Assets

Type	Time	Amount	Unit
ifrs-full:Assets	2024-12-31	4681600000	dkk
ifrs-full:Assets	2023-12-31	5317700000	dkk

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit
ifrs-full:Revenue	2024-01-01	2024-12-31	10682100000	dkk
ifrs-full:Revenue	2023-01-01	2023-12-31	9788200000	dkk

XML

See the xml submitted here:

XML: INVALID

Separator

The full data:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?>
<xbrli:xbrl xmlns:xbrli="http://www.xbrl.org/2003/instance"
            xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml"
            xmlns:MTH="http://xbrl.mthh.dk/2024-12-31"
            xmlns:arr="http://xbrl.dcca.dk/arr"
            xmlns:ixt="http://www.xbrl.org/inlineXBRL/transformation/2020-02-12"
            xmlns:cmn="http://xbrl.dcca.dk/cmn"
            xmlns:sob="http://xbrl.dcca.dk/sob"
            xmlns:link="http://www.xbrl.org/2003/linkbase"
            xmlns:ifrs-full="https://xbrl.ifrs.org/taxonomy/2022-03-24/ifrs-full"
            xmlns:iso4217="http://www.xbrl.org/2003/iso4217"
            xmlns:ix="http://www.xbrl.org/2013/inlineXBRL"
            xmlns:mrv="http://xbrl.dcca.dk/mrv"
            xmlns:fsa="http://xbrl.dcca.dk/fsa"
            xmlns:xbrldi="http://xbrl.org/2006/xbrldi"
            xmlns:gsd="http://xbrl.dcca.dk/gsd"
            xmlns:xlink="http://www.w3.org/1999/xlink"
            id="DKGAAP"
            xml:lang="da">
   <link:schemaRef xlink:href="http://archprod.service.eogs.dk/taxonomy/20241001/entryDanishGAAPExcludingBalanceSheetIncomeStatementIncludingManagementsReview20241001.xsd"
                   xlink:type="simple"/>
   <xbrli:context id="ctx-1">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-45">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2023-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2023-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-32">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfExecutiveBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>1</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-33">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>1</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-34">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>2</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-35">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>3</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-40">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>8</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-36">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>4</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-37">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>5</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-38">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>6</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-39">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
            <cmn:memberOfBoardIdentifier>7</cmn:memberOfBoardIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-41">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfAuditorDimension">
            <cmn:auditorIdentifier>1</cmn:auditorIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-42">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfAuditorDimension">
            <cmn:auditorIdentifier>2</cmn:auditorIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-43">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfSubstainabilityAuditorDimension">
            <cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>1</cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:context id="ctx-44">
      <xbrli:entity>
         <xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
      </xbrli:entity>
      <xbrli:period>
         <xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
         <xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
      </xbrli:period>
      <xbrli:scenario>
         <xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
         <xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfSubstainabilityAuditorDimension">
            <cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>2</cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>
         </xbrldi:typedMember>
      </xbrli:scenario>
   </xbrli:context>
   <xbrli:unit id="pure">
      <xbrli:measure>xbrli:pure</xbrli:measure>
   </xbrli:unit>
   <gsd:NameOfReportingEntity contextRef="ctx-1" id="s9__7__5" xml:lang="da">MT Højgaard Holding A/S </gsd:NameOfReportingEntity>
   <gsd:IdentificationNumberCvrOfReportingEntity contextRef="ctx-1" id="s9__7__6">16888419</gsd:IdentificationNumberCvrOfReportingEntity>
   <gsd:IdentificationNumberCvrOfSubmittingEnterprise contextRef="ctx-1" id="s9__7__7">16888419</gsd:IdentificationNumberCvrOfSubmittingEnterprise>
   <mrv:SustainabilityReport contextRef="ctx-1" id="s9__7__27" xml:lang="da">GenerelleESG-oplysningerIndhold36	Generel redegørelse37	Strategiske prioriteter inden for ESG39	Påvirkninger og risici i værdikæden40	Dobbelt væsentlighedsanalyse47	PolitikkerSolbjergskolen, AarhusRaunstrup har afleveret etape 2 af Solbjergskolen ved Aarhus, et projekt bestående af to nye tilbygninger, ombygning og renovering af den eksisterende skole samt nye udearealer. Generel redegørelseESG-redegørelsen er udarbejdet for at synliggøre koncernens strategi, målsætninger, indsatser, resultater, muligheder og udfordringer på tværs af sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige områder. Det tilstræbes at levere nøjagtige og relevante oplysninger, der afspejler indvirkningen af koncernens aktiviteter. ESG-redegørelsen offentliggøres i år som en del af le-delsesberetningen i koncernens samlede årsrapport i overensstemmelse med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og dækker derfor samme periode som det finansielle regnskab, 1. januar til 31. december 2024. ESG-redegørelsen udgør desuden MT Højgaard Holdings lovpligtige redegørelse for samfundsansvar jf. årsregnskabslovens §99 a, redegø-relse for mangfoldighed i ledelsesorganer jf. årsregn-skabslovens § 107 d samt afrapportering på selskabs-lovens § 139 c.ESG-redegørelsen er udarbejdet med henvisning til European Sustainability Reporting Standards (ESRS)udstedt af European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG). Alle de datapunkter, der indgår i ESG-redegørelsen, er blevet vurderet som væsentlige i hen-hold til koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse. Læs mere på side 40-46.I ESG-redegørelsen anvendes de tidshorisonter, der er defineret i ESRS 1, afsnit 6.4, hvor kort sigt defineres som inden for 12 måneder, mellemlangt sigt defineres som perioden fra slutningen af den kortsigtede rap-porteringsperiode op til fem år og lang sigt defineres som over fem år.Processerne for ESG-rapportering er beskrevet for de enkelte forretningsenheder, og al ESG-data defineres i koncernens ESG-datamanual. Den rapporterede ESG-data gennemgår kontrol efter ”fire øjne princippet”. Koncernen overvåger og optimerer løbende sine pro-cesser og kontroller for ESG-rapportering for at sikre, at de fungerer effektivt. Risici ved ESG-rapporteringen vurderes og prioriteres med fokus på væsentlige afvigelser og erfaringer med datakvalitet. Typiske risici omfatter manuelle indtast-ninger samt lokalt afvigende datadefinitioner i forhold til koncernen. For at imødegå disse risici er der ud-peget dedikerede medarbejdere, som regelmæssigt udfører kontrolopgaver. De analyserer udviklingen og gennemfører stikprøver af dokumentation. Resultaterne af risikovurderinger og de interne kontrol-ler rapporteres årligt til Revisionskomitéen. I 2024 er området blevet styrket yderligere med ansættelser in-den for ESG-controlling. Bestyrelsen har, ligesom for den finansielle rapportering, det overordnede ansvar for risikostyring og -håndtering. Koncernens eksterne revision, EY, har givet revisorerklæring med begrænset grad af sikkerhed på den samlede ESG-redegørelse.Sammenlignelige oplysninger for følgende datapunk-ter har ikke tidligere været omfattet af den uafhæn-gige revisors erklæring med begrænset grad af sikker-hed: EU-taksonomi, biogene emissioner, energi- og brændselsforbrug, alderssammensætning, lønforskel og leverandørkontroller.Rapporteringens omfangData i ESG-redegørelsen omfatter moderselskabet MT Højgaard Holding A/S og datterselskaber kontrolleret af MT Højgaard Holding A/S. Koncernens datterselska-ber MT Højgaard Danmark A/S og Enemærke &amp; Petersen A/S har benyttet undtagelsesmuligheden for at udarbejde egen bæredygtighedsrapportering, da de er omfattet af MT Højgaard Holdings rapportering. Da ESG-rapporten aflægges med anvendelse af GHG-protokollens regnskabsprincipper er ophørende aktivi-teter inkluderet i de konsoliderede ESG-nøgletal.Joint ventures, joint operations og associerede selska-ber inkluderes i koncernens klimaregnskab. For detal-jeret information om regnskabsprincipper for deres inddragelse henvises til regnskabspraksis for klimaforandringer. ESG-data er opgjort i overensstemmelse med den regnskabspraksis, der er beskrevet under de enkelte afsnit. Regnskabspraksis indeholder beskrivelser af de anvendte definitioner og metoder, som danner grund-laget for ESG-redegørelsen.Koncernens opstrøms- og nedstrømsværdikæde er af-dækket i koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse og indgår i klimaregnskabets scope 3 opgørelse, hvor bl.a. udledning fra leverandører opgøres. Beregning af scope 3 udledningen er baseret på en kombination af mængde- og spend-baseret data. Der refereres til regnskabspraksis for klimaforandringer på side 63-64 for mere information vedrørende dette. Der arbejdes løbende på at øge andelen af mængdebaseret data.Koncernen har ikke benyttet sig af muligheden for at udelade en bestemt oplysning, der svarer til intellek-tuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater.Koncernen har ikke omsætning fra hverken kul, olie, gas, kemisk produktion, kontroversielle våben eller dyrkning og produktion af tobak. Kilder til usikkerhedVed udarbejdelsen af ESG-redegørelsen kan der være kilder til usikkerhed. For de datapunkter, der er forbun-det med måleusikkerhed, vil usikkerhedsfaktorer være beskrevet under regnskabspraksis til det pågældende datapunkt. Dette gælder EU-taksonomi på side 54, drivhusgasudledning på side 63-64, forurening på side 67, biodiversitet på side 70, affald på side 73 samt leve-randørkontroller på side 85. Her vil det også være beskrevet, hvis der er anvendt estimater, antagelser eller skøn. Ændringer i rapportenStore dele af ESG-redegørelsens struktur er ændret, så den følger kravene i CSRD. Derudover er der sket tilpas-ninger i ESG-data som følge af strukturelle ændringer i koncernen, forbedring af metodiske regnskabsprincip-per, tilgængelighed og styrkelse af datagrundlag samt identificering af fejl. Der findes et uddybende afsnit om dette i 'Tilpasninger i ESG-data' på side 164-165.Referencer til andre dele af ledelsesberetningEn række krav under ESRS 2 besvares i andre dele af ledelsesberetningen, jf. nedenstående tabel.Følgende oplysninger er indarbejdet ved henvisning til andre dele af ledelsesberetningen:Forretningsmodel (ESRS 2 SBM-1):side 7 under Overblik Antal ansatte efter geografisk område (ESRS 2 SBM-1 punkt 40, litra a, iii):side 75 under Sociale Oplysninger Selskabsledelse (GOV-1 pkt. 21):side 94-95 under LedelsesoplysningerESG-aflønning (GOV-3 pkt. 29 d):side 96 under Ledelsesoplysninger Due diligence (GOV-4 pkt. 32):side 92-93 under Ledelsesoplysninger Tilpasninger i ESG-data (BP-2 pkt. 13 og 14): side 164-165 under Andre ESG-oplysningerListe over ESRS oplysningskrav (BP-2, pkt. 15): side 166-167 under Andre ESG-oplysningerStrategiske prioriteter inden for ESGDe strategiske prioriteter guider koncernens indsats for at balancere hensynet til miljø, klima og mennesker med målet om at drive en succesfuld og modstandsdygtig virksomhed. Hver prioritet er understøttet af konkrete mål og indsatser.MiljøhensynKlimaforandringerReduceret klimaaftryk i egen drift og værdikæde i overens-stemmelse med Parisaftalens mål om 1,5 °CPrioritere projekter der bidrager til den grønne omstillingForurening og biodiversitetUdfase materialer med uønsket kemiNedsætte aftrykket på biodiversitetCirkulær økonomiØget genbrug og genanvendelse af affaldAnsvarligt materialeindkøb med lavere råstofforbrugUdnytte ressourcer mere effektivtSocial ansvarlighed Sundhed og sikkerhedEt sikkert arbejdsmiljø med langt færre ulykker Understøtte medarbejdertrivsel og sundhed Diversitet og vilkårUnderstøtte diversitet og inklusionSikre konkurrencedygtige arbejdsvilkårUddannelse og udviklingBidrage til at uddanne de kommende generationerØget kompetence- og talentudvikling af medarbejdere Lokalt ansvarTage hensyn til berørte samfund i byggeprocessenStøtte lokalsamfund og sociale indsatserGovernanceForretningsadfærdStærkt ledelsessystem med understøttende politikker og processerStyrket due diligence i værdikæden og ansvarlige praksisser hos le-verandører og underentreprenører Samarbejde og dokumenteret bæredygtighedPrioritere samarbejde og støtte brancheløsningerArbejde for dokumenteret bæredygtighed på projektniveau49	EU-taksonomi55	ESRS E1	Klimaforandringer66	ESRS E2	Forurening68	ESRS E4	Biodiversitet og økosystemer71	ESRS E5	Cirkulær økonomi75	ESRS S1	Egen arbejdsstyrke84	ESRS S2	Arbejdstagere i værdikæden86	ESRS S3	Berørte samfund89	ESRS G1	Virksomhedens adfærdFremskridt mod opnåelse af 2025 målTil højre præsenteres et udvalg af MT Højgaard Holdings kvantitative mål for 2025. Disse målsætnin-ger er fastlagt for at evaluere koncernens resultater og effektivitet i håndteringen af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. En komplet oversigt over 2025-målene, inkl. de kvalitative mål, findes i de re-spektive ESRS-afsnit.Koncernens strategi og mål er tæt forbundet, idet de valgte indikatorer og mål understøtter strategiens overordnede retning og ambitioner. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny koncernstrategi for 2026-2028 vil målene blive revideret for at sikre fortsat relevans og tilpasning til strategien. Bestyrelsen og direktionen har en central rolle i fastsættelsen og overvågningen af ESG-mål, og de præsenteres løbende for rapporte-ring om status og udfordringer. Bestyrelsen har god-kendt alle mål. Interessenter har ikke været direkte in-volveret i fastlæggelsen af koncernens ESG-mål, men deres perspektiver er indirekte indarbejdet gennem dobbelt væsentlighedsanalysen. Fremskridt i forhold til målene overvåges systematisk gennem interne rapporteringsprocesser og regel-mæssig opfølgning. Data indsamles og analyseres for at vurdere udviklingen. I 2024 blev koncernens mål for klimaforandringer revideret for at afspejle betydelige ændringer i opgørelsesmetode for scope 3, hvilket be-skrives yderligere på side 58. Der er ikke ændret i an-dre eksisterende mål, men der er vedtaget nye kvalita-tive mål på en række områder. For at sikre en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed er koncer-nens mål overordnede og dækker hele koncernen frem for specifikke produkter, kunder eller geografiske områder. Forretningsmæssigt er der dog en ambition om at styrke koncernens position inden for forret-ningsområder relateret til klimaforandringer, herunder klimasikring, energiomstilling, lavemissionsbyggeri, energirenovering samt bygningstransformation. Markederne for disse projekttyper vurderes at være i vækst på grund af stigende kundekrav og regulatori-ske krav.KlimaforandringerCirkulær økonomiEgen arbejdsstyrkeSundhed og sikkerhedUddannelse og udviklingDiversitet og vilkårMålMålMålPåvirkninger og risici i værdikædenSom en del af dobbelt væsentlighedsanalysen har koncernen vurderet de væsentligste ESG-påvirkninger og -risici i egne aktiviteter og i værdikæden. På denne side vises et uddrag af påvirkninger og risici for at give et indblik i koncernens position i værdikæden og ESG-forhold med særlig betydning.MiljøhensynSocial ansvarlighedGovernanceNegativ påvirkning af biodiversitet fra inddragelse af natur eller forurening fra udvinding Overudnyttelse af naturressourcer og udtømning af ikke-fornybare ressourcerLange arbejdstider og potentiel ud-sættelse for farlige arbejdsforhold Udledning af skadelige stoffer til vand og luft, som kan skabe sundhedsrisici for lokalbefolkningManglende transparens og sporbarhed ift. materialers udvindings- og produktionsforholdKorruption eller markedsforvriden-de aktiviteter ved udvinding, f.eks. i skovbrugUdledning og luftforure-ning ved forarbejdning af materialerAnvendelse af problemati-ske og særligt problemati-ske stoffer og mangelfuld kemidokumentationPotentiel forekomst af tvangs- og børnearbejde i produktionen af materialer, særligt uden for Europa Lange arbejdstider og udsættelse for farlige arbejdsforhold Lange trans-portdistancer for produkter og materialer med udledning og forurening som konsekvensLav betalingsvillighed for lavemissionsbyggeri og -anlæg, herunder blokeringer for anven-delse af genbrugte og genanvendte materialerManglende integration af cirkulære designprincipperOverdimensionering af særlig beton og stål i design med højere udledning som konsekvensUtilstrækkelig inkludering af og information til lokalsamfund om projekter herunder klagemekanismer Produktion af store mængder affald, utilstrækkelig sortering og manglende alternative aftagere Højt ressourceforbrug inkl. spild og manglende fokus på mere klima- og miljøvenlige alternativer Eksponering af medarbejdere og underentrepre-nører for skadelig kemi, særligt ved renovering Arbejdsulykker med potentielt fatale konsekvenser Overtrædelse af løn- og arbejdsvilkår blandt underentreprenører Bias og skæv kønsbalance i branchen Gener for lokalområdet fra projekter, særligt støv, støj og blokering af adgangsveje Risiko for korruption, såsom misbrug af betroet magt eller sammenblanding af privat- og virksomhedsøkonomiManglende kendskab til og benyttelse af klage- og indberetningsmekanismerKortere levetid og øget vedligehold grundet beslutninger i design- og projekteringsfaser Højt energiforbrug i færdigt byggeri Utilstrækkelig indsats for genanvendelse af materialer ved renovering eller nedrivning Eksponering for potentielt skadelig kemi ved nedrivning og renovering Mangelfuld eller svigagtig håndtering af nedrivningsmaterialer og jord Dobbelt væsentlighedsanalyseDobbelt væsentlighedsanalysen udgør MT Højgaard Holdings strategiske tilgang til at evaluere bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder. Dobbelt væsentlighedsanalysen er udarbejdet af MT Højgaard Holding i tæt samarbejde med koncernens forretningsenheder og med input fra eksterne interes-senter. Analysen omfatter egne aktiviteter for modersel-skabet MT Højgaard Holding samt de datterselskaber, hvor moderselskabet har aktiemajoritet og bestem-mende indflydelse. Ydermere inkluderes de indvirknin-ger, risici og muligheder, som koncernen er involveret i eller er relateret til som følge af forretningsforbindelser. Analysen er baseret på vejledning fra EFRAG og bygger på en struktureret proces med scoringsmatricer og en trinvis metode for at sikre valide og pålidelige resultater.Analysens formål er at identificere de ESG-emner, der har størst betydning for koncernen både finansielt og i forhold til indvirkninger på mennesker og miljø. Kortlægningen gør det muligt at målrette ESG-indsatser og maksimere værdiskabelsen for både koncernen og dens interessenter. Analysen skaber et fundament for strategiske beslutninger og understøtter en fremtidssik-ret forretningspraksis, der lever op til krav og forventnin-ger fra investorer, myndigheder og andre interessenter. Dobbelt væsentlighedsprincippetDobbelt væsentlighed er en vurdering af forholdet mel-lem virksomheden og dens omgivelser. Den identificerer kritiske faktorer for koncernens langsigtede værdiska-belse og giver en helhedsorienteret forståelse af, hvor-dan koncernen både påvirker og påvirkes af interne og eksterne faktorer. Det dobbelte perspektiv består af:Finansiel væsentlighed, hvor der vurderes de finan-sielle risici og muligheder, der opstår i virksomhedens samspil med miljø og samfund, såsom klimaforandringer, lovgivning og sociale forhold, som kan påvirke økonomiske resultater og vækst. Både risici og muligheder vurderes ud fra sandsynlighed og om-fang/størrelse, hvor omfang/størrelse i videst muligt grad er kvantificeret. Indvirkningsvæsentlighed foku-serer på koncernens positive og negative indvirkninger på samfund og miljø, herunder CO2-udledning, ressour-ceforbrug, arbejdsforhold og sociale forhold i værdikæ-den. Positive indvirkninger og potentielle negative ind-virkninger vurderes ud fra alvorlighed og sandsynlighed. For aktuelle negative indvirkninger vurderes uoprettelig-hed i stedet for sandsynlighed. Et emne anses for væ-rende væsentligt for koncernen, hvis emnet scorer 4 el-ler derover på en skala fra 1-5 i enten finansiel væsentlighed, indvirkningsvæsentlighed – eller begge. I identificering og vurdering af indvirkninger, risici og muligheder er der taget højde for særlige forhold i kon-cernens forskellige forretningsområder og geografier. Derudover er forskellige typer af forretningsforbindelser og deres forhold til koncernens indvirkninger analyseret, hvor de identificerede indvirkninger enten kan tilskrives koncernens egne aktiviteter eller forretningsforbindelser.De direkte indvirkninger stammer fra koncernens aktivi-teter, som f.eks. energiforbrug, materialevalg og affalds-håndtering, mens de indirekte indvirkninger opstår gen-nem værdikæden, f.eks. produktion og transport af byggematerialer. Analysen sikrer således, at koncernen adresserer både egne og værdikædens bidrag til miljø- og samfundspåvirkninger. For indvirkninger, risici og muligheder er tidshorisonterne for forventede effekt specificeret. Indvirkninger, der forventes at manifestere sig på kort sigt, vurderes at have en effekt inden for ca. 1 år. Mellemlangt sigt omfatter indvirkninger, der forventes at have en effekt inden for 2-5 år, mens langsigtede ind-virkninger vurderes at materialisere sig over en periode på 5 år eller mere. Disse tidshorisonter giver et klart bil-lede af, hvornår de forskellige faktorer forventes at have en indvirkning på koncernen, og hjælper dermed med at informere og justere strategi og forretningsmodel i forhold til de kommende udfordringer og muligheder.Styrket proces i 2024I 2024 er processen for analysen styrket gennem for-bedret governance, udvidet ekspertviden og en mere omfattende inddragelse af både interne og eksterne in-teressenter. Der er gennemført interviews med flere in-teressenter og nye interessentgrupper, hvilket har givet en dybere indsigt i, hvordan interessenter kan blive på-virket af koncernens ageren.Risikostyring og procedurerDer arbejdes fortsat målrettet på at integrere dobbelt væsentlighedsanalysens indsigter i eksisterende risiko-styringsprocesser. På nuværende tidspunkt anvendes forskellige risikovurderingsværktøjer for de generelle virksomhedsrisici (se side 14-16) og ESG-relaterede risici. Resultaterne af begge metoder indgår dog i koncernens overordnede vurdering af risikoprofil. Der er i 2024 etab-leret generelle processer til at håndtere indvirkninger, ri-sici og muligheder, men der er endnu ikke deciderede kontrolmekanismer. Det er en prioritet at strømline kon-cernens procedurer for risici og kontroller i 2025 for at fremme en mere helhedsorienteret og fremtidssikret tilgang til risikohåndtering. Ydermere er et fokusområde at integrere håndtering af indvirkninger og muligheder i allerede etablerede procedurer og funktioner for at styrke forretningsudvikling og compliance inden for ESG. Direktionen modtager regelmæssig information om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder fra bæredygtighedsteamet og CSRD-styregruppen. Bestyrelsen modtager som minimum årligt rapportering om implementering af processer. To gange årligt infor-meres bestyrelsen om resultaterne af tiltag og mål. Fra analyse til indsatser MT Højgaard Holding ser ikke kun ESRS-standarderne og kravet om dobbelt væsentlighedsanalyse som et rap-porteringskrav, men i høj grad som et strategisk ramme-værktøj for arbejdet med ESG. Med udgangspunkt i ana-lysens resultater er koncernens strategiske prioriteter og målsætninger i 2024 blevet tilpasset, som vist på side 37-38. Ydermere er politikker opdateret og processer for handlingsplaner styrket. Denne indsats skal bidrage til, at de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder adres-seres gennem konkrete indsatser. I rapporteringsperio-den har ledelse og bestyrelse behandlet emner inden for alle ESG-områder. I særligt fokus har været: •	CO2-udledning, herunder målsætninger og tiltag for reduktion samt LCA-beregninger •	Muligheder inden for grøn omstilling •	Arbejdsulykker og tiltag til forbedret arbejdsmiljø•	Diversitets- og inklusionstiltag•	Sociale risici og negative indvirkninger i værdikæ-	den, herunder arbejdsforhold og eksponering for skadelige stoffer•	Styrkelse af governance-processer og politikker, her-	under whistleblower og anti-korruptionsindsatser•	Lovgivningsmæssige risici fra tiltagende ESG-kravDet kræver stærke processer og ledelsesfokus at bære ESG-indsatser videre i driften, så den krævede foran-dring sker på koncernens mange projekter. Dette har været en særlig prioritet i 2024, som vil fortsætte de kommende år. De væsentligste ESG-emnerResultatet af koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse viser, at otte ud af de ti ESRS-emner er væsentlige. De ti emner består af 37 underemner, hvoraf 19 er væsentlige for koncernen. Ændringer og ikke-væsentlige emnerSammenlignet med sidste års analyse, fremgår emnet Forbrugere og slutbrugerenu som ikke-væsentligt. For Biodiversiteter underemnet Virkninger på arters til-stand ændret til væsentlig, mens Virkninger på og af-hængigheder af økosystemtjenester er ændret til ik-ke-væsentligt. For Virksomhedernes adfærd er underemnetBeskyttelse af whistleblowereændret til væsentligt. Emnerne Forbrugere og slutbrugeresamtVand og havressourcerer vurderet ikke-væsentlige, hvorfor der ikke rapporteres på emnernes oplysningskrav. Da Forbrugere og slutbrugereprimært interagerer med bygherre, er de potentielle indvirkninger vurderet mo-derate. Hensyntagen til nærmiljø i byggeprocessen dækkes af emnet Berørte samfund. For Vand og hav-ressourcer er egne aktiviteter samt værdikæde både op- og nedstrøms screenet med anvendelse af interne analyser, eksterne data og interviews. Der er ikke gen-nemført høringer med berørte samfund. Der er identi-ficeret negative indvirkninger ved opstrøms udvinding af råstoffer fra havbunden. Disse er dog dækket under Cirkulær økonomi. Vandrelaterede muligheder, herun-der klima- og kystsikring, behandles under Klimaforandringer.Vurderingen af emnerne vil løbende blive revideret og opdateret for at sikre, at analysen forbliver aktuel og relevant. Denne tilgang giver mulighed for at tilpasse strategiske fokusområder i takt med ændringer i om-verdenens krav og koncernens indvirkninger.Strategisk betydning Dobbelt væsentlighedsanalysens resultater bidrager med nye perspektiver, og illustrerer, at de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder er direkte forbundet med koncernens forretningsmodel. For eksempel stammer kritiske udfordringer som ressourceknaphed, CO2-udledning og biodiversitetstab fra materialefor-brug og produktionsprocesser. Sociale udfordringer som arbejdsulykker og diskrimination rammer koncernens egne medarbejdere, mens social dumping og farlige arbejdsforhold relaterer til leverandører. Bestyrelsen og direktionen sikrer, at indvirkninger og muligheder anvendes aktivt i koncernens strategiske beslutninger og væsentlige transaktioner, så strategi og forretningsmodel er modstandsdygtige over for ESG-forhold. MT Højgaard Holdings strukturerede til-gang til ESG-området er designet til at sikre, at projek-ter og processer tilpasses nye krav og forventninger fra kunder og regulering. Flere af analysens væsentlige muligheder inden for grøn omstilling og energieffek-tive løsninger er f.eks. allerede en integreret del af kon-cernens nuværende strategi. De væsentlige risici og negative indvirkninger søges mitigeret gennem indsat-ser blandt både egen arbejdsstyrke, men også i værdi-kæden i form af undersøgelser, øgede krav og syste-matisk monitorering af leverandører. Yderligere information om hvordan koncernen håndte-rer de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, findes i de tematiske afsnit under ’Miljøoplysninger', 'Sociale oplysninger' og 'Governance'. På de kom-mende sider introduceres først et overblik over, hvilke underemner koncernen har vurderet væsentlige. Dette efterfølges af en gennemgang af alle væsentlige posi-tive og negative indvirkninger, risici og muligheder struktureret efter underemnerne.Finansielle virkninger De identificerede risici og muligheder vurderes ikke at have betydelig påvirkning af koncernens finansielle stilling. Den regnskabsmæssige værdi af ak-tiver kan påvirkes af klimaforandringer, hvilket afdæk-kes i det finansielle regnskab. Koncernens investerings-planer omfatter budget til klimarelaterede tiltag som f.eks. elektrificering af maskin- og bilpark.De væsentlige ESG-underemnerMiljøhensyn(EA) Egne aktiviteterIndvirkningFinansiel effekt(VK) VærdikædeE1:KlimaforandringerE2:ForureningE3:Vand- og havressourcerE4: Biodiversitet og økosystemerE5:Cirkulær økonomi(EA)	Tilpasning tilklimaændringer(EA) (VK)	Modvirkning afklimaændringer(EA) (VK)	Energi(EA) (VK)	LuftforureningVandforureningJordbundsforureningForurening af organismer og fødevarer(EA) (VK)	Problematiske stoffer(EA) (VK)	Særligt problematiskestofferMikroplastVandHavressourcer(EA) (VK)	Drivkræfter for virkning på tab af biodiversitet(VK)	Virkning på arterstilstandVirkninger påøkosystemers tilstandVirkninger ogafhængigheder aføkosystemer(VK)	RessourcetilstrømningRessourceudstrømning(EA) (VK)	AffaldSocial ansvarlighed GovernanceS1:Egen arbejdsstyrkeS2:Arbejdere i værdikædenS3:Berørte samfundS4:Forbrugere og slutbrugereG1:Virksomhedens adfærd(EA)	Arbejdsvilkår(EA)	Ligebehandling og ligemulighederAndre arbejdsrelaterederettigheder(VK)	Arbejdsvilkår Ligebehandling og ligemuligheder(VK)	Andre arbejdsrelaterederettigheder(VK) Samfundenes økonomi-ske, sociale, kulturelle rettigheder(VK) Fællesskabernes borger-lige og politiske rettighederOprindelige folks rettighederInformations-relaterede virkninger for forbrugere / slutbrugereForbrugerenes / slutbrugerenes person-lige sikkerhedSocial inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere(EA)	Virksomhedskultur(EA) (VK)	Beskyttelse afwhistleblowereDyrevelfærdPolitisk engagementForvaltning afforbindelse medleverandører(EA) (VK)	Korruption og bestikkelseIndvirkninger, risici og mulighederPositiv indvirkningNegativ indvirkningMulighedRisikoE1KlimaforandringerTilpasning til klimaændringer Tilpasning og fremtidssikring af byggeri og anlæg til at modstå ændrede vejrsystemer og vandstandForretningsmulighed ved levering af anlæg og in-frastruktur inden for klimasikring, f.eks. skybrudssik-ring og kystsikringModvirkning af klimaændringerEnergirenovering og effektivisering af eksisterende bygningsmasse samt opførsel af energieffektivt byggeriCO2-udledning i egen drift og værdikæde, som er er svær at reducere, særligt grundet øgning i infrastrukturopgaverForretningsmulighed inden for byggeri med lavere udledning givet stærke kompetencer inden for bl.a. LCARisiko ved markedsændringer og regulering drevet af CO2-hensyn, som kan føre til bl.a. mindre nybyggeriEnergiBrændstof- og energiforbrug fra fossile brændsler i egne aktiviteter og værdikæde, særligt fra infrastruktur- og anlægsprojekter samt produktion og transport af materialerOptimeringsmulighed i omstilling til mere energieffektive og lavemissions køretøjer og maskiner, som nedsætter udgifter til indkøb af fossile brændsler og positionerer forretningen inden for energieffektiv byggeprocesE2ForureningLuftforureningUdledning fra udvinding, fremstilling og transport af materialer samt aktiviteter på byggepladser forårsager luftforureningProblematiske stofferBidrag til forsvarlig håndtering og behandling af ma-terialer med skadelig kemi ifm. renoveringsprojekter Anvendelse af materialer med problematiske stoffer med dertilhørende sundhedsmæssige risici ved håndtering og bortskaffelse samt negativ effekt på miljøet ved endt levetidForretningsmulighed ved styrket kemikrav og -indsats, der sikrer bygherre og slutbrugerSærligt problematiske stofferAnvendelse af materialer med særligt problematiske stoffer med dertilhørende sundhedsmæssige risici ved håndtering og bortskaffelse samt negativ effekt på miljøet ved endt levetidE4Biodiversitet &amp; ØkosystemerDrivkræfter for virkning på tab af biodiversitetBidrag til klimaforandringerne med negativ effekt på natur og økosystemtjenesterOverudnyttelse af naturressourcer og udtømning af ikke-fornybare ressourcerInddragelse af natur og forurening fra udvinding og produktion af materialerVirkning på arter tilstandUdvinding af naturressourcer er ansvarlig for tab af biodiversitet og dermed trusler mod sjældne/truede arterE5Cirkulær økonomiRessourcetilstrømningTiltagende fokus på genanvendelse af materialer bidrager til at mindske ressourceforbrugetRessourceforbrug af råstoffer hvis udvinding belaster miljøet og kan føre til udtømning af ikke-fornybare ressourcerOptimeringsmulighed ved minimering af spild og dermed omkostninger forbundet med ressourceforbrug Risiko ved mangel på ressourcer, som kan skabe produktionsbegrænsninger og materialeprisstigninger Risiko for retssager eller kompensation ved brug af materialer, hvis egenskaber senere viser sig at være skadelige eller uholdbareAffaldØget sortering af affald på byggepladser og tiltag til genbrug og genanvendelse af materialer, herunder take-back aftaler med producenter og anvendelse af GenBygProduktion af store mængder affaldGenanvendelsesindsatser medfører ofte ”downcycling”, f.eks. hvor materialer som beton og mursten knuses til vejfyldIntegrering af cirkulær økonomi modeller giver mulighed for at reducere råstofbehov og dermed produktionsomkostningerForretningsmulighed inden for tilbud om cirkulære løsninger til bygherreIndvirkninger, risici og mulighederPositiv indvirkningNegativ indvirkningMulighedRisikoS1Egen arbejdsstyrkeArbejdsvilkårDiversitets- og inklusionstiltag for at forbedre medarbejderforhold og skabe bedre vilkårStyrkede arbejdsmiljøindsatser til forebyggelse af ulykker på byggepladserStruktureret og prioriteret uddannelse og udvikling af medarbejdere samt fokus på lærlinge og praktikprogrammer Utilstrækkelig understøttelse af balance mellem arbejdsliv og privatlivPsykisk og fysisk overbelastning og arbejdsulykker blandt medarbejdereMulighed for at blive tilvalgt af kunder grundet sikring af attraktive arbejdsvilkårRisici forbundet med højt niveau af arbejdsulykker, herunder produktionspåvirkning, forbud eller bøder fra myndigheder samt fravalg fra kunderLigebehandling og lige mulighederIndsatser for at skabe lige muligheder for alle med særligt fokus på underrepræsenterede grupperBias og forskelsbehandling i ansættelser, arbejds-proces og i engagement med forretningsrelationerMulighed for et inkluderende og sikkert arbejds-miljø, der kan styrke tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og understøtte fastholdelseRisici for rekrutteringsudfordringer og mangel på kompetencerS2Arbejdere i værdikædenArbejdsvilkårKrav om overholdelse af overenskomstlignende vilkår og kontrolindsats til sikring af efterlevelse blandt underentreprenører og under-underentreprenørerPotentielt farlige og sundhedsskadelige arbejds-forhold i værdikæden, særligt i udvinding og forarbejdning af materialer samt ved nedrivning og renoveringUdledning af skadelige stoffer til vand og luft ved udvinding og forarbejdning af materialer kan skabe