heder, internettet giver for at udbrede kend-
skabet til Lundbeck, herunder mere specifikt
kendskabet til vore produkter og uddannel-
sesprogrammer.

Internetsiden bliver tilgængelig for udvalgte
internetbrugere i begyndelsen af 1998, dvs.
psykiatere, neurologer og læger i øvrigt med
interesse for de problemstillinger, der knytter
sig til behandlingen af psykiatriske lidelser.
Derudover vil Lundbecks medarbejdere få ad-
gang til siden,

Det anslås, at et gennemsnit på 20-30% af
de europæiske psykiatere jævnligt benytter
internettet, dvs. enten dagligt eller ugentligt.
En tilsvarende stor del planlægger at anvende
mediet i fremtiden. Dertil kommer, at i alt
20-25% af alle søgninger på internettet har
med sygdom og sundhed at gøre. Så omend
internettet stadig er i sin vorden, er det klart,
at mediet allerede er, og i tiltagende omfang
vil udgøre, en vigtig konkurrenceparameter
for lægemiddelindustrien.

I kolonnen til højre vises nogle af de mulig-
heder, den første version af PsychiatryLink
tilbyder sine brugere. Det er imidlertid inten-
tionen, at internetsiden skal opdateres hyp-
pigt for på at skabe et levende forum, som
kan medvirke til at styrke Lundbecks position
som en værdifuld samarbejdspartner for den
psykiatriske profession. Fremtidigt indhold
planlægges i nært samarbejde med en række
ledende psykiatere, blandt andet med ud-
gangspunkt i de tilbagemeldinger, vi løbende
modtager fra brugere af PsychiatryLink.

PsychiatryLink indeholder

en række tilbud; blandt andet
er det via internetsiden
Fr Eve

ideel DATE ENT se] Ta SS
Fotcele [TI er='g

STEEN ET Se USE
om blandt andet EPOS (se side 30)

HM få en grundig introduktion til
Lundbeck International Psychiatric
Institute og uddannelsesprogram-
mer i dette regi

HH nedtage korte præsentationer ved-
rørende udvalgte problemstillinger
inden for psykiatrien

E få adgang til en elektronisk version
af Psychotropics, som er en omfat-
rele SULTE Tele
psykofarmaka på markedet

EM læse udvalgte artikler af ledende
eksperter på området

EH /å et overblik over internationale
møder og adresser

M få et overblik over og direkte
adgang til andre internetsider af
re:

ORGEL SE
Foli el ces l ter ol TE: [el]

MM Kontakte lokale Lundbeck-selskaber
via e-mail

 

29

30

EPOS: European Post-marketing
Observational Serdolect?/Serlect&
project: Øget indsigt i behandling
af skizofrene patienter

Af afdelingsleder Allan Wehnert,
International Klinisk Forskning-Psykose.

Lundbeck opnåede i 1997 tilladelse til at mar-
kedsføre Serdalecte/Serlect? - et nyt anti-
psykotisk lægemiddel fra egen forskning - i en
række europæiske lande, Serdolecte/Serlecte
anvendes til behandling af skizofreni, hvor det
er et potent lægemiddel med effekt på såvel
positive som negative psykotiske symptomer.
En særlig fordel ved Serdolecte&/Serlecte er
en meget lav forekomst af ekstrapyramidale
bivirkninger i forhold til traditionel behand-
ling.

Et nyt lægemiddel godkendes af sundheds-
myndighederne på baggrund af velkontrolle-
rede kliniske afprøvninger, hvor det nye læge-
middels effektivitet og sikkerhed klarlægges.
Betingelserne for et lægemiddels godkendelse
er beskrevet i produktinformationen.

Patienter, der indgår i de kliniske undersøgel-
ser, udvælges dels på baggrund af meget
strenge kriterier for at beskytte de patient-
grupper, der umiddelbart ikke vil have gavn af
behandlingen, og dels for at lette fortolknin-
gen af de indsamlede data, Den undersøgte
population bliver derfor meget ensartet og vil
af den grund være anderledes sammensat
end de, der senere vil blive behandlet med
det nye lægemiddel.

Efter markedsføringstilladelse er opnået, an-
vendes lægemidlet bredt og til et meget stort
antal patienter. Det er først på dette tids-
punkt, det kan konstateres, om et nyt læge-
middel lever op til de anbefalinger, som sund-
hedsmyndighederne har godkendt. Visse virk-
ninger af et nyt lægemiddel viser sig måske
først, når det anvendes af en stor heterogen
patientpopulation. Dette gælder eksempelvis
sjældne bivirkninger.

Prospektiv undersøgelse

For at undersøge ovennævnte forhold nær-
mere har Lundbeck iværksat en prospektiv
kohorteundersøgelse, dvs. en undersøgelse af
veldefinerede patientgrupper, som har fået
kodenavnet EPOS-projektet: European Post-

 

marketing Observational Serdolecte/Serlecte
project. EPOS-projektet vil, ud over at udbyg-
ge sikkerhedsdatabasen for Serdolecte/Ser-
lecte, tilvejebringe den mest omfattende epi-
demiologiske database af skizofrene patienter
i Europa.

Den eksisterende viden om skizofrene patien-
ters nuværende behandlingsmønstre, her-
under faktorer der påvirker behandlingsresul-
taterne, er i dag yderst begrænset.

En stor epidemiologisk undersøgelse af skizo-
frene patienter, hvor der foretages en struk-
tureret dataindsamling af lægemidlers bivirk-
ninger og sikkerhed, vil være særdeles værdi-
fuld. En sådan undersøgelse vil kunne belyse
frekvensen af andre sygdomme has skizo-
frene, hvor f.eks. hjerte-kar-sygdomme og
cancer forekommer langt hyppigere end hos
raske personer. Dette er en særdeles relevant
viden i forbindelse med de kardiovaskulære
bivirkninger, der ofte er forbundet med be-
handling med neuroleptika.

Resultatet af omhyggeligt indsamlede, pro-
spektive data fra en stor gruppe af skizofrene
patienter kan yderligere bidrage til et øget
indblik i sundhedssystemets ressourceforbrug
og patienternes behov. Informationer der er
essentielle for en optimal behandling af ski-
zofrene patienter ud fra et sundhedsmæssigt
og socialt perspektiv.

Formål og udformning

Hovedformålet med EPOS-projektet er at til-
vejebringe yderligere oplysninger om Serdo-
lecte/Serlectes sikkerhedsprofil under daglig
klinisk brug samt at vurdere disse resultater

i relation til en referencegruppe bestående
af tilfældigt udvalgte skizofrene patienter. Et
andet formål med undersøgelsen er at øge
den epidemiologiske viden om skizofrene
patienter og deres behandling. Undersøgelsen
er i øjeblikket den eneste af sin art inden for
det skizofrene sygdommsområde og vil tilveje-
bringe vigtige data, som kan anvendes af
psykiatere og andre psykofarmakologiske
forskere over hele verden, Alene på grund af
dets størrelse samt inklusion af en reference-
population er EPOS-projektet i øjeblikket det
mest ambitiøse projekt inden for området.

Giannis Pachis, ”Excommunication”, 1997

EPOS-projektet er, i modsætning til den kon-
trollerede kliniske afprøvning, designet som
en såkaldt ”naturalistisk” undersøgelse,
Naturalistiske undersøgelser har stor betyd-
ning inden for den medicinske epidemiologi,
idet man ved denne observationsform ikke
influerer på behandlingen af patienterne. Der
vil udelukkende indsamles naturalistiske data,
som beskriver patientens behandling og
lægens kliniske praksis. Undersøgelsen vil der-
for give et mere realistisk og objektivt billede
af den daglige behandlingssituation, end den
kontrollerede kliniske afprøvning er i stand til.
Derfor får patienterne bl.a. ordineret deres
medicin på sædvanlig vis (f.eks. fra et apotek
eller et hospital) og tager den dosis, der an-
befales i normal psykiatrisk praksis.

EPOS-projektet omfatter to uafhængige ko-
horter af skizofrene patienter: en Serdolect-
kohorte (4.000 patienter) og en reference-
kohorte (8.000 patienter). Serdolect-kohorten
består af skizofrene patienter, hvor lægen har
besluttet at ordinere Serdolect& som led i
den sædvanlige behandling af patienterne.

Reference-kohorten består af tilfældigt ud-
valgte skizofrene patienter, som identificeres
via lodtrækningsprincippet uden brug af klini-
ske udvælgelseskriterier. Dette gøres for at
sikre en objektiv udvælgelse af en repræsen-
tativ kohorte af skizofrene patienter.

Fordobling af klinisk database

EPOS-projektet sigter på at fordoble den
kliniske database for Serdolect-behandlede
patienter. Det er planen at rekruttere 12.000
skizofrene patienter fra omkring 400 centre
i 13 europæiske lande, Den enkelte patient
vil blive fulgt i en periode på min, et år, dvs.
i yderligere 12 måneder, hvis patienten skif-
ter antipsykotisk behandling i løbet af de
første 12 måneder. Projektet sendes til rele-
vante etiske komitéer i de enkelte lande.

Ved at inkludere dobbelt så mange patienter
i referencekohorten i forhold til Serdolect-
kohorten bliver det muligt at identificere
undergrupper i de to kohorter med fælles
karakteristika, f.eks. med henblik på sammen-
ligning af undergrupper af patienter uden
kardiovaskulære sygdomme ved undersøgel-
sens start. Det vil også være muligt at afdæk-
ke en række årsager til hospitalisering af ski-

 

 

zofrene patienter, og hvorvidt der er en even-
tuel sammenhæng mellem hospitalisering og
deres antipsykotiske behandling, eller om
hospitaliseringen er en naturlig konsekvens
af deres sygdom. Farmako-økonomiske data,
målt som antal dage hvor patienten er ind-
lagt på et hospital, vil blive evalueret inden
for hver kohorte og mellem udvalgte under-
grupper. EPOS-projektet vil også kunne be-
skrive, hvordan psykiatere behandler deres
patienter, f.eks hvor ofte de har personlig
kontakt med deres patient, herunder hvilken
medicinsk og anden understøttende behand-
ling patienterne modtager. Disse oplysninger
vil gøre det muligt at belyse forskelle og lig-
heder i behandlingsprincipper mellem forskel-
lige europæiske lande og deres konsekvens
for patienternes velbefindende.

Ved at følge Serdolect-behandlede patienter
under markedsmæssige betingelser vil vi
være i stand til at vurdere, hvorvidt de be-
skrevne afsnit (f.eks. kontraindikationer og
forholdsregler ved brug) i produktinforma-
tionen for Serdolecte rent faktisk følges, såle-
des at de rigtige patientgrupper får størst
muligt udbytte af lægemidlet.

 

 

Rekrutteringen

Rekrutteringen af patienter begyndte i
Storbritannien i juli 1997. De øvrige lande er
Østrig, Danmark, Finland, Tyskland, Holland,
Irland, Grækenland, Italien, Spanien, Norge,
Belgien og Schweiz, hvor rekrutteringen af
patienter allerede er påbegyndt i de fleste af
disse lande.

Til at gennemføre EPOS-projektet er der ned-
sat en fuldtids projektgruppe i International
Klinisk Forskning, hvor medarbejderne har
ansvaret for gennemførsel af projektet, her-
under initiering, monitorering, indsamling

og analyse af data samt kvalitetskontrol.

En uafhængig komité bestående af eksterne
kliniske eksperter inden for psykiatri, kardio-
logi, klinisk farmakologi og biostatistik er lige-
ledes nedsat. Denne komité vil i samarbejde
med Lundbeck være ansvarlig for kritisk at
gennemgå alle data ud fra et videnskabeligt,
sikkerhedsmæssigt og etisk perspektiv. Data
tilvejebragt i forbindelse med EPOS-projektet
vil løbende blive indberettet til sundheds-
myndighederne i de pågældende lande samt
blive offentliggjort i internationale videnska-
belige tidsskrifter,

31

 

32

 

Gennem hele livet har Hanne Korzen levet med

sin depression. Hun har kæmpet en hård kamp
mod sin sygdom og for at føre så normal en
tilværelse som muligt. I dag er Hanne 53 år og
kæmper fortsat mod omverdenens fordomme
og fejlopfattelser af psykiatriske patienter.

Christos Karananos, ”Letters”, 1994

"Depression er noget af det værste, man kan
opleve, Den kommer, når man mindst venter
det, og fuldstændigt uden varsel. Jeg kan gå
glad i seng om aftenen, og pludselig, når jeg
drømmer, skifter drømmen fra farve til sort/
hvid. Så kommer depressionen rullende, og
jeg vågner op med en opfattelse af, at min
krop er oversmurt af et koldt lag slim, jeg er
led ved mig selv, mine følelser for alt er væk,
jeg kan ikke koncentrere mig og ønsker kun
at dø.”

Sådan oplever 53-årige Hanne et anfald af
depression. Lige siden Hanne var lille, har hun
haft en fornemmelse af, at andre vidste
noget om hende, som hun ikke selv vidste,
Denne nagende fornemmelse gjorde hende i
perioder angst og nedtrykt - og hun blev
kaldt et nervevrag.

Hanne lærte at fortrænge angsten, og i flere
år gav Hanne indtryk af at være en livlig og
glad ung pige, der klarede sig fint i skolen.
Men pludselig, som 15-årig, meldte depressi-
onen sig, og det første alvorlige anfald beskri-
ver Hanne på denne måde:

”Det var, som om nogen pludselig slukkede
for strømmen. Mit indre billede af depressio-
nen er et kviksølvbarometer, hvor kviksølvsøj-
len pludselig falder meget brat." Selv dette
anfald, som Hanne endnu ikke vidste var en
depression, holdt hun for sig selv. Hun udnyt-

bavn PIR BEL GET
ø ip vÅ ten

 

 

tede de mørke timer om aftenen og om nat-
ten, hvor depressionen var mindst påtræn-
gende, og kæmpede sig gennem de svære
lyse timer om dagen.

"Min sygdom var også påvirket af årstiderne.
Foråret og efteråret var de værste perioder,
mens det gik bedre sommer og vinter,” for-
tæller Hanne.

Diagnose: Depression

I flere år kæmpede Hanne med sin lidelse,
og det var først under det hidtil alvorligste
depressive anfald, at Hanne som studeren-
de første gang opsøgte en psykiater.

”Jeg var i færd med at gøre mit studium fær-
digt og skrev på mit speciale. Jeg havde tidli-
gere haft svært ved at koncentrere mig, men
pludsetig blev det helt galt. Derfor opsøgte
jeg studenterpsykologen for at få et spark
bagi, så jeg kunne tage mig sammen og gøre
mit speciale færdigt. Men psykologen sagde,
at jeg var syg og skulle videre til en psykia-
ter,” fortæller Hanne.

Psykiateren stillede diagnosen ”depression”
og anbefalede Hanne at blive indlagt. Det
modsatte hun sig og fik i stedet for et glas
piller.

 

 

Brikker faldt på plads

Det blev indledningen til et liv med skiftende

psykofarmaka, indlæggelser på psykiatriske
afdelinger, mislykkede forsøg med alternativ
behandling og tvangstanker om selvmord.

Som voksen fik Hanne at vide, at hun var
adopteret. Det fik hende til at opsøge sin bio-
logiske familie. Dermed fandt Hanne ud af, at
både hendes far og bedstemor havde lidt af
depression.

"Der var naturligvis mange brikker, der faldt
på plads, men samtidig stod det mig klart, at
jeg altid måtte leve med min sygdom,” siger
Hanne,

Hanne har prøvet mange forskellige typer
psykofarmaka for at dæmpe sin depression,
men først gennem de seneste år har hun
opnået en medicinsk behandling, der har
holdt depressionen på afstand i flere år i
træk.

De mange års ufuldstændige og utilstrækkeli-
ge behandlinger skyldes både uvidenhed om
Hannes behov for behandling og hendes egen
modstand mod at modtage behandling.

"Jeg har tidligere været for hurtig til selv at
trappe medicineringen ned. Det gjorde jeg,
fordi medicinen virkede, og jeg derfor ikke
syntes, at der var nogen grund til blive ved
med at tage piller. Bivirkninger i form af svim-
melhed, hjertebanken og synsforstyrrelser be-
tød intet, fordi medicinen fik mine følelser og
mit selvværd frem igen,” siger Hanne.

”Jeg har nu lært, at min sygdom er livslang,
og at jeg skal passe min behandling, Det

er dog ikke noget problem. Jeg skal tage en

pille om morgenen og kan derefter glemme,
at jeg har en sygdom.”

Holde facaden

Trods sin alvorlige sygdom, flere indlæggelser
på psykiatriske behandlingsinstitutioner, en
periode med et narkomanagtigt behov for
Ketogan? og en operation for brystkræft, har
Hanne formået at gøre sit studium færdigt,
stifte familie, bestride et krævende job og
oven i købet skrive en doktordisputats.

"jeg er opdraget til at gøre min pligt, være

stærk og klare mig selv, Derfor har jeg hele
tiden gjort alt for at holde facaden over for
venner og kolleger, mens jeg har vendt hele
sygdommen indad,” siger Hanne.

Sygdommen har ikke kun haft menneskelige
omkostninger for Hanne - også økonomiske.

"Som psykisk syg går man vidt for at kæmpe

. sig igennem tilværelsen og komme lidelsen til

livs. Jeg har ofret mange penge på tøj, når
min sygdom og tvangstanker gjorde, at jeg
ikke kunne have hænderne i vand og derfor
ikke kunne vaske. Jeg har brugt penge på
alternativ behandling og på at køre i taxa, når
jeg ikke kunne klare at gå, cykle eller tage
bussen til mit arbejde,” fortæller Hanne.

Hendes løn rakte ikke til de store ekstraudgif-
ter, Derfor har Hanne i dag en stor gæld, og
hun tager jævnligt overarbejde for at komme
af med den.

”Lykkepille”

Siden begyndelsen af 1990'erne har Hanne
været fri for depressioner, og hendes tilværel-
se har formet sig mere normalt end tidligere.
Men hun er ikke fri for at blive mindet om sin
livslange lidelse.

"Når jeg ser ordet ”lykkepille”, rammer det
som en knytnæve, og jeg bliver både vred og
ked af det. Ordet minder mig om, at jeg er
syg, at jeg bevæger mig på en tynd is, der let
kan revne, så min tilværelse atter bliver lagt i
grus. For mig er de nye SSRI-præparater ikke
lykkepiller. De er nødvendige for at gøre min
tilværelse så normal som muligt. Pillerne gør
mig bestemt ikke lykkelig. De gør mig i stand
til at føle som andre mennesker - både lykke,
vrede og sorg. Derfor kunne man lige så godt
kalde SSRI-præparaterne ”sorgpiller". Men for
mig og andre patienter er der først og frem-
mest tale om "piller mod depression” - så
hvorfor ikke blot kalde dem det?” spørger
Hanne,

"Medierne skulle opdrages til at lade være
med at bruge det fornedrende ord "lykkepil-
le”, for blot brugen af ordet får mange psyki-
atriske patienter til at holde sig fra pillen, selv
om den kunne forbedre deres tilværelse mar-
kant,” siger Hanne.

felten ele
ØSTERS Ta SS

Gennem vor anvendelse af bestem-
te ord sender vi budskaber til om-
VESTLIGSTE IRSKE GTS NR
De ord, vi vælger at bruge, kan virke
opløftende eller sårende for mod-
tageren af budskabet.

I gamle dage var det almindeligt

at betegne det psykiatriske hospital
som ”dårekisten”, Ordet afspejler
datidens uvidenhed om psykiatriske
BESET RET RREEESS
holdning til psykiatriske patienter.

I vore dage ved vi, at de psykiatriske
patienter er mennesker, som er
belastet af alvorlige og pinagtige
lidelser, og at disse mennesker har
krav på samme respekt og værdig-
hed som alle andre mennesker.

USE ENS EE NES
SOE LETS GEUS ELTON
ord kommer til.

De nyere lægemidler mod depres-
SEERE REVO ETS E
RSS LSUTOTRRE NESS
generelt findes acceptabelt, ja lige-
frem smart; Men er det særlig

SUE RTE LETTERE

antidepressive midler afslører en

manglende forståelse for en alvorlig

sygdom og medvirker til, at depres-
sive patienter ikke kommer i be-
handling, fordi de finder det ned-
værdigende at tage ”lykkepiller”.

US ØSID ESTERE STER END
at patienter med psykiatriske lidel-
ser får den respekt og omsorg,
som de har behov for og krav på.

Koncerndirektør
Eva Steiness

 

33

34

Moderselskab:

H. Lundbeck A/S
Ottiliavej 9
DK-2500 Valby
København

Tlf: +45 3630 1311
Fax: +45 3630 1940

e-mail: informationelundbeck.com.

Syntesefabrikker:

Danmark

H. Lundbeck A/S

Oddenvej 182, Lumsås

DK-4500 Nykøbing Sj.

Tlf: +45 59 32 11 71

Fax: +45 59 32 00 97
Fabrikschef: Poul Dalberg Nielsen

England

Lundbeck Pharmaceuticals Ltd.
Seal Sands, Middlesborough
GB-Cleveland TS2 7UB

Tlf: +44 16 42 546 574

Fax: +44 16 42 546 085
Fabrikschef: Peter S. Trickett

Tilknyttede virksomheder:

Australien

Lundbeck Australia Pty. Ltd,
Unit 4/10 Gladstone Road
AUS-Castle Hill NSW 2154
Tlf: +61 2 9894 2100

Fax: +61 2 9894 2522
Direktør: Steve Maritz

Belgien

Lundbeck S.A.

Avenue Moliére 225
B-1050 Bruxelles

Tlf: +32 2 340 2828
Fax: +32 2 346 4777
Direktør: Jacques Bedoret

Canada

Lundbeck Canada Inc.

413 St-Jacques Street West

Suite FB-230

CND-Montreal (Quebec) H2Y 1N9
Tlf: +1 51 4844 8515

Fax: +1 51 4844 5495

Direktør: Ole Chrintz

Danmark

Lundbeck Pharrmna A/S
Dalbergstrøget 5
DK-2630 Tåstrup

Tlf: +45 4371 4270
Fax: +45 4371 4274
Direktør: Jan H. Iversen

AJS Lundbeck Overseas
Ottiliavej 9

DK-2500 Valby København
Tlf: +45 3630 1311

Fax: +45 3630 1545
Direktør: Karsten Gronemann

Estland

Lundbeck Eesti AS

Riia 132

EW-2400 Tartu

Tlf: +372 7 390 161
Fax: +372 7 390 183
Direktør: Erik Allikmets

Finland

OY H. Lundbeck AB
Lemminkåisenkatu 14-18 B
FIN-20520 Turku

Tlf: +358 2 276 5000

Fax: +358 2 276 5001
Direktør: Håkan Kotka

Frankrig

Lundbeck SA

37 avenue Pierre ler de Serbie
F-75008 Paris

Tlf: +33 1 5367 4200

Fax: +33 1 4723 4510
Direktør: Eric Felber

Grækenland

Lundbeck Hellas 5.A.

64, Kifisias Ave.

