Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

       
  

|Årsregnskab 1998

 

Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Nærværende regnskab er fremlagt og
godkendt på selskabets generalforsamling

(Dirigent)

 

 

 

F

U.S HARTMANN

 

 

INDHOLD

Indhold

3 Året i korte træk - Kort om Hartmann

4. 5 års hoved- og nøgletal

6 Bestyrelse og direktion

7. Ledelsens beretning

7
8
10
ll
13

Omsærning og resultatudvikling
Udviklingen i de 5 forretningsenheder
Risikoforhold

Indtjening pr. aktie - vækststrategi
Forventninger til 1999, forslag til general-
forsamling samt resultatdisponering

13 Indtjenings- og omkostningsfaktorer

14 Forretningsområderne
14
15
16
17
18

 

Emballagedivisionen i Europa
Emballagedivisionen i Sydamerika
Industriemballage

Maskiner & Teknologi

Skjern Papirfabrik A/S

Ordinær generalforsamling

Afholdes på selskabets hovedkontor,
Klampenborgvej 203 i Lyngby, tirsdag
den 18. maj 1999 kl. 15:00.

Aktionærsekretariat

Henvendelser fra aktionærer og andre
interesserede bedes retter til sekretariats-
chef Ruth M. Pedersen på virksomhedens

adresse.

E-mail: bhéhartmann.dk

19 Miljø
20 Organisation og IT

21 Regnskab
21  Regnskabsbererning
23 Regnskabspraksis
25. Resultatopgørelse
26 Balance
28  Pengestrømsopgørelse
29 Noter
37  Påregninger

38 Koncernens adresser

39 Hartmann-Prisen

 

Brødrene Hartmann A/S
Klampenborgvej 203
2800 Lyngby

Telefon: 45 87 50 30

Telefax: 45 87 78 58
E-mail: bhæéhartmann.dk
http://www.hartmann.dk
Reg. nr. 28.309

Året i korte træk — Kort om Hartmann

Året i korte træk

"+ Omsærningen steg 15% fra 930,4 mio. kr. til
1.065,8 mio. kr. Knap halvdelen af væksten kom-
mer fra organisk vækst og resten fra tilkøbte
virksomheder.

+ Resultater af primær drift blev forøget med 60%
fra 63,2 mio. kr. til 101,0 mio. kr.

+ Nettoresultatet efter minoritetsinteresser blev
63,5 mio. kr. mod 42,6 mio. kr. i 1997, en stig-
ning på 49%.

+ Afkastet på den investerede kapital (ROCE-drift)
blev 13,0% mod 9,4% i 1997. Koncernen har der-
med nået sit nye afkastmål et år før planlagt.

+ Indtjening pr. aktie udgjorde 92 kr., en vækst på
51%.

 
 
 
 
 
 

Kort om Hartmann

Hartmann er grundlagt i 1917 og er i dag speciali-
seret i formstøbte emballager af fibre - støbepap-
emballage: Produktionen bygger næsten udeluk-
kende på returpapir.

Hartmanns hovedforretning er æg- og frugtbak-

— ker, men koncernen fremstiller også kundespecifik
emballage til store industrikunder. Der er 3 globale
og en lang række mindre nationale udbydere af
støbepap, men Hartmann er den eneste globale
producent, der er specialiseret i støbepap. Hos de 2
andre globale aktører udgør området en mindre del
af omsærningen.

Hartmann har sin egen teknologi, som både er et
vigtigt strategisk fundament og et forretningsområ-
de med salg til lande, hvor Hartmann ikke selv er
aktiv. Hartmann har egen produktion i 7 lande i
Europa, Sydamerika og Asien, salgsselskaber i 15
lande og licenstagere i 36 lande. Ud over støbepap
fremstiller koncernen hylsepapir og bogpap på
Skjern Papirfabrik A/S.

Hartmann ønsker at være en ansvarlig koncern,
der i kraft af sine holdninger, aktiviteter og resulta-
ter vedvarende er attraktiv for de vigtigste interes-

 

… Bestyrelsen foreslår generalforsamlingen, at
udbyttet forhøjes fra 18 kr. cil 27 kr. pr. aktie.
Det svarer til 29,5% af overskuddet.

+ Koncernens indtjening på æg- og frugtemballage
i Europa har været god som følge af både omsæt-
ningsfremgang, effektiviseringer samt en positiv
valutaeffekt. Den største del af koncernens frem-
gang i indtjeningen i 1998 kommer herfra.

e Den voldsomme priskonkurrence i Brasilien fort-
satte året ud, men blev i høj grad opvejer af plan-
lagte automatiseringer og effektiviseringer.

. Som led i strategien om globalisering og vækst
købte Hartmann i maj 1998 en argentinsk støbe-
papvirksomhed for 69 mio. kr. Og i januar 1999
overtog Hartmann støbepapvirksomheden
Bilokalnik i Kroatien for 52 mio. kr.

« Under forudsætning af, at prisniveauet i Europa

ikke ændrer sig, og at situationen i Brasilien ikke

forværres, forventes koncernens samlede resultat
for 1999 at ligge på niveau med eller lidt under

1998. Virksomheden forventes således arv få et

pænt resultat på trods af store investeringer i

vækst.

  

senter - aktionærer, kunder, medarbejdere og leve-
randører. For at nå det mål har Hartmann stor
fokus på vækst, bl.a. gennem globalisering.

Væksten skal både være organisk og ske ved køb
af virksomheder samt nyetableringer. De næste 3-5
år skal væksten især komme fra 3 områder:

«+ Æg- og frugtemballage i Østeuropa

e Æg- og frugtemballage uden for Europa

e Kundespecifik industriemballage i og uden for
Europa

Sociale og etiske værdier er fuldt integreret i
Hartmanns forretningsgrundlag, og ansvarlighed,
troværdighed og respekt er nøgleværdier.

Koncernen skal udvise respekt for det enkelte
menneske og dets kultur og drive virksomheden
med ansvar for miljøet. Hartmanns værdier er sam-
let i en mobile - en enkel form, der signalerer den
bevægelse og forandring, som kendetegner
Hartmann.

ÅRET I KORTE TRÆK

5 års hoved- og nøgletal Beløb i 1.000 kr.

 

 

Omsætning og indtjening

Nettoomsætning 1.065.820 930.367 768.528. 719.159  634,345
Resultat af primær drift 100.984 63.188 37.310 29.999 16.409
Resultat før renter mv. 101.154 66.864 36.433 38.721 23.317
Ordinært resultat efter skat 65.561 45.360 30.827 41.012 651
Nettoresultat efter minoritetsinteresser 63.535 42.593 29.224 41.012 651
Balance
Materielle anlægsaktiver 831.561 787.534 577.934. 580.974 454.446
Likvide beholdninger (netto) og

værdipapirer 153.687 274.350 335,255 337.683 344.839
Totale aktiver 1.320.721 1.327.373 1.138.022 1.118.943 979.790
Egenkapital, ultimo 784.322 777.190 766.052 748.219 718.231
Rentebærende gæld 216.796 219.544 151.089 167,471 94.128

 

Cash flow mv.
Investering i materielle anlægsaktiver

netto (før tilskud) 133.369 109.848 64.794. 185.499 63.343
Afskrivninger 100.887 85.979 64.647 58.784 54.988
Køb af virksomheder (ekskl. likvider) 65.513 166.453 16.972 - 12.046
Cash flow fra drifts- og

investeringsaktivitet (96.035) (115.896) 26.436 (66.839) (50.759)
Udviklingsomkostninger '

Koncernen totalt 6.269 5.388 4.471 4.032 14.105
Medarbejdere

Gennemsnitligt antal ansatte 1.653 1.386 1.052 1.059 1.006
Nøgletal

Resultat pr. aktie (EPS) kr. 92 61 44 59 1
Vækst i resultat pr. aktie % 51 39 (25) - (98)
Egenkapitalforrentning % 8,2 5,5 4,1 5,6 0,1
Afkast på den investerede kapital

(drift) (ROCE) % 13,0 9,4 6,9 6,1 3,9
Overskudsgrad % 9,5 6,8 4,9 4,2 2,6
Indre værdi pr. aktie kr. 1.136 1.119 1.103 1.077 1.034
Pay-out ratio % 29,5 29,4 33,8 25,4 -
Udbytte pr. aktie kr. 27 18 15 15 15
Egenkapitalandel % 59,4 58,6 67,3 66,9 73,3

5 ÅRS HOVED- OG NØGLETAL

 

Nettoomsætning

1100 mio. kr.
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100

94 95 96 97 98

Egenkapitalforrentning

 

SY me
94 95 96 97 98

Nøgletalsdefinitione

Resultat pr.
aktie (EPS) =

Egenkapital-
forrentning =

Afkast på den
investerede =
kapital (drift)

(ROCE)"

 

”Nettoresultat efter Egenkapital, ultimo

 

  

 

 

 

minoritetsinteresser
65 -mio. kr 800 mio. kr.
60
5. 700
50 600
5
40 500
3S
400
30 —
—25 300
20
15 —200
10.
— 100
3
.… 0
94 95 96 97 98 94 95 96 97 98
Soliditet Resultat pr. aktie (EPS)
80 % 100 kr.
70 90
una 80
60.
70
50 60
40 … 50
30 0
30
20
20
10 10
0 0

am eee meer
94 95 96 97 98

r

Ordinært resultat efter skat og

94 95 96 97 98

Resultat af primær drift x 100

 

 

Nøglerallene følger vejledningen

minoritetsinteresser Overskudsgrad = er fra Finansanalytikerforeningen.
en er er Nertoomsærning
Gennemsnitlig aktiekapital | BENENE
Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser, " Findes ikke i vejledningen fra
Indre værdi ultimo Finansanalytikerforeningen.
Ordinært resultat efter skat og pr. aktie sn eee

minoritetsinteresser x 100

eee

Gennemsnitlig egenkapital

Resultat af primær drift x 100
er
Egenkapital efter fradrag for egne aktier,
med cillæg af minoritetsinteresser samt
rentebærende gæld og med fradrag af
aktier i associerede selskaber samt likvide
beholdninger (netro) og værdipapirer.
Beregnet som er gennemsnit af primo og
ultimo

Pay-out ratio

Egenkapitalandel

Antal aktier, ultimo

Samlet udbyrtreudberaling x 100

sr er ge em rer

Ordinært resultar efter skat og
minoritersinteresser

Egenkapital ekskl. minoritetsinteresser,
ultimo x 100

rr er

Passiver, ultimo

5 ÅRS HOVED- OG NØGLETA

 

Bestyrelse

 

Direktion

Bestyrelse og direktion

Bestyrelses- og direktionsmedlemmer i Brødrene
Hartmann A/S har pr. 15. februar 1999 oplyst, at
de har følgende ledelseshverv i andre danske aktie-

selskaber.

Mogens Petersen, formand

Oversøhus, Havesangervej 2, 8420 Knebel

Direktør

Formand for bestyrelsen i: Elefantriste A/S og

Strategia Holding A/S.

Medlem af bestyrelsen i: Unidanmark A/S og

Unibank A/S.

Mogens Plesner, næstformand

Advokatfirmaet Plesner & Grønborg
Esplanaden 34, 1263 København K

Højesteretssagfører

Medlem af bestyrelsen i: Piet Hein A/S, Nesmulliw
A/S, Triumph International Textil A/S og Bahlsen

A/S.

Stephen Horner
EMI-Medley A/S

Vognmagergade 10, 1120 København K

Juridisk direktør

Peter-Ulrik Plesner

Advokatfirmaet Plesner & Grønborg
Esplanaden 34, 1263 København K

Advokat

Formand for bestyrelsen i: Erik Mangor A/S og Alida

Packaging A/S.

Medlem af bestyrelsen i: Novartis Danmark A/S, Piet
Hein A/S og CIBA Specialty Chemicals A/S,

Denmark.

Vagn Genter —
Administrerende direktør

Formand for bestyrelsen i: Toms Fabrikker A/S.
Medlem af bestyrelsen i: Danske Trælast A/S,
NESA A/S, Uniscrap A/S, Gerda & Victor B.
Strands Fond og Brødrene Hartmanns Fond.

Asger Domino
Direktør

Ansvarsområde: Oversøiske aktiviteter,

Industriemballage,
Maskiner & Teknologi og
Forskning & Udvikling.

Formand for bestyrelsen i: Buhl &' Bønsøe A/S.
Medlem af bestyrelsen i: Osteometer Biotech A/S.

Niels Mogensen
Direktør

Ansvarsområde: Emballage (Europa og

Middelhavsområdet) og Skjern
Papirfabrik A/S.

Formand for bestyrelsen i: Danfiber A/S og

Danbørs A/S.

Medlem af bestyrelsen i: Uniscrap A/S.

BESTYRELSE OG DIREKTION

Preben Schou

Poppel Alle 12 B, 2840 Holte
Direktør

Medlem af bestyrelsen i:

GN Store Nord A/S og Siemens A/S.

Kaj Fauerskov Sørensen
Havrevænget 3, 3660 Stenløse
Direktør

Harry Nielsen”

Brødrene Hartmann A/S
Harcmannsvej 2, 6270 Tønder
Produktionschef

Ove Schou”

Brødrene Hartmann A/S
Hartmannsvej 2, 6270 Tønder
Tillidsmand

Svend Wind”

Brødrene Hartmann A/S
Harcmannsvej 2, 6270 Tønder
Laboratorieassistent

% Valgt af medarbejderne

Fra venstre: Asger Domino, :
Vagn Genter og Niels Mogensen.

 

Ledelsens beretning

Omsætning og resultatudvikling

Hartmann har haft god fremgang i 1998, og resul-
rater er cilfredsstillende.

Koncernens omsætning er steget 15% til 1.065,8
mio. kr. Lidt under halvdelen af stigningen skyldes
organisk vækst, mens resten kan henføres til virk-
somhedskøb.

Resultat af primær drift steg 60% til 101,0 mio. kr.

Årets nettoresultat efter skat og minoritetsinter-
esser beløber sig til 63,5 mio. kr. og er dermed på
linie med forventningerne i halvårsregnskaber.

"Resultatet er steget 49% fra 1997.

Omsætning og resultat fordelt på hovedaktiviteter

 

 

1998 1997 1998 1997
Nettoomsætning 960 819 106 111
Resultat af
primær drift 87 42 14. 21
Resultat før skat
og minoritets-
interesser 79 47 11 20

 

Overskudsgraden er dermed øget fra 6,8% til 9,5%,
mens afkastet på den investerede kapital (ROCE-

drift) blev 13,0% mod 9,4% i 1997. Koncernen har
således nået sit nye, højere afkastmål på 12% et år
før planlagt.

Alle koncernens 5 forretningsenheder med und-
tagelse af Skjern Papirfabrik A/S bidrager til væk-
sten i afsætningen. Stigningen i indtjeningen kom-
mer især fra Emballagedivisionen i Europa, men
også fra Industriemballage og Maskiner &
Teknologi.

Harcmann har siden 1997 konsekvent fulgt en
strategi om at skabe vækst uden for koncernens ctra-
ditionelle hovedforretning, æg- og frugtemballage i
Vesteuropa. Ifølge strategien skal væksten i de kom-
mende 3-5 år især komme fra 3 områder:

+ Æg- og frugtemballage i Østeuropa

+ Æg- og frugtemballage uden for Europa

+ Kundespecifik industriemballage i og uden for
Europa

De tre vækstområder tegner sig i 1998 for en om-
sætning på 328 mio. kr. eller 31% af koncernens
omsætning. I 1997 var deres andel af omsætningen
22%. Trods voldsom priskonkurrence i Brasilien er
indtjeningen i de 3 vækstområder fornuftig.
Koncernen fortsatte i maj 1998 globaliseringen og
købte støbepapaktiviteterne fra en licensfabrik i
Argentina for 69 mio. kr. Integrationen er forløbet
gode, og resultatet har været tilfredsstillende. Primo
januar 1999 overtog Hartmann støbepapvirksomhe-
den fra Bilokalnik d.0.0. i Kroatien for 52 mio. kr.

Omsætning på støbepapaktiviteter

 

 

 

% af % af
1998 total 1997. total
Æg- og frugtemballage,
Vesteuropa inklusive
kraftvarmeværk 600 63% 569 69%
Æg; og frugtemballage,
Østeuropa ") 40 4% 25 3%
Æg- og frugtemballage,
resten af verden 217 23% 130 16%
Industriemballage 72 7% 47 6%
Maskiner & Teknologi
(ekstern omsætning) 31 3% 48 6%
I alt 960 100% 819 100%

 

=) Østeuropa: Tidligere østbloklande

Afsætningen til EUR-lande udgør 481 mio. kr. i
1998 eller 45% af omsætningen mod 48% i 1997,
Markederne uden for Europa tegner sig for 22% af
koncernens omsætning, og den oversøiske andel er
dermed tredoblet siden 1996, hvor den udgjorde
7%. Omsætningen uden for Europa stammer fra
støbepapvirksomheder i Brasilien og Argentina,
salg af teknologi og knowhow samt salg af kunde-
specifik industriemballage i Asien.