sundhedsrisici for lokalbefolkningUtilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger og sprogbarrierer blandt underleverandører kan øge risikoen for arbejdsulykkerRisici forbundet med social dumping, dvs. overtrædel-se af løn- og arbejdsvilkår blandt underentreprenørerAndre arbejdsrelaterede rettighederPotentiel forekomst af tvangs- og børnearbejde i produktionen af materialer, særligt uden for EuropaS3Berørte samfundSamfundenes økonomiske, sociale, kulturelle rettighederGener for lokalområdet fra projekter, herunder støv, støj, lys, vibrationer og blokering af adgangsvejeSærlige gener ved renoveringer, som kræver genhusning eller adgang til folks hjemPotentielle sundheds- og sikkerhedsrisici for beboere og lokalsamfund ved manglende sikkerhed eller fund af skadelige materialer under renoveringFællesskabernes borgerlige og politiske rettighederUtilstrækkelig inkludering af, og information til, lokalsamfund om projekterUtilstrækkelige konktaktmuligheder for omkringlig-gende samfund ift. deling af bekymringer eller klager over byggeprojekterG1Virksomhedens adfærdVirksomhedskulturPotentielle udfordringer med virksomhedskultur og samarbejde på enkelte projekterBeskyttelse af whistleblowereHøj grad af beskyttelse af whistleblowere og effektive håndteringsprocesserManglende kendskab til og benyttelse af klage- og indberetningsmekanismer, herunder whistleblower-ordningKorruption og bestikkelseTilfælde af korruption i form af misbrug af betroet magt eller sammenblanding af privat- og virksomhedsøkonomiMetode og procesDobbelt væsentlighedsanalysen er udført som en iterativ proces og bygger på både intern viden indsamlet på tværs af koncernens forretningsenheder samt eksternt input fra interessenter. Intern kortlægning og identificering Udarbejdelsen af analysen er baseret på en systema-tisk proces, der tager udgangspunkt i en detaljeret kortlægning af koncernens forretningsmodel og vær-dikæde koblet med gennemgang af eksisterende ana-lyser og vurderinger. Kortlægningen har dannet fun-damentet for en række workshops, hvor en bred gruppe af interne emneeksperter fra koncernens dat-terselskaber og udvalgte eksterne fageksperter deltog. Formålet med disse workshops var at identificere po-tentielle og aktuelle positive og negative indvirkninger, risici og muligheder knyttet til alle ESRS-emnerne og tilhørende underemner i værdikædens forskellige led. Gennem processen blev der skabt en dybere forstå-else af de centrale områder med betydning for kon-cernen og dens interessenter. For at styrke analysens grundlag og sikre, at alle væ-sentlige perspektiver blev belyst, er der desuden gen-nemført interviews med udvalgte timelønnede medar-bejdere fra en af koncernens byggepladser. Medarbejderne bidrog med værdifulde input, særligt inden for de sociale emner, som er afgørende på en byggeplads. Inddragelse af eksterne interessenterBaseret på resultaterne fra de interne workshops og in-terviews blev relevante eksterne interessenter identifi-ceret i samarbejde med ledelsen i koncernens datter-selskaber. Dette sikrede, at de udvalgte interessenter repræsenterede en bred vifte af perspektiver og indsigt i de områder, hvor koncernen har direkte eller indirekte indvirkning. Formålet med de eksterne interviews var at opnå en forståelse af interessenternes overordnede holdning til koncernens indvirkninger samt at vurdere betydningen og vægtningen af disse. Samtalerne gav også værdifulde indsigter i, hvordan koncernens aktivi-teter opfattes, og hvilke områder der vurderes som mest kritiske eller gavnlige for de eksterne parter. Denne inddragelse har bidraget til en mere nuanceret analyse og sikrer, at væsentlighedsvurderingen ikke alene reflekterer interne opfattelser, men også adresse-rer de forventninger og behov, som koncernens inte-ressenter har. Yderligere information om koncernens interessenter og deres inddragelse i arbejdet med dobbelt væsentlighedsanalyse findes på side 46. Tværgående kalibrering Vurderingen af de identificerede indvirkninger, risici og muligheder, baseret på input fra interne og eks-terne interessenter, er blevet yderligere valideret gen-nem ni emnespecifikke CSRD-arbejdsspor, som er en del af den projektorganisation, der arbejder med im-plementering af CSRD. For at sikre ensartethed og sammenlignelige vurderinger blev det endelige resul-tat kalibreret af MT Højgaard Holdings bæredygtig-hedsafdeling. Denne kalibrering sikrede, at vurderings-skalaerne var afstemt på tværs af emner og dermed resulterede i en valid analyse. I denne fase blev det også sikret, at hver positiv eller negativ indvirkning samt risiko eller mulighed blev vurderet i overensstem-melse med CSRD og EFRAG’s ‘Materiality Assessment Implementation Guidance’. For indvirkninger inklude-rer det vurdering af skala, omfang, uoprettelighed og sandsynlighed, mens vurderingen af muligheder og ri-sici bygger på størrelse af den finansielle effekt og sandsynlighed. Input fra risikoanalyser Som en del af koncernens arbejde med at etablere en mere omfattende due diligence proces er der udarbejdet to risikoanalyser af henholdsvis underen-treprenører og leverandører samt materialer. Formålet med risikoanalyserne er at undersøge de væsentligste negative indvirkninger i værdikæden mere dybdegå-ende for at kunne implementere forebyggende indsat-ser. Resultatet af de to analyser har informeret dobbelt væsentlighedsanalysen yderligere. Risikoanalyserne er uddybende beskrevet på side 92-93 i afsnittet om due diligence. Godkendelse af bestyrelse og direktionKoncernens direktion har bidraget med input og vali-dering af dobbelt væsentlighedsanalysen. Efterfølgende er analysens proces, metode og resulta-ter gennemgået og godkendt af koncernens Bæredygtighedsudvalg, inden den endeligt blev god-kendt af koncernens bestyrelse. Fremadrettet vil dobbelt væsentlighedsanalysen blive opdateret i en ”light”-version hvert år og gennemgå en fuldstændig opdatering hvert tredje år som en integre-ret del af koncernens strategiproces. Denne tilgang sikrer, at analysens resultater forbliver aktuelle og relevante, så de effektivt kan understøtte strategiske prioriteringer og beslutninger. Identificering og vurderingVærdikæde kortlægningog researchInterne ESGworkshopsInterview på byggepladsEksterne interviewsBearbejdning og kalibreringValidering i CSRD arbejdssporTværgående kalibrering MTHH BæredygtighedRisikoanalyser (due diligence)GodkendelseInput direktion og BæredygtighedsudvalgGodkendelse bestyrelseInteressenters synspunkter og forventningerMT Højgaard Holding lytter til og engagerer sig i dialog med interessenter. Koncernens tilgang er baseret på internationale normer og kodekser, og der arbejdes lø-bende på at forstå interessenternes holdninger, be-kymringer og forventninger. Der inddrages perspekti-ver fra både dem, der direkte påvirkes af koncernens aktiviteter, og dem, der anvender de oplysninger, kon-cernen offentliggør.Indsigten fra interessentdialog er central for MT Højgaard Holdings vurdering af væsentlige emner og danner grundlag for tilpasning og udvikling af ESG-initiativer, målsætninger og overordnet strategi, så in-teressenternes synspunkter imødekommes. Interaktionen informerer også dobbelt væsentligheds-analysen og due diligence-processer. Interessenternes synspunkter vedrørende ESG kommunikeres via perio-diske møder til Bæredygtighedsudvalg og CSRD-styregruppe. Tabellen til højre giver en oversigt over MT Højgaard Holdings ni prioriterede interessentgrupper. Gennem forskellige kanaler og i tæt samarbejde med kolleger og teams på tværs af koncernen indsamles værdifuld viden om emner, der er vigtige for disse grupper.I 2024 har der været særligt fokus på opstrøms værdi-kæde, især de første led inden for ressourceudvinding og produktion, som illustreret på side 39. Derudover er dialogen om underentreprenørers arbejdsstyrke inten-siveret, særligt på det sociale område. Dette har ført til styrkede compliance- og kontroltiltag i 2024, som vil blive yderligere udbygget i 2025.Koncernen deltager aktivt i partnerskaber for at ud-vikle løsninger, sætte standarder og fremme fælles ESG-dagsordener. Dette engagement er en central del af ESG-strategien. Indsatsen prioriteres, hvor koncer-nen har størst indflydelse og kan skabe størst værdi. InteressenterinteraktionCentrale ESG-emner og bekymringerTiltag i koncernenAktionærer og finansielle institutionerRegelmæssige møder MarkedskommunikationSikring af ansvarlig forretningsførelse gennem åbenhed.Fokus på stabile finansielle resultater og langsigtet værdiskabelse.Effektiv risikostyring og compliance for at håndtere ESG- og forretningsmæssige udfordringer.Evnen til at opfange tendenser og markedsudvikling.Øget gennemsigtighed i ESG-rapportering.Løbende risikovurdering og implementering af tiltag for robust forretningsførelse.BygherrerProjektsamarbejde Partnerskaber og branchedialogerProjekter, der leveres til tiden, inden for budget og i høj kvalitet.Krav til bæredygtighed, certificeringer og EU-taksonomi.Arbejdsmiljø og -forhold på byggepladser.Partnerskaber, der fremmer innovative løsninger og sikrer fælles målsætninger.Styrkede procedurer og processer for ESG-tiltag, herunder dokumentation for opfyldelse af krav. Øget arbejdsmiljøindsats.Styrket kontrolindsats ift. værdikæde.MedarbejdereTilfredshedsundersøgelser Uddannelse og udviklingArbejdsgrupperMuligheder for karriereudvikling og konkurrencedygtig løn og vilkår.Muligheder for videreuddannelse inden for ESG-området.Et sundt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og sikkerhed.Diversitet og inklusion på arbejdspladsen.Forbedrede uddannelses- og udviklingsprogrammer.Initiativer for diversitet og inklusion. Øget arbejdsmiljøindsats og ny organisering heraf.Rådgivende ingeniører og arkitekterProjektsamarbejde Partnerskaber og branchedialogerSamarbejde om innovation og miljø- og klimatiltag på byggeprojekter.Øget fokus på rådgivning om bæredygtighed i projekter.Tiltag for genanvendelse af materialer og opbevaring af disse.Tiltag på de individuelle byggepladser. Skærpet fokus på genanvendelse af materialer ved renoveringsprojekter.Leverandører og underentreprenørerRammeaftaler og forhandlinger Kontrol af arbejdsforhold Tiltag på byggepladserFair rammeaftaler og forhandlingspraksis.Adgang til ESG-data og dokumentation om produkter.Koncernens krav til certificeringer og EU-taksonomi.Større fokus på ESG, særligt håndtering af identificerede negative indvirkninger inden for løn, sikkerhed, kemi og klima.Dialoger om ESG-forventninger og krav.Styrket kontrolindsats ift. værdikæde. Handlingsplan for mitigering af væsentlige risici og negative indvirkninger i værdikæden.Ny Code of Conduct for leverandører.Lokalsamfund og slutbrugereKommunikation om projekter Klagekanaler Påvirkning af slutproduktet i relation til brugervenlighed og bæredygtighed.Minimering af gener under byggeprocessen.Prioritering af lokal arbejdskraft i projekter.Styrkede klagemuligheder ift. processer for eksiste-rende kanaler og oprettelse af ny klagemulighed.Beskæftigelsesindsatser målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet.MyndighederHenvendelser om lovkravDialog om udbudOverholdelse af lovgivning og ESG-regulering.Fokus på ESG-krav i offentlige udbud.Bidrag til jobskabelse og økonomi.Overholdelse af regler inden for arbejdsmiljø.Tættere samarbejde med myndigheder og andre aktører om regulering. Indsatser for forebyggelse af ulykker, herunder samarbejde med Arbejdstilsynet. Uddannelses-institutionerForskningsprojekter Samarbejde om uddannelser Fokus på forskning og innovation i branchen.Etablering af uddannelsesstillinger og praktikpladser.Bidrag til fag- og jobmesser.Øget samarbejde om forskningsprojekter inden for bæredygtighed i byggeriet.Tiltag for det gode praktik- og lærlingeforløb.Indsats målrettet unge på kanten af arbejdsmarkedet.Branche-organisationer og interesse-fællesskaberErfarings- og vidensdeling Branchetiltag og -standarderUdvikling af standarder, der understøtter bæredygtighed inden for byggeri og anlæg.Indflydelse på lovgivning og politiske beslutninger samt branchens fortolkning af krav.Aktiv deltagelse i branchefællesskaber og høringer.Udarbejdelse af vejledninger og fortolkninger.PolitikkerKoncernen prioriterer overholdelse af etiske standarder og respektfuld adfærd højt. Dette gælder ift. at ud-øve en ansvarlig forretningspraksis og agere fair, professionelt og med integritet i alle aktiviteter. Koncern-politikkerne er rammesættende for de standarder og den adfærd, der forventes af koncernens medarbej-dere og samarbejdspartnere.Proces og målgruppeKoncernpolitikkerne er udarbejdet i MT Højgaard Holding og er gældende for alle medarbejdere i koncernen, her-under alle datterselskaber, hvor moderselskabet har aktie-majoritet og bestemmende indflydelse. Alle koncernpoli-tikker revideres en gang årligt efter et fastsat årshjul i samarbejde med de fagansvarlige afdelinger i koncernen.GodkendelseGodkendelse af koncernens politikker følger en fem-trinsmodel, som har til hensigt at sikre ansvarlighed og faglighed for indholdet. Det sidste trin er godkendelse i enten direktionen eller bestyrelsen for MT Højgaard Holding. Direktionen eller bestyrelsen er således det hø-jeste ledelsesniveau, som er ansvarlig for gennemførsel af politikker i koncernen.VærdikædeUdvalgte koncernpolitikker dækker bredere i værdikæ-den, så koncernens fokus, krav og opfølgning også ret-ter sig mod leverandører og de samfund, der berøres af koncernens aktiviteter. Koncernen har en særlig politik, som omhandler krav og forventninger til leverandører inden for klima og miljø samt menneskerettigheder. Politikken er samtidig rammesættende for den standard, hvorfra koncernen forebygger, afbøder og afhjælper de identificerede indvirkninger på samfundet. PrincipperKoncernen respekterer og følger en række principper in-den for klima, miljø og menneskerettigheder samt anbe-falingerne for god selskabsledelse. Koncernpolitikkerne er udarbejdet med udgangspunkt i disse. Konkret følger og respekterer koncernen standarderne i henhold til FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv - UN Guiding Principles (UNGP), FN’s Global Compact, OECD’s retningslinjer for multinationale virk-somheder og ILO’s retningslinjer for internationale stan-darder og grundlæggende arbejdsstandarder. Vigtigste koncernpolitikkerKoncernens politikker følger en ensartet struktur der ind-ledningsvis beskriver formål, anvendelsesområde og in-teressentmålgruppe. Via fokusområder beskrives det centrale politikindhold, der samtidig behandler de væ-sentlige indvirkninger, risici og muligheder. Afslut-ningsvis fremgår overvågning af politikkens indhold samt det højeste ledelsesniveau for godkendelse af poli-tikken. I det kommende beskrives de vigtigste koncern-politikker, hvis relevans er yderligere beskrevet under de emnespecifikke ESRS’er. Alle politikker kan ses på kon-cernens hjemmeside: https://mthh.dk/governance/CoC for medarbejderesætter de overordnede rammer for den adfærd, koncernen forventer af medarbejderne inden for klima og miljø samt arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. CoC er en del af det ansættel-seskontraktlige grundlag og obligatorisk i onboarding-forløb. CoC for leverandører (CoCE)sætter rammerne for det regelsæt og den adfærd, koncernen forventer af leve-randører inden for menneskerettigheder, arbejdstager-rettigheder samt klima og miljø. Rammerne gælder også bredere i værdikæden, hvorfor politikken dækker kon-cernens forventninger til indirekte forretningsforbindel-ser. Koncernen har iværksat en proces for at sikre, at strategiske samarbejdspartnere underskriver CoCE i for-bindelse med indgåelse af kontrakter. Klima- og miljøpolitikkenbeskriver koncernens ambi-tion om at tage ansvar for både direkte og indirekte klima- og miljøpåvirkninger i overensstemmelse med Danmarks nationale klimamål og Paris-aftalen. Politikken fremhæver koncernens fokus på reduktion af drivhus-gasudledninger, effektiv ressourceanvendelse, cirkulær økonomi og på affaldshåndtering gennem hele værdi-kæden. Den understreger betydningen af at minimere miljømæssige risici ved anvendelse af kemikalier og be-skytte biodiversitet. Derudover fremhæver politikken koncernens indsats for at efterleve EU's taksonomifor-ordning og understøtte dokumenteret bæredygtighed.Ligestillings- og mangfoldighedspolitikkenbeskriver, at mangfoldighed, lige muligheder og inklusion er grundlæggende elementer for et sundt arbejdsmiljø. Andelen af kvinder i koncernen, ligelig fordeling mellem køn i ledelsen, udviklingsmuligheder, fleksibilitet, afløn-ning og omgangstone er de markører, som koncernen ser som retningsgivende for en inklusionsskabende og mangfoldig kultur, og som derfor er beskrevet i politikken.Menneskerettighedspolitikkenbeskriver koncernens respekt for menneskerettigheder. Løn og arbejdsvilkår, børnearbejde, tvangsarbejde, kulturelle rettigheder og forsamlingsfrihed er centrale fokusområder for koncer-nen i forhold til at udvise respekt for menneskerettighe-der og politikken sætter rammerne for efterlevelse af disse.Antikorruptionspolitikkenfremhæver koncernens nul-tolerance over for korruption og bestikkelse og sæt-ter retningslinjer for håndtering af facilitation payments, gaver og repræsentation, deltagelse i arrangementer samt håndtering af sponsorater og donationer. Politikken beskriver desuden koncernens nul-tolerance over for enhver form for handel eller transaktion, der er i strid med sanktioner vedtaget af EU. Processen for at monitorere sanktionerede personer, lande, produkter og tjenesteydelser indgår som en del af politikken.Whistleblower-politikkenrepræsenterer kravene i EU’s whistleblower direktiv for at indberette lovovertrædelser. Politikken beskriver anvendelsesområdet for at indbe-rette til ordningen, som er gældende for både medar-bejdere i koncernen og eksterne interessenter. Ligeledes omfatter politikken rammer for ordningen, herunder anonymitet og tavshedspligt.Persondatapolitikkerne beskriver koncernens håndte-ring af persondataforordningens regelsæt. Dette omfat-ter karakteren af de personoplysninger, koncernen op-bevarer, retten til indsigt og sletning af data samt klager. Persondatapolitikkerne er opdelt i en generel politik og en politik målrettet aktionærer.Politik for dataetikbeskriver den måde, koncernen ar-bejder med data og tager ansvar for data, herunder principper for dataetisk behandling af data og beskyt-telse af oplysninger.Skattepolitikkensamler koncernens principper, pro-cesser og praksis på skatte- og afgiftsområdet, herunder risikostyring, håndtering af compliance og ansvarlighed i udførsel af koncernens aktiviteter. Selskabsspecifikke politikker I hver af koncernens datterselskaber findes der uddy-bende selskabspolitikker. Disse er målrettet de aktivite-ter, der udføres i det enkelte selskab, og selskabets med-arbejdersammensætning. Selskabspolitikkerne berører flere emneområder såsom arbejdsmiljø, kemi, uddan-nelse og udvikling samt retningslinjer for adfærd. Fælles for de selskabsspecifikke politikker er, at de specificerer handlingssættende rammer for medarbejderen i det på-gældende selskab.MiljøoplysningerIndhold49	EU-taksonomi55	E1 Klimaforandringer66	E2 Forurening68	E4 Biodiversitet71	E5 Cirkulær økonomiDTU, Climate Challenge LaboratoryMT Højgaard Danmark færdiggjorde i 2024 en ny forskningsbygning på Danmarks Tekniske Universitet. Bygningen bliver med sin syv-etagers træ- og betonkonstruktion et af Danmarks højeste træbyggerier.EU-taksonomiI 2024 arbejdede koncernen fortsat målrettet med implementeringen af EU-taksonomien i bygge- og anlægsprojekter.MT Højgaard Holding er omfattet af rapportering i henhold til EU-taksonomiens klassifikationssystem. EU’s taksonomiforordning fastsætter specifikke krite-rier for, hvornår en aktivitet kan klassificeres som bæ-redygtig. Koncernen anvender derfor Taksonomiens tekniske screeningskriterier som grundlag for konkrete bæredygtighedstiltag for at forbedre projekter. De tekniske screeningskriterierKoncernen har i årets løb fortsat arbejdet med at im-plementere processer og udvikle værktøjer til at sikre efterlevelse af Taksonomiens krav. Koncernen screener hvert projekt for om det henholdsvis kan kvalificeres til og efterlever Taksonomiens kriterier. Som illustreret i figuren til højre skal et efterlevende projekt bidrage væsentligt til ét miljømål, samtidig med at det ikke må gøre væsentlig skade (DNSH) på de resterende fem miljømål. Derudover skal koncernen efterleve kriteri-erne for minimumsgarantierne.Koncernens selskaber har deltaget i arbejdsgrupper på tværs af branchen med det formål at samle bran-chen om at udvikle fælles vejledninger for, hvordan EU-taksonomien bør implementeres i praksis ved op-førelse af nybyggeri og renovering. På baggrund af dette arbejde blev der i 2024 udgivet nye branchevej-ledninger for nybyggeri og renovering. Projekter er screenet i takt med, at branchens forståelse for kriteri-erne har udviklet sig og nye vejledninger er udgivet.Koncernen havde i 2024 projekter inden for forskellige aktivitetskategorier, fra bygge- og anlægsprojekter samt energi- og klimasikringsprojekter, som bidrog til en samlet efterlevende omsætning på 2,7% (1,1% i 2023). Fordelingen inden for kategorierne kan ses på næste side. For aktivitetskategorier, hvor der endnu ikke findes branchespecifikke vejledninger eller for-tolkninger, baserer koncernen screeningen af disse projekter efter egen fortolkning. Koncernens egen for-tolkning sætter faste rammer for dokumentationskrav for de enkelte kriterier.I 2024 var der særligt fokus på at screene EU-taksonomiens krav i nye projekter og at tage tidlige dialoger med projekternes andre aktører, herunder bygherrer. Nye projekter var i fokus som en konse-kvens af, at dokumentationskravene for specielt for-ureningskriterierne for nybyggeri og renovering er ble-vet skærpet. Tidlige dialoger med bygherrer og byggeriets andre aktører kan derfor fremadrettet give større mulighed for at påvirke projekternes bæredyg-tighedstiltag i de tidlige faser, inden de bliver for fastlå-ste i projekteringsfaserne. CapExCapEx dækker investeringer i særligt maskiner og biler til udførelse af bygge- og anlægsprojekter. Udviklingen i efterlevende CapEx fra 3,4% i 2023 til 0,0% i 2024 skyldes, at der er lave CapEx investeringer relateret til den efterlevende omsætning i 2024.MinimumsgarantierKoncernen arbejdede i løbet af året intensivt på at ud-vikle due-diligence processer, som også indebærer overholdelse af kravene til minimumsgarantier. Minimumsgarantierne overholdes på koncernniveau, og samtlige forretningsenheder efterlever dermed disse krav. Udviklingen inden for due-diligence og mi-nimumsgarantier kan findes på side 92-93. Udvikling og samarbejderKoncernens forretningsenheder arbejdede i 2024 med at kortlægge projekter, der havde potentiale for efter-levelse. Dette blev udført gennem screening af ud-valgte projekter, hvor mangler i dokumentationen blev identificeret. Screening af projekter i henhold til EU-taksonomiens kriterier er en strategisk del af udviklin-gen af arbejdet med Taksonomien, der giver større vi-den om, hvor fokus fremover bør lægges for at udvikle metoder, som sikrer efterlevelse. Et fokusområde i 2024 var at arbejde videre på forure-ningskriterierne for nybyggeri og renovering. Især skærpede krav til indholdsstoffer og afgasning fra ma-terialer er svære at dokumentere, hvilket medførte øget fokus på dokumentation og samarbejde med le-verandører. Koncernens selskaber bidrog til udvikling af dokumentation for forureningskriteriet ved løbende at efterspørge og indsamle erklæringer fra leverandø-rer om, hvorvidt deres produkter overholder kravene. UdfordringerEn udfordring med EU-taksonomien er, at den følger årsrapporteringen, mens bygge- og anlægsprojekter typisk strækker sig over flere år. Dette medfører, at Taksonomien kræver dokumentation fra projekter, uagtet hvilken byggefase projektet er i, i stedet for at afvente en fuld dokumentationspakke ved fasernes af-slutning. Derudover er det også en udfordring, at de tekniske screeningskriterier er omskiftelige, og at der løbende udgives opdateringer og afklaringer. Dette medvirker til, at koncernens og branchens fortolknin-ger også løbende skal opdateres. Koncernen arbejder på at sikre ensrettede processer for dokumentations-indsamling, der tager højde for byggeriets faser. EU-taksonomi 2024OmsætningCapExOpExDKKm%DKKm%DKKm%Kvalificerede aktiviteter8.618,5 78,786,1 77,5- 0,0Heraf efterlevende aktiviteter 293,4 2,70,0 0,0- 0,0Ikke-kvalificerede aktiviteter2.329,5 21,324,9 22,545,6 100,0Efterlevelse af EU-taksonomien per forretningsenhed og aktivitetEU-taksonomi per forretningsenhed Koncernen har systematisk screenet aktiviteterne for at vurdere, hvorvidt de er kvalificerede og efterlever Taksonomiens kriterier. Omsætning og CapEx for hvert bygge- og anlægsprojekt opgøres ud fra, om selve projektet er kvalificeret og efterlever Taksonomien. I 2024 var 78,7% af koncernens aktiviteter kvalificeret i henhold til EU-taksonomien (84,3% i 2023), hvormed 21,3% af aktiviteterne ikke var kvalificeret (15,7% i 2023). Sidstnævnte andel vedrører primært mindre service-ydelser og grundsalg, som ikke falder inden for en de-fineret aktivitetskategori i EU-taksonomien.I 2024 opnåede koncernen en efterlevelse på 2,7% af den samlede omsætning (1,1% i 2023). Der er et fald i kvalificerede aktiviteter, som primært skyldes at der er et fald i omsætningen fra projekter iht. aktivitetskate-gorien 7.1 Opførelse af nye bygninger.Koncernen har efterlevende omsætning fra projekter i MT Højgaard Danmark og MT Højgaard Property Development. Ud af MT Højgaard Danmarks omsætning efterlever 1,5%, og i MT Højgaard Property Development efterlever 58,9% af omsætningen. Enemærke &amp; Petersen har fortsat sit arbejde med at screene projekter for Taksonomiens kriterier og har kortlagt centrale udfor-dringer med efterlevelse. Andelen af efterlevende om-sætning er steget, da de efterlevende projekter har en højere omsætning i 2024.Koncernens forretningsenheder holder sig løbende opdateret på Taksonomiens krav og arbejder med im-plementering af kriterierne i konkrete projekter. Dog er flere kriterier meget omfattende og kræver betydelige ændringer i projektering og dokumentation, som stiller nye krav til både værdikæden og egne processer. Koncernen arbejder målrettet på at integrere konkrete initiativer fra Taksonomiens kriterier til processerne for blandt andet indkøb og byggefasen. En væsentlig del af kriterierne er fortsat afhængige af bygherrers ambi-tion for efterlevelse, hvilket gør tidlige dialoger med samarbejdspartnere afgørende for at etablere et fælles bæredygtighedsniveau fra projektets start.EU-taksonomi per aktivitet Koncernen har flest kvalificerede aktiviteter inden for nybyggeri og renovering, som udgør 72,2% af den samlede omsætning. Derudover har MT Højgaard Danmark projekter inden for infrastruktur og anlæg, hvor antallet af projekter har været stigende de senere år, blandt andet på grund af opstart af flere klimasik-ringsprojekter. Den resterende kvalificerede omsæt-ning knytter sig til mindre aktiviteter, som er listet på side 51.De tekniske screeningskriterier, herunder omfattende krav til kemi i byggematerialer og -produkter, begræn-ser mulighederne for at efterleve Taksonomien på mange nybyggeri- og renoveringsprojekter. Det er der-for afgørende, at kravene indarbejdes fra projektets indledende faser. Hvis Taksonomien først forsøges ef-terlevet, når projekter er i udførelsesfasen, er erfarin-gen, at kriterierne der kræver tidlig specificering, her-under forureningskriterier, ikke kan overholdes. I 2024 ses 5,9% efterlevende omsætning inden for aktivitet-skategorien 7.1 Opførelse af nybyggeri (0,3% i 2023) som følge af, at MT Højgaard Property Development udvikler projektet ’Forbundshuset’. Projektet har imple-menteret Taksonomiens krav fra starten og har haft særligt fokus på kemiindhold i materialer og konkreti-sering af dokumentationskrav. Projektet markerer et vigtigt skridt som det første efterlevende nybyggeri, efter stramningen af Taksonomiens kemikrav. Derudover efterlever et af MT Højgaard Danmarks pro-jekter inden for fjernvarmeforsyning, som relaterer sig til4.15 Distribution af fjernvarme/-køling. Projektet ud-gør 100% af omsætning i kategorien (93,5% i 2023). Begge projekter bidrager væsentligt til modvirkning af klimaforandringer med blandt andet optimeret energi-forbrug og -distribution samt udarbejdelse af livscyk-lusvurderinger. I de resterende aktivitetskategorier er der ikke opnået efterlevelse i 2024. Koncernen vil fremadrettet intensivere fokus på kon-kretisering af kriterier for infrastruktur og anlægspro-jekter, herunder klimasikringsprojekter, der udgør en stigende andel af aktiviteterne. Dette forventes at kunne bidrage med en stigning i efterlevende projekter. Detaljeret EU-taksonomi rapporteringTabel 1: OmsætningKategori (omstillingsaktivitet) (20)Kategori (mulighedsskabende aktivitet) (19)Andel af omsætning i over-ensstemmelse med (A.1) eller omfattet af (A.2) klassificer-ingssystemet, 2023 (18)Minimumsgarantier (17)Biodiversitet (16)Cirkulær økonomi (15)Forurening (14)Vand (13)Tilpasning til klimaændringer (12)Modvirkning af klimaændringer (11)Biodiversitet (10)Cirkulær økonomi (9)Forurening (8)Vand (7) Tilpasning til klimaændringer (6)Modvirkning af klimaændringer (5) Andel af omsætning 2024 (4)Absolut omsætning 2024 (3) Kode(r) (2)Kriterium for væsentligt bidragDNSH-kriterier ("ikke at gøre væsentlig skade")Økonomiske aktiviteter (1)mio. DKK% Ja/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/NejJa/NejJa/NejJa/NejJa/NejJa/NejJa/Nej% MOA. AKTIVITETER DER ER OMFATTET AF KLASSIFIKATIONSSYSTEMETA.1. Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Opførelse af nye bygninger7.1288,92,64JaNejEjOmNejEjOmEjOm-JaJaJaJaJaJa0,2Distribution af fjernvarme/-køling4.154,40,04JaNejEjOmEjOmEjOmEjOm-JaJaJa-JaJa0,9Omsætning, der hidrører fra miljømæssigt bæredyg-tige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificer-ingssystemet) (A.1)293,42,72,7%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%-JaJaJaJaJaJa1,1Heraf mulighedsskabende aktiviteter------------------Heraf omstillingsaktiviteter------------------A.2 Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Opførelse af nye bygninger7.1/3.14.583,241,9OmOmEjOmEjOmOmEjOm53,1Renovering af eksisterende bygninger7.2/3.23.312,130,3OmOmEjOmEjOmOmEjOm27,9Installation m.m. af energibesparende udstyr7.3104,71,0OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,2Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier7.63,30,0OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,0Infrastruktur til gående og cyklister6.1334,30,3OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,0Infrastruktur til jernbanetransport6.14194,01,8OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm1,1Distribution af fjernvarme/-køling4.15-0,30,0OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,1Opførelse af forsyningssystemer5.112,50,1OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,0Infrastruktur til forebyggelse og beskyttelse mod oversvømmelsesrisici14.277,20,7EjOmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,8Liberale tjenesteydelser ifm. bygningers energimæssige ydeevne9.34,00,0OmEjOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,0Omsætning, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet (A.2)8.325,176,083,2I alt (A.1 + A.2)8.618,578,7B. AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET	Omsætning, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet (B)2.329,521,3I alt (A + B)10.948,0100,0Ovenstående omsætning er inklusive ophørende aktiviteter. Koncernens samlede omsætning ekskl. ophørende aktiviteter er 10.682 mio. DKK. Ingen af de ophørende aktiviteter bidrager til koncernens efterlevende omsætning. Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Ja = Taksonomi-efterlevende og taksonomi-kvalificeret inden for det pågældende miljømål	Nej= Taksonomi-kvalificeret men ikke taksonomi-efterlevende inden for det pågældende miljømål	EjOm= Ikke kvalificeret inden for det pågældende miljømål	Om= Kvalificeret inden for det pågældende miljømål EU-taksonomiTabel 2: CapExKategori (omstillingsaktivitet) (20)Kategori (mulighedsskabende aktivitet) (19)Andel af CapEx i over-ensstemmelse med (A.1) eller omfattet af (A.2) klassificer-ingssystemet, 2023 (18)Minimumsgarantier (17)Biodiversitet (16)Cirkulær økonomi (15)Forurening (14)Vand (13)Tilpasning til klimaændringer (12)Modvirkning af klimaændringer (11)Biodiversitet (10)Cirkulær økonomi (9)Forurening (8)Vand (7) Tilpasning til klimaændringer (6)Modvirkning af klimaændringer (5) Andel af CapEx 2024 (4)Absolut CapEx 2024 (3) Kode(r) (2)Kriterium for væsentligt bidragDNSH-kriterier ("ikke at gøre væsentlig skade")Økonomiske aktiviteter (1)mio. DKK% Ja/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/NejJa/NejJa/NejJa/NejJa/NejJa/NejJa/Nej% MOA. AKTIVITETER DER ER OMFATTET AF KLASSIFIKATIONSSYSTEMETA.1. Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Opførelse af nye bygninger7.10,00,0JaNejEjOmEjOmEjOmEjOm-JaJaJa-JaJa0,0--Distribution af fjernvarme/-køling4.150,00,0JaNejEjOmEjOmEjOmEjOm-Ja-JaJaJaJa3,4--CapEx, der hidrører fra miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificer-ingssystemet) (A.1)0,00,00,0%0,0%0,0%0,0%0,0%0,0%-JaJaJaJaJaJa3,4Heraf mulighedsskabende aktiviteter------------------Heraf omstillingsaktiviteter------------------A.2 Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)Opførelse af nye bygninger7.1/3.146,842,2OmOmEjOmEjOmOmEjOm23,5Renovering af eksisterende bygninger7.2/3.231,528,4OmOmEjOmEjOmOmEjOm15,9Installation m.m. af energibesparende udstyr7.32,62,3OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,4Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier7.60,,10,1OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,0Infrastruktur til gående og cyklister6.130,40,3OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,0Infrastruktur til jernbanetransport6.142,11,8OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm25,5Distribution af fjernvarme/-køling4.150,00,0OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,3Opførelse af forsyningssystemer5.10,10,1OmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,0Infrastruktur til forebyggelse og beskyttelse mod oversvømmelsesrisici14.22,52,2EjOmOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,1Liberale tjenesteydelser ifm. bygningers energimæssige ydeevne9.30,00,0OmEjOmEjOmEjOmEjOmEjOm0,0CapEx, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæs-sigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overens-stemmelse med klassificeringssystemet (A.2)86,0 77,565,7I alt (A.1 + A.2)86,177,5B. AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET	CapEx, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfat-tet af klassificeringssystemet (B)24,922,5I alt (A + B)111,0100,0Ovenstående omsætning er inklusive ophørende aktiviteter. Koncernens samlede CapEx relateret til EU-taksonomien ekskl. ophørende aktiviteter er 111,0 mio. DKK, og ingen af de ophørende aktiviteter bidrager til koncernens efterlev-ende CapEx. Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Ja = Taksonomi-efterlevende og taksonomi-kvalificeret inden for det pågældende miljømål	Nej= Taksonomi-kvalificeret men ikke taksonomi-efterlevende inden for det pågældende miljømålEjOm= Ikke kvalificeret inden for det pågældende miljømål	Om= Kvalificeret inden for det pågældende miljømålEU-taksonomiTabel 3: OpExKategori (omstillingsaktivitet) (20)Kategori (mulighedsskabende aktivitet) (19)Andel af OpEx i overensstem-melse med (A.1) eller omfattet af (A.2) klassificeringssystemet, 2023 (18)Minimumsgarantier (17)Biodiversitet (16)Cirkulær økonomi (15)Forurening (14)Vand (13)Tilpasning til klimaændringer (12)Modvirkning af klimaændringer (11)Biodiversitet (10)Cirkulær økonomi (9)Forurening (8)Vand (7) Tilpasning til klimaændringer (6)Modvirkning af klimaændringer (5) Andel af OpEx 2024 (3)Absolut OpEx 2024 (2) Kode(r) (2)Kriterium for væsentligt bidragDNSH-kriterier ("ikke at gøre væsentlig skade")Økonomiske aktiviteter (1)mio. DKK% Ja/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/Nej/Ej Om/OmJa/NejJa/NejJa/NejJa/NejJa/NejJa/NejJa/Nej% MOA. AKTIVITETER DER ER OMFATTET AF KLASSIFIKATIONSSYSTEMETA.1. Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)OpEx, der hidrører fra miljømæssigt bæredyg-tige aktiviteter (A.1)0,00,00,0Heraf mulighedsskabende aktiviteterHeraf omstillingsaktiviteterA.2 Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)OpEx, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (A.2)0,00,0I alt (A.1 + A.2)0,00,0B. AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMETOpEx, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet (B)45,6100,0100,0I alt (A + B)45,6100,0100,0Ovenstående OpEx er inklusive ophørende aktiviteter. Koncernens samlede OpEx relateret til EU-taksonomien ekskl. ophørende aktiviteter er 35,2 mio. DKK.Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Regnskabspraksis for EU-taksonomien§ Anvendt regnskabspraksisKoncernens økonomiske aktiviteter er bygget op om projekter, og derfor foretages EU-taksonomi screeningen af de enkelte projekter.Projekterne klassificeres i henhold til hvilken EU-aktivitetskategori, de hører under (f.eks.Opførelse af nye bygninger (7.1)ellerRenovering af eksisterende bygninger (7.2)).EU-aktivitetskategorierne definerer, om et projekt er kvalificeret til screening eller ej. Om et projekt er tak-sonomi-efterlevende, afgøres efter en dybdegående screening af, om projektet opfylder de tekniske screeningskriterier, som er defineret for dets aktivitetskategori.Som en del af screeningen skal der foreligge doku-mentation iht. koncernens fortolkning af de tekniske screeningskriterier. Derudover arbejder koncernen i overensstemmelse med EU-taksonomiens mini-mumsgarantier, hvilket også er et krav for, at en akti-vitet kan rapporteres som efterlevende.Den anvendte regnskabspraksis for identificering af relevant omsætning, CapEx og OpEx, tager ud-gangspunkt i metoderne til identificering og opgø-relse af KPI’er for ikke-finansielle virksomheder, som specificeret i bilag I til EU Kommissionens delege-rede forordning (EU) 2021/2178. Kortlægningen af kvalificerede aktiviteter og alloke-ringen af finansielle data er foretaget på baggrund af data fra de respektive forretningsenheder.OmsætningFor hver forretningsenhed er der anvendt den faktisk bogførte omsætning for regnskabsåret 2024, og der er ikke anvendt en fordelingsnøgle. Omsætnings-tallene er specificeret på projektniveau, så omsæt-ningen på de enkelte projekter kan summeres til for-retningsenhedens samlede omsætningstal, som kan findes i Årsregnskabets resultatopgørelse (som dog ikke inkluderer ophørende aktiviteter).For at undgå dobbelttælling er alle projekter opgjort med både intern og ekstern omsætning, hvorefter al intern omsætning er udeladt. Projekterne kategoriseres efter screening som hhv. ikke-kvalificeret, kvalificeret eller efterlevende.De to KPI’er for omsætning udregnes således:(Omsætning for kvalificerede projekter/Samlet om-sætning) x 100(Omsætning for efterlevende projekter/Samlet om-sætning) x 100CapExCapEx dækker investeringer (faktisk bogførte til-gange på anlægsaktiver) i materielle og immaterielle aktiver til produktionen i løbet af regnskabsåret, før afskrivninger, amortiseringer og eventuelle reevalue-ringer, herunder som følge af opskrivninger og vær-diforringelser i indeværende regnskabsår, eksklusive ændringer til dagsværdi. CapEx dækker desuden leasing (IFRS 16) af biler, ma-skiner, grunde og bygninger til brug i produktionen.CapEx investeringer samt leasing kan afstemmes med Årsregnskabets note 2.1 om immaterielle aktiver, note 2.2 om materielle aktiver og note 2.3 om leasing. Hvor muligt er investeringer henført direkte til et pro-jekt eller en gruppe af projekter. Hvor det ikke er mu-ligt at henføre en investering direkte til et projekt for-deles den med en fordelingsnøgle. Den mest anvendte fordelingsnøgle er omsætning, hvilket an-ses som rimeligt, da disse investeringer typisk an-vendes på mange projekter, og det ikke er muligt at henføre dem til specifikke projekter. I de tilfælde, hvor CapEx er fordelt efter omsætningsnøgle, sker dette udelukkende på baggrund af den eksterne omsætning for at undgå dobbelttælling. CapEx screenes ikke efter aktivitet men fordeles til projek-terne og projektets screening afgør om investerin-gerne kan kategoriseres som hhv. ikke-kvalificeret, kvalificeret eller efterlevende.De to KPI’er for CapEx udregnes således:(CapEx for kvalificerede projekter/Samlet CapEx) x 100(CapEx for efterlevende projekter/Samlet CapEx) x 100OpExOpEx dækker driftsomkostninger relateret til repara-tion og vedligehold af materielle aktiver, som er nød-vendige for at sikre en fortsat og effektiv brug af akti-verne, eksempelvis vedligehold af biler og reparation og vedligehold af produktionsanlæg. OpEx udgør en meget lille del af koncernens pro-duktionsomkostninger, og opgøres på et så overord-net niveau i det finansielle regnskab, at direkte af-stemning til Årsrapporten ikke er mulig. For visse omkostningsposter kan det være nødvendigt at skønne, hvor stor en del af disse, der falder ind under OpEx-definitionen.OpEx-omkostningerne fordeles ikke ud til projek-terne, da den delegerede retsakt om oplysningsfor-pligtelser i Bilag I, punkt 1.1.3.2 giver mulighed for at blive fritaget for beregning af tælleren i OpEx KPI’en, hvis OpEx anses for at være ”ikke væsentlig” for for-retningsmodellen, hvilket er tilfældet i koncernen. Koncernen udfører ingen atom- og fossilgasrelate-rede aktiviteter og anser derfor disse økonomiske ak-tiviteter som ikke relevante. Kilder til usikkerhedSom beskrevet er der en mindre usikkerhed ift. for-tolkning af dokumentationskravene for efterlevelse af de tekniske screeningskriterier. E1KlimaforandringerMT Højgaard Holding arbejder målrettet på at reducere både direkte og indirekte drivhusgasudledninger i værdikæden og integrere klimatiltag som en central del af forretningsstrategien. Bygge- og anlægsbranchen er en af de største bi-dragsydere til CO2-udledninger, hvilket skyldes flere faktorer, herunder produktionen af byggematerialer, selve byggeprocessen og det efterfølgende energifor-brug, som bygninger anvender i deres levetid. Branchen spiller derfor en central rolle i klimaforan-dringerne og står over for betydelige udfordringer, men også muligheder for at reducere dens påvirkning. Som en del af denne branche med høj klimapåvirkning har koncernen ikke alene et ansvar, men også en unik mulighed for at tage aktiv del i omstillingen til et mere klimaansvarligt og bæredygtigt byggeri, der kan inspi-rere resten af branchen.Koncernen har anlagt en målrettet og datadrevet til-gang til at håndtere klimaforandringer og deres konse-kvenser. Gennem omfattende dataindsamling, -bear-bejdning og analyse skabes der et detaljeret overblik over det samlede klimaaftryk, hvilket gør det muligt at identificere de områder, hvor indsatsen vil have størst effekt. Denne systematiske tilgang sikrer, at de initiati-ver, der potentielt kan levere de mest markante reduk-tioner af drivhusgasudledninger prioriteres, samtidig med at resultaterne kvantificeres og dokumenteres. Ved at basere indsatsen på valide data skabes der en solid basis for beslutningstagning, hvilket sikrer en do-kumenteret og målbar fremgang. Dette bidrager til at opretholde en høj grad af transparens og troværdig-hed i koncernens samlede klimaindsatser, hvilket er af-gørende for at skabe tillid blandt interessenter.I takt med de stigende krav fra både lovgivning og markedet er det blevet stadig mere afgørende at etab-lere stærke samarbejder på tværs af værdikæden for at fremme mere bæredygtige løsninger i bygge- og anlægsbranchen. MT Højgaard Holding arbejder der-for tæt sammen med bygherrer, rådgivere og leveran-dører for at sikre, at klimahensyn bliver integreret så tidligt som muligt i projektforløbet, særligt i de afgø-rende design- og planlægningsfaser. Gennem tæt samarbejde bliver det muligt at implementere løsnin-ger, der markant reducerer CO2-udledninger – både i selve byggefasen og gennem bygningernes samlede livscyklus. Ved at kombinere interne indsatser for CO2-reduktion med et bredt branchesamarbejde kan MT Højgaard Holding bidrage til at drive den nødvendige grønne omstilling og støtte Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C.STRATEGISKE PRIORITETERReduceret klimaaftryk i egen drift og værdikæde i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5°C målPrioritere projekter der bidrager til den grønne omstilling2025 mål•	12% reduktion af CO2-udledning fra brændstof og energi (scope 1 og 2) ift. 2023 •	12% reduktion af CO2-udledning fra indkøbte materialer (scope 3) ift. 2023 PolitikkerMiljø og klimapolitikMiljø- og klimapolitikken beskriver koncernens mål om at modvirke klimaforandringer gennem indsatser for reduktion af drivhusgasser i egne aktiviteter og i værdikæden. Derudover under-støtter politikken koncernens arbejde med til-pasning til klimaforandringer ved at levere løs-ninger inden for bl.a. skybrudssikring og kystsikring. Politikken vedrører desuden arbej-det med energieffektive løsninger i de indle-dende faser af byggeriet samt at udbrede an-vendelsen af vedvarende energi.Valby SkybrudstunnelEt eksempel på, hvordan koncernen arbejder strategisk med klimaforandringer, er MT Højgaard Danmarks anlæg af Valby Skybrudstunnel. Tunnelen, der udføres i joint venture-samarbejde med Eiffage for HOFOR, skal håndtere oversvømmelser som følge af kraftig nedbør, der i stigende grad rammer byområder som følge af klimaforandringer. Med en indvendig diameter på 3,4 me-ter og kapacitet til at indeholde ca. 30.000 kubikmeter vand vil tunnelen spille en afgørende rolle i at beskytte lavtliggende områder mod oversvømmelser. I takt med at ekstreme vejrhændelser bliver mere hyppige, repræ-senterer klimatilpasningsprojekter en væsentlig strategisk mulighed, hvor koncernens kernekompetencer inden for komplekse anlæg- og infrastrukturprojekter kan bidrage til at fremtidssikre samfundets kritiske infrastruktur. VæsentlighedTilpasning og fremtidssikring af byggeri og anlæg til at modstå ændrede vejrsystemer og vandstandEnergirenovering og effektivisering af eksi-sterende bygningsmasseCO2-udledning i egen drift og værdikædeBrændstof- og energiforbrug fra fossile brændsler i egne aktiviteter og værdikæde Forretningsmulighed ved levering af anlæg og infrastruktur inden for klimasikring, f.eks. skybrudssikring og kystsikringRisiko ved markedsændringer og regulering drevet af CO2-hensyn, som kan føre til bl.a. mindre nybyggeriModstandsdygtighed og klimascenarierKlimaforandringer og den grønne omstilling har stor betydning for koncernens fremtidige forretningsstrategi. Modstandsdygtighedsanalysen vurderer både risici og muligheder for at sikre en effektiv tilpasning og styrke den langsigtede konkurrenceevne.MT Højgaard Holding har gennemført en omfattende modstandsdygtighedsanalyse for at give indblik i kon-cernens eksponering over for klimarelaterede risici og muligheder. Analysens resultater understøtter strategi-ske beslutningsprocesser og bidrager til at forberede koncernen på fremtidige klimarelaterede udviklinger.Modstandsdygtighedsanalysen omfatter MT Højgaard Holding og de datterselskaber, hvor koncernen har ak-tiemajoriteten og dermed bestemmende indflydelse. Medmindre andet er specificeret, gælder alle informa-tioner for hele koncernen. For visse risici og mulighe-der kan der dog være særlige forhold, der gør sig gæl-dende i de enkelte dele af koncernen, f.eks. på grund af geografiske forhold eller forskellige forretningsmo-deller. De anvendte klimascenarier i analysen er kom-patible med de klimarelaterede antagelser, der indgår i den finansielle redegørelse. Klimarelaterede risici og mulighederAnalysen er udarbejdet i 2024, og vurderer, hvor modstandsdygtige koncernens aktiver og forretnings-aktiviteter er over for forskellige klimascenarier. Det pri-mære formål er at identificere potentielle sårbarheder, som kan danne grundlag for en strategisk tilpasning og sikre koncernens fortsatte konkurrenceevne. Ana-lysen er opdelt i to hovedkategorier: klimarelaterede fysiske risici og klimarelaterede omstillingsrisici- og muligheder. Koncernens aktiver og forretningsaktivite-ter vurderes ud fra begge områder:•	Fysiske risici opstår som en direkte konsekvens af klimaforandringer og deres påvirkning på miljøet. Til identificeringen af disse risici er der anvendt klassifice-ring af klimarelaterede farer og tilhørende vejledninger fra EU Kommissionens delegerede forordning. Analysen af fysiske klimarisici for koncernens grunde og bygninger er baseret på geospatiale data. •	Omstillingsrisici- og muligheder opstår i forbin-delse med overgangen til en lavemissionsøkonomi og de markeds- og lovgivningsmæssige forandringer, denne overgang medfører. Her er TCFD’s anbefalinger om klimarelateret finansiel rapportering anvendt. Klimascenarier og tidshorisonterDe identificerede risici og muligheder evalueres på baggrund af tre klimascenarier: RCP 2.6, RCP 4.5 og RCP 8.5. Disse scenarier er valgt, da de er repræsentative for en bred vifte af mulige fremtidige klimatiske udviklinger og bygger på IPCC’s prognoser. Klimascenarierne adskiller sig således:•	RCP 2.6 repræsenterer et scenario, hvor der gen-nemføres omfattende tiltag for at begrænse udlednin-gen af drivhusgasser, hvilket resulterer i, at den globale opvarmning begrænses til under 2 °C i forhold til førin-dustrielt niveau. Dette scenario forudsætter en hurtig overgang til en lavemissionsøkonomi og en markant global indsats for at reducere udledninger.•	RCP 4.5beskriver en mellemvej, hvor der opnås en moderat temperaturstigning på omkring 2,5-3 °C. Det antager en vis omstilling til grøn energi og tekno-logi, men ikke i samme hastighed som i RCP 2.6.•	RCP 8.5 repræsenterer et ”business-as-usual”-sce-nario, hvor der ikke implementeres væsentlige tiltag for at reducere drivhusgasudledninger. Dette resulte-rer i en kraftig temperaturstigning på over 4 °C, hvilket medfører omfattende klimatiske konsekvenser. Derudover vurderes de identificerede risici og mulig-heder på tre tidshorisonter: kort sigt (frem til 2050), mellemlang sigt (2050-2070) og lang sigt (2070-2100). Tidshorisonterne fastlægges ud fra tilgængelige data, der anvendes til vurderingen af de enkelte risici. En kli-marelateret risiko eller mulighed vurderes som frem-trædende, hvis den opfylder kriterierne for sårbarhed, baseret på en vurdering af følsomhed og eksponering inden for de tre klimascenarier. Det anerkendes, at scenarieanalysen kan være udfordret af usikkerheder forbundet med fremtidige klimatiske, politiske og øko-nomiske udviklinger, samt begrænsninger i tilgænge-ligheden og præcisionen af data, hvilket kan påvirke analysens nøjagtighed. ResultaterAnalysen af modstandsdygtighed viser, at flere af kon-cernens aktiver og forretningsaktiviteter er sårbare over for både klimarelaterede fysiske risici og omstil-lingsrisici, som kan få betydelige konsekvenser i frem-tiden. De fysiske risici omfatter blandt andet over-svømmelser, kraftig nedbør, havvandsstigning og jordskred, hvor særligt koncernens grunde og byg-ninger på Maldiverne er udsatte på grund af deres ge-ografiske placering. Omstillingsrisiciene dækker over skærpede klimakrav, manglende omstillingsparathed i værdikæden samt en potentiel risiko for forringet omdømme, hvis ikke lov-givningens og markedets stigende forventninger til bæredygtighed efterleves. Disse risici påvirker især koncernens kerneaktiviteter inden for nybyggeri, pro-jektudvikling samt anlæg og infrastruktur, hvor øgede krav og ekstreme vejrforhold kan medføre driftsforstyr-relser og øgede omkostninger. Derudover kan koncer-nens ejede brændstoftunge maskiner udgøre en risiko i form af indlejrede drivhusgasemissioner, som kan blive påvirket af stigende CO2-afgifter og skærpede emissionskrav. Dog er graden af denne risiko for kon-cernen begrænset, da en stor del af det anvendte ma-skinel er leaset, hvilket giver en større fleksibilitet i for-hold til løbende at tilpasse sig nye teknologier og emissionskrav. Samtidig er der identificeret væsentlige omstillings-muligheder, som kan skabe konkurrencefordele i takt med, at klimaforandringerne accelererer. Blandt de største potentialer er en stigende efterspørgsel på kli-matilpasnings- og energiomstillingsprojekter, hvilket kan give koncernen en strategisk fordel og særligt drive vækst inden for aktiviteter relateret til anlæg og infrastruktur. Disse omstillingsmuligheder er typisk mere eksponerede i de lave klimascenarier (RCP 2.6), da disse forudsætter en hurtigere overgang til en lave-missionsøkonomi. Denne overgang vil resultere i en større efterspørgsel på grønne løsninger og teknolo-gier. Analysens resultater er illustreret i figuren på næ-ste side.Overgangen til en lavemissionsøkonomi forventes desuden at drive væsentlige ændringer i makroøkono-miske tendenser, energiforbrug og teknologianven-delse, hvilket kan påvirke koncernens langsigtede stra-tegi. Skærpede klimamål og regulatoriske krav vil øge investeringerne i energieffektivitet, samtidig med at udviklingen af nye teknologier og materialer kan skabe nye markedsmuligheder og konkurrenceparametre i bygge- og anlægsbranchen. I 2025 vil der være øget fokus på at implementere mål-rettede tiltag, der skal sikre koncernens tilpasning til de identificerede risici og styrke modstandsdygtigheden.Klimarelaterede risici og mulighederAnlæg og infrastrukturNybyggeriRenoveringDrift og serviceProjektudviklingRisiko BeskrivelseKlimascenarierTidshorisontBerørte aktiverBerørte forretningsaktiviteterRCP2.6RCP4.5RCP8.5KortMellemLangFysiske risiciOversvømmelseRisiko for bygningsskader på eksisterende grunde og bygninger og ved opførelse af nybyggeri og projektudvikling i Danmark på lang sigt, samt for udenlandske aktiver og aktiviteter på kort sigt. Derudover er der risiko for skader på biler, maskiner samt containere og skurvogne.Maskiner, bilerContainere, skurvogne,pavillionerGrunde og bygninger i Danmark, Grønland, Maldiverne og VietnamKraftig nedbørRisiko for bygningsskader, herunder fugtskader og kælderoversvømmelser i Danmark, samt risiko for ødelæggelse af materialer. Der er desuden høj risiko for vandskader under renoveringsarbejder på lang sigt.MaterialerGrunde og bygninger i DanmarkHavvandsstigningMaldiverne og Vietnam er i høj risiko for oversvømmelse af bygninger og grunde på kort sigt. Grunde og bygninger i Maldiverne og VietnamJordskredRisiko for jordskred er direkte korreleret med havvandsstigninger, da kroni-ske havvandsstigninger giver anledning til jordskred.Grunde og bygninger i Maldiverne og VietnamOmstillingsrisiciLovgivningKlimakrav til byggeri og bygningsdriftSkærpede klimakrav til byggeri og bygn-ingsdrift vil kræve ændringer i processer og omkostninger til nye byggematerialer og maskiner, særligt ved RCP 2.6.MaskinerPolitisk beslutninger om byggestop Politiske beslutninger om byggestop udgør en høj risiko, da det kan være en nødvendighed for at opnå klimascenarierne RCP 2.6 og 4.5.MarkedManglende omstilling-sparathed i værdikæde ift. at levere på klimakrav Manglende omstillingsparathed i værdikæden kan føre til forsinkelser, ekstra omkostninger og ineffektivitet. OmdømmeForringet omdømme grundet manglende efterlevelse af klimakravRisiko for forringet omdømme og konkur-rencedygtighed, hvis koncernen ikke kan leve op til krav fra lovgivning eller markedet.OmstillingsmulighederMarkedEfterspørgsel på klimatil-pasnings- og energiom-stillingsprojekterKonsekvenser af klimaforandringer forventes at skabe øget efterspørgsel på anlægsprojekter inden for klimatilpasning.Efterspørgsel på ren-overingsopgaverØget efterspørgsel på renoveringsprojekter, særligt inden for energirenovering.SårbarhedHøjMiddelLavTidspunkt for effektForventet periodeFuld effektEkponeringHøjMiddelLavReduktionsmålsætningerKoncernen har forpligtet sig til at reducere drivhusgasudledninger fra egne aktiviteter og værdikæden. For at bidrage til at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C er der fastsat ambitiøse reduktionsmål, som er forenelige med Paris-aftalens målsætninger. MT Højgaard Holding har fastlagt absolutte redukti-onsmål for hhv. scope 1 og 2 samt scope 3-udlednin-ger. Målene er udviklet i overensstemmelse med me-toden fra Science Based Targets initiative (SBTi), der sikrer en videnskabelig og troværdig tilgang til kli-mamål. Koncernen er dog ikke tiltrådt SBTi. Begge re-duktionsmål forpligter koncernen til at reducere driv-husgasudledningerne med 42% inden 2030 ift. basisåret 2023, hvilket er i tråd med Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C.Da der ikke eksisterer en sektorspecifik metode, der til-strækkeligt dækker entreprenørforretninger, følger koncernen en generel tilgang til reduktion af drivhus-gasudledninger. Tilgangen sikrer, at målene afspejler både koncernens ambitioner og branchens nuvæ-rende rammer. Antagelser for fastsættelse af målVed fastsættelsen af reduktionsmål for drivhusgasud-ledninger er der indarbejdet en række kritiske antagel-ser for at sikre realistiske og ambitiøse mål, som tager højde for fremtidige udviklingstendenser. Den forven-tede vækst i koncernens forskellige forretningsområ-der er taget i betragtning, da niveauerne af udlednin-ger varierer betydeligt mellem aktiviteter. F.eks. er udledninger for projekter inden for anlæg og infra-struktur typisk højere end renoveringsprojekter. Samtidig er der taget højde for de regulatoriske klima-krav, der forventes at påvirke byggeri i stigende grad, samt de markedsdynamikker, der driver et nuværende fokus på renovering og transformation af eksisterende bygningsmasse. Dette skift repræsenterer både en ud-fordring og en mulighed for koncernen ift. at reducere udledninger og tilpasse sig nye krav og forventninger fra markedet. En central antagelse i målfastsættelsen er desuden den teknologiske udvikling, der forventes at spille en afgørende rolle for at opnå de ønskede reduktioner. Dette inkluderer øget anvendelse af vedvarende ener-gikilder, som vil bidrage til lavere emissionsfaktorer for el- og varmeforbrug i koncernens egen drift samt for værdikæden. Hertil kommer innovation og udvikling af nye byggematerialer med et lavere klimaaftryk, der kan bidrage til at reducere udledningen i scope 3. Nyt basisår for reduktionsmålKoncernens reduktionsmål er i år tilpasset med en æn-dring af basisåret fra 2022 til 2023. Tilpasningen er nødvendig grundet betydelige ændringer i koncer-nens metode for opgørelse af klimaregnskabet, særligt inden for scope 3, kategori 1 (Indkøbte varer og tjene-steydelser). Kategori 1 udgør 91% af den samlede scope 3-udledning, og har derfor en afgørende betydning for det samlede klimaaftryk. Metodeændringen indebærer bl.a., at udledningen i kategori 1 nu ikke kun inkluderer data fra materialer, men også fra underentreprenører og andre service-ydelser, hvilket giver et mere præcist og retvisende bil-lede af udledningerne i koncernens værdikæde. Ændringen af basisåret skyldes også ændringer i kon-cernens porteføljesammensætning som følge af fra-salg af selskaber og ophørende aktiviteter. Disse struk-turelle ændringer påvirker både omfanget og typen af udledninger i koncernens aktiviteter.Ved at ændre basisåret til 2023 sikres det, at redukti-onsmålene afspejler MT Højgaard Holdings aktuelle aktiviteter, strategi og forretningsmodel. Den nye ba-seline muliggør mere præcis sporing af fremskridt mod målene og understøtter samtidig koncernens evne til at rapportere konsistente og transparente data over tid, så målene forbliver realistiske og ambitiøse ift. den faktiske udvikling. Mål for scope 1 og 2 Tilpasninger af data og ændring af basisår fra 2022 til 2023 medfører, at værdien i basisåret for scope 1 og 2 samlet ændres fra 10.077 tCO2e til 11.878 tCO2e. Målene for den absolutte udledning i 2025 ændres fra 8.489 tCO2e til 10.453 tCO2e, og i 2030 fra 5.844 tCO2e til 6.889 tCO2e. Mål for scope 3Tilpasninger af data og ændring af basisår fra 2022 til 2023 medfører, at værdien i basisåret for scope 3 æn-dres fra 113.932 tCO2e til 463.806 tCO2e. Målet for re-duktion af den absolutte udledning i 2025 ændres fra 100.260 tCO2e til 408.149 tCO2e, og i 2030 fra 66.080 tCO2e til 269.008 tCO2e. Reduktionsmålet for scope 3 omfatter samtlige rap-porterede kategorier inden for scope 3, hvor målet tid-ligere blot har inkluderet kategori 1. En væsentlig årsag til denne ændring er, at koncernen fra og med i år også rapporterer på kategori 15 (Investeringer). Denne kategori dækker en betydelig del i scope 3, særligt for MT Højgaard Danmark, og bidrager dermed også til det samlede klimaaftryk. OmstillingsplanMT Højgaard Holding har en klar ambition om at bi-drage aktivt til overgangen mod en mere bæredygtig økonomi. Koncernen er ikke udelukket fra Paristilpassede EU-benchmarks. For at opnå målene for drivhusgasreduktion tilpasser koncernen løbende sin strategi, så den afspejler de nødvendige omstillin-ger i egen drift, i samarbejdet med værdikæden og i mødet med de voksende krav fra kunder og samfun-det. Omstillingsplanen beskriver de konkrete initiativer, der understøtter koncernens reduktionsmål for scope 1, 2 og 3.Omstillingsplan for egen drift (scope 1 og 2)Koncernens omstillingsplan for reduktion af drivhus-gasser i egen drift fokuserer på en række målrettede indsatser inden for scope 1 og 2. For scope 1 er der særligt fokus på elektrificering af bilflåden og maski-ner, som reducerer afhængigheden af fossilebrændstoffer. Samtidig prioriteres optimering af brændstofforbruget gennem effektivisering af kørsel og maskinanvendelse, hvilket bidrager til en direkte re-duktion af udledninger. Indsatserne for scope 2 har til formål at nedbringe udledninger forbundet med ener-giforbrug på kontorer og byggepladser. Dette omfatter øget anvendelse af vedvarende energi, som reducerer afhængigheden af fossile energikilder, og implemen-tering af miljøledelsessystemer (ISO 14001), der sikrer en systematisk og effektiv tilgang til at minimere ener-giforbruget og mere effektiv energianvendelse.Som en del af arbejdet med at reducere energiforbru-get anvender koncernen visualiseringer af data i form af dashboards, der løbende viser forbrugsmønstre og tilhørende klimaaftryk på projektniveau. Formålet er at skabe øget opmærksomhed og handling på ineffek-tive processer. Denne tilgang sikrer ikke blot bedre be-slutningsgrundlag, men skaber også en kultur for an-svarlighed og kontinuerlig forbedring blandt medarbejdere og samarbejdspartnere. Foruden egne indsatser, understøttes reduktionsmålet yderligere af den forventede grønne omstilling af samfundet, her-under en stigende andel af vedvarende energi i ener-gimikset for el og varme, som reducerer de indirekte udledninger i scope 2. Der er fortsat et behov for at definere yderligere indsatser for at sikre, at koncernen kan opnå målet om 42% reduktion i 2030. I 2025 vil en række processer foregå for at identificere og imple-mentere yderligere tiltag til reduktion af udledninger i egen drift. Til gennemførelse af udvalgte klimatiltag er der plan-lagt CapEx-investeringer. Beløbene fremgår af koncer-nens omstillingsplan og omfatter bl.a. investeringer i elektrificering af bilflåde og materiel og optimering af energiforbrug samt overgang til vedvarende energi. CapEx-investeringerne er opgjort i overensstemmelse med EU-taksonomiens regnskabspraksis herfor og rapporteres ikke eksternt, da dette vurderes uvæsent-ligt. I overensstemmelse med EU-taksonomien opgø-res der ikke OpEx-omkostninger forbundet med tiltagene.Omstillingsplan for værdikæden (scope 3)Koncernens omstillingsplan for reduktion af udlednin-ger i værdikæden er baseret på overordnede strategi-ske tiltag, hvorfor planen ikke er kvantificeret som for scope 1 og 2. I 2025 videreudvikles planen med fokus på at definere indsatser med beregnede CO2-reduktioner. Denne tilgang afspejler kompleksiteten i scope 3-udledninger, hvor en betydelig del af koncer-nens klimaaftryk er knyttet til værdikædens aktiviteter. Omstillingsplanen fokuserer derfor på to områder: De indsatser, koncernen selv kan gennemføre, og de for-ventede positive effekter af udviklingen i værdikæden.En væsentlig del af koncernens egne indsatser er ret-tet mod materialeindkøb og -forbrug. Koncernen ar-bejder aktivt med at forbedre screeningen af materia-lers klimaaftryk, bl.a. gennem øget anvendelse af miljøvaredeklarationer (EDP’er). Der undersøges des-uden alternativer til eksisterende standardmaterialer med henblik på at reducere drivhusgasudledningerne, f.eks. gennem brug af materialer med genanvendt el-ler biogent indhold. Samtidig arbejdes der på at opti-mere design og løsninger, der kan reducere materiale-forbruget og sikre anvendelsen af mindre udledende materialer.Da en betydelig andel af koncernens scope 3-udled-ning kommer fra underentreprenører, arbejdes der på at reducere denne gennem krav til anvendelse af ma-terialer og maskinel. Derudover vil underentreprenører løbende blive screenet for at sikre, at de lever op til koncernens standarder for klima og bæredygtighed generelt. Koncernen arbejder desuden aktivt på at un-derstøtte underentreprenører i implementeringen af bæredygtighedstiltag og opbygge kapacitet til at be-regne og reducere deres udledninger. Dette er en vig-tig del af strategien for at løfte hele værdikædens klimaindsats.Inden for affaldshåndtering intensiveres indsatsen for at fremme sortering og udnytte take-back-aftaler, som bidrager til at reducere affaldsmængder og fremme cirkulær anvendelse af materialer. Der iværksættes til-tag, som sikrer, at restmaterialer fra byggeprojekter kan genanvendes eller finde ny anvendelse, hvilket re-ducerer ressourcespild og mindsker klimaaftrykket. Foruden koncernens egne indsatser, sker der betyde-lige udviklinger i værdikæden, som forventes at bi-drage væsentligt til reduktion af scope 3 drivhusgas-udledning de kommende år. De nye klimakrav i det danske bygningsreglement er en væsentlig drivkraft, da den kræver reduktion af udledning fra byggeri og bygningsdrift. For at overholde de reviderede grænse-værdier for klimapåvirkning skal klimaaftrykket reduce-res med ca. en fjerdedel for en gennemsnitsbygning. Brancheerfaringer viser, at optimering af typer, tykkel-ser og styrker af beton kan reducere udledningen med 30-50%. Kravene forventes at påvirke sammensætnin-gen af koncernens betonindkøb positivt og under-støtte målet om lavere udledninger. Derudover frem-mer de nye regler en mere systematisk tilgang til kvantificering af projekters udledning. Innovation spiller også en afgørende rolle i værdikæ-dens grønne omstilling. Udvikling af biobaserede og andre lavemissionsmaterialer skaber mulighed for at vælge mindre udledende alternativer og driver en langsigtet forandring i branchen. En væsentlig reduk-tion af udledninger fra materialer forventes også i takt med, at producenter udvikler bedre og mere klima-venlige produktionsmetoder, som sænker udledninger fra materialerne over tid. Dette gælder især materialer som beton og stål, som udgør en betydelig del af kon-cernens samlede klimaaftryk.Endelig oplever koncernen en stigende modenhed in-den for klimaforandringer blandt kunder. Bygherrer stil-ler større krav til udledningsreduktion i udbudsmateriale og efterspørger løsninger med fokus på bæredygtig-hed, også for projekter, der ikke er underlagt bygnings-reglementets krav. Dette bidrager til at accelerere kon-cernens indsats og realisering af reduktionsmålene. Samlet set vil disse tendenser skabe betydelige redukti-oner i værdikæden. De supplerer koncernens egne strategiske tiltag og understøtter de overordnede mål om at reducere udledningerne i scope 3. Omstillingsplanen er godkendt af ledelsen i hvert selskab.DrivhusgasudledningMT Højgaard Holding arbejder aktivt på at reducere drivhusgas-udledninger både i egen drift og i værdikæden gennem en række målrettede indsatser.ResultaterEgen drift (scope 1 og 2)I 2024 udgjorde koncernens direkte udledning i scope 1 13.298 tCO2e, svarende til 3% af den samlede udled-ning (10.869 tCO2e i 2023). Den indirekte lokationsba-serede udledning i scope 2 fra el og varme udgjorde 975 tCO2e, hvilket svarer til 0,2% af den samlede ud-ledning for koncernen (1.009 tCO2e i 2023). Sammen-lignet med 2023 er scope 1 udledningen steget med 22,3%, mens scope 2 udledningen er reduceret med 3,4%. Samlet set er der tale om en stigning på 20,2%, hvilket betyder, at udviklingen går i den modsatte ret-ning af koncernens målsætning om at reducere udled-ningen med 12% i 2025 og 42% i 2030. Stigningen i scope 1 udledninger kan primært tilskrives øgede akti-viteter på tværs af koncernens danske selskaber, hvor særligt MT Højgaard Danmark har bidraget til stignin-gen. Dette skyldes en væsentlig stigning i brændstoftunge anlægsprojekter. MT Højgaard Danmarks udledning fra brændstof stiger samlet set med 49% i 2024 i forhold til 2023. Reduktionen i scope 2-udledninger skyldes en forbedring af emissionsfak-torer for særligt fjernvarme, hvilket bidrager til en la-vere udledning. Udledningsintensiteten fra scope 1 og 2 stiger til 1,3 i 2024 (1,2 i 2023). Dette viser tydeligt, at drivhusgasud-ledningen fra egen drift bevæger sig i en uønsket ret-ning i forhold til koncernens målsætning. Dette under-streger behovet for at intensivere indsatsen og implementere yderligere tiltag for at reducere udled-ningen markant. Den samlede scope 1 og 2-udledning afspejler koncer-nens voksende aktivitetsniveau, men understreger også behovet for energieffektiviserede tiltag og potentialet for at reducere fremtidige emissioner, som beskrevet i afsnittet ”Omstillingsplan” på side 58-59. For at vende udviklingen med den stigende udledning i scope 1 in-tensiveres arbejdet med målrettede reduktionstiltag, som beskrevet under ”Indsatser og ressourcer”. Med et skærpet fokus på målrettede indsatser og udarbejdelse af koncernens omstillingsplan for modvirkning af klima-forandringer forventes målsætningen dog stadig at være realistisk. De kommende år vil der være øget monitorering af effektive CO2-reducerende tiltag. Værdikæden (scope 3) Den samlede udledning i scope 3 steg i 2024 til 517.202 tCO2e (463.806 tCO2e i 2023), svarende til en stigning på 11,5%. Den primære kilde til scope 3-udled-ninger er kategori 1, Indkøbte varer og tjenesteydelser, som tegner sig for 91,3% af den samlede scope 3 ud-ledning. Udledningen fra denne kategori steg til 472.362 tCO2e i 2024 (448.313 tCO2e i 2023), svarende til en stigning på 5,4%. Udledningsintensiteten fra scope 3 stiger til 47,2 i 2024 (45,2 i 2023), hvilket svarer til en stigning på 4,6%. Denne udvikling viser en negativ tendens, særligt dre-vet af øgede emissioner fra koncernens indkøbte ma-terialer og underentreprenører. Stigningen afspejler desuden en vækst i anlægsprojekter i MT Højgaard Danmark, hvor brugen af udledningstunge materialer har haft en betydelig indvirkning på den samlede udledning. Indkøbte varer og tjenesteydelser opdeles i tre under-kategorier: byggematerialer, underentreprenører og øvrige indkøb. Den samlede udledning fra indkøbte byggematerialer faldt med 11,2% i 2024, primært dre-vet af Enemærke &amp; Petersen, hvis udledning fra ind-købte materialer falder med 33,0% i 2024. Faldet skyl-des blandt andet en stigning i renoveringsprojekter hos Enemærke &amp; Petersen, hvor andelen af omsæt-ning fra renoveringsprojekter steg med ca. 10% i 2024. Renoveringsprojekter har typisk et lavere klimaaftryk grundet et lavere behov for højtudledende konstrukti-onsmaterialer som beton og armering. Derudover kan faldet I Enemærke &amp; Petersen tilskrives et øget fokus på indkøbte materialers