GR-151 25 Marousi, Athen
Tlf: +30 1680 5036

Fax: +30 1680 5039
Direktør: John Bo jacobsen

Holland

Lundbeck B.V.
Hettenheuvelweg 37-39
NL-1101 BM Amsterdam
Tlf: +31 20 6 971 901
Fax: +31 20 6 910 632
Direktør: Jacques Bedoret

Irland

Lundbeck (Ireland) Limited

Unit 5, Leopardstown Office Park
Sandyford Industrial Estate
Foxrock, IRL-Dublin 18

Tlf: +353 1 294 1544

Fax: +353 1 294 1547

Direktør: Pascal King

Italien

Lundbeck Italia S.p.A.

Via G. Fara 35, |-20124 Milano
Tlf: +39 2677 4171

Fax: +39 2677 41720
Direktør: Ettore Marre

Letland

SIA Lundbeck Latvia

Kleistu iela 24, LV-1067 Riga
Tlf: +371 740 7581

Fax: +371 740 7580
Direktør: Håkan Kotka
Forretningsfører: Pauls Brieze

New Zealand

Lundbeck New Zealand Limited
C/- Zuellig Pharma Limited

54 Carbine Road

NZ-Mt. Wellington

Tlf: +64 9570 1080

Fax: +64 9570 1081

Direktør: Steve Maritz

Norge

H. Lundbeck A/S

P.O. Box 361

Lysaker torg 10, N-1324 Lysaker
Tlf: +47 6753 5372

Fax: +47 6753 7707

Direktør: Stig Eilert Paulsen

Portugal

Lundbeck Portugal

Produtos Farmacéuticos, Lda
c/o Mr M.P, Barrocas

Av. Fontes Pereira de Melo, 15-7
P-1050 Lissabon

Tlf: +351 1 314 2156

Fax: +351 1 357 6202

Schweiz

Lundbeck (Schweiz) AG
Cherstrasse 4

CH-8152 Opfikon-Glattbrugg
Tlf: +41 1874 3434

Fax: +41 1874 3444

Direktør: Franz Schneller

Slovenien

Lundbeck Pharma AS
Presernova 1 (2. nadstropje)
SLO-2000 Maribor

Tlf: +386 62 229 450

Fax: +386 62 221 943
Direktør: Ernst Kutrovatz
Regionschef: Valerija Bali-Babli

Spanien

Lundbeck Espana S.A.
Åv. Diagonal, 605, 99-12
E-08028 Barcelona

Tlf: +34 3 494 9620
Fax: +34 3 494 9660
Direktør: Xavier Marti

 

Storbritannien

Lundbeck Limited

Sunningdale House

Caldecotte Lake Business Park, Caldecotte
GB-Milton Keynes MK7 8LF

Tlf: +44 19 08 64 9 966

Fax: +44 19 08 64 7 888

Direktør: Jarne Elleholm

Sverige

H. Lundbeck AB

Rundgången 30 B

P.O. Box 23, S-250 53 Helsingborg
Tlf: +46 4225 4300

Fax: +46 4220 1719

Direktør: Rolf Gisel-Ekdahl

Sydafrika

Lundbeck South Africa (Pty) Limited
372 Oak Avenue, Ferndale

ZA-2125 Randburg

Tlf: +27 1 1886 7810

Fax: +27 1 1886 1081

Direktør: Ben Christen

Tyskland

Promonta Lundbeck

Årzneimittel Beteiligungs GmbH & Co
Amsinckstrasse 57-61

D-20097 Hamburg

Tlf: +49 4023 649 0

Fax: +49 4023 649 255

Direktør: Flemming Juul jensen

Ungarn

Lundbeck Hungary Ltd.
Andråssy ut 64

H-1062 Budapest

Tlf: +36 1 153 0299
Fax: +36 1 153 0320
Direktør: Ernst Kutrovatz
Regionschef: Lajos Håri

Østrig

Lundbeck Arzneimittel Ges,m.b.H.
Brigittagasse 22-24

Postfach 61, A-1201 Wien

Tlf: +43 133 1070

Fax: +43 133 1079

Direktør: Ernst Kutrovatz

Repræsentationskontorer:

Bulgarien

A/S Lundbeck Overseas
Representative Office

World Trade Center, Office 906
36, Dragan Tzankov Blvd.
BG-1040 Sofia

Tlf: +359 2 971 3345

Fax: +359 2 971 3387
Forretningsfører: Albena Petrova

Egypten
Lundbeck Egypt Scientific Office

c/o Copad Egypte

11, Emad El Din Street, EG-Cairo
Tlf: +20 2 589 7719

Fax: +20 2 589 0250
Forretningsfører:

Mahmoud Hosney Abdel Kader

De Forenede Arabiske Emirater
Lundbeck Dubai

c/o Mødern Pharmaceutical Co.
Airport Road, Port Saeed

P,O, Box 1586, UAE-Dubai

Tlf: +971 4 823 571

Fax: +971 4 823 565

Forretningsfører for golf-landene og
det indiske sub-kontinent: Mammen Mathew

Israel

Lundbeck Israel

c/o A, Lapidot Pharmaceuticals Ltd.
Hashita St. 8, P.O. Box 3552
IL-Caeserea Industrial Park 38900
Tlf: +972 6 630 9630

Fax: +972 6 623 0888
Forretningsfører: Zipi Natan

Japan

H. Lundbeck A/S

Japan Representative Office
1-2-18 Naka-Kasai

Ukita Homes, Room 1402
JP-Edogawa-Ku, Tokyo 134

Tlf: +81 3 3869 1558

Fax: +81 3 3869 1559
Forretningsfører: Gido Shumitsu

Pakistan

Lundbeck Scientific Office

c/o Pharmaceutical Management
Services (Pyt) Ltd. C6-2B, 3rd Street,
Bath Island, Clifton, PAK-Karachi
Tlf: +92 21 587 4954

Fax: +92 21 587 4957
Forretningsfører: Syed Aqeel Abbas

Polen

H. Lundbeck A/S

Warsaw Branch Office

Kubickiego 9/6, PL-02-954 Warszawa
Tlf: +48 22 642 1076

Fax: +48 22 642 5872
Forretningsfører: Teresa Bugera-Piecuch

Rusland

Lundbeck Russia

Office 355, Myasnitskaya, 47
RU-103084 Moskva

Tlf/fax: +7 095 207 72 10
Forretningsfører: Sergei Ivanov

Saudi Arabien

H. Lundbeck A/S

c/o Annahdah Medical Co. Ltd.

Makkah Road

P.O. Box 4683

SA-Jeddah 21412

Tlf: +966 2 6891 208 (ext. 405)

Fax: +966 2 6896 064
Forretningsfører: Dr. Abdul Rhman A, Ali

Singapore

A/S Lundbeck Overseas

Far East Representative Office
10 Anson Road

26-11 International Plaza
SGP-079903 Singapore

Tlf: +65 220 9177

Fax: +65 220 6848
Markedschef: Raymond Lam

Slovakiet

H. Lundbeck A/S

Zastupenie pre Slovensko
Bajkalskå 18/A

SK-82108 Bratislava 2

Tlf: +421 7 566 87 85

Fax: +421 7 566 55 26
Forretningsfører: Vladimir Marko

Tjekkiet

H. Lundbeck A/S
Mosnova 4

CZ-150 00 Prague 5

"Tlf: +420 2 5731 4135-6

Fax: +420 2 5731 2200
Forretningsfører: Martin Pospisil

USA

The Lundbeck Corporation

Law Offices of Krusch & Modell
Mr, Davis M. Brandes

10 Rockefeller Plaza

New York NY-10020, USA

Tlf: +1 212 373 1919

Fax: +1 212 373 1920

 

Lundbeckfonden
Ottiliavej 9
DK-2500 Valby
København

Tlf: +45 3630 5230
Fax: +45 3630 4163

Lundbeck International
Neuroscience Foundation
Dalbergstrøget 5

DK-2630 Taastrup

Tlf: +45 4371 4373

Fax: +45 4371 4273

35

36

H. Lundbeck A/S ejes 100% af Lundbeck-
fonden, der hvert år støtter forskningsprojek-
ter ved danske universiteter og højere lære-
anstalter med betydelige beløb. Grete
Lundbeck - enke efter virksomhedens grund-
lægger - stiftede Lundbeckfonden i 1950'erne
med midler fra sin private formue, I år er
Lundbeckfondens Forskerpris på DKK 300.000
gået til professor, dr.med. Thue W. Schwartz,
Panum Instituttet ved Københavns Univer-
sitet,

Professor Schwartz tildeles Forskerprisen for
sin fremragende forskningsindsats inden for
molekylær farmakologi.

Molekylær farmakologi drejer sig om at for-
stå, hvordan lægemidler virker på det mole-
kylære plan; hvordan de bliver genkendt af

deres modtagermolekyler - såkaldte recep-
torer - og hvordan de enten stimulerer eller
blokerer funktionen af receptorerne.

Igennem hele sit videnskabelige liv har Thue
W. Schwartz arbejdet med peptider (små pro-
teiner), der fungerer som kemiske budbringe-
re - peptidhormoner og neuropeptider. Man
har kendt til disse peptider i mere end 20 år,
men først inden for de sidste par år er det
lykkedes at udvikle effektive lægemidler, der
kan eftergøre eller blokere peptidernes funk-
tion.

Karakteriseringen af den molekylære virk-
ningsmekanisme for disse nye, såkaldte non-
peptidlægemidler har været en af Thue W.
Schwartz' vigtigste videnskabelige indsatser.
Det har bl.a. drejet sig om at kortlægge bin-
dingssteder for non-peptidstoffer ved hjælp
af molekylærbiologiske metoder.

Det videnskabelige arbejde har samtidig ledt
til en helt ny receptormodel for, hvordan vor
største familie af proteiner fungerer, og hvor-
dan de bliver aktiveret og blokeret af hormo-
ner, transmittere og lægemidler.

Inden for de sidste år har Thue W. Schwartz
og medarbejdere også anvendt denne erken-
delse til at karakterisere, hvordan HIV bruger
receptorerne til at inficere celler, og hvordan
man kan udvikle nye lægemidler, der kan blo-
kere denne proces.

Med anerkendelsen af professor Thue W.
Schwartz er det 11. gang Lundbeckfondens
Forskerpris belønner en fremragende forsk-
ningsindsats. Prisen blev indstiftet i 1987 til
minde om civilingeniør P.V. Petersen, som i
mange år var chef for Lundbecks forskning.
Den er siden blevet tildelt prominente forske-
re inden for videnskabelige områder som or-
ganisk kemi, farmakologi, basal biomedicin og
neurovidenskab.

 

 

IDET
Forskerpris er i de seneste
11 år uddelt til

1987

BE UI SLE

P,V., Petersen

Udvikling af psykofarmaka og
andre lægemidler

1988
Professor, dr.med. et h.c.
Mogens Schou - Psykofarmakologi

1989

Professor, dr.pharm.
Povl Krogsgaard-Larsen
Farmakologi

1990
STRUER RL NER
Erik Stråmgren - Psykiatri

7997

Professor, med, dr.
Lars-Inge Larsson
Molekylær cellebiologi

1993

Professor, med.dr.
(TET EET er
Psykiatri og neuropatologi

1994

Forskningsrådsprofessor,
overlæge, dr.med. et h.c.
Niels A. Lassen - Neurofysiologi

1995

OETKER DTS
dr.pharm.h.c., p.p. Arvid Carlsson
Psykofarmakologi

1996
MOTU ARTE
INT Tco) SETT lElET

1997

ISTED SSIÆESTELE
GE RNIGEG

Molekylær biologi

1998
SURE
Thue W. Schwartz
Molekylær farmakologi

 

V. Kafivas, "Garden", 1996

 

Årsregnskabet 1997 godkendt på sel-
skabets ordinære generalforsamling
den 24. april 1998; jfr. bestyrel-
sens og direktionens underskrifter

på side 59,

402 dl,

Som HØRE

 

38

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultatopgørelse i DKK mio. 1997 1996 1995 1994 1993
Nettoomsætning 2,662 2.324 1.849 1.336 933
Resultat før forskningsomkostninger 791 670 471 348 206
Forskningsomkostninger 433 334 257 189 181
Resultat af primær drift 441 337 223 174 23
Resultat før skat 438 342 253 159 64
Resultat efter skat 297 237 166 112 46
Minoritetsinteressernes resultatandele 3 1 10 4 -
H. Lundbeck A/S andel af årets resultat 294 236 156 109 46
Aktiver i. DKK mio. 1997 1996 1995 1994 1993
Anlægsaktiver 1.028 930 783 593 449
Varebeholdninger 348 371 265 184 157
Tilgodehavender 580 495 429 287 211
Likvide beholdninger og værdipapirer 800 655 554 471 404
Aktiver i alt 2.756 2.452 2.032 1,536 1.220
Passiver i.DKK mio. 1997 1996 1995 1994 1993
H. Lundbeck A/S andel af egenkapitalen 1.511 1.252 1.016 883 779
Minoritetsinteressernes andel af egenkapitalen 4 5 4 4 -
Koncernens samlede egenkapital 1.515 1.257 1.020 887 779
Hensættelser 246 203 143 110 68
Langfristet gæld 92 40 405 122 66
Kortfristet gæld 903 952 463 417 307
Passiver i alt 2.756 2.452 2,032 1.536 1.220
Pengestrømsopgørelse i DKK mio. 1997 1996 1995 1994 1993
Cash flow fra driftsaktivitet 407 276 103 192 94
Cash flow fra investeringsaktivitet -182 -216 -277 -219 -134
Cash flow fra drifts - og investeringsaktivitet 226 60 174 -28 -40
Cash flow fra finansieringsaktivitet -80 38 257 95 1
Nettoændring i likvider 145 98 83 67 -40
Ændring i rentebærende nettolikviditet 217 26 -185 -17 -60
Rentebærende nettolikviditet ultimo, ekskl. kursregulering 332 115 89 274 291

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nøgletal 1997 1996 1995 1994 1993
Gennemsnitligt antal ansatte 2.003 1.829 1.545 1.205 978
Gennemsnitligt antal aktier (mio. stk.) ”) 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0
Earnings per share (DKK) ”) 26,72 21,46 14,14 9,86 4,15
Cash flow pr. aktie (DKK) ”) 37,04 25,08 9,38 17,43 8,52
Indre værdi (DKK) 7”) 137,37 113,85 92,38 80,25 70,85
Overskudsgrad før forskningsomkostninger (%) 29,7 28,8 25,5 26,0 22,1
Førskningsomkostninger i % af omsætning 16,3 14,4 13,9 14,1 19,5
Overskudsgrad (%) 16,5 14,5 12,1 13,0 2,4
Resultat af primær drift tillagt finansielle indtægter 492 399 311 202 77
Arbejdende kapital 1.983 1.798 1.485 1.084 893
Gennemsnitligt arbejdende kapital 1.891 1.642 1.285 989 872
Afkastningsgrad (%) 26,0 24,3 24,2 20,4 8,8
Formuens omsætningshastighed (%) 96,6 94,8 91,0 87,0 76,4
Anlægsinvesteringer, brutto 188 224 284 219 143
Anlægsinvesteringer i % af omsætning 71 9,6 15,4 16,4 15,3
Egenkapitalandel (%) 54,8 51,1 50,0 57,5 63,9
Egenkapital forrentning (%) 21,3 20,8 16,4 13,1 . 59

 

+) Beregning er baseret på DKK 10 aktier.

Definitioner ifølge Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 1997" (4. rev. udgave):

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Earnings per share ” Resultat efter skat og minoritetsandele / Gennemsnitlig antal aktier

Cash flow pr. aktie Cash flow fra driftsaktivitet / Gennemsnitlig antal aktier

indre værdi Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser ultimo / Antal aktier ultimo

Overskudsgrad (Resultat af primær drift / Nettoomsætning) + 100

Arbejdende kapital Passiver i alt - ikke rentebærende passiver

Afkastningsgrad ((Resultat af primær drift + finansielle indtægter) / Gennemsnitlig arbejdende kapital) + 100
Egenkapitalandel (Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser / Passiver ultimo) + 100

Egenkapital forrentning …— (Resultat efter skat og minoriteter / Gennemsnitlig egenkapital ekskl. min. interesser) + 100
Øvrige definitioner:

Rentebærende nettolikviditet Likvide beholdninger og værdipapirer - Rentebærende gæld

Overskudsgrad før forskningsomkostninger (Resultat før forskningsomkostninger / Nettoomsætning) + 100

Førskningsomkostninger i % af omsætning (Forskningsomkostninger / Nettoomsætning) + 100

Anlægsinvesteringer i % af omsætning (immaterielle og materielle bruttoinvesteringer / Nettoomsætning) + 100

 

Formuens omsætningshastighed (Nettoomsætning / Samlede aktiver ultimo) + 100

 

Årets resultat

Koncernens resultat har i 1997 udviklet sig
positivt. Årets resultat efter minoritetsinter-
esser udgør DKK 294 mio., svarende til en
stigning på 24% i forhold til 1996. Dermed
har Lundbeck opnået det hidtil bedste resul-
tat i koncernens historie.

Årets resultat er påvirket af en særlig varela-
gernedskrivning, der formindsker resultatet
med DKK 50 mio., og en særlig indtægt på
DKK 51 mio, fra frasalg af ikke-strategiske
produkter.

Ændring af regnskabspraksis

Lundbeck har i 1997 valgt at ændre regn-
skabspraksis således, at årsregnskabet for
1997 aflægges i overensstemmelse med

International Accounting Standards (IAS).

Ændringen skal ses i lyset af Lundbecks succes-
fulde fokuserings- og ekspansionsstrategi,
der bl.a. har omfattet etablering af dattersel-
skaber (tilknyttede virksomheder) og filialer
på mere end 20 nye markeder siden begyn-
delsen af 1990'erne, Ud over selskaber og fili-
aler på stort set alle vest- og østeuropæiske
markeder har koncernen etableret sig med
egne selskaber og filialer på en række over-
søiske markeder.

Årets resultat (DKK mio.)
350

300
250
200
150
100

50

1994

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(DKK mio.) 1993 1994 1995 1996 1997
Resultat efter hidtidig praksis 38 100 143 218 297
Virkning som følge af IAS 8 16 23 24 2
Øvrige ændringer af praksis 0 -7 -10 -6 -5
Resultat efter ny praksis 46 109 156 236 294

Hertil kommer, at koncernen i 1997 ændrede
udviklingsstrategi, hvilket betyder, at selskabet
i fremtiden vil kontrollere den globale udvik-
ling af nye produkter frem til produktets regi-
strering. | den forbindelse er der fastlagt en
strategi for etablering af et fremtidigt distribu-
tionsnetværk i USA.

Med den igangværende globalisering er det
afgørende for Lundbeck at anvende en inter-
national regnskabspraksis.

Påvirkning af resultat og balance
- generelle forhold

Ændringen af anvendt regnskabspraksis med-
fører visse ændringer i selskabets resultatop-
gørelse, balance, pengestrømsopgørelse samt
noter. Af de beløbsmæssige ændringer står
aktivering af indirekte produktionsomkost-
ninger (IPO) på selskabets egenproducerede
varer og aktivering af de historisk udgiftsfør-

1995 1996 1997

te køb af rettigheder for hovedparten af den
samlede resultat- og balanceeffekt i de sidste
fem år. Hertil kommer en række mindre be-
løbsmæssige tilpasninger og omgrupperinger
af balanceposter og af pengestrømsopgørel-
sen samt en udbygning af noterne. Hoved-
tallene for de seneste fem år er tilpasset den
nye regnskabspraksis. Virkningen på resulta-
tet efter skat er vist i nedenstående oversigt.
I oversigten er virkningen af praksisændring
opdelt på de ændringer, der følger af over-
gangen til IAS, og ændringer, der følger af
ændret praksis med hensyn til behandling af
medarbejderbonus.

Trenden for koncernens resultatudvikling er
stort set upåvirket af ændringerne i anvendt
regnskabspraksis for perioden 1993 til 1996,
og i 1997 er resultateffekten i forhold til den
hidtidige regnskabspraksis ubetydelig. Resul-
tatudviklingen før og efter tilpasning til IAS-
praksis illustreres i nedenstående figur.

=2 Inkl. IAS ændringer

mæ Ekskl. IAS ændringer

Den begrænsede effekt af praksisændringen
i 1997 kan henføres til udviklingen i vare-
lagerets størrelse og sammensætning. I 1997
foretages der en særlig nedskrivning af Ser-
dolect-varer under fremstilling, hvilket bevir-
ker, at effekten af IPO-tillæg mindskes. End-
videre sker der i 1997 et fald i beholdningen
af egenproducerede færdigvarer, som bærer
det relativt højeste IPO-tillæg. Hertil kom-
mer, at den samlede nominelle lagertilvækst
i 1997 er lavere end tilvæksten i både 1995
og 1996,

Opgørelsen af IPO på varelagre ultimo 1992
til 1995 er foretaget pr. varekategori opgjort
efter en tilnærmet metode på basis af de
foretagne opgørelser for 1996 og 1997.

Den samlede balancesum er som følge af den
ændrede regnskabspraksis øget med DKK 101
mio. eller 4%.

Påvirkning af resultat og balance
- specifikke forhold

Praksisændringernes indvirkning på henholds-
vis koncernresultat og koncernbalance speci-
ficeres i skemaerne til højre,

Indirekte produktionsomkostninger, som be-
står af de omkostninger der er medgået til
produktionen ud over direkte materialer og
løn, medtages nu ved varebeholdningernes
værdiansættelse. Det tilstræbes derved at
skabe en bedre periodisering og et mere ret-
visende billede af årets resultat. Denne prak-
sisændring har medført en forøgelse af vare-
lagrene ultimo 1997 med DKK 111,8 mio,,
mens 1997-resultatet før skat er forringet
med DKK 8,4 mio.

Indirekte omkostninger, der er medgået ved
opførelse og indkøring af materielle anlægs-
aktiver, tillægges efter ny praksis anlæggene,
hvilket har forøget resultatet før skat i 1997
med netto. DKK 0,6 mio., svarende til årets
aktivering med fradrag af afskrivninger på de
pågældende anlæg, og forøget aktiverne ulti-
mo 1997 med DKK 13,7 mio.