Koncernomsætning på markeds-/valutaområder

 

 

 

% af % af

1998 total 1997. total

Danmark 76 7% 72 8%

EUR-lande +) 481 45% 448. 48%
Andre lande i

Europa 274 26% 244 26%

Resten af verden 235 22% 166 18%

I alt 1.066 100% 930 100%

 

+) EUR-lande: Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland,
Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Tyskland og
Østrig

Finansielle poster blev netto en udgift på 11,0 mio.
kr. mod 0,4 mio. kr. i 1997, Stigningen skyldes pri-
mært de øgede investeringer, ligesom der i 1998
ikke er kursgevinster ved salg af obligationer.

De realiserede kurser (inklusive kurssikring) i
hovedvalutaerne i Europa har været cirka 2% højere
end i 1997, hvilket påvirker resultatet positivt med
18 mio. kr. Stigningen skyldes især, at Hartmann
har kurssikret GBP på et højere niveau.

LEDELSENS BERETNING

 

Resultat af primær drift

110 mio. kr.
100
90
… 80
70
60
… 50
40

 

94 95 96 97 98

Afkast på
den investerede kapital

15%
—4

94 95 96 97 98

Overskudsgrad

10 %

 

94 95 96 97 98

 

Investeringer akkumuleret
over 5 år

900 mio. kr.
800
700
600
— 500
400
300
200

100

94 95 96 97 98

Fr Materielle anlægsaktiver
samt køb af virksomheder
Afskrivninger

LEDELSENS BERETNING

 

Egenkapitalens udvikling
Egenkapitalen var ultimo 1998 på 784 mio. kr. sva-
rende cil en soliditetsgrad på 59%.

Koncernens egenkapital eksklusive minoritetsin-
teresser er påvirket af en nedskrivning på 28 mio.
kr. af egenkapitalen i det brasilianske datterselskab
som følge af den løbende devaluering af den brasili-
anske real. Der er ikke p.t. foretaget opskrivninger i
Brasilien for at kompensere for denne nedskriv-
ning. Efter regnskabsårets afslutning er real'en i
januar devalueret med ca. 38% over for DKK, hvil-
ket uden opskrivninger i Brasilien vil betyde en
yderligere bogføringsmæssig reduktion af egenka-
pitalen med 66 mio. kr.

Investeringer og cash flow

Koncernens cash flow er præget af den ekspansive
strategi. Direkte investeringer i virksomhedsopkøb
og udvidelse af produktionskapacitet androg 100
mio. kr., hvortil kommer en ikke ubetydelig afledt
effekt på driftskapitalen. Investeringer i det eksiste-
rende produktionsapparat beløb sig til 99 mio. kr.
Til sammenligning var årets afskrivninger 101 mio.
kr.

Efter opkøb og udvidelse af produkrtionskapaci-
tet - men før optagelse og afdrag på lån og udbytte
- har koncernen et netto cash flow på minus 96
mio. kr., hvilket således afspejler årets investeringer
i vækst.

Skat

Nedsættelsen af den danske selskabsskar til 32% og
den afledte regulering af udskudt skat har sammen
med reguleringer af skat vedr. tidligere år reduceret
skatteudgiften med 5,9 mio, kr.

CC Hovedsæde

MH Datterselskaber

& Associerede selskaber
O Andre selskaber

e Selskaber, der bruger
Hartmann-teknologi

Udviklingen i de 5 forretningsenheder

Emballagedivisionen i Europa

Omsætningen er steget ca. 10%, og driftsresultaret
er forbedret betydeligt. Ud over stigende salg skyl-
des fremgangen effektiviseringer i produktionen,
en konsekvent styring af omkostningerne og en
positiv valutaeffekt.

På hovedmarkederne har Hartmann haft en svagt
stigende afsætning, og koncernen har dermed fast-
holdt sin høje markedsandel, mens omsætningen i
enkelte andre lande er faldet pga. hård konkurrence
fra producenter af plastemballage. Salget i Øst- og
Centraleuropa er derimod steget markant, om end
krisen i Rusland og dens effekt på nabolandene har
givet en lidt langsommere vækst og lidt svagere pri-
ser end tidligere.

Vestlige supermarkedskæder fortsætter med at
etablere sig i Østeuropa, og det trækker efterspørg-
slen på emballager op, når salget af æg flyttes fra
markedspladser til supermarkeder.

For at understøtte fremgangen i Østeuropa er
der etableret et datterselskab i Tjekkiet. Desuden
har Hartmann pr. 1. januar 1999 købt støbepapak-
tiviteterne i den kroatiske virksomhed Bilokalnik,
hvilket vil give lettere adgang til nye markeder i det
sydlige Østeuropa. Køber er også med til at konsoli-
dere markedet i Vesteuropa.

Alle fabrikkerne har kørt med fuld udnyttelse af
kapaciteten, dog blev hovedfabrikken i Tønder
ramt af storkonflikten, og den tabte produktion
kunne ikke indhentes.

 
 
  
  
  
 

 

Emballagedivisionen i Sydamerika

Aktiviteterne i Sydamerika har i 1998 udgjort ca.
20% af koncernens omsætning, hvilket er som for-
ventet.

Sydamerikas største støbepapvirksomhed,
Hartmann-Mapol i Brasilien, havde en god indtje-
ning i 1. halvår, mens 2. halvår var præget af meget
stærk konkurrence og prisfald, der medfører, at de
gennemsnitlige priser for 1998 er ca. 20% lavere end
i 1997. Planlagte reduktioner af omkostningerne og
effektiviseringer kunne i vid udstrækning kompen-
sere for prisfaldet, så resultatet for 1998 blev - ser i

"lyser af prisfaldet - tilfredsstillende. Resultatet i 2.
halvår 1998 lå dog som forventet i halvårsmeddelel-
sen på et væsentligt lavere niveau end 1. halvår
1998.

På hovedfabrikken i Sorocaba er der installeret
nyt aucomatiseringsudstyr, mens den nye moderne
fabrik i Montes Claros er kørt ind med en meget
effektiv produktion. Selv om produktionen i
Brasilien målt i mængder er steget ca. 20% i forhold
til 1997, er antallet af medarbejdere pga. automati-
seringerne falder 12%.

Hartmann-Mapol har øget salget af både 30 stk.
bakker og detailbakker til æg og har dermed udbyg-
get sin position som markedsleder, Afsætningen af
æblebakker har været tilfredsstillende.

Den 4. maj 1998 købte Hartmann støbepapakti-
viteterne fra der argentinske selskab Productos

 

 

Pulpa Moldeada S.A.I.C. for 69 mio. kr., hvoraf 28
mio. kr. indgik som arbejdskapital. Indtjeningen
har i de 8 måneder været tilfredsstillende og som
forventet, bl.a. hjulpet af en stigende efterspørgsel
efter detailbakker til æg. Hartmann har nået de
planlagte gevinster ved ar omlægge organisationen i
Argentina.

Industriemballage

Divisionen har haft et godt år. På hovedmarkedet i
Europa steg omsætningen med ca. 50%, og resulta-
tet af primær drift blev fordoblet.

For at kunne betjene de multinationale kunder
lokalt analyserer divisionen mulighederne for at
etablere produktion på nye oversøiske markeder.
Divisionens første etablering uden for Europa er
det 50% ejede JJ-Hartmann (M) SDN BHD i
Malaysia, hvor Hartmann står for teknologi og
knowhow, mens en lokal partner står for driften.
En styrkelse af salgsorganisationen har giver afsæt-
ningen et procentvis stort løft, men salget er stadig
for lavt, og selskaber fik derfor et underskud som i
1997.

Maskiner & Teknologi
Divisionen for Maskiner & Teknologi har haft
ekstraordinært mange leverancer i 1998 især til
koncernens egne fabrikker. Indtjeningen efter eli-
minering af interne avancer blev noget bedre end i
1997, der i sig selv var et tilfredsstillende år.
Divisionen er dog først og fremmest et vigtigt
strategisk fundament for koncernens egen emballa-
geforrerning og sørger for, at Hartmann konstant
har et teknologisk forspring.

 

LEDELSENS BERETNING

Hartmann vs KFX
og Industriindekset

1,25

0,90
0,85

0,8

 

01.01.98

Hartmann
KFX
—— Industriindeks

 

01.03.99

Aktieomsætningshastighed

90
— 80
— 70
— 60
— 50
…… 40
— 30
… 20

—u0

H

Alle aktier på
Fondsbørsen

Udbytte pr. aktie

30

25

20

15

10

%

97 98
artmann

kr.

97 98

,

É
É
É

É

FÅ
É

då
uenmernmd

94 95 96 97 98

Skjern Papirfabrik A/S

[ Skjern Papirfabrik A/S er resultater før skat falder
til 11,2 mio. kr. mod 19,5 mio. kr. årer før. Skjern
Papirfabrik lever rigeligt op til kravet om et afkast
på 12% af den investerede kapital, men resultatet er
lavere end forventet.

Det store fald i indtjeningen skyldes lavere salgs-
priser og indkøringen af ny teknologi 1 sommeren
1998. Teknologien skulle forbedre kvaliteten, men
indkøringsvanskelighederne var større end forven-
tet. De tekniske problemer forventes løst i 1. halvår
1999.

Salgspriserne på virksomhedens hovedprodukter
har i Holland, Tyskland, England øg Skandinavien
været svagt faldende.

Risikoforhold

Hartmann forholder sig konstant til en række risi-
kofaktorer. De nævnce risici er ikke fuldstændige,
og rækkefølgen er ikke udtryk for hver risikos
betydning.

Brand

Brand er en af de større risici, da reetablering af en
fabrik kan tage lang tid med deraf følgende tab af
forretning. Ud over en omfattende brandforsikring
arbejder de enkelte fabrikker målbevidst med fore-
byggelse. På næsten alle produktionsanlæg er der i
haller og produktionsovne monteret sprinkleran-
læg, og alle fabrikkerne har døgnovervågning og
brandberedskab.

Valuta

Med cirka 93% af omsætningen uden for Danmark
må Hartmann forholde sig til valutarisici. Selskabet
sikrer de valutaer, der som GBP kan udvise væsent-
lige udsving, er år frem i tiden. Valutaer i EURO-
samarbejdet sikres, når dette skønnes at være til sel-
skaberts fordel. Desuden sikres de likvide behold-
ninger i områder med risiko for devalueringer som
f.eks. Brasilien og Argentina. I forbindelse med den
store devaluering 1 Brasilien i januar 1999 var alle
likvide beholdninger hos Harrmann-Mapol fuldt
afdækker i USD.

Miljø

Når Hartmann køber virksomheder, er der en
latent risiko for miljøbelastninger fra tidligere år.
Denne risiko afdækker Hartmann ved en grundig
analyse af udledninger, affaldsdepoter, jordbund og
grundvand samt myndighedskrav etc. Sådanne ana-
lyser er senest foretaget i Argentina, hvor der i sam-
råd med myndighederne er iværksat aktiviteter for
at bringe fabrikken op på Hartcmann-standard.

   

Den nye Superface giver
kunderne ekstra megen
plads til markedsføring på

ægbakken.

 

——

ra

==

  

Hartmann arbejder systematisk med miljo og
kan dermed forebygge og eliminere mulige risici. [
dag er der ikke afgørende miljørisici, og indsatsen
er derfor rettet mod løbende forbedringer.

Forbrugernes adfærd

I Vesteuropa forerrækker forbrugerne klar støbe-
papemballage frem for plast. Bortset fra Frankrig
og Italien har stobepap i alle lande en væsentlig
større markedsandel end plast, og : flere lande
foretrækker mere end 90% af forbrugerne stobepap
som ægemballage.

Meget lidt raler for en ændring. Srøbepap har
fundamentale miljomæssige fordele. Det er bl.a.
baseret på en fuldt fornybar råvare og går uden pro-
blemer ind i alle tilgængelige affaldssystemer, gen-
brug, energiforbrænding og kompostering.

Hartmann undersøger løbende forbrugernes
holdning på alle vigtige markeder for ar kunne rea-
gere på ændringer og for at udnycre forbrugernes
præference i sin markedsføring.

Ny lovgivning

Hartmann forventer ikke ændringer i lovgivningen,
der vil hæmme brugen eller bortskaffelsen af støbe-
papemballage, fordi støbepap har fundamentale
miljømæssige fordele. Vigtigheden af miljøhensyn
erkendes globalt af regeringer, interesseorganisatio-
ner, forbrugere og førende virksomheder, og den
tendens forstærkes.

År 2000

Hartmann har gennemført en grundig analvse af
alle IT-risici ved overgangen til år 2000. Analysen

har vist, ar alle basissystemer er klar, mens der på et .
antal mindre vigtige områder skal ske udskiftnin-
ger og opgraderinger 1 løber af 1999. Samtidig vil
koncernen i første halvår 1999 udarbejde en kon-
kret beredskabsplan.

 

sk skalaer"

  

 

Markedsforhold

Pris er en vigtig parameter, men Hartmann arbejder
konstant på at nedbringe prisfølsomheden ved at
gøre emballagen til andet og mere end et volumen-
produkt. Midlerne er bl.a. et bredt og dybt sorti-
ment og et bevidst arbejde med konceptsalg og
strategisk marketing. Hartmann indgår alliancer
med supermarkeder og ægproducenter og tilbyder
integrerede marketingkoncepter, som hjælper dem
til at differentiere deres produkter.
Omstillingen fra masseprodukt til konceptsalg er
meget langt fremme i Europa, mens de mindre
"udviklede markeder i f.eks. Sydamerika stadig er
meget prisfølsomme, Hartmann har igangsat en
stor indsats for ar overføre marketingmæssig
knowhow fra Europa til Brasilien og Argentina.

Indtjening pr. aktie — vækststrategi

Hartmann formulerede i 1997 en ny klar vækststra-
tegi i erkendelse af, at det traditionelle hovedmar-
ked - Vesteuropa - er verdens mest udviklede mar-
ked med et højt forbrug af æg og en lille vækst i
befolkningerne. Derfor kan Vesteuropa ikke i sig
selv give en tilstrækkelig attraktiv vækst.

Fremgangen skal komme fra de nære markeder i
Øst- og Centraleuropa, fra etablering af nye fabrik-
ker eller opkøb samt fra salget af industriemballa-
ge. I de seneste 2 år har koncernen derfor investeret
475 mio. kr, i opkøb, nyetableringer samt udvidel-
ser og modernisering af produktionsapparatet.

Væksten er drivkraften i Hartmanns mål om at
skabe værdi til sine aktionærer gennem attraktive
kursstigninger og et udbytte, der øges i takt med
indtjeningen. For at sikre en god udvikling i aktie-
kursen har ledelsen stærk fokus på vækst i indtje-
ningen pr. aktie, og samtidig føres en åben infor-
mationspolitik, der giver indsigt i og tillid til ledel-
sens visioner og selskabets resultater.

I 1997 fastsatte Hartmann et operationelt mål
om, at koncernen skulle have et afkast på 10% af
den investerede kapital. Dette mål blev næsten nået
samme år og derfor forhøjet til 12%, som skulle nås
i løber af 1999, men altså er nået allerede i 1998.

Væksten i indtjening pr. aktie har imidlertid
førsteprioritet. Koncernen kan i korte perioder få et
lavere afkast end 12%, hvis den langsigtede strategi
taler for det. Det kan være i forbindelse med opkøb,
hvor den købte virksomhed skal moderniseres, eller
ved nye etableringer, hvor der de første år kan reg-
nes med underskud.

Koncernens soliditet er i dag større end nødven-
digt. Men vækststrategien kræver investeringer, og
dermed vil forholdet mellem egenkapital og frem-
medfinansiering i løbet af en kortere årrække blive
mere balanceret. Hartmann har ikke lagt sig fast på
en endelig gearing, fordi den også vil afhænge af
konjunkturer og renteniveau, men i første omgang

er en rentebærende gæld på 50% af egenkapitalen et
fornuftigt niveau, fordi det både sikrer en god soli-
ditet og et fornuftigt afkast af egenkapitalen.

Forhøjet udbytte for 1998
I 1998 har Hartmann nået sine mål om et afkast på
12% og en gød vækst i indtjeningen pr. aktie.
Derfor indstiller bestyrelsen til generalforsamlin-
gen, at udbyttet hæves fra 18 kr. til 27 kr. pr. aktie.
Udbyttet svarer til 29,5% af nertrtoresultatet og føl-
ger dermed selskabets politik om en pay-out ratio
på ca. 30% i de kommende år. En pay-out ratio på
det niveau giver aktionærerne er rimeligt direkte
afkast, samtidig med at koncernen har det fornød-
ne beredskab til at finansiere sin vækst.