klimaaftryk, herunder gennem mere aktiv anvendelse af miljøvaredeklarationer (EPD’er). I modsætning hertil steg udledningen fra ind-købte byggematerialer i MT Højgaard Danmark, hvilket var en direkte konsekvens af øget anlægsaktivitet og et højere forbrug af beton og stål. Drivshusgasudledning per forretningsenhedScope 1 Scope 2 lokationsbaseretScope 3Enhed20242023*20242023*20242023*Total koncern (50a)Ton CO2e13.298 10.869 975 1.009 517.202463.806 MT Højgaard HoldingTon CO2e13 16 8 13 8.5819.323 MT Højgaard DanmarkTon CO2e10.189 6.851 439393 344.776261.861 Enemærke &amp; PetersenTon CO2e3.002 3.061 408 460 138.258164.673 MT Højgaard Property DevelopmentTon CO2e11 27 13 8 15.9864.613 MT Højgaard InternationalTon CO2e82 914 107 135 9.60023.337 Investeringer, associerede selskaber og joint ventures (50b)Ton CO2e19,90,00,00,0--* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Drivhusgasudledning (fortsat)Udledningen fra koncernens underentreprenører steg med 12,5% i 2024 sammenlignet med 2023. Stigningen er især drevet af MT Højgaard Danmark, der står for 63% af den samlede udledning fra unde-rentreprenører. Den øgede udledning afspejler et hø-jere aktivitetsniveau på koncernens byggepladser. Der ligeledes sket en stigning i udledningen fra mindre scope 3-kategorier, herunder Brændsels- og energire-laterede aktiviteter, Affald fra virksomhedsdrift, Medarbejderpendling og Investeringer. Stigningen i udledning fra Brændsels- og energirelaterede aktivite-ter på 22,2% skyldes et øget forbrug af brændstof, som følge af den samlede vækst i byggeaktiviteten. Ligeledes skyldes den øgede udledning fra affald på 18,9% den større affaldsmængde fra byggepladserne, hvilket afspejler det højere aktivitetsniveau i koncer-nen. Den mest markant stigning ses dog i kategorien Investeringer, hvor udledningen er steget med 626,4% i 2024. Årsagen skal findes i udledning fra joint ventu-re-projektet Nordhavnstunnellen, der i løbet af året er overgået fra de indledende faser med gravearbejde til de mere materialetunge byggefaser. Dette medfører et betydeligt øget indkøb af byggematerialer, særligt beton og stål, som begge er væsentlige kilder til drivhusgasudledning. Omvendt er der sket en reduktion i udledningen inden for kategorierne Anlægsaktiver, Forretningsrelateret medarbejdertransport og Brug af solgte produkter. Faldet i udledningen fra anlægsaktiver på 9,0% hæn-ger sammen med et generelt fald i koncernensCapEx-investeringer, samt en forskydning i investerin-gerne mod mindre udledende aktiver, såsom software og digital infrastruktur relativt til mere udledende akti-ver som maskiner. Inden for forretningsrelateret med-arbejdertransport, som omfatter færge- og flyrejser, skyldes faldet i udledning på 13,8% blandt andet en nedgang i rejseaktivitet som følge af frasalg af selska-ber uden for Danmark. Den faldende udledning fra solgte bygninger på 78,7% skyldes dels et lavere antal solgte bygninger i MT Højgaard Property Development sammenlignet med 2023, dels forbedrede fremskriv-ningsfaktorer for energirammeberegningerne som følge af større andel af vedvarende energi i det danske energimiks for el og fjernvarme. Dette resulterer sam-let set i en lavere estimeret klimabelastning fra de byg-ninger, der sælges. Den samlede udvikling i scope 3 udledning afspejler således den øgede aktivitet i koncernen. Stigningen i udledning understreger vigtigheden af fortsat fokus på materialevalg og ressourceeffektivitet for at redu-cere koncernens klimapåvirkning fra værdikæden. Indsatser og ressourcerEgen drift (scope 1 og 2)I 2024 blev en række indsatser iværksat for at reducere drivhusgasudledningerne fra koncernens egne aktivi-teter. For at mindske den direkte udledning fra brænd-stofforbrug (scope 1) arbejder flere af koncernens sel-skaber på at udskifte fossildrevne biler og maskiner med eldrevne alternativer. Samtidig er der implemen-teret tiltag for at optimere brændstofforbruget. MT Højgaard Danmark har blandt andet haft et særligt fo-kus på at reducere tomgangstiden for maskiner. Målet er at nedbringe den gennemsnitlige tomgangstid til 20% i 2030, hvilket er en markant reduktion sammen-lignet med det nuværende niveau på 35%. Derudover har Enemærke &amp; Petersen indført fartbegrænsning og installeret GPS-systemer i varebiler. Disse tiltag gør det muligt at spore kørselsmønstre og optimere brænd-stofforbruget, hvilket bidrager til en mere effektiv og klimavenlig drift. DrivhusgasudledningMålUdledningEnhed2025203020242023*%Drivhusgasudledning scope 1-3 (lokationsbaseret)Ton CO2e--531.475475.684 11,7Drivhusgasudledning scope 1-3 (markedsbaseret)Ton CO2e--533.354477.309 11,7Scope 1Ton CO2e9.565 6.304 13.29810.869 22,3Andel af scope 1 fra regulerede emissionshandelsordninger (ETS)%--000Scope 2 (lokationsbaseret)Ton CO2e888 5859751.009-3,4Scope 2 (markedsbaseret)Ton CO2e--2.8542.6338,4Scope 3Ton CO2e408.149 269.008 517.202 463.806 11,5K1: Indkøbte varer og tjenesteydelserTon CO2e--472.362448.3135,4ByggematerialerTon CO2e--113.542127.899-11,2UnderentreprenørerTon CO2e--332.229295.43912,5ØvrigeTon CO2e--26.59124.9766,5K2: AnlægsaktiverTon CO2e--4.4344.872 -9,0K3: Brændsel- og energirelaterede aktiviteter Ton CO2e--3.654 2.990 22,2K4: Upstream transport og distributionTon CO2eOpgøres ikkeK5: Affald fra virksomhedsdriftTon CO2e--446375 18,9K6: Forretningsrelateret medarbejdertransportTon CO2e--8701.009 -13,8K7: MedarbejderpendlingTon CO2e--1.371 1.322 3,7K8: Upstream leasede aktiver Ton CO2eIkke relevantK9: Downstream transport og distributionTon CO2eIkke relevantK10: Forarbejdning af solgte produkterTon CO2eIkke relevantK11: Brug af solgte produkterTon CO2e--52242-78,7K12: Behandling af solgte produkter efter endt levetidTon CO2eOpgøres ikkeK13: Downstream leasede aktiverTon CO2eIkke relevantK14: FranchisesTon CO2eIkke relevantK15: InvesteringerTon CO2e--34.0134.682626* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Drivhusgasudledning (fortsat)For at reducere den indirekte udledning fra varme- og elforbrug (scope 2) har alle koncernens selskaber igangsat en række konkrete handlinger. Særligt MT Højgaard Danmark og Enemærke &amp; Petersen har sat ind på at optimere energiforbruget på byggeplad-serne. Tiltagene omfatter bl.a. optimeret indretning, valg af mere energieffektive skurvogne, sensorstyring af elforbrug og bedre isolering af materialecontainere. Derudover er der implementeret visualiseringer af energiforbrug gennem dashboards, som giver et lø-bende overblik over forbrugsmønstre og de tilknyttede klimaaftryk for de enkelte projekter. Denne datadrevne tilgang forventes at skabe større opmærksomhed om energiforbruget og motivere til yderligere handlinger, der kan reducere det samlede forbrug. Disse indsatser understøtter koncernens målrettede arbejde med at reducere klimapåvirkningen fra egen drift og skaber et stærkt grundlag for yderligere reduk-tioner fremadrettet. For at sikre, at koncernen når re-duktionsmålene for 2025 og 2030 er der dog behov for yderligere indsatser og et markant skærpet fokus på at reducere udledningen fra brændstof, særligt i MT Højgaard Danmark. Værdikæden (scope 3) For at reducere udledningerne i værdikæden (scope 3) fokuserer koncernen målrettet på indkøb af byggema-terialer og samarbejde med underentreprenører, da disse områder udgør størstedelen af udledningerne i værdikæden. En central indsats er systematisk screening af produkters klimabelastning gennem brug af miljøvaredeklarationer (EPD’er). Dette gør det muligt at prioritere mere klimavenlige løsninger i planlægning og indkøb samt valg af materialer med lavere udled-ning end de traditionelle alternativer. Et konkret ek-sempel er MT Højgaard Danmarks indsats for at an-vende ”grøn beton” som et mere klimavenligt alternativ til almindelig beton på flere projekter. Derudover er der planlagt indsatser for at stille tyde-lige krav til underentreprenører. Både MT Højgaard Danmark og Enemærke &amp; Petersen arbejder på at im-plementere kontraktkrav, der omfatter reduktion af tomgangstid på maskiner, brug af mindre udledende materialer og optimerede transportløsninger. Disse tiltag skal sikre, at underentreprenører ikke alene opfyl-der klimakravene, men også bidrager aktivt til at ned-bringe værdikædens samlede udledning. Gennem en kombination af præcise screeningspro-cesser, valg af mindre udledende materialer og samar-bejde på tværs af værdikæden tager koncernen et samlet ansvar for at drive en grøn omstilling og redu-cere de klimapåvirkninger, der knytter sig til byggeriets livscyklus. For beskrivelse af allokerede ressourcer henvises til afsnittet ”Omstillingsplan” på side 58-59. Biogene emissionerDe biogene emissioner repræsenterer udledninger fra biogene kilder, som ikke indgår i de anvendte emissi-onsfaktorer for scope 1, 2 og 3. Biogene emissioner opgøres separat for at sikre en fuldstændig og gen-nemsigtig rapportering af drivhusgasudledninger. I scope 1 stammer de biogene emissioner fra anven-delsen af biodiesel i koncernens aktiviteter. I scope 2 stammer de biogene emissioner fra andelen af bio-masse i det lokationsbaserede energimiks, der anven-des til koncernens el- og varmeforbrug. I scope 3 stammer de biogene emissioner primært fra indkøbte materialer, hvor træ er den væsentligste kilde. Træbaserede materialer spiller en central rolle i kon-cernens projekter og bidrager derfor betydeligt til de samlede biogene emissioner. Derudover er de bio-gene emissioner også inkluderet fra energiforbruget fra investeringer (kategori 15). Med de planlagte indsatser for at øge brugen af lave-missionsmaterialer med en større andel af genanvendt og biogent indhold forventes det, at de biogene emis-sioner i scope 3 vil stige over de kommende år. Dette afspejler en strategisk indsats for at fremme en mere klimavenlig materialeanvendelse, hvor reduktionen af fossile emissioner prioriteres, selvom det medfører en stigning i udledninger fra biogene kilder. Denne udvik-ling understøtter koncernens ambition om at bidrage til reduktion af klimaaftrykket i værdikæden.Biogene emissionerEnhed20242023Biogene emissioner (scope 1)Ton CO2e3720Biogene emissioner (scope 2)Ton CO2e707619Biogene emissioner (scope 3)Ton CO2e16.06917.469Udlednings- og energiintensitetEnhed20242023*%Omsætning mDKK10.94810.2666,6Udledningsintensitet (scope 1-3 markedsbaseret)Ton/mDKK48,7 46,54,8Udledningsintensitet (scope 1-3 lokationsbaseret)Ton/mDKK48,546,34,8Scope 1 og 2 intensitet lokationsbaseret Ton/mDKK1,3 1,2 12,7Scope 1 og 2 intensitet markedsbaseret Ton/mDKK1,5 1,3 12,2Scope 3 intensitetTon/mDKK47,245,24,6Energiintensitet (scope 1-2)MWh/mDKK5,8 5,310,7Intensitet i sektorer med høj klimapåvirkning MWh/mDKK5,8 5,310,7* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Regnskabspraksis for drivhusgasudledning§ Anvendt regnskabspraksisKoncernens klimaregnskab er baseret på metoden som angivet CSRD’s ESRS E1-6 og er opdelt i hen-holdsvis scope 1, 2 og 3 CO2e-udledninger. Scope 1, 2 og 3 udledning opgøres efter finansiel kontrol-me-toden med udgangspunkt i EFRAG’s vejledning i ’Value Chain Implementation Guide’. Undtagelsen herfor er joint ventures, joint operations og associe-rede selskaber, der jf. ESRS E1-46 opgøres med ope-rationel kontrol-metoden. I udarbejdelsen af klimaregnskabet har koncernen ta-get stilling til væsentligheden af scope 3 kategorierne og i tråd med dette afgrænset, hvad der måles på, og hvilke forretningsenheder som er omfattet af de for-skellige udledningskategorier. MT Højgaard Property Development og Enemærke &amp; Petersen er inkluderet som de eneste i kategori 11 ”Brug af solgte produkter”, da de er de eneste forretningsenheder i koncernen, som agerer bygherre på solgte projekter. Der henvises til tabellen på side 61 for det fulde overblik over inklu-derede scope 3-kategorier. Scope 1 CO2e-udledninger i scope 1 stammer hovedsageligt fra forbrug af diesel, biodiesel, benzin og olie til køre-tøjer. En mindre andel oprinder fra brug af fyringsolie og naturgas til opvarmning af bygninger. Størstedelen af forbrugsdata indsamles direkte fra leasingselskaber og brændstofleverandører, hvor en koncernaftale er aktiv. Hvor et indkøb ikke er dækket af en koncernaftale, indsamles eller estimeres for-brugstal baseret på faktura eller via dialog med leve-randører. De anvendte emissionsfaktorer er baseret på Energistyrelsen (2023): Standardfaktorer for brændværdier og CO2e-emissionsfaktorer.Scope 2 CO2e-udledninger i scope 2 stammer hovedsageligt fra koncernens forbrug af el og fjernvarme. Dette omfatter indkøbt el og fjernvarme til afbenyttelse i bygninger og på byggepladser samt el til biler. Forbrugstal for el i Danmark trækkes direkte fra Eloverblik mens elforbrug uden for Danmarks græn-ser baseres på data fra leverandør- eller fakturaop-gørelser. Forbrugstal for el til biler er indsamlet di-rekte fra leverandører. Fjernvarmeforbruget på tværs af hele koncernen er baseret på leverandør- eller fakturaopgørelser. Emissionsfaktorer for fjernvarme varerier i henhold til forsyningsselskabets lokationsspecifikke miljødeklara-tioner. For den lokationsbaserede udledning fra elektri-citet i Danmark er der anvendt emissionsfaktorer fra miljødeklarationer fra Energinet for hver enkelt kom-mune. De lokationsbaserede emissionsfaktorer for el i Danmark er den samme for 2023 og 2024. Den mar-kedsbaserede udledning fra el i Danmark beregnes på baggrund af den generelle miljødeklaration opgjort af Energinet. Den markedsbaserede udledning fra el om-fatter også andelen fra VE-certifikater fra Ørsted, som dokumenterer at en given mængde produceret el stammer fra energi fra vedvarende kilder i Europa (kontraktlige instrumenter).For koncernens udledning fra el uden for det danske marked (Grønland, Maldiverne og Vietnam) er der ikke forskel på den lokations- og markedsbaserede emissi-onsfaktor. For Vietnam og Grønland er der anvendt landespecifikke emissionsfaktorer fra IEA, mens der for Maldiverne er anvendt regionsbaserede emissionsfak-torer fra IEA.Udledning fra virksomheder, der er investeret iUdledning fra joint operations, hvor koncernen har operationel kontrol, inkluderes de i det normale kli-maregnskab (scope 1, 2 og 3). I disse tilfælde opsplit-tes udledningen i scope 1 og 2 med koncernens eje-randel i det konsoliderede klimaregnskab 50(a) og med samarbejdspartners ejerandel i 50(b). Udledningen i scope 3 opsplittes ikke, men indgår 100% i det konsoliderede klimaregnskab 50(a). Koncernen har ikke joint ventures eller associerede selskaber med operationel kontrol. For investeringer uden operationel kontrol se beskrivelse for kategori 15 på næste side.Scope 3CO2e-udledninger i scope 3 vedrører emissioner fra kilder, som koncernen ikke selv ejer eller kontrollerer direkte. De inkluderede scope 3 kategorier er be-skrevet i det kommende:Kategori 1 - Indkøbte varer og tjenesteydelserInkluderer udledninger forbundet med koncernens indkøbte materialer og ydelser fra underentreprenø-rer, rådgivere og leje samt andre tjenesteydelser. Udledningerne for indkøbte varer (materialer) er ba-seret på en kombination af mængde- og spend-ba-seret data. Mængdebaserede materialeopgørelser er indhentet fra koncernens største materialeleverandø-rer og angiver information om de enkelte indkøbte varer. Såfremt der forefindes en produktspecifik mil-jøvaredeklaration (EPD) for produktet er denne benyt-tet som emissionsfaktor til at beregne CO2e-udledningen. Alternativt er der benyttet branchespecifikke EPD’er og generisk data fra blandt andet Ökobau til at beregne CO2e-udledningen for de enkelte varer. For koncernens øvrige leverandører er udledningerne baseret på indkøbssummen (spendbaseret-data). Leverandørerne klassificeres i henhold til deres produkttyper, og CO2e-udledningerne beregnes på baggrund af emissions-faktorer fra blandt andet EXIOBASE for de enkelte ty-per af leverandører. Udledninger fra underentreprenører, rådgivere og leje samt andre tjenesteydelser er baseret på data for indkøbssummen. Underentreprenører er katego-riseret i henhold til deres faggruppe, som hver tilde-les en emissionsfaktor. Emissionsfaktoren for de en-kelte underentreprenørkategorier er baseret på en kombination af emissionsfaktorer for materialer og tjenesteydelser. Disse er vægtet i henhold til statisti-ske opgørelser for hvordan de enkelte faggrupper fordeler udgifter til henholdsvis materialer og tjene-steydelser. Emissionsfaktorerne for underentrepre-nører, rådgivere, leje og øvrige tjenesteydelser er ba-seret på samme kilder som for indkøbte varer. Kategori 2 – Anlægsaktiver Omfatter de aktiver, som er aktiveret på balancen i regnskabsåret, inklusive leasede aktiver. I beregnin-gen af CO2e-udledningen tildeles hver anlægsinve-stering en kategori, der matches med emissionsfak-torer fra Climatiq.Kategori 3 - Brændsel- og energirelaterede aktiviteterUdledningen er opdelt i to grupper 1) brændstoffer og 2) elektricitet og fjernvarme. I begge tilfælde op-gøres de CO2e-udledninger, som ikke allerede indgår i scope 1 og 2. Forbrugstallene er multipliceret med en Well-to-tank (WTT) faktor fra DEFRA (2024). Der er yderligere beregnet transmissions- og Regnskabspraksis for drivhusgasudledning (fortsat)§ Anvendt regnskabspraksisdistributionsstab forbundet med elektricitet ud fra de kommunespecifikke miljødeklarationer. For lokati-oner uden for Danmark beregnes transmissions- og distributionstabet ud fra emissionsfaktorer fra DEFRA (2024). Transmissions- og distributionstabet bereg-nes ikke særskilt for fjernvarme, da dette er inklude-ret i emissionsfaktorerne under scope 2.Kategori 5 - Affald fra virksomhedsdriftInkluderer både bygge- og husholdningsaffald. CO2e-udledningen beregnes på baggrund af affalds-fraktionen i kombination med behandlingen af affald. Håndteringsmetoder omfatter genbrug, genanven-delse, materialenyttiggørelse, energinyttiggørelse og deponi. Emissionsfaktorer for affald er baseret på ge-neriske værdier fra DEFRA samt hhv. produkt- og branchespecifikke EPD’er. Der er tildelt emissionsfak-torer for hver unik kombination af affaldsfraktion og håndteringsmetode. De anvendte emissionsfaktorer for størstedelen af data er baseret på generiske emissionsfaktorer, og der er ved utilstrækkelige emissionsfaktordata eller viden om affaldsfraktionen udvalgt en konservativ faktor.Kategori 6 – ForretningsrejserOmfatter afstanden tilbagelagt af medarbejdere til forretningsformål. Kategorien er afgrænset til at in-kludere rejser med fly og færge, da disse er vurderet mest væsentlige i koncernen. Emissionsfaktorer på flyrejser er fra DEFRA (2024) og inddelt i henholdsvis korte, mellemlange og lange flyrejser. Der er taget højde for strålingspåvirkningen. For færgerejser er emissionsfaktorer også fra DEFRA (2024). Kategori 7 – MedarbejderpendlingDækker antal kørte kilometer i bil. Dette betyder, at der ikke differentieres mellem forretningsrejser i bil (kategori 6) og medarbejderpendling i bil (kategori 7) grundet udfordringer med at opdele data. Forbrugstal er kun inkluderet, hvis medarbejdere modtager kørselsgodtgørelse. Emissionsfaktorer er fra DEFRA (2024) og inddelt i fire forskellige typer af køretøjer: diesel, benzin, el og hybrid.Kategori 11 - Brug af solgte produkterOmfatter solgte projekter i rapporteringsåret, hvor en forretningsenhed har ageret bygherre. CO2e-udledningen beregnes på baggrund af det estime-rede energiforbrug fra elektricitet og varme (fra ener-girammeberegningen) med en betragtningsperiode på 50 år, som er samme forudsætninger som byg-ningsreglementets klimakrav (BR18 § 297). Den frem-skrevne emissionsfaktor er en middelværdi af emissi-onsfaktorerne for år 2025-2075, hvilket er baseret på anbefalinger fra Social- og boligstyrelsen. Kategori 15 - InvesteringerInvesteringer omfatter scope 1, 2 og 3 CO2-udledning fra joint ventures og associerede selska-ber, hvor koncernen ikke har operationel kontrol. For disse inkluderes koncernens ejerandel af den pågæl-dende investerings scope 1 og 2 udledning i kategori 15. Hvis der vurderes at være en væsentlig scope 3 udledning i investeringen, inkluderes denne også.Hvis der er aktivitetsbaseret data til at foretage be-regning af scope 1, 2 og 3, anvendes de samme emissionsfaktorer som i de pågældende kategorier. Hvis der ikke er aktivitetsbaseret data, anvendes i stedet emissionsfaktorer byggende på enten estime-ret energiforbrug fra el og varme eller omsætning, hvor emissionsfaktorer fra Climatiq anvendes. Udledning- og energiintensitetUdledningsintensitet defineres som ton CO2e ift. omsætning i mio. DKK. Energiintensitet defineres som MWh ift. omsætning i DKK. Omsætningen findes i Årsregnskabets resultatopgørelse (som dog ikke inkluderer ophørende aktiviteter).Biogene emissionerDe biogene emissioner adskilles fra den samlede drivhusgasudledning i scope 1, 2 og 3 og rapporte-res særskilt. De biogene emissioner omfatter:•	CO2-udledning fra biodiesel (scope 1). •	CO2-udledning fra biogene kilder i energimiks for lokationsbaseret el og varme (scope 2). •	CO2-udledning fra biogene emissioner fra mængdebaserede indkøbte varer og investeringer (scope 3). Biogene emissioner fra indkøbte varer opgøres som én samlet værdi, der både inkluderer de positive bio-gene udledninger fra produktionsfasen, f.eks. fra af-brænding af biomasse, samt de potentielle udled-ninger ved endt levetid i forbindelse med frigørelsen af CO2-optaget i biogene materialer. Andel emissio-ner fra biogene kilder multipliceres med ”out of scope”-emissionsfaktorer fra DEFRA (2024) for hhv. biodiesel og biomasse, samt opgøres med biogene emissioner fra EPD'er og generisk data for indkøbte varer.Kilder til usikkerhedKlimaregnskabet bygger på omfattende data fra mange kilder, hvilket kan medføre over- eller undere-stimeringer af CO2-udledninger. Der arbejdes lø-bende på at forbedre processer som klassificering, dataindsamling og kvalitetssikring for at reducere usikkerheder. Nedenfor fremhæves de væsentligste kilder til usikkerheder:Scope 1: Mindre usikkerhed i brændstofdata uden for koncernaftaler, hvor omregning fra kroner eller anden valuta til volumen anvendes. Scope 2: Lav usikkerhed grundet automatiseret el-data fra Eloverblik, men risiko for fejl i manuelt indta-stet fjernvarmedata.Scope 3 kategori 1: Den største kilde til udledning, er også den væsentligste kilde til usikkerhed. De pri-mære usikkerheder er i) Risiko for fejlklassificering af leverandører som enten materialeleverandører eller underentreprenører. Grænsen mellem de to grupper kan være uklar og kræver skøn. Forkert klassificering kan påvirke emissionsberegning; ii) Forkert klassifice-ring af materialer kan medføre brug af forkerte emis-sionsfaktorer, især ved store datamængder fra leve-randører (f.eks. opgørelser med tusindvis af rækker). Forkert klassificering kan påvirke emissionsbereg-ning; iii) Ved spend-data er der en risiko for overesti-mering, da det ikke altid er muligt at ekskludere til-læg og transport. Samtidig er detaljeringsgrad af data en risiko, da udledning beregnes per leverandør ikke per materiale; iv) Data fra leverandører kan være ufuldstændige, f.eks. hvis indkøb fra mindre datter-selskaber utilsigtet udelades. Dette kan føre til unde-restimering af de samlede udledninger. Biogen udledning fra scope 3: Materialekategorier klassificeres efter biogene andele, men fejl i klassifi-cering kan føre til, at biogene emissioner utilsigtet ekskluderes.Scope 3 kategori 5: Usikkerhed i affaldsdata fra leve-randører uden for koncernaftaler, da der anvendes estimater og fordelingsnøgler til opgørelse af håndteringsmetoden. Scope 3 kategori 7: For en mindre del af data estime-res biltyper via fordelingsnøgler.Energi- og brændstofforbrugKoncernen arbejder løbende på at reducere energiforbruget og øge andelen af vedvarende energikilder i driften.ResultaterKoncernens samlede energiforbrug er steget til 63.457 MWh (53.918 MWh i 2023) svarende til en stigning på 17,7%. Samtidig er andelen af energi fra fossile kilder øget, mens andelen fra vedvarende energikilder tilsva-rende er reduceret. Denne udvikling skyldes primært en stigning i forbruget af brændstoffer, mens forbru-get af el og varme – hvor vedvarende energikilder ud-gør en større andel – er faldet. Koncernens energiforbrug er baseret på det markeds-baserede energimiks, som er beregnet på baggrund af den generelle miljødeklaration opgjort af Energinet. Dette betyder, at andelen af vedvarende energi er markant lavere end ved anvendelsen af det lokations-baserede energimiks. Forskellen skyldes brug af kommunespecifikke emissionsfaktorer og det tilhø-rende energimiks for hvert enkelt projekt og kontor i koncernen. Den markedsbaserede tilgang afspejler så-ledes ikke energimikset for de enkelte lokationer, men viser koncernens tiltag for at indkøbe elektricitet fra vedvarende kilder. Fordelingen af energiforbrug un-derstreger behovet for at øge andelen af vedvarende energi yderligere. Indsatser og ressourcer Flere af koncernens selskaber har iværksat konkrete indsatser for at fremme brugen af vedvarende energi-kilder. Eksempelvis har Enemærke &amp; Petersen netop igangsat etableringen af et solcelleanlæg på deres ho-vedkontor, Klostergården, i Ringsted. Denne indsats vil bidrage til en højere andel af vedvarende energi og forventes derfor at reducere afhængigheden af fossile energikilder. Tilsvarende har NemByg planlagt at instal-lere et solcelleanlæg på et af deres værksteder, hvilket ligeledes vil øge andelen af vedvarende energi i deres samlede energiforbrug. Disse indsatser udgør en del af den samlede strategi for omstillingen til en grønnere drift. For yderligere at fremme den grønne omstilling gør koncernen desuden brug af kontraktlige instrumenter til at sikre en højere andel af vedvarende energi i ener-giforbruget. Ved at indkøbe certifikater for vedvarende energi understøtter koncernen omstillingen til en fos-silfri energiforsyning. Den indkøbte andel af vedva-rende energi fra kontraktlige instrumenter udgjorde samlet set 30,9% af koncernens samlede energifor-brug i scope 2. Anvendelse af primær dataKoncernen arbejder løbende på at øge brugen af pri-mære data for scope 3 med henblik på at beregne ud-ledninger så mængdebaseret som muligt frem for spendbaseret, da mængdebaserede opgørelser anses for at give et mere retvisende billede. Inden for scope 3, kategori 1 (indkøbte varer og serviceydelser) bereg-nes en stor del af udledningen i dag på baggrund af spendbaserede emissionsfaktorer og estimater. Derfor er der et betydeligt behov for at videreudvikle meto-den, så beregningerne i højere grad baseres på mængdedata.Energi- og brændselsforbrug 20242023Enhed%MWh%MWh%Samlet energiforbrug100,0 63.457 100,0 53.91817,7 Energiforbrug fra fossile kilder87,7 55.682 86,3 46.545 19,6 Brændstofforbrug fra kul og kulprodukter- - - - Brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter77,5 49.202 74,6 40.20322,4 Brændstofforbrug fra naturgas0,1 61 0,1 3955,5 Brændstofforbrug fra andre fossile kilder- - - - El og varme fra fossile kilder10,1 6.420 11,7 6.3031,9 Energiforbrug fra nukleare kilder0,7 4440,8 4430,2 Energiforbrug fra vedvarende kilder11,6 7.330 12,9 6.9305,8 Øvrige forhold klimaregnskabEnhed20242023Kontraktlige instrumenter (kWh)%30,934,5Andel af primær data for scope 3%12,216,1§ Anvendt regnskabspraksisEnergi- og brændstofforbrugEnergi- og brændstofforbrug opgøres i MWh. For indsamling af data henvises til beskrivelser under hhv. scope 1 og scope 2. Energi- og brændstofforbruget inddeles i hhv. vedva-rende, fossile og nukleare kilder. Vedvarende energikilder Vedvarende energi defineres som energi i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, vandkraft, biomasse og biogas. Vedvarende kil-der dækker koncernens forbrug af biodiesel samt de vedvarende energikilder fra energimik-set i de markedsbaserede miljødeklarationer for el og varme. Derudover omfattes forbruget (kWh) fra den vedvarende energi, der er aftalt ud fra kontraktlige aftaler med Ørsted. Fossile energikilderFossile energikilder defineres som energi fra olie, kul og gas. Fossile kilder dækker koncer-nens forbrug af diesel, benzin, fyringsolie og na-turgas samt andelen af de fossile kilder i energi-mikset i de markedsbaserede miljødeklarationer for el og varme.Nukleare energikilderNukleare kilder dækker andelen af de nukleare kilder i energimikset i de markedsbaserede miljødeklarationer for el og varme.Data for brændstof modtages fra leverandører i enhederne liter eller m3. Omregnings-faktorerne til MWh og tilhørende nedre brænd-værdier er følgende: Diesel: 0,009963897 – 35,87GJ/m3Benzin: 0,009125007 – 32,85 GJ/m3Biodiesel: 0,008854174 – 37,5 GJ/tonNaturgas: 0,011000009 – 0,0396 GJ/m3Fyringsolie: 0,009485008 – 40,65 GJ/tonAndel af primær data for scope 3 Procentandelen af emissioner beregnet på baggrund af aktivitets- og mængdebaserede data modtaget direkte fra leverandører ift. an-delen af de samlede emissioner. E2ForureningForurening er en kritisk faktor for både miljømæssig og menneskelig sundhed, og det er derfor en prioritet at reducere forurening fra bygge- og anlægsprojekter. Byggebranchen bidrager til forurening på flere ni-veauer. Der udledes skadelige stoffer til luft og miljø, som opstår ved udvinding, fremstilling og transport af byggematerialer. Dette skaber betydelige negative ef-fekter på både lokal og global skala. Derudover er der også forurening forbundet med egen drift, herunder NOx-udledning fra køretøjer og støv fra byggepladser.En af de største udfordringer ligger dog i anvendelsen af problematiske stoffer i materialer, der både under byggefasen og ved endt levetid kan udgøre sund-hedsmæssige risici for arbejdere og slutbrugere. Særligt problematiske stoffer, der findes i visse bygge-materialer, kan have konsekvenser for både miljøet og de mennesker, der kommer i kontakt med dem.Koncernen har i 2024 haft et øget fokus på at håndtere og minimere brugen af skadelige stoffer i materialer. Gennem en styrket indsats arbejdes der aktivt på at reducere risikoen fra problematiske og særligt proble-matiske stoffer.STRATEGISKE PRIORITETERUdfase materialer med uønsket kemi2025 målUdfase anvendelsen af produkter, der indeholder særligt problematiske stoffer (SVHC) Reducere anvendelsen af produkter, der indehol-der problematiske stoffer (SOC) Koncernens målsætninger er frivillige og ikke et lovgiv-ningsmæssigt krav. Som beskrevet under ‘Resultater’ er det ikke muligt at opgøre de faktiske mængder af problematiske og særligt problematiske stoffer, hvorfor der ikke er sat en kvantitativ målsætning om reduktion heraf. Koncernens mål er dog stadig direkte målbart i form af reduktion af andel anvendte produkter inde-holdende disse stoffer. Målopnåelse vurderes ud fra 2024 som basisperiode. Da det ikke har været muligt for koncernen at opgøre belastning fra luftforure-nende stoffer, er der heller ikke sat mål herfor. Der ar-bejdes i 2025 videre på at opnå dataindsigt, så der kan sættes mål på området.I forbindelse med udarbejdelsen af koncernens væ-sentlighedsanalyse har der ikke været direkte dialog med berørte samfund specifikt om forurening. Berørte samfund høres dog ofte i projektfaserne.ResultaterFordelingen af problematiske stoffer i koncernens an-vendte kemiske produkter viser, at 12,3% af de an-vendte produkter i koncernens projekter indeholder særligt problematiske stoffer, 60,4% af de kemiske pro-dukter indeholder problematiske stoffer, mens 27,3% af produkterne hverken indeholder problematiske eller særligt problematiske stoffer. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de faktiske mængder af problematiske og særligt problematiske stoffer i de anvendte produkter i koncernen. Dvs. at ovenstående tal viser alle de anvendte produkter, men ikke hvilken mængde af hvert produkt, der er anvendt. En mæng-deopgørelse af anvendte produkter ville kunne give et endnu bedre billede af, hvor langt koncernen er i ar-bejdet med at udfase særligt problematiske stoffer og reducere problematiske stoffer i de produkter, der ind-købes og anvendes.Indsatser og ressourcerI 2024 blev der igangsat en tværgående indsats i kon-cernen, hvor forretningsenhederne arbejder på at kunne opgøre mængder forurenende stoffer fremad-rettet. Ydermere har der været arbejdet på en metode for opgørelse af belastning fra luftforurenende stoffer, særligt NOx. Langt størstedelen af maskiner og køre-tøjer, der bidrager til luftforurening, er leasede og kon-cernens leasingudbydere er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at levere data for luftforurening. Derfor har det ikke været muligt at opgøre denne data for 2024. Der arbejdes desuden målrettet med forskellige ind-satser for at håndtere og reducere brugen af skadelige kemi. Enemærke &amp; Petersen har igangsat en udfas-ningsindsats for at sikre, at der ikke anvendes kemiske sammensætninger eller produkter, der indeholder særligt problematiske stoffer. I de kommende år vil indsatsen udvides til produkter med problematiske stoffer.PolitikkerKlima- og miljøpolitikSelskabsspecifikke arbejdsmiljø- og kemipolitikkerMiljø- og klimapolitikken fremhæver koncer-nens fokus på at minimere risikoen for luftfor-urening samt udfasningen af særligt problema-tiske stoffer og erstatning og minimering af problematiske stoffer fra byggematerialer. Politikken er primært fokuseret på forureningen i vores egen drift og dækker alle koncernens datterselskaber. De selskabsspecifikke arbejds-miljø- og kemipolitikker understreger fokus på sikkerhed i forbindelse med håndtering af kemi. VæsentlighedForsvarlig håndtering af skadelig kemi i renoveringsprojekterLuftforurening fra udvinding, fremstilling og transport af materialer samt fra aktivite-ter på byggepladserSundheds- og miljørisici ved anvendelse og bortskaffelse af materialer med proble-matiske og særligt problematiske stoffer Forretningsmulighed gennem styrkede kemikrav, der gavner bygherre og slutbrugerMT Højgaard Danmark har i løbet af 2024 kortlagt pro-dukter med problematiske stoffer, hvilket skal danne grundlag for det videre arbejde med udfasning af sær-ligt problematiske stoffer. I det kommende år anven-des kortlægningen til at tydeliggøre, hvilke stoffer der skal udfases. Som en del af indsatsen udarbejdes et katalog over alternative produkter, der kan erstatte de udfasede produkter.MT Højgaard Danmark og MT Højgaard Property Development har samarbejdet om en metode til digi-talisering af kemiindholdet i byggerier, hvilket kan sikre, at alle kemiske produkter kortlægges for kon-krete bygningsdele. MT Højgaard Property Development har i 2024 også arbejdet aktivt med ke-mireduktion på flere andre områder. I projekteringsfa-sen har der været øget fokus på at minimere brugen af kemikalier ved mekaniske samlinger og gennem indar-bejdelse af cirkulær økonomi-tiltag. Som en del de langsigtede ambitioner er målet, at alle projekter skal være i overensstemmelse med EU-taksonomien, her-under kemikravene. Ovenstående indsatser understøtter koncernens fokus på at levere løsninger, der er miljømæssigt ansvarlige.AL-HusetArbejdernes Landsbank og MT Højgaard Danmark har indgået et samarbejde om opførelsen af AL-Huset, Arbejdernes Landsbanks nye domicil i Københavns Sydhavn. Projektet er et af de første i koncer-nen, hvor der arbejdes systematisk med krav til kemiindhold i byggematerialer. Som led i am-bitionen om at DGNB Platin-certificere AL-Huset og DGNB Guld-certificere naboprojektet AL-NORD, har der været et særligt fokus på at minimere anvendelsen af problematiske og særligt problematiske stoffer. Projektet under-støtter koncernens strategiske ambitioner om at reducere anvendelsen af skadelige stoffer og sikrer samtidig, at miljøet i AL-Huset bliver sundt for både brugere og medarbejdere.