Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|---|---|---|
| ifrs-full:Assets | 2025-12-31 | 4186000000 | dkk |
| ifrs-full:Assets | 2024-12-31 | 4682000000 | dkk |
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|---|---|---|---|
| ifrs-full:Revenue | 2025-01-01 | 2025-12-31 | 10229000000 | dkk |
| ifrs-full:Revenue | 2024-01-01 | 2024-12-31 | 10682000000 | dkk |
XML
See the xml submitted here:
XML: INVALID
Separator
The full data:
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?>
<xbrli:xbrl xmlns:xbrli="http://www.xbrl.org/2003/instance"
xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml"
xmlns:MTH="http://xbrl.mthh.dk/2025-12-31"
xmlns:arr="http://xbrl.dcca.dk/arr"
xmlns:ixt="http://www.xbrl.org/inlineXBRL/transformation/2022-02-16"
xmlns:cmn="http://xbrl.dcca.dk/cmn"
xmlns:sob="http://xbrl.dcca.dk/sob"
xmlns:link="http://www.xbrl.org/2003/linkbase"
xmlns:ifrs-full="https://xbrl.ifrs.org/taxonomy/2024-03-27/ifrs-full"
xmlns:iso4217="http://www.xbrl.org/2003/iso4217"
xmlns:ix="http://www.xbrl.org/2013/inlineXBRL"
xmlns:mrv="http://xbrl.dcca.dk/mrv"
xmlns:fsa="http://xbrl.dcca.dk/fsa"
xmlns:xbrldi="http://xbrl.org/2006/xbrldi"
xmlns:gsd="http://xbrl.dcca.dk/gsd"
xmlns:xlink="http://www.w3.org/1999/xlink"
id="DKGAAP"
xml:lang="da">
<link:schemaRef xlink:href="http://archprod.service.eogs.dk/taxonomy/20241001/entryDanishGAAPExcludingBalanceSheetIncomeStatementIncludingManagementsReview20241001.xsd"
xlink:type="simple"/>
<xbrli:context id="ctx-1">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-45">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2024-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2024-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-32">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfExecutiveBoardDimension">
<cmn:memberOfBoardIdentifier>1</cmn:memberOfBoardIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-33">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
<cmn:memberOfBoardIdentifier>1</cmn:memberOfBoardIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-34">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
<cmn:memberOfBoardIdentifier>2</cmn:memberOfBoardIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-35">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
<cmn:memberOfBoardIdentifier>3</cmn:memberOfBoardIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-36">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
<cmn:memberOfBoardIdentifier>4</cmn:memberOfBoardIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-37">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
<cmn:memberOfBoardIdentifier>5</cmn:memberOfBoardIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-38">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
<cmn:memberOfBoardIdentifier>6</cmn:memberOfBoardIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-39">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
<cmn:memberOfBoardIdentifier>7</cmn:memberOfBoardIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-40">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfMemberOfSupervisoryBoardDimension">
<cmn:memberOfBoardIdentifier>8</cmn:memberOfBoardIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-42">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfAuditorDimension">
<cmn:auditorIdentifier>2</cmn:auditorIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-41">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfAuditorDimension">
<cmn:auditorIdentifier>1</cmn:auditorIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-44">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfSubstainabilityAuditorDimension">
<cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>2</cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:context id="ctx-43">
<xbrli:entity>
<xbrli:identifier scheme="http://standards.iso.org/iso/17442">529900V9DJVZE2LVED66</xbrli:identifier>
</xbrli:entity>
<xbrli:period>