 

Ændring i koncernresultatet fremkommer således:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(DKK mio.) 1997 1996
RESULTAT FØR PRAKSISÆNDRINGER 296,9 217,6
Indirekte produktionsomkostninger på varelagre 78,4 30,2
Indirekte omkostninger på anlægsaktiver

efter fradrag af årets afskrivninger 0,6 4,2
Kursreguleringer ved brug af gennemsnitskurser

ved omregning af tilknyttede virksomheders resultat 1,1 0,2
Regulering vedrørende udviklingslån med

eftergivelsesklausul 3,2 2,2
Aktivering af tilbagekøbte rettigheder efter

fradrag af årets afskrivninger 5,7 -0,3
Udgiftsføring af medarbejderbonus -4,8 -5,7
PRAKSISÆNDRINGER FØR SKAT -2,6 30,8
Skat af praksisændringer -0,4 -12,3
PRAKSISÆNDRINGER INKLUSIV SKAT -3,0 18,5
RESULTAT EFTER PRAKSISÆNDRINGER 293,9 236,1

Ændring i koncernegenkapitalen fremkommer således:

(DKK mio.) 1997 1996
EGENKAPITAL 31.12. FØR PRAKSISÆNDRINGER 1.405,6 1.147,4
Ændring af aktiver:
Indirekte produktionsomkostninger på varelagre 111,8 120,2
Indirekte omkostninger på anlægsaktiver efter

fradrag af akkumulerede afskrivninger 13,7 13,1
Tilbageføring af forsknings- og udviklingsomkostninger

finansieret med udviklingslån -47,9 -37,9
Aktivering af tilbagekøbte rettigheder efter

fradrag af akkumulerede afskrivninger 23,7 18,0
ÆNDRING AF AKTIVER I ALT 101,3 113,4
Ændring af passiver:
Ændring af eventualskat af praksisændringer -53,4 -53,0
Udviklingslån med eftergivelsesklausul inklusiv renter 57,7 44,5
ÆNDRING AF PASSIVER I ALT 4,3 - 8,5
SAMLET ÆNDRING AF EGENKAPITAL 31.12. 105,6 104,9
EGENKAPITAL 31.12. EFTER PRAKSISÆNDRINGER 1.511,2 1.252,3

 

41

42

Resultat for udenlandske tilknyttede virksom-
heder omregnes efter den ændrede regnskabs-
praksis til årets gennemsnitlige valutakurser.
Effekten heraf er en forbedring af resultatet
før skat i 1997 med DKK 1,1 mio., mens egen-
kapitalen ikke påvirkes,

Statslige udviklingslån og forsknings- og ud-
viklingsomkostninger finasieret med udvik-
lingslån medtages ikke længere i balancen,
idet tilbagebetaling afgøres af projekternes
succes, og idet forsknings- og udviklingsom-
kostninger generelt ikke aktiveres, Effekten
heraf er en reduktion af passiverne med DKK
53,4 mio. og af aktiverne med DKK 47,9 mio,
Resultatet før skat i 1997 øges med DKK 3,2
mio, som følge af tilbageføring af årets rente-
udgifter.

Tilbagekøbte rettigheder aktiveres og afskri-
ves, hvor de tidligere blev udgiftsført i tilbage-
købsåret. Tilpasningen medfører en forbed-
ring af resultatet før skat i 1997 på DKK 5,7
mio. Effekten på egenkapitalen ultimo 1997
udgør DKK 23,7 mio.

Medarbejderbonus er i 1997 udgiftsført, hvor
bonus i tidligere år blev behandlet som en
overskudsdisponering. Som følge heraf for-
mindskes 1997-resultatet før skat med DKK
4,8 mio.

Tilpasninger relateret til skat af praksisæn-
dringer mindsker årets resultat med DKK 0,4
mio,, og eventualskatten øges med DKK 53,4
mio.

Endelig er opskrivning af selskabets ejendom-
me med DKK 14,7 mio. medtaget under sel-
skabets ejendomme som anskaffelsessum,
Opskrivningen blev foretaget i midten af
1980'erne i forbindelse med etablering af et
anlægskartotek. Denne praksisændring har
ingen effekt på resultatet eller balancen.

Omsætning

Lundbeckkoncernens omsætning udgjorde i
1997 DKK 2,7 mia. I forhold til 1996 er der
tale om en vækst på 15%, Hvis omsætningen
korrigeres for den salgsnedgang, der er en
følge af frasalget af salgsrettighederne til pro-
dukterne Ketogan& og Bleomycine, er den
procentuelle vækst fra 1996 til 1997 17%,

Omsætningsvæksten skyldes en fortsat
meget positiv udvikling i salget af Cipramile/
Seroprame, | 1997 udgjorde omsætningen af
Cipramilé/Seroprame DKK 1,6 mia., svarende
til en vækst på 30% i forhold til året før. På
stort set alle markeder er salget af Cipramile/
Seropram? øget fra 1996 til 1997, Væksten
har især været markant i de større euro-

Nettoomsætning fordelt på produktgrupper (DKK mio.)

  

3.000
2.500
2.000
1,500
1.000
171
340
500
181
o 241 HH
1993 1994

 

259

 

242 1.596

1.227

807

1995 1996 1997

 

 

 

 

 

 

 

pæiske lande Frankrig, England og Tyskland,
hvor salget af Cipramile/Seropramé er for-
doblet fra 1996 til 1997. Lundbeck har der-
med vist, at den lanceringsstrategi, som igen-
nem en årrække har været en succes på en
lang række mindre og mellemstore euro-
pæiske markeder, også er bæredygtig på de
store markeder med de største muligheder. I
Sverige har der i 1997 været et fald i salget
af Cipramile/ Seropram? som følge af en
generel afmatning af markedet efter ændring
af tilskudsreglerne for medicin,

Cipramilé/Seropramse andel af den samlede
koncernomsætning udgjorde i 1997 60%
mod 53% i 1996.

Lundbecks nye antipsykotikum Serdolecte/
Serlecté er ved udgangen af 1997 lanceret
på 10 europæiske markeder. Da Serdolecte/
Serlecte i de fleste lande først er blevet intro-
duceret i den sidste halvdel af 1997, udgjorde
årets salg kun DKK 25 mio.

Salget af Lundbecks etablerede produkter er
øget med 1% fra 1996 til 1997, hvis salget
korrigeres for frasalget af rettighederne til
Ketogan? og Bleomycin?, Eksklusiv denne

korrektion er salget af øvrige produkter redu-
ceret med 2% i forhold til 1996,

MH Cipramile/Seroprame
Øvrige antidepressiva

az Serdolecte/Serlecte

HE Øvrige antipsykotika

ER Anden omsætninig

Omkostninger

De samlede produktions-, distributions- og
administrationsomkostninger er øget med
13% fra 1996 til 1997.

Produktionsomkostningerne er vokset med
19% fra 1996 til 1997. 1 forhold til omsæt-
ningsudviklingen er der tale om en væsentlig
stigning, som primært kan henføres til en sær-
lig nedskrivning af varelageret af Serdolecte
med. DKK 75 mio,, svarende til 13 procent-
point af produktionsomkostningernes sam-
lede stigning.

Produktionsomkostninger eksklusiv den sær-
lige nedskrivning af varelageret er øget med
6% fra 1996 til 1997. Den lave stigningstakt
er på niveau med stigningstakten sidste år, og
den afspejler en fortsat forskydning af salget
mod produkter med højere dækningsgrad.

De øvrige produktionsomkostningers andel af
omsætningen var i 1997 på 24% mod 26% i
1996.

Beslutningen om nedskrivning af Serdolect-
varer fra DKK 114 mio. til DKK 39 mio, er
taget, efter at Lundbecks amerikanske sam-
arbejdspartner Abbott Laboratories har valgt

Omkostninger i % af nettoomsætning

100%

80%

60%

40%

20%

 

0%

1993 1994

at trække registreringsansøgningen vedrøren-
de det amerikanske marked tilbage. Dette
forhold samt langsommere indtrængning på
det europæiske marked betyder, at dele af
varelageret ved udgangen af 1997 vurderes
at blive ukurant i løbet af 1998 og 1999 på
grund af udløb af varernes holdbarhedsperi-
ode,

Distributionsomkostningerne er øget med
12% i 1997 og udgør den samme relative
andel af omsætningen som i 1996, Stignin-
gen skyldes dels omkostninger til lancering
af Serdolecte/Serlect&, dels en udvidelse af
salgsstyrken på en række af de større euro-
pæiske markeder. Stigningen i markedsfø-
ringsomkostningerne fra 1996 til 1997 svarer
stort set til omkostningen til markedsføring
af Serdolecte/Serlecte,

Administrationsomkostningerne er øget med
7% fra 1996 til 1997. Stigningen skyldes ud-
bygning af kapaciteten i en række eksisteren-
de europæiske salgsdatterselskaber samt op-
bygning af selskaber i de baltiske lande og
Rusland. Adminstrationsomkostningernes an-
del af omsætningen er faldet fra 19% i 1996
til 18% i 1997, hvilket er i overensstemmelse
med selskabets mål om, at administrations-
omkostningernes relative andel af omsætnin-
gen skal være faldende.

  

1995 1996 1997

Forsknings- og udviklingsomkost-
ninger

Som forskningsbaseret virksomhed fokuserer
Lundbeck stærkt på at styrke forsknings- og
udviklingsaktiviteter, der skal danne grund-
laget for selskabets fremtidige produkter og
indtjening.

Lundbeck har i 1997 øget forsknings- og ud-
viklingsomkostningerne med 30% i forhold
til året før. Dermed er disse omkostningers
andel af omsætningen øget fra niveauet på
14%, som har været gældende i årene 1994-
1996, til 16% i 1997. Årsagen til væksten er
hovedsagelig, at koncernens tre udviklings-
projekter inden for terapiområderne demens,
Parkinsons sygdom og panikangst bevæger
sig mod de dyrere kliniske udviklingsfaser.
Herudover er der sket en generel udbygning
af kapaciteten inden for forskningsområdet.

EJ Produktionsomkostninger

Mi Distributionsomkostninger

kl Administrationsomkostninger
: Forskningsomkostninger

HE Resultat før andre driftsposter

43

Andre driftsindtægter, netto

Andre driftsindtægter, netto, udgør DKK 83
mio., som hovedsageligt vedrører indtægter
fra frasalg af rettigheder til smerteproduk-
terne Ketogan? og Ketodure til Monsanto
Sverige AB samt frasalg af rettigheder til
cancerproduktet Bleomycin? til Asta Medica
Aktiengesellschaft. Frasalgene er en følge af
Lundbecks forretningsstrategi, der indebærer
en fokusering på områderne psykiatri og neu-
rologi.

Årets resultat

Resultatet før skat udgør DKK 438 mio., sva-
rende til en stigning på 28% i forhold til 1996.

| 1997 indgår en medarbejderbonus på DKK
5 mio. i resultatopgørelsen under de forskel-
lige omkostningstyper, idet der med virkning
fra 1997 er etableret en fast bonusordning.

I årene 1994 til 1996 har der været midler-
tidige bonusordninger, som i regnskabet er
blevet behandlet som en resultatdisponering,
og som derfor ikke har været medtaget i
resultatopgørelsen. | sammenligningstallene
og i 5-årsoversigten er bonus behandlet efter
den nye regnskabspraksis.

Udvikling i cash flow 7)
450

1993 1994

Årets skat udgør DKK 141 mio. Den relative
skatteandel er øget fra 31% i 1996 til 32%

i 1997. Årsagen hertil er primært en stigning
i ikke-fradragsberettigede omkostninger, her-
under specielt medicinskatter. Årets aktuel-
le skat udgør DKK 115 mio., svarende til en ef-
fektiv skatteandel på 26%, mens forøgelsen
af udskudt skat udgør DKK 24 mia., svarende
til en skatteandel på 6%.

Årets skat er tillige påvirket af, at udlodning
af udbytte til selskabets ejer, Lundbeckfonden,
for 1997 beskattes i Lundbeckfonden. Om-
vendt opnår H. Lundbeck A/S fradrag for ud-
lodningen, der indebærer en skattereduktion
på DKK 12 mio.

Årets resultat efter fradrag af minoritets-
interesser udgør DKK 294 mio,, svarende til
en stigning på 24% i forhold til 1996.

Årets resultat vurderes som meget tilfreds-
stillende og som udtryk for en positiv forret-
nings- og resultatudvikling, der er i overens-
stemmelse med koncernens forretningsstra-
tegi, Lundbeck er i 1997 nået et væsentligt
skridt videre i sin fokuseringsstrategi.

Frasalget af ikke-strategiske produktområder
har muliggjort en allokering af flere ressour-

cer til forskning og udvikling samt en fortsat
udbygning af distributionsnettet på de større
europæiske markeder og på de nye østeuro-

pæiske markeder.

 

-78
1995 1996 1997

”) Akkumuleret cash flow fra driftsaktivitet går tilbage til 1990

dit hrnsdEbs

Ea nen

ke brands
7

Pengestrømsopgørelse

I 1996 opnåede Lundbeck for første gang
siden 1991 et positivt cash flow. I 1997 er
det positive cash flow fra drifts- og investe-
ringsaktiviteter øget yderligere, idet det ud-
gør DKK 226 mio, mod. DKK 60 mio. i 1996.

Det stærkt forøgede positive cash flow skyl-
des først og fremmest forbedringen af årets
resultat før skat. Til trods for højere betaling
af selskabsskatter for 1997 på i alt DKK 129
mio, mod DKK 71 mio. for 1996 opnås en
fremgang i cash flow fra driftsaktiviteten på
DKK 132 mio. til DKK 407 mio.

Forbedringen af cash flow skyldes tillige en
moderat stigning i pengebinding i driftskapi-
talen samt et lavere investeringsniveau i
1997 end i 1996.

| 1997 udgjorde anlægsinvesteringer DKK
188 mio. mød DKK 224 mio. i 1996. Årets
anlægsinvesteringer var i lighed med i 1996
primært rettet mod udbygning af faciliteter
til forskning og udvikling, I 1997 startede op-
førelsen af en ny bygning med tilhørende
faciliteter til farmakologisk forskning. Denne
investering på mere end DKK 150 mio., der
forventes at kunne tages i brug i begyndelsen

MH Anlægsinvesteringer
Cash flow fra driftsaktivitet

— Akkumuleret cash flow

af 1999, er et vigtig led i selskabets styrkelse
af forskningsaktiviteterne. Derudover er der

i 1997 især investeret i en række mindre an-

læg i forbindelse med Lundbecks produktions-
faciliteter.

Ved årets udgang udgjorde koncernens likvi-
der DKK 800 mio., svarende til en forøgelse
på DKK 145 mio, i forhold til 1996. | Lund-
becks økonomiske styring fokuseres der på
den rentebærende nettolikviditet (dvs. selska-
bets beholdning af likvider og værdipapirer
med fradrag af rentebærende gæld) ud fra
ønsket om at have en finansiel fleksibilitet og
et finansielt beredskab. Ved udgangen af 1997
udgjorde den rentebærende nettolikviditet
DKK 332 mio, mod DKK 115 mio, ved udgan-
gen af 1996,

Promonta Lundbeck Arzneimittel
Beteiligungs GmbH & Co.

Lundbeck A/S indgik i 1994 en aftale med
Byk Gulden Lomberg Chemische Fabrik
GmbH om oprettelse af det 50/50 ejede fæl-
lesselskab Promonta Lundbeck Arzneimittel
GmbH & Co.

Byk Gulden havde på dette tidspunkt taget
en strategisk beslutning om at trække sig ud
af CNS-området, mens Lundbeckkoncernens
mål er at etablere stærke distributionsnet

over hele Europa, herunder Tyskland, inden
for CNS-området. Med Byk Guldens produkt-
portefølje inden for CNS-området og Lund-
beckkoncernens potientiale for fremtidige
produkter som grundlag, blev der etableret et
langsigtet samarbejde i det nyetablerede sel-
skab Promonta Lundbeck Arzneimittel GmbH
& Co. Dermed blev Lundbeckkoncernen etab-
leret på det tyske marked.

Promonta Lundbeck konsolideres fuldt ud i
Lundbeckkoncernens koncernregnskabet på
lige fod med koncernens fuldt ejede tilknyt-
tede virksomheder. Dette begrundes i Lund-
beckkoncernens indflydelse på selskabets
udvikling, hvor Lundbeck i henhold til den
indgåede aftale udpeger selskabets direktør
samt en række ledende medarbejdere. Hertil
kommer, at H. Lundbeck A/S overtager part-
nerens andel, når en række betingelser er op-
fyldt, dog senest i år 2009, jf. forpligtelser,
note 15.

Egenkapital

Egenkapitalen udgør pr. 31. december 1997
DKK 1.511 mio, efter ændring af regnskabs-
praksis med DKK 106 mio, Af årets overskud
efter skat på DKK 294 mio. efter fradrag af
minoritetsaktionærens andel i årets resultat
med. DKK 3 mio, udloddes DKK 35 mio. til
selskabets ejer, Lundbeckfonden. Egenkapita-
lens forrentning udgjorde 21,3% 1997 mod
20,8% i 1996.

Ved udgangen af 1997 var soliditetsgraden
54,8% mod 51,1% ved udgangen af 1996.

Medarbejdere

Det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftige-
de i 1997 udgjorde 2.003 medarbejdere. I for-
hold til 1996 er det en stigning på 174 fuld-
tidsmedarbejdere, hvoraf 108 medarbejdere
vedrører ansættelser i koncernens dattersel-
skaber.

Aktionærer
Under henvisning til Aktieselskabslovens
paragraf 28A oplyses, at Lundbeckfonden,

Ottiliavej 9, 2500 Valby, ejer 100% af aktie-
kapitalen.

45

Generelt

Lundbeckkoncernens finansielle indtægter og
udgifter var i 1997 påvirket af den uro, der

i perioder af året var fremherskende på mar-
kedet som følge af den stigende turbulens
omkring etableringen af EURO'en. Derfor
valgte H. Lundbeck A/S i starten af 2. kvartal
1997 at reducere renterisikoen på obligati-
onsbeholdningen. Denne strategi for investe-
ring blev fastholdt indtil sidst på året, hvor
obligationsporteføljen blev omlagt til længere-
løbende papirer, fortrinsvis realkreditobliga-
tioner,

For låneporteføljens vedkommende fasthold-
tes den korte låntagning, hvilket har været
gunstigt for koncernen igennem hele 1997,
hvor den korte rente har været stabil på et
lavt niveau.

På valutaområdet er der løbende sket sikring
af den realiserede valutaindgang, og Lund-
becks valutakursindeks er i 1997 steget med
2,8%, hvilket er udtryk for en konkurrence-
evneforbedring i forhold til 1996,

Lundbeckkoncernen arbejder med EURO-for-
beredelse og styrkelse af cash management,
idet disse områder påvirker koncernen væ-
sentligt og giver mulighed for at forbedre
koncernens økonomi på længere sigt.

Likvider og obligationsporteføljen

De samlede likvide beholdninger inklusive
værdipapirer steg i 1997 til DKK 800 mio.
Den samlede likviditet pr, 31.12.1997 består
af DKK 280 mio. placeret på pengemarkedet
og DKK 154 mio, som driftskapital i moder-
selskab og tilknyttede virksomheder, Hertil
kommer kursværdien af koncernens obliga-
tionsbeholdning, som udgjorde DKK 366 mio.
ved udgangen af 1997,

I takt med stigende renteuro i starten af
året og usikkerhed i forbindelse med etable-
ringen af EURO'en blev porteføljen i starten
af 2, kvartal 1997 omlagt til papirer med

en kortere løbetid. Obligationsporteføljen
blev herved tilpasset koncernens låneporte-
følje og udtrykte en mere forsigtig investe-
ringsstrategi, som den begyndende krise i
Fjernøsten ligeledes tilskyndede til.

I årets sidste måneder blev der dog omlagt til
en større andel af længereløbende realkredit-
obligationer, hvilket resulterede i et positivt
resultat for året som helhed.

Fordelingen af obligationer til kursværdi
pr. 31. december 1997

 

HE Statsobligation 6% 2002 16%
I Realkreditobligation 6% 2014 5%
Realkreditobligation 8% 2016 14%
El Realkreditobligation 6% 2019 27%
—… Realkreditobligation 7% 2019 20%
HE Realkreditobligation 8% 2026 11%
ER Realkreditobligation 6% 2029 7%

 
  

 

Der har i gennemsnit været placeret DKK 493
mio, i danske obligationer, hvilket har givet et
samlet afkast på 3,0% inklusive kursregule-
ringer. Desuden har der i gennemsnit været
placeret DKK 40 mio. på pengemarkedet, der
blev forrentet med 3,6%.

Den modificerede renterisiko, udtrykt ved
BPV (Basis Point Value), angiver den forven-
tede kursændring ved en rentestigning på

1 procentpoint, Ved udgangen af 1997 ud-
gjorde BPV 4,1, svarende til et fald på 1,9

i forhold til primo året. Porteføljens renteføl-
somhed kan udtrykkes ved, at en rentestig-
ning på 1 procentpoint medfører en værdi-
forringelse af porteføljen i størrelsesordenen
DKK 15 mio.

Fremover vil obligationsporteføljen blive
sammenholdt med en måleportefølje (bench-
mark). Dette vil i den daglige styring betyde,
at porteføljens risikoprofil vil være mere sta-
bil end med den hidtidige styring. På samme
tid muliggøres måling af selskabets porte-
føljestyring (performance) op mod det fast-
lagte benchmark.

Låneporteføljen

Hovedparten af koncernens lånebeholdning
har i 1997 været baseret på en kort CIBOR-
baseret (Copenhagen-Inter-Bank-Offered-
Rate) låntagning. Dette har gennem hele
året været gunstigt, idet den korte rente har
været relativ lav og ikke præget af større ud-
sving. Den samlede finansieringsomkostning
har for koncernen været holdt på et niveau
omkring 4%.

 

Koncernens lån på realkreditlignende
vilkår pr. 31. december 1997

 

 

Restgæld DKK mio. Rentesats Restløbetid
CIBOR-baseret lån 347,3 4,42% lår
Rentetilpasningslån”) 9,40% 14 år

 

+) Rentetilpasning pr. 1. april 1998

Kreditfaciliteterne, som det CIBOR-baserede
lån er baseret på, er henholdsvis 9- og 19-åri-
ge lånetilsagn. Det 19-årige lånetilsagn udgør
85% af det fulde lånebeløb.

Kreditfaciliteten, som rentetilpasningslånet
er baseret på, er 20-årig. Restløbetiden pr.
31.12.1997 udgør 14 år.

Valutastyring

Koncernens valutastyring foretages inden

for en af Bestyrelsen godkendt politik, som
fastlægger rammerne for brugen af finansiel-
le instrumenter, afdækningshorisont, valg

af pengeinstitutter m.v. Koncernen afdækker
nettopengestrømme i valuta ud fra en for-
retningsmæssig vurdering. Fremover vil også
nettoinvesteringer i udenlandske tilknytte-
de virksomheder blive vurderet med henblik
på afdækning. Der foretages udelukkende
sikring ved brug af valutaterminsforretninger.

Lundbeckkoncernens valutastyring foretages
centralt i H, Lundbeck A/S.

1 1997 er koncernens operationelle valutasty-
ringspolitik blevet revideret. Koncernens rele-
vante valutaer er med virkning fra 1998 op-
delt i risikogrupper. Hver risikogruppe får til-
delt en minimumsafdækningsprocent. Denne
procent er mindre for de ”sikre EU RO-valuta-
er” og større for mere volatile valutaer, såsom
USD og JPY.

Med indførelsen af en minimumsafdæknings-
procent tilsigtes koncernens samlede valuta-
kursrisiko reduceret.

 

 

Samtidig med det nye princip med fastlagte
målepunkter indføres performancemåling
af valutastyringen. Performance måles i for-
hold til koncernens maksimale afdæknings-
horisont, som fortsat er 12 måneder.

Ved udgangen af 1997 var godt 17% af kon-
cernens budgetterede pengestrømme i frem-
med valuta for 1998 sikret på termin, Sikrin-
gen vedrørte valutaindgange i FRE, FIM, GBP,
CHF, USD og NOK.

Der er pr. 31.12.1997 udestående valutater-
minskontrakter til en samlet værdi af DKK
310 mio., som vedrører afdækning af frem-
tidige pengestrømme, Kontrakterne bliver op-
gjort til markedsværdi på statusdagen, og det
samlede urealiserede kurstab på DKK 6 mio.
er medtaget i resultatopgørelsen. Der er ude-
lukkende tale om salg af valuta mod DKK.