§ Anvendt regnskabspraksisFordelingen af problematiske stoffer i koncer-nens anvendte kemiske produkter foretages med udgangspunkt i Avichems kemikaliesty-ringssystem (COS), som bruges til at registrere de kemiske produkter, der anvendes af koncer-nens datterselskaber. De anvendte kemiske produkter klassificeres i COS som henholdsvis problematiske, særligt problematiske og ik-ke-problematiske stoffer. Rapporteringen udfø-res årligt og omfatter alle kemiske produkter, der er blevet registreret i COS-systemet i løbet af et projekts levetid.Ved udgangen af regnskabsåret foretages et samlet dataudtræk fra COS-systemet, som om-fatter alle kemiske produkter registreret i kon-cernens aktive projekter.Kilder til usikkerhedFordelingen kan kun rapporteres for de forret-ningsenheder, der aktivt anvender Avichems COS-system. På nuværende tidspunkt dækker dette MT Højgaard Danmark, Enemærke &amp; Petersen og NemByg. En yderligere usikkerhed skyldes systemmæssige begrænsninger i COS, der ikke tillader præcis registrering af dato for anvendelsen af kemiske produkter. Derfor kan nogle produkter, der er registreret under et ak-tivt projekt, blive inkluderet i den årlige rappor-tering, selvom de ikke er anvendt i det pågæl-dende regnskabsår. Dette skaber en vis grad af usikkerhed i data, idet data kan omfatte pro-dukter anvendt forudgående år.E4BiodiversitetDet er afgørende at bremse tabet af biodiversitet for at bevare stabile økosystemer. Selvom biodiversitet er et relativt nyt emne for koncernen og branchen, er det hurtigt blevet centralt inden for miljømæssig bæredygtighed.Bygge- og anlægsbranchen bidrager til drivkræfterne bag biodiversitetskrisen. Koncernens projekter kan po-tentielt påvirke den lokale biodiversitet direkte på og omkring byggepladserne (on-site), men der er ikke identificeret væsentlige negative indvirkninger på øko-systemers omfang og tilstand (herunder jordforrin-gelse, ørkendannelse eller arealbefæstelse) eller på-virkning af truede arter som konsekvens af koncernens egne aktiviteter. De væsentligste negative indvirkninger ses i værdikæ-den (off-site). I forbindelse med opstrøms udvinding af råstoffer og produktion af byggematerialer er der identificeret negative indvirkninger relateret til direkte drivkræfter for virkning på tab af biodiversitet samt truede arters tilstand.Koncernen har i 2024 arbejdet målrettet på at øge for-ståelsen af projekters og værdikædens indvirkning på biodiversitet. Det overordnede fokus er at minimere af-trykket på biodiversitet både on-site og off-site.STRATEGISKE PRIORITETERNedsætte aftrykket på biodiversitet2025 målAfdække biodiversitetsaftryk i værdikæden (off-site) for at minimere vores påvirkningKortlægge biodiversitetspåvirkninger fra bygge-pladser (on-site) og udvikle indsatser Der er fastlagt kvalitative mål om at undgå eller mini-mere negative påvirkninger, hvor det er muligt. Målene bygger ikke på specifikke økologiske tærskler, da det vurderes, at der aktuelt ikke findes bredt anerkendte eller anvendelige økologiske tærskler, der kan under-støtte målfastsættelse. Koncernen vil fortsat overvåge udviklingen inden for økologiske tærskler og tilpasse målene, hvis der fremover identificeres relevante og anvendelige metoder, herunder grundet øget indsigt i off-site påvirkninger. Målene bygger ikke på konkret politik eller regulering relateret til biodiversitet, såsom EU’s biodiversitetsstrategi 2030 eller Kunming-Montreal-rammen.Indsatser og ressourcerI 2024 styrkede koncernen sin forståelse af samspillet mellem forretningsmodel og biodiversitet. På bygge-pladser nær biodiversitetsfølsomme områder er po-tentielt skadelige aktiviteter kortlagt for at afdække on-site aftryk. Disse indsigter skal bruges til at imple-mentere tiltag som biodiversitetsscreeninger og anbe-falinger, der kan fremme biodiversitet i projekter.For at belyse off-site risici er der udarbejdet analyser af biodiversitetsskadelige praksisser i forsyningskæden med udgangspunkt i koncernens materialeindkøb. Disse danner grundlag for kommende krav og anbefa-linger til at reducere aftryk af indkøb. Da koncernens mål ikke er direkte målbare i form af re-duktion af et kvantitativt aftryk (som det f.eks. er tilfæl-det for klimaforandringer), vurderes målopnåelse ud fra implementering af indsatser med 2024 som ba-sisperiode. Fremskridt for både on-site og off-site bio-diversitet vil således blive evalueret ud fra en kvalitativ vurdering af implementering af målrettede indsatser samt processer til mitigering af de negative indvirkninger. Det søges ikke at opnå mål med anvendelse af biodiversitetskompensationer. MiljøvurderingerIfølge dansk miljølov skal større projekter gennemgå en miljøvurdering (VVM), hvor miljøpåvirkninger identi-ficeres og afbødende foranstaltninger fastsættes. Det er typisk anlægs- og infrastrukturprojekter, som er un-derlagt krav om VVM. Udvalgte af koncernens projekter var i 2024 underlagt afbødende foranstaltninger for biodiversiteten som følge af en VVM. Koncernen kan af bygherre blive gjort ansvarlig for efterlevelse af udvalgte afbødende foran-staltninger, og i så fald implementeres disse som en integreret del af projektet. Men en VVM er bygherrens ansvar, og koncernen har ikke indflydelse på udfaldet af vurderingen. MT Højgaard Property Development agerer bygherre, men udvikler ikke VVM-pligtige projekter.PolitikkerKlima og miljøpolitikMiljø- og klimapolitikken fremhæver målet om at reducere væsentlige negative biodiversitets-påvirkninger, især ved naturressourceforbrug. Den understøtter derudover koncernens hen-sigt om at bekæmpe risikoen for afskovning, ik-ke-bæredygtig forvaltning af skove og oceaner samt eventuelle tilhørende sociale konsekven-ser. Dette skal opnås ved at øge transparens og sporbarhed af biodiversitets-påvirkninger i værdikæden.VæsentlighedBidrag til klimaforandringer med negativ effekt på natur og økosystemtjenester Overudnyttelse af naturressourcer og udtømning af ikke-fornybare ressourcerInddragelse af natur og forurening fra udvinding og produktion af materialer, inkl. tab af biodiversitet og trusler mod truede arterModstandsdygtighed og biodiversitetTabellen til højre viser resultaterne af forretningsaktivi-teternes modstandsdygtighed over for ustabilitet i økosystemtjenester. Det angives i hvor høj grad kon-cernens forretningsaktiviteter er eksponeret over for de identificerede risici. Koncernens forretningsmodel er afhængig af stabile økosystemtjenester, såsom klima- og vejrregulering samt vand- og jordkvalitet, for at sikre forsyning af ma-terialer. De væsentligste risici er forbundet med for-værring eller kollaps af disse tjenester. Kritiske risici omfatter erosion, oversvømmelser og ustabil vandforsyning.Omstillingsrisici i forhold til marked og lovgivning kan påvirke egen drift og værdikæde, mens der ikke er identificeret væsentlige risici inden for omdømme og teknologi. Nybyggeri og projektudvikling er f.eks. sår-bare over for tiltagende naturhensyn, som øger fokus på renovering og transformation. Politisk regulering af aktiviteter som klapning og råstofudvinding kan kom-plicere både bebyggelse og materialeforsyning. De mest kritiske økosystemtjenester for forretnings-modellen og værdikæden er kortlagt via ENCORE-databasen og er således ikke baseret på en interessen-tanalyse. Analyser af land-relaterede økosystemstjenester er baseret på WWF Biodiversity Risk Filter mens vand-relaterede økosystemtjenester er udført med input fra WWF Water Risk Filter baseret på scenarier for 2030 med en temperaturstigning på 3,5-4 °C. Fysiske og systemiske risiciBerørte forretnings-aktiviteterBerørte processerBerørte materialerBeskrivelseBerørte forretningsaktiviteterKlima- og vejrreguleringBebyggelseGrunde og ejendommeTømmer og metallerØkosystemtjenester der regulerer temperatur og nedbør stabiliseres særligt af skove.Erosion og oversvømmelseBebyggelseGrunde og ejendommeIngenIntakt vegetation medvirker til at mitigere erosion og oversvømmelse.VandIngenSand og grus, beton, tømmer, metaller, gips, mursten og teglUdvinding og produktion er i høj grad afhængig af stabil forsyning af rent vand.JordkvalitetIngenTømmerSkovbrug er afhængig af stabile jordforhold til tømmerproduktion.Omstillingsmæssige risiciRisikotypeOmstillingsmæssige risiciBerørte materialerBeskrivelseMarkedBevægelse væk fra nybyggeri Byggeplads og bebyggelseNaturhensyn øger fokus på renovering og transformation, som udfordrer nybyggeri og projektudvikling.Større lokalt naturhensynByggeplads og bebyggelseØget naturhensyn driver øget modstand mod bebyggelse.PolitikRegulering af miljøskadelige aktiviteterByggeplads og bebyggelsePolitisk regulering af affaldshåndtering og klapning kan medføre større omkostninger.Begrænsning af byggetilladelserByggeplads og bebyggelseKrav til biodiversitetsscreening og biofaktor i byggedesign kan udfordre traditionel projektudvikling.Begrænsning af udvindingstilladelserMaterialeforsyningStrammere krav til udvindingstilladelser påvirker allerede materialeproduktion i Danmark.Anlæg og infrastrukturNybyggeriRenoveringDrift og serviceProjektudviklingEkponeringHøjMiddelLavResultaterKoncernen har aktive projekter med overlap til biodi-versitetsfølsomme områder, herunder seks Natura 2000-områder i Danmark. Natura 2000-områderne er beskyttet under EU’s habitat- og fugle-beskyttelsesdi-rektiver og ingen af områderne er klassificeret som Ramsar-områder. Aktiviteter med potentielt negative indvirkninger på disse projekter omfatter inddragelse og omlægning af natur, større dræningsarbejde, klap-ning af havsediment samt andre vandforstyrrelser. Alle tilfælde af klapning er udført med tilladelse fra Miljøstyrelsen. Naturinddragelse inkluderer fjernelse af træer, læhegn, landbrugsjord eller åbred. Disse er ble-vet registreret, da rydning nulstiller naturgrundlaget. Andre forstyrrelser i vand dækker aktiviteter som pæ-leboring og spunsramning i vand.Ingen af koncernens projekter i Grønland overlapper med biodiversitetsfølsomme områder inden for en ra-dius af 5 km. Af koncernens projekter på Maldiverne overlapper fire projekter med marinebeskyttede områder samt habitat- og artsforvaltningsområder. Aktiviteter med potentielt negative indvirkninger på disse projekter omfatter inddragelse og ændring af natur, herunder strandområder, samt etablering af be-tonkonstruktioner i vand. § Anvendt regnskabspraksisProjekter i eller nær biodiversitetsfølsomme om-råder vurderes ud fra indtastning af byggeplad-sadresser i geoinformationssystemet Q-GIS. Servicesager inkluderes ikke grundet mang-lende væsentlighed. Et biodiversitetsfølsomt område defineres i Danmark som et Natura 2000-område, da de vurderes som repræsenta-tive for beskyttet natur og ”key biodiversity areas”. Natura 2000-områder omfatter også habitat- og fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. I Maldiverne og Grønland identificeres biodiversitetsfølsomme områder ved anvendelse af WWF’s Biodiversity Risk Filter kombineret med Protected Planets kort over be-skyttede områder. Indvirkning vurderes i Danmark inden for en radius af 500 meter fra byggepladsen og i Grønland og Maldiverne er radius fastsat til 5 km. Udvidelsen fra 500 meter til 5 km er begrundet med biodiversitetens øgede sårbarhed i disse områder samt at ind-virkninger ofte finder sted i vand, hvor effekten kan sprede sig over større afstande end på land.Arealer opgøres i hektar (HA). Arealangivelsen omfatter hele byggepladsen, og ikke kun det areal, der er inddraget eller bebygget.Byggepladser beliggende i eller nær et biodiver-sitetsfølsomt område er screenet for aktiviteter med potentiel negativ indvirkning på biodiversi-teten on-site. Det omfattede aktiviteter som ind-dragelse eller omlægning af natur, dræn af natu-ren, klapning og andre forstyrrelser af vandmiljø. Aktiviteten indgår kun i rapporteringen, hvis den er udført inden for rapporteringsperioden.Naturtilstand vurderes ud fra data fra Danmarks Miljøportal, som er udført i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven. Tilstanden opgives på en skala fra I (høj tilstand) til V (dårlig tilstand). Hvis byggepladserne primært overlapper med vandmiljø, anvendes den økologiske tilstand for hhv. kystvand, sø eller vandløb. Den anvendte kilde er tilstandsdata fra vand-områdeplanerne. Kilder til usikkerhed Begrænset viden om aktiviteternes faktiske ind-virkning gør det vanskeligt at vurdere den præ-cise biodiversitetspåvirkning. En konservativ me-tode er anvendt, hvor alle registrerede aktiviteter antages at have en potentiel negativ indvirkning. Da byggepladsens størrelse kan variere over tid, er arealet et estimat, som kan indebære en vis grad af unøjagtighed. Vurderingen af naturtil-standen opgøres ofte ud fra et mindre feltom-råde, hvorfor det ikke altid er dækkende for hele Natura 2000-området.Grundet analysens omfang indhentes projekter i start december. Der kan forekomme forskelle mellem projektlister der modtages på dette tids-punkt og efter årsafslutning. Disse vil indgå i en analyse året efter, hvis projektet har omsætning i den efterfølgende regnskabsperiode.Byggepladser beliggende på eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder i DanmarkBiodiversitetsfølsomme områderBeskyttelsestypeNaturtil-standByggepladser med overlap, 2024Aktiviteter med identificerede negative indvirkningerAntalHAHavet og kysten mellem Præstø Fjord og GrønsundNatura 2000 Moderat (III)122,5Inddragelse af natur Køge ÅNatura 2000 Ringe (IV)12,3Inddragelse af natur Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved ÅNatura 2000 Moderat (III)525,3Dræn/vandinstallationVestamager og havet syd forNatura 2000 God (II)10,1Dræn/vandindstallation Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-RødsandNatura 2000 Moderat (III)115,2Inddragelse af natur, dræn/vandinstallation og klapningGudenå og Gjern Bakker / SilkeborgskoveneNatura 2000 Ringe (IV)14,6Inddragelse af natur FarikedeHabitstområde - UNESCO Biosphere ReserveModerat (III)15,2Inddragelse af natur; strandområde med strandvold B. HanifaruHabitstområde - UNESCO Biosphere ReserveModerat (III)10,7Inddragelse af natur; strandområde med strandvold Rasdhoo-Madivaru SarahahdhuHabitatområde - IV (Ecologically and Biologically Significant Area)Moderat (III)12,0Inddragelse af natur, etablering af betonkonstruktioner i vandet: anløbsbro B.Huraafaru SarahahdhuHabitstområde - UNESCO Biosphere ReserveModerat (III)10,0Inddragelse af natur, etablering af betonkonstruktioner i vandet: kajvægE5Cirkulær økonomiKoncernen ønsker at bidrage til at sikre en cirkulær tilgang til bygningers og anlægs livscyklus - fra design til nedtagning. MT Højgaard Holding har særligt fokus på ansvarligt materialevalg, optimering af ressourcer, minimering af spild samt affaldssortering på byggepladser. Byggeri og anlæg er en af samfundets mest ressour-ceintensive sektorer og står for et betydeligt træk på jordens ressourcer, herunder kritiske og ikke-fornybare råstoffer. MT Højgaard Holding har særligt ansvar for at reducere ressourceforbrug og miljøpåvirkning ved at sikre en effektiv og mere bæredygtig materialean-vendelse. Koncernen arbejder derfor målrettet på at optimere ressourceforbruget, minimere affaldsmæng-derne samt at øge genbrug og genanvendelse for at reducere afhængigheden af primære råstoffer. Den cirkulære økonomi bygger på princippet om at holde materialer og produkter i kredsløb længst muligt med den højeste værdi. For at realisere dette skal cir-kulære løsninger integreres i design- og projekterings-faserne, så bygninger kan opføres som fleksible og til-pasningsdygtige konstruktioner, der forlænger levetiden og letter fremtidig genanvendelse. For at nå koncernens målsætning om 75% recirkule-ring af affald arbejder MT Højgaard Holding på at for-bedre ressourceeffektiviteten og optimere kildesorte-ringen af affald på byggepladserne. Målet er at sikre, at affald håndteres på en måde, der maksimerer dets værdi og understøtter affaldshierarkiets principper. Dette indebærer, at affaldet i videst muligt omfang bli-ver direkte genbrugt, genanvendt eller materialenyttiggjort. STRATEGISKE PRIORITETERØget genbrug og genanvendelse af affaldAnsvarligt materialeindkøb med lavere råstoffbrugUdnytte ressourcer mere effektivt2025 mål•	75% recirkulering af affaldMålet omfatter samtlige selskaber i koncernen. Recirkulering af affald inkluderer materialenyttiggø-relse, genanvendelse og direkte genbrug. Målsætningen er ikke lovpligtig, og der har ikke været involvering af interessenter i fastsættelsen af målet.RessourceindstrømningMT Højgaard Holding har identificeret ressourceind-strømning som et væsentligt emne, da koncernen har et stort forbrug af byggematerialer, hvilket medfører et betydeligt træk på råmaterialer. Selvom der ikke er etableret en kvantitativ opførelse for ressourceind-strømning i henhold til CSRD (E5-4), arbejder koncer-nen på at udvikle en metode til måling. Denne metode skal sikre øget gennemsigtighed i forhold til den sam-lede vægt af anvendte materialer samt andelen af genanvendt og biogent indhold. Koncernen har ikke et etableret et mål for ressource-indstrømning, men der er fastlagt politikker og indsat-ser for at optimere materialeforbruget og reducere af-hængigheden af primære råstoffer. Effekten af disse politikker og indsatser spores gennem en række pro-cesser, herunder blandt andet gennem data for mate-rialeforbrug (jf. klimaregnskabets scope 3, kategori 1). Ambitionen er at øge andelen af recirkulerede og bio-baserede materialer i koncernens samlede materiale-forbrug. For at evaluere fremskridt anvendes både kvalitative og kvantitative indikatorer. Da en opgørelsesmetode først forventes færdigudvik-let i 2025, vil basisperioden for måling af fremskridt blive fastlagt i forbindelse med implementeringen af denne metode. Indtil da vil koncernen fortsat arbejde på at styrke datagrundlaget og forbedre rapporterin-gen af ressourceforbrug for at understøtte en mere cirkulær materialestrøm.Indsatser og ressourcerI 2024 fortsatte koncernen arbejdet med en række stra-tegiske indsatser, der skal fremme bedre affaldssortering og mere effektiv ressourceudnyttelse på tværs af projek-ter og selskaber. MT Højgaard Danmark intensiverede sit fokus på at udarbejde praktiske vejledninger til kildesor-tering og affaldshåndtering, som både formidles via sel-skabets vidensportal og distribueres til byggepladserne. Disse vejledninger har til formål at reducere mængden af blandet affald, der som følge af mangelfuld sortering ofte ikke kan genanvendes. Med bedre kildesortering styrker mulighederne for recirkulering, hvilket bidrager til at mindske behovet for primære råstoffer.Enemærke &amp; Petersen fortsatte i 2024 arbejdet med at optimere ressourceudnyttelsen ved at samarbejde tæt med leverandører og producenter om take-back-løs-ninger. Selskabet undersøger desuden nye samar-bejdsmuligheder med specialiserede affaldsaftagere, der kan upcycle specifikke affaldsfraktioner til nye pro-dukter. Som et konkret eksempel undersøges poten-tialet for at omdanne resttræ fra byggeprojekter til træfiberisolering, hvilket både vil bidrage til at redu-cere affaldsmængderne og skabe værdi gennem genanvendelse. MT Højgaard Property Development fokuserede i 2024 på at integrere ressourceeffektive tiltag i projektudvik-ling. Der arbejdes blandt andet på at reducere ressour-ceforbruget ved at undgå unødvendig nedrivning i ek-sisterende bygninger på grunde under udvikling. PolitikkerKlima- og miljøpolitikMiljø- og klimapolitikken fremhæver koncer-nens bidrag til omstilling væk fra brug af nye ressourcer mod øget brug af genanvendte res-sourcer. Derudover understøtter politikken kon-cernens arbejde med at mindske anvendelsen af kritiske råmaterialer, fremme mere bæredyg-tige indkøbspraksisser og understøtte genbrug og genanvendelse. Politikken dækker alle kon-cernens aktiviteter på tværs af geografier og hele værdikæden. VæsentlighedØget sortering af affald på byggepladser og tiltag til genbrug og genanvendelse af materialerRessourceforbrug af råstoffer hvis udvin-ding belaster miljøet og kan føre til udtøm-ning af ikke-fornybare ressourcer Produktion af store mængder affald Optimeringsmulighed ved minimering af spild Integrering af modeller for cirkulær øko-nomi giver mulighed for at reducere råstofbehovRisiko ved mangel på ressourcer, som kan skabe produktionsbegrænsninger og materialeprisstigninger AffaldHvor det er muligt, indgår eksisterende konstruktioner i de nye projekter, hvilket mindsker trækket på råstoffer og reducerer affaldsmængder. Når nedrivning er uundgåelig, udarbejdes nedrivningsplaner, der inklu-derer en detaljeret ressourcekortlægning. Kortlægningen sikrer, at materialer, der kan genbruges eller genanvendes, identificeres og håndteres korrekt. Disse målrettede indsatser på tværs af koncernen bi-drager til at understøtte ambitionerne om en mere cir-kulær tankegang til bygge- og anlægsprojekter. For at styrke indsatsen er der blevet allokeret ressourcer til at øge det interne fokus på udbrede viden om cirkulær økonomi til medarbejdere uden for de traditionelle bæ-redygtighedsområder. Ved at engagere og opkvalifi-cere medarbejdere på tværs af funktioner og fagområ-der styrkes den fælles indsats for at integrere cirkulære principper i alle led af projekterne. Samtidig er der fort-sat fokus på at udvikle løsninger og skabe nye partner-skaber, der kan accelerere overgangen til mere bære-dygtige og cirkulære praksisser i hele værdikæden. ResultaterKoncernens affald består af byggeaffald og hushold-ningsaffald, hvoraf sidstnævnte udgør en mindre an-del. Byggeaffaldet omfatter et bredt udvalg af materia-ler, hvor de største affaldsfraktioner inkluderer beton, træ, gips, isolering, plast, tegl, jern, stål og blandede fraktioner. Disse materialer repræsenterer både udfor-dringer og potentialer i arbejdet med at øge recirkule-ringen af affald. I 2024 steg koncernens samlede af-faldsmængde til 19.310 ton (15.592 i 2023), svarende til en stigning på 23,8%. Denne markante stigning skyldes primært et øget aktivitetsniveau i koncernen samt fremskridt i flere større byggeprojekter, der befinder sig i de faser, hvor affaldsgenereringen traditionelt er høj. Selvom stigningen afspejler væksten i aktivitetsni-veau, understreger den også behovet for yderligere fokus på affaldshåndtering og genanvendelse i alle projektfaser. Koncernens samlede recirkuleringsprocent – der dæk-ker affald forberedt til genbrug, genanvendelse og ma-terialenyttiggørelse – faldt til 66,5% i 2024 (67,9% i 2023). Dette resultat viser, at der stadig er et væsent-ligt stykke arbejde mod at nå målsætningen om 75% recirkulering i 2025. Trods mindre tilbagegang vurde-res målet dog fortsat som realistisk, idet koncernen ar-bejder målrettet på at styrke sorteringen af affald og udvikle samarbejder, der kan fremme genbrug og genanvendelse. Den samlede negative udvikling i recirkuleringspro-centen kan blandt andet tilskrives selskabet Enemærke &amp; Petersen, hvis recirkuleringsprocent faldt med 2,1%. Dette fald skyldes en betydelig stigning i an-tallet af renoveringsprojekter, som genererer store mængder affald, der ofte er svært at recirkulere. Nogle typer af affald fra renoveringsprojekter kan ikke recir-kuleres, bl.a. fordi affaldet er klassificeret som “farligt affald” og må deponeres. Denne sammenhæng ses i affaldsopgørelsen ved, at mængden af farligt affald sti-ger med 38,5% fra 2023 til 2024. Recirkulerings-procenten stiger dog samlet set for Enemærke &amp; Petersen koncernen, da både NemByg og Raunstrup har øget andelen af recirkuleret affald. MT Højgaard Danmark oplevede i 2024 ligeledes et fald i recirkuleringsprocenten, der endte på 72,8% sammenlignet med 77,5% i 2023. Faldet kan primært tilskrives en reduceret mængde betonaffald i 2024 i forhold til 2023. Betonaffald bidrager normalt væsent-ligt til recirkuleringsprocenten, da det typisk behandles gennem materialenyttiggørelse. Den lavere forekomst af denne affaldsfraktion har derfor haft en direkte ind-virkning på den samlede recirkuleringsgrad.For at håndtere disse udfordringer fortsætter koncernen med at implementere tiltag, der skal for-bedre ressourceudnyttelsen og øge recirkuleringsprocenten. Affald20242023*Ton%Ton%%Samlet mængde affald19.31015.592 23,8Total recirkuleret affald12.84766,510.587 67,921,3 Total ikke-recirkuleret affald6.463 33,55.005 32,129,1Ikke-farligt affald18.748 97,115.187 97,423,4Recirkuleret affald12.484 10.415 19,9 Genbrug469 318 47,7 Genanvendelse5.082 4.935 3,0 Materialenyttiggørelse6.933 5.162 34,3 Ikke-recirkuleret affald6.264 4.772 31,3Energinyttiggørelse (forbrænding)5.121 4.101 24,9Deponering1.142 671 70,1 Farligt affald562 2,9406 2,638,5 Recirkuleret affald362 173 109,9 Genbrug- - - Genanvendelse8 3 196,5 Materialenyttiggørelse355 170 108,5 Ikke-recirkuleret affald200 233 -14,4 Energinyttiggørelse (forbrænding)193 206 -6,2 Deponering7 27 -75,4 Radioaktivt affald (del af farligt affald)- - - * Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Affald (fortsat)Damhusengens SkoleI TRUST-samarbejdet med Byggeri København er Enemærke &amp; Petersen i gang med at renovere, ud-vide og opføre nye skolebygninger på Damhusen-gens Skole frem mod 2027. Projektet har udviklet sig til et eksperimentarium for genanvendelse, hvor over 1.150 ton byggematerialer har fået nyt liv i en ambitiøs cirkulær indsats. De nye bygninger på skolen bliver blandt andet opført med 350.000 genbrugsmursten fra den nedrevne Hyltebjerg Skole, hvilket reducerer behovet for nye materialer og mindsker byggeprojektets samlede miljøaftryk. Samarbejdet om genanvendelse rækker desuden ud over projektet selv. Københavns Kommune har i samarbejde med Catapult Projects og Raunstrup genanvendt overskudsmaterialer fra skolereno-veringen i byggeriet af Nærgenbrugsstationen på Charlotte Ammundsens Plads. Materialer fra projektet har desuden fundet nye anvendelser hos en række aktører, herunder Hjælp Ukraine, Teknologisk Institut, Loudliving, ZBC – Zealand Business College, Roskilde Festival, Folkemødet, Stark, FRAK og Genbyg. Damhusengens Skole viser, hvordan en strategisk tilgang til genanvendelse kan skabe konkrete resultater og inspirere til nye løsninger på tværs af byggebranchen. Erfaringerne herfra understøtter koncernens ambitioner om at øge genbrug og recirkulering i større skala og demonstrerer i praksis, hvordan materialestrømme kan holdes i kredsløb.§ Anvendt regnskabspraksisGenereret affald inkluderer både bygge- og husholdningsaffald, der betragtes som én kate-gori. Affaldet måles i ton fordelt på forskellige håndteringsmetoder, herunder genbrug, gen-anvendelse, materialenyttiggørelse, energinyt-tiggørelse og deponi. Opgørelsen af affald inddeles i ”farligt affald” og ”ikke-farligt affald”. Farligt affald defineres som affald, der indeholder farlige stoffer. Affaldet kan f.eks. være sundhedsskadeligt, skadeligt for miljøet, brandfarligt, ætsende eller giftigt. Af den samlede mængde farligt affald rapporteres også andelen og mængden af ra-dioaktivt affald. Radioaktivt affald defineres som affald, der udsender ioniserende stråling. Ud af den samlede mængde affald opgøres andelen af ”recirkuleret affald”. Recirkuleret af-fald defineres som andelen af affald, der forbe-redes til direkte genbrug, genanvendelse eller materialenyttiggørelse ud af den totale mængde affald. Opgørelsen af affald er afgrænset til metoden om finansiel kontrol og omfatter derfor udeluk-kende aktiviteter, hvor koncernen direkte faktu-reres for en købt service eller ydelse. Kilder til usikkerhedDer kan være usikkerhed i data leveret af leve-randører uden for koncernaftale, hvor anven-delse af estimater og fordelingsnøgler kan forekomme. Disse data udgør dog en lav andel af den samlede affaldsmængde.Sociale oplysningerIndhold75	S1 Egen arbejdsstyrke84	S2 Arbejdstagere i værdikæden86	S3 Berørte samfundPå Sct. Jørgensgården, hvor Enemærke &amp; Petersen udfører renovering og fremtidssikring af almene boliger, genanvender vi 10.000 tegl fra en gammel gavl til sekundær belægning på stier og lignende. Unge mennesker fra UngRingsted i Ringsted Kommune, har renset teglene. Det er sket i et succesfuldt samarbejde med Boligselskabet Sjælland og Enemærke &amp; Petersen, der har givet 11 unge fritids-jobbere mulighed for at få deres første joberfaring og prøve kræfter med byggebranchen.S1 Egen arbejdsstyrkeMedarbejderne er nøglen til koncernens succes, og derfor er arbejdsmiljø, karriereudvikling og social ansvarlighed i højsædet i bestræbelserne på at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.Koncernens medarbejderes ekspertise og engage-ment er grundlaget for projekternes kvalitet og effekti-vitet. Der arbejdes kontinuerligt på at tiltrække, fast-holde og motivere dygtige medarbejdere gennem et sikkert arbejdsmiljø, attraktive karrieremuligheder samt fokus på diversitet og inklusion. Derudover tager kon-cernen socialt ansvar ved at inkludere personer på kanten af arbejdsmarkedet og engagere sig i lokal-samfundene gennem jobmuligheder og uddannelsesstillinger. Tilgang til indvirkninger, risici og mulighederKoncernen anerkender vigtigheden af at tage hensyn til arbejdstagernes interesser, rettigheder og menne-skerettigheder i både strategiudvikling og tilpasning af forretningsmodellen. Dialog med arbejdstagerrepræ-sentanter sikrer, at både positive og negative indvirk-ninger samt risici og muligheder vurderes i dobbelt væsentlighedsanalysen og adresseres i strategien. Der er løbende initiativer og processer for at sikre, at arbejds-tageres synspunkter integreres i beslutningsprocesser.På de kommende sider fremgår koncernens mål og indsatser og resultater for egen arbejdsstyrke struktu-reret efter emnerne ’Diversitet og vilkår’, ’Sundhed og sikkerhed’, ’Uddannelse og udvikling’ samt ’Menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder’. For hvert emne er målene fastlagt for at reducere de iden-tificerede negative indvirkninger for medarbejdere og fremme positive indvirkninger. Målene er udarbejdet i samarbejde med emneeksperter i koncernen, kon-cerndirektionen og bestyrelsen. Medarbejder-repræsentanter er ikke inddraget i målfastsættelse (ud over de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem-mer), men medarbejderrepræsentanter inddrages i opfølgning og fastlæggelse af indsatser. Koncernens risikohåndteringsprocesser inkluderer en systematisk evaluering af de væsentlige risici og mu-ligheder, der vedrører medarbejdere, herunder særligt risici relateret til arbejdsmiljø, arbejdstagerrettigheder og medarbejdertrivsel. Vurderingerne er bl.a. baseret på trivselsmålinger og medarbejderdialog. Både positive og negative indvirkninger samt risici og muligheder relaterer sig ofte til specifikke medarbej-dergrupper. Særligt udsatte medarbejdergrupper om-fatter medarbejdere på byggepladser, ikke-danskta-lende, kvinder, forældre og omsorgspersoner, unge og ældre. Disse grupper kan opleve større risici i forhold til trivsel, arbejdsmiljø og karriereudvikling. Forældre og omsorgspersoner kan opleve særlige udfordringer med at balancere arbejdsliv og privatliv. Medarbejdere i koncernenEnhed20242023*Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte over åretFTE, antal3.2983.107Gennemsnitligt antal medarbejdere over åretHeadcount, antal3.465 3.376 Funktionærer/timelønnedeHeadcount, %38 / 6238 / 62* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.LandefordelingEnhed20242023DanmarkHeadcount, antal2.967 2.806 GrønlandHeadcount, antal249 352 MaldiverneHeadcount, antal190 163 VietnamHeadcount, antal58 55 PolitikkerCode of Conduct MenneskerettighedspolitikLigestillings- og mangfoldighedspolitikKoncernens Code of Conduct (CoC) gælder for alle medarbejdere, inklusive konsulenter og vikarer, og dækker emner som børnearbejde, tvangsarbejde, lige muligheder, mangfoldighed og forebyggelse af arbejdsulykker. Disse områ-der understøttes af politikkerne for menneske-rettigheder, ligestilling og mangfoldighed samt arbejdsmiljø. CoC fastlægger rammer og ad-færdskrav, som både følger dansk lovgivning og stiller yderligere adfærdsforventninger. CoC er en del af ansættelseskontrakter, onboar-ding-forløb og implementeres i selskabspolitik-kerne. Politikkerne fremhæver køn, alder, poli-tisk anskuelse og andre markører for diversitet som grundlag for korrekt adfærd.VæsentlighedDiversitets- og inklusionstiltag for bedre medarbejderforhold og arbejdsvilkårStyrkede arbejdsmiljøindsatser til forebyg-gelse af ulykker på byggepladserStruktureret uddannelse og udvikling af medarbejdere med fokus på lærlinge og praktikprogrammer Indsatser for lige muligheder for alle med særligt fokus på underrepræsenterede grupperUtilstrækkelig understøttelse af balance mellem arbejdsliv og privatlivPsykisk og fysisk overbelastning og arbejdsulykker Bias og forskelsbehandling i ansættelser, arbejdsproces og forretningsrelationerMulighed for at blive tilvalgt af kunder gennem attraktive arbejdsvilkårInkluderende og sikkert arbejdsmiljø som middel til at tiltrække og fastholde arbejdskraftRisici ved arbejdsulykker, herunder produk-tionspåvirkning, myndighedssanktioner samt fravalg fra kunderRekrutteringsudfordringer og mangel på kompetencerKontrakttype, 2024KvindeMandAndet kønIkke oplystI altAntal ansatte (headcount)400 2.966- - 3.366Antal fastansatte (headcount)358 2.837 - - 3.195 Antal midlertidigt ansatte (headcount)42 129 - - 171 Antal ansatte med ikke garanterede timer (headcount)26 159 - - 185 Egen arbejdsstyrke (fortsat)Unge og nyansatte på byggepladserne har en øget ri-siko for arbejdsulykker grundet begrænset erfaring, mens ældre medarbejdere kan opleve øget fysisk slid og belastning. Kvinder er underrepræsenterede på byggepladser, hvilket kan påvirke inklusion og karriere-udvikling negativt. Ikke-dansktalende medarbejdere ansat i Danmark kan opleve inklusionsudfordringer. Derfor er mange af koncernens initiativer til at skabe positive indvirkninger for egen arbejdsstyrke, som be-skrives på de kommende sider, særligt målrettet disse medarbejdergrupper. Flere af de væsentlige indvirkninger, risici og mulighe-der relateret til medarbejdere er direkte forbundet med koncernens forretningsmodel. Udfordringer for sikkerhed, arbejdsmiljø og diversitet er knyttet til kon-cernens byggepladser og selve bygge- og anlægs-branchens karakteristika og arbejdsformer. Koncernen vurderer løbende, hvordan eksterne fakto-rer som demografiske ændringer, lovgivning, teknologi og markedstendenser påvirker afhængighedsforhold og risici inden for egen arbejdsstyrke. F.eks. kan man-gel på kvalificeret arbejdskraft forstærke rekrutterings-udfordringer og teknologiske fremskridt kan reducere fysisk belastning og forbedre arbejdsmiljøet.MedarbejdersammensætningDen samlede arbejdsstyrke var i 2024 på 3.298 medar-bejdere, hvilket inkluderer medarbejdere, der modta-ger løn direkte fra koncernen, herunder både fastan-satte, midlertidigt ansatte, fuldtids- og deltidsansatte. Egen arbejdsstyrke inkluderer desuden personer, der ikke er ansat i selskabet, men som har kontrakt om at levere arbejdskraft, såsom konsulenter og indlejede medarbejdere (typisk via bemandings- eller vikarvirksomheder).GalgebakkenByggebranchen har brug for både dygtige hænder og skarpe hoveder, men ikke alle unge finder vej gennem det traditionelle uddannel-sessystem. På renoveringsprojektet Galgebakken har Enemærke &amp; Petersen i 2024 vist, hvordan en målrettet indsats kan åbne nye muligheder for unge, der står uden for uddan-nelse. En 17-årig kvinde uden for uddannelses-systemet fik her en praksisnær hverdag med læring gennem konkrete opgaver på bygge-pladsen i et miljø, der tog højde for individuelle behov. Fra dag ét blev der skabt en tryg ramme for både faglig og personlig udvikling. Forløbet har været en succes. Efter en længere praktik-periode er hun nu i lære hos Enemærke &amp; Petersen som bygningskonstruktør – en vej, der før virkede uden for rækkevidde. Dette viser, at byggeprojekter med fokus på læring og inklu-sion kan forme fremtidens fagfolk.Diversitet og vilkårGennem indsatser og systematisk monitorering fremmer koncernen en arbejdsplads, der værdsætter diversitet og inklusion og sikrer konkurrencedygtige arbejdsvilkår.STRATEGISKE PRIORITETERUnderstøtte