<xbrli:startDate>2025-01-01</xbrli:startDate>
<xbrli:endDate>2025-12-31</xbrli:endDate>
</xbrli:period>
<xbrli:scenario>
<xbrldi:explicitMember dimension="cmn:ConsolidatedSoloDimension">cmn:ConsolidatedMember</xbrldi:explicitMember>
<xbrldi:typedMember dimension="cmn:IdentificationOfSubstainabilityAuditorDimension">
<cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>1</cmn:sustainabilityAuditorIdentifier>
</xbrldi:typedMember>
</xbrli:scenario>
</xbrli:context>
<xbrli:unit id="pure">
<xbrli:measure>xbrli:pure</xbrli:measure>
</xbrli:unit>
<gsd:NameOfSubmittingEnterprise contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__8" xml:lang="da">MT Højgaard Holding A/S</gsd:NameOfSubmittingEnterprise>
<gsd:NameOfReportingEntity contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__5" xml:lang="da">MT Højgaard Holding A/S</gsd:NameOfReportingEntity>
<gsd:AddressOfSubmittingEnterpriseStreetAndNumber contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__9" xml:lang="da">Knud Højgaards Vej 7</gsd:AddressOfSubmittingEnterpriseStreetAndNumber>
<gsd:AddressOfReportingEntityStreetName contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__11" xml:lang="da">Knud Højgaards Vej</gsd:AddressOfReportingEntityStreetName>
<gsd:AddressOfReportingEntityStreetBuildingIdentifier contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__12" xml:lang="da">7</gsd:AddressOfReportingEntityStreetBuildingIdentifier>
<gsd:AddressOfSubmittingEnterprisePostcodeAndTown contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__10" xml:lang="da">2860 Søborg</gsd:AddressOfSubmittingEnterprisePostcodeAndTown>
<gsd:AddressOfReportingEntityPostCodeIdentifier contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__13" xml:lang="da">2860</gsd:AddressOfReportingEntityPostCodeIdentifier>
<gsd:AddressOfReportingEntityDistrictName contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__14" xml:lang="da">Søborg</gsd:AddressOfReportingEntityDistrictName>
<gsd:IdentificationNumberCvrOfReportingEntity contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__6">16888419</gsd:IdentificationNumberCvrOfReportingEntity>
<gsd:IdentificationNumberCvrOfSubmittingEnterprise contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__7">16888419</gsd:IdentificationNumberCvrOfSubmittingEnterprise>
<mrv:SustainabilityReport contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__24" xml:lang="da">ESG-redegørelseBæredygtighedsstrategiI 2025 er der udarbejdet en ny koncernstrategi for perioden 2026-2028 og dobbelt væsentlighedsanalysen (DMA) er opdateret. I forlængelse heraf er ESG-strategirammen blevet revideret for at sikre fortsat hÃ¥ndtering af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder (IROâer) samt tilpasning til mar-keds- og forretningsmæssige ændringer og interessenters forventninger. De tre søjlerKoncernens ESG-strategi bygger pÃ¥ tre søjler â miljø, social og governance â der tilsammen udgør rammen for, hvordan bæredygtighed omsættes til ansvarlig vækst og konkurrencekraft. Strategien adresserer ikke kun koncer-nens risici, men ogsÃ¥ de muligheder, som bæredygtig omstilling skaber for innovation, effektivitet og samarbejde i værdikæden.Den miljømæssige søjle fokuserer pÃ¥ at mindske koncernens miljø- og ressourceaftryk. Bygge- og anlægsbranchen er særligt ressourceintensiv og blandt de største forbrugere af jord, materialer og energi, hvilket bidrager til ressourceknaphed, drivhusgasudledning og tab af biodiversitet. Derfor har koncernen et særligt ansvar â men ogsÃ¥ et betydeligt potentiale â for at reducere aftryk og fremme cirkulære løsninger. Forretningsmæssigt arbejder koncernen aktivt pÃ¥ at udnytte de muligheder, der følger af klimaforandringer og den grønne omstilling â herunder projek-ter inden for klimasikring, energiomstilling, lavemissionsbyggeri, energire-novering og bygningstransformation. Disse markeder repræsenterer bÃ¥de samfundsmæssig værdi og et kommercielt potentiale.Den sociale søjle fokuserer pÃ¥ at skabe et