Kontrakternes gennemsnitlige restløbetid er
1,4 måneder.

Udestående valutaterminskontrakter
pr. 31. december 1997 (DKK mio.)

 

 

 

 

 

Kontraktværdi Markedsværdi Urealiseret resultat
GBP 97,7 104,6 -6,9
FIM 76,5 74,8 17
CHF 65,4 66,6 -1,2
Øvrige 64,5 64,4 0,1
I alt 304,1 310,4 -6,3

 

 

 

47

Der er på nuværende tidspunkt meget stor
sandsynlighed for, at også Italien, Spanien og
Portugal vil deltage i ØMU'en fra begyndel-
sen, og begrebet "sikre EURO-valutaer” er
derfor udvidet til at omfatte ATS, BEF, DEM,
FIM, FRE, NLG, IEP, ITL, ESP og PTE, De efter-
følgende figurer er tilpasset de nye defini-
tioner.

Andelen af "sikre EURO-valutaer” i H. Lund-
beck A/S og danske tilknyttede virksomhe-
ders pengestrømme i fremmed valuta er
stigende, Fra at udgøre 40% i 1996 og 41%

i 1997 stiger andelen til 47% i de budgette-
rede pengestrømme for 1998, hvilket skyldes
stigende afsætning på EURO-markederne.

H. Lundbeck A/S og danske tilknyttede
virksomheders indgående pengestrøm i
valuta - realiseret 1997

iH "Sikre EURO-valutaer” 41%
Øvrige europæiske valutaer — 50%
I USD og andre ikke
europæiske valutaer 9%

H, Lundbeck A/S og danske tilknyttede
virksomheders indgående pengestrøm i
valuta - budget 1998

 

LE ”Sikre EURO-valutaer” 47%
Øvrige europæiske valutaer — 43%
EH USD og andre ikke
europæiske valutaer 10%

 

 

Lundbecks valutakursindeks, som er udtryk
for Lundbecks konkurrenceevne på lang sigt,
er i 1997 steget med 2,8%, Denne stigning
skyldes primært styrkelsen af GBP og USD.
Valutakursindekset beregnes som det reci-
prokke kronekursindeks vægtet med Lund-
becks tilknyttede virksomheders og samhan-
delspartneres forventede andele af omsæt-
ningen. Indekset rebalanceres årligt, således
at ændringer i den valutamæssige fordeling
af omsætningen afspejles.

Ændringerne i indekstallene, som kan aflæses
på grafen på side 49, er et tilnærmet udtryk
for, hvor meget omsætningen ville have været
påvirket af valutakursændringer, hvis der ikke
var foretaget valutakurssikring.

Kreditrisiko

Finansielle instrumenter

De primære finansielle instrumenter, der
fremgår af balancen pr. 31.12.1997, er til-
godehavender fra varesalg, værdipapirer og
likvide beholdninger. De beløb, som de nævn-
te balanceposter er opført med, er identiske
med den maksimale kreditrisiko. Koncernen
har vurderet, at der ikke bør hensættes til
denne risiko, idet koncernen handler med
kreditværdige samhandelspartnere.

Likvide beholdninger

De likvide beholdninger er fortrinsvis placeret
i pengeinstitutter med høj kreditværdighed,
og værdipapirbeholdningen består af danske
stats- og realkreditobligationer.

Afledte finansielle instrumenter
Kreditrisikoen på afledte finansielle instru-
menter (valutaterminsforretninger) er be-
grænset ved, at der kun handles med banker,
der har en tilfredsstillende kreditvurdering
hos de internationale kreditvurderingsinsti-
tutter.

Debitorer

Lundbeckkoncernens produkter afsættes i en
lang række lande; hovedsageligt til lægemid-
deldistributører og hospitaler. Historisk set
har koncernen konstateret minimale tab på
tilgodehavender, og koncernen har vurderet,
at det ikke er nødvendigt at hensætte beløb
til dækning af tab på debitorer pr. 31.12.1997,

Koncentration af kreditrisiko

Koncernen har ikke væsentlig koncentration
af kreditrisiko, da denne er spredt over en
lang række kreditværdige samhandelspart-
nere, jævnfør omtalen i de ovenstående af-
snit.

EURO

Indførelsen af EURO'en er nært forestående.
Fastkurssamarbejdet starter formelt den

1, januar 1999, men da valutakurserne fast-
fryses allerede i foråret 1998 samtidig med
offentliggørelsen af deltagerlandene i start-
gruppen, betyder det i praksis, at den Øko-
nomisk Monetære Union (ØMU) er en reali-
tet fra denne dato,

Med selskaber både inden og uden for ØMU
samt handel på tværs af denne grænse, vil
Lundbeckkoncernen blive berørt væsentligt af
det kommende samarbejde. Koncernen skal
være parat til at håndtere EURO'en, når den
bliver en selvstændig valuta og kan bruges
som elektronisk betalingsmiddel. Der skal på
forhånd være taget stilling til styring af cash
flow, valg af faktureringsvaluta m.v. Desuden
skal de strategiske forhold i forbindelse med
den fælles valuta belyses, da relationen til
kunder, leverandører og konkurrenter ligele-
des vil blive påvirket af de ændrede markeds-
forhold.

Med henblik på at være fuldt ud forberedt til
EURO'en blev der i slutningen af 1997 nedsat
en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsen-
tanter fra alle relevante dele af koncernen og
med reference til koncernledelsen.

Lundbecks valutakursindex (1988 = 100)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

104
102 Å
100 med Å <Q
98 Fm / == C
96 j
94 AL rd
% NZ
90
88 89 20 91 92 93 94 95 96 97 97
(Jan.) (Dec.)
Renterisiko
Nedenfor er vist en opstilling over den indbyggede renterisiko
for finansielle aktiver og passiver pr. 31. december 1997.
Renterisiko” pr. 31. december 1997
(DKK mio.) Under | Mellem Over I alt Rente-
lår 10g 5 år 5 år satser %
AKTIVER
Tilgodehavender ”) 587,9 - - 587,9 0
Værdipapirer "") - 58,7 317,5 376,2 6-8
Likvide beholdninger 434,0 - - 434,0 2-4
Finansielle aktiver i alt 1.021,9 58,7 317,5 1.398,1
PASSIVER
Prioritetsgæld 30,8 -— - 30,8 8-10
Anden gæld 526,9 4,6 - 531,5 0
Bankgæld 431,4 1,5 - 432,9 4-6
Finansielle passiver i alt 989,1 6,1 - 995,2

 

 

 

 

 

 

+) Inklusive andre tilgodehavender under finansielle anlægsaktiver.

+) Inklusive andre kapitalandele med DKK 9,9 mio.

1). Renterisikoen er opgjort ud fra forfaldstidspunktet. Såfremt revurdering eller rentetilpasning
sker før forfald, er renterisikoen opgjort ud fra revurderings- henholdvis rentetilpasningstids-

punktet.

Arbejdsgruppen har som formål at kortlægge
og vurdere konsekvenserne af EURO'en for
hele koncernen. Herunder skal såvel strate-
giske overvejelser som konkrete opgaver på
det operationelle plan fremlægges og analy-
seres.

Der er ligeledes fordele, der skal udnyttes i
forbindelse med EURO'ens indførelse. På valu-
tastyringsområdet vil ØMU'en betyde færre
valutaer og dermed give mulighed for bespa-
relser. Ikke mindst den skærpede konkurrence
mellem pengeinstitutterne kan medføre en
reduktion af transaktionsomkostningerne ved
valutahandel.

Cash management

Der er i 1997 påbegyndt implementering af
en international bankstruktur for bedst mu-
ligt at udnytte de cash management mulig-
heder, der opstår i forbindelse med indførel-
sen af EURO'en. Implementeringen begyndte
i en række tilknyttede virksomheder i 1997.
Det forventes, at alle tilknyttede virksom-
heder vil være integreret i den internationale
bankstruktur inden udgangen af 1999.

Formålet med at indføre et standardiseret
cash management system er først og frem-
mest at optimere koncernens generelle sty-
ring af pengestrømme, men også at udnytte
de fordele, indførelsen af elektroniske bank-
systemer i alle koncernselskaber giver. An-
vendelse af elektroniske banksystemer i for-
bindelse med afvikling af såvel indgående
som udgående betalinger sikrer bedre over-
blik, giver mindre administration og besparel-
ser i kraft af mindre gebyrer og færre tabte
rentedage,

49

50

Generelt

Årsregnskabet og koncernregnskabet aflæg-
ges i overensstemmelse med årsregnskabs-
loven, gældende danske regnskabsvejlednin-
ger samt de krav, som Københavns Fondsbørs
i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelsen for
børsnoterede selskaber.

Internationale regnskabsstandarder

Fra og med 1997 aflægges årsregnskabet og
koncernregnskabet tillige i overensstemmelse
med de internationale regnskabsstandarder
(IAS) udstedt af International Accounting
Standards Committee. Ved aflæggelsen følges
de standarder, som er gældende for regn-
skabsåret 1997, samt IAS 1 (revised 1997)

og IAS 12 (revised 1996), som træder i kraft
hhv. pr. 01.07.1998 og 01.01.1998.

Visse af de i IAS'erne krævede oplysninger er
det fundet mere læsevenligt at medtage i
regnskabsberetningen og i afsnittet om finan-
sielle kommentarer, som i denne sammen-
hæng betragtes som en integreret del af års-
og koncernregnskabet.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis
Overgangen til aflæggelse af årsregnskabet i
overensstemmelse med IAS fra og med 1997
har medført ændringer i den anvendte regn-
skabspraksis på følgende områder:

HM Indirekte produktionsomkostninger med-
regnes ved værdiansættelsen af varebe-
holdninger, hvor de tidligere blev udgifts-
ført i afholdelsesåret.

M Der medregnes indirekte omkostninger
medgået ved opførelse og indkøring af
materielle anlægsaktiver, Disse blev tid-
ligere udgiftsført i afholdelsesåret.

HM Rettigheder erhvervet fra tredjemand akti-
veres og afskrives, hvor de tidligere blev
udgiftsført i afholdelsesåret,

HE Resultatopgørelsen for udenlandske til-
knyttede virksomheder omregnes til årets
gennemsnitlige valutakurser, hvor om-
regning tidligere skete ved anvendelse af
balancedagens kurs.

EH Valutakursdifferencer vedrørende omreg-
ning af regnskaber for udenlandske enhe-
der medtages i resultatopgørelsen, hvor
de tidligere blev posteret direkte på egen-
kapitalen.

I Statslige udviklingslån med eftergivelses-
klausul indtægtsføres i takt med, at de til
projektet relaterede omkostninger afhol-
des og udgiftsføres, Eventuelle tilbagebe-
talinger inklusive renter udgiftsføres i takt
med indtægterne. Udviklingslån samt
modsvarende forsknings- og udviklingsom-
kostninger medtages således ikke længere
i balancen,

IE Medarbejderbonus udgiftsføres, hvor
bonus tidligere blev behandlet som en
overskudsdisponering.

Den samlede virkning af ovenstående praksis-
ændringer er en forringelse af årets resultat
før skat med DKK 2,6 mio, (1996: forbedring
med DKK 30,8 mio.) og efter skat en forrin-
gelse med DKK 3,0 mio, (1996: forbedring
med DKK 18,5 mio.). Virkningen på egenkapi-
talen er en forøgelse pr. 31.12.97 med DKK
105,6 mio. (31.12.96: forøgelse med DKK
104,9 mio.)

Virkningen af de enkelte praksisændringer og
den samlede virkning er omtalt i regnskabs-
beretningen.

Ud over ovenstående ændringer er der fore-
taget følgende ændringer i præsentationen af
resultatopgørelsen, balancen og pengestrøms-
opgørelsen. Ændringerne har ingen virkning
på årets resultat eller egenkapital:

IE Valutakursreguleringer vedrørende vare-
salg og produktionsomkostninger medta-
ges som finansielle poster, hvor de tid-
ligere indgik i henholdsvis nettoomsæt-
ningen og praduktionsomkostninger.

IM Passiver vises opdelt på kortfristet og
langfristet gæld, mod tidligere opdelt på
rentebærende og ikke-rentebærende gæld.

HM Pengestrømsopgørelsen vises opdelt på
hovedgrupperne driftsaktivitet, investe-
ringsaktivitet og finansieringsaktivitet,
hvor den tidligere tillige viste forskydnin-
ger i den rentebærende nettolikviditet.

HE Ændringerne i egenkapitalen vises som
en selvstændig opgørelse, mod tidligere
alene i en note.

IM Udskudte skatteaktiver opføres som selv-
stændige aktiver, hvor de tidligere blev
modregnet i de passiverede udskudte
skatter.

EM Bygninger værdiansættes til anskaffelses-
pris. Tidligere foretagen opskrivning DKK
14,7 mio. betragtes som anskaffelsessum.

Der er foretaget tilpasning af sammenlig-
ningstallene i såvel regnskabet som i 5-års-
oversigten, således at sammenligningstallene
er udarbejdet i overensstemmelse med den
nye regnskabspraksis, Sammenligningstallene
er derfor sammenlignelige med årets tal.

Ved visse tilpasninger af tal i tidligere år ind-
går elementer af skøn, fordi informationerne
enten ikke var tilgængelige eller urimeligt
ressourcekrævende at fremfinde i forhold til
nytten af informationerne for læserne.

Anvendt regnskabspraksis i øvrigt

Bortset fra ovenstående er den anvendte
regnskabspraksis uændret i forhold til sidste
år, Beskrivelsen af den anvendte regnskabs-
praksis er tilpasset ovenstående ændringer,
ligesom der er foretaget sproglige tilretninger
og præciseringer.

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter H. Lundbeck A/S
(moderselskabet) og de virksomheder (tilknyt-
tede virksomheder), som kontrolleres af mo-
derselskabet. Kontrol opnås ved, at modersel-
skabet enten direkte eller indirekte ejer mere
end 50% af stemmerettighederne eller på
anden måde kan udøve eller rent faktisk ud-
øver bestemmende indflydelse. En oversigt
over tilknyttede virksomheder er vist i note 8.

 

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag
af regnskaber for moderselskabet og tilknyt-
tede virksomheder, der alle aflægges i over-
ensstemmelse med koncernens regnskabs-
praksis. Udarbejdelsen af koncernregnskabet
sker ved sammenlægning af regnskabsposter
af ensartet karakter. Ved konsolideringen fore-
tages eliminering af koncerninterne indtæg-
ter og omkostninger, koncerninterne aktiebe-
siddelser, mellemværender og udbytter samt
urealiserede fortjenester og tab ved disposi-
tioner mellem de konsoliderede virksomheder.
Der tages hensyn til udskudt skat af disse eli-
mineringer.

I koncernregnskabet er den bogførte værdi af
moderselskabets kapitalandele i tilknyttede
virksomheder udlignet med moderselskabets
andel af den indre værdi på anskaffelsestids-
punktet, opgjort til handelsværdi af aktiver
og passiver. Såfremt anskaffelsessummen
overstiger den således opgjorte andel af den
indre værdi, optages forskelsbeløbet som kon-
cerngoodwill i balancen. Koncerngoodwill af-
skrives systematisk over resultatopgørelsen
efter en individuel vurdering af aktivets øko-
nomiske levetid, dog maksimalt 20 år.

Der har ikke hidtil været konstateret koncern-
goodwill i forbindelse med erhvervelse af til-
knyttede virksomheder.

Nyerhvervede tilknyttede virksomheder med-
tages i resultatopgørelsen fra anskaffelses-
tidspunktet. Frasolgte eller ophørte tilknytte-
de virksomheder medtages frem til afhæn-
delses- eller ophørstidspunktet. Sammenlig-
ningstal korrigeres ikke for nyerhvervede eller
solgte virksomheder.

Fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes
ved anvendelse af standardkurser, som til-
nærmelsesvis er udtryk for transaktionsda-
gens valutakurs. Kursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagens og betalingsda-
gens kurs, medtages i resultatopgørelsen som
finansielle poster.

Mellemværender i fremmed valuta omregnes
til balancedagens valutakurs. Terminskontrak-
ter og andre afledte finansielle instrumenter
optages i balancen til markedsværdi. Såvel
realiserede som urealiserede kursdifferencer
medtages i resultatopgørelsen som finansielle
poster.

Ikke-monetære aktiver, herunder koncern-
goodwill, anskaffet i fremmed valuta, omreg-
nes til valutakursen på anskaffelsestidspunk-
tet.

Samtlige udenlandske tilknyttede virksomhe-
der betragtes som integrerede enheder, og
det vil sige, at transaktionerne behandtes, som
om de var udført i moderselskabet. Til brug
for konsolideringen omregnes regnskaberne
for de udenlandske tilknyttede virksomheder
i henhold til en tilpasset temporalmetode.

Resultatopgørelsens poster omregnes til årets
gennemsnitlige valutakurser, idet disse tilnær-
melsesvis er udtryk for transaktionsdagens
kurs. Kursdifferencer ved omregning af såvel
balancen som resultatopgørelsen i de uden-
landske enheder medtages i koncernens
resultatopgørelse som finansielle poster.

Skat

Moderselskabet er sambeskattet med de to
danske samt visse udenlandske tilknyttede
virksomheder. Den beregnede betalbare skat
af sambeskatningsindkomsten medtages i
moderselskabets resultatopgørelse efter
møoderselskabsmetoden. De sambeskattede
danske virksomheder indgår i den danske
aconto-skatteordning.

Skat af årets resultat omfatter aktuel skat
samt årets ændring i udskudt skat. Tillæg, fra-
drag og godtgørelser vedrørende den danske
aconto-skatteordning indgår i aktuel skat.
Skat af årets resultat henføres til henholdsvis
ordinært og ekstraordinært resultat.

Aktuel skat omfatter betalbar skat beregnet
med udgangspunkt i årets forventede skatte-
pligtige indkomst samt eventuel regulering af
tidligere års betalbare skat.

Der hensættes udskudt skat efter den balan-
ceorienterede gældsmetode af alle midler-
tidige forskelle mellem regnskabsmæssige og
skattemæssige værdiansættelser, bortset fra
forskelle vedrørende kapitalandele i tilknytte-
de virksomheder, samt vedrørende koncern-
goodwill, der ikke er skattemæssigt fradrags-
berettiget, Den skattemæssige værdi af un-
derskud, der vurderes at kunne fremføres til
modregning i fremtidig skattepligtig indkomst,
modregnes i den udskudte skat inden for
samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.
Eventuelle udskudte skatteaktiver (netto)
optages efter en forsigtig vurdering i balancen.

Udskudt skat beregnes med udgangspunkt i
de gældende skatteregler og skattesatser i de
respektive lande, og virkningen på den ud-
skudte skat af eventuelle ændringer i skatte-
satser medtages i resultatopgørelsen.

Udskudt skat hensættes endvidere til dæk-
ning af genbeskatning af underskud i sam-
beskattede udenlandske tilknyttede virksom-
heder,

Der oplyses ikke om udskudt skat af investe-
ringer i datterselskaber eller associerede sel-
skaber, fordi beregningerne er meget ressour-
cekrævende og omfattende med mange
alternativer, og nytteværdien for læserne står
ikke mål med arbejdsomfanget.

Pensionsforpligtelser

Koncernen har indgået pensionsaftaler og lig-
nende aftaler med hovedparten af koncer-
nens ansatte.

Periodevise indbetalinger til bidragsbaserede
pensionsordninger medtages i resultatopgø-
relsen på forfaldstidspunktet, og eventuelle
skyldige bidrag medtages i balancen under
anden gæld.

Nutidsværdien af koncernens forpligtelser til
fremtidige pensionsbetalinger i henhold til
ydelsesbaserede pensionsordninger opgøres
aktuarmæssigt med højst tre års intervaller
på basis af den pensionsberettigede ansæt-
telsesperiode op til tidspunktet for den ak-
tuarmæssige vurdering og under anvendelse
af "projected unit credit” - metoden.

51

Nutidsværdien af ordninger, der ikke er finan-
sieret, hensættes i balancen.

Nutidsværdien af forpligtelsen i henhold til
ydelsesbaserede ordninger, der er finansieret

i uafhængige pensionsfonde, opgøres med
fradrag af handelsværdien af de til ordningen
knyttede aktiver, og en eventuel nettoforplig-
telse medtages som hensættelse i balancen.
Såfremt opgørelsen udviser et nettoaktiv, op-
tages dette aktiv ikke i balancen, men oplyses
jen note.

Årets ændringer i de hensatte beløb ved-
rørende ydelsesbaserede pensionsordninger
medtages i resultatopgørelsen.

Segmentoplysning

Der gives ikke segmentoplysninger, fordi sel-
skabet udelukkende beskæftiger sig inden for
ét forretningssegment.

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning

Nettoomsætningen omfatter årets fakture-
rede salg med fradrag af returvarer og omsæt-
ningsbestemte afgifter, der hovedsageligt om-
fatter merværdiafgifter og udenlandske medi-
cinskatter, Nettoomsætningen omfatter end-
videre licensindtægter og royalties fra ud-
licenserede produkter samt non-refundable
down payments fra forskningssamarbejds-
partnere.

Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger omfatter kostprisen
for solgte varer. | kostprisen indgår anskaffel-
sesprisen for råvarer, hjælpematerialer og
handelsvarer, direkte løn samt indirekte pro-
duktionsomkostninger, herunder omkostnin-
ger til drift af samt afskrivning på produk-
tionsanlæg. | produktionsomkostninger ind-
går endvidere omkostninger til kvalitetscer-
tificering af solgte produkter samt eventuel
nedskrivning til nettorealisationsværdi af
ukurante og langsomt omsættelige varer.

Distributionsomkostninger
Distributionsomkostninger omfatter omkost-
ninger, der kan henføres til distribution og
salg af koncernens produkter, herunder direk-
te distributions- og markedsføringsomkost-
ninger, gager til salgs- og marketingfunktio-
nerne, samt afskrivninger og andre indirekte
omkostninger.

Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger omfatter gager
til ledelsen og de administrative funktioner,
kontoromkostninger samt afskrivninger og
andre indirekte omkostninger.

Forsknings- og udviklingsomkostninger
Forsknings- og udviklingsomkostninger om-
fatter omkostninger, der kan henføres til kon-
cernens forsknings- og udviklingsfunktioner,
herunder gager og lønninger samt afskrivnin-
ger og andre indirekte omkostninger.

Forskningsomkostninger udgiftsføres altid
over resultatopgørelsen, i takt med at om-
kostningerne afholdes.

Udviklingsomkostninger udgiftsføres ligeledes
over resultatopgørelsen i takt med omkost-
ningernes afholdelse, idet betingelserne for at
aktivere udviklingsomkostninger i balancen
ikke vurderes at være opfyldt. Aktivering i
balancen forudsætter efter koncernens opfat-
telse, at udviklingen af produktet er tilende-
bragt, og at alle de nødvendige offentlige re-
gistrerings- og markedsføringsgodkendelser
er modtaget.

Offentlige lån og tilskud

Statslige udviklingslån med eftergivelsesklau-
sul indtægtsføres i resultatopgørelsen i takt
med afholdelsen af de til projektet relaterede
forsknings- og udviklingsomkostninger. Disse
omkostninger udgiftsføres i resultatopgørel-
sen, idet de som omtalt ovenfor ikke vurderes
at opfylde betingelserne for aktivering i
balancen.