Kursudvikling og omsætning

Selv om resultaterne har skabt basis for en stigning
i selskabers aktiekurs, er aktien i 1998 falder 6%, og
den har dermed fulgt Fondsbørsens totalindeks.
Harcmann-aktien lider under den voldsomme foku-
sering på KFX-aktierne, men har dog klaret sig
bedre end tilsvarende aktier i Carnegie's Small Cap
Index, som i 1998 faldet 18%.

Omsætningen i aktien er steget. Der blev i 1998
handlet 452.410 aktier eller 74% af den noterede
kapital mod 26% i 1997. Omsætningshastigheden
på alle aktier på børsen var til sammenligning 50% i
1998, og Hartmann var dermed en af de mere
omsatte aktier. Før at styrke likviditeten yderligere
indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at
stykstørrelsen sættes ned fra 100 kr. til 20 kr.

For at skabe yderligere basis for attraktive kurs-
stigninger er der udstedt aktieoptioner til direktio-
nen. Optionerne omfatter i alt 20.000 aktier og er
udformet, så der fra udgangskursen 924 skal være
en stigning i aktiekursen på 5% om året, før optio-
nerne får værdi. Programmet er afdækket ved sel-
skabets køb af egne aktier til kurs 924. Da selskaber
har finansieringsomkostninger, der cirka svarer til.
de 5% om året, er en gevinst for direktionen uden
omkostninger for selskaber. Optionerne kan tid-
ligst udøves i august 2001 og senest i august 2003.

Bestyrelsen indstiller endvidere til generalforsam-
lingen, at der åbnes for en nytegning svarende vil
1,0% af selskabets kapital til medarbejderakrtier til
favørkurs til medarbejderne i Brødrene Hartmann
A/S. Under forudsætning af generalforsamlingens
godkendelse af forslaget om nedsættelse af aktie-
størrelsen fra 100 kr. til 20 kr., foreslås en favørkurs
på 21 kr. for medarbejderaktierne.

Kontakt med aktiemarkedet

Hartmann søger at give markeder og aktionærerne

den bedst mulige information til vurdering af akti-
ens værdi og potentiale - uden at skade koncernens
forretning eller stride imod de børseriske regler.

LEDELSENS BERETNING

 

Forbrugerne i Vesteuropa
foretrækker klart æg embal-
leret i støbepap.

 

 

På et strategisemi:

 

199,

 

  

Hartmann har i 1998 afholdt adskillige møder med

. investorer og analytikere.

Aktionærer, der vil modtage informationer fra
selskaber, kan navnenotere deres aktier via deres
bank eller henvende sig direkte til aktiebogsafdelin-
gen i Den Danske Bank. De vil herefter bl.a. modta-
ge alle fondsbørsmeddelelser. Desuden informerer
Hartmann på www.harctmann.dk bl.a. om struktur,
produkter og finansielle forhold.

Ejerforhold

1. marts havde Hartmann 1.633 aktionærer, hvoraf
671 er navnenoterede mod 559 året før. 7 aktio-
nærer har oplyst, at de ejer mere end 5% af aktieka-
pitalen, og desuden har selskabet en god aktio-
nærbase af især større danske institutionelle
investorer,

Aktiekapitalen udgør 69.461 tkr., hvoraf 8.533
ckr. er A- og AA-aktier, som ejes af Brødrene
Hartmanns Fond. Hver A- og AA-aktie giver 10
stemmer, mens en B-aktie giver 1 stemme.

Hartmanns store aktionærer
Ejerandele ifølge aktieselskabslovens paragraf 28a
og 28b:

 

Brødrene Hartmanns Fond A-aktier
AA-aktier 16,2

B-aktier
Arbejdsmarkedets Tillægspension B-aktier 11,5
Lønmodtagernes Dyrtidsfond B-aktier 13,2
PFA Pension B-aktier 5,0
Tryg-Baltica Forsikring B-aktier 5,2
Den Danske Bank Koncernen B-aktier >5
Advokat Thor Stadil B-aktier >5
Egne aktier B-aktier 2,9

Øvrige navnenoterede aktionærer B-aktier ca. 16,1

 

En grundpille i væksten er opkøb og
etableringer uden for Europa, her
Sorocaba i Brasilien.

LEDELSENS BERETNING

Fondsbørsmeddelelser i 1998/1999

 

3. marts 1999:
18. januar 1999:

Regnskabsmeddelelse for 1998.
Hartmann køber støbepapvirksomhed
i Kroatien.

IFVs overtagelse af 15% af aktierne i
Hartmann-PPM Argentina S.R.L.
Køb af egne aktier.
Halvårsmeddelelse 1998.

Ordinær generalforsamling 1998.
Endelig købsaftale for køber af
argentinsk virksomhed.
Regnskabsmeddelelse for 1997.
Køb af argentinsk virksomhed.

S. januar 1999:

7. oktober 1998:
28. august 1998:
19, maj 1998:

6. maj 1998:

30. marts 1998:
24. februar 1998:

 

Finanskalender for 1999

 

26. april: Den trykte årsberetning udsendes
(med indkaldelse til generalforsamling).
18. maj: Ordinær generalforsamling på
selskabers kontor kl. 15.00.
19. maj: Udbetaling af udbytte for 1998.
24. august: Halvårsmeddelelse for 1999.

 

Kontakt med aktionærer og analytikere
Asger Domino, direktør

Telefon: 45 87 50 30

Telefax: 45 87 50 46

E-mail: bhæéeharrmann.dk

Aktionærsekretariat

Ruth Pedersen, sekretariatschef
Telefon: 45 87 50 30

Telefax: 45 87 96 33

E-mail: bhæeharcmann.dk

 

Forventninger til 1999

Hartmann forventer en uændret hård konkurrence
i Vesteuropa, men omsætningen vil bl.a. stige som
følge af købet af støbepapvirksomheden fra
Bilokalnik i Kroatien, der giver en meromsærning
på ca. 50 mio. kr. Bilokalnik forventes at få en neu-
cral effekt på resultatet på grund af større moderni-
seringer. I Østeuropa forventes fortsat en tocifret
vækst i afsætning og indtjening.

Koncernen forventer også en god fremgang i
omsætning og resultater i divisionen Industriem-
”-ballage. Fremgangen ventes også at melde sig i
Sydøstasien, hvor der associerede selskab dog sta-
dig forventes at få et mindre underskud.

I Sydamerika forventes Hartmann-Mapol pga. den
voldsomme priskonkurrence at få et lavere resultat
end i 1998, men den turbulente valutasituation gør
mere præcise forudsigelser vanskelige. Hartmann-
PPM i Argentina forventer en omsætning på 50-60
mio. kr. og et pænt resultat på højde med forvent-
ningerne ved køber af virksomheden. Hartmann-
PPM vil give et større resultatbidrag i 1999, fordi
virksomhedens hovedindtjening ligger i januar-april,
og i 1998 indgik virksomheden først i koncernregn-
skabet fra maj. En afsmitning fra nabolandet
Brasilien kan døg ændre situationen i Argentina.

Skjern Papirfabrik forventer et resultat på højde
med eller lidt højere end 1998. Stram styring af
produktion, omkostninger og reduktion af energi-
forbrug skal understøtte den forventning. |

Med undtagelse af den brasilianske real forventes
koncernens hovedvalutaer at bidrage svagt positivt til
resultatet i 1999 i forhold til 1998. Koncernen har

kurssikret en betydelig del af årets valutaeksponering.

Under forudsætning af at prisniveauet i Europa
ikke ændrer sig, og at situationen i Brasilien ikke
forværres, forventes koncernens samlede resultat
for 1999 at ligge på niveau med eller lidt under
1998. Virksomheden forventes således at få et pænt
resultat på trods af store investeringer i vækst.

Forslag til generalforsamlingen

Generalforsamlingen afholdes på selskabets hoved-
kontor, Klampenborgvej 203 i Lyngby, tirsdag den
18. maj 1999 kl. 15:00. Bestyrelsen indstiller følgen-
de forslag til generalforsamlingen:

+ at der udloddes 18.754 ckr. i udbytte. Det svarer
til 27 kr. pr. 100 kr. aktie og en pay-out ratio
(udbytte i % af nettoresultatet) på 29,5%.

e arv selskabets aktiestørrelse nedsættes fra 100 kr.
cil 20 kr. pr. aktie.

" av bestyrelsen får en bemyndigelse til, at selska-
ber i alt kan erhverve indtil 10% af selskabets
egne aktier i henhold til aktieselskabslovens £48.

e+ at bestyrelsen får bemyndigelse til at udvide sel-
skabets aktiekapital ved udstedelse af nominelt
690.000 kr. B-aktier som medarbejderaktier til
favørkurs.

Indtjenings- og
omkostningsfaktorer

Markeds- og indtjeningsfaktorer

Markedet for æg- og frugtemballage udvikler sig i
takt med samfundsøkonomierne. Når levestandar-
den stiger, øges behovet for effektiv logistik og mere
og bedre emballage.

Afgørende for Hartmanns hovedprodukt - detail-
bakker til æg - er, hvor stor en andel af ægsalget der
går via supermarkeder, og dermed er antallet af
supermarkeder i et land af største betydning.

Når det gælder detailbakker til æg, afhænger
Hartmanns muligheder for at opnå store markeds-
andele og attraktive priser i høj grad af evnen til at
fjerne ægbakker fra at være et masseprodukt og i
stedet tilbyde konceptsalg med strategisk marke-
ting. Det indebærer, at Hartmann skal have et bredt
og dybt sortiment og samtidig producere effektivt.
Balancen mellem de 2 traditionelt modstridende
forhold er afgørende.

Markedet for industriemballage i støbepap er ret
nyt. Markedets størrelse bestemmes derfor især af
Hartmanns løbende udvikling af støbepaps tekniske
egenskaber - og dermed dets anvendelsesmulighe-
der - samt af evnen til at markedsføre støbepap, så
kunderne vælger det frem for andre emballager.

Afgørende er også evnen til hurtigt og professio-
nelt at designe og fremstille kundespecifik emballa-
ge i høj kvaliter - og til konkurrencedygtige priser,
selv om serierne er væsentligt mindre, end det er
normalt for emballage i støbepap. Markedets krav
om en kombination af hurtighed, kvalitet og lave
priser er en afgørende barriere, som Hartmann har
overvundet.

Omkostninger i produktionen

De to største udgiftsposter er løn med 37% og
afskrivninger, som udgør 13% af de samlede
omkostninger i produktionen. Energiforbruget
udgør 12%. Lægger man hertil forrentningen af pro-
duktionsapparatet, er størstedelen af omkostninger-
ne interne, mens indkøbte råvarer udgør en mindre
del. Papir svarer således kun for 10% af omkostnin-
gerne.

For at opnå de lavest mulige omkostninger må
Hartmann have den bedste produktionsteknologi
og udnytte den optimalt. Dette medfører lav
bemanding, stor energiudnyttelse, lave spildprocen-
ter og et stort output i forhold til investering i pro-
duktionsanlæggene.

LEDELSENS BERETNING

 

 

 

Fabrikken i Ungarn
tredobler kapaciteten
på godt et år.

 

DIVISIONS-
FAKTA

Divisionen producerer; markeds-
fører og sælger støbepapproduk-
ter i Europa og Middelhavs-
området. Produkterne er ægem-
ballage (grossistbakker og detail-
bakker), bærbakker og hospitals-
bakker. Divisionen har produk-
tion i Danmark, Tyskland,
Ungarn og Kroatien og stod i
1998 for 58% af koncernens
omsætning.

Ansvarlig:
Niels Mogensen

Emballagedivisionen i

Udvikling i salg og indtjening

Omsætningen steg ca. 10% i 1998, og driftsresulta-
ter blev forbedret væsentligt, hvilket skyldes fortsat-
te effektiviseringer i produktionen, stram styring af
omkostningerne og en positiv valutaeffekt.

På hovedmarkederne steg omsætningen svagt i
takt med markedernes vækst, og dermed fastholdt
Hartmann sin høje markedsandel. I enkelte lande
faldt afsætningen pga. hård priskonkurrence anført
af producenter af plastemballager.

I Østeuropa steg salget markant om end lide
langsommere og til lidt svagere priser end cidligere,
hvilket var en direkte følge af krisen i Rusland. I
løbet af året blev der etableret er salgsselskab i
Tjekkiet, som før blev betjent af en agent.

Udvidelsen af produktionsanlægget i Hartmann-
Båbolna ved årsskiftet 1998/99 forløb planmæssigt,
og med yderligere en ny produktionslinie i maj
1999 vil den ungarske fabrik have tredoblet sin
kapacitet på godt et år. Dermed kan fabrikken klare
den øgede efterspørgsel i Østeuropa og udvalgte
vesteuropæiske lande.

Med virkning fra 1. januar 1999 overtog
Hartmann støbepapaktiviteterne i kroatiske
Bilokalnik d.0.0., Koprivnica for ca. 52 mio. kr.
Købet vilfører en meromsætning på ca. 50 mio. kr.
og giver lettere adgang til nye markeder i Sydøst-
europa. Bilokalnik har siden 1969 fremstillet
emballage, især ægbakker, på produktionslinier fra
Hartmann og er en af de mest moderne i gruppen
af selvstændige støbepapvirksomheder i Europa.

Bilokalnik har de seneste par år primært afsat sin
produktion i Vesteuropa, og købet er således med
til at konsolidere dette marked og styrker generelt
Hartmann. Med produktion i det østlige Tyskland,
Ungarn og Kroatien har divisionen kanalerne til at
forsyne hele det voksende marked i Østeuropa, og
samtidig er der skabt et effektivt værn mod eventu-
el konkurrence fra Østeuropa ind i Vesteuropa.

Integrationen af Bilokalnik blev indledt straks
efter købet. Overførsel af knowhow fra resten af
koncernen og investeringer i modernisering vil i
løbet af få år sikre, at virksomheden når et afkast
på 12% af den investerede kapital (ROCE).

Produktionen forløb i 1998 godr på divisionens
fabrikker, dog gav storkonflikten i Danmark leve-
ringsproblemer og tab af afsætning både på kort og
langt sigt.

Divisionen har med gode resultater introduceret
en ny grossistbakke i Vesteuropa. 30 stk. bakken,
Eggtec L, afløser to typer og giver store fordele til
pakkerier. En variant - Eggtec M til mindre æg — er
færdigudviklet og introduceres i 1999. Til derail-
markedet har divisionen udviklet Superface, et
karton til 6 æg med er helt nyt design, som beskyt-
ter æggene optimalt og giver producenterne ekstra
plads til produktinformation.

På trods af faldende priser på den solgte elektrici-
tet var indtjeningen på divisionens naturgasbasere-

FORRETNINGSOMRÅDERNE

Europa

de kraftvarmeværk i Tønder bedre i 1998 end i
1997. Niveauet er dog ikke cilfredsstillende, hvilker
især skyldes, at el-tilskuddet er sat ned fra 10 øre vil
7 øre pr. kWh.

Markedsforhold

I Vesteuropa har Hartmann en stærk position, som
udbygges gennem produkter og konceptudvikling.
Markedet er kendetegnet ved, at forbruget af æg i
de fleste lande er stagnerende eller faldende pr. ind-
bygger, og en eventuel vækst frembringes hovedsa-
geligt af ændringer i distributionsstrukturen, hvor
supermarkedskædernes markedsandele forøges.

I Østeuropa er Hartmann markedsleder. De vest-
lige supermarkedskæders indtog fortsætter og
bestemmer udviklingen i markeder. Det er stadig de
billige produkter, som sælger bedst, men det vil
ændre sig i takt med, at markederne bliver mere
modne.

Forventninger til 1999

Væksten bliver også i 1999 meget moderar, og kon-
kurrencen vil være uændret hård og med øget kon-
kurrence fra producenter af plastbakker. Omsæt-
ningen vil dog stige bl.a. som resultat af køber af
Bilokalnik, der giver en meromsætning på ca. 50
mio. kr., men har en neurral effekt på divisionens
resultat på grund af større moderniseringer. I
Østeuropa forventes fortsat tocifret vækst i afsæt-
ning og indtjening.

Generelt er der fokus på at skabe er bredere pro-
duktprogram, forbedre kvaliteten og mindske
omkostningerne. Produktudviklingen vil fortsætte i
tæt parløb med kunderne, og divisionen vil udbyg-
ge partnerskabet med kunderne om logistik og
levering.

Under forudsærning af stabile priser forventer
divisionen et driftsresultar på niveau med 1998.
Omlægninger af produktporteføljer mellem fabrik-
kerne vil på kort sigt øge omkostningerne, før stor-
driftsfordelene slår igennem. Effektivisering af pro-
duktionen vil give forbedringer, som opvejer øgede
udgifter til bl.a. produktudvikling.