diversitet og inklusionSikre konkurrencedygtige arbejdsvilkår2025 målØge andelen af kvindelige timelønnede til 5% Øge andelen af kvindelige funktionærer til 30%ResultaterDet er en målsætning at skabe en mere ligelig fordeling mellem køn og øge andelen af kvinder i både funktio-nær- og timelønnede stillinger. Udviklingen går den rig-tige vej. Samlet set udgjorde kvinder 11,3% i koncernen i 2024, hvilket er en lille stigning fra 2023, hvor andelen var 10,2%. Andelen af kvinder i funktionærstillinger steg til 24,4% i 2024 (23,2% i 2023), mens andelen af kvinder i timelønnede stillinger steg til 2,9% (2,2% i 2023). Andelen af kvinder i ledelsesstillinger steg til 29,6% i 2024 (23,9% i 2023) og i direktionen til 5,2% i 2024 (0% i 2023).Diversitet omfatter andre dimensioner, herunder alder. Opgørelsen af ansatte efter alder viste en nogenlunde li-gelig fordeling, hvor 22% af arbejdsstyrken placerede sig under 30 år, 47% mellem 30 og 50 år, mens 32% var over 50 år.Rapportering på lønforskel og samlet aflønning under-støtter transparens om lønforhold og belyser eventuelle kønsbestemte lønforskelle. Den kønsbestemt lønforskel i koncernen var på -5% i 2024 og viser, at mænd i koncer-nen i gennemsnit tjente 5% mindre end kvinder. Lønforholdet mellem koncernens højest betalte person og resten af arbejdsstyrken var 14. Det er første år, kon-cernen rapporterer disse nøgletal, og der findes derfor ikke tal for 2023.Indsatser og ressourcerFor at nå 2025-målene om kønsdiversitet er det afgø-rende, at indsatsen fortsat styrkes for både at tiltrække og fastholde kvinder i koncernen. Der arbejdes aktivt for at forbedre kønsbalancen ved at øge rekrutteringen af kvinder til uddannelses- og håndværksstillinger samt le-delsesroller som byggeledere og projektchefer. I 2024 har Enemærke &amp; Petersen fortsat indsatserne til at inspirere flere kvinder til at se potentialet i branchen, blandt andet gennem netværksarrangementer med fo-kus på diversitet samt samarbejde med folke- og erhvervsskoler. MT Højgaard Danmark har i 2024 gennemført en ana-lyse af organisationsstrukturen, som danner grundlag for konkrete handlingsplaner. I 2025 planlægges indsat-ser for at nedbryde fordomme, fremme inklusion og ud-danne ledere i håndtering ubevidst bias. Formålet er en organisationskultur, der anerkender og imødegår bias og fremmer mangfoldighed i kompetenceudvikling, le-delse og projektsammensætning for at opnå et bedre samarbejde og resultater.I koncernen er der generelt fokus på rekrutterings- og forfremmelsesprocesserne med henblik på at sikre en højere diversitet i ansættelserne. Derfor udarbejdes jo-bopslag med blik for en inkluderende og mangfoldig rekrutteringsproces. Med en ambition om at skabe en arbejdsplads, der muliggør balance mellem familie- og arbejdsliv, har MT Højgaard Holding i 2024 gennemført en tværgående analyse af eksisterende barselsvilkår.Kønsfordeling i koncernenEnhed20242023*Kvinder i koncernenHeadcount, %11,310,2Blandt ledelsen (ekskl. direktionen)Headcount, antal1810Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) %Headcount, %29,623,9I direktionenHeadcount, %5,20,0Blandt øvrige funktionærerHeadcount, %24,423,2Blandt timelønnedeHeadcount, %2,92,2MændHeadcount, %88,789,8Blandt ledelsen (ekskl. direktionen)Headcount, antal4432Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) %Headcount, %70,476,1I direktionenHeadcount, %94,8100Blandt øvrige funktionærerHeadcount, %75,677,0Blandt timelønnedeHeadcount, %97,197,7Andet kønHeadcount, %0,00,1Blandt ledelsen (ekskl. direktionen)Headcount, antal0,00,0Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) %Headcount, %0,00,0I direktionenHeadcount, %0,00,0Blandt øvrige funktionærerHeadcount, %0,00,0Blandt timelønnedeHeadcount, %0,00,1* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.AlderssammensætningEnhed20242023*Alderssammensætning i koncernen&lt;30 / 30-50 / +50 (antal)728 / 1.571 / 1.067 766 / 1.705 / 1.051Alderssammensætning, %&lt;30 / 30-50 / +50 (%)22 / 47 / 3222 / 48 / 30LønforskelEnhed20242023Kønsbestemt lønforskel%-5%-Lønforhold mellem højest betalt person og resten af arbejdsstyrkeRatio14-Sundhed og sikkerhedSundhed og sikkerhed er centrale områder i koncernens indsats for et godt arbejdsmiljø. Medarbejdertrivsel og sikkerhed sikres gennem forebyggelse, klare procedurer og løbende evaluering.STRATEGISKE PRIORITETEREt sikkert arbejdsmiljø med langt færre ulykker Understøtte medarbejdertrivsel og sundhed2025 målReducere ulykkesfrekvensen til under 8Sænke sygefraværet til under 3,5%Ambitionen om et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere indebærer ikke alene at reducere antallet af ulykker, men også at fremme trivsel, samarbejde og tryghed på koncernens arbejdspladser. Koncernen arbejder proaktivt på at identificere og fore-bygge de primære årsager til fejl og arbejdsulykker, og påtager sig samtidig et medansvar for at sikre, at både underentreprenører og indlejede medarbejdere arbejder sikkert. Der er etableret arbejdsmiljøorganisationer, som systematisk implementerer og forankrer ansvarlige ar-bejdsmiljøpraksisser i ledelses- og arbejdsprocesser. ResultaterKoncernens ulykkesfrekvens steg til 18,9 i 2024 (17,3 i 2023). Antallet af ulykker med fravær udgjorde 111 og steg dermed 13,3% fra 98 i 2023. Tilsvarende steg præ-sterede arbejdstimer med 3,6%.Stigningen i ulykkefrekvensen var primært drevet af sel-skaberne MT Højgaard Danmark samt NemByg. Særligt NemByg var udfordret med en ulykkesfrekvens på 37,7 (19,0 i 2023) og en stigning i ulykker med fravær til 6 (3 i 2023). Der var i 2024 færre tabte arbejdsdage forbundet med arbejdsulykkerne med 928 tabte dage i 2024 (982 i 2023). Antallet af arbejdsulykker med døden til følge for-blev uændret og udgjorde 0 ligesom i 2023.I 2024 modtog koncernen i alt 60 reaktioner fra Arbejdstilsynet, hvilket var et fald på 46% i forhold til 2023. Faldet viste sig på tværs af alle selskaber med undtagelse af Enemærke &amp; Petersen.Særligt MT Højgaard Danmark og Raunstrup udmærkede sig ved at reducere antallet af reaktioner med hhv. 25% og 33%. Af reaktionerne var 58 strakspåbud, mens en enkelt påtale og en enkelt administrativ bøde blev modtaget.Koncernen prioriterer at fremme et sundt og produktivt arbejdsmiljø, da medarbejdernes trivsel og sundhed ud-gør en central del af ansvaret som arbejdsgiver. En væ-sentlig indikator herpå er sygefravær, som i 2024 faldt til 3,5% (3,7% i 2023). Koncernens medarbejderomsæt-ningshastighed forblev samme niveau som i 2023, og 38,8% af arbejdsstyrken forlod koncernen i 2024. Særligt datterselskaberne Raunstrup og NemByg udviste for-bedring med fald i medarbejderomsætningshastighed på hhv. 9,1%-point og 20,2%-point. I MT Højgaard Holding steg medarbejderomsætningshastigheden der-imod med 20,2%-point og i MT Højgaard Property Development med 25,1%-point grundet en organisati-onsændring, hvor udvalgte medarbejdere blev flyttet til andre selskaber i koncernen.Koncernens to største selskaber MT Højgaard Danmark og Enemærke &amp; Petersen er arbejdsmiljøcertificeret ef-ter ISO 45001, hvorfor 100% af de ansatte i de to selska-ber er dækket af et arbejdsmiljøledelsessystem. For de resterende selskaber er der ikke et arbejdsmiljøledelses-system. Dette betyder, at 69,8% af koncernens samlede arbejdsstyrke er dækket af et arbejdsmiljøledelsessystem.ArbejdsmiljøEnhed20242023*Arbejdsulykker med fraværAntal11198Arbejdsulykker uden fraværAntal138139Tabte arbejdsdageAntal928982UlykkesfrekvensFrekvens18,917,3Ulykkesfrekvens timelønnedeFrekvens29,227,4Ulykkesfrekvens funktionærerFrekvens0,90Dødsulykker blandt medarbejdereAntal00Dødsulykker blandt underentreprenørerAntal00Andel af ansatte dækket af arbejds-miljøledelssystem%69,8-ArbejdstilsynetEnhed20242023*Reaktioner fra ArbejdstilsynetAntal60111StrakspåbudAntal58103Påbud med fristAntal00PåtaleAntal10UndersøgelsespåbudAntal00ForbudAntal-1Administrativ bødeAntal14Politianmeldelse Antal03Bøder i forbindelse med politianmeldelseAntal00Antal besøg fra ArbejdstilsynetAntal222-Med reaktioner%19,4-Uden reaktioner%80,6-* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Sundhed og sikkerhed (fortsat)Indsatser og ressourcerUlykkerUlykker udgør en central prioritet og har haft stort ledel-sesfokus, hvilket har medført en række målrettede tiltag, der skal styrke sikkerheden på de enkelte byggepladser.Disse tiltag omfatter styrkede arbejdsmiljøindsatser til forebyggelse af ulykker og adresserer samtidig risici for-bundet ved arbejdsulykker, herunder produktionspåvirk-ning og myndighedssanktioner. Hos MT Højgaard Danmark har man igangsat en ny ar-bejdsmiljøstrategi med fokus på kulturforandring, ledelse som rollemodel og forbedret organisering. En ny organi-sering af arbejdsmiljø skal styrke indsatsen ved at tilføre flere arbejdsmiljøkoordinatorer, som skal sikre at alle initi-ativer bidrager til et sikkert arbejdsmiljø og understøtter etableringen af aktive arbejdsmiljøudvalg. Optimering af systemet SafetyNet skal skabe forbedret dataadgang og gøre det lettere at identificere og adressere de forhold, der har bidraget til ulykker samt træffe informerede be-slutninger om ændringer. Formålet er at forbedre medar-bejdernes mulighed for undersøgelse og behandling af ulykker samt bidrage til at afhjælpe psykisk og fysisk overbelastning. Enemærke &amp; Petersen har indført interne audits, der ud-føres af lokale arbejdsmiljøgrupper for at styrke fokus på forebyggelsen af arbejdsulykker. Ved at fordele ansvaret og inddrage medarbejderne på flere niveauer fremmes et inkluderende og sikkert arbejdsmiljø. ArbejdstilsynetFor at reducere antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet er implementering af tiltag fra 2023 fortsat i 2024. Det omfatter udvidede risikovurderinger og afledte tiltag, både ved opstart af projekter og løbende i forbindelse med transitionsfaser under projektets gennemførelse. Derudover har de iværksatte initiativer beskrevet under ulykker også til formål at nedbringe antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet.Sundhed og trivselMT Højgaard Danmark har i 2024 iværksat en helhedsori-enteret indsats for at reducere sygefraværet og mindske konsekvenser af fysisk og psykisk overbelastning samt sikre bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Indsatsen er forankret i tæt samarbejde mellem ledere, Arbejdsmiljø og HR. Tiltag som øget datatransparens, coaching og vejledning i stresshåndtering før, under og efter kritiske perioder skal styrke ledernes evne til at op-dage og håndtere tegn på mistrivsel. Trivselsundersøgelser bruges til at identificere områder med behov for særlig indsats og udarbejde målrettede handlingsplaner. Medarbejdere tilbydes onlineforløb med fokus på stresshåndtering og søvnforbedring. Disse initiativer sigter ikke alene mod at reducere sygefraværet, men også mod at styrke medarbejdertrivsel, sundhed og evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft.I Enemærke &amp; Petersen har man iværksat månedlige spørgeundersøgelser for at skabe struktureret dialog, der identificerer potentielle udfordringer og muligheder. HR og ledelsen har styrket indsatsen for opfølgning på aty-pisk fravær gennem koordineret dialog og implemente-ring af tiltag, der fremmer medarbejdernes sundhed og trivsel. Struktureret onboarding og løbende opfølgning bidrager til integration og styrker tilhørsforholdet. Med støtte fra HR sikrer koncernen en løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere med fokus på individuel og kollektiv udvikling. Effektiviteten af indsatser overvåges gennem løbende opfølgning og analyse af udviklingen i udvalgte KPI’er.Sundhed og trivselEnhed20242023*Sygefravær%3,53,7Antal ansatte, der har forladt virksomhedenHeadcount, antal1.343 1.309 Samlet medarbejderomsætningHeadcount, %38,838,8Medarbejderomsætning, timelønnedeHeadcount, %48,550,4Medarbejderomsætning, funktionærerHeadcount, %23,421,3* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Dalum PapirfabrikEt eksempel på koncernens indsats for et sikkert arbejdsmiljø ses i ombygningen af Dalum Papirfabrik, hvor der ved udgangen af 2024 var registreret 812 arbejdsdage uden en eneste arbejdsulykke. Projektet, som er udviklet af MT Højgaard Property Development med Raunstrup som entreprenør, illustrerer, hvordan et stærkt fokus på sikkerhedskultur og systematiske arbejdsmiljøindsatser kan skabe resultater. Under byg-geriet har sikkerhed været integreret i alle arbejdspro-cesser, og indsatsen har bidraget til at opretholde en høj standard for arbejdsmiljøet. Projektet understreger vigtigheden af en systematisk tilgang til forebyggelse, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab sikrer trygge rammer på byggepladsen.Uddannelse og udviklingKoncernen prioriterer udvikling og uddannelse af nuværende og kommende generationer med en ambition om at fremme faglig udvikling, styrke kvalifikationer og sikre en robust arbejdsstyrke.STRATEGISKE PRIORITETERBidrage til at uddanne de kommende generationerØget kompetence- og talentudvikling af medarbejdere 2025 målStyrke uddannelsesindsatsen så ansatte i uddan-nelsesstillinger udgør 10%Hæve antallet af uddannelsestimer per medarbej-der til 30 Koncernen har som mål at øge uddannelsesindsatsen og andelen af medarbejdere i uddannelsesstillinger for at styrke en bredere faglig base og skabe klare karrie-reveje. Der fokuseres på uddannelses- og kompeten-ceudvikling for at fremme både personlig og faglig vækst. Målet er at styrke medarbejdernes kvalifikatio-ner og koncernens konkurrenceevne i en stadig mere kompleks og krævende branche.ResultaterI 2024 faldt andelen af ansatte i uddannelsesstillinger til 8,1% (8,3% i 2023), idet antallet af uddannelsesstillin-ger var stort set uændret, mens arbejdsstyrken vok-sede. Flertallet af uddannelsesstillingerne i koncernen er besat af lærlinge. Målet om at antallet af uddannelsestimer skal udgøre 30 pr. medarbejder blev opnået i 2023, hvor koncer-nen havde 30,2 uddannelsestimer pr. medarbejder. I 2024 faldt tallet til 27,5 uddannelsestimer pr. medar-bejder drevet af særligt Enemærke &amp; Petersen samt Raunstrup hvis andel faldt hhv. 55,3% og 30,2%. Som noget nyt i år rapporteres uddannelsestimer per ansat fordelt på køn og medarbejdertype. Som en del af de kompetenceudviklende aktiviteter har koncernen i løbet af året afholdt udviklingssamta-ler med de ansatte. I alt 21,8% af de ansatte gennem-førte mindst en udviklingssamtale i året. Da dette er et nyt datapunkt, opgøres data ikke for 2023. Indsatser og ressourcerEnemærke &amp; Petersen har i årets løb prioriteret at styrke rekruttering af studerende ved at øge tilstede-værelsen på en række uddannelsesinstitutioner. MT Højgaard Danmark har styrket lærlingeindsatsen med fokus på at forbedre uddannelsesforløbene og skabe tættere bånd mellem lærlinge og virksomheden. For at understøtte dette har man arbejdet målrettet med at styrke oplæringsansvarliges roller og forbedre den support, lærlinge modtager under deres uddannelses-forløb. Målet er, at flere lærlinge vælger at blive efter endt uddannelse. I løbet af 2024 er der afholdt flere kurser med det for-mål at styrke medarbejdernes kvalifikationer blandt andet inden for bæredygtighed. I et samarbejde mel-lem MT Højgaard Danmark og Enemærke &amp; Petersen blev kurset ’Støv, støj og affald i forbindelse med bæ-redygtigt byggeri’ udviklet i 2024. Kurset er en del af en større indsats for at øge fokus på, hvordan medar-bejderne passer bedre på byggepladsens materiale-mæssige ressourcer og sikrer et sundt arbejdsmiljø. Kurset er vigtigt for at sikre kompetenceopbygning hos håndværkerne inden for bæredygtighed, så kon-cernen er i stand til at møde både egne og bygherrers målsætninger samt eventuelle krav fra certificeringer. Fra MT Højgaard Danmark deltog godt 100 håndvær-kere på kurset i 2024 mens deltagelsen fra Enemærke &amp; Petersen nåede op på 130 håndværkere. I Enemærke &amp; Petersen udvides indsatsen i 2025 til også at omfatte funktionærer med det mål at højne det faglige niveau og integrere bæredygtighed som en nøglekompetence blandt alle medarbejdere. I MT Højgaard Danmark planlægges det at introducere et nyt kursus med en bredere tilgang til bæredygtighed, der skal forberede deltagerne til at overholde lovgiv-ningsmæssige krav i bygge- og anlægsprojekter. Der arbejdes i koncernen løbende med at gennemgå og vurdere relevansen af de udbudte kurser, samt at opti-mere kursusportaler, så medarbejderne nemt kan finde kurser, der passer til deres individuelle behov. Effektiviteten af indsatser overvåges gennem løbende opfølgning og analyse af udviklingen i udvalgte KPI’er.Uddannelse og udviklingEnhed20242023Ansatte i uddannelsesstillinger *Headcount, %8,18,3Lærlinge/elever/praktikanter/studentermed-hjælpere/erhvervs-phd'erFordeling (%)68 / 3 / 8 / 20 / 166 / 2 / 10 / 20 / 1Uddannelsestimer per ansat *Timer27,530,2Per kvindelig ansatTimer27,9- Per mandlig ansatTimer27,5- Per funktionærTimer15,9- Per timelønnetTimer35,0- Medarbejdere med gennemførte udviklingssamtalerHeadcount, %21,8- Blandt kvindelige ansatteHeadcount, %43,7- Blandt mandlige ansatteHeadcount, %19,0- Blandt funktionærerHeadcount, %53,8- Blandt timelønnedeHeadcount, %1,3- Antal udviklingssamtaler pr. ansatSamtaler0,3 - Per kvindelig ansatSamtaler0,6- Per mandlig ansatSamtaler0,2 - Per funktionærSamtaler0,7 - Per timelønnetSamtaler0,0 - * Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.Menneskerettigheder og arbejdstagerrettighederMT Højgaard Holding prioriterer medarbejdernes trivsel og respekterer menneskerettigheder som en central del af virksomhedskulturen. Der arbejdes løbende på at sikre et godt og sikkert ar-bejdsmiljø gennem tæt samarbejde med både medar-bejdere og arbejdstagerrepræsentanter. Gennem åbne dialogprocesser og regelmæssige evalueringer stræbes der efter at skabe en inkluderende og støt-tende arbejdsplads, hvor alles stemmer bliver hørt, og hvor gældende love og internationale standarder over-holdes. Der eksisterer klare klagemuligheder, så med-arbejdere kan rejse bekymringer eller rapportere even-tuelle klager, hvilket sikrer, at klager og bekymringer bliver hørt og håndteret effektivt.ResultaterDer er i 2024 registret 3 klager, der er kommet ind via kanaler for ansatte, herunder via HR eller egen leder (3 klager i 2023). Heraf er 2 af klagerne kategoriseret som diskriminerende behandling. Ingen af de rapporterede klager er meldt ind via nationalt OECD-kontaktpunkt eller kategoriseret som alvorlige menneskerettigheds-hændelser. I det ene tilfælde af diskriminerende be-handling har forurettede modtaget 20.000 DKK i kom-pensation for manglende handling for krænkende adfærd. Indsatser og ressourcerSamarbejdsprocesserI koncernen arbejdes der tæt sammen med medarbej-derne gennem forskellige strukturer afhængigt af de enkelte datterselskabers størrelse og karakter. Der er afsat ressourcer enten i ledelsen eller HR-funktioner til dialog med de ansatte. For mindre datterselskaber foregår kontakten typisk direkte mellem ledelse og medarbejdere grundet færre medarbejdere. For større selskaber er der etableret samarbejde med arbejds-miljø- og tillidsrepræsentanter samt arbejdsmiljøorga-nisationer. Dette skal sikre, at nationale krav overholdes og der skabes et formelt forum for dialog med medar-bejdere og deres repræsentanter.Engagementet med medarbejdere varierer i hyppig-hed og form. Koncernens mindre datterselskaber be-nytter sig af løbende dialog og individuelle samtaler, mens koncernens større dattervirksomheder har for-melle mødestrukturer, herunder halvårlige medarbej-derudviklingssamtaler (MUS), regelmæssige trivsels-målinger, arbejdsmiljø- og samarbejdsmøder samt onboarding- og exit-evalueringer. Der afholdes des-uden møder med fagforeninger og interessegrupper efter behov. Det operationelle ansvar for medarbejderengagement ligger hos virksomhedens ledelse. I de mindre datter-selskaber håndteres dette af den administrerende di-rektør, mens der i større datterselskaber er en dedikeret arbejdsmiljøorganisation og HR-funktion, som har ansvar for medarbejderdialogen. Ledelsen er involveret i alle relevante møder og målinger, hvor de sikrer, at input fra medarbejderne bliver taget i betragtning.Koncernen følger nationale overenskomster og interne politikker, som omfatter både menneskerettigheder og arbejdsvilkår. Disse sikrer, at lovkrav og etiske standar-der overholdes, herunder i forhold til medarbejderre-præsentation og arbejdsforhold. Effektiviteten af med-arbejderengagementet vurderes primært gennem KPI'er, herunder trivselsmålinger, hvor et minimumsni-veau for trivsel er fastsat, og områder med lavere score end minimum bliver håndteret med forbedrings-planer. Samarbejdsudvalg og HR-funktioner arbejder løbende med opfølgning på trivselsmålinger og andre feedback-mekanismer.Kanaler for og håndtering af dialog og bekymringKoncernen har etableret forskellige processer og kana-ler, der sikrer, at medarbejdere kan give udtryk for be-kymringer og få disse håndteret effektivt.For funktionærer tilbydes MUS- og exit-samtaler, triv-sels- og samarbejdsmålinger samt en arbejdsmiljøor-ganisation, hvor medarbejdere kan kommentere på processer. Desuden findes der APV’er, whistleblow-er-ordninger og en ledelsesstruktur, der fremmer nær-værende ledelse med et begrænset antal direkte refe-rencer pr. leder. Målinger udføres anonymt og følges nøje op. Disse processer vurderes som meget effek-tive, da de sikrer en løbende håndtering af potentielle udfordringer.For timelønnede er der mulighed for at kontakte ar-bejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, HR-afdelingen eller fagforeningen samt deltage i AMU-udvalgsmøder. Sager håndteres ofte hurtigt, og AMU-udvalget har handleplaner for opfølgning på ar-bejdsmiljørelaterede klager.Alle medarbejdere har mulighed for at rejse bekymrin-ger og klager til HR eller deres nærmeste leder eller anonymt via koncernens klagemulighed eller whistle-blower-ordning (se side 90 for beskrivelse). Alle ind-komne klager registreres centralt for at sikre overblik og opfølgning. Alle relevante processer er dokumente-ret i systemer og medarbejderhåndbøger, som er til-gængelige for alle ansatte.MT Højgaard Holding vurderer, hvorvidt overgangen til den grønne omstilling kan have konsekvenser for sin egen arbejdsstyrke og inddrager disse potentielle kon-sekvenser i dialogen med de ansatte, herunder behov for kompetenceudvikling og uddannelse.Effektiviteten af de forskellige kanaler overvåges gen-nem regelmæssige rapporteringer og opfølgninger. Klare mål for medarbejdertilfredshed er fastsat, og der tages handling, hvis målene ikke opfyldes. Processerne sikrer tæt samarbejde mellem ledelse, HR og medarbejdere, og relevante parter inddrages i håndteringen af spørgsmål og bekymringer.Det vurderes, at medarbejderne har et godt kendskab til de tilgængelige processer og kanaler, hvilket frem-går af deres aktive deltagelse i målinger og samtaler. Information om processerne gives både ved ansættel-sesstart og løbende gennem medarbejderhåndbøger og -portaler og HR-afdelinger.Koncernen accepterer ikke nogen former for diskrimi-nerende behandling og har i 2024 optimeret proces-serne for registrering af klager for bedre at kunne agere og følge op, når der opstår situationer, hvor medarbejderne føler sig dårligt behandlet. Der arbej-des fortsat målrettet med at sikre, at governan-ce-strukturen og processerne understøtter en ansvar-lig adfærd, internt såvel som over for samarbejdspartnere i værdikæden.Hændelser og klager blandt ansatteEnhed20242023Antal tilfælde af diskriminerende behandlingAntal23Antal klager via kanaler for ansatteAntal33Antal klager via nationalt OECD-kontaktpunktAntal0-Bøder m.v. som følge af klager fra ansatteDKK20.000-Alvorlige menneskerettighedshændelser blandt ansatteAntal0-Heraf tilfælde i strid med FN's vejledende principper og OECD's retningslinjerAntal0-Bøder m.v. ifbm. alvorlige menneskerettigheds-hændelser blandt ansatteDKK0-Regnskabspraksis for egen arbejdsstyrke§ Anvendt regnskabspraksisMedarbejdere i koncernenMedarbejderdata omfatter ansatte som er i et an-sættelsesforhold med virksomheden og som organi-sationen udbetaler løn til. Egen arbejdsstyrke inklu-derer fastansatte, midlertidigt ansatte, fuldtidsansatte og deltidsansatte. Antal fuldtidsansatte (FTE) Antallet af fuldtidsansatte, også angivet FTE’er, defi-neres som en medarbejders kontraktlige arbejdstid sammenlignet med en fuldtidsstilling for den samme stilling i det samme land. Én FTE udgør således én fuldtidsansat, mens 0,5 FTE svarer til en ansat på halv tid. FTE’er opgøres efter ATP-metoden med undtagelse af internationale selskaber, hvor FTE’er opgøres efter en beregning baseret på timeopgørel-ser. Gennemsnittet, som også rapporteres i hoved- og nøgletal i koncernregnskabet, beregnes pr. juri-disk enhed baseret på månedlige målinger i slutningen af hver måned. Antallet af ansatte rappor-teres på følgende grupper: timelønnede, funktionæ-rer, ledelse og direktion.Antal medarbejdere (HC)Antallet af medarbejdere, opgjort i headcounts, an-giver antallet af medarbejdere baseret på medarbej-der-id, som det fremgår af de enkelte selskabers løn-ningslister. Alle beregninger er baseret på et gennemsnitligt antal ansatte over året baseret på månedlige målinger i slutningen af hver måned på nær kontrakttype og alder, der opgøres pr. ultimo året. Antallet af headcounts fordeles på medarbej-dertype og land. Medarbejdertype opdeles efter funktionærer (ekskl. ledelsen), timelønnede, ledelse og direktion.KontrakttypeAntal fastansatte, midlertidigt ansatte og ansatte med ikke-garanterede timer opgøres i headcounts fordelt på køn. Fordelingen af køn registreres efter hvordan medarbejderen identificerer sig inden for følgende kategorier: kvinde, mand, andet køn og øn-sker ikke at oplyse. Fordelingen efter kontrakttyper opgøres pr. ultimo året (dvs. ikke baseret på gen-nemsnit over året).Fastansatte defineres som ansatte med en ansættel-seskontrakt uden slutdato, mens midlertidigt ansatte er ansatte med en tidsbegrænset ansættelseskon-trakt. Fastansatte og midlertidigt ansatte udgør til-sammen det samlede antal ansatte. Ansatte med ik-ke-garanterede timer er ansatte, der ikke har et fast timeantal i deres ansættelseskontrakt. Ansatte med ikke-garanterede timer kan enten være fastansat el-ler midlertidigt ansat afhængigt af, om der er en slut-dato i deres ansættelseskontrakt.Diversitet og vilkårKønsfordelingKønsfordeling angiver fordelingen af køn (kvinde, mand, andet køn og ønsker ikke at oplyse) sammenlignet med antallet af medarbejdere i alt (HC). Kønsfordeling på ledelsesniveau defineres som fordelingen af køn blandt ledere (HC) sammenlignet med antallet af ledere i alt (HC), hvor ledere define-res som de, der har personaleansvar og som refere-rer direkte til direktionen. Kønsfordeling i direktionen defineres som fordelingen af køn i direktionen (HC) sammenlignet med antallet af direktionsmedlemmer i alt (HC), hvor direktionen omfatter de personer, der er registreret som direktion hos Erhvervsstyrelsen, el-ler de personer, der organisatorisk er på samme le-delsesniveau (typisk dem, der er med til bestyrelsesmøder). Kønsfordelingen blandt funktio-nærer defineres som fordelingen af køn blandt funk-tionærer (HC) sammenlignet med antallet af funktio-nærer i alt (HC). Funktionærer er inklusive praktikanter, studentermedhjælpere og andre time-lønnede funktionærer, men eksklusive ledelsen og direktionen, som opgøres separat. Kønsfordelingen blandt timelønnede defineres som fordelingen af køn blandt timelønnede (HC) sammenlignet med an-tallet af timelønnede i alt (HC), hvor timelønnede in-kluderer lærlinge Fordelingen af de respektive grup-per opgøres i antal og procent.AlderssammensætningAlderssammensætning defineres som fordelingen af medarbejdere (HC), inkl. ledelse og direktion, kate-goriseret efter følgende tre grupper: 0-30 år, 30-50 år og +50 år. Fordelingen efter aldersgrupper opgø-res i antal og procent og pr. ultimo året (dvs. ikke ba-seret på gennemsnit over året).Kønsbestemt lønforskel Den kønsbestemte lønforskel angiver forskellen i den gennemsnitlige bruttotimeløn mellem mænd og kvinder udtrykt i procent af den gennemsnitlige bruttotimeløn for mandlige ansatte. Tallet opgøres for den samlede arbejdsstyrke inkl. direktionen for-delt på timelønnede og funktionærer. Bruttotimeløn beregnes som årsløn / registrerede timer i det på-gældende år. Rapporteringen omfatter de medarbej-dere, der enten identificerer sig selv som mænd eller kvinder. Medarbejdere der identificerer sig selv som ”andet køn” eller ikke ønsker at oplyse, tæller ikke med i opgørelsen af kønsbestemt lønforskel Bruttoløn inkluderer grundløn inkl. pension, kontan-tydelser såsom bonusser og andre former for varia-bel aflønning, naturalydelser såsom biler, privat sygeforsikring mm. samt langsigtede incitamenter herunder aktieoptionsprogrammer.Beregning: ((Gns. bruttotimeløn for samlet antal mandlige ansatte – gns. brutto-timeløn for samlet antal kvindelige ansatte) / gns. bruttotimeløn for samlet antal mandlige ansatte) x 100VederlagsratioVederlagsratio opgøres som forholdet mellem det samlede årlige vederlag for den højest betalte per-son i forhold til gennemsnittet af det samlede årlige vederlag for alle ansatte undtagen den højest betalte person. Det samlede årlige vederlag inkluderer grundløn inkl. pension, kontantydelser såsom bonus-ser og andre former for variabel aflønning, naturaly-delser såsom biler, privat sygeforsikring mm. samt langsigtede incitamenter herunder aktieoptionspro-grammer. Studenter og deltidsansatte omregnes til fuldtidsmedarbejdere i opgørelsen.Beregning: (Årlig samlet aflønning for virksomhe-dens højest lønnede person / median for medarbejdernes årlige samlede afløn-ning (ekskl. den højest lønnede person)) x 100Sundhed og sikkerhed Ulykker med og uden fraværEn arbejdsrelateret ulykke defineres som en hæn-delse i forbindelse med arbejde, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade.En arbejdsulykke med fravær er en ulykke, hvor der forekommer fravær udover dagen for ulykken. En ar-bejdsulykke uden fravær er en ulykke, hvor den til-skadekomne den efterfølgende dag er i stand til at udføre sit sædvanlige arbejde.Regnskabspraksis for egen arbejdsstyrke (fortsat)§ Anvendt regnskabspraksisUlykker med døden til følge En arbejdsrelateret ulykke med døden til følge defi-neres som en hændelse, som fører til, at en person afgår ved døden. Medarbejdere, som selskabet ud-betaler løn til, samt andre arbejdstagere, der arbej-der på virksomhedens lokationer (inkl. byggeplad-ser), tælles med i det samlede antal. Andre arbejdstagere omfatter personer, der arbejder på vo-res byggepladser, men som er ansat af underleve-randører, entreprenører, eller konsulenter/rådgivere.UlykkesfrekvensUlykkesfrekvensen angiver antallet af arbejdsulykker med fravær inkl. ulykker med døden til følge pr. en million arbejdstimer i forhold til det totale antal præ-sterede arbejdstimer. Antallet af ulykker og ulykkes-frekvens indberettes månedligt til bestyrelse og kon-cernledelse. Beregning: (Antal arbejdsulykker med fravær inkl. ulykker med døden til følge / Antal præ-sterede arbejdstimer) x 1.000.000Tabte arbejdsdageTabte arbejdsdage omfatter antallet af fraværsdage, opgjort i hele arbejdsdage, i forlængelse af og som følge af arbejdsulykker og frem til, at medarbejderen er i stand til at udføre arbejde igen, fratræder eller overgår til kommunen. Kun ansatte medarbejdere, som selskabet udbetaler løn til, tælles med.ArbejdsmiljøsystemAndelen af ansatte omfattet af et arbejdsmiljøledel-sessystem angiver antallet af medarbejdere (HC) omfattet sammenlignet med antallet af medarbej-dere (HC) i alt. Resultatet angives i procent. I koncer-nen anvendes ISO 45001-standarden som arbejdsmiljøledelsessystem.Reaktioner fra ArbejdstilsynetAntallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet opgøres to-talt fordelt på hhv. strakspåbud, påbud med frist, på-tale, undersøgelsespåbud, administrativ bøde og politianmeldelse, herunder bøde ifm. politianmel-delse. Reaktioner registreres efter den måned, hvor reaktionen finder sted, med dertilhørende inspekti-onsdata og emne. Antallet af besøg fra Arbejdstilsynet angives med en fordeling på besøg med reaktioner og besøg uden reaktioner. Denne fordeling angives i procent. SygefraværSygefravær udgør andelen af sygefraværstimer i for-hold til det totale antal arbejdstimer. Sygefravær om-fatter eget sygefravær, kroniske lidelser (§56), gravi-ditet samt kort- og langtidssygdom. Fravær pga. barn syg, barsel, orlov, arbejdsskader samt langtids-syge i mere end 3 mdr. medregnes ikke.Beregning: (Total antal sygetimer/Total antal mulige arbejdstimer) x 100MedarbejderomsætningshastighedAntallet af medarbejdere (HC), som har forladt virk-somheden angiver antallet af fratrædelser for det pågældende kalenderår. Antallet omfatter alle an-satte. Fratrådte defineres som medarbejdere, hvis ansættelse er ophørt. enten frivilligt eller ufrivilligt. En fratrædelse regnes fra den måned, hvor der ikke længere udbetales løn. Der rapporteres på både an-tallet af medarbejdere, som har forladt virksomhe-den, og medarbejderomsætning (%) fordelt på hhv. timelønnede og funktionærer.Beregning: (Antal fratrædelser/Antal ansatte (HC)) x 100Uddannelse og udviklingMedarbejderevalueringEn medarbejderevaluering defineres ved en samtale om mål og opgaver, som den ansatte og dennes overordnede har kendskab til og som foretages med medarbejderen mindst én gang årligt. Kun ansatte er omfattet medarbejderevalueringer. Antallet af medarbejdere, der deltog i evalueringer, præsenteres i procent fordelt på køn. Beregning: (Antal ansatte med deltagelse i medarbejderevalue-ring/Antal ansatte i alt (HC)) x 100UddannelsestimerUddannelsestimer defineres som timer relateret til uddannelse udført i arbejdstiden mhp. faglig videns- og kompetenceudvikling.Uddannelsestimer inklude-rer kurser, relevante webinarer, formaliserede uddan-nelsesforløb, herunder certificeringer, samt lærlinge og elevers skoletid. Det gennemsnitlige antal uddan-nelsestimer pr. medarbejder (HC) fordeles på køn og medarbejdertype.Beregning: (Antal uddannelsesti-mer/Antal ansatte i alt (gns. HC)) x 100UddannelsesstillingerAndelen af uddannelsesstillinger omfatter antal lær-linge, elever, praktikanter, studentermedhjælpere samt erhvervs-ph.d.er ift. antallet af ansatte i alt. Den ansættelsestype, medarbejderen står registreret med den sidste dag i rapporteringsperioden, vil gøre sig gældende. Beregning: (Antal ansatte i uddannel-sesstillinger (HC)/Antal ansatte i alt (HC)) x 100Menneskerettigheder og arbejdstagerrettighederTilfælde af diskriminerende adfærdDiskriminerende behandling forekommer, når en per-son behandles anderledes eller mindre gunstigt på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller andre relevante former for diskriminerende be-handling, der involverer interne og/eller eksterne inte-ressenter på tværs af aktiviteter i rapporteringsperio-den. Dette omfatter tilfælde af chikane som en særlig form for diskriminerende behandling.KlagerAntallet af klager, der er indberettet mundtligt eller skriftligt til HR eller leder eller via ekstern klagemail, hvis disse vedrører HR-forhold, omfatter diskrimine-rende adfærd, chikane, vold, trusler, sikkerhed, ledel-sesudfordringer eller andet. Antallet af klager indgi-vet til de nationale kontaktpunkter for OECD’s multinationale virksomheder opgøres separat.Bøder, sanktioner og skadeserstatningDet samlede beløb for bøder, sanktioner og skades-erstatning som følge af førnævnte tilfælde og klager registreres for det pågældende kvartal, den er blevet udstedt. Beløbet opgøres i DKK.Alvorlige menneskerettighedshændelserAntal bekræftede tilfælde af alvorlige menneskeret-tighedshændelser blandt ansatte omfatter børne- el-ler tvangsarbejde samt menneskehandel, hvor det er fastslået, at de er underbyggede. Bekræftede