I tilfælde af tilbagebetaling udgiftsføres til-
bagebetalingerne inklusive renter i resultat-
opgørelsen i takt med indtægtsførsel af de
hertil relaterede indtægter.

 

Andre driftsindtægter og -udgifter

Andre driftsindtægter og -udgifter omfatter
blandt andet fortjeneste ved salg af rettig-
heder samt andre indtægter og udgifter.

Finansielle poster

Finansielle poster omfatter blandt andet
renteindtægter og -udgifter, der medtages
i resultatopgørelsen med de beløb, som
vedrører regnskabsåret.

Finansielle poster omfatter nedskrivninger af
finansielle anlægsaktiver samt realiserede og
urealiserede gevinster og tab vedrørende
værdipapirer, poster i fremmed valuta, ter-
minskontrakter og andre afledte finansielle
instrumenter.

Omkostninger ved lånoptagelse udgiftsføres
iresultatopgørelsen på tidspunktet for lånets
optagelse.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster omfatter væsentlige
indtægter eller udgifter, der klart adskiller sig
fra koncernens ordinære drift.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes
til anskaffelsespris med fradrag af akkumule-
rede afskrivninger. Omkostninger vedrørende
egenfremstillede immaterielle anlægsaktiver
udgiftsføres i resultatopgørelsen på afholdel-
sestidspunktet.

Koncerngoodwill afskrives systematisk over
resultatopgørelsen efter en individuel vurde-
ring af aktivets økonomiske levetid, dog mak-
simalt 20 år. Der har ikke hidtil været konsta-
teret koncerngoodwill i forbindelse med er-
hvervelse af tilknyttede virksomheder.

Indretning af lejede lokaler afskrives over
lejemålets løbetid, dog max, 10 år.

Rettigheder afskrives over de underliggende
produkters levetid, dog max. 20 år.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver værdiansættes til
anskaffelses- eller kostpris med fradrag af
akkumulerede af- og nedskrivninger.

I kostprisen for nybyggeri og egenopstillede
tekniske anlæg og maskiner indgår omkost-
ninger til materialer, direkte løn samt andel
af indirekte omkostninger.

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært
over aktivernes forventede brugstid. Der an-
vendes følgende forventede brugstider:

Bygninger ….sssssseseerer ennen 30 år
Installationer 2..ssssseeeeeresereer 10 år
Tekniske anlæg og maskiner ........ 3-10 år
Andre anlæg, driftsmateriel

og inventar s..sssesuessenenennsee 3-10 år

Der foretages nedskrivning af materielle an-
lægsaktiver, hvis nytteværdi vurderes ved-
varende at være væsentligt lavere end den
bogførte værdi baseret på ovenstående af-
skrivningsperioder. Nedskrivninger udgifts-
føres i resultatopgørelsen under samme
poster som de tilhørende afskrivninger.

Anskaffelser under DKK 50.000 pr. enhed ud-
giftsføres i anskaffelsesåret.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller
skrotning af materielle anlægsaktiver op-
gøres som forskellen mellem bogført værdi
og salgsspris reduceret med nedtagelses-

og salgsomkostninger, Fortjeneste og tab
medtages i resultatopgørelsen under samme
poster som de tilhørende afskrivninger.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
værdiansættes i moderselskabets regnskab
efter den indre værdis metode, hvilket inde-
bærer, at kapitalandelene optages i balancen
til moderselskabets forholdsmæssige andel
af virksomhedernes indre værdi med tillæg af
koncerngoodwill. Moderselskabets andel

af virksomhedernes resultat, efter fradrag af
urealiserede interne fortjenester og tab, og
efter fradrag af afskrivning på koncerngood-
will, medtages i moderselskabets resultatop-
gørelse som resultat af kapitalinteresser før
skat henholdsvis skat heraf.

Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknytte-
de virksomheder henlægges under egenkapi-
talen til reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode, i det omfang netto-
opskrivningen overstiger udbytte deklareret
fra virksomhederne.

Andre kapitalandele og tilgodehavender
værdiansættes til anskaffelsesværdi med fra-
drag af nedskrivning som følge af væsentlig
værdiforringelse, Anskaffelsesværdien for
kapitalandele i udenlandsk valuta omregnes
til balancedagens valutakurs. Valutakursregu-
leringer medtages i resultatopgørelsen som
finansielle poster.

Varebeholdninger

Råvarer, emballage og handelsvarer værdi-
ansættes til sidst kendte anskaffelsespris på
balancedagen, hvilket tilnærmelsesvis svarer
til anskaffelsespris opgjort efter FIFO-princip-
pet.

Varer under fremstilling samt egenproduce-
rede varer værdiansættes til kostpris, som
omfatter omkostninger til materialer, direkte
løn samt andel af indirekte produktionsom-
kostninger, herunder omkostninger til drift af
samt afskrivning på produktionsanlæg.

Der foretages nedskrivning til nettorealisa-
tionsværdi, såfremt denne er lavere end an-
skaffelses- henholdsvis kostprisen.

Tilgodehavender

Tilgodehavender værdiansættes til nominel
værdi med fradrag af nedskrivning til imøde-
gåelse af tabsrisici opgjort på grundlag af en
individuel vurdering.

Værdipapirer
Værdipapirer opført som omsætningsaktiver
værdiansættes til balancedagens børskurs.

Såvel realiserede som urealiserede kursgevin-
ster og kurstab medtages i resultatopgørelsen
under finansielle poster.

Gæld

Prioritetsgæld og anden gæld, hvor der er for-
skel mellem nominel værdi og markedsværdi,
værdiansættes til balancedagens børskurs
eller anden markedsværdi. Øvrige gældsfor-
pligtelser værdiansættes til nominel værdi,

Garantiforpligtelser

Der hensættes ikke til dækning af branche-
mæssige returforpligtelser, da disse ikke vur-
deres væsentlige for regnskabet.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen for koncernen præ-
senteres efter den indirekte metode og viser
sammensætningen af koncernens cash flow,
opdelt på henholdsvis drifts-, investerings-
og finansieringsaktiviteter samt koncernens
likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktiviteter opgøres
som koncernens resultat før finansielle pos-
ter reguleret for ikke-kontante driftsposter,

ændring i driftskapitalen, betalte finansielle
og ekstraordinære poster samt betalte sel-

skabsskatter.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter
omfatter betalinger i forbindelse med køb
og salg af anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter
omfatter betalinger til og fra aktionærer
samt optagelse af og afdrag på prioritets-
gæld og anden langfristet gæld.

Likvider omfatter likvide beholdninger. Til
likvider henregnes endvidere værdipapirer op-
ført som omsætningsaktiver i balancen. Vær-
dipapirerne består i al væsentlighed udeluk-
kende af danske børsnoterede obligationer.
Uanset, at der på disse obligationer hviler en
risiko for kursændringer, medregnes disse til
likvider, idet de på grund af det danske børs-
markeds særlige likvide karakter reelt har
funktion som likvide beholdninger.

Pengestrømme i fremmed valuta, herunder
pengestrømme i udenlandske tilknyttede
virksomheder, omregnes til årets gennem-
snitlige valutakurser, idet disse tilnærmelses-
vis er udtryk for betalingsdagens kurs. Likvi-
der ved årets slutning omregnes til balance-
dagens kurs, og effekten af valutakursregule-
ringer på likvider vises som særskilt post i
pengestrømsopgørelsen.

53

54

Moderselskab

1996

DKK mio.

 

1.411,1
503,6
269,6
203,6

434,3
333,0

101,3
3,1
2,1

102,3

237,9
0,2

340,4

104,3

236,1

30,7
205,4
236,1

940,1
76,1
1.016,2

236,1

1.252,3

1997

DKK mio.

1.720,3
619,2
255,6
203,6

641,9
431,6

210,3
82,1
1,2
291,2

150,1
- 6,2

435,1

141,2

293,9

35,0

21,6
237,3
293,9

1.147,4
104,9
1.252,3

293,9
- 35,0

1.511,2

Nettoomsætning
Produktionsomkostninger
Distributionsomkostninger
Administrationsomkostninger

Resultat før forskningsomkostninger
Forskningsomkostninger

Resultat før andre driftsposter
Andre driftsindtægter
Andre driftsudgifter

Resultat af primær drift

Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder før skat
Finansielle poster, netto

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat før minoritetsinteresser

Minoritetsinteressernes resultatandele

Årets resultat

Der foreslås fordelt således:

Udlodning af udbytte

Overførsel til "Reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode”

Overførsel til næste år

Egenkapitalens udvikling

Egenkapital 1.1.

Påvirkning af ændringer i anvendt regnskabspraksis

Reguleret egenkapital 1.1.

Årets resultat
Udbytte

Egenkapital 31.12.

 

6,8
5

 

 

Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.

2.661,9 2,323,8
714,3 602,5
683,8 610,1
473,2 441,2
790,6 670,0
432,8 334,1
357,8 335,9
85,8 6,7
3,1 56
440,5 337,0
-2,7 4,6
437,8 341,6
141,2 104,3
296,6 237,3
2,7 1,2
293,9 236,1
35,0 -
258,9 236,1
293,9 236,1
1,147,4 940,1
104,9 76,1
1.252,3 1.016,2
293,9 236,1
- 35,0 -

1.511,2

1.252,3

150

125

100

75

50

25

Nøgletal pr. aktie (DKK mio.)

137

114

80

71

 

1993 1994 1995 1996 1997

H, Lundbeck A/S aktier er opdelt på to aktieklasser og flere aktiestørrelser
jvf. note 11 - nærværende beregninger er baseret på DKK 10 aktier.

—= indre værdier
== Cash flow

—… Earnings per share

55

Moderselskab

1996

DKK mio.

18,0
9,6
27,6

386,1
140,4
101,5
146,6

774,6

95,4
5,4
4,6

14,6

120,0

922,2

82,4
149,6
87,2
319,2

26,9
336,6
118,6
4,4
17,2
2,2
505,9

417,6

120,6

1.363,3

2.285,5

56

1997

DKK mio.

23,7
20,1
43,8

503,7
159,8
109,9

60,9

834,3

98,0
9,8
4,6

238,5

350,9
1.229,0

100,3.

115,8
75,3
291,4

75,1
163,0
134,3

6,4
7,3
11,4

397,5

365,7

305,5

1.360,1

2.589,1

Forsknings- og udviklingsomkostninger
Produktrettigheder

Indretning af lejede lokaler
immaterielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg og maskiner

Åndre anlæg, driftsmateriel og inventar
Igangværende investeringer
Materielle anlægsaktiver

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Andre kapitalandele

Andre tilgodehavender

Tilgodehavender i tilknyttede virksomheder
Værdi af skatteaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Råvarer og hjælpernaterialer

Varer under fremstilling

Fremstillede færdigvarer og handelsvarer
Varebeholdninger

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender i tilknyttede virksomheder
Tilgodehavende udbytte

Tilgodehavende selskabsskat

Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender

Værdipapirer
Likvide beholdninger
Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

Noter

Wo LO 40 (0

par,

10

2,755,8

 

 

Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.
23,7 18,0
25,2 15,2
48,9 33,2
516,9 398,2
210,6 186,3
145,0 139,8
62,4 148,3
934,9 872,6
2,9 55
8,3 7,7
262 11,2
44,4 24,4
1.028,2 930,2
103,4 845
133,3 162,3
111,0 124,6
347,7 371,4
506,4 426,8
11,0 12,3
35,7 43,4
265 12,9
579,6 495,4
366,3 417,6
434,0 237,7
1.727,6 1.522,1

243

Moderselskab

1996

DKK mio.

110,0

56,1
1.086,2

1.252,3

145,2

145,2

30,8
1,1
184,8

216,7

94,4
347,4
8,9
94,6

95,2
30,8

671,3
888,0

2.285,5

1997

DKK mio.

110,0

77,7
1.323,5

1.511,2

183,1
183,1

28,7
189,4
218,1

367,9
2,1
9,6

127,8

104,7

25,6
4,0

35,0

676,7

894,8

2.589,1

Selskabskapital

Opskrivningshenlæggelser

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Overført resultat

Egenkapital

Minoritetsinteresser

Hensættelse til pensioner
Hensættelse til eventualskat
Hensættelser

Prioritetsgæld

Anden gæld

Gæld til tilknyttede virksomheder
Langfristet gæld

Bankgæld

Prioritetsgæld

Gæld til tilknyttede virksomheder
Leverandørgæld

Selskabsskat

Merværdiafgift, skatter og feriepengeforpligtelser
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Udbytte til minoritetsinteresser
Udbytte for regnskabsåret
Kortfristet gæld

Gæld i alt
Passiver i alt
Forpligtelser

Afhængige parter

Noter

11
11
11
11

12

13.

14

15

16

27558

Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.

110,0 110,0
1,401,2 1.142,3
1.511,2 1.252,3
4,0 5,2
33,7 31,2
211,8 171,7
245,5 202,9
28,7 30,8
63,5 8,7
92,2 39,5
374,0 153,5
2,1 347,5
177,4 146,3
29,0 41,6
169,6 136,6
109,1 126,9
4,0 -
2,7 -
35,0 -
902,9 952,4
995,1 991,9

2.452,3

57

58

Noter

Resultat af primær drift

Reguleringer 17
Ændring i driftskapital 18
Cash flow fra drift før finansielle poster

Finansielle indbetalinger
Finansielle udbetalinger

Cash flow fra ordinær drift

Betalt selskabsskat

Cash flow fra driftsaktivitet

Anlægsinvesteringer

Salgssummer for solgte anlæg

Anden finansinvestering

Cash flow fra investeringsaktivitet

CASH FLOW FRA DRIFTS- OG INVESTERINGSAKTIVITET
Provenu ved låntagning

Afdrag på lån

Betalt udbytte til minoritetsinteresser

Betalt udbytte i regnskabsåret

Cash flow fra finansieringsaktivitet

ÆNDRING I LIKVIDER

Likvider 1,1,

Årets urealiserede kursreguleringer

Årets ændring

Likvider 31.12. 19
Den rentebærende nettolikviditet kan opgøres således:
Likvide beholdninger og værdipapirer

Rentebærende gæld
Rentebærende nettolikviditet 31.12.

 

BED Re ae ka ii han as

Koncernen
1997 1996

DKK mio. DKK mio.
440,5 337,0
109,8 94,9

- 8,7 - 81,7
541,6 350,2
48,8 54,0

- 54,1 - 57,1
536,3 347,1
- 128,9 -71,2
407,4 275,9
- 187,9 - 2240
10,2 96

- 3,9 - 1,5

- 181,6 - 215,9
225,8 60,0
274,9 327,0

- 354,0 - 256,4
-1,2 - 10,3

- - 22,0

- 80,3 38,3
145,5 98,3
655,3 553,8
-0,5 3,2
145,5 98,3
800,3 655,3
800,3 655,3
468,3 540,5
332,0 114,8

København, den 12. marts 1998

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsberetningen, koncernregnskabet og årsregnskabet.

Koncernregnskabet og årsregnskabet er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og
regnskaberne giver efter vor opfattelse et retvisende billede. Koncernregnskabet og årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Adm. direktør

 

1; eV. Jens:
al Mr

f( al Mm

fon MER,

Medarbejdervalgt

  

[CGN
an
rer

Koncerndirektør

 

Vi har revideret det af ledelsen aflagte kon-
cernregnskab og årsregnskab for 1997 for
H. Lundbeck A/S.

Den udførte revision

Vi har i overenstemmelse med almindeligt
anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og
udført revisionen med henblik på at opnå en
begrundet overbevisning om, at regnskaberne
er uden væsentlige fejl og mangler. Under

beror dnuv

tig Enevoldsen
Statsautøriseret revisor

revisionen har vi ud fra en vurdering af væ-
sentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og
dokumentationen for de i regnskaberne an-
førte beløb og øvrige oplysninger. Vi har her-
under taget stilling til den af ledelsen valgte
regnskabspraksis og de udøvede regnskabs-
mæssige skøn samt vurderet, om regnskaber-
nes informationer som helhed er fyldest-
gørende.

Revisionen har ikke givet anledning til for-
behold.

DELOITTE & TOUCHE
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

    

 

Konklusion

Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet
og årsregnskabet er aflagt i overenstemmelse
med lovgivningens krav til regnskabsaflæg-
gelse, og at regnskaberne giver et retvisende
billede af koncernens og moderselskabets
aktiver og passiver, økonomiske stilling samt
resultat.

København, den 12. marts 1998

li?
Carsten Vaårby
Statsautoriseret revisor

59

1 Nettoomsætning

Moderselskab
1996 1997
DKK mio. DKK mio.
263,0 289,8
874,7 1.101,9
176,9 229,9
96,5 98,7
1.411,1 1.720,3
24,2 26,5
7,5 14,3

2 Produktions-, distributions-, administrations- og forskningsomkostninger

I produktions-, distributions-, administrations- og forskningsomkostninger indgår lønninger og gager mm,, der fordeler sig således:

Medarbejdere:
Moderselskab
1996 1997
DKK mio. DKK mio,
322,8 346,2
23,8 27,4
4,7 57
351,3 379,3

Bestyrelse og direktion:

Danmark
Øvrige EU-lande
Øvrige Europa
Øvrige verden

l alt

heraf udgør
Down payments
Royalty

Personalelønninger og gager
Bidrag til pensionsordninger
Andre udgifter til social sikring

I alt

Det samlede vederlag til moderselskabets bestyrelse for regnskabsåret 1997 udgør DKK 1,3 mio. (DKK 1,3 mio. i 1996).

Det samlede vederlag til koncerndirektion for regnskabsåret 1997 udgør DKK 4,6 mio. (DKK 4,2 mio. i 1996).

Medarbejderforhold:
Moderselskab
1996 1997
1.007 1,073
1.040 1.105
1.040 1.105

60

Gennemsnitligt antal beskæftigede personer i regnskabsåret,
omregnet til fuldtidsansatte

Antal beskæftigede personer ultimo regnskabsåret,
omregnet til fuldtidsansatte:

I Danmark
I udlandet
I alt

 

Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.
175,2 182,2
1.788,1 1,565,4
450,9 367,2
247,7 209,0
2.661,9 2.323,8
26,5 24,2
15,1 8,1

Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.
632,3 571,4

39,9 37,6
65,7 55,3
737,9 664,3
Koncernen
1997 1996
2.003 1.829
1.173 1.113
917 804
2.090 1.917

I produktions-, distributions-, administrations» samt forskningsomkostninger indgår afskrivninger mm,, der fremkommer således:

Moderselskab
1996 1997
DKK mio. DKK mio.
6,1 9,4 Immaterielle anlægsaktiver
16,7 23,1 Grunde og bygninger
14,0 19,6 Tekniske anlæg og maskiner
29,9 31,2 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
66,7 83,3 Afskrivninger
- 1,3 Tab og gevinst ved udrangering
66,7 84,6 Ialt

Afskrivningerne fordeler sig således:

Moderselskab
1996 1997
DKK mio. DKK mio.
41,6 54,9 Produktion
- - Distribution
13,8 15,6 Administration
11,3 14,1 Forskning
66,7 84,6 talt

Nedskrivning af Serdolect-varelager:

I produktionsomkostninger indgår en særlig nedskrivning af Serdolect-varelager på DKK 75 mio.

Offentlige tilskud:

 

Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.
10,5 7,2
234 17,2
26,1 19,7
46,7 47,1
106,7 91,2
0,7 - 1,3
107,4 89,9
Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.
62,3 48,2
3,5 4,0
26,8 257
14,8 12,0
107,4 89,9

Statslige udviklingslån med eftergivelsesklausul, som er modregnet i forskningsomkostningerne udgør DKK 10 mio. i 1997. (DKK 16,9 mio. i 1996).

3 Revisionshonorar

Moderselskab
1996 1997
DKK mio. DKK mio.
0,7 0,7 Revision
0,6 1,2 Andre ydelser end revision
1,3 1,9 I alt

Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.
2,6 2,6
1,5 0,9
4,1 3,5

61

62

4 Andre driftsindtægter

Moderselskab
1996 1997
DKK mio. DKK mio.

- 773
3,1 4,8
3,1 82,1

Indtægter ved afhændelse af salgs- og produktrettigheder
Øvrige indtægter
I alt

5 Finansielle poster, netto

Moderselskab
1996 1997
DKK mio. DKK mio.
33,7 34,8

2,0 2,5
19,3 12,1
4,0 -
59,0 49,4
40,9 20,6
7,1 7,1
- 40
10,1 23,2
0,7 0,7
58,8 55,6
0,2 -6,2

Renter, likvide beholdninger og værdipapirer m.v.
Renter, tilknyttede virksomheder

Realiserede og urealiserede kursgevinster, obligationer
Urealiserede kursgevinster, prioritetsgæld

Finansielle indtægter i alt

Renter, bank- og prioritetsgæld m.v

Renter, tilknyttede virksomheder

Valutakurstab

Realiserede og urealiserede kurstab, obligationer
Urealiserede kurstab, prioritetsgæld
Finansielle udgifter i alt

Finansielle poster, netto

 

Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.
77,3 -
8,5 6,7
85,8 6,7
Koncernen
1997 1996
DKK mio. DKK mio.
39,3 38,6
12,1 19,3
dd
51,4 61,9
26,2 46,5
40 -
23,2 10,1
0,7 0,7
54,1 57,3

2,7 4,6

 

6 Skat af årets resultat

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncernen
1996 1997 1997 1996
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
1,3 49,7 Skat at betale af årets indkomst 115,4 61,7
0,8 -0,1 Regulering vedr. tidligere år 1,4 - 0,3
Afholdte selskabsskatter mellem sambeskattede
-2,7 - 2,4 tilknyttede virksomheder og moderselskab - -
69,3 56,2 Skat i tilknyttede virksomheder - -
35,6 37,8 Hensat til eventualskat 24,4 42,9
1043 … 242 I alt 141,2 104,3
3,7 Re Betalte skatter for moderselskabet
Koncernafstemning af den danske skattesats i forhold til koncernens effektive skattesats:
Koncern
1997 1997 1996 1996
DKK mio. % DKK mio. %
Resultat før skat 437,8 341,6
Beregnet skat heraf, 34% 148,9 34,0 116,2 34,0
Skatteeffekt af:
Forskelle i udenlandske dattervirksomheders skattesatser
i forhold til den danske på 34% - 10,3 -2,4 - 9,7 -2,8
Ikke-fradragsberettigede omkostninger/ikke-skattepligtige indtægter 13,4 3,1 5,4 1,6
Effekt af at årets udlodning af udbytte beskattes i moderfonden - 11,9 -2,7 - 0,0
Regulering af skat vedrørende tidligere år m.v. 1,1 0,2 -7,6 -2,1
Årets effektive skat 141,2 32,2 104,3 30,5

 

Effekten er ikke vist separat for moderselskabet, idet moderselskabets og koncernens skatteomkostninger er identiske.