sikkert, inkluderende og udviklende arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Arbejdsulykker, diskrimination og ulige kønsrepræsentation er udfordringer, der kan pÃ¥virke medarbejdernes trivsel og koncernens evne til at tiltrække og fastholde kompetencer. Der er tale om udfordringer, som i den kommende strategiperiode fortsat kræver vedvaren-de indsatser for et sikkert, inkluderende og udviklende arbejdsmiljø. Governance søjlen fokuserer pÃ¥, at koncernens samarbejde med underen-treprenører og leverandører styrkes for at fremme ansvarlige arbejdsforhold og menneskerettigheder i værdikæden. Dette understøttes af øget monitore-ring, kontrolbesøg og skærpede krav i kontrakter. Ligeledes styrkes ledel-sessystemer og processer, sÃ¥ ansvarlig forretningsadfærd bliver en mere integreret del af beslutninger, risikostyring og rapportering i hele koncernen.Igennem strategiperioden sikrer tværgÃ¥ende og understøttende indsatser at bæredygtighed integreres som en naturlig del af den byggefaglige prak-sis â fra planlægning og projektering til udførelse. MÃ¥let er at systematisk indarbejde bæredygtighedsløsninger pÃ¥ tværs af alle projekter gennem dokumenterbare løsninger, samtidig med at koncernen styrker sin position i et marked med stigende bæredygtighedskrav fra bygherrer og myndigheder.Opdaterede mÃ¥lI forbindelse med den nye strategiperiode har koncernen opdateret sine ESG mÃ¥l for perioden frem til 2028. Status pÃ¥ fremdrift mod opnÃ¥else af mÃ¥lene beskrives under hvert emne.PÃ¥ miljøomrÃ¥det har koncernen justeret mÃ¥let for CO-reduktion i scope 1, 2 2og 3 frem mod 2030 fra 42% til 25% i overensstemmelse med Parisaftalens scenarie for âet godt stykke under 2 °Câ, svarende til en reduktion pÃ¥ ca. 12% i 2028. Justeringen sker som følge af fortsat vækst og en ændret forretnings-model i MT Højgaard Danmark med stigende aktivitetsniveau i udlednings-tunge anlægs- og infrastrukturprojekter. De opdaterede klimamÃ¥l afspejler dermed et mere realistisk, men fortsat ambitiøst afsæt for innovation og konkrete reduktionstiltag frem mod 2028. Samtidig opjusteres mÃ¥let for re-cirkulering af affald fra 75% til 80%, og der introduceres to nye kvalitative mÃ¥l for miljøledelse og spildreduktion. MÃ¥l for forurening udgÃ¥r, da omrÃ¥det ikke længere vurderes som væsentligt, mens mÃ¥l for biodiversitet udskydes, indtil der er etableret en anerkendt opgørelsesmetode.PÃ¥ det sociale omrÃ¥de tilpasses mÃ¥let for ulykkesfrekvens fra maks. 8 til maks. 12 for at sikre, at mÃ¥let bÃ¥de er ambitiøst og opnÃ¥eligt. Der introdu-ceres et nyt mÃ¥l om at holde medarbejderomsætning under 15% blandt funktionærer, mens mÃ¥l om hhv. uddannelsestimer og kvantificering af be-skæftigelsesindsats fjernes, da de ikke længere giver optimal sammenligning pÃ¥ tværs af branchen.PÃ¥ governance-omrÃ¥det kvantificeres mÃ¥let om øget kontrolindsats af leverandørers løn- og arbejdsforhold til at 100 leverandører skal kontrolleres Ã¥rligt. Dette understøttes af to kvalitative mÃ¥l om forebyggende risikoproces-ser og træning. Faglige eksperter og ledelsesrepræsentanter fra koncernens selskaber har været inddraget i fastlæggelsen og justeringen af mÃ¥lene. Koncernen følger løbende udviklingen i mÃ¥lopfyldelsen i dialog med relevante medarbejdere.For at sikre en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed er koncernens mÃ¥l overordnede og dækker hele koncernen frem for specifikke produkter, kunder eller geografiske omrÃ¥der.I juli afleverede MT Højgaard Danmark eltogsvækstedet i Næstved til DSB.Bæredygtighed som del af den byggefaglige kernePÃ¥ denne side præsenteres koncernens ESG-strategiramme med de stra-tegiske prioriteter, som guider indsatsen for at balancere hensynet til miljø, klima og mennesker med mÃ¥let om at drive en succesfuld og robust virk-somhed. I de tre søjler har koncernen fastlagt prioriteter, som understøttes af mÃ¥l. Rammen repræsenterer emner, hvor MT Højgaard Holdings position, drift og mulighedsrum kan skabe den mest