hæn-delser omfatter ikke tilfælde, som stadig undersøges i rapporteringsperioden. Antallet af hændelser opgø-res for alvorlige menneskerettighedshændelser og tilfælde i strid med FN’s vejledende principper og OECD’s retningslinjer. Bøder, erstatninger eller andre former for kompensa-tion som følge af alvorlige menneskerettighedshæn-delser opgøres i DKK.S2 Arbejdstagere i værdikædenLeverandører og underentreprenører udgør en central del af MT Højgaard Holdings forretningsmodel. Koncernen bærer dermed et ansvar for at fremme ordentlige arbejdsforhold og forebygge negative indvirkninger i værdikæden. MT Højgaard Holding er afhængig af både lokale og glo-bale leverandører for at kunne realisere forretningsmål og levere bygge- og anlægsprojekter af høj kvalitet. Koncernen er bevidst om sit ansvar for at fremme or-dentlige og sikre arbejdsforhold i hele værdikæden og arbejder på at sikre, at forretningsforbindelser lever op til anerkendte standarder inden for arbejdsmiljø, løn, ar-bejdstid og ligebehandling. Typen af arbejdstagere i koncernens værdikæde varierer fra arbejdere inden for råstofudvinding, ansatte på fa-brikker, i transportfagene og underentreprenører på kon-cernens byggepladser samt ingeniører og andre rådgi-vere. Arbejdstagere i værdikæden kan omfatte sårbare grupper, såsom migranter og unge mennesker. I nogle regioner betragtes kvinder ligeledes som en sårbar gruppe. Der er en særlig risiko for børne- og tvangsar-bejde blandt arbejdstagere i geografiske områder uden for EU, herunder Indien, Kina og Sydamerika, som kan være oprindelsessteder for koncernens materialeindkøb. Sårbare grupper omfatter ligeledes medarbejdere hos koncernens underentreprenører, hvor emner som løn- og arbejdsvilkår samt eksponering for skadelige stoffer er særligt væsentlige. Der arbejdes derfor målrettet på at implementere og håndhæve konkrete krav til arbejds-forhold for de mest risikobetonede grupper, herunder særligt underentreprenører på koncernens byggeplad-ser, hvor koncernen kan være direkte årsag til negative indvirkninger. Der er i 2024 ikke fundet faktiske alvorlige menneskerettighedsproblemer og -hændelser i forbin-delse med koncernens op- og nedstrømsværdikæde. MT Højgaard Holding vurderer, hvordan faktiske og po-tentielle påvirkninger af arbejdstagere i værdikæden hænger sammen med koncernens strategi og forret-ningsmodel, herunder afhængighed af globale leveran-dører og underentreprenører. Identificerede risici, såsom social dumping og usikre arbejdsforhold, danner grund-lag for tiltag, der skal sikre ansvarlige arbejdsforhold i værdikæden. På den ene side understøtter ansvarlige arbejdsforhold realiseringen af forretningsmål og leve-rancer, og på den anden side forpligter strategien kon-cernen til at identificere, forebygge og håndtere nega-tive indvirkninger i værdikæden. MT Højgaard Holding vurderer, hvorvidt negative ind-virkninger på arbejdstagere i værdikæden er udbredte eller systematiske i de kontekster, hvor koncernen ope-rerer. Det vurderes ligeledes, hvorvidt negative indvirk-ninger stammer fra individuelle hændelser eller er relate-ret til specifikke forretningsrelationer, herunder om særlige grupper er udsatte. F.eks. kan der være risiko for børnearbejde eller tvangsarbejde i specifikke leveran-dørkæder eller regioner. Overgangen til mere bæredyg-tige materialevalg indgår som en væsentlig del af vurde-ringen for at identificere og forebygge potentielle negative indvirkninger. Dette omfatter sikring af, at på-virkninger fra grøn omstilling ikke forringer arbejdsfor-holdene i værdikæden. Risici og muligheder på området integreres i koncernens strategiske beslutninger.STRATEGISKE PRIORITETERStyrket due diligence i værdikæden og ansvarlige praksisser hos leverandører og underentreprenører2025 målØge kontrolindsatsen af sociale forhold blandt underentreprenørerFremskridt mod opnåelse af målet vurderes ud fra antal kontroller og antal kontrollerede leverandører samt ana-lyse af overtrædelser og tiltag til afhjælpning. Arbejdstagere i værdikæden eller deres legitime repræ-sentanter har ikke været involveret i fastsættelsen af må-let eller i opfølgningen på målets effektivitet.Dialog med arbejdstagere i værdikædenDen generelle proces for at sikre at arbejdstagere i vær-dikæden bliver hørt foregår via whistleblower-ordnin-gen, koncernens andre klagekanaler samt via koncer-nens kontroller af løn- og arbejdsvilkår. Arbejdstagerne i værdikæden informeres om klagemekanismer via kon-cernens hjemmesider, og internt er der iværksat en kampagne for at skabe awareness. Begge indsatser in-kluderer anonymitet i indmeldingsprocessen. Via kontrol af løn og arbejdsvilkår forebygger, hører og afhjælper koncernen negative indvirkninger eller brud på menne-skerettigheder gennem korrektion og kompensation. Korrektionen sker umiddelbart efter kontrol, hvilket vur-deres som en effektiv indsats. PolitikkerMenneskerettighedspolitikCode of Conduct for leverandørerMenneskerettighedspolitikken omfatter egne medarbejdere og arbejdstagere i værdikæden og er i overensstemmelse med FN's vejledende principper for menneskerettigheder og er-hvervsliv, OECD’s retningslinjer for multinatio-nale virksomheder samt ILO’s erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen. Menneskerettighedspolitikken omfatter eksplicit nultolerance over for tvangs- og børnearbejde i hele værdikæden og den adresserer overholdelse af arbejdstagerrettighe-der for arbejdstagere i værdikæden. Koncernens Code of Conduct for leverandører (CoCe) er rammesættende for de regler og den adfærd, der ønskes af forretningsforbindelser. CoCe kræver, at ILO’s arbejdsstandarder over-holdes og at leverandører sikrer et sikkert ar-bejdsmiljø, frihed fra tvangsarbejde, børnear-bejde og usikre ansættelsesforhold. Leverandører skal også sikre arbejdstageres ret til at organisere sig. For at forebygge de identifi-cerede indvirkninger, stiller CoCe specifikt krav til forsvarligt og sikkert arbejdsmiljø, herunder gennem krav til uddannelse af medarbejdere og tilstrækkelige værnemidler. Der har ikke været sager, hvor ikkerespekt af politikkerne har fundet sted i værdikæden.VæsentlighedKrav om overholdelse af overenskomstlig-nende vilkår og kontrolindsats til sikring af efterlevelse blandt underentreprenører og under-underentreprenører Potentielt farlige og sundhedsskadelige ar-bejdsforhold i værdikæden, særligt i udvin-ding og forarbejdning af materialer samt ved nedrivning og renovering Potentiel forekomst af tvangs- og børnear-bejde i produktionen af materialer, særligt uden for Europa Utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger blandt underleverandører kan øge risikoen for arbejdsulykker Risici forbundet med social dumping, dvs. overtrædelse af løn- og arbejdsvilkår blandt underentreprenører Fundne overtrædelser og dialog herom bidrager til be-slutninger om fremtidig forebyggelse og afhjælpning. Effektiviteten af mekanismerne overvåges gennem antal af henvendelser og intern evaluering af dialog.Ansvaret for dialogen er dels placeret centralt i MT Højgaard Holdings interne kontrolenhed, der varetager både whistleblower-henvendelser og foretager kontrol-ler i koncernens selskaber hvor både formelle klager og uformelle klager på byggepladsen behandles. Forankring og opfølgning sker afhængig af klagens ka-rakter, og foregår mellem de rette fagpersoner og klage-indmelder. Ved kontrol af løn- og arbejdsforhold sker dialogen mellem koncernens kontrolenhed og de kon-trollerede underentreprenører. Koncernens klagemulig-heder er yderligere beskrevet i afsnit om korruption og whistleblower-indsats på side 90. I de formelle klageka-naler er det muligt at indberette anonymt, hvorfor det vurderes at arbejdstagere i værdikæden stoler på klagemekanismerne. Indsatser og ressourcerI 2024 har koncernen styrket sine proaktive kontroller af løn- og arbejdsvilkår hos underentreprenører for at fore-bygge og afhjælpe de negative konsekvenser, som ar-bejdstagere i værdikæden kan opleve inden for løn og arbejdsvilkår. Kontrolindsatsen er intensiveret med prio-riterede ressourcer på tværs af datterselskaber, hvilket har medført en stigning i antallet af gennemførte kon-troller sammenlignet med tidligere år. Det forventes at øge kontrolniveauet i 2025. De proaktive kontroller omfatter som udgangspunkt alle underentreprenører i den pågældende entreprisekæde og skal sikre, at alle medarbejdere på koncernens byg-gepladser har løn- og arbejdsvilkår, der lever op til de gældende overenskomster. Ydermere sikrer de at even-tuelle overtrædelser håndteres og korrigeres. Hvor rele-vant, inkluderer indsatsen også kontrol af boligforhold for at påse, at kravene til indkvartering overholdes. Hvis mangler identificeres, iværksættes der afhjælpning.Koncernen udvælger løbende underentreprenører til kontrol på baggrund af konkrete risikovurderinger på hver enkelt byggesag samt tidligere identificerede over-trædelser. Beslutningen om at intensivere indsatsen er taget for at sikre en tilstrækkelig grad af forebyggelse og afhjælpning af negative påvirkninger for arbejdstagere i værdikæden. Effekt og evaluering af de proaktive kon-troller vurderes ud fra antallet af identificerede overtrædelser. Resultater Direkte afledt af den øgede kontrolindsats er antal gen-nemførte kontroller for 2024 steget til 31 (25 i 2023), og i alt 43 leverandører er kontrolleret (41 i 2023). Stigningen i antallet af gennemførte kontroller er primært drevet af MT Højgaard Danmark, hvor der er sket en markant stig-ning i både gennemførte kontroller og kontrollerede le-verandører fra hhv. 3 kontroller i 2023 til 18 i 2024 samt fra 3 kontrollerede leverandører i 2023 til 23 i 2024. Kontrolindsats er i 2024 også udvidet til at omfatte flere selskaber i koncernen, hvor der er gennemført kontroller i både NemByg og Raunstrup for første gang. Andelen af identificerede overtrædelser falder til 51,2 % i 2024 (58,5% i 2023), mens andel af overtrædelser der medfører sanktion omvendt stiger til 90,9% i 2024 (75,0% i 2023). Sanktionsstigningen er ikke et udtryk for fund af grovere karakter, men derimod, at koncernen i 2024 har indført skærpede krav til leverandører om godtgørelse, f.eks. efterbetalinger til påvirkede arbejdstagere.§ Anvendt regnskabspraksisKontroller udføres af koncernens egenkontrolenhed for at sikre løn- og arbejdsvilkår blandt underentre-prenører og lejlighedsvis materialeleverandører. Kontrollerne omfatter ikke egne forhold. Én kontrol kan dække flere underentreprenører, da under-un-derentreprenører også undersøges, hvis de arbej-der på byggepladsen. Derfor er antal kontrollerede leverandører højere end antal kontroller. Formålet er at sikre overholdelse af arbejdsklausu-len i ILO-konvention nr. 94, som kræver, at løn og vilkår mindst svarer til gældende kollektive overens-komst, voldgiftskendelse, nationale love eller admi-nistrative forskrifter for arbejde af samme art.Dokumentation som lønsedler, timesedler, ansæt-telseskontrakter og indbetalinger til skat og pension gennemgås. For udenlandsk arbejdskraft kræves registrering i RUT-registeret og gyldige arbejds- og opholdstilladelser. I visse tilfælde kontrolleres også boligforholdene for udenlandsk arbejdskraft.OvertrædelseBeregnes som andelen af leverandører, hvor en overtrædelse har fundet sted.En overtrædelse defineres som brud på arbejds-klausulen, f.eks. manglende gyldige arbejds- og op-holdstilladelser eller for lav løn. Hver overtrædelse registreres, men for opgørelsens formål tæller én leverandør med som en "overtrædelse", uanset an-tallet af typer overtrædelser på samme kontrol.SanktionerAndel overtrædelser med sanktion beregnes som andelen af leverandører med overtrædelse, som har resulteret i en sanktion.En sanktion defineres som handlinger som kontrak-tophævelse, krav om genopretning (f.eks. efterbe-taling af løn eller forbedring af boligforhold) eller anmeldelse til myndigheder som skat eller politi. Hver sanktion registreres, men for opgørelsens for-mål tæller én leverandør som "sanktioneret", uanset antallet af sanktioner for leverandøren.Kilder til usikkerhedDer kan være usikkerhed om, hvorvidt kontrollerne identificerer alle overtrædelser. F.eks. kan forfalsket dokumentation være svær at opdage.LeverandørkontrollerEnhed20242023Kontroller foretagetAntal 3125Antal leverandører kontrolleretAntal 4341Andel leverandører, hvor der er fundet overtrædelse sted%51,258,5Andel af overtrædelser, som har medført sanktion%90,975,0S3 Berørte samfundKoncernens aktiviteter kan have indflydelse på de områder, hvor bygge- og anlægsprojekter udføres. Det er en prioritet at tage hensyn til de samfund, der påvirkes af koncernens projekter, og at bidrage positivt gennem sociale indsatser og støtte til lokalsamfund. Bygge- og anlægsprojekter kan medføre gener som støj, støv, vibrationer og trafikforstyrrelser for omkring-liggende samfund, ligesom særlige udfordringer kan opstå i forbindelse med renoveringsprojekter, der på-virker beboeres dagligdag. Disse indvirkninger vurde-res og adresseres systematisk gennem væsentlig-hedsanalyser og risikohåndteringsprocesser, hvor berørte samfunds synspunkter integreres. Koncernen arbejder også for at minimere risici gennem planlæg-ning, åben kommunikation og tæt dialog med berørte lokalsamfund. Forskellige typer lokalsamfund kan påvirkes af koncer-nens aktiviteter. De identificerede væsentlige negative indvirkninger er relateret til beboere og lokalsamfund omkring byggepladser, der kan opleve direkte gener samt manglende inddragelse. Det anerkendes dog, at der også kan forekomme negativ påvirkning af sociale og miljømæssige forhold i koncernens værdikæde.MT Højgaard Holding balancerer behovet for udvikling med hensynet til mennesker og lokalsamfund, som bli-ver påvirket af aktiviteterne. Der arbejdes samtidig for at støtte disse samfund gennem sociale initiativer og lokal jobskabelse. Samtidig vurderes den koncernens grønne omstilling og relaterede ændringer i driften at have en positiv effekt på lokalsamfund.STRATEGISKE PRIORITETERTage hensyn til berørte samfund i byggeprocessenStøtte lokalsamfund og sociale indsatser2025 målMuliggøre opgørelse af bidrag til beskæftigelse af borgere uden for arbejdsmarkedetStyrke beskæftigelsesindsatser målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet og bidrage til at løse ud-fordringer i lokalområderMålene er designet til at mindske de negative indvirk-ninger fra projekter samt mindske sociale udfordringer i lokalsamfund ved at øge beskæftigelsen blandt mar-ginaliserede grupper og skabe positive sociale indvirk-ninger gennem uddannelse og jobmuligheder. Koncernen planlægger at spore effektiviteten af må-lene ved evaluering af beskæftigelsesforløb for bor-gere uden for arbejdsmarkedet. Berørte samfund har ikke direkte været inddraget i fastlæggelse af koncernmålene eller vurdering af resultater. Indsatser og ressourcerKoncernen arbejder med at forebygge, afbøde og af-hjælpe væsentlige negative indvirkninger på berørte samfund. For at sikre effektiv afhjælpning af negative indvirkninger, anvender koncernen strukturer som in-formationsmøder, direkte kontakt på byggepladsen og klagemekanismer. Alle henvendelser fra berørte sam-fund opfølges systematisk, og indsatsen justeres lø-bende for at sikre, at de ønskede resultater opnås hur-tigt. Processerne tilpasses det enkelte projekts størrelse, type og kontekst for at sikre både tilgænge-lighed og effektivitet i afhjælpningen. Byggepladsens indvirkning og gener Koncernen respekterer berørte samfunds menneske-rettigheder og har fokus på at minimere de identifice-rede negative påvirkninger fra byggepladser. For be-rørte samfund kan dette f.eks. indebære håndtering af støj, støv og adgangsveje, mens fokus for slutbrugere ofte er på at minimere påvirkningen af deres daglig-dag, især ved renovering eller nybyggeri i etaper.I 2024 er der gennemført en række initiativer for at styrke dialogen og samarbejdet med berørte samfund samt fremme lokal hensyntagen. Et særligt fokusom-råde er renoveringsprojekter, hvor MT Højgaard Danmark har optimeret processerne for information og dialog via. bl.a. beboermøder, så beboernes ad-gang til hjælp eller afklaring af spørgsmål under hele processen styrkes. MT Højgaard Property Development har et særligt an-svar grundet deres rolle som bygherre. Selskabet har i 2024 implementeret styrkede procedurer for afhol-delse af åbent hus-arrangementer både før og under opstart af projekter. Derudover er der etableret pro-cesser for at gøre medarbejdere mere synlige og til-gængelige på byggepladserne for at sikre dialog og hensyn til de omkringliggende samfund.Støtte til lokalsamfund og sociale indsatserKoncernen ser en særlig mulighed for at involvere lo-kale aktører samt støtte sociale projekter og lokal job-skabelse. I 2024 har både Enemærke &amp; Petersen og MT Højgaard Danmark haft fokus på at skabe jobmu-ligheder for unge uden for arbejdsmarkedet gennem samarbejde med socioøkonomiske virksomheder. PolitikkerCode of Conduct Code of Conduct for leverandørerKlima- og miljøpolitikKoncernens Code of Conduct (CoC), CoC for leverandører og klima- og miljøpolitik udgør de centrale politikker, der forpligter medarbejdere og samarbejdspartnere til at udvise respekt og ansvar over for berørte samfund, herunder at reagere på forbedringsmuligheder for brugere og nærmiljø, især ved gener fra byggepladser.Koncernen er forpligtet til FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen samt OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Politikkerne respekterer lokal-samfundenes rettigheder i overensstemmelse med internationale standarder.VæsentlighedGener for lokalområdet, såsom støv, støj, lys, vibrationer og blokerede adgangsvejeGener ved renoveringer, der kræver gen-husning eller adgang til private hjemPotentielle sundheds- og sikkerhedsrisici for beboere og lokalsamfund pga. mang-lende sikkerhed eller fund af skadelige materialerUtilstrækkelig inddragelse og information af lokalsamfund om projekterBegrænsede kontaktmuligheder for lokal-samfund til at dele bekymringer eller kla-ger over projekterProjektfaserProjektudvikling &amp; tilbudUdførelseAfleveringSamarbejds-processer· Indledende analyser og vurdering af potentielle påvirkninger af nærmiljø· Identifikation af relevante interessenter (naboer, kommune, slutbrugere)· Dialog med myndigheder om tilladelser og krav· Dialogmøder og rettidig kommunikation· Løbende overvågning og vurdering af gener (støj, støv, adgangs-begrænsninger osv.)· Tilpasning af arbejdsprocesser for at minimere negative på-virkninger· Koordinering med bygherres repræsentanter og eventuelle beboerkoordinatorer· Afsluttende møder med berørte parter for at evaluere processen og adresser eventuelle klager· Evt. tilpasning af løsninger baseret på feedback· Nedlukning og oprydning· Overdragelse af information om vedligeholdelse og drift· 1 og 5 års gennemgang Kanaler til dialog· Informationsmøder for interessenter, når relevant· Skriftlig orientering (breve eller e-mails) til naboer eller berørte parter· Opsætning af telefonnummer, projektmail eller digitale platforme til henvendelser· Visuel kommunikation f.eks. flyers og skiltning · Projektmail og hotline til direkte kontakt med projektansvarlige· Lokale opslagstavler og skiltning eller digitale platforme til opdateringer· Nabomøder eller specifikke informationsarrangementer, særligt når der opstår væsentlige ændringer· Evaluering via spørgeskemaer eller individuelle samtaler med interessenter· Afsluttende informationsmøder for slutbrugere og nærmiljø· Tilbagevendende kontaktmulighed via bygherres eller entre-prenørens kommunikationskanalerBegge forretningsenheder har samarbejdet med TAMU for at give unge mulighed for at afprøve ar-bejdsmarkedet og opbygge interesse for byggebran-chen. Hos Enemærke &amp; Petersen er indsatsen des-uden blevet suppleret med lokal jobskabelse for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, enten gennem faste ansættelser på projekterne eller via afgrænsede opgaver. Derudover har MT Højgaard Danmark ind-gået en aftale med Lokalsjakket i Gellerup for at give personer med særlige udfordringer arbejde og mulig-heden for at blive en del af et arbejdsfællesskab.Indsatserne i 2024 har samlet set styrket dialogen med berørte samfund, fremmet lokal forankring og under-støttet sociale og inkluderende processer og tiltag. Processer og dialog I den illustrerede fasemodel fremgår det, hvordan be-rørte samfunds perspektiver typisk inddrages og hvor-dan negative indvirkninger forebygges, afbødes og af-hjælpes via etablerede kanaler til dialog og samarbejdsprocesser. Koncernen anvender en syste-matisk tilgang, hvor dialog med lokalsamfund, indsamling af synspunkter og evaluering af indvirknin-ger indgår som en del af projektplanlægningen. Typen og intensiteten af interaktion med berørte sam-fund varierer fra projekt til projekt som konsekvens af projektet størrelse og karakteristika, herunder behovet for særlige tiltag for sårbare grupper, f.eks. ældre med lav grad af digitale kundskaber eller personer med be-grænsede sprogkundskaber. Ansvaret for dialog og af-hjælpning ligger hos byggefasernes ansvarlige, ek-sempelvis projekteringsledere eller projektchefer, som løbende overvåger og tilpasser indsatsen. I mange til-fælde agerer bygherre stedfortræder for berørte sam-fund og ofte udføres dialog med berørte samfund i samarbejde med bygherres repræsentanter. For slut-brugere sikres dialogen ofte gennem kontraktuelle for-pligtelser som f.eks. en beboerkoordinator.For at sikre at risici for væsentlige negative indvirknin-ger på menneskerettigheder identificeres tidligt i pro-jektforløbet, arbejder koncernen med konkrete proce-durer, der sikrer rettidig forebyggelse og afhjælpning. Koncernens selskaber tilpasser og overvåger processerne løbende for at sikre deres tilgængelighed og effektivitet, både i gennemførelsen og resultaterne. Implementeringen overvåges af ansvarlige projekt-medarbejdere for at tilpasse indsatsen til lokale behov og udfordringer. Henvendelser fra berørte samfund monitoreres syste-matisk, kategoriseres og evalueres for at forebygge gentagne problemstillinger. Som en del af denne pro-ces indgår også løbende sporing og vurdering af ef-fektiviteten af gennemførte afhjælpningstiltag for at sikre, at de ønskede resultater opnås, og at eventuelle mangler adresseres hurtigt og effektivt. Denne opfølg-ning gør det muligt for koncernens selskaber at justere indsatsen i kontinuerligt og sikre, at risici for negative indvirkninger på menneskerettigheder løbende minimeres.Effektiviteten af indsatserne vurderes gennem opfølg-ning på henvendelser og analyse af, om de ønskede resultater er opnået. Dette sker ved at overvåge, om problemstillinger kan afsluttes med accept og ved at identificere gentagne eller komplekse problemer. Feedback fra projekt- og bygherremøder samt møn-stre i henvendelser bruges til at justere indsatsen lø-bende og anvendes samtidig til at vurdere tillid og kendskab. Ved manglende tillid eller vedvarende pro-blemstillinger intensiveres forebyggende og afhjæl-pende tiltag for at reducere negative virkninger og sikre bedre resultater.Ud over de beskrevne projektkanaler, kan berørte sam-fund også henvende sig via koncernens klagemeka-nisme og whistleblower-ordning. Kanalerne beskrives på side 90, herunder hvordan alle der henvender sig beskyttes mod repressalier, når de deler bekymringer eller klager.ResultaterKoncernen har i 2024 ikke identificeret alvorlige men-neskerettighedsproblemer eller retstvister relateret til lokalsamfund. Hvis sådanne forhold opstår, håndteres de i overensstemmelse med gældende internationale standarder og interne procedurer.LedelsesoplysningerIndhold89	G1 Virksomhedsadfærd95	Direktion og bestyrelse100	AktionærinformationI Gellerup opfører MT Højgaard Danmark en ny udsko-ling til glæde for den lokale ungdom. Virksomheden forsøger at inddrage lærere, elever og andre aktører undervejs, så de løbende kan følge med i fremdriften både indvendigt og udvendigt. G1VirksomhedsadfærdMT Højgaard Holding er forpligtet til at opretholde høj integritet, ansvarlighed og transparens i sin virksomhedsadfærd. En stærk og sund virksomhedskultur er afgørende for koncernens evne til at levere projekter af høj kvalitet, skabe værdi for interessenter og bidrage positivt til samfundet.PolitikkerCode of Conduct Code of Conduct for leverandørerAntikorruptionspolitikWhistleblower-politikDe to versioner af Code of Conduct dannergrundlaget for, hvordan koncernen forventer,at medarbejdere og samarbejdspartnere opfø-rer sig i overensstemmelse med koncernensværdier. Koncernens antikorruptionspolitik understreger nul-tolerance over for korruption, bestikkelse og sanktionsovertrædelser og fastlægger ret-ningslinjer for konkret adfærd.Whistleblower-politikken følger EU’s whistle-blowerdirektiv og gælder for både medarbej-dere og eksterne interessenter. Den fastlægger ordningens anvendelsesområde og anonymitet.Koncernen har ikke en særskilt politik for ud-dannelse i virksomhedsadfærd, da det er inte-greret i ovenstående politikker.En samlet oversigt over koncernpolitikker fin-des på side 47.Governance spiller en central rolle i at sikre opnåelsen af målsætninger inden for både miljø (E) og sociale forhold (S). Ansvarlig virksomhedsadfærd anses som en kerneopgave og en drivkraft for MT Højgaard Holdings forretningsmæssige succes.I identificering og vurdering af indvirkninger, risici og muligheder relateret til virksomhedsadfærd er der ta-get højde for særlige forhold i koncernens forretnings-enheder, herunder særligt geografi, forretningsmodel-ler og forskelle i organisering og ledelsessystemer.Koncernen arbejder målrettet på at integrere værdierog ønsket adfærd gennem politikker, træning, informa-tion og løbende evaluering. Et særligt fokusområde er at sikre, at virksomhedskulturen forankres i alle projek-ter. Som en projektorganiseret forretning, hvor større projekter ofte fungerer som selvstændige enheder og kan strække sig over flere år, kræves en ekstra indsats for at skabe ensartethed. Derfor arbejdes der aktivt på at implementere og efterleve fælles politikker og pro-cesser på tværs af projekter.Ansvarlig virksomhedsadfærd kræver løbende forbed-ringer og dialog. Input fra interessenter, medarbejdere og partnere anvendes til at sikre, at politikker og pro-cedurer er relevante og effektive. Gennem klare ret-ningslinjer, herunder en antikorruptionspolitik og en whistleblower-ordning, sikres gennemsigtighed og an-svarlig håndtering af bekymringer. Dette beskrives yderligere på side 90.Koncernens due diligence-proces er designet til atidentificere og afbøde risici, både internt og i værdi-kæden, hvilket beskrives på side 92-93. Governance-strukturen er designet til at understøtte dette fokus. Direktionen og bestyrelsen spiller en central rolle i at overvåge, evaluere og styrke koncernens virksom-hedsadfærd og kultur, hvilket beskrives på side 94-95.STRATEGISKE PRIORITETERStærkt ledelsessystem med understøttende poli-tikker og processerStyrket due diligence i værdikæden og ansvarlige praksisser hos leverandører og underentreprenører2025 målKortlægge væsentlige ESG-risici i værdikæden og indføre forebyggende tiltagØge andelen af anlægs- og infrastrukturprojekter, hvor klimapåvirkning dokumenteresVirksomhedskulturMT Højgaard Holding fremmer en stærk virksomheds-kultur ved systematisk at integrere værdier som an-svarlighed og dedikation i hele koncernen. Kulturen etableres og udvikles gennem klare politikker og ret-ningslinjer, der understøttes af træningsprogrammer, intern kommunikation og løbende evaluering.Bestyrelsen og direktionen udstikker retningen for virk-somhedskulturen og følger regelmæssigt op på cen-trale temaer som diversitet, inklusion og ansvarlig ad-færd. På tværs af projekter anvendes værktøjer somlæringsforløb, incitamentsordninger og vidensportalerfor at sikre en ensartet og effektiv implementering.I 2024 har koncernen haft særligt fokus på ledelsessy-stemer, herunder implementering af miljøledelsessy-stemer i overensstemmelse med ISO 14001 hos MT Højgaard Danmark, Enemærke &amp; Petersen og Raunstrup.Derudover styrkes virksomhedskulturen gennem kon-krete initiativer, der fremmer medarbejderengagement og understøtter koncernens ESG-ambitioner.AdfærdskodeksKoncernens nul-tolerance over for korruption og be-stikkelse fremgår af Code of Conduct (CoC) for med-arbejdere og leverandører samt antikorruptionspolitik-ken. Se side 47 for beskrivelse af koncernens politikker. CoC for medarbejdere formidles til alle medarbejdere ved ansættelse og adfærdskodeks fremgår ligeledes af koncernens interne kommunikationssider. I CoC for leverandører fremgår krav og forventninger til leveran-dører og øvrige samarbejdspartneres adfærd specifikt i relation til korruption og bestikkelse. VæsentlighedHøj beskyttelse af whistleblowere og effek-tive håndteringsprocesserUdfordringer med virksomhedskultur og samarbejde på enkelte projekterManglende kendskab til klage- og indbe-retningsmekanismer, inkl. whistleblower-ordningTilfælde af korruption og misbrug af be-troet magtKorruption, bestikkelse og whistleblower-indsatsKoncernen har nul-tolerance over for korruption og bestikkelse. Forebyggelse og kontroller er derfor en høj prioritet. Forebyggelse og procedurerKoncernen har etableret centrale procedurer til forebyggelse, opdagelse og håndtering af korruption og bestikkelse. Forebyggende tiltag inkluderer bl.a. en procedure for to-faktor-godkendelse af fakturaer, der sikrer overensstemmelse mellem faktura og leverance. Reaktivt håndteres mistanke eller hændelser af en intern kontrolenhed, der arbejder uafhængigt af ledelseslag og projekter. Enheden er forankret i MT Højgaard Holdning, og indsatsen rapporteres til bestyrelsen. Kontrolenheden behandler henvendelser fra både interne og eksterne interessenter via sikre rapporteringskanaler og sikrer dokumentation og opfølgning. Erfaringsgrundlaget anvendes til at forebygge fremtidige hændelser. UddannelseKoncernen har i 2024 lanceret en uddannelsesindsats mod korruption og bestikkelse. Kurset er tilgængeligt online for alle medarbejdere og obligatorisk for medar-bejdere i risikofunktioner herunder direktion, ledelse, projektledelse, indkøb og kontraktstyring. Bestyrelsen tilbydes ikke træning i antikorruption, da fokus er rettet mod operationelle og projektorienterede funktioner. Kurset omfatter emner som lovgivning, centrale be-greber og forventet adfærd og afsluttes med interak-tive spørgsmål. I 2024 gennemførte 57,7% af medar-bejdere i risikofunktioner kurset. Da dette er et nyt rapporteringsområde, er data for 2023 ikke opgjort. Koncernen kræver, at alle ansatte kender og følger ad-færdsreglerne (CoC). Træningen indgår som en obli-gatorisk del af onboarding-programmet, hvor CoC gennemgås med fokus på centrale adfærdskrav og forventninger. Træningen er designet til at give medar-bejderne en forståelse af reglerne og deres betydning for daglig adfærd.Whistleblower-ordning og klagemulighederKoncernens whistleblower-ordning følger EU’s whistle-blowerdirektiv og rammerne for ordningen findes i whistleblower-politikken. Ordningen sikrer anonymitet og beskyttelse af repressalier for både interne og eks-terne whistleblowere. Henvendelser behandles af et eksternt advokatfirma i samarbejde med koncernens juridiske afdeling for at sikre effektivitet, uafhængighed og objektivitet. I 2024 modtog koncernen 1 indberet-ning via whistleblower-ordningen (3 i 2023). Som sup-plement til whistleblower-ordningen har koncernen i 2024 oprettet en ny klagemulighed, ’Klager til koncer-nen’. Klagemuligheden er målrettet hændelser eller gener der påvirker trivsel, miljø og rettigheder, hvor der ikke er tale om decideret lovovertrædelser. Klager modtages af den interne kontrolenhed og videresen-des til det respektive selskab inden for fem hverdage til behandling og opfølgning. Effektiviteten af opfølg-ning måles ikke kvantitativt. Begge mekanismer er til-gængelige for medarbejdere og værdikæden og kan benyttes anonymt. De skal sikre, at bekymringer om ulovlig adfærd og adfærd i strid mod koncernens ad-færdskodeks identificeres, rapporteres og undersøges. I 2024 blev en intern kampagne lanceret for at øge kendskabet til whistleblower-ordningen og klagemeka-nismer og gøre det lettere at indberette. Kampagnen er annonceret på hjemmesider og intranet samt med plakater på byggepladser på både dansk, engelsk og polsk. Tilfælde af korruption og bestikkelseI 2024 var der ingen overtrædelser af antikorruptions-love. Koncernen har derfor ikke modtaget domme eller bøder, som følge af korruptions- eller bestikkelsesrela-terede hændelser. I 2024 var der én intern korruptions-hændelse med involvering af medarbejdere, som re-sulterede i afskedigelse af én medarbejder. Fremtidig indsatsI 2025 planlægges yderligere initiativer for at styrke indsatsen mod korruption og bestikkelse baseret på ri-sikovurdering af leverandørkæden, som nævnt under due diligence på side 92-93. Initiativerne omfatter styr-ket uddannelse, forbedrede kontrolprocedurer og til-tag for leverandører og underentreprenører.Korruption og bestikkelseEnhed20242023Tilfælde af korruption eller bestikkelseAntal11Med ansættelsesretlige følger Antal11Domme og afgørelser om korruption og bestikkelseAntal00Bøder for korruption og bestikkelseDKK00Ansatte i risikofunktioner, der har gennemført uddannelse i antikorruption%57,7-Whistleblower og klagerEnhed20242023Sager indberettet i whistleblower-ordningAntal13Sager indberettet via koncernens klagemekanismeAntal00§ Anvendt regnskabspraksisAntikorruptionKorruption omfatter forhold, hvor personlige og professionelle interesser blandes sammen, eller når man for personlig vinding misbruger den magt eller tillid, man har fået tildelt via sit arbejde.Træning i antikorruption for risikofunktionerMedarbejdere i risikofunktioner defineres som medarbejdere med prokura til at foretage indkøb på vegne af virksomheden, direktionen og lederemed direkte reference til direktionen. Der rapporte-res på andelen af medarbejdere, der har modtaget træning i antikorruption i regnskabsåret.Tilfælde af korruption eller bestikkelseOmfatter tilfælde af overtrædelse af antikorrupti-ons- og bestikkelseslove i regnskabsåret med in-volvering af koncernen eller dens medarbejdere. Hændelser i værdikæden, hvor koncernen eller dens ansatte har været direkte involveret, er inklu-deret. Der opgøres antal medarbejdere, som er afskediget som følge af korruptions- eller bestikkel-sesrelaterede hændelser. Domme og afgørelser in-kluderer tilfælde, hvor koncernen er straffet som følge af korruptions- eller bestikkelsesrelaterede hændelser i regnskabsåret og opgøres både i antal og beløbsstørrelse. Bøder registreres for det på-gældende kvartal, hvor bøden er blevet udstedt. Beløbet opgøres i DKK.Whistleblower-ordningOmfatter indberetninger modtaget via den eks-terne whistleblower-ordning eller direkte henven-delser til koncernens juridiske afdeling.Whistleblower-ordningen dækker ’’Klager over lov-overtrædelser, herunder svindel, bestikkelse og do-kumentfalskneri, social dumping, alvorlige brud på arbejdssikkerhed og miljø samt tyveri, vold og trus-ler om vold’’. Henvendelsens indhold er afgørende for klagetypen. Alle henvendelser inden for ordnin-gens dækning rapporteres uanset den benyttede indberetningskanal og karakter af henvendelsen.CertificeringerKoncernen anvender certificeringsordninger som en central del af indsatsen for at skabe byggeri af høj kvalitet med fokus på dokumenterbare bæredygtighedstiltag. Certificeringerne anses ikke blot som en afsluttende kontrol, men som en integreret del af projektfaserne – fra design og planlægning til udførelse og aflevering.Certificeringsordninger som DGNB og Svanemærket fungerer som et aktivt redskab til at implementere løs-ninger målrettet bæredygtighed og sikre, at koncer-nens projekter har faste systematikker til at dokumen-tere en række kvalitetskrav.Koncernen auditerer selv flere certificeringer gennem uddannede auditorer og konsulenter. Derudover arbej-der en lang række medarbejdere på byggepladserne med at sikre overholdelse af de krav, der stilles gen-nem certificeringsordningerne. Opfyldelse af certificeringsordninger kræver klar kravstillelse og løbende overvågning, der sikrer korrekt dokumentation. Særligt krav inden for byggeriets CO2-udledninger, kemiindhold og energiforbrug går på tværs af de forskellige certificeringsordninger. ResultaterI 2024 havde koncernen omsætning på 29 projekter med certificering eller præcertificering inden for ord-ningerne DGNB, Svanemærket eller BREEAM (27 i 2023). Antallet af certificeringer er dermed stort set uændret siden 2023. Enemærke &amp; Petersen arbejdede i 2024 på flest certificerede projekter (13) efterfulgt af MT Højgaard Danmark (10), MT Højgaard Property Development (5) og Raunstrup (1). Koncernens certificeringer omhandlede alle projekter inden for byggeri, da der fortsat ikke findes anerkendte certificeringer for infrastruktur og anlæg.Omsætningsandelen fra certificerede projekter faldt i 2024 til 32,6% (36,5% i 2023). Dette skyldes blandt an-det, at koncernens andel af omsætning inden for an-læg- og infrastrukturprojekter er steget, hvor omsæt-ningen ikke kan kobles til en certificering. Et projekt opnår typisk først en præcertificering eller certificering i hhv. slutningen af projekteringen og ef-ter endt udførelse. Der var i året derfor projekter, som har til hensigt at blive certificerede, men som endnu ikke har opnået status af præcertificeret eller certificeretUdvikling af kravsætningDe seneste år har budt på en markant udvikling i de lovgivningsmæssige krav fra både det danske Bygningsreglement og europæiske direktiver og for-ordninger vedrørende bæredygtighedstiltag. Disse krav fastlægger nye minimumsstandarder, der påvirker byggeriet. Eksempelvis implementeres de tekniske screeningskriterier fra EU-taksonomien gradvist som krav i flere certificeringsordninger, selvom kun en be-grænset del af byggeriets aktører skal rapportere i henhold til Taksonomiens krav. De nye lovgivningsmæssige krav har ført til, at certifi-ceringsordningerne løbende tilpasser sig gældende lovgivning og krav fra særligt EU. Samtidig skubber lovgivningen certificeringsordninger til at stille mere ambitiøse krav for at forblive relevante. En tydelig ten-dens er, at flere certificeringsordninger reducerer antal af krav. Hvor der tidligere har været fokus på at efter-leve en bred palet af krav inden for sociale, miljømæs-sige og økonomiske kriterier, bliver der nu stillet færre, men mere ambitiøse krav, især inden for områder som CO2-grænseværdier. Lovgivningen danner ofte grundlag for udviklingen af nye certificeringssystemer, der stiller højere krav til do-kumentation og implementering af bæredygtige tiltag. Denne udvikling kræver, at koncernen løbende tilpas-ser sine processer og kompetencer for at kunne imø-dekomme de stigende forventninger.Certificeringernes rolle i byggebranchen er dynamisk og udvikler sig i takt med branchens ambitioner om højere bæredygtighedsstandarder. Koncernen aner-kender denne udvikling og arbejder målrettet på at sikre, at projekter sætter en høj standard for både bæ-redygtighed og kvalitet.Certificeringer af byggeriEnhed20242023*Omsætningsandel fra certificerede eller præcertificerede projekter%32,636,5Antal certificerede eller præcertificerede projekterAntal2927* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.