63

64

7 Immaterielle og materielle anlægaktiver

Koncern:

Anskaffelsesværdier 1.1.1997

Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis
Valutakursomregning

Reklassifikation

Årets tilgang

Årets afgang

Anskaffelsesværdier 31.12.1997

Opskrivninger 1.1.1997
Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis
Opskrivninger 31.12.1997

Afskrivninger 1.1.1997

Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis
Valutakursomregning

Reklassifikation

Årets afskrivninger

Årets afgange

Afskrivninger 31.12.1997

Bogført værdi 31,12,1997

Moderselskab:

Anskaffelsesværdier 1.1.1997

Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis
Reklassifikation

Årets tilgang

Årets afgang

Anskaffelsesværdier 31.12,1997

Opskrivninger 1.1.1997
Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis
Opskrivninger 31.12.1997

Afskrivninger 1.1.1997

Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis
Reklassifikation

Årets afskrivninger

Årets afgange

Afskrivninger 31.12.1997

Bogført værdi 31.12.1997

Forsknings- og
udviklings-
omkostninger
DKK mio.

 

37,9
- 37,9

Forsknings- og
udviklings-
omkostninger
DKK mio.

 

37,9
- 37,9

Produkt-
rettigheder

DKK mio.

26,7

13,4

40,1

8,7

7,7
16,4

23,7

Produkt-
rettigheder

DKK mio.

 

26,7

13,4
0,0
40,1

8,7
7,7
16,4

23,7

 

 

 

A
ag
rd
É

i
oa
I

 

 

 

 

 

 

 

Indretning af Immaterielle
lejede lokaler anlægsaktiver
i alt
DKK mio. DKK mio.
23,0 60,9
- -11,2
0,4 0,4
3,6 3,6
9,7 23,1
1,9 1,9
34,8 74,9
7,9 7,9
- 8,7
0,1 0,1
0,4 0,4
2,8 10,5
1,6 1,6
9,6 26,0
25,2 48,9
Indretning af Immaterielle
lejede lokaler anlægsaktiver
i alt
DKK mio. DKK mio,
14,9 52,8
- - 11,2
3,6 36
9,0 22,4
1,1 1,1
26,4 66,5
5,3 5,3
- 8,7
0,4 0,4
1,7 9,4
1,1 1,1
6,3 22,7
20,1 43,8

 

Grunde Tekniske anlæg Andre anlæg, Igangværende Materielle talt

 

 

 

og bygninger og maskiner driftsmateriel investeringer anlægsaktiver
og inventar ialt
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.

484,9 293,3 316,4 148,3 1.242,9 1.303,8

29,7 - - - 29,7 18,5

15 7,2 1,5 0,2 10,4 10,8

-3,6 - - - - 3,6 -

144,9 47,3 58,7 39,2 290,1 313,2

1,3 6,5 52,6 125,3 185,7 187,6

656,1 341,3 324,0 62,4 1,383,8 1.458,7

14,7 - - - 14,7 14,7

- 14,7 - - - - 14,7 - 14,7

114,5 107,1 176,6 - 398,2 406,1

1,9 - - - 1,9 10,6

0,1 1,8 0,9 - 2,8 2,9

- 0,4 - - - - 0,4 -

23,4 26,1 46,7 - 96,2 106,7

0,3 4,3 45,2 - 49,8 51,4

139,2 130,7 179,0 - 448,9 474,9

516,9 210,6 145,0 62,4 934,9 983,8

Grunde Tekniske anlæg Andre anlæg, Igangværende Materielle l alt
og bygninger og maskiner driftsmateriel investeringer anlægsaktiver
og inventar ialt
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.

471,8 234,6 240,3 146,6 1.093,3 1,146,1

29,7 - ” - 29,7 18,5

- 3,6 - - - - 3,6 -

144,9 41,2 43,2 39,6 268,9 291,3

1,3 6,5 38,4 125,3 171,5 172,6

641,5 269,3 245,1 60,9 1.216,8 1.283,3

14,7 - - - 14,7 14,7

- 14,7 - - - - 14,7 - 14,7

113,6 94,2 138,7 - 346,5 351,8

1,9 - - - 1,9 10,6

-0,4 - - - - 0,4 -

23,1 19,6 31,2 - 73,9 83,3
lå då 34] KERNERNE HEE 45
RR res ER KERNEN des Re
rr 98 09 09 8343 rer

Ejendomsværdi pr. 1.1.1997 eller senere for de bogførte danske ejendomme udgør DKK 286,3 mio, til kontantværdi (DKK 283,6 mio. i 1996).
Den bogførte værdi af pantsatte anlægsaktiver i moderselskabet og koncernen udgør DKK 482,2 mio (DKK 305,5 mio, i 1996).

ES

i
i

 

8 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder ”

 

 

 

 

I alt Anskaffelses- Akk. Akk.
værdi opskrivninger —— nedskrivninger

DKK mio. DKK mio. DKK mio, —— DKK mio.
Bogført værdi 1.1.1997 0 0 0 71,5 88,9 56,1 7675 -—-
Regulering som følge af ændret regnskabspraksis …—… 2,5 - - 2,5

80,0 88,9 56,1 - 65,0

Kapitaltilførsel 14,8 14,8 - -
Deklareret udbytte fra tilknyttede virksomheder hk - 137,9 - - 117,6 - 20,3
Overskud i tilknyttede virksomheder SEE 150,3 - 139,3 11,0
Underskud i tilknyttede virksomheder - 56,4 - -1,1 - 55,3
Valutakursomregning 1,2 - 1,0 — 0,2
I alt 52,0 103,7 77,7 - 129,4
Modregnet i tilgodehavender i tilknyttede virksomheder + 46,0

I alt 98,0

8 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder - fortsat

 

Indre værdi Årets resultat Ejerandel Indre værdi Årets resultat
31.12.1997 1997 31.12.1996 1996
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
H. Lundbeck A/S, Norge 6,4 8,7 100% 1,6 5,1
H. Lundbeck AB, Sverige 66,6 65,7 100% 57,0 80,0
OY H. Lundbeck AB, Finland 1,5 12,6 100% 1,5 10,8
Lundbeck Eesti AS, Estland - - 0,5 100% 0,5 0,5
SIA Lundbeck Latvia, Letland - 0,6 - 0,6 100%
Lundbeck Pharma A/S, Danmark 0,7 0,9 100% 0,7 3,6
A/S Lundbeck Overseas, Danmark 5,1 2,8 100% 10,8 2,2
Lundbeck Holding GmbH, Tyskland og herunder: 1,1 4,7 100% 4,1 -
- Lundbeck Beteiligungs GmbH, Tyskland 100%
- Promonta Lundbeck Arzneimittel
Beteiligungs GmbH, Tyskland 50%
- Promonta Lundbeck Arzneimittel
GmbH & Co, Tyskland ” 50%
LB Arzneimittel Produktrechte GmbH, Tyskland 0,1 - 51% 0,1 -
Lundbeck Group Limited, England og herunder: -1,4 -4,4 100% 3,0 - 0,9
- Lundbeck Limited, England 100%
- Lundbeck Pharmaceuticals Limited, England 100%
Lundbeck Ireland Limited, Irland 1,1 0,7 100% - -
Lundbeck B.V., Holland - 3,2 - 6,3 100% 3,0 -
Lundbeck N.V., Belgien 43 1,9 100% 42 8,0
Lundbeck S.A., Frankrig - 5,0 -7,3 100% 2,3 6,6
Lundbeck Espana S.A., Spanien 3,3 29 100% 3,5 3,9
Lundbeck (Schweiz) AG, Schweiz 3,2 30,0 100% 3,0 24,5
Lundbeck Italia S.p.A, Italien 2,4 0,2 100% 22 - 0,6
Lundbeck Arzneimittel Ges.m.b.H., Østrig 2,5 11,9 100% 2,4 11,0
Lundbeck Hellas S.Å., Grækenland - 17,3 - 18,3 100% - 13,3 - 8,7
Lundbeck South Africa (PTY) Limited, Sydafrika 0,6 1,2 100% 0,4 -
Lundbeck Canada Inc., Canada 4,7 2,2 100% 2,3 4,3
Lundbeck Australia (PTY) Limited, Australien -87 -4,1 100% - 5,3 -5,1
I alt 67,4 104,9 84,0 145,2
Koncernelimineringer i alt - 15,4 - 11,0 - 4,0 23,4
Bogført værdi ultimo året / årets resultat 52,0 93,9 80,0 168,6

Koncernelimineringerne er primært elimineringer af urealiseret intern avance på varebeholdninger og skat.

Ved udgangen af 1997 er der endvidere datterselskaber under etablering i følgende lande:
Slovenien, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, New Zealand og Portugal.

+ Moderselskabet udøver bestemmende indflydelse.

68

9 Andre kapitalandele og andre tilgodehavender

 

 

 

 

Moderselskab
Andre Tilgode- Andre
kapital- havender hos tilgode-
andele tilknyttede havender
virksomheder
DKK mio, DKK mio, DKK mio,
5,4 14,6 4,5 Akkumuleret anskaffelsesværdi 1.1.1997
1,0 - - Valutakursregulering primo
5,9 223,9 0,1 Årets tilgang
-25 - - Årets afgang
9,8 238,5 4,6 Akkumuleret anskaffelsesværdi 31.12,1997
9,8 238,5 4,6 Kursværdi 31.12.1997

 

Værdi af skatteaktiver er specificeret i note 13.

10 Varebeholdninger
Moderselskab

1996 1997
DKK mio. DKK mio.

 

 

116,3 104,9 Indirekte produktionsomkostninger

Serdolect-varelager til nettorealisationsværdi udgør DKK 39 mio,

 

 

 

 

Koncernen
Kapital- Tilgode-
andele havender

DKK mio, DKK mio.
5,5 7,7
1,0 -
5,9 0,8
-2,5 -0,2
9,9 8,3
9,9 8,3
Koncernen
1997 1996
DKK mio, DKK mio.
111,8 120,2

11 Egenkapital

Koncern 1996:

Egenkapital 1.1.1996

Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis
Reguleret egenkapital 1.1.1996

Overført fra resultatfordelingen

Egenkapital 31.12.1996

Koncern 1997:

Egenkapital 1.1.1997

Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis
Reguleret egenkapital 1.1.1997

Overført fra resultatfordelingen

Egenkapital 31.12.1997

 

 

 

 

 

 

 

Selskabs- Opskrivnings- Overført Koncern
kapital henlæggelser overskud I alt
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
110,0 14,7 815,4 940,1
- 14,7 90,8 76,1
110,0 - 906,2 1.016,2
- - 236,1 236,1
110,0 - 1.142,3 1.252,3
Selskabs- Opskrivnings- Overført Koncern
kapital henlæggelser overskud | alt
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
110,0 14,7 1.022,7 1.147,4
- - 14,7 119,6 104,9
110,0 - 1.142,3 1.252,3
- - 258,9 258,9
110,0 - 1.401,2 1.511,2

 

69

 

11 Egenkapital - fortsat
Moderselskab 1996:

 

 

 

 

 

 

 

 

Selskabs- Opskrivnings- Reserve for Overført Moderselskab
kapital henlæggelser nettoopskriv- overskud I alt
ning efter den
indre værdis
metode
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Egenkapital 1.1,1996 110,0 14,7 25,4 790,0 940,1
Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis - - 14,7 - 90,8 76,1
Reguleret egenkapital 1,1.1996 110,0 - 25,4 880,8 1.016,2
Overført fra resultatfordelingen - - 30,7 205,4 236,1
Egenkapital 31.12.1996 110,0 - 56,1 1.086,2 1.252,3
Moderselskab 1997:
Selskabs- Opskrivnings- Reserve for Overført Moderselskab
kapital henlæggelser nettoopskriv- overskud [ alt
ning efter den
indre værdis
metode
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Egenkapital 1.1.1997 110,0 14,7 56,1 966,6 1.147,4
Reguleret som følge af ændret regnskabspraksis - - 14,7 - 119,6 104,9
Reguleret egenkapital 1.1.1997 110,0 - 56,1 1.086,2 1.252,3
Overført fra resultatfordelingen - - 21,6 237,3 258,9
Egenkapital 31.12.1997 110,0 - 77,7 1.323,5 1.511,2
Selskabskapitalen DKK 110,0 mio. fordeler sig således:
A-aktiekapital 187 stk. 100,0
B-aktiekapital 1 stk. 10,0
110,0

A-aktierne er fordelt på 10 beløbsstørrelser.
Forholdet mellem stemmerettighederne er 10 stemmer til A-aktier og 1 stemme til B-aktier pr. nom. DKK 100.

12 Hensættelse til pensioner
Koncern:
Koncernen har indgået både bidragsbaserede og ydelsesbaserede pensionsordninger:

Bidragsbaserede ordninger
De væsentligste bidragsbaserede pensionsordninger omfatter ansatte i England og funktionærer og timelønnede i Danmark. Årets omkostning
vedrørende de bidragsbaserede ordninger består i indbetalinger til ordningerne, i alt DKK 34,6 mio. i 1997. (DKK 31,9 mio, i 1996).

Ydelsesbaserede ordninger
De væsentligste af koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger omfatter ansatte i England og Tyskland.

Den ydelsesbaserede ordning i England er afdækket i en uafhængig pensionsfond. Pensionsforpligtelsen er senest opgjort pr. 01.01.1995, på
basis af en diskonteringsfaktor på 8% p.a., et forventet afkast af ordningens aktiver på 9% p.a. samt forventede lønstigninger på 6,5% p.a.
Markedsværdien af ordningens aktiver udgjorde pr. 01.01.1995 DKK 54,7 mio., svarende til 137% af de pr. samme dato aktuarmæssigt opgjor-
te forpligtelser, Værdien af ordningens overfinansiering er ikke optaget i balancen, men anvendes til reduktion af de fremtidige indbetalinger til
pensionsordningen.

Den ydelsesbaserede ordning i Tyskland er ikke afdækket. Den aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse i henhold til ordningen er optaget i koncer-
nens balance pr. 31.12.1997 med et beløb på DKK 28.6 mio. (DKK 26,2 mio. i 1996). Pensionsforpligtelsen er senest opgjort pr. 31.12.1997, og
på basis af en diskonteringsfaktor på 7% p.a. og forventede lønstigninger på 3% p.a.

Koncernen har herudover ydelsesbaserede pensionsordninger i Holland, Østrig og Belgien, der ligeledes er uafdækkede, Den aktuarmæssigt
opgjorte forpligtelse i henhold til disse ordninger er optaget i koncernens balance pr. 31.12.1997 med et beløb på DKK 5,1 mio. (DKK 5,0 mio, i
1996).

Årets omkostning vedrørende ydelsesbaserede ordninger udgør i alt DKK 5,3 mio. i 1997 (DKK 6,1 mio. i 1996). Hensættelsen pr. 31.12.1997
på ydelsesbaserede ordninger udgør DKK 33,7 mio. (DKK 31,2 mio. i 1996).

Øvrige ordninger

Ud over ovennævnte ordninger er der i koncernens selskaber visse lovmæssige eller aftalemæssige ordninger om ydelser til medarbejderne af
social-, pensions- eller forsikringslignende karakter. De årlige bidrag hertil er udgiftsført som en del af koncernens samlede personaleomkost-
ninger. Årets omkostninger udgør i alt DKK 65,7 mio, i 1997 (DKK 55,3 mio, i 1996).

71

 

13 Hensættelse til eventualskat
Koncern:

Midlertidige afvigelser mellem regnskabsmæssige og skattemæssige opgørelser

 

 

 

Saldo Reg. som følge Valutakurs- Årets Saldo
1,1.1997 af ændret omregning bevægelse 31.12.1997
regnskabs-
praksis primo
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Immaterielle anlægsaktiver - 10,5 18,0 - 6,6 14,1
Materielle anlægsaktiver 276,7 13,1 6,7 91,9 388,4
Varebeholdninger - 9,9 120,3 - 4,8 - 78,4 27,2
Andet 33,7 4,5 - 42,5 80,7
Udskudt skat vedr. overskudsdisposition
i tilknyttede virksomheder 64,8 - - 19,9 84,7
Skatteværdi af fremførbare underskud - 26,6 - - - 5,0 - 31,6
Midlertidige afvigelser i alt 328,2 155,9 1,9 77,5 563,5
Hensættelser til eventual skat 107,5 53,0 0,7 24,4 185,6

 

| årets bevægelse indgår hensættelse til eventualskat af den beregnede skatteeffekt mellem årets regnskabsmæssige og skattemæssige opgørelser.

 

 

1997 1996
Udskudte Udskudte Netto Udskudte Udskudte Netto
skatteaktiver skattepassiver skatteaktiver skattepassiver
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
Immaterielle anlægsaktiver 3,4 8,2 4,8 3,8 6,3 2,5
Materielle anlægsaktiver 1,5 132,5 131,0 1,0 99,3 98,3
Varebeholdninger 19,2 28,5 9,3 3,4 40,9 37,5
Andet 16,8 47,9 31,1 11,0 24,2 13,2
Udskudt skat vedr,
overskudsdisposition
i tilknyttede virksomheder - 23,7 23,7 - 18,2 18,2
Skatteværdi af
fremførbare underskud 14,3 - - 14,3 9,2 - - 9,2
Skatteaktiver/-passiver 55,2 240,8 185,6 28,4 188,9 160,5
Modregning inden for juridiske
skatteenheder og jurisdiktioner - 29,0 - 29,0 - - 17,2 - 17,2 -

 

Netto skatteaktiver/-passiver
ialt 26,2 211,8 185,6 11,2 171,7 160,5

 

13 Hensættelse til eventualskat - fortsat

Moderselskab:

Midlertidige afvigelser mellem regnskabsmæssige og skattemæssige opgørelser

immaterielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Varebeholdninger

Andet

Midlertidige afvigelser i alt

Hensættelser til eventualskat

immaterielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Varebeholdninger

Andet

Skatteværdi af
fremførbare underskud

Skatteaktiver/-passiver

Modregning inden for juridiske
skatteenheder og jurisdiktioner

Netto skatteaktiver/-passiver
i alt

14 Langfristet gæld

 

 

 

 

 

 

 

Saldo Reg. som følge Årets Saldo

1.1,1997 af ændret bevægelse 31.12.1997

regnskabs-
praksis primo
DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
- 10,7 18,0 6,8 14,1
254,9 13,1 88,7 356,7
-2,7 116,3 - 37,0 76,6
33,7 4,5 53,0 91,2
275,2 151,9 111,5 538,6
93,6 51,6 37,9 183,1
1997 1996
Udskudte Udskudte Netto Udskudte Udskudte Netto
skatteaktiver skattepassiver skatteaktiver skattepassiver

DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio.
3,4 8,1 4,7 3,8 6,3 2,5
- 121,3 121,3 - 91,1 91,1
- 26,1 26,1 0,9 39,5 38,6
- 31,0 31,0 - 13,0 13,0
3,4 186,5 183,1 4,7 149,9 145,2
- 3,4 - 3,4 - -4,7 -4,7 -
- 183,1 183,1 - 145,2 145,2

 

Af koncernens samlede langfristede gæld på DKK 92,2 mio. forfalder DKK 20,2 mio. efter 5 år.

73

74

 

15 Forpligtelser

Leje og leasingforpligtelser
Lundbeck har påtaget sig forpligtelser for DKK 173,5 mio. i form af lejemål samt leasing af driftsmaterial,
primært biler, De fremtidige leje- og leasingbetalinger fordeler sig som følger:

 

 

Grunde og Driftsmateriel l alt
bygninger
DKK mio. DKK mio. DKK mio,
Under 1 år 27,3 18,4 45,7
Mellem 1 og 5 år 74,3 18,1 92,4
Over 5 år 35,4 - 35,4
137,0 36,5 173,5

 

Udgiftsførte leasingydelser vedr. operationel leasing udgør DKK 53,4 mio. for 1997 (DKK 44,1 mio. i 1996).

Købsforpligtelser

H.Lundbeck A/S indgik i 1994 en aftale med BYK Gulden Lomberg Chemische Fabrik GmbH om oprettelse af det 50/50 ejede selskab
Promonta Lundbeck Arzneimittel GmbH & Co. Aftalen er indgået med henblik på, at H. Lundbeck A/S overtager partnerens andel, når nærmere
bestemte betingelser er opfyldt, døg senest år 2009, H.Lundbeck A/S har herved påtaget sig en købsforpligtelse til partnerens andel i år 2009,
Lundbecks købsforpligtelse er dog underlagt en vurderingsgaranti, som tilsikrer at H. Lundbeck A/S kan forlænge samarbejdet med 5-årige
intervaller, såfremt den fastsatte pris på overtagelsestidspunktet er ude af trit med den almindelige prissætning for farmaceutiske virksomhe-
der i Tyskland. En eventuel overtagelsessum pr. 31. december 1997 udgør et trecifret millionbeløb, som ligger inden for koncernens aktuelle
likvide beredskab. Overtagelsessummen er afhængig af CNS-omsætningen i Promonta Lundbeck i overtagelsesåret og udgør en fast faktor
heraf. Købesummen i år 2009 er således afhængig af den fremtidige omsætningsudvikling i Promonta Lundbeck og lader sig ikke fastsætte d.d.
En merpris i forhold til de bogførte værdier af aktiver og passiver vil blive behandlet som goodwill og produktrettigheder. Goodwill og pro-
duktrettigheder vil efter gældende tysk skattelovgivning være skattemæssigt afskrivningsberettigede.

Andre købsforpligtelser
Moderselskabet har endvidere påtaget sig købsforpligtelser vedrørende materielle anlægsaktiver for DKK 99,6 mio.

Forpligtelser vedrørende udviklingslån med eftergivelsesklausul

Moderselskabet har påtaget sig forpligtelser for DKK 57,7 mio, vedrørende udviklingslån. Forpligtelsen relaterer sig til to lån modtaget succes-
sivt i perioden 1989 til 1997, I perioden 1998 til 2001 tilbagebetales det ene lån. Afhængig af det underliggende udviklingsprojekts succes vil
det andet lån skulle tilbagebetales ved udgangen af år 2005, alternativt eftergives lånet.

Øvrige kontraktlige forpligtelser

Moderselskabet har udstedt hensigtserklæringer over for tilknyttede virksomheder for et beløb på DKK 84,3 mio. Herudover har moderselska-
bet udstedt generelle hensigtserklæringer over for tilknyttede virksomheder. Endvidere har moderselskabet forpligtelser til kapitalindskud på
DKK 3,4 mio,, der forventes realiseret i 1998.

Verserende retssager
Koncernen er involveret i enkelte retssager. Det er ledelsens opfattelse, at disse ikke vil have væsentlig indflydelse på koncernens økonomiske
stilling.

Branchemæssige forpligtelser
Der påhviler koncernen normale branchemæssige leveranceforpligtelser. Koncernen er endvidere part i flerårige forskningssamarbejder, der
indeholder forskningsmæssige og kontraktlige forpligtelser,

Sambeskatning
Selskabet hæfter solidarisk med de øvrige sambeskattede selskaber for den samlede selskabsskat under sambeskatningen.

16 Transaktioner med afhængige parter

Koncernens selskaber har ikke i årets løb gennemført handler med bestyrelse, direktion eller aktionær.

17 Reguleringer

Koncern:

Afskrivninger
Ændring i pensionsforpligtelse
Reguleringer

18 Ændring i driftskapital

Koncern:

Ændring i tilgodehavender
Ændring i varebeholdninger
Ændring i kortfristet gæld
Ændring i driftskapital

19 Likvider

Koncern:

Værdipapirer med løbetid under tre måneder
Værdipapirer med løbetid over tre måneder
Værdipapirer medtaget som likvider

Likvide beholdninger

Likvider 31.12.1997

1997
DKK mio.

107,4
2,4
109,8

1997
DKK mio.

 

- 79,5
256
45,2
-8,7

1997
DKK mio.

 

366,3

366,3

434,0
03

1996

DKK mio.