Den nye Eggtec L bakke gør par-
ningen af æg meget nemmere.

 

Emballagedivisionen i Sydamerika

Udvikling i salg og indtjening

Hartmann-Mapol havde en god indtjening i de
første 6 måneder, mens indtjeningen i 2. halvår var
præget af kraftig konkurrence med prisfald, der
medfører, at de gennemsnitlige priser for 1998 er
ca. 20% lavere end i 1997. Planlagte reduktioner af
omkostningerne og effektiviseringer kunne i stor

udstrækning kompensere for prisfalder. Set i det lys .

blev resultater for 1998 tilfredsstillende, om end
det som forudsat i halvårsmeddelelsen blev lavere
end i 1997,

Hartmann-Mapol har øget sin markedsandel på
både 30 sek. bakker og detailbakker til æg. Salget af
æblebakker, som er det mindste segment, forløb
godt på trods af en dårlig æblehøst.

 

Omkostningerne er via automatiseringer reduce-
ret markant på den store fabrik i Sorocaba, mens
den nye fabrik i Montes Claros er kørt ind med en
effektiv produktion og lave omkostninger.

Produktionen er målt i mængder steget ca. 20% i
forhold til 1997, mens antallet af medarbejdere er
faldet 12% pga. automatiseringer.

Den 4. maj 1998 overtog koncernen støbepapak-
tiviteterne fra Productos Pulpa Moldeada S.A.LC.
(PPM) for 69 mio. kr., hvoraf 28 mio. kr. indgik
som arbejdskapital, som Hartmann overtog. I slut-
ningen af året overtog IFV 15% af aktierne i
Hartmann-PPM Argentina, som så fik samme ejer-
forhold som Hartmann-Mapol, hvor IFVs søster-
fond, IFU, ejer 15%.

Hartmann-PPMs indtjening i 1998 (8 måneder)
var som forventet tilfredsstillende. Hovedindtje-
ningen ligger dog fra januar til april under æble-
høsten og indgår derfor ikke i 1998-regnskaber. Til
gengæld var der en pæn stigning i salget af detail-
bakker til æg. '

Hartmann-PPMs produktion ligger i staten Rio
Negro, centret for argentinske æble- og pæreplanta-
ger. Over halvdelen af virksomhedens produktion
er frugtbakker, resten er ægemballage. Efter overta-
gelsen har Hartmann foretaget en større omstruk-

omkostningerne, og samtidig vil divisionen på

 

turering. Administrationen er flyttet fra Buenos
Aires til fabrikken i Cipolletti, og et salgskontor for
ægemballage er åbnet i Buenos Aires, som er hoved-
markeder for det segment.

.. Markedsforhold

I de seneste 4 år er der kommet 25-30% flere kun-
der i de brasilianske supermarkeder, og antallet af
supermarkeder er steget 8-12% årligt. Tendensen er
en stor fordel for divisionen, hvis produkter især
bruges ved salg af æg i supermarkeder. Potentialet
for æg er stort - forbruget pr. indbygger er 100 stk.
årligt i Brasilien og 145 stk. i Argentina, mens det i
Europa er 200 stk. Og endelig gør supermarkederne
mere ud af at skille sig ud på sortiment og udbud,
og denne differentiering skaber behov for både 6,
10, 12, 15 og 18 stk. bakker, som markedsføres af
Hartmann-Mapol.

Hartmann-Mapol er kontinentets største støbe-
papvirksomhed og absolut markedsleder på 30 sek.
bakker og detailbakker. Markedet er dog stadig
prisfølsomt, og koncernen vil i 1999 introducere en
række velprøvede koncepter for at mindske pris-
følsomheden. I Argentina vil vækst i supermarkeds-
distributionen øge behovet for detailbakker til æg.
Haglbyger i starten af årer har reduceret æblehøsten
og dermed behovet for æblebakker.

Den nye fabrik i Montes :
Claros, Brasilien har en effek- ;
tiv og moderne produktion. :

 

Forventninger til 1999

Priskrigen og devalueringen af den brasilianske real
I januar 1999 gør præcise forudsigelser om resulta-
tet i Hartmann-Mapol vanskelige, men en uændret
situation vil betyde et væsentligt mindre resultat
end i 1998. Priserne forventes dog igen at finde til-
bage til et normalt leje, men det er svært at forudse
hvornår.

Devalueringen af real får kun begrænsede konse-
kvenser for indtjeningen i lokal valuta, da selskabet
primært har udgifter og indtægter i real. Effekren
af devalueringen slår derimod igennem ved omreg-
ningen af nettoresultatet fra real til DKK.

Hartmann-PPM forventer en omsætning på 50-
60 mio. kr. og et pænt resultat. Resultatbidraget
bliver større i 1999, fordi Hartmann-PPMs hoved-
indtjening ligger i januar-april, og i 1998 indgik
virksomheden først i koncernregnskabet fra maj. |
En afsmitning fra nabolandet Brasilien kan dog & af kørigetrien
ændre situationen i Argentina. | '

I begge lande vil der være fokus på at skære i

 

FAKTA

rer'ægiog frugtemballage ”
(Brasilien; Argentina og åndr
Divisionen-Står.;

trods af den midlertidige usikre periode introduce-
re nye moderne emballager, der skal være med til at
styrke positionen på markederne yderligere.

 

FORRETNINGSOMRÅDERNE

 

Industriemballage

 

Udvikling i salg og indtjening kunder inddrager divisionen i deres produktudvik-
ling for at sikre, at nye produkter udformes, så de
I sit fjerde hele driftsår havde divisionen igen meget er nemme at emballere.
tilfredsstillende resultater. Afsætningen steg med Teknologien er også i fokus. Der arbejdes på at
ca. 50%, mens resultatet af primær drift blev for- øge de tekniske muligheder og skabe et bredere
doblet. produktprogram, ligesom divisionen søger at for-
Divisionen har en unik, patenteret produktions- bedre produkternes kvalitet og mindske omkost-
teknologi, som gør det muligt at fremstille emballa- ningerne, Da divisionen kun har været i drift i 5 år,
ger med et gunstigt forhold mellem kvalitet og pris. er der stadig et stort potentiale for forbedringer.

For at sikre stordriftsfordele inden for teknisk
viden og produktion er design og produktion for
Europa samlet i Danmark, mens den tætte kunde-

kontakt sker via 4 salgskontorer i Europa. Lokale : Bosch leverer sine mobiltelefoner
logistikvirksomheder foretager just-in-time leveran- : & Hartmanns nye, ekstra hvide
cer over alt 1 Europa. : emballage.

Salger fra der 50% ejede joint venture JJ-Hart-
mann (M) SDN BHD i Malaysia steg procentvis
meget i forhold til 1997 - bl.a. som resultar af en
styrkelse af salgsorganisationen. Salget er dog fort-
sat for lille, og selskabet fik et underskud som i
1997. JJ-Hartmann udbyder kundespecifikke
løsninger, hvor projektforløbet frem vil'ordre og
produktion er meget langt, og derfor er deren
naturlig forsinkelse, før effekten af salgstiltagene
melder sig. Selskabet - hvor Hartmann står for tek-
nologi og knowhow - har ikke i nævneværdig grad
været påvirket af krisen i Asien.

Markedsforhold

 

Kunderne er især multinationale koncerner, fordi
produktionsprocessen er mest konkurrencedygtig

 

    

ved store volumener. Emballagerne bruges til ind- Forventninger til 1999
pakning af så forskellige produkter som mobiltele-
foner, personsøgere, el-værktøj, husholdningsappa- Divisionen forventer en fortsat god fremgang i
rater, lysstofrør, vandhaner og chokoladeæg. I afsætning og indtjening.
Sydøstasien er kunderne primært producenter af Omsætningen i Europa ventes at stige markant,
id forbrugerelektronik. men ikke lige så kraftigt som i 1998. Kapaciteten vil
DIVISIONS- Cirka 15 virksomheder fremstiller industriembal- blive udvider betydeligt medio 1999. I Sydøstasien
FAKTA lage i støbepap i Europa, men de fleste leverer kun ventes en pæn vækst i salget og et bedre resultat
til et begrænset antal kunder, og kun få udbydere end i 1998, om end der fortsat ventes et mindre
Divisionen udvikler og produce- leverer som Hartmann til mange forskellige indu- underskud.
rer kundespecifik støbepapem- strier, Hartmann er leder i markedet med en skøn- Divisionen undersøger mulighederne for at etab-
ballage, og tilbyder her bl.a. net andel på 50%, og markedet udvikler sig i takt lere produktion på nye oversøiske markeder for at
= design, fremstilling:af modeller, med divisionens omsætning. servicere de multinationale kunder globalt.
srt dtotyper og form rr Støbepap er en af de nyeste af industriens embal-
dukttes Ti lager og vinder frem på bekostning af plast, foldet

pap og EPS (ekspanderet polystyren) - om end
støbepap stadig er den mindst udbredte emballage
og stadig må betegnes som et nicheprodukr. Det
forhold er endnu mere udtalt i Sydøstasien.

Kvalitet og produktion

Divisionen arbejder kontinuerligt med at forbedre
designet af emballager, og adskillige af divisionens
løsninger er blevet patenteret. I 1998 har divisionen
bl.a. udviklet en ny hvid emballage til f.eks. medicin
og mobiltelefoner, og det meget tætte samarbejde
med en række kunder er udbygger. Flere af disse

Salget af kundespecifikke
emballager fra joint-ven-
turet i Malaysia er stadig
for lille.

FORRETNINGSOMRÅDERNE

 

 

Maskiner & Teknologi

Udvikling i salg og indtjening Markedsforhold

Divisionens afsætning og indtjening i 1998 var god
og bedre end i 1997, der i sig selv var bedre end i
normale år.

Divisionen har haft ekstraordinært mange leve-
rancer både til koncernens egne fabrikker og til eks-
terne kunder. Der er installeret ny kapacitet på kon-
cernens fabrikker i Europa og hos licenstagere,
mens de oversøiske markeder især har efterspurgt
opgraderinger og moderniseringer. Krisen i Asien
har øget behovet for effektiviseringer i industrien,

Maskine under konstruktion.

 

mens producenterne i Latinamerika har fortsat
introduktionen af nye emballager, og begge forhold
har styrket divisionens salg.

Selv om divisionen i 1998 havde ca. 34% af sit
salg til eksterne kunder, er divisionen først og frem-
mest et strategisk fundament for koncernens eget
virke. Ved hele tiden at være på forkant med den
teknologiske udvikling kan Hartmann konkurrere
effektivt. Indtjeningen på salg af teknologi til kon-
cernens egne selskaber elimineres i køncernregnska-
bet, hvor der til gengæld er lavere afskrivninger i
afskrivningsperioden.

Der er kun nogle få udbydere af større støbepap-
maskiner (kapacitet over 5 tons i døgnet) i verden,
og Hartmann har en stærk position blandt dem.
Derimod er Hartmann ikke aktiv på markedet for
mindre maskiner.

Den store vækst og variation i divisionens leve-
rancer kræver smidighed i fremstillingen. Et velud-
viklet netværk af underleverandører er vigtigt, og
divisionen etablerer stadig tættere relationer til
leverandører og reknologipartnere for at kunne
profitere af deres viden. Samarbejder udvikles i sti-
gende grad til også at omfatte udvikling, men
udvikling og fremstilling af kerneteknologi fasthol-
des i eget regi.

Produktfornyelse

Introduktionen af en ny generation maskiner på
koncernens fabrik i Ungarn er forløbet over for-
ventning, og der er gjort teknologiske landvindin-
ger med at opgradere eksisterende modeller og øge
deres effektivitet. I den proces har computertekno-
logiens muligheder for overvågning og automatise-
ringer af processer været vigtig, og bemandingen pr.
kapacitetsenhed er reducerer.

For at udbygge den teknologiske platform i er
stadigt mere konkurrencepræget marked bruger
divisionen mange ressourcer på at opsamle, bear-
bejde og udbygge viden. Den indsats skal fastholde
og øge koncernens gunstige teknologiske position.

Divisionen afsætter øgede ressourcer til udvikling
af teknologi og produkter. Kunderne efterspørger
udstyr med større effektivitet og produktivitet, men
også nye produkttyper og design. Kravene til udvik-
ling øges i takt med, ar produkternes levetid bliver
kortere, og samtidig sætter ønsket om miljøvenlig
teknologi nye standarder, hvorfor divisionen har
integreret miljøarbejdet i alle faser af udviklingen.
Der er specielt fokus på at nedbringe energiforbru-
get ved produktionen af emballage.

Forventninger til 1999

Divisionen har en stabil ordremængde og har gode
forventninger til 1999, om end året ikke vil være på
niveau med 1998. Imidlertid er det vanskeligt at
forudsige der enkelte års resultat pga. timingen af
få, større projeker. Efter eliminering af koncerna-
vancer forventes et lavere resultat i 1999 end i 1998.

 

Fremstilling af forme på
maskinfabrikken i Tønder.

 

DIVISIONS-
FAKTA

Divisionen udvikler og fremstiller
teknologi til koncernens egne
fabrikker samt til eksterne kun-
der og licenstagere. Der er i dag
Hartmann-teknologi på 62
fabrikker verden over, hvoraf de
8 er koncernens egne. Divisionen
er dog først og fremmest et vig-
tigt strategisk fundament for
Hartmanns egen virksomhed.

Ansvarlig:
Mogens Berger Christensen

FORRETNINGSOMRÅDERNE

 

 

DIVISIONS-
FAKTA

Hovedparten af Skjern
Papirfabriks produkter er bog-
pap til den grafiske industri og
hylsekarton til videre forarbejd-
ning hos producenter af hus-

holdningspapir og industrihylser.

Alle produkter fremstilles af
returpapir og afsættes til virk-
somheder i Holland, Tyskland,
England og Skandinavien.

Ansvarlig:
Niels Mogensen

  

ad Ka AV des
Hvi fe sy df 4

     

Udvikling i salg og indtjening

Året som helhed blev ikke cilfredsstillende for
Skjern Papirfabrik, Trods en acceptabel ordreind-
gang og produktion i I. halvår 1998 blev årers
resultar væsentligt reducerer i forhold til 1997.

Omsætningen faldt fra 111,2 mio. kr. til 106,4
mio. kr. 1 1998, mens årets resultat før skar blev
11,2 mio. kr. mod 19,3 mio. kr. i 1997. Det er accep-
tabelt i forhold til investeringen, men det lever ikke
op til forventningen cil virksomhedens indtjening.
Resultaterne er præget af storkonflikten, problemer
med ny teknologi og prisudviklingen.

Under storkonflikten mistede Skjern Papirfabrik
produktion, som ikke kunne indhentes.

Disse leveringsvanskeligheder blev i 2. halvår
fulgt af problemer med indkøringen af ny teknolo-
gi, som ifølge en planlagt modernisering blev taget
i brug 1 løber af sommeren 1998, og som primært
sigtede på at forbedre produkternes kvaliter.

Vanskelighederne med act køre den nye teknologi
ind var større end venter, og den realiserede rabre
produkrcionsvolumen oversteg den budgerterede
reduktion af mængder i de første måneder efter
moderniseringen. De tekniske problemer forvenrces
løst i 1. halvår af 1999,

Markedsforhold

Salgspriserne har 1 1998 været stabile til svage fal-
dende grunder den øgede konkurrence, som er en
følge af krisen i Asien, hvorfra producenter nu
søger afsærning på der europæiske marked.
Desuden er konkurrencen fra sydeuropæiske pro-
ducenter forstærker. Priserne på markedet dikteres i
høj grad af papirprisernes udvikling.

Skjern Papirfabrik er en nicheaktør blandt
Europas meget støre producenter af papir og pap.
Virksomhedens fundament er kvaliter og fleksibili-
cert - herunder evnen til hurtigt ac omstille produk-
tionen oil også at omfatte mindre, kundespecifikke
oplag.

Skjern Papirfabrik har også i
1999 fokus på at reducere ener-
giforbrug.

Moderniseringen sikrer

større kvalitet i virksomhe-

dens hylseprodukter.

 

Kvalitet og miljø

Skjern Papirfabrik har også 1 1998 prioriteret miljo.
effektivitet og kvaliter højt. Skjern Papirfadrik har
som planlagt opnåer miljøcertifikaret DS EN
14001 + EMAS (Eco-Management and Audit
Scheme) som den første af koncernens virksomhe-
der og har også installerer et komprimeringsanlæg.
som mindsker vandindholdet i reject-mængderne.
hvilket giver en bedre økonomi for fjernelse af
affald fra produktionen. På koncernens STEP-
model for miljøarbejde er Skjern Papirfabr:k cræt på
at færdiggøre trin 4 og har påbegyndt trin 5.
Virksomheden har med den gennemførte moder-
nisering investeret i at opnå bedre kvalicer : liner-
og hylseprodukter og i at undgå spild og kassario-
ner. Det er nøglefaktorer, når virksomheden skal

opfylde kundernes krav.