§ Anvendt regnskabspraksisAntal projekter som enten er tilmeldt certifice-ring, præcertificeret eller certificeret inklude-res, hvis koncernen har ekstern omsætning på projektet i regnskabsåret. Følgende certificerin-ger indgår: Svanemærket, DGNB, LEED og BREEAM. Hvis projektet modtager mere end en certificering (f.eks. både Svanemærket og DGNB) tæller det stadig kun for én. På koncern-niveau elimineres dubletter, så certificerede projekter med involvering af flere koncernsel-skaber kun tæller som ét projekt.For hvert certificeret projekt angiver forret-ningsenheden, hvorvidt omsætningen stam-mer fra eksterne parter eller internt fra et sø-sterselskab. Projekter med intern omsætning ekskluderes for at undgå dobbelttælling.Omsætningsandel med certificeringer eller præ-certificeringer udregnes som en procen-tandel af den samlede omsætning.Due diligenceKoncernen arbejder dedikeret med at implementere EU’s Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) for at tage hånd om de negative indvirkninger, der er forbundet med koncernens og værdikædens aktiviteter.Implementeringen af CSDDD medfører, at koncernen løbende identificerer og vurderer aktuelle og poten-tielle negative indvirkninger på menneskerettigheder samt miljø og klima. Når risici eller indvirkninger identi-ficeres, skal der iværksættes tiltag for at forebygge, af-bøde og, hvis nødvendigt, afhjælpe dem. Denne ind-sats målrettes både egen drift, forsyningskæden og visse downstream-aktiviteter. Koncernen fokuserer på at sikre, at indsatsen står i rimeligt forhold til omfanget og alvoren af risiciene samt muligheden for at påvirke dem. Selvom det ikke kan garanteres, at negative ind-virkninger aldrig forekommer, har koncernen forpligtet sig til at tage effektive skridt til at håndtere dem. Tilgangen indebærer konkrete handlinger både i egne aktiviteter og i samarbejde med leverandører og rele-vante interessenter. Samlet og styrket tilgang i seks trinArbejdet med due diligence og de iværksatte risiko-analyser og indsatser er forankret i MT Højgaard Holding. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med alle koncernens forretningsenheder i flere specialiserede arbejdsgrupper. Koncernen søger således en fælles koordineret indsats på tværs af initiativer og forret-ningsenheder. Den nedsatte CSRD-styregruppe har beslutningskompetence til at godkende initiativer for det videre arbejde (se side 94 for beskrivelse af styregruppen). Due diligence-processen består af seks trin og er skit-seret i modellen til højre. Processen repræsenterer en løbende, systematisk og risikobaseret proces. Processen bygger på anbefalingerne i OECD’s ‘Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct’ og FN’s ’Vejledende principper for menne-skerettigheder og erhverv’ (UNGP).I 2024 er processens integrering i eksisterende ar-bejdsmetoder og risikostyringsprocesser igangsat, og dette arbejde vil fortsætte i 2025. I det følgende beskrives tilgang og indsats inden for hvert procestrin.1. Politikker og forankring Arbejdet med at integrere due diligence i politikker, kontrakter og risikostyringssystemer har i 2024 fokuse-ret på opdatering af politikker (politikoversigt findes på side 46) og understøttende processer, såsom compli-ance-kurser. Koncernens politikker er alle opdaterede og tilrettet efter krav i CSRD og CSDDD. Der er blandt andet udarbejdet en Code og Conduct særligt for leverandører (CoCE). Der er iværksat en proces, hvorigennem det sikres, at alle strategiske samarbejdspartnere underskriver CoCE, samt at den indgår som bilag ved indgåelse af kontrakter. 2. Risikovurdering Risikovurdering af koncernens faktiske og potentielle negative påvirkninger fremgår af dobbelt væsentlig-hedsanalysen (DMA) suppleret med to dybere, supple-rende risikoanalyser af hhv. materialer og forretnings-partnere (underentreprenører og andre leverandører). Der henvises til side 40-46 for beskrivelse af DMA, mens de to supplerende risikoanalyser beskrives her. Formålet med risikoanalyserne er at undersøge de væ-sentligste negative indvirkninger i værdikæden mere dybdegående for at blive i stand til at implementere målrettede indsatser.Risikoanalyse af materialerRisikoanalysen af materialer har haft til formål at af-dække 12 miljømæssige, sociale og governance-relate-rede risici for de 15 mest anvendte og risikobetonede materialegrupper. De 12 analyserede ESG-risici omfatter bl.a. affald og genanvendelse, biodiversitet, udledning af drivhusgas-ser, arbejdsforhold, tvangs- og børnearbejde samt forretningsadfærd. Risici er afdækket i hele forsyningskæden, fra udvinding af råstoffer til håndtering af materialer på byggepladsen. Ved at fokusere på en så bed vifte af risici sikres det, at analysen afdækker muligheder for at sikre en mere ansvarlig og bæredygtig forretnings-praksis gennem hele forsyningskæden. Due diligence (fortsat)De 15 udvalgte materialegrupper omfatter bl.a. beton og cement, sand og grus, stål, træ, solceller og natur-sten. Materialerne er risikovurderet på en skala fra 1-5 på hver af de 12 ESG-risici, både i forhold til alvorlighed og sandsynlighed. Grundlaget for vurderingen bygger på koncernens indkøbspraksis, gennemgang af industrirapporter og studier, risikodatabaser, medieovervågning og interes-sentinterviews, herunder interviews med over ti materialeleverandører. Analysen har suppleret fundene i koncernens DMA med konkrete indsigter og anbefalinger per materiale. Der er identificeret en række områder, hvor der kan iværksættes konkrete handlinger, herunder eksempelvis: •	CO2-reduktion af materialevalg i tilbud og projek-	ter via produktkatalog•	Indføre kontraktkrav til leverandører og underen-	treprenører for indkøb af materialer, som er i særlig høj risiko•	Kontroltiltag for materialer indkøbt fra risikobeto-	nede geografiske områder•	Udfasning af skadelige stoffer i materialer•	Krav om dokumentation/certificering for arbejds-	vilkår eller miljøforhold for udvalgte materialerDet er koncernens ambition, at handlingerne kan understøtte projektering og indkøbsbeslutninger på tværs af forretningsenheder. Implementeringsindsat-sen vil fortsætte i 2025. Risikoanalyse af forretningspartnereRisikoanalysen af forretningspartnere har haft til formål at kortlægge otte miljømæssige, sociale og governan-ce-relaterede risici for koncernens underentreprenører og andre leverandører. De otte analyserede ESG-risici omfatter bl.a. mangelfuld affaldshåndtering, uforsvar-lig håndtering af skadelige stoffer, utilstrækkelige løn og arbejdsvilkår samt korruption og markedsforvri-dende aktiviteter. Koncernens forretningspartnere er blevet klassificeret i 36 kategorier. I kategoriseringen er der lagt vægt på at underinddele særligt underentreprenører, idet koncer-nens DMA har indikeret særlige risici og negative ind-virkninger inden for specifikke faggrupper.Med samme metode som for materialer er de 36 kate-gorier af forretningspartnere vurderet på en skala fra 1-5 på hver af de otte ESG-risici, både i forhold til alvor-lighed og sandsynlighed. Grundlaget for vurderingen bygger på fundene i kon-troller af løn og vilkår blandt underentreprenører, inter-views med interne fagpersoner, gennemgang af indu-strirapporter og studier, risikodatabaser, medieovervågning og interessentinterviews.Analysen har identificeret en række leverandørkatego-rier som er særligt risikoeksponerede. Som eksempler kan fremhæves:•	Transport og distribution•	Jord og beton•	Tag og facade•	Nedbrydning•	RengøringFundene i analysen understreger det fortsatte behov for en stærk intern kontrolenhed. Ydermere arbejdes der på at udvide kontrolindsatsen til ikke kun at om-fatte sociale forhold, men også miljømæssige forhold samt krydsfeltet mellem de to. Yderligere anbefalinger og handlinger er under udarbejdelse, herunder præ-ventive tiltag målrettet specifikke faggruppers frem-trædende risici. Implementeringsindsatsen vil fort-sætte i 2025.3. Indsatser mod negative indvirkninger Som beskrevet i de to risikoanalyser er implemente-ring af forebyggende og afbødende tiltag samt af-hjælpning og udbedring af faktiske negative påvirknin-ger en central prioritet. Der er udarbejdet en overordnet handlingsplan, som danner grundlaget for en fælles koordineret indsats på tværs af initiativer, fagområder og forretningsenheder. Handlingsplanen skal i 2025 understøttes af en plan-lagt øget uddannelsesindsats blandt medarbejdere. Udvidelse af uddannelsesindsatsen, som har et over-ordnet fokus på compliance, er opdelt i hhv. on-boar-ding og videreuddannelse. Formålet er, at koncernens medarbejdere indgår i en kontinuerlig læringsproces, som betyder, at kompetencer opbygges, vedligehol-des og udvikles gennem ansættelsesforløbet.4. Løbende opfølgning Koncernen følger op på de etablerede handlingsplaner, hvor fremskridt registreres og indgår som en del af den løbende forbedringsproces. Kontrolindsatsen er gen-nem 2024 intensiveret, hvilket vil fortsætte i 2025. 5. Kommunikation Den primære kanal til at kommunikere om koncernens due diligence-arbejde er den årlige ESG-rapportering og koncernens hjemmeside. Koncernens tilgang og indsats fremgår ydermere af koncernpolitikkerne. Kommunikation af krav og forventninger til forret-ningsforbindelser er også en hjørnesten i arbejdet med due diligence. Meningsfuld dialog med interes-senter har været ekstra prioriteret i 2024, hvor et stort antal interviews med aktører i værdikæden har øget koncernens forståelse for negative indvirkninger samt forståelse for interessenters ønsker og forventninger til koncernens tiltag på due diligence-området. 6. Genopretning og klagemekanismerMT Højgaard Holding har i 2024 udvidet og styrket både de interne og eksterne underretnings- og klage-mekanismer. Der er gennemført en analyse af koncer-nens klagemuligheder, hvilket har medført, at proces-ser, procedurer og rapportering for de to eksisterende klagemuligheder (whistleblower-ordningen og klager til HR) er blevet opdateret. Der er ydermere oprettet en ny og tredje klagemulig-hed i koncernen, som i lighed med whistleblower-ord-ningen er tilgængelige for både medarbejdere og eks-terne interessenter. Den nye klagemulighed er tiltænkt klager baseret på hændelser eller gener, der påvirker trivsel, miljø eller rettigheder, hvor der ikke er tale om decideret lovovertrædelser. For alle tre klagemulighe-der gælder, at disse er implementeret i alle forret-ningsenheder over for alle koncernens medarbejder-grupper og på koncernens hjemmesider.GovernancestrukturGeneralforsamlingener den øverste myndighed i koncernen. Den ordinære generalforsamling afholdes årligt, hvor bestyrelsen vælges. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for koncer-nens ledelse og langsigtede værdiskabelse. Dette om-fatter strategi og målsætninger, herunder integration af ESG-hensyn (indvirkninger, risici og muligheder), overvågning af direktionen, kontrol med økonomi og risikostyring. Ansvarsområderne er fastlagt i bestyrel-sens mandat og koncernens vedtægter. Bestyrelsen sikrer, at koncernen overholder lovgivning, god sel-skabsledelse og interne politikker. Dette omfatter god-kendelse af årsrapporten, evaluering af direktionen og sikring af kommunikation med aktionærer og interes-senter. Bestyrelsen har oprettet fire udvalg for at sikre fokus på centrale områder, hvor udvalgene forbereder beslutningsgrundlag, overvåger risici og bidrager med specialiseret indsigt. Udvalgene rapporterer til bestyrelsen.• Revisionskomitéenovervåger den finansielle regn-skabsaflæggelse og ESG-rapportering, interne kontrol- og risikostyringssystemer, whistleblower-henvendelser, etikprogrammer (Code of Conduct) samt efterlevelse af GDPR. Revisionskomitéen modtager rapportering om ESG-relaterede risici årligt og sikrer, at ESG-information er fyldestgørende og korrekt.• Bæredygtighedsudvalget rådgiver om ESG-strategi og monitorerer fremskridt mod at nå ESG-mål og ind-satser. Udvalget gennemgår årligt dobbelt væsentlig-hedsanalysens identificerede indvirkninger, risici og muligheder og indstiller analysen til godkendelse af bestyrelsen. I samarbejde med Revisionskomitéen sik-res korrekt og fyldestgørende ESG-rapportering.• Vederlagsudvalgetudarbejder og overvåger poli-tikker for løn og incitamentsordninger, herunder at ESG-relaterede præstationsindikatorer afspejles i kon-cernens incitamentsstrukturer.• Nomineringsudvalgetdefinerer nødvendige kvalifi-kationer til bestyrelsesmedlemmer og vurderer lø-bende direktionen og den øverste ledelses sammensætning, faglige viden og ekspertise, herun-der behov for uddannelse og at der er tilstrækkelige kompetencer til at føre tilsyn med koncernens ESG-forhold. Direktioneni MT Højgaard Holding er udpeget af og refererer til bestyrelsen. Forretningsenhedernes direk-tion refererer til direktionen i MT Højgaard Holding. Direktionen har ansvar for den daglige ledelse, imple-mentering af strategi samt sikring af effektiv drift og økonomisk performance. Direktionen fastlægger mål og monitorerer fremskridt, herunder integrering af ESG-mål. Ydermere er direktionens ansvar løbende at monitorere og håndtere koncernens indvirkninger, ri-sici og muligheder samt gennemførelse af due dili-gence, herunder at information herom rapporteres rettidigt til bestyrelsen. For at styre CSRD-implementeringen og due diligence-tiltag er der etab-leret en styregruppe, der træffer overordnede beslut-ninger, samt ni arbejdsspor. Styregruppen består af ledelsesrepræsentanter fra hver forretningsenhed og ledes af MT Højgaard Holdings administrerende direk-tør, som regelmæssigt informerer bestyrelsen om fremskridt og udfordringer i implementeringen.AKTIONÆRER OG GENERALFORSAMLINGBestyrelseOverordnet strategisk ledelse, overholdelse af lovgivning samt overvågning af direktio-nens arbejde og virksomhedens værdiskabelse.RevisionskomitéOvervåger regnskabsaflæggelse, interne kontroller, risikostyring og revision.BæredygtighedsudvalgOvervåger fremdrift i ESG-strategi, bæredyg-tighedsmål og rapportering.VederlagsudvalgUdarbejder og overvåger politikker for løn og incitamentsordninger.NomineringsudvalgSikrer passende sammensætning af ledelse og bestyrelse.MT HØJGAARD HOLDINGDirektionKoncernstrategi, finansielle styring, risikosty-ring og governance samt koordinering og overvågning af datterselskabernes aktiviteter.NØGLEFUNKTIONER KONCERNNIVEAUØkonomi, Strategi &amp; bæredygtighed, Jura og egenkontrol, IT.Tværgående ekspertise og strategisk sup-port. Opretholder compliance på koncernni-veau og understøtter implementering. FORRETNINGSENHEDERDirektionSelskabsstrategi og efterlevelse af kon-cern-strategisk ramme. Daglige ledelse, økonomisk resultat og driftseffektivitet samt lokal risikostyring.NØGLEFUNKTIONER FORRETNINGSENHEDERØkonomi, bæredygtighed, arbejdsmiljø, HR, Indkøb, IT, projektledelse m.fl.Specialistkompetencer med fokus på at opti-mere den operationelle drift. Implementerer og sikrer fremskridt på strategiske indsatser.TVÆRGÅENDE KONCERINDSATS VEDRØRENDE CSRDCSRD styregruppeSætter den strategiske retning for CSRD-implementering, allokerer ressourcer og sikrer ansvar.CSRD arbejdssporSpecialistkompetencer der sikrer CSRD-implementering i alle forretningsenheder.Fagligt netværkTværgående vidensdeling samt udvikling og eksekvering på fælles initiativer.Direktion og bestyrelsePå https://mthh.dk/governance/findes den lovpligtige redegørelse om ledelsesforhold samt stillingtagen til Anbefalingerne for god Selskabsledelse. Redegørelsen beskriver blandt andet MT Højgaard Holdings ledelsesstruktur og hovedelementerne i selskabets interne kontrol- og risikostyringssystemer ved regnskabsaflæggelsen.Bestyrelsen for MT Højgaard Holding har i det meste af 2024 haft ni medlemmer, hvoraf syv medlemmer er valgt på generalforsamlingen for et år ad gangen. Carsten Dilling er formand for bestyrelsen, mens Morten Hansen er næstformand. To af bestyrelses-medlemmerne er medarbejdervalgte, hvoraf den ene er valgt fra MT Højgaard Danmark og den anden er valgt fra Enemærke &amp; Petersen. Med undtagelse af Morten Hansen, som har været medlem af direktionen i MT Højgaard Holding A/S in-den for de seneste fem år, anses de generalforsam-lingsvalgte medlemmer som uafhængige. Ingen af koncernens bestyrelsesmedlemmer havde i to år op til udnævnelse bestredet en tilsvarende stilling i den of-fentlige forvaltning. Knut Akselvoll trådte ind i bestyrel-sen i marts 2024. Herudover er der ikke sket ændringer i bestyrelsen i årets løb. Der har i løbet af 2024 været ændringer i direktionen. Rasmus Untidt afløste Steffen Baungaard som admini-strerende koncerndirektør (CEO) den 25. september 2024. Direktionen består således pr. den 31. december 2024 af administrerende koncerndirektør Rasmus Untidt.Mangfoldighed i bestyrelse og ledelse i MT Høj-gaard Holding A/S (moderselskabet)MT Højgaard Holding arbejder med mangfoldighed i bestyrelse og ledelse for at sikre en bred repræsenta-tion af kompetencer og perspektiver. Koncernen har en ambition om at fremme en mere ligelig fordeling af køn i bestyrelse og ledelse samt øge diversiteten på tværs af parametre som alder, erfaring, uddannelses-mæssig baggrund og kulturel mangfoldighed. For at understøtte dette har koncernen en Ligestillings- og mangfoldighedspolitik, der blandt andet sætter ram-mer for rekruttering, talentudvikling og fleksible ar-bejdsvilkår. Tiltag omfatter f.eks. målrettede rekrutte-ringsindsatser for at tiltrække bredere talentgrupper samt initiativer for at sikre en inkluderende arbejdskultur.MT Højgaard Holding har et mål om, at andelen af det underrepræsenterede køn i 2025 skal udgøre 50% af de generalforsamlingsvalgte medlem-mer i moderselskabets bestyrelse (det øverste ledelsesorgan) og 40% i den øvrige ledelse i moderselskabet. Den øvrige ledelse består af direktionen (første ledelsesniveau) og ledere med personaleansvar (andet ledelsesni-veau). Målsætninger og tal for den kønsmæssige sam-mensætning omfatter kun moderselskabet MT Højgaard Holding. Hver forretningsenhed redegør kønssammensætning i bestyrelse og ledelse, hvor dette er krævet.MT Højgaard Holdings bestyrelse består af syv gene-ralforsamlingsvalgte medlemmer. Andelen af det un-derrepræsenterede køn af de generalforsamlings-valgte medlemmer i bestyrelsen er faldet til 43% i 2024 (50% i 2023). Dette skyldes, at der nu er syv medlem-mer i bestyrelsen og at det nye medlem er en mand. Der er dermed stadig en ligelig kønsfordeling i besty-relsen jf. Erhvervsstyrelsens definition, men målsætnin-gen på 50% inden 2025 er ikke opnået. Andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer er steget til 38% i 2024 (29% i 2023) grundet ansættel-sen af en kvindelig leder i fjerde kvartal. Der er dermed fortsat opnået en ligelig kønsfordeling jf. Erhvervsstyrelsens definition.Bestyrelsens møder i 2024Bestyrelsen har i 2024 holdt syv ordinære og et ekstra-ordinært bestyrelsesmøde. Fremmødet fremgår af ta-bellen. De to bestyrelsesmøder, som Knut Aksenvoll ikke har deltaget i, blev afholdt før han trådte ind i be-styrelsen. Han har deltaget i alle bestyrelsesmøder efterfølgende.Moderselskabets ledelseEnhed20242023BestyrelsesmedlemmerDirektionsmedlemmer i bestyrelsenAntal00Antal medarbejderrepræsentanter i bestyrelsenAntal22Andel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer%8683Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i bestyrelsen%4350Kønsdiversitet (kvinder/mænd)Ratio0,751Øvrige ledelsesniveauer (direktion og ledelse)Antal i direktionenAntal22Antal i ledelseAntal45Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i direktionen%00Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i ledelse%5641Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) blandt direktion og ledelse%3829Bestyrelsens deltagelse i møder i 2024EnhedBestyrelsesmøderUdvalgsmøderOrdinæreEkstraordinæreCarsten DillingDeltagelse / antal mulige7/71/18/8Morten HansenDeltagelse / antal mulige7/70/18/8Christine ThorsenDeltagelse / antal mulige7/71/18/8Pernille FabriciusDeltagelse / antal mulige7/71/15/5Janda CamposDeltagelse / antal mulige6/71/14/4Knut AkselvollDeltagelse / antal mulige5/51/17/7Anders LindbergDeltagelse / antal mulige6/71/14/5Peter Martin FaciusDeltagelse / antal mulige7/71/1Lars Tesch OlsenDeltagelse / antal mulige7/71/1Total %%9789Direktion og bestyrelse (fortsat)ESG-aflønningI 2024 blev 10% af direktionens bonus i koncernens MT Højgaard Holding samt de tre forretningsenheder MT Højgaard Danmark, Enemærke &amp; Petersen og MT Højgaard Property Development knyttet til ESG-relaterede KPI'er. KPI'erne afspejler koncernens fokus på bæredygtighed og samfundsansvar og omfatter andelen af det underrepræsenterede køn, ulykkesfre-kvens, recirkuleret affald samt samlet CO2-udledning fra scope 1 og 2. Hver KPI vægter 2,5% af den samlede bonus. I MT Højgaard Property Development er de 10% dog udelukkende fordelt på de to ESG-relaterede KPI’er for andelen af det underrepræsenterede køn (5%) og CO2-udledning fra scope 1 og 2 (5%). Bestyrelsens vederlagsudvalg er ansvarlig for at forbe-rede indstillinger til det specifikke bonusprogram, som herefter godkendes af bestyrelsen.Ekspertise inden for ESGBestyrelsen som helhed råder over medlemmer med erfaring inden for områder som ESG-strategi, ESG-analyser, ESG-rapportering, forandringsledelse, virk-somhedsadfærd, risikostyring og værdikæderelationer. Desuden kan bestyrelsen trække på ekstern rådgiv-ning fra specialiserede eksperter, når specifik eksper-tise er nødvendig. Bestyrelsens færdigheder og eks-pertise vurderes at afspejle koncernen væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, og bestyrelsen er løbende blevet tilpasset for at styrke kompetencerne inden for ESG og virksomhedsadfærd. Dermed sikres det, at strategiske beslutninger og tilsyn er i overens-stemmelse med koncernens ESG-mål og omverde-nens forventninger. Hvert medlems ESG-kompetencer beskrives i oversigten på de kommende sider. Bestyrelsen har til ansvar at sikre, at koncernens direk-tion og ledelseslag har passende færdigheder og eks-pertise inden for ESG-forhold. Der har i flere år været fokus på rekruttering af medarbejdere med sådanne kompetencer samt kompetenceudvikling inden for området. ESG-aflønningEnhed20242023Variabel aflønning, der afhænger af bæredygtighedsrelaterede mål%100§ Anvendt regnskabspraksisAntal direktionsmedlemmerDirektionen defineres som de personer, der er regi-streret som direktion hos Erhvervsstyrelsen, eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau.Andel af uafhængige bestyrelsesmedlemmerBeregnes som antal uafhængige bestyrelsesmed-lemmer ift. total antal generalforsamlingsvalgte be-styrelsesmedlemmer. Et uafhængigt bestyrelses-medlem defineres som ikke havende væsentlig eller direkte tilknytning til virksomheden, der kan påvirke deres evne til at træffe objektive beslutnin-ger. For at blive betragtet som uafhængig må medlemmet ikke have økonomiske, familiære eller ansættelsesmæssige relationer til virksomheden, som kan skabe interessekonflikter.Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i bestyrelsenAndel af det underrepræsenterede køn beregnes som andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer ift. det totale antal generalforsamlingsvalgte med-lemmer. Det opgøres pr. sidste afholdte bestyrel-sesmøde før den nye stiftende generalforsamling. Medarbejderrepræsentanter og rådgivere i besty-relsen medtages ikke. Kvindelige bestyrelsesmed-lemmer opgøres efter juridisk køn.Kønsdiversitet i bestyrelsenKønsdiversitet i bestyrelsen defineres som forhol-det mellem antal kvindelige og mandlige general-forsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer opgøres efter juridisk køn.Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i direktionenBeregnes som andel af kvinder i direktionen ift. den samlede direktion. Fordelingen af køn registre-res efter, hvordan personen identificerer sig inden for følgende kategorier: Kvinde, mand, andet køn, ønsker ikke at oplyse.Variabel aflønning, der afhænger af bæredygtig-hedsrelaterede målBeregnes som andel af variable aflønning (bonus) der afhænger af bæredygtighedsrelaterede mål ift. den samlede variable aflønning.Samlet antal øvrige ledelsesniveauerØvrige ledelsesniveauer omfatter direktion og øv-rige ledelse, hvor ledelse defineres som personer med personaleansvar som refererer direkte til di-rektionen. Se tidligere definition af direktion.Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) blandt øvrige ledelsesniveauerBeregnes som andel af kvinder i direktionen og le-delsen ift. den samlede direktion og ledelse. Fordelingen af køn registreres efter hvordan perso-nen identificerer sig inden for følgende kategorier: Kvinde, mand, andet køn, ønsker ikke at oplyse.Bestyrelsens deltagelse i møder i 2024Defineres som antal gange de enkelte bestyrelses-medlemmer har deltaget i bestyrelses- og ud-valgsmøder. Alle bestyrelsesmedlemmerinkl. medarbejderrepræsentanter indgår iberegningen af tilstedeværelse. Opgørelsen gæl-der fra generalforsamling til generalforsamling. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrel-sen og intet nyt medlem indtræder i stedet, regi-streres manglende tilstedeværelse på de efterføl-gende bestyrelsesmøder i indeværende år.DirektionRasmus Untidt CEO i MT Højgaard Holding A/SFødt:1972Køn:MandNationalitet:Dansk statsborgerTiltrådt:2014 (CEO 2024)Uddannelse:HD(R), MBAØvrige tillidshverv:- Enemærke &amp; Petersen (BF)- MT Højgaard Danmark (BF)- MT Højgaard Property Development A/S (BF)- Selskabet af 24. marts 1982 A/S (D/B)- MT Højgaard International A/S (D/B)- Administrationsselskabet af 1. oktober 2007 A/S (D/B)- MT Højgaard Grønland ApS (B)- Arssarnerit A/S (B)- MTHI Projects A/S (BF)- MT Højgaard Føroyar P/F (BF)- MT Højgaard Norge AS (D)Beholdning af aktier:2.205Ændring i 2024:+2.205BestyrelseCarsten Dilling FormandFødt:1962Køn:MandNationalitet:Dansk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2018Udvalg:Formand for nomineringsudvalget og vederlagsudvalget i MT Højgaard Holding A/SStilling:Professionelt bestyrelsesmedlemUddannelse:HA og HD(U)Øvrige tillidshverv:- NNIT A/S, DK (BF)- Terma A/S, DK (BF)- Medlem af Maj Invest investeringskomiteerSærlige kompetencer:Strategisk og operationel ledelseserfaring på tværs af salg, kommercielle og operationelle funktioner, køb og salg af virksomheder, økonomisk og finansiel styring i service-, projekt- og teknologiforretninger, digital transformation, bestyrelseserfaring fra børsnoterede og kapitalfondsejede virksomheder. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.Beholdning af aktier:0Ændring i 2024:0Alle tillidshverv er opgjort pr. 31. december 2024(BF) – Bestyrelsesformand(BNF) – Bestyrelsesnæstformand(B) – Bestyrelsesmedlem(D) – Direktør(S) – SuppleantMorten Hansen NæstformandFødt:1963Køn:MandNationalitet:Dansk statsborgerUafhængig: NejFørste gang valgt ind i: 2019Udvalg:Medlem af nomineringsudvalget og vederlagsudvalget i MT Højgaard Holding A/SStilling:Professionelt bestyrelsesmedlemUddannelse:Akademiingeniør (anlæg)Øvrige tillidshverv:- Billund Lufthavn A/S (BF)- Raunstrup A/S (BF)- Ejendomsselskabet Vejle A/S (BF)- Jansson A/S (BF)Selskaber ejet 100%:MH Holding, Vejle ApS (D) samt datterselskaber, herunder bl.a. Omnia Invest A/S og Juulsbjerg Ejendomme A/SSærlige kompetencer:Erfaring med strategi og ledelse af entreprenør- og projektudviklingsvirksomhed, bestyrelseserfaring fra børsnoteret virksom-hed samt øvrigt bestyrelsesarbejde. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.Beholdning af aktier:60.931Ændring i 2024:+15.000BestyrelseChristine Thorsen Født:1958Køn:KvindeNationalitet:Dansk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2016Udvalg:Medlem af bæredygtighedsudvalget og vederlagsudvalget i MT Højgaard Holding A/SStilling:Professionelt bestyrelsesmedlemUddannelse:Master of Management of Technology (DTU), Diplomuddannelse i Forandringsledelse (INSEAD)Øvrige tillidshverv:ANT-Fonden, DK (BF)Særlige kompetencer:Forandringsledelse, effektivi-sering af og erfaring inden for entreprenørvirksomhed, bestyrelseserfaring fra børsnoteret virksomhed. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.Beholdning af aktier:20.000Ændring i 2024:0Pernille FabriciusFødt:1966Køn:KvindeNationalitet:Dansk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2014Udvalg:Formand for revisionskomitéen i MT Højgaard Holding A/SStilling:Group Chief Financial Officer, OrgHolding, London UKUddannelse:Cand.merc.aud., MSc i Finansiering, LLM i EU-ret, MBAØvrige tillidshverv:Basico A/S (B) København DKBHG Group, (B, leder af revisionskomitteen) Malmø SverigeMer Norway AS (B, leder af revisionskomiteen samt Sustainabilitykomiteen), Oslo NorgeGreenGo Energy A/S (B, leder af investeringskomi-teen), København DKSærlige kompetencer:Ledelse og Strategi, regnskab, revision, finansiering, refinansiering, køb og salg af virksomheder, bestyrelseserfaring fra børsnoterede virksomheder. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.Beholdning af aktier:0Ændring i 2024:0Janda CamposFødt:1973Køn:KvindeNationalitet:Brasilien og DanmarkUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2021Udvalg:Formand for bæredygtighedsudvalget i MT Højgaard Holding A/SStilling:Uafhængig rådgiverUddannelse:Cand.merc.phil.Øvrige tillidshverv:ProfilService A/S (B)Medlem af DLF’s Bestyrelsens bæredygtighedsudvalgSærlige kompetencer:Viden og erfaring om ESG-forhold i såvel dansk som internationalt perspektiv inden for navnlig virksomheders bæredygtighed, herunder strategisk integration af bæredygtighed i organisationer, ESG-analyser, bæredygtighedsprogno-ser og relateret afrapportering. Har tidligere arbejdet som relationschef for SOS Børnebyernes afdeling for virksomhedspartnerskaber, som koncerndirektør i Carlsberg med ansvar for bl.a. bæredygtighed (CSR) og Public Affairs og som chef for ESG og Bæredygtighed hos Grundfos. Har været medlem af Udenrigsministeriets Oplysningsudvalg. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.Beholdning af aktier:0Ændring i 2024:0Alle tillidshverv er opgjort pr. 31. december 2024(BF) – Bestyrelsesformand(BNF) – Bestyrelsesnæstformand(B) – Bestyrelsesmedlem(D) – Direktør(S) – SuppleantKnut AkselvollFødt:1962Køn:MandNationalitet:Norsk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2024Udvalg:Medlem af revisionskomitéen, nomineringsudvalget og vederlagsudvalget i MT Højgaard Holding A/SStilling:Administrerende direktør Init Group ApSUddannelse:Civilingeniør; Master of Science (MSc), Mechanical Engineering, Doctor of Philosophy (PhD), Mechanical EngineeringØvrige tillidshverv:Init Denmark A/S (BF)Init Sweden Holding AB (BF)Init Sweden AB (BF)Init Acobia A/S (BF)Init Industry AB (BF)Martensson Systems AB (BF)Industriprojektbyrån Engineering I Sverige AB (BF)Init Norway AS (BF)Norisol A/S (B)Norisol Holding A/S (BF)ProjectBinder ApS (BF)Særlige kompetencer:15 års erfaring som management konsulent med primært fokus på strategi, driftsoptimering, organisationsudvikling, forandringsledelse, og post merger integration. ESG-kompetencer inden for: social, governance.Beholdning af aktier:0Ændring i 2024:0BestyrelseAnders LindbergFødt:1965Køn:MandNationalitet:Svensk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2019Udvalg:Medlem af revisionskomitéen i MT Højgaard Holding A/S.Stilling:President Wärtsilä EnergyUddannelse:Ingeniør, MBAØvrige tillidshverv:Windeed AB, Sverige (B)Særlige kompetencer:Komplekse projekter, herunder risikostyring og forståelse af værdikæden samt samarbejder med mange interessenter, teknisk forståelse, markedsforståelse, bred ledelseserfaring inkl. praktisk erfaring med forandringsprocesser. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.Beholdning af aktier:0Ændring i 2024:0Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsenPeter Martin FaciusFødt:1976Køn:MandNationalitet:Dansk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2021Stilling:Tømrersvend i MT Højgaard Danmark / fællestillidsmandUddannelse:Uddannet salgsassistent 1992-1997 i FDB (i dag Coop); tømrerelev i MT Højgaard i 1998; faglært tømrer-snedker siden 2002Øvrige tillidshverv:Storkøbenhavns Brancheklub (B)Landsbrancheklubben (B)MT Højgaard Danmarks bestyrelse (S)Formand i svendeklubben (BF)Næstformand i samarbejdsudvalget i MT Højgaard DanmarkSærlige kompetencer:Sjakbajs med overblik og løsningsorienteret med solidt kendskab til MTHøjgaard Danmark efter ansættelse i virksomheden on/off siden 1998. Uddannelse i bestyrelsearbejdeUdda