 

89,9
5,0
94,9

1996

DKK mio.

 

- 47,2
- 108,6
74,1

- 81,7

1996

DKK mio,

 

417,6
417,6
237,1
655,3

75

 

 

 

 

 

, Landscape”, 1997

Manolopoulos

ichalis

M



Denne redegørelse er en del af Lundbeckkoncernens miljøberetning for 1997.

Miljøberetningen består af en generel del, der indgår i Lundbecks årsberetning, samt tre

særskilte beretninger for Lundbecks anlæg i henholdsvis Valby, Lumsås og Seal Sands,
England. Denne redegørelse omhandler anlægget i Valby.

 

Lundbeck-aktiviteter og placering

 

 

 

 

 

 

 

Salg og marketing

 

 

 

MELET

eee SSR ES
SEE ÆDE LNS DS
udvikling samt den farmaceutiske produk-
lolek

SUSSIE ERE EGE
eN NSA ELSE ØD AI at
stilles løbende nye stoffer i små mæng-
der, som afprøves ved hjælp af cellekul-
turer. De mest virksomme stoffer afprø-
ves dernæst i en længere periode på både
SES SENSE SST
effekter. De stoffer, der klarer hele udvæl-
gelsesforløbet, gennemgår herefter klini-
SES SØDE UENS Øre
ledende undersøgelsesfaser fremstilles
stofferne i små mængder, senere i udvik-
rese des
LISTN Sydøst delse
metoden fastlægges under størst mulig
hensyntagen til miljøet og medarbejder-
LESS ESS DTS RES SE SELSELTErS4
Sdr ERE
pilotanlæg i Lumsås.

 

I Farmaceutisk Produktion anvendes
ESS SSU USE rune
ceret på egen fabrik i Lumsås eller af eks-
terne leverandører samt inaktive hjælpe-
stoffer.

Fremstilling af tabletter foregår i hoved-
træk ved, åt man blander aktive lægemid-
delstoffer og inaktive hjælpestoffer sam-
SEES RES SODE SSU
bindemiddel. Efter blanding og tørring af
ESS TUSE RE LE
RESENS RE SES use
eller sukkerdragerede.

I den sterile produktion fremstilles opløs-
MUSEE SS SERENE Ds
eller olie, der dernæst fyldes i ampuller
eller hætteglas.

I pakkeriet emballeres tabletter, ampuller,
Eee Se NÆSEN ES ordets
terpakninger eller anden emballage.

 

Separat indstik til Miljøberetning 1997

Generelle miljøforhold

Lundbecks miljøforhold reguleres i Valby af to
miljøgodkendelser, én der omfatter kemisk
udvikling og én samlet miljøgodkendelse, der
dækker alle de øvrige aktiviteter. Det er en
omfattende regulering, som indeholder både
absolutte krav og rammevilkår, inden for hvil-
ke aktiviteterne kan foregå,

Lundbeck har udarbejdet handlingsplaner for
reduktion af støjniveau samt udledning af
dichlormethan. Disse er indeholdt i den sam-
lede miljøgodkendelse.

Den samlede miljøgodkendelse blev meddelt
i 1997, men er af eksterne interessenter
påklaget til Miljøstyrelsen på baggrund af de
stillede vilkår for støj og luftemission.

Miljøprofil

Forskningsaktiviteterne er kendetegnet ved et
lille forbrug af kemiske udgangsstoffer og et
relativt stort forbrug af organiske opløsnings-
midler. Omkring 5% af opløsningsmidlerne
fordamper og emitteres via ventilationsan-
lægget, mens resten opsamles som kemikalie-
affald.

I Farmaceutisk Produktion anvendes store
mængder lægemiddelstof og inaktivt fyldstof,
der hovedsageligt er pulverformigt. En mindre
del af stofferne afsuges gennem ventilations-
systemet, hvor de filtreres fra og opsamles
som kemikalieaffald. I produktionen anvendes
en mindre mængde ethanol. Det meste heraf
udledes med spildevandet, mens en mindre
del udledes til atmosfæren.

Der stilles støre krav til ventilation af labora-
torier og produktionslokaler i Forskning &
Udvikling samt i Farmaceutisk Produktion,
hvilket medfører et stort energiforbrug.

Kedelcentralen anvender omkring 23% af
fabrikkens energiforbrug til produktion af
damp.

Væsentlige miljøforhold:
Miljøindikatorer

De væsentligste miljøpåvirkninger sker i for-
bindelse med forbrug af aktive lægemiddel-
stoffer og hjælpestoffer. Ved fremstilling af
færdige lægemidler er der et minimalt spild af
råvarer, hvortil kommer kassation af færdig-
varer som følge af de høje kvalitetskrav. Tabet
opsamles som kemikalieaffald. I forbindelse
med produktionen udledes der opløsnings-
midler til spildevand og til atmosfæren.

På laboratorierne anvendes hovedparten af
opløsningsmidler og øvrige kemikalier. De
anvendes enten til syntese eller til analyse-
formål. Over 95% af de anvendte opløsnings-
midler opsamles som kemikalieaffald, resten
fordamper og emitteres via ventilationssyste-
met.

Driften af virksomheden giver anledning til
frembringelse af en ikke ubetydelig mængde
øvrigt affald, som består af brændbart affald
samt genbrugsmaterialer som f.eks. papir, pap,
glas og metal.

Lundbecks aktiviteter i Valby kræver et betyde-
ligt energiforbrug, der medfører anvendelse

af ikke-fornyelige ressourcer og udledning af
CO,, SO; og NO,, som blandt andet bidrager
til drivhuseffekt,

Med baggrund i de mest betydende miljøfor-
hold har Lundbeck valgt en række relevante
miljøindikatorer:

EH råvareforbrug

NE energiforbrug

IE vandforbrug

EH affald

ME emission til atmosfæren
MI spildevand

EH støj

HH jordforurening.

De udvalgte indikatorer er væsentligst koncen-
treret om produktionsforholdene og i mindre
grad om forskning og udvikling. Transport af
råvarer, energi, kemikalieaffald og forurenet
jord bidrager til miljøbelastningen, men dette
er ikke vurderet.

Udviklingen i indikatorerne over en 6-årig
periode, fra 1992-1997, er samlet i tabel 1 og
figur 1. Endvidere er udviklingen sat i forhold
til produktionens størrelse for relevante para-
metre (figur 2), Dette benævnes miljøindeks
og beregnes på basis af antallet af producere-
de pakninger (se tekstboks).

Miljøindeks

Miljøpåvirkning pr. produceret en-
hed. Som udtryk for produktionens
størrelse er der i miljøregnskabet

benyttet enheden ”millioner pak-
ninger”, der omfatter produkter
fremstillet i tabletfabrikken og i
Kselfalgor el EL SFO T SER

Niveauet i 1992 = miljøindeks 100.

 

Dataindsamling

Data fra Valby er fremkommet på basis af op-
lysninger om anvendte mængder af råvarer i
Farmaceutisk Produktion samt opgørelse over
antallet af producerede pakninger. Oplysnin-
ger vedrørende vand- og energiforbrug samt
affaldsbortskaffelse er overført fra interne og
eksterne opgørelser. Data for emissioner er
baseret på stikprøve-målinger og beregninger.

Redegørelse for miljøindikatorer:
Råvareforbrug

Det samlede råvareforbrug i 1997 er faldet i
forhold til antallet af producerede enheder, se
figur 2. Faldet skyldes hovedsageligt ændret
produktsammensætning,

64% af de hjælpestoffer, der indkøbes til pro-
duktion af tabletter er fyldstoffer, bl.a. lak-
tose, sukker, kartoffelstivelse og majsstivelse,
der fremstilles ud fra vegetabilske eller ani-
malske produkter.

I produktionen af tabletter og sterile produkter
anvendes ca, 11 ton ethanol, hvoraf en mindre
del bruges til rengøring. Desuden anvendes ca.
1 ton opløsningsmidler i pakkeriet primært til

fortynding af tryksværte, Af det samlede råva-
reforbrug udgør opløsningsmidler omkring 8%.

På laboratorierne er forbruget af opløsnings-
midler og øvrige kemikalier opgjort på basis af
leverandøroplysninger. Mængderne er skønnet
til henholdsvis 23 ton og 2 ton.

Kemikalier til fremstilling af ionbyttet vand er
i år opgjort til 111 ton (saltsyre og natron-
lud). Med et nyt vandbehandlingsanlæg for-
ventes dette forbrug at falde markant.

Energiforbrug

Det samlede energiforbrug i 1997 er opgjort
til 37.040 MWh svarende til en stigning på

ca. 26% i forhold til 1996. Stigningen i energi-
forbruget skyldes, at Lundbeck i 1997 har taget
en bygning med et areal på omkring 10.000 m;
i anvendelse til forsknings-, udviklings- og
laboratorieformål.

De største energikilder er el, der væsentligst
anvendes til at drive virksomhedens ventila-
tionsanlæg samt fjernvarme til rumopvarm-
ning. I 1997 udgjorde el- og fjernvarmefor-
bruget ca. 75% af det samlede energiforbrug.
Resten af energiforbruget udgøres af gasolie
og gas, som anvendes til produktion af damp,
der væsentligst anvendes til luftbefugtnings-
anlæg, tørring af produkter samt i sterilisa-
tionsanlæg.

Vandforbrug

Vandforbruget var i 1997 for hele virksom-
heden i Valby 71.800 m', svarende til en stig-
ning på 10% i forhold til 1996. Miljøindekset
for vandforbrug har været svagt stigende det
seneste år, som vist i tabel 1 og figur 2.

Affald

Den totale mængde kemikalieaffald er faldet
med ca. 12% i forhold til 1996. Der er sendt
omkring 20 ton kemikalieaffald til behandling
høs Special Waste System, svarende til 22% af
totalmængden,

Mængden af øvrigt affald er på 640 ton, hvil-
ket stort set er uændret i forhold til 1996,

I forbindelse med nedrivning af nogle ældre
bygninger fremkom omkring 1000 ton byg-
ningsaffald bestående af beton og mursten.
Materialet er blevet nedknust og genbrugt på
stedet.

Emission til atmosfæren

Emission af opløsningsmidler

Farmaceutisk Produktion udleder omkring

3 ton opløsningsmidler årligt, heraf 2 ton
ethanol fra tørring af produkter og ca.1 ton til
fortynding af tryksværte i pakkemaskinerne.

Fra laboratorierne udledes der til atmosfæren
højst T ton opløsningsmidler om året, svarende
til ca. 5% af forbruget. Resten opsamles som
kemikalieaffald sammen med de øvrige an-
vendte kemikalier.

I det forløbne år er der etableret enkelte kul-
filtre i laboratorierne for at nedbringe emis-
sionen af dichlormethan, Brugen af dichlor-
methan skal begrænses til de allernødvendig-
ste formål.

Emission af støv

Fra alle støvende processer passerer ventila-
tionsluften et absolutfilter inden udledning.

I alt er der etableret 35 absolutfiltre, som er
underlagt systematisk vedligehold og 20 over-
våges konstant. Den samlede støvemission

fra absolutfiltrene er meget lav. Den vurderes
på baggrund af målinger til at ligge under

18 milligram pr. time for hele virksomheden.

Emission af CO,, SO, og NO,
Virksomhedens energiforbrug resulterede i
1997 i emission af 14.500 ton CO,, 34 ton
SO, og 31 ton NO,

Emission af ozonlagsnedbrydende

stoffer

I 1997 blev der etableret to nye køleanlæg,
som hovedsagelig anvendes til temperatur-
regulering i de lokaler, hvor myndighederne
kræver det. Kølemidlet i de to nye køleanlæg
er ammoniak, der ikke har nogen ozonlags-
nedbrydende effekt ved emission til atmo-
sfæren.

For at minimere risikoen er de nye anlæg kon-
strueret således, at der ved uheld kun kan ske
udslip af ubetydelige mængder ammoniak.

Spildevand

Mængden af spildevand er i 1997 på ca.
71.600 m;, I forbindelse med rengøring blev
der udledt omkring 7 ton biologisk nedbryde-
lige rengøringsmidler og en tilsvarende mæng-
de ethanol fra en skrubber (vådvasker) og fra
rengøring i farmaceutisk produktion.

Støj

Ved den kortlægning af støjkilder, som
Lundbeck lod gennemføre i 1995, blev der ind-
samlet et omfattende materiale, Dette bliver
vedligeholdt i form af oversigter med oplys-
ning om placering, støjbelastning og drifts-
tider, således at der kan gennemføres priori-
tering af indsatsen vedrørende støjdæmpende
foranstaltninger.

Der er i 1997 etableret et nyt køleanlæg, og
samtidig blev det gamle køletårn sat ud af
drift, Herved er der opnået en reduktion af
støjen på ca. 5 dB i det mest belastede om-
råde omkring virksomheden.

Jordforurening

Lundbeck har med henblik på mulige udvidel-
ser opkøbt flere grunde, der er registreret som
kemikalieaffaldsdepot. En væsentlig del af
virksomhedens areal er således klassificeret
som forurenet.

I forbindelse med opførelse af en ny bygning
til Farmakologisk Forskning blev der ved ud-
gravning af kælderen konstateret olieforure-
net jord . Omtrent 800 m' forurenet jord blev
kørt til ekstern behandling.

Emballage

De vigtigste materialetyper, der indgår i pak-
ning af færdige lægemidler, er plast, glas, gum-
mi og papirvarer. Forbruget af emballage i
1997 var ca. 770 ton, hvilket er en stigning på
ca. 5% i forhold til året før. Det skyldes, at an-
tallet af producerede pakninger er øget, samt
at færdigvarerne pakkes i mindre enheder.
Forbruget af PVC-holdigt plast udgør omkring
11%, hvilket er en ubetydelig stigning i for-
hold til året før.

Dyreforsøg

Sundhedsmyndighederne forlanger en om-
fattende dokumentation for, at nyudviklede
lægemidler ikke er sundhedsskadelige. Gen-
nemførelse af dyreforsøg er derfor en vigtig
del af forsknings- og udviklingsarbejdet.

Som forsøgsdyr anvendes hovedsageligt mus,
rotter og marsvin (tabel 2). | de senere år er
det i stigende grad blevet muligt at erstatte
dyreforsøg med undersøgelser på organer,
hvilket har reduceret anvendelsen af forsøgs-
dyr i udviklingsfasen.

I takt med det stigende antal projekter i
Forskning og Udvikling vil antallet af anvendte
forsøgsdyr dog stige som følge af, at der skal
gennemføres flere afprøvninger.

200

150

10

oo

”
oOo

120
100
80

ad
&

4

[as]
O OS oOo

   

Figur 1. Udvikling i forbrug af råvarer, vand og energi
1992 = Indeks 100

HE Råvarer
Vand
| | i i i i MI Energi
1993 1994 1995 1996 1997
Figur 2. Forbrug af råvarer, vand og energi pr. produceret pakning
1992 = Miljøindeks 100
MH Råvarer
| Vand
i | | | IE Energi

 

1993 1994 1995 1996 1997

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. Miljødata 1992 1993 1994 1995 1996 1997
H, Lundbeck A/S, Valby
Produktion (millioner pakninger) 10,44 11,21 13,49 16,45 19,80 20,48
Råvareforbrug til produktion (ton) 169 154 180 187 220 151
Aktiv stoffer (ton) 25 24 27 31 33 23
Hjælpestoffer (ton) 135 121 144 146 175 117
Opløsningsmidter (ton) 9 3 9 10 12 11
Kemikalieforbrug, laboratorier (ton) 25 25
Vandforbrug (m') 55.800 41.700 53.900 60.200 64.700 71.800
Energiforbrug (MWh) 18.890 21.470 23.980 26.970 29,430 37.030
Gasolie (MWh) 540 520 640 1,430 5.560 8,380
Fuelolie (MWh) 3.950 3.500 4.490 4.660 0 0
Fjernvarme (MWh) 6.810 8.890 9.960 10,000 11.230 12,290
EL (MWh) 7.590 8.560 8.890 10.880 12.640 15.270
Gas (MWh) 1,090
Kemikalieaffald (ton) 102 81 80 91 102 30
Øvrigt affald (ton) 687 876 639 640
Genanvendelse (ton) 152 154 156 171
Deponering (ton) 65 122 60 63
Forbrænding (ton) 470 600 423 406
Emission til atmosfæren, opløsningsmidler (ton) <2 <2 <2 <2 <3 <3
Spildevand (m') 51.400 37.400 48.200 52.100 57.200 71.800
Råvareforbrug til ionbyttet vand (ton) 111
Tabel 2. Forsøgsdyr i perioden 1992 til 1997 1992 1993 1994 1995 1996 1997
Mus 15,674 14.116 14.346 21.546 20.406 27,980
Rotter 18.554 18.999 23.145 18.631 21.637 21.977
Marsvin 469 324 246 290 352 779
Duer 0 0 17 0 0 0
Kaniner 56 65 48 87 65 21
Katte 10 45 45 54 14 0
Hunde 25 24 105 13 35 43
Grise 0 0 0 2 0 0
Total 34.788 33.573 37.952 40.623 42,509 50,800

 

 

 

 

 

 

Denne redegørelse er en del af Lundbeckkoncernens miljøberetning for 1997.

Miljøberetningen består af en generel del, der indgår i Lundbecks årsberetning, samt tre

særskilte beretninger for Lundbecks anlæg i henholdsvis Valby, Lumsås og Seal Sands,
England. Denne redegørelse omhandler anlægget i Lumsås.

 

Lundbeck-aktiviteter og placering

 

 

 

 

 

 

 

Salg og marketing

 

 

 

Virksomhedsprofil

Fabrikken i Lumsås på Sjællands Odde
varetager sammen med fabrikken i Seal
Sands, England, Lundbecks egen produk-
tion af aktive lægemiddelstoffer. Stofferne
færdiggøres til lægemidler i Lundbecks
Farmaceutiske Produktion i Valby eller
sælges eksternt som bulk-varer.

act LOSE STEL Er re ETTER
som udføres i fem fabriksenheder, og
rss SE
lingslaboratorium med pilotanlæg. Herud-
over er der et laboratorium til driftskon-
ES TES DES EET ea DESK
administration.

Produktionen omfatter en række forskel-
lige lægemiddelstoffer. Fremstillingen

 

foregår ved organisk syntese, hvor simple
CSE SE Se SR
Sele EET r eler SK SØN SNE tel
vendelse af en række hjælpestoffer og
standardprocesser. Hvert trin indledes i
reglen med en kemisk reaktion i et opløs-
ningsmiddel. Produktet gennemgår her-
efter gentagne separations- og oprens-
ningstrin, så som ekstraktion, destillation,
TÆTTERE ERIE
ERSTATTES IS EESTI
lingen sker batchvis og i kampagner.

Produktsammensætningen varierer fra år
UEGNET EESTI LIE] ret
duktionsskift som følge af stigende aktivi-
re LEDTE EST ONE TELTNLTS S
(Lg

 

Separat indstik til Miljøberetning 1997

Generelle miljøforhold

Fabrikken i Lumsås er reguleret af en samlet
miljøgodkendelse meddelt af Vestsjællands
Amt i 1988 med senere tillæg. | 1997 er der
arbejdet med en revision af godkendelsen, og
en ny forventes i 1998. Der fokuseres på at
udstikke rammer for virksomhedens aktivi-
teter, som giver fleksibilitet til hyppige pro-
duktionsskift og samtidig sikrer løbende for-
bedringer af miljøforholdene. Som led i dette
arbejde har Lundbeck i 1997 ladet udføre
detaljerede spildevandsundersøgelser og er i
færd med at få dokumentationen af virksom-
hedens risikoførhold fornyet.

Fabrikken i Lumsås er endvidere valgt som
pilotprojekt for implementering af et fælles
miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem, der er
under udvikling i Lundbeckkoncernen. Herved
fås et effektivt værktøj til at sikre fortsatte
miljøforbedringer gennem en prioriteret miljø-
indsats, som udspringer af virksomhedens
miljøpolitik, og som udmøntes i konkrete mål
og handlingsplaner.

I 1997 meddelte miljømyndighederne god-
kendelse til etablering af en oplagsplads til
tromler, til fortsat indfyring af ikke-genanven-
delige opløsningsmidler i virksomhedens luft-
forbrændingsanlæg, til nye forsøgsproduk-
tioner i pilotanlægget samt til at benytte nye
affaldsaftagere.

De gældende miljøgodkendelser udstikker en
række vilkår bl.a. i form af grænseværdier for
udledninger til vand og luft samt vilkår for
egenkontrol. Egenkontrollen er både på vand-
og luftsiden baseret på løbende overvågning.
I 1997 blev der registreret to mindre vilkårs-
overskridelser. pH-værdien i to spildevands-
døgnprøver var således for høj, dog uden
observeret miljøeffekt.

Miljøprofil

Produktionen kendetegnes ved, at der anven-
des små mængder nøgleråvarer, der er "bygge-
sten” i produkterne, og store mængder hjæl-
pestoffer, som ikke indgår i det færdige pro-
dukt. Mængden af slutprodukt er derfor meget
lille og udgør en beskeden del af det samlede
råvareforbrug - i størrelsesordenen 1-2%.

Nøgleråvarerne er primært simple organiske
stoffer med oprindelse i petrokemisk industri.
De indgår i produkterne eller ender som bi-
produkt i kemikalieaffald.

Hjælpestofferne er hovedsagelig organiske
opløsningsmidler, syrer og baser, salte og fil-
termaterialer. De ender altovervejende som
kemikalieaffald, men også i luftafkast og spil-
devand.

Emissionernes mængde og sammensætning
varierer med produktionens sammensætning
og kompleksitet. Affaldet behandles eksternt
hos godkendte affaldsaftagere. Spildevand og
forurenet luft renses effektivt i Lundbecks
egne rensningsanlæg, inden det udledes lokalt.

Ud over de nævnte råvarer bruges der vand
og energi. Mængden af procesvand og proces-
spildevand er minimal. Vandforbruget til køling
er dog højt som følge af delvis åbne køle-
systemer uden recirkulation. En stor del af
energiforbruget er knyttet til drift af ventila-
tionssystemer og rensningsforanstaltninger.

Væsentlige miljøforhold:
Miljøindikatorer

I henhold til Lundbecks miljøpolitik skal der
løbende foretages en vurdering af virksom-
hedens belastning af det omgivende miljø.
Der er derfor udvalgt indikatorer til vurdering
af de væsentlige miljøpåvirkninger.

De væsentlige miljøpåvirkninger fra aktivite-
terne i Lumsås er knyttet til brug af råvarer,
især de store mængder opløsningsmidler, og
det resulterende kemikalieaffald og emissio-
ner til atmosfæren og vand. Hertil kommer
vand- og energiforbrug i produktionen, Støj
er en vigtig parameter for nærmiljøet. Der er
ikke konstateret lugtproblemer.

Råvarerne er i sig selv et forbrug af ikke-for-
nyelige olie- og mineralressourcer. De er end-
videre årsag til miljøpåvirkninger både fra
fremstilling og transport af råvarerne, i pro-
duktionsleddet hos Lundbeck og under hånd-
tering af affald fra produktionen. Den største
enkeltgruppe er organiske opløsningsmidler,
som er sundheds- eller miljøskadelige.