Forventninger til 1999

Skjern Papirfabrik vil fortsat styre omkostningerne
stramt og reducere energiforbruget. Endvidere vil
der blive gjort der fornødne for ar sikre, act det
moderniserede produktionsanlæg yder den norme-
rede produktionsmængde i kvalitet og tors, så lon-
somheden forbedres.

Med en uændret konkurrence forvencer Skjern
Papirfabrik et resultat på højde med eller lidt bedre
end 1998.

 

Miljø

Global miljøstandard - STEP

Hartmann arbejder systematisk med miljø i hele
koncernen og anvender miljøledelsessystemer som
EN ISO 14000 og EMAS. Arbejdet er livscyklusba-
seret, hvilket omfatter alle led i kæden - fra råvarer
og leverandører over produktion til transport, brug
og bortskaffelse af emballagen. Hartmann har
systematiseret den globale miljøindsats i 5 faser og
kalder det STEP-modellen - Systematic Tool for
Environmental Progress. Formålet med STEP-pro-
grammet er, at de enkelte produktionssteder med

"tiden skal arbejde sig op på der miljømæssige
niveau, der er måler. I oversigten vises den overord-
nede indsats på de enkelte produktionssteder i
1998.

Global efteruddannelse

Hartmann har i 1998 igangsat globale holdnings-
bearbejdende kurser for alle medarbejdere i koncer-
nen. Måler har været at fremme kendskabet til de
væsentlige globale miljøproblemer samt at gennem-
gå Hartmanns miljøstrategi og mål for miljøarbej-
det. Sidst, men ikke mindst, er medarbejderne ble-
vet bedt om at anvise miljømæssige forbedringsfor-
slag til det sted, de arbejder.

Undervisningen er kommet i stand ved, at kon-
cernen har uddannet 24 trænere 1 miljøforhold og
undervisningsteknik bistået af et eksternt konsu-
lentfirma. Disse trænere har efterfølgende i deres
respektive enheder gennemført undervisningen på
lokalt sprog og under hensyntagen til lokale for-
hold.

 

 

Skemaet giver en oversigt over de enkelte produktionssteders placering i STEP-
programmet ved udgangen af 1998 og de overordnede miljøtiltag i året.

Hovedindsats 1998

 

Produktionssted STEP
Hartmann-PPM 2
Argentina

Hartmann-Mapol 2
Brasilien
Hartmann-Båbolna 2
Ungarn

Hartmann-Schwedt 3
Tyskland

Skjern Papirfabrik 4
Danmark

Brødrene Hartmann, 5
Emballagefabrikken
Danmark

Opbygning af miljøorganisation. Opfølgning på
indledende miljøgennemgang og udarbejdelse af
internt miljøregnskab. Overordnet plan for renere
teknologiindsats. Design og udbud af rensnings-
anlæg. Har uddannet 2 trænere til miljøkurser.

Opbygning af miljøorganisation inkl. arbejdsmiljø.
Opfølgning på indledende miljøgennemgang og
udarbejdelse af internt miljøregnskab. Overordnet
plan for renere teknologiindsats og gennemførelse
af projekter. Har igangsat miljøkurser for alle
ansatte.

Opbygning af miljøorganisation. Opfølgning på
indledende miljøgennemgang og udarbejdelse af
internt miljøregnskab. Overordnet plan for renere
teknologiindsats. Har uddannet 2 trænere til mil-
jøkurser.

Forberedelse til implementering af miljøledelsessy-
stem. Klassificering af hjælpestoffer.
Gennemførelse af renere teknologiprojekter.
Udarbejdelse af ekstern miljøredegørelse. Har gen-
nemført miljøkurser for alle ansatte.

Oprettelse af miljøgruppe samt intern audit grup-
pe. Certificering af miljøledelsessystem i henhold
til DS/EN ISO 14001 samt EMAS miljøredegørel-
se. Gennemførelse af renere teknologiprojekter.
Indsamling af "LCA-data. "LCM indsats over for
leverandører og speditører igangsat. Opsamling
på efteruddannelsesbehov. Har igangsat miljøkur-
ser før alle ansatte.

Yderligere udbygning af miljøorganisation.
Konvertering af miljøledelsessystem fra BS 7750 til
DS/EN ISO 14001. 20 renere teknologiprojekter
igangsat. Udarbejdelse af miljøredegørelse med
henblik på EMAS-registrering. Deltagelse i dannel-
sen af ,,Grønt Netværk Sønderjylland". Har igang-
sat miljøkurser for alle ansatte.

= LCA: Life cycle assessment, en samlet opgørelse
af miljøbelastningerne i hele produktkæden
= LCM: Life cycle management

 

Hartmanns miljøredegørelse

Miljøindsatsen beskrives detaljeret i Hartmanns miljøredegørelse, der kan fås i mil-
Jøafdelingen på hovedkontoret eller bestilles på hjemmesiden www.hartmann.dk.

MILJØ

 

Antal ansatte i koncernen

1800
1600
1400
1200
1000
800

600

400

 

200

94 95 96 97 98

Medarbejdere
fordelt på regioner

 

EDK

i Europa + DK
E Resten af verden

Hartmann uddannede

i efteråret 24 medarbejde-
re fra hele verden, som
skal undervise deres 1.600
kolleger.

ORGANISATION OG IT

Organisation og IT

Organisation

Vækst understreger behovet for at bringe kundska-
ber ud til alle medarbejdere, især til medarbejdere i
nye virksomheder i koncernen. Evnen til optimalt
at udnytte den viden og knowhow, som er i koncer-
nen, er en vigtig forudsærning for Hartmanns glo-
balisering.

Derfor har Hartmann indledte den største samle-
de undervisningsindsats i koncernens historie.
Godt 1.600 ansatte på 3 kontinenter skal modtage
den samme undervisning - men tilpasset lokalt
sprog, kultur og viden.

Første led i programmet var uddannelsen af et
internt trænerkorps med 24 medarbejdere fra alle
lande. Trænerne er blever oplært i undervisnings-
metodik og har fået intensiv undervisning i de
emner, de skal formidle til deres kolleger. Første
tema i 1999 er et miljøkursus, hvor trænerne gen-
nemgår koncernens tiltag og mål, og hvor medar-
bejderne får redskaberne, så de kan foreslå lokale
forbedringer. Senere udstrækkes kurserne til andre
emner, som også peger frem mod koncernens ønske
om at give alle medarbejdere en fælles viden og en
fælles kultur.

Den nye struktur med opdeling i 5 business units
har givet dynamik og har synliggjort mulighederne
for medarbejdere med energi og evne til at tage
ansvar. Hartmann har kunnet tiltrække og udvikle
medarbejdere, der fagligt og menneskeligt er rustet
vil ar rejse ud. Og integrationen af nye virksomhe-
der afhænger netop af;;at medarbejderne rejser. ud i
perioder for at videregive viden om teknologi, salg
og administration. i

I 1998 afsluttedes programmet »Værdibaseret
ledelsesudvikling" for danske mellemledere.
Programmet er bygget op om Hartmanns værdi .
grundlag, som rummer sociale og etiske aspekter
og hviler på begreber som respekt, ansvarlighed og
miljø.

 

Der var gennemsnitligt 1.653 beskæftigede i kon-
cernen i 1998. Stigningen på 267 medarbejdere fra
1997 skyldes især købet af Hartmann-PPM i maj
1998 og Hartmann-Mapol, der kun indgik i regn-
skabet i 9 måneder af 1997, Hertil kommer
nyansættelser ved udvidelsen af produktionen i
Ungarn.

Informationsteknologi

Med udgangspunkt i Hartmanns globalisering er
IT-strategiens fornemste opgave at sikre en effektiv
udveksling af information både internt og med
samarbejdspartnere.

Kommunikation via internettet har sammen med
intern brug af internetteknologi fået voksende
betydning i 1998. E-mail bruges ved kontakt med
kunder, leverandører og rejsende medarbejdere, og
der er etableret løsninger til at informere koncer-
nens medarbejdere effektivt. Hartmanns brug af
internet vil tage til både ved opbygning af nve IT-
løsninger og ved erstatning af eksisterende losnin-
ger, herunder telefoni.

Koncernen har i 1998 skiftet platform fra OS/2
til Windows. Over 80% af de danske administrative
medarbejdere har deltager i et hjemme-pc projekt,
og det har gjort overgangen cil den nye platform
lettere, samtidig med at medarbejdernes IT-niveau
er højnet. Hartmann vil også i 1999 prioritere IT-

. uddannelse af medarbejderne højt.

Standardsystemet Movex skal opgraderes i løber
af det næste år, og i den forbindelse undersøges alle
forretningsgange og procedurer. I 1998 har fokus
været rettet mod at få mest muligt ud af tidligere
investeringer i Movex og andre administrative IT-
systemer.

På fabrikken i Tønder er der gennem flere år
anvendt betydelige ressourcer på de tekniske syste-
mer, der styrer og overvåger produktionen. Stort set
al opsamling af produktionsdata er nu automatise-
ret, og det har givet væsentlige besparelser og mil-
jøforbedringer, Endvidere er der blevet arbejdet
med at automatisere forbindelsen mellem de tekni-
ske og de administrative systemer via et nyt lagerlo-
kationssystem.

Regnskabsberetning

Udvikling i omsætning og resultat

Koncernens nettoomsætning steg med 15% vil
1.065,8 mio. kr. Af stigningen vedrører 8% tilkøb af
nye virksomheder, mens de resterende 7% skyldes
organisk vækst.

Omsætningen fordeler sig med 7% i Danmark,
45% i EUR-lande, 26% i det øvrige Europa og 22% i
verden uden for Europa - primært i USD-relaterede
valutaer.

Koncernens omkostninger til produktion, salg og
distribution samt administration steg før afskriv-

. ninger med 10% til 867,4 mio. kr. De stigende
udgifter afspejler først og fremmest koncernens
øgede aktiviter. Afskrivningerne steg 17% til 100,9
mio. kr.

Resultatet af primær drift steg fra 63,2 mio. kr.
til 101,0 mio. kr., og overskudsgraden blev forbed-
ret fra 6,8% i 1997 til 9,5% i 1998. Afkastet af den
investerede driftskapital (ROCE) nåede op på 13,0%
og ligger dermed over koncernens målsætning om
et afkast på minimum 12% senest i 1999.

Forbedringen i indtjeningen kommer især fra
Europa og skyldes stigende salg, effektiviseringer
og en positiv valucaeffekt. Resultatet i Hartmann-
Mapol er derimod lavere end i 1997, mens indtje-
ningen i Hartmann-PPM, som blev overtaget med
virkning fra 4. maj 1998, er på linie med de forvent-
ninger, som lå til grund for købet.

Den gennemsnitlige medarbejderstyrke blev øget
med 267 til 1.653 (heraf 767 i Danmark). Væksten
skyldes især udvidelserne i Ungarn samt opkøbene i
Argentina og Brasilien. Omsætningen pr. medarbej-
der er falder fra 671 ckr. i 1997 til 645 ctkr., og årsa-
gen er primært lavere automatisering i den nyer-
hvervede argentinske virksomhed Hartmann-PPM.

Resultatet før skat steg 36% til 90,2 mio. kr,
Resultatet efter skat og minoritetsinteresser steg
med 49% til 63,5 mio. kr. svarende til 92 kr. pr.
aktie a 100 kr.

Valutaforhold

På de store europæiske markeder afsættes produk-
terne gennem helejede salgsselskaber.

Produktionsselskaberne fakturerer salgsselska-
berne i disses lokale valutaer, hvorfor valutarisiko-
en ligger i produktionsselskaberne.

Det er selskabets politik at sikre valutaer, der kan
udvise væsentlige udsving, et år frem i tiden. Det
gælder først og fremmest GBP. EUR-valuraer sikres,
når dette skønnes at være til koncernens fordel.

Koncernens salg i GBP er sikret i hele 1999 vil en
gennemsnitskurs på 1.074, salg i DEM er sikret
frem cil september 1999 til en kurs på 383, mens
salg i ITL er sikret frem til juni 1999 til en kurs på
0,383.

 

Afdækningen af betalingsstrømmene i GBP skete
i 1998 cil betydeligt gunstigere kurser end i 1997.
De mere fordelagtige valutakurser og termins-
kontrakter betød samlet en forbedring af bruttore-
sultaret på ca. 18 mio. kr. i forhold cil 1997.

Hartmann følger FSRs Regnskabsvejledning nr. 9
om valutaomregning. I overensstemmelse med vej-
ledningen reguleres valutakursændringer af integre-
rede selskabers egenkapital over resultatopgørelsen,
mens valutakursændringer af ikke-integrerede sel-
skaber reguleres direkte over egenkapitalen.

Valurtakursændringen på de integrerede selska-
bers egenkapital har medført en merudgift under
finansielle poster på 2,4 mio. kr. mod 1,6 mio. kr. i
1997. Udgiften skyldes primært den løbende deva-
luering af den ungarske valuta.

Valutakursændringer i ikke-integrerede selskaber
føres over egenkapitalen, og her har kursfaldet på
valutaerne i Brasilien og Malaysia medført en
reduktion af egenkapitalen med 31,4 mio. kr. mod
en reduktion på 0,3 mio. kr, i 1997.

Hartmann indgår kun valutaforretninger til
afdækning af kommercielle transaktioner.

Finansielle poster og skat

De finansielle poster udviste en nettoudgift på 11,0
mio. kr. mod 0,4 mio. kr. i 1997.

Nettorenceudgifterne inklusive kontancrabatrer
steg fra 1,2 mio. kr. til 14,5 mio. kr. - primært som
en følge af investeringerne i Ungarn, Argentina og
Brasilien samt urealiserede kurstab på USD rvilgode-
havender hos datterselskaber. Endvidere havde kon-
cernen ingen kursgevinster på værdipapirer i 1998,
mens der i 1997 blev realiseret en fortjeneste på 3,3
mio. kr.

Skat af årets ordinære resultat udgjorde 30,5
mio. kr. mod 21,3 mio. kr. årer før, og den effektive
skatteprocent er dermed 33,8% mod 32,1% i 1997.
En positiv regulering af skat vedr. tidligere år mv.
på 5,9 mio. kr. mod 0,2 mio. kr. i 1997 skyldes pri-
mært et fald i den udskudte skat som følge af ned-
sættelsen af den danske selskabsskat fra 34% cil 32%
fra den 1. januar 1999.

REGNSKAB

 

REGNSKAB

Finansiel stilling og styring

Koncernens samlede gæld blev i 1998 reduceret fra
435,5 mio. kr. til 413,9 mio. kr. Den rentebærende
gæld andrager 216,8 mio. kr., hvoraf 176,5 mio. kr.
forfalder inden 5 år. Gælden er fast forrentet, og
82,2 mio. kr. forrentes med 5%, mens 57,4 mio. kr.
forrentes med 8,6%. Den resterende gæld forrentes i
et spænd fra 5,2% til 9,6%.

Der finansielle beredskab beløb sig til 153,7 mio.
kr. ved udgangen af året mod 274,4 mio. kr. i 1997.
Der finansielle beredskab blev styrket i begyndelsen
af 1999 ved optagelse af både kortfristede faciliteter
og langfristede lån og består af likvide beholdnin-
ger og værdipapirer fratrukket kortfristet bank-
gæld. Kreditrisikoen på værdipapirer og likvide
beholdninger er begrænset. De likvide beholdnin-
ger er placeret i pengeinstitutter med høj kreditvær-
dighed, og i lande med en betydelig devalueringsri-
siko som f.eks. i Sydamerika er beholdningerne sik-
ret i USD. Beholdningen af værdipapirer består af
statsobligationer med en løbetid på under 5 år.

Investeringer

Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver beløb
sig til 133,4 mio. kr. mod 109,8 mio. kr. i 1997,
Investeringerne er primært sket i Danmark, Ungarn
og Brasilien.

Nettoinvesteringen i Hartmann-PPM Argentina
S.R.L. beløb sig til 65,5 mio. kr. ekskl. minoriteters
andel. I beløbet indgår omkostninger på 7,4 mio.
kr. i forbindelse med overtagelsen.

Der blev købt 20.000 stk. egne aktier til kurs 924
for i alt 18,5 mio. kr. i oktober 1998.

 

Pengestrømsopgørelsen

Likviditeten fra den ordinære drift blev på 152,4
mio. kr. mod 169,4 mio. kr. i 1997, Den mindre li-
kviditer skal ses i sammenhæng med, at det øgede
aktivitetsniveau medførte en stigning i driftskapita-
len på 41,8 mio, kr.