betydningsfulde indvirkning. MiljøaftrykEKlimaforandringer - Affald - Ressourcer - BiodiversitetPrioriteter ⢠Tage ansvar for at reducere klimaaftrykket i egen drift og værdikæde⢠Ãge recirkulering af affald og minimere spild⢠Sikre miljømæssigt ansvarligt materialeindkøb 2028 mÃ¥l ⢠12,2% reduktion i scope 1 og 2 udledning ift. 2023 (25% reduktion i 2030) ⢠12,8% reduktion i scope 3 udledning ift. 2023 (25% reduktion i 2030)⢠Implementering af certificering i miljøledelse ⢠Min. 80% recirkulering af affald ⢠Reduktion af materialespild pÃ¥ byggepladser Social ansvarlighedSArbejdsmiljø - Inklusion og udvikling - Uddannelse - Lokal forankringPrioriteter⢠Fremme en kultur med høj sikkerhed og fokus pÃ¥ medarbejdernes trivsel og sundhed⢠Sikre lige muligheder og en inkluderende kultur med konkurrencedygtige arbejdsvilkÃ¥r⢠Uddanne de kommende generationer i branchen⢠Samarbejde med lokalsamfund og understøtte sociale indsatser2028 mÃ¥l⢠Min. 5% kvindelige timelønnede og min. 30% kvindelige funktionærer ⢠Maks. 12 arbejdsulykker pr. 1 mio. arbejdstimer⢠Maks. 3,5% sygefravær ⢠Maks. 15% medarbejderomsætning for funktionærer⢠Min. 10% uddannelsesstillinger ⢠Udbrede beskæftigelsesindsatser mÃ¥lrettet borgere uden for arbejdsmarkedetGovernanceGAnsvarlig forretningsadfærd - LeverandørforholdPrioriteter⢠Et stærkt ledelsessystem med understøttende processer⢠Sikre ordentlige arbejdsforhold og forebygge social dumping i leverandørkæden2028 mÃ¥l⢠Min. 100 leverandørers løn- og arbejdsforhold kontrolleret Ã¥rligt⢠Implementering af præventive, risikobaserede processer for leverandørkæden⢠Styrket træning i god forretningsadfærd ESG-organiseringBestyrelsen er MT Højgaard Holdings øverste ledelses-organ og har det overordnede ansvar for at overvÃ¥ge pÃ¥virkninger, risici og muligheder (IROâer) inden for ESG. Bestyrelsen godkender Ã¥rligt koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA) og alle ESG-mÃ¥l. ESG-relaterede emner behandles fast tre gange Ã¥rligt som en del af bestyrelsens Ã¥rshjul, herunder arbejdsmiljø, kvalitet, corporate governance, compliance og rapportering fra Bæredygtighedsud-valget. Fremskridt mod ESG-mÃ¥l evalueres halvÃ¥rligt eller Ã¥rligt, afhængigt af datatilgængelighed.Tre af bestyrelsens udvalg arbejder med ESG-omrÃ¥det:⢠Bæredygtighedsudvalget rÃ¥dgiver om ESG-strategi, monitorerer frem-drift og gennemgÃ¥r Ã¥rligt koncernens DMA, som indstilles til godken-delse i bestyrelsen. Udvalget holder fire faste møder Ã¥rligt og deltager desuden i tre møder i Revisionskomitéen for at overvÃ¥ge ESG-rapporte-ringen. ⢠Revisionskomitéen overvÃ¥ger ESG-rapporteringen og sikrer, at ekstern ESG-information er korrekt og fyldestgørende. I 2025 blev bæredygtig-hed drøftet pÃ¥ tre møder, og frekvensen af risikorapportering er øget fra Ã¥rligt til halvÃ¥rlig, i takt med, at ESG-risici er integreret i den samlede risikostyring. ⢠Nominerings- og vederlagsudvalget, der rÃ¥dgiver bestyrelsen om veder-lag og sammensætning af ledelse, har i 2025 haft særligt fokus pÃ¥ at udvide anvendelsen af ESG-KPIâer i bonusprogrammer, som beskrevet under afsnittet Virksomhedsadfærd.Direktionen har det overordnede ansvar for fastsættelse og overvÃ¥gning af ESG-mÃ¥l samt at ESG-forhold integreres i strategiske beslutninger og væ-sentlige transaktioner for at sikre robust og langsigtet forretningsudvikling. Direktionen modtager løbende rapportering om fremdrift og due diligence og rapporterer dette til bestyrelsen. Koncernledelsen, under ledelse af CEO, er ansvarlig for den daglige implementering af ESG-strategi og for at sikre transparens i forhold til indvirkninger, risici og muligheder. Flere koncernfunk-tioner understøtter direktionen i ESG-arbejdet, herunder Koncernbæredyg-tighed, ESG-Finans og Governance og Compliance.Den midlertidige CSRD-styregruppe, nedsat i 2024, er nu nedlagt efter suc-cesfuld implementering af nye rapporteringskrav og processer. Fremadrettet varetages koordinering og sparring i det faglige netværk for bæredygtighed, som i