Vandforbruget til køling er problematisk, idet
de lokale grundvandsressourcer er truet af
saltvandsindtrængning.

Energiforbruget er primært baseret på ikke-
fornyelige ressourcer. Det medfører emission
af CO,, SO; og NO,, både lokalt fra eget
kedelanlæg og regionalt fra elproducenten,
med drivhuseffekt og sur regn som væsent-
lige miljøfaktorer.

Produktionen medfører emission af opløs-
ningsmidler til atmosfæren. Det rensede
spildevand indeholder organisk stof og kvæl-
stofforbindelser, som kan medvirke til øget
iltforbrug i vandmiljøet (eutrofiering).

Med baggrund i de væsentlige miljøpåvirknin-
ger er der valgt miljøindikatorer på følgende
områder:

MH råvareforbrug

HM energiforbrug

HM vandforbrug

M affald

MH emission til atmosfæren
EH spildevand

HE støj

HE jordforurening.

Ved udvælgelsen er der fokuseret på produk-
tionsleddet, Transportaktiviteter er ikke med-
taget. De vil afspejle produktionen med en
stor råvare- og affaldstransport og beskeden
færdigvaretransport, men er i øvrigt ikke nær-
mere vurderet, Lugt er ikke medtaget, idet der
ikke er konstateret væsentlige lugtgener.

Miljøindikatorerne er opgjort på årsbasis og
omfatter alle aktiviteter i Lumsås. Udviklingen
beskrives over en 6-årig periode, 1992-1997.
Indikatorerne præsenteres så vidt muligt både
i absolutte tal (tabel 1, figur 1 og 3) og i for-
hold til produktionens størrelse (figur 2 og 4).
Sidstnævnte benævnes "miljøindeks” og er
beregnet på basis af virksomhedens normale
produktionsopgørelse (se tekstboks).

Miljøindeks

MUNDE GTA Øge TREE
sut rleReTrEEerles
udtrykkes i ”ækvivalent ton”, (f.eks.
vandforbrug pr. ækvivalent ton).
Niveauet i 1992 = miljøindeks 100.

Ækvivalent ton

Lundbecks opgørelse af produktio-
nens størrelse: Produktionen varierer
meget i kompleksitet. For at kunne
sammenligne fra år til år er en om-
regning til ækvivalent ton nødvendig.
ESSEN Dr: KS
af produceret mængde, korrigeret for
tidsforbrug og kapacitetsanvendelse.
Klass rele U  eate raser TELE!
ækvivalent ton pr. ton, mens mere
Kelgal sl Tree ea Tel ore ETT aae le
flere ækvivalent ton pr. ton.

 

Dataindsamling

De præsenterede data er baseret på løbende
registreringer af vand- og energiforbrug, regi-
strering af råvareforbrug i produktionssty-
ringssystemer, kontinuerlig måling af emissio-
nen af opløsningsmidler til atmosfæren, kon-
tinuerlig måling af spildevandsmængden og
analyse af flow proportionalt udtagne spilde-
vandsdøgnprøver samt opgørelser fra affalds-
aftagere.

Redegørelse for miljøindikatorer:
Råvareforbrug

Råvareforbruget kan inddeles i organiske op-
løsningsmidler og øvrige råvarer, herunder
nøgleråvarer. Nøgleråvarerne udgør blot 5-10%
af det samlede råvareforbrug. Hovedparten

af råvarerne er hjælpestoffer, som ud over op-
løsningsmidler omfatter syrer og baser, salte,
filtermaterialer M.v.

Forbruget af råvarer er nøje fastlagt og doku-
menteret i produktionsforskrifter.

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. Miljødata 1992 1993 1994 1995 1996 1997
H. Lundbeck A/S, Lumsås
Produktion (ækvivalent ton) 64 79 99 132 154 155
Råvareforbrug (ton) 930 920 1,270 1.780 2.240 2.130
Organiske opløsningsmidler (ton) 280 430 530 770 1.030 1.170
Øvrige råvarer (ton) 650 560 740 1.010 1,210 960
Vandforbrug (m') 71.600 99,400 104.600 150.600 138.000 121.200
Vandværksvand (m?) 4.600 4.400 5.600 7.600 10.000 12.200
Råvand (m”) 73.000 95.000 99.000 143.000 128.000 109.000
Energiforbrug (MWh) 6.790 8.170 10.520 12.480 15,440 15.230
Gasolie (MWh) 4.290 5.140 5.410 5.950 7,740 8,260
Gas (MWh) Q 0 1.680 2.250 2,670 1.910
EL (MWh) 2.500 3.030 3.430 4.280 5,030 5.060
Kemikalieaffald (ton) 1.860 1.360 2.040 2,150 2.860 2,650
Øvrigt affald (ton) - - 56 252 59 33
Genanvendelse (ton) - - 33 162 21 15
Deponering (ton) - - 10 54 14 0
Forbrænding (ton) - - 13 36 23 18
Emission til atmosfæren, opløsningsmidler (ton) 36 49 38 57 54 58
Spildevand (m') 76.000 96.000 | 103.000 | 150.000 | 133.000 | 120.000
Opløsningsmidler i spildevand (ton) 15 20 15 16 22 21
Organisk stof i spildevand (ton COD) 51 66 48 64 82 88
Kvælstofforbindelser i spildevand (ton) 2,7 2,2 2,0 2,8 3,7 2,3

 

 

 

 

 

 

 

| 1997 blev 40 ton kasseret ethanol genbrugt
i energiproduktion på Snertinge Biogasanlæg.
Endvidere blev 22 ton olieaffald - primært fra
olieringspumper - sendt til oparbejdning og
videresalg hos Dansk Oliegenbrug Kalundborg.
26 ton opløsningsmidler blev indfyret som
energikilde i Lundbecks luftforbrændingsan-
læg. Alt øvrigt kemikalieaffald blev sendt til
destruktion på Kommunekemi i Nyborg.

Øvrigt affald

Ud over kemikalieaffald forekommer der små
mængder affald, som sorteres i fraktioner til

genanvendelse (pap & papir, metalskrot), for-
brænding (træ, madaffald m.v.) eller depone-
ring. | 1997 nedrev Lundbeck en ejendom på

en nyerhvervet nabogrund, Affald herfra blev

bortskaffet af entreprenøren og er ikke med-
regnet.

Emission til atmosfæren

Opløsningsmidler er den væsentligste emis-
sion til atmosfæren fra produktionen, Støv-
og lugtemissionen er minimal. Luften fra alle
støvende aktiviteter absolutfiltreres.

Emission af opløsningsmidler

En væsentlig kilde til emission af opløsnings-
midler er ikke-kondenserede dampe fra filtre-
ring og tørring, destillationer og lignende, Der
er etableret to luftforbrændingsanlæg med
kapacitet til rensning af ca, 3/5 af det samlede
luftafkast. Alle luftafkast - rensede og urensede
- udledes samlet i en 30 m høj skorsten, hvor
koncentrationen af opløsningsmidler måles
kontinuerligt.

Emissionen af opløsningsmidler til atmosfæren
er steget med 7% til 58 ton fra 1996 til 1997
(tabel 1 og figur 3). Der er ikke registreret over-
skridelser af miljøgodkendelsens vilkår.

Det ene forbrændingsanlæg har i 1997 været
ude af drift i ca. 1 måned på grund af en
mindre eksplosion, Anlægget blev efterfølgen-
de risikovurderet, og der blev taget foranstalt-
ninger til forebyggelse af fremtidige uheld.
Endvidere blev naboerne umiddelbart efter
uheldet informeret skriftligt herom.

Det er Lundbecks politik at forebygge forure-
ning ved kilden, og vi ønsker derfor ikke at ud-
bygge rensningskapaciteten, Luftrensningen er

- selvom den er baseret på energigenvinding -
meget energikrævende. | 1997 er der derfor
etableret et system, gennem hvilket udnyttel-
sen af den eksisterende forbrændingskapacitet
optimeres. Luftafkast fra vakuumpumpesyste-
mer bidrager med væsentlig forurening. Disse
afkast er nu samlet i ét afkast, hvorfra de føres
direkte til det ene luftforbrændingsanlæg, så-
ledes at de mest forurenede luftstrømme ren-
ses effektivt til fordel for mindre forurenede
luftstrømme.

Renere teknologi

NES EESTI NS ROS

indført renere teknologi i form af luk-
CEVEA TES

af opløsningsmiddelholdige blandin-
ØD ETS SeIL STS RTL TE
(USR sl STE ere sets
er anslået til ca. 50 ton.

 

Emission af CO,, SO, og NO,
Virksomhedens energiforbrug resulterede i
1997 i emission af 6.100 ton CO,, 14 ton SO,
og 12 ton NO,

Emission af ozonlagsnedbrydende

stoffer

I virksomhedens køleanlæg findes der i alt
295 kg ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC).
Hovedparten af virksomhedens kølebehov
dækkes af et nyt køleanlæg med ammoniak
som kølemiddel samt af vandkølede systemer.

Spildevand

Der er stor tidsmæssig variation i mængden
og sammensætningen af virksomhedens pro-
cesspildevand på grund af mange produktions-
skift, Alle delstrømme opsamles og renses i
virksomhedens eget rensningsanlæg, hvor de
først ekstraheres med toluen og dernæst filtre-
res gennem et kulfilter. Det rensede spilde-
vand udledes sammen med forbrugt kølevand
til Kattegat 330 m ud for kysten.

| 1997 blev der i alt udledt ca, 120.000 m'
spildevand. Heraf var 4.200 m' renset proces-
spildevand, resten bestod af kølevand.

Udledningen af opløsningsmidler, organisk
stof og kvælstofforbindelser måles i døgn- og
ugeprøver af spildevandet. I 1997 var det nød-
vendigt at indstille udledningen af processpil-
devand i december for at overholde vilkårene
til årlig udledning. Dette spildevand blev der-
for transporteret til Kommunekemi som affald.

Der er i 1997 registreret overskridelse af
grænseværdien for pH-værdi i 2 ud af 365
døgn. Overskridelserne var minimale og havde
ingen observeret miljøeffekt. Herudover var
alle krav til spildevandsudledningen overholdt.

Støj

Virksomhedens støjbelastning har ikke givet
anledning til naboklager eller konstaterede
overskridelser af støjvilkår. Der er etableret et
styringsredskab til vurdering af nye støjkilder,
således at der stilles krav til støjbidraget fra
nye anlæg, som skal sikre overholdelse af de
overordnede støjvilkår.

Jordforurening

Der er i 1997 ikke konstateret jord- eller
grundvandsforureninger.

Kortlægning af spildevand

I 1996 blev spildevandets spredning og
biologiske effekter i udledningsområ-
det belyst gennem omfattende model-
ESSENSEN
USS SEEST TÆSK
vind). | 1997 har Lundbeck, med
Vandkvalitetsinstituttet som rådgiver,
påbegyndt en nærmere økotoksikolo-
gisk vurdering og analyse af de enkelte
spildstrømme. Projektet munder ud i
SURE er NEED ES
VElleStle Tele ET AE Eat Te
rutinekontrol samt en model til miljø-
vurdering af spildevand fra nye pro-
duktioner. Indtil nu er alle kritiske spil-
devandsstrømme udpeget på basis af
ERNE S er Elga elle SS KOS
fer og miljøfarlighed. Der er herefter
udført kemiske og økotoksikologiske
analyser af de udvalgte delstrømme.
Resultaterne eftervises nu i fuldskala.

 

 

 

Opløsningsmidler

Organiske opløsningsmidler har en central
funktion som reaktionsmedium og for gen-
nemførelse af ekstraktioner, oprensninger og
rengøring.

Forbruget af opløsningsmidler er siden 1992
mere end firedoblet som følge af øget produk-
tion (tabel 1). Fra 1996 til 1997 steg forbru-
get med 14% til 1.170 ton. Heraf udgjorde
ethanol, toluen, acetone og isopropano! ca.
80%. Der blev brugt 3,5 ton halogenerede
opløsningsmidler (dichlormethan).

Forbrug af
Sul SEE

360 ton
….250 ton
… 240 ton

Ethanol

Er USER
Åcetone .…
Solgte

re NNE SEE EIDE EEEEEE 1.170 ton

Implementeringen af mere komplekse produk-
ter har forringet miljøindeks over en årrække,
således lå det i 1997 på 171 (figur 2). I det
forløbne år har en øget andel af udviklings-
projekter medvirket til et relativt større for-
brug, idet forsøgsproduktion er forbundet
med hyppigere rengøring end rutineproduk-
tion. Hertil kommer, at disse nye produktioner
endnu ikke er optimeret med hensyn til
mængder, håndtering og genvinding af opløs-
ningsmidler. Endvidere er der gennemført en
stor produktion med højt forbrug af ethanol
uden mulighed for internt genbrug.

Opløsningsmidlerne genbruges så vidt muligt
i produktionen, men de høje krav til renhed
og kontrol af råvarerne begrænser genbrugs-
mulighederne. | 1997 er genbrugsgraden øget
med 6% til 60%. Årsagen er primært ændret
produktsammensætning. 40 ton kasseret
ethanol er genbrugt eksternt.

 

| 1997 var Lundbeck i dialog med Vestsjæl-
lands Amt vedrørende indsatsen for at redu-
cere brugen af dichlormethan, Forbruget er
steget fra 1,5 ton i 1996 til 3,5 ton i 1997,
Dette opløsningsmiddel bruges imidlertid kun
i én produktion, som ophører ved udgangen
af 1999, Indsatsen koncentreres om at undgå
brug af dichlormethan i nye produktioner.

Øvrige råvarer

Ud over opløsningsmidler bruges kemiske
stoffer - primært organiske - som nøglerå-
varer eller "byggesten” i produkterne. Andre
hjælpestoffer er hovedsageligt svovlsyre, salt-
syre, natronlud, ammoniakvand og eddikesyre
til pH-justeringer, neutralisering af dampe mv.
samt filtermaterialer (bl.a. kul), olie til pumpe-
drift 0.a. Forbruget af disse råvarer er faldet
med 20% til 960 ton i 1997, og miljøindeks er
forbedret fra 77 til 61 som følge af ændret
produktsammensætning.

Forbrug af øvrige råvarer 1997

Nøgleråvarer
KE ccsla Trees
Svovlsyre
LESS

Saltsyre
Ammoniakvand
uSgnrugEld

Olie til pumper M.v..…

 

Energiforbrug

Virksomhedens energikilder er olie og propan-
gas samt el, leveret fra Nord Vestsjællands
Energiforsyning. Forbruget er uændret fra 1996
og lå i 1997 på omtrent 15 MWh fordelt med
ca. 2/3 til produktion og rumopvarmning og
resten til luftrensning.

Olie, som står for ca, halvdelen af energiforbru-
get, anvendes til produktion af damp i eget
kedelanlæg. Dampen anvendes til praces- og
rumopvarmning. Gasforbruget og halvdelen af
el-forbruget er i 1997 medgået til drift af virk-
somhedens to luftforbrændingsanlæg. Herud-
over bruges el primært til drift af ventilatorer
og produktionsudstyr.

Vandforbrug

Grundvandsressourcerne ved Sjællands Odde
er truet af saltvandsindtrængning. Lundbeck
ønsker at tage del i beskyttelsen af grundvan-
det, Drift og vedligehold af vandforbrugende
udstyr optimeres løbende, og vandforbruget
til rengøring er reduceret ved ændrede meto-
der.

Vandforbruget faldt i 1997 med 12% til
121.000 m/ (tabel 1 og figur 1). Forbruget pr.
produceret ækvivalent ton er også reduceret,
idet miljøindeks er forbedret fra 73 til 63
(figur 2).

Procesvand, som omfatter forbrug i processer
til damp og sanitære installationer, udgør
knapt 10% af det samlede vandforbrug. Pro-
cesvandet leveres af det lokale vandværk.

Størstedelen af forbruget - de resterende 90%
- hentes fra egne boringer. Dette vand bruges
til køling og udledes efter brug. På trods af
driftsoptimeringer og god husholdning har
det ikke været muligt at reducere forbruget
afgørende, idet fabrikkens kølebehov delvis
dækkes af ”åbne” køleanlæg, der forbruger
vand. Indsatsen fokuseres derfor fremover på
at afvikle disse ”åbne” systemer. Der er i

1997 udarbejdet projektforslag til et nyt køle-
system, hvor kølevandet recirkuleres.

Affald

Kemikalieaffald

Kemikalieaffaldet består hovedsageligt af
kasserede opløsningsmidler, inddampnings-
rester, belastet processpildevand og kemi-
kalieemballage.

Mængden af kemikalieaffald er faldet både
absolut og i forhold til produktionens størrel-
se (figur 3 og 4).

Omtrent halvdelen af kemikalieaffaldet består
af særligt belastede spildevandsstrømme.
Disse er gennem en systematisk indsats isole-
ret og sendt til destruktion på Kommunekemi.
Dette har været nødvendigt for at overholde
vilkårene i udledningstilladelsen. En tredjedel
af kemikalieaffaldet er blandinger med op til
50% indhold af diverse opløsningsmidler.

500

400

300

200

100

0

200

150

100

50

200

150

100

5Q

120
100
80
60
40
20

figur 1. Udvikling i forbrug af råvarer, opløsningsmidler, vand og energi

1992 = Indeks 100

 

1993 1994

figur 2. Forbrug af råvarer, opløsningsmidler, vand og energi pr. produceret enhed

1992 = Miljøindeks 100

  

1997

 

figur 3. Udvikling i emissioner til affald, atmosfæren og vand

1992 = Indeks 100

 

1996

 

1997

figur 4, Emissioner til affald, atmosfæren og vand pr. produceret enhed

1992 = Miljøindeks 100

 

 

1996

 

EH Råvarer, inkl. opløsningsmidler
ER Opløsningsmidler
Vand

EH Energi

M Råvarer, inkl. opløsningsmidler
ER Opløsningsmidler
Vand

MH Energi

IE Kemikalieaffald
EJ Opløsningsmidler i luftkast
Opløsningsmidler i spildevand

EH Organisk stof i spildevand

ME Kemikalieaffald
E Opløsningsmidler i luftkast
Opløsningsmidler i spildevand

HH Organisk stof i spildevand

Denne redegørelse er en del af Lundbeckkoncernens miljøberetning for 1997.

Miljøberetningen består af en generel del, der indgår i Lundbecks årsberetning, samt tre

særskilte beretninger for Lundbecks anlæg i henholdsvis Valby, Lumsås og Seal Sands,
England, Denne redegørelse omhandler anlægget i Seal Sands.

 

Lundbeck-aktiviteter og placering

 

 

 

 

 

 

 

Salg og marketing

 

 

 

MAGE UG SET te

ENDS ESS EET SETE
les enkelte lægemiddelstoffer, der indgår
som det aktive stof i det færdige læge-
UT SSEElseelel Talon SST Tel T
ra TERE LOS TT:

Bl ANSETE TE Sole STEN
der foregår i to fabriksenheder..Derudover
SES res TEK CE Er ran
hjælpeanlæg, lagerfaciliteter og kontorer/
administration.

BEES Er Siel ele ETT a]
række delproduktioner, der gennemføres
i kampagner af varierende længde,

 

KEE ERE SES RSS eres
bygges heri til komplekse organiske for-
eee ESSEN,
anvendelse af en række standardprocesser,
som typisk er en kemisk reaktion i et op-
BST TS ESTATE
af produktet ved ekstraktion, destillation,
KTAS EET.

Produktionskapaciteten er i årets løb ble-
os SEE SERIES
mellemprodukter til Lumsås-fabrikken.

 

Separat indstik til Miljøberetning 1997

Miljøgodkendelse

Seat Sands fabrikken har i 1997 fået de tid-
ligere miljøgodkendelser sammenskrevet til en
samlet godkendelse. Samtidig er en forøgelse
af produktionskapaciteten blevet godkendt.
Miljøgodkendelsen indeholder vilkår om, at
Lundbeck i 1998 skal fremsende handlings-
planer for reduktion af miljøbelastningen fra
spildevandsudledningen samt for emissionen
til atmosfæren. Handlingsplanerne skal inde-
holde redegørelser for mulig implementering
af renere teknologi. Der er opstillet mål for
den ønskede reduktion.

Vilkårsoverskridelser

Der er i 1997 i et enkelt tilfælde registreret
overskridelse af miljøgodkendelsens vilkår for
koncentration af organisk stof i spildevandet.
Mængden af organisk stof som blev udledt lå
dog inden for de godkendte rammer, således
at overskridelsen kan betragtes som uvæsent-

lig.

Miljøledelsessystem

Der er gennemført et indledende udrednings-
arbejde for at belyse den nødvendige indsats
for opbygning af et miljøledelsessystem.
Målet er, at der i 1998 skal påbegyndes im-
plementering af et system svarende til ISO
14001-standardens krav.

Miljøindikatorer

Udviklingen i miljøindikatorer ses i tabel 1.
Produktionsvolumen er for Seal Sands angivet
i faktisk produceret stofmængde,

Der er i 1997 registreret en stor reduktion i
den mængde affald, der er sendt til forbræn-
ding. Dette skyldes, at der i 1996 blev sendt en
spildevandsstrøm til forbrænding, Den tilsva-
rende spildevandsstrøm er i 1997 sendt til
biologisk rensning. Den rensede mængde COD-
spildevand er dog ikke steget, idet der samtidig
har været en reduktion i produceret stof-
mængde.

For de øvrige faktorers vedkommende konsta-
teres det, at ændringerne svarer til reduktionen
i den producerede stofmængde,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. Miljødata 1994 1995 1996 1997
Lundbeck Pharmaceuticals Inc., Seal Sands
Produktion (ton) 17 32 77 66
Råvareforbrug (ton) 545 1.532 1,755 1.538
Organiske opløsningsmidler (ton) 120 426 446 333
Øvrige råvarer (ton) 425 1.106 1.309 1.205
Vandforbrug (m') 9,219 9.897 16.258 15,103
Vandværksvand (m?) 2.319 2.107 4.825 5.293
Råvand (m?) 6.900 7,790 11.433 9.810
Energiforbrug (MWh) 755 4.603 6.313 6.268
Gasolie (MWh) 731 2.593 3.603 3,917
EL (MWh) 24 2.010 27 2.351
Kemikalieaffald (ton) 434 718 1507 808
Genanvendelse (ton) 39 224 169 175
Deponering (ton) 354 329 727 565
Forbrænding (ton) 41 165 611 68
Øvrigt affald (ton) 6 24 0 Q
Emission til atmosfæren, opløsningsmidler (ton) 1,5 16 16 12
Spildevand (m') 6.782 8.303 10.868 11.752
Opløsningsmidler i spildevand (ton) 1,2 1 1 0
Organisk stof i spildevand, COD (ton) 15 21 22 20
COD spildevand, eksternt renset (m'”) - 200 1.208 1.444

Noter:
Øvrigt affald (ikke-kemikalieaffald), såsom husholdnings- og papiraffald, indgår i 1996 og 1997 i kemikalieaffald til deponering.
Data for emission til luft er for 1996 revideret på grund af fejl i den beregningsmetode, der oprindeligt blev anvendt.

 

 

 

 

 

 

orker rer nenn,