Der blev betalt i alt 35,0 mio. kr. i selskabsskar
mod 9,3 mio. kr. i 1997. Stigningen skyldes bl.a.
betaling af acontoskat i Danmark. Efter fradrag af
investeringer blev drifts- og investeringsaktiviterens
indvirkning på likviditeten negativ med 96,0 mio.
kr., mens den i 1997 var negativ med 115,9 mio. kr.

Pengestrømmene fra finansielle aktiviteter var
negative med 21,7 mio. kr. på grund af afdrag på
langfristede lån og udbetaling af udbytte. De likvi-
de beholdninger (netto) faldt med 117,7 mio. kr. til
153,7 mio. kr.

Hartmann vil fortsat have en positiv likviditet fra
driften i de kommende år og forventer, av likvidite-
cen fra driften vil kunne dække behovet for norma-
le investeringer i materielle anlægsaktiver.

Balance og udvikling i egenkapital

Egenkapitalen udgjorde ved årets udgang 784,3
mio. kr., og det svarer til en soliditet på 59,4% mod
58,6% i 1997.

Årets resultat forrencer egenkapitalen med 8,2%
mod 5,5% i 1997.

Udviklingen i egenkapitalen sammensætter sig,
som følger:

 

Egenkapital 1. januar 1998 777,2
Koncernens resultat efter minoritetsinteresser 63,5
Valutakursregulering af udenlandske associerede

selskaber samt ikke-integrerede datterselskaber (31,4)

Omkostninger ved overtagelse af virksomhed (7,4)
Egenkapitalbevægelser i associerede selskaber (0,3)
Kursreguleringer af værdipapirer efter skat 1,5
Foreslået udbytre (18,8)
Egenkapital 31. december 1998 784,3

Regnskabspraksis

Generelt

Årsregnskabet for moderselskabet og koncernen er udar-
bejder i overensstemmelse med årsregnskabsloven og de af
Københavns Fondsbørs fastlagte retningslinier for børsno-
terede selskaber og er aflagt efter samme regnskabspraksis
som året før.

I de tilfælde, hvor der sker ændringer i grupperingen af
enkelte regnskabsposter, er sammenligningstallene ændret
i overensstemmelse hermed,

Den anvendte regnskabspraksis er i hovedtræk følgende:

Konsolidering
Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Brødrene
Hartmann A/S samt de selskaber, hvori moderselskabet

"direkte eller indirekte råder over mere end 50% af stem-

merne.

I koncernregnskabet konsolideres moderselskabet og
datterselskaber som et sammendrag af ensartede regn-
skabsposter ifølge de enkelte årsregnskaber aflagt efter
moderselskabets regnskabspraksis.

Der foretages eliminering af intern samhandel, renter,
udbytter, mellemværender og avancer. Aktier i dattersel-
skaber udlignes med'den tilsvarende andel af disses egen-
kapital.

Associerede selskaber, som er selskaber, hvori modersel-

skabets stemmerettigheder udgør mindst 20% og højst
50%, indgår i koncernregnskabet efter equity-metoden,
hvorefter andel i årets resultat medtages i resultatopgørel-
sen, og andel af den regnskabsmæssige indre værdi med-
tages i balancen.

JJ-Hartmann (5) Pte. Ltd., Singapore, hvori Brødrene
Hartmann A/S har en ejerandel på 50%, er medtaget i
køncernregnskabet ved en pro rata konsolidering i hen-
hold til årsregnskabslovens 860.

En eventuel merpris inkl. akkvisitionsomkostninger på
aktier i datterselskaber og associerede selskaber i forhold
til regnskabsmæssig indre værdi på købstidspunktet (kon-
cerngoodwill) nedskrives fuldt ud i anskaffelsesåret over
egenkapitalen.

Nyerhvervede virksomheder medtages i koncernregnska-
bet fra overtagelsestidspunktet. Der foretages ikke korrige-
ring af sammenligningstal.

Arsregnskaber for udenlandske datterselskaber, som er integre-
rede enheder, omregnes til danske kroner således:

Omregning af omsætningsaktiver og kortfristet gæld
foretages til ultimokurser, mens omregning af anlægsakti-
ver og langfristet gæld foretages til historisk kurs. For
salgsselskaber, der kun i begrænset omfang har anlægs-
aktiver mv., foretages omregning af balancen i sin helhed
til ultimokurser. Resultatopgørelsen omregnes til gennem-
snitskurser, der ikke afviger væsentligt fra transaktionsda-
gens kurs. Valutakursdifferencer ved omregningen medta-
ges i resultatopgørelsen.

Årsregnskaber før udenlandske datterselskaber, som er selvstæn-
dige enheder, omregnes til danske kroner således:

Omregning af balancen foretages til ultimokurs.
Resultatopgørelsen omregnes til gennemsnitskurser, der
ikke afviger væsentligt fra transaktionsdagens kurs.
Valutakursdifferencer ved omregningen posteres direkte på
egenkapitalen.

Omregning af udenlandske associerede selskaber foreta-
ges til ultimokurs. Den valutakursdifference, der opstår
ved omregningen af egenkapitalen ved regnskabsårets
begyndelse til valutakursen ved årets udgang, posteres
direkte på egenkapitalen.

Minoritetsinteresser
I koncernresultatopgørelsen og -balancen anføres særskilt
den andel af datterselskabernes resultat og egenkapital,
der kan henføres til minoritetsinteresser.

Ved ændringer i minoritetsinteresser medtages den æn-
drede andel i resultatet fra tidspunktet for ændringen.

Omregning af beløb i fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes til
balancedagens kurs eller i tilfælde af kurssikring til den
kurs, hvortil de er kurssikret.

Såvel urealiserede som realiserede kursgevinster og -tab
på disse poster føres over resultatopgørelsen.

Offentlige tilskud

Modtagne tilskud indtægtsføres i samme periode, som de
modsvarende omkostninger afholdes. Tilskud vedrørende
aktiver fragår enten direkte i aktivets værdi eller optages

som periodeafgrænsningspost, der indtægtsføres over akti-

vets afskrivningsperiode.
Resultatopgørelsen

Resultatopgørelsen opstilles funktionsopdelt i beretnings-
form.

Nettoomsætning
Som indtægtskriterium anvendes faktureret omsætning af
årets afsluttede salg.

Produktionsomkostninger
Produktionsomkostninger indeholder direkte og indirekte

omkostninger, herunder afskrivninger og gager. Under pro-

duktionsomkostninger indgår tillige udviklingsomkostnin-
ger, der udgiftsføres, når de afholdes. I udviklingsomkost-
ninger indgår udelukkende omkostninger afholdt af kon-
cernens centrale udviklingsafdeling.

Salgs- og distributionsomkostninger
Salgs- og distributionsomkostninger indeholder omkost-

ninger til fragt, personale i salgsorganisationerne, reklame-

og udstillingsomkostninger mv., herunder afskrivninger.

Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger indeholder omkostninger til
det administrative personale, ledelsen, kontorlokaler, kon-
toromkostninger mv., herunder afskrivninger,

Resultat i datterselskaber/associerede selskaber

Resultat i datterselskaber/associerede selskaber indeholder

de forholdsmæssige andele af resultaterne før skat efter
regulering for forskydning i intern avance,

Den forholdsmæssige andel af skat i datterselskaber/as-

socierede selskaber medtages i posten skat af årets ordi-
nære resultat.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster indeholder indtægter og udgifter,
som klart adskiller sig fra den ordinære drift, og som der-
for ikke forventes at forekomme ofte eller regelmæssigt.
Skat vedrørende ekstraordinære poster vises i tilknytning
hertil.

 

REGNSKAB

 

REGNSKAB

Skat
I resultatopgørelsen udgør skar af årets resultat skat til
betaling samt ændring i hensættelse til udskudt skat.

Moderselskabet er sambeskatter med alle danske dat-
terselskaber samt enkelte af de udenlandske datterselska-
ber. Fra og med 1998 indgår moderselskabet i aconto-
skatteordningen.

Selskabsskat til betaling fordeles forholdsmæssigt mel-
lem de danske selskaber, der har positiv skattepligtig ind-
komst.

Udskudt skat, der beregnes med 32%, er afsav efter
gældsmetoden på grundlag af de tidsmæssige afvigelser,
der skyldes, at indtægter og udgifter medtages i forskellige
perioder regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Der afsættes ikke eventuel latent skat på aktier i datter-
selskaber og associerede selskaber.

Balancen

Balancen opstilles i kontoform.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver optages til anskaffelsespris hen-

holdsvis kostpris med fradrag af foretagne afskrivninger.
Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over den for-

ventede brugstid efter følgende hovedprincipper:

 

Bygninger samt kraftvarmeværk 25
Tekniske anlæg og maskiner 5-15
Driftsmateriel og inventar 5-10
IT-udstyr inkl. basisprogrammer 3-5

 

Fra og med 1994 afskrives kontorbygning i Lyngby over 50
år til en forventet scrapværdi på 80% af anskaffelsessum-
men for bygninger.
IT-programmer ud over basisprogrammer samt anskaf-
felser under 8.900 kr. udgiftsføres ved anskaffelsen.
Gevinst og tab ved salg (ekskl. ejendomme) medtages
som ordinær post.

Aktier i datterselskaber

Aktier i datterselskaber værdiansættes i moderselskabet
efter equity-metoden, I moderselskabets balance optages
aktierne til datterselskabernes regnskabsmæssige indre
værdi med fradrag for intern avance på aktiver samt mino-
ritetsinteressers andel.

Aktier i associerede selskaber
Aktier i associerede selskaber værdiansættes i moderselska-
ber ligeledes efter equity-metoden.

Aktier i andre selskaber

Aktier i andre selskaber optages i balancen til anskaffelses-
pris med fradrag af eventuelle nedskrivninger, når en varig
værdiforringelse skønnes av foreligge.

Egne aktier

Egne aktier værdiansættes til anskaffelsesværdi, og et cil-
svarende beløb bindes under egenkapitalen på reserve for
egne aktier.

Varebeholdninger
Råvarer værdiansættes til anskaffelsespris.

Varer under fremstilling og fremstillede færdigvarer vær-
diansættes til kostpris bestående af råvarernes og hjælpe-
materialers anskaffelsespris med tillæg af direkte lønucgif-
ter, der kan henføres til de enkelte varer. Der indgår ikke
indirekte produktionsomkostninger i kostprisen.

Før varer, hvor forventet salgspris med fradrag af even-
tuelle færdiggørelsesomkostninger og omkostninger til at
effektuere salget (nettorealisationsværdien) er lavere e=d
anskaffelsesprisen henholdsvis kostprisen, foretages ned-
skrivning til nettorealisationsværdien.

Kostpris henholdsvis anskaffelsespris beregnes på
grundlag af gennemsnitspriser.

Tilgodehavender

Tilgodehavender optages med fradrag af hensættelse til
imødegåelse af tab efter en vurdering af de enkelte tilgode-
havender. Herudover er foretaget en generel hensættelse.

Værdipapirer

Værdipapirer består af børsnoterede obligationer, der
optages til kursværdien ultimo året. Realiserede kursgevin-
ster og -tab samt urealiserede kurstab indgår i resultatop-
gørelsen. Urealiserede kursgevinster overføres til opskriv-
ningshenlæggelser med fradrag for udskudt skat herpå. "

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen opstilles for koncernen efter cen
indirekte metode med udgangspunkt i årets resultat ifclge
resultatopgørelsen.

Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme
for regnskabsåret samt koncernens likvider primo og u ti-
mo,

Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte
og opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontarte
driftsposter, ændring i omsætningsaktiver og kortfriste:
gæld, betalte finansielle og ekstraordinære poster sam:
betalte skatter.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter berzlin-
ger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver, hersn-
der køb af virksomheder. Ved køb af virksomheder mecta-
ges pengestrømme kun for den periode, der ligger efte"
overtagelsestidspunkret.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter be:a-
linger til og fra aktionærer samt optagelse af og afdrag på
langfristet gæld.

Likvide midler omfatter likvide beholdninger, let rea '-
sable værdipapirer med ubetydelig risiko for værdiænd=n-
ger samt kortfristet bankgæld.

 

Resultatopgørelse Beløb i 1.000 kr.

Perioden 1. januar - 31. december 1998

Koncern Moderselskab

 

 

 

 

 

 

 

Nettoomsætning 1.065.820 930.367 573.988 530.301 1
Andre indtægter 3.470 4.106 7.614 4.106
1.069.290 934.473 581.602 534.407
Produktionsomkostninger (708.540) (655.806) (408.816) (427.051) 2
Bruttoresultat 360.750 278.667 172.786 107.356
Salgs- og distributionsomkostninger (186.306) (155.802) (78.731) (71.147)
"-Administrationsomkostninger (73.460) (59,677) (45.923) (40.242)
Resultat før skat i datterselskaber - - 52.807 68.029 3
Resultat af primær drift 100.984 63.188 100.939 63.996
Resultat før skat i associerede selskaber 170 3.676 (4.320) (379)
Resultat før renter mv. 101.154 66.864 96.619 63.617
Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver 3.504 796 1.096 796 4
Renter (netto) (14.483) (1.160) (9.597) (1.142) 5
Resultat af ordinær drift før skat 90.175 66.500 88.118 63.271
Skat af ordinært resultat (30.490) (21.316) (30.215) (20.854) 6
Regulering af skat vedr. tidligere år mv. 5.876 176 5.632 176 6
Resultat før minoritetsinteresser 65.561 45.360 63.535 42.593
Minoritetsinteressers andel af resultat (2.026) (2.767) - -
"Årets resultat 0.000 DT 68830 4 593 00" 63,535 42.593

Overskuddet foreslås anvendt således:

 

Udbytte 18.754
Overført til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 11.704
Henlæggelse til øvrige reserver 33.077

63.535

 

Hartmann indgår
alliancer med supermarke-
der og producenter for at
sikre deres produkter størst
mulig synlighed.

REGNSKAB

 

 

 

REGNSKAB

10
17

12

13

14

15

Balance

31, december 1998

Anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver

Koncern

Beløb i 1.000 kr.

Moderselskab

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grunde og bygninger 241.918 225.343 118.653 120.294
Tekniske anlæg og maskiner 501.386 498.540 273.070 265.357
Driftsmateriel og inventar 58.740 54.145 35.626 34.861
802.044 778.028 427.349 420.512
Forudbetalinger samt anlæg under udførelse 29.517 9.506 18.458 5.528
Materielle anlægsaktiver i alt 831.561 787.534 445.807 426.040
Finansielle anlægsaktiver
Aktier i datterselskaber - - 379.188 322.380
Tilgodehavender hos datterselskaber - - 2.000 -
Aktier i associerede selskaber 30.532 34.255 34.639 43.234
Aktier i andre selskaber 10.802 10.802 10,802 10.802
Egne aktier 18.509 - 18.509 -
Finansielle anlægsaktiver i alt 59.843 45.057 445.138 376.416
Anlægsaktiver i alt 891.404 832.591 890.945 802.456
Omsætningsaktiver
Varebeholdninger 66.462 43.525 29.578 24.387
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg 175.211 148.358 22.771 27,634
Vekseltilgodehavender 8.679 2.953 8.679 2.953
Tilgodehavender hos datterselskaber - - 65.918 50.607
Tilgodehavende udbytter, datterselskaber - - 22.801 27.959
Tilgodehavender hos associerede selskaber 178 1.426 215 2.710
Tilgodehavende udbytter, associerede selskaber 75 75 7S 75
Andre tilgodehavender 22.302 22.009 2.629 3.911
Periodeafgrænsningsposter 2.255 1.750 1.226 323
Tilgodehavender i alt 208.700 176.571 124.314 116.172
Værdipapirer 69.797 67.665 69.797 67.665
Likvide beholdninger 84.358 207.021 32.979 124.499
Omsætningsaktiver i alt 429.317 494.782 256.668 332.723
Aktiver i alt 1.320.721 1,327.373 1.147.613 1.135.179

 

 

Den moderne Eggtec-serie af gros-
sistbakker til forskellige størrelser æg
og transportsystemer er nu næsten

komplet.

 

Balance Beløb i 1.000 kr.

31. december 1998

Koncern Moderseiskab

 

 

 

Egenkapital
Aktiekapital 69.461 69.461 69.461 69.461
Overkurs ved emission 299.973 299.973 299.973 299.973
Opskrivningshenlæggelser 1.502 51 1.502 51
Reserve for nettoopskrivning efter
indre værdis metode - - 20.997 48.393
Reserve for egne aktier 18.509 - 18.509 -
Øvrige reserver 394.877 407.705 373.880 359.312
Egenkapital i alt 784.322 777.190 784.322 777.190 16
Minoritetsinteresser 36.372 33.699 - -

 

Hensættelser
Udskudt skat 72.525 65.934 52.000 44.300 17

 

Langfristet gæld

 

 

 

 

 

 

Prioritetsgæld 41.210 48.004 23.399 29.001

Bankgæld 67,136 75.648 52.156 57.400

Anden langfristet gæld 7.512 79.596 996 78.282
Periodeafgrænsningsposter 13.651 15.097 13.651 15.097 18
Langfristet gæld i alt 129.509 218.345 90.202 179.780 19
Kortfristet gæld

Afdrag på langfristet gæld 100.938 16.296 94.641 11.062
Forudbetalinger fra kunder 4.072 - 4.072 -

Bankgæld 468 336 - -

Leverandører af varer og tjenesteydelser 63.583 67.678 44,971 53.436

Gæld til datterselskaber - - 10.172 ”

Gæld til associerede selskaber 1.564 1.991 852 960

Skyldig selskabsskat 10.054 27.953 - ”

Anden gæld 98.560 105.448 47.627 55.948 20
Udbytte for regnskabsåret 18.754 12.503 18.754 12.503

Kortfristet gæld i alt 297.993 232.205 221.089 133.909

Gæld og hensættelser i alt 500.027 516.484 363.291 357.989

Passiver i alt 1.320.721 1.327.373 1.147.613 1.135.179
Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 21
Medarbejderforhold 22
Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer 23
Koncerngoodwill mv. 24

REGNSKAB

 

Pengestrømsopgørelse Beløb i 1.000 kr.

Perioden 1. januar - 31. december 1998

Koncern

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets resultat 65.561 45.360
25 Reguleringer 135.960 102.129
26 Ændring i driftskapital (41.842) 21.126
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 159.679 168.615
Renteindbetalinger og lignende 18.476 19.635
Renteudbetalinger og lignende (25.778) (18.859)
Pengestrømme fra ordinær drift 152.377 169.391
Betalt selskabsskat (35.048) (9.348)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 117.329 160.043
27 Køb af virksomheder (65.513) (166.453)
Køb af egne aktier (18.509) -
Salg af associeret selskab 3.450 -
Køb af materielle anlægsaktiver (137.178) (114.518)
Salg af materielle anlægsaktiver 3.809 4.670
Offentlige tilskud til anlægsaktiver 502 287
Modtaget udbytte fra associerede selskaber 75 78
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (213.364) (275.939)
Likviditetsændring fra drifts- og investeringsaktivitet (96.035) (115.896)
Afdrag på langfristet gæld (14.794) (10.982)
Optagelse af langfristede lån 5.642 76.754
Betalt udbytte (12.503) (10.419)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (21.655) 55.353
Ændring i likvider (117.690) (60.543)
28 Likvider (netto) 1. januar 271.377 334.893
28 Likvider (netto) 31. december . 153.687 274.350

 

Hartmann har et bredt og dybt
sortiment af detailbakker til æg,
der gør det muligt at tilbyde
konceptsalg med strategisk marke-
ting til supermarkedskæder og
store ægproducenter — detailbakker
er Hartmanns hovedprodukt.

REGNSKAB

 

Noter Beløb i 1.000 kr.

Koncern Moderselskab

>

   

 

Udland 989.602 858.148 506.693 466.297
Indland 76.218 72.219 67.295 64,004
Nettoomsætning i alt 1.065.820 930.367 573.988 530.301

 

 

"Overskud før skat 54.035 68.608

 

 

Underskud før skat (709) 7
53,326 68.608

Ændring i koncerninterne avancer (519) (579)
" Resultat før skat i datterselskaber i alt 52.807 68.029

 

 

Består af udbytte af aktier i andre selskaber samt gevinst ved salg af finansielle anlægsaktiver.

Koncern Moderselskab

 

Renteindtægter

 

 

 

 

Renteindtægter, datterselskaber - - 498 98
Øvrige renteindtægter 17.832 21.538 8.134 13.054
Realiseret kursgevinst samt tilbageførte

nedskrivninger på værdipapirer (netto) - 3.257 - 3.257
Renteindtægter i alt 17,832 24.795 8.632 16.409
Renteudgifter
Renteudgifter, datterselskaber - - - 386
Valutakursregulering ved omregning af datterselskaber 2.433 1.555 2,433 1.555
Renteudgifter, langfristet gæld 13.705 14,914 11.111 11,517
Øvrige renteudgifter 16.177 9.486 4.685 4.093
Renteudgifter i alt 32.315 25.955 18.229 17,551
Renter (netto) (14.483) (1.160) (9.597) (1.142)

 

  

 

NOTER

Noter Beløb i 1.000 kr.

 

Koncern Moderselskab

     

 

 

 

 

 

Selskabsskat 18.597 23.259 7.420 772
Ændring i udskudt skat 11.796 (3.031) 10.151 (1.077)
30.393 20.228 17.571 (305)

Skat i datterselskaber - - 12.547 20.071
Andel i skat, associerede selskaber 63 1.288 63 1.285
Ændring i udskudt skat på koncerninterne avancer 34 (197) 34 (197)
Skat af ordinært resultat i alt 30.490 21.316 30.215 20.854
Ændring i udskudt skat som følge af nedsættelse

af skatteprocenten 3.690 - 3.133
Regulering af skat mv. vedrørende tidligere år i

datterselskaber - - 2.237 100
Regulering af skat mv. vedrørende tidligere år 2.186 176 262 76
Regulering af skat mv. vedrørende tidligere år 5.876 176 5.632 176
Årets skatteudgift 24.614 21.140 24.583 20.678

 

Betalte skatter i 1998 i moderselskabet udgør 11.047 tkr. inklusive betalte udbytteskatter mv. i udlandet
(koncernen: 35.048 tkr.).

 
   
 

KS ES

    

Grunde og Tekniske Drifts- l alt

 

 

 

 

 

 

bygninger anlæg og materiel og
maskiner inventar
Samlet anskaffelsessum 1. januar 1998 343.794 1.013.324 145.709 1.502.827
Tilgang ved køb af virksomhed mv. 17.952 21.846 739 40.537
361.746 1.035,170 146.448 1.543.364
Valutakursregulering (9.110) (41.360) (2.880) (53.350)
Tilgang 14.224 77.143 25.781 117.148
Kurstab vedrørende omprioritering 1.968 - - 1,968
Afgang (32) (14.381) (6.900) (21.313)
Samlet anskaffelsessum 31. december 1998 368.796 1.056.572 162.449 1,587.817
Samlede af- og nedskrivninger -1. januar 1998 118.451 514.784 91.564 724.799
Valutakursregulering (2.123) (19.553) " (1.578) (23.254)
Afskrivning på afhændede aktiver - (12.389) (5.431) (17.820)
Årets afskrivninger 10.360 72.344 19.154 101.858
Afskrivning på kurstab vedrørende omprioritering 190 - - 190
Samlede af- og nedskrivninger 31. december 1998 126.878 S55.186 103.709 785.773
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1998 241.918 501.386 58.740 802.044

 

Kontant ejendomsværdi for danske ejendomme pr. 1. januar 1998 udgør 128.431 tkr.
Bogført værdi vedrørende danske ejendomme andrager 132.850 tkr.
Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr.

NOTER

 

Noter Beløb i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

Grunde og Tekniske Drifts- I alt
bygninger anlæg og materiel og
maskiner inventar
Samlet anskaffelsessum 1. januar 1998 201.001 558.010 94.436 853.447
Tilgang 1.919 47.092 14.045 63.056
Kurstab vedrørende omprioritering 1.765 - - 1.765
Afgang - (1.615) (2.262) (3.877)
Samlet anskaffelsessum 31. december 1998 204.685 603.487 106.219 914.391
Samlede af- og nedskrivninger 1. januar 1998 80.707 292.653 59,575 432.935
, Afskrivning på afhændede aktiver - (1.522) (1.477) (2.999)
Årets afskrivninger 5,174 39.286 12.495 56.955
Afskrivning på kurstab vedrørende omprioritering 151 - - 151
Samlede af- og nedskrivninger 31. december 1998 86.032 330.417 70.593 487.042
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1998 118.653 273.070 35.626 427.349

 

I tekniske anlæg og maskiner indgår aktiver med regnskabsmæssig værdi på 46.349 tkr. leaset til datterselskab.
Kontant ejendomsværdi pr. 1. januar 1998 udgør 115.810 tkr.
Til sikkerhed for garanti på 65,6 mio. kr. afgivet af tredjemand henligger skadesløsbrev i ejendom på nom. 82,0 mio. kr.

 

Afskrivningerne fordeler sig således: Koncern Moderselskab
' ' 1998 1997 1998 1997
Årets afskrivninger, jf. anlægsnote 101.858 86.899 56.955 51.379
Indtægtsført andel af offentlige tilskud (971) (920) (971) (920)
Afskrivninger (netto) i alt 100.887 85,979 55.984 50.459

 

Årets afskrivninger (netto) indgår i resultatopgørelsen
i følgende poster:

 

Produktionsomkostninger 89.715 77.089 51.259 46.634
Salgs- og distributionsomkostninger 3.257 1.691 741 568
Administrationsomkostninger 7.915 7.199 3.984 3.257
Afskrivninger (netto) i alt 100.887 85,979 55.984 50.459

 

  
    

 

 

 

 

Skjern Papirfabrik A/S, Danmark, nom. 2.000.000 DKK 100% 43.140
Hartmann Verpackung Ges.mbH, Østrig, nom. 500.000 ATS 100% 424
Hartmann (U.K,) Led., England, nom. 75.000 GBP 100% 2.674
Hartmann Belgium N.V./S.A., Belgien, nom. 2.500.000 BEF 100% 760
Hartmann France S.a.r.|., Frankrig, nom. 600.000 FRF 100% 918
Hartmann Verpackung AG, Schweiz, nom. 100.000 CHF 100% 1.187
Hartmann Italiana S.r.l., Italien, nom. 20.000.000 ITL 100% 1.029
Hartmann-Schwedt GmbH, Tyskland, nom. 6.000.000 DEM 100% 32.767
(Datterselskab: Hartmann Verpackung GmbH)
Hartmann-Båbolna Packaging Kft., Ungarn, nom. 786.870.000 HUF 100% 57.251
Hartmann Polska Sp. z 0.0., Polen, nom. 50.000 PLN 100% 334
Hartmann CZ s.r.0., Tjekkiet, nom. 1.000.000 CZK 100% 188
Brødrene Hartmann Invest ApS, Danmark, nom. 20.000.000 DKK 100% 70.773
(Datterselskab: Hartmann-PPM Argentina S.R.L.)
Hartmann-Mapol do Brasil Ltda., Brasilien, nom. 19.245.363 BRL 85% 174.896
386.341
Tilbageførte koncerninterne avancer (10.519)
Udskudt skar herpå 3.366 (7.153)
Aktier i datterselskaber 31. december 1998 379.188
Aktier i datterselskaber 1. januar 1998 322.380
Tilgang Hartmann CZ s.r.0., Tjekkiet 209
Kapitalforhøjelser inklusive overkurs 78.797
Regulering til indre værdi (21.645)
Ændring i koncerninterne avancer med fradrag for udskudt skat (553)
Aktier i datterselskaber 31. december 1998 379.188

 

NOTER

Noter Beløb i 1.000 kr.

 

   

 

 

 

MESTRER Me SMAD E ru
Danfiber A/S, Lyngby, nom. 500.000 DKK 50% 5,177
UNISCRAP A/S Genvindingsindustri, København, nom. 8.250.000 DKK 41,25% 17.702
Bilopak d.0.0., Koprivnica, Kroatien, nom. 7.418.638 HRK 49,08% 7.653
Aktier i associerede selskaber 31. december 1998 30.532
Aktier i associerede selskaber 1. januar 1998. 34.255
Salg af aktier i RecoDan Papirsortering A/S, Århus (2.998)
Regulering til indre værdi (725)
Aktier i associerede selskaber 31. december 1998 30.532

 

 

 

 

 

ERE Sj
Danfiber A/S, Lyngby, nom. 500.000 DKK 50% 5.177
UNISCRAP A/S Genvindingsindustri, København, nom. 8.250.000 DKK 41,25% 17.702
Bilopak d.0.0., Koprivnica, Kroatien, nom. 7.418.638 HRK 49,08% 7.653
JJ-Hartmann (S) Pte. Ltd., Singapore, nom. 4.000.000 SGD 50% 4.107
Aktier i associerede selskaber 31. december 1998 34.639
Aktier I associerede selskaber 1. januar 1998. 43.234
Salg af aktier i RecoDan Papirsortering A/S, Århus (2.998)
Regulering til indre værdi (5.597)
Aktier i associerede selskaber 31. december 1998 34.639

 

 

Celuløsas Moldeadas Hartmann S.A.,

 

»CEMOSAF, Spanien, nom. 127.873.000 ESP 18,4% 10.754
Colombiana de Moldeados S.A.,

»COMOLSAF, Colombia, nom. 4.773.843 COP 1,1% -
Aktier i andre selskaber 48
Aktier i andre selskaber 31. december 1998 10.802

 

 

Tilgang 20.000 18.509

 

Beholdning 31. december 1998 20.000 18.509

 

Beholdningen pr. 31. december 1998 svarer til 2,88% af den samlede aktiekapital (A-, AA- og B-aktier) og 3,28% af B-aktie-
kapitalen. Aktierne er erhvervet for at dække forpligtelser i henhold til optionsaftaler indgået med selskabets direktion.

Koncern Moderselskab

   

Råvarer og hjælpematerialer 33.031 24.003 14,866 13.282

 

Varer under fremstilling 3.074 1.832 3.074 1.832
Færdigvarer 30.357 17.690 11.638 9.273
Varebeholdninger 31. december 66.462 43.525 29,578 24.387

 

  

 

Vekselbeholdning 9.290 3.304

 

Forudberegnet rente (611) (351)
Vekseltilgodehavender 31. december 8.679 2.953

 

- Af vekselbeholdningen pr. 31. december 1998 forfalder 1.698 tkr, i perioden 2000-2001.
Der er tegnet eksportkreditgarantier for veksler på 3.582 tkr. Ve

 

Består i det væsentligste af tilgodehavende merværdiafgift i udenlandske datterselskaber.

NOTER

Noter

Beløb i 1.000 kr.

 

 

Aktiekapitalen sammensætter sig således:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A-aktier: 1 sek. a 5.000.000 kr. 5.000 5.000
1 sek. a 1.400.000 kr. 1.400 1.400
6.400 6.400
AA-aktier: 1 stk, a 2.133.000 kr. 2,133 2.133
B-aktier: 609.280 stk. a 100 kr. 60.928 60.928
” Aktiekapital 31. december 69,461 69,461
Overkurs ved emission
Saldo 1. januar 299.973 299.973
Overkurs ved emission 31. december 299.973 299.973
Opskrivningshenlæggelser
Saldo 1. januar 51 291
Overført til resultatopgørelsen - (291)
Kursregulering af værdipapirer 31. december 2.131 78
Udskudt skat herpå (680) (27)
Opskrivningshenlæggelser 31. december 1.502 51
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode
Saldo 1. januar - 4.183
Resultat i associerede selskaber efter skat (4.383) (1.664)
Valutakursregulering vedrørende udenlandske associerede selskaber (378) (3.256)
Udbytte (75) (7S)
Egenkapitalbevægelser i associerede selskaber (382) -
Overført til øvrige reserver 5,218 812
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 31. december - -
Reserve for egne aktier
Overført fra øvrige reserver 18.509 -
Reserve for egne aktier 31. december 18.509 -
Øvrige reserver
Saldo 1. januar 407.705 380.297
Goodwill ved køb af virksomheder inklusive akkvisitionsomkostninger (7.358) (18.389)
Resultat til disposition ifølge overskudsfordeling 63.535 54,440
Heraf resultat i associerede selskaber efter skat og udbytte 4.458 1,739
Valutakursregulering vedrørende ikke-integrerede datterselskaber (30.982) 2.933
Foreslået udbytte (18.754) (12.503)
Overført fra reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode (5.218) (812)
Overført til reserve for egne aktier (18.509) -
Øvrige reserver 31. december 394.877 407.705
Samlet egenkapital 31. december 784.322 777.190
Bevægelser i koncernens egenkapital
Koncernens egenkapital 1. januar 777.190 766.052
Koncernens resultat efter minoritetsinteresser 63,535 42.593
Valutakursregulering vedrørende udenlandske associerede
selskaber samt ikke-integrerede datterselskaber (31.360) (323)
Goodwill ved køb af virksomheder inklusive akkvisitionsomkostninger (7.358) (18.389)
Egenkapitalbevægelser i associerede selskaber (382) -
Kursgevinst på værdipapirer efter skat - (291)
Kursregulering af værdipapirer efter skat 1.451 S1
Foreslået udbytte (18.754) (12.503)
Koncernens egenkapital 31. december 784.322 777.190

 

NOTER

 

NOTER

Noter Beløb i 1.000 kr.

 

Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode

 

Saldo 1. januar 48.393 58.081
Valutakursregulering vedrørende udenlandske associerede

selskaber samt ikke-integrerede datterselskaber (31.360) (323)
Goodwill ved køb af virksomheder inklusive akkvisitionsomkostninger - (18.389)
Egenkapitalbevægelser i datterselskaber og associerede selskaber (7.740) -
Resultat i datterselskaber efter skat 43.016 48.431
Resultat i associerede selskaber efter skat (4.383) (1.664)
Valutakursregulering ved omregning af integrerede datterselskaber (2.433) (1.555)
Ændring i koncernintern avance med fradrag for udskudt skat (553) (385)
Betalte udbytter (1.067) (7.770)
Tilgodehavende udbytter (22.876) 11.704 (28.033)
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 31. december 20.997 48.393

 

Øvrige reserver

 

 

   
 

Saldo 1. januar 359.312 326.399
Overført til reserve for egne aktier (18.509) -
Overført i henhold til overskudsdisponeringen 33.077 32.913
Øvrige reserver 31. december 373.880 359.312
Koncern
æn DT:

    
  

Skattemæssig nedskrivning på varebeholdninger
Skattemæssige merafskrivninger på materielle

 

anlægsaktiver mv. 74.558 66.724 53.768 43.979
Hensat til tab på debitorer (2.740) (1.812) (2.475) (1.020)
Kursregulering af værdipapirer samt valutaterminskontrakter 707 685 707 685
Udskudt skat 31. december 72.525 65.934 52.000 - 44.300

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfaider Forfalder Ll alt

1-5 år efter 5 år
Prioritetsgæld, fast forrentet 5,2 - 9,6% 19.085 22.125 41.210
Bankgæld, fast forrentet 6,8 - 8,6% 49.492 17.644 67.136
Anden langfristet gæld, fast forrenter 7% 7.014 498 7.512
Periodeafgrænsningsposter 3.863 9.788 13.651
Langfristet gæld 31. december 1998 79.454 50.055 129.509

rer

Forfalder Forfalder | alt

1-5 år efter S år
Prioritetsgæld, fast forrentet 5,2% 12.335 11.064 23.399
Bankgæld, fast forrentet 7 - 8,6% 34.512 17.644 52.156
Anden langfristet gæld, fast forrentet 7% 498 498 996
Periodeafgrænsningsposter 3.863 9.788 13.651
Langfristet gæld 31. december 1998 51,208 38.994 90.202

 

 

Består i det væsentligste af skyldige feriepenge, A-skat samt merværdiafgift.

 

Noter Beløb i 1.000 kr.

   

 

  

 

ker ag Else; ie ERE ENS 4 SL
For datterselskabers gæld er der afgiver kautionsforpligtelser på 3.453 t.DEM (13,2 mio. kr,).

Moderselskabet hæfter solidarisk sammen med øvrige sambeskattede danske selskaber for skat
af sambeskatningsindkomsten.

Koncern Modersels
Nr DDT

ka

b

     

     

 

Personaleudgifter fordeler sig således:

 

Lønninger og vederlag 304.526 282.191 199.692 190.596
Pensionsbidrag 21.152 15.922 7.743 6.997
Andre udgifter til social sikring 15.723 14.764 1.938 1.578
” Personaleudgifter i alt 341.401 312.877 209.373 199.171

 

Antal medarbejdere
Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede 1,653 1.386 698 697

 

I lønninger og vederlag samt pensionsbidrag i moderselskabet indgår direktionen med 8.407 tkr. (7.554 tkr. i 1997) og
honorar til bestyrelsen med 1.050 tkr. (585 tkr. i 1997).

I lønninger og vederlag samt pensionsbidrag i koncernen indgår moderselskabets direktion med 8.550 tkr. (7.640 tkr. i

1997) og honorar til bestyrelsen med 1.070 tkr. (605 ckr. i 1997).

Gennemsnitligt antal ansatte i JJ-Hartmann (S) Pte. Led., Singapore (pro rata konsolideret) har i 1998 totalt udgjort 69
(46 i 1997).

     
 

 
 

SENERE

Bu rsErEE

Lovpligtig revision:

 

 

 

 

 

KPMG C. Jespersen 695 665
Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 50 s0
745 715

Andre ydelser:
KPMG C. Jespersen 1.061 1.025
Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab - -
1,061 1.025
Honorar i alt 1.806 1.740

 

 

Koncernen har som regnskabspraksis, at koncerngoodwill mv. ved køb af datterselskaber og associerede selskaber
nedskrives fuldt ud i anskaffelsesåret over egenkapitalen.

I årene 1989-1998 er der nedskrevet koncerngoodwill mv. over egenkapitalen med 47.570 tkr., hvilket fordeler sig
således over årene:

 

År : ” Nedskrevet over egenkapitalen
1989-1990 -
1991 8.194
1992 6.163
1993 3.737
1994 1.318
1995 2.411
1996 -
1997 18.389
1998 7.358
I alt 47.570

 

NOTER

 

NOTER

Noter Beløb i 1.000 kr.

 

 

Afskrivninger 100.887 85.979
Gevinst/tab ved salg af anlægsaktiver (350) (1.678)
Andel i associerede selskabers resultat før skat (170) (3.676)
Øvrige indtægter af finansielle anlægsaktiver (3.504) (796)
Renteindtægter og lignende indtægter (17.832) (22.096)
Renteudgifter og lignende udgifter 32.315 23.256
Skat af ordinært resultat mv. 24,614 21.140
Reguleringer i alt 135.960 102.129

 

   

Er

Ændring i tilgodehavender (15.829)

 

6.519
Ændring i varebeholdninger (15.967) 5.162
Ændring i leverandørgæld mv. (10.046) 9,445
Ændring i driftskapital i alt (41.842) 21.126

 

 

Køb ahvirksomneders

Værdien af overtagne aktiver og passiver udgør i 1998 følgende:

 
 

BENSRaS
SEReE
Sel

 

 

Materielle anlægsaktiver 40.537
Driftskapital 28.635
Nettoaktiver 69.172
Minoriteternes andel samt akkvisitionsomkostninger (3.659)
Anskaffelsessum i alt 65.513

 

 

 

 

 

Likvider (netto) 1. januar 274.350 335.255
Årets urealiserede kursreguleringer (2.973) (362)
Regulerede likvider (netto) 1. januar 271.377 334.893

Likvider (netto) 31. december omfatter:

Værdipapirer 69.797 67.665

Likvide beholdninger 84.358 207.021

Kortfristec bankgæld (468) (336)
Likvider (netto) 31. december 153.687 274.350

 

 

Påtegninger

Lyngby, den 3. marts 1999

Direl en:
F fenter Asger Domino
f
/

     

ofaas Plesner Lau |

hen rner 2

Pøt fare MO | .

Preben Schou Kaj Fauerskov Sørensen

Revisionspåtegning

 

Vi har revideret der af ledelsen aflagte koncernregnskab og årsregnskab for 1998 for Brødrene Hartmann A/S.

Den udførte revision

Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper
med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskaberne er uden væsentlige fejl eller mangler.
Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumen-
tationen for de i regnskaberne anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den
anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabernes informationer
som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens

krav til regnskabsaflæggelsen, og at regnskaberne giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 3. marts 1999

KPMG C Jespersen aard
n "df

W Un 4 RAW

Niels Bjørrt Rasmussen
Statsaut. revisor

    

Statsaut. revisor

 

REGNSKAB

 

Koncernens adresser

Hovedkontor:

Brødrene Hartmann A/S
Klampenborgvej 203
DK-2800 Lyngby, Danmark
Telefon: +45 45 87 50 30
Telefax:
Direktion: +45 45 87 96 33
Administration: +45 45 87 78 58
Emballagesalg: +45 45 87 52 30
Industri-
emballagesalg: +45 45 87 15 03
Maskinsalg: +45 45 87 33 21
E-mail: bhæhartmann.dk
http://www. hartmann.dk

Fabrik under
moderselskabet:

Brødrene Hartmann A/S
Hartmannsvej 2

DK-6270 Tønder, Danmark
Telefon: +45 74 72 31 32
Telefax: +45 74 72 02 34

Datterselskaber i Europa:

Hartmann-Båbolna
Packaging Kft.

H-2941 Åcs Pf.2., Ungarn
Telefon: +36 34 595 100
Telefax: +36 34 595 101

Hartmann Belgium N.V./S.A.
Lievestraat 6

B-9000 Gent, Belgien
Telefon: +32 9 225 69 14
Telefax: +32 9 233 01 63

Hartmann-Bilokalnik
Ambalaza d.0.0o.

Dravska bb

HR-48000 Koprivnica, Kroatien
Telefon: +385 48 647 018
Telefax: +385 48 647 126

Hartmann CZ s.r.o.
Gabinova 867

CZ-152 00 Prag 5, Tjekkiet
Telefon: +420 2 581 30 90
Telefax: +420 2 581 19 49

Hartmann France S.a.rl.
Le Bailliage du Roi

3, rue du Bailliage

F-78000 Versailles, Frankrig
Telefon: +33 1 39 51 21 41
Telefax: +33 1 30 21 50 83

KONCERNENS ADRESSER

Hartmann Italiana Sr.

Via Ronchi, 37

I-35010 Carmignano di Brenta (PD),
Italien

Telefon: +39 049 595 8340

Telefax: +39 049 595 8562

Hartmann Pélska Sp. z 0.0.
ul. Pionieréw 1

PL-66-400 Gorzéw Wlikp.,
Polen

Telefon: +48 957 202 036
Telefax: +48 957 202 036

Hartmann-Schwedt GmbH
Kuhheide 32

D-16303 Schwedt/Oder
Tyskland

Telefon: +49 3332 26550
Telefax: +49 3332 265529

Hartmann (U.K.) Led.
Exchange House

Exchange Square

Beccles

Suffolk, NR34 9HH, England
Telefon: +44 1502 71 71 01
Telefax: +44 1502 71 38 31

Hartmann Verpackung AG
Buggenrain 5

CH-6043 Adligenswil-Luzern,
Schweiz

Telefon: +41 41 370 7038
Telefax: +41 41 370 7028

Hartmann Verpackung Ges.mbH
Passinigasse 2

A-1100 Wien, Østrig

Telefon: +43 1 688 6006

Telefax: +43 1 688 7671

Hartmann Verpackung GmbH
Hauptstrasse 71-79

D-65760 Eschboørn, Tyskland
Telefon: +49 6196 9320
Telefax: +49 6196 932 139
E-mail: hvg-deCt-online.de
http://www. hvg-d.com

Skjern Papirfabrik A/S
Birkvej 14

DK-6900 Skjern, Danmark
Telefon: +45 97 35 11 55
Telefax: +45 97 35 09 09

Datterselskaber og
associerede selskaber i
Sydamerika og Fjernøsten:

Hartmann-Mapol

do Brasil Ltda.

Rua Quintana, 753, 12” andar
Brooklin Novo

Sao Paulo, S.P.

CEP 04569-011, Brasilien

Telefon: +55 11 5505 2755

Telefax: +55 11 5505 2707

E-mail: poØhartmann-mapol.com.br

Hartmann-Mapol

do Brasil Leda.

Estrada das Pitas, 431

Aparecidinha

Sorocaba, S.P.

CEP 18087-190, Brasilien

Telefon: +55 15 238 3200

Telefax: +55 15 228 2733

E-mail: jkréhartmann-mapol.com.br

Hartmann-Mapol
Montes Claros Ltda.

Rua H. Andersen, 311
Bairro Industrial

Montes Claros, M,G

CEP 39404-005, Brasilien
Telefon: +55 38 222 7616
Telefax: +55 38 222 7476
E-mail: ochæhartmann-
mapol.com.br

Hartmann-PPM

Argentina S.R.L.

Ruta 151 - Km. 0,5

8324 Cipolletti

Rio Negro, Argentina

Telefon: +54 29 9478 1567
Telefax: +54 29 9478 2343

E-mail: hsæhartmann-ppm.com.ar

Hartmann-PPM

Argentina S.R.L.

Av. Alicia Moreau de Justo 1750, 1-B
Puerto Madero

CP 1107 Buenos Aires, Argentina
Telefon: +54 11 4314 1032

Telefax: +54 11 4314 1027

E-mail: pwodhartmann-ppm.com.ar

J-Hartmann (M) SDN BHD

PLO 548, Jalan Keluli 11

Kawasan Perindustrian Pasir Gudang
81700 Pasir Gudang

Johor, Malaysia

Telefon: +60 7 253 2200

Telefax: +60 7 252 3300

E-mail: jjharcrmEpo.jaring.my

En pris for den personlige indsats

Så forskellige talenter som Niels Henning Ørsted
Pedersen - verdensberømt dansk jazzmusiker og
bassist - og professor Torben Brostrøm - litteratur-
forsker, forfatter, anmelder og medredaktør af Det
Danske Nationalleksikon - har fået Hartcmann-
Prisen.

Prisen blev indstiftet i 1985 og er på 250.000 kr.
Ifølge fundatsen går prisen hvert år til en person,
der har ydet ,,en betydelig indsats af almindelig
samfundsmæssig værdi inden for sociale, humani-
tære, videnskabelige eller kulturelle områder".

Hartmann-Prisen kan ikke søges, men uddeles af
et udvalg bestående af fire personer, hvoraf de to -
professor, dr.phil. Knud Særmark og korrespon-
dent Eva Horner - er fra Fondens bestyrelse, mens
de to andre kommer udefra og er valgt for deres
særlige kendskab til sociale, humanitære, videnska-
belige eller kulturelle områder i det danske sam-
fund. De co eksterne medlemmer er professor,
dr.med. Povl Riis og professor, dr.phil. Flemming
Woldbye.

I 1998 gik prisen til filminstruktøren Nils
Malmros som en kontant påskønnelse af hans ori-
ginale indsats for dansk film, senest med filmen
»Barbaraf. Modtageren af dette års pris afsløres i
slutningen af april måned 1999.

Mens Hartmann-Prisen decideret er en påskøn-
nelse af personlige indsatser, så støtter Brødrene
Hartmanns Fond med sine andre udlodninger pri-
mært projekter, Fonden uddeler hvert år et million-
beløb til almennyttige formål - især sociale, huma-
nitære, kulturelle, uddannelsesmæssige eller viden-
skabelige formål.

Brødrene Hartmanns Fond skal ifølge sin fun-
dats opretholde den stemmemæssige majoritet i
Brødrene Hartmann A/S og i øvrigt sikre, at driften
af koncernen forløber på den for medarbejderne og
aktionærerne bedste måde.

 

 

Læge Nils Malmros får over-
rakt Hartmann-Prisen af
hrs. Mogens Plesner, som er
bestyrelsesformand i
Brødrene Hartmanns Fond.

Modtagere af Hartmann-Prisen

1986

1987
1988

1989

1990

1991

1992
1993

1994
1995
1996
1997

1998

Design og produktion:
Designgrafik A/S

Tekst

Communiqué as

Fotos:

Denni
m.fl.

: Professor i styreteknik ved Danmarks
Tekniske Højskole, Erik Trostmann

: Bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen

: Professor i dansk litteratur ved Danmarks
Lærerhøjskole, dr.hc. Torben Brostrøm

: Professor i mikrobølgeteknik ved Danmarks
Tekniske Højskole, Preben Gudmandsen

: Sygeplejerske Ellen-Margrerhe Skou, Den
Centrale Videnskabsetiske Komité

: Overlæge, dr.med. H. O. Bang og overlæge,
dr.med. J. Dyerberg

: Direktør Knud W. Jensen, Louisiana

: Operachef ved Den jyske Opera, Francesco
Cristofoli

: Overlæge ved John F. Kennedy Instituttet,
professor, dr.med. Margarera Mikkelsen

: Rigsantikvar, professor, dr.phil. Olaf Olsen

: Forfatteren Benny Andersen

: Professor, direktør ved Center for
Sprogteknologi, Bente Maegaard

: Filminstruktør, læge Nils Malmros

Prepress:
Dansk Kliché A/S
og redaktion: Tryk:
Saloprint a.s.

Papir:
Zanders Mega, klorfrit med
50% genbrugsfibre

s Rosenfeldt

DØ Trykt på et miljøcertificeret
G) og EMAS-registreret trykkeri
YUM! med vegetabilske trykfarver

 

Brødrene Hartmann A/S
Klampenborgvej 203
2800 Lyngby

Telefon: 45 87 50 30

Telefax: 45 87 78 58
E-mail: bhæ&hartmann.dk
http://www. hartmann.dk

”n
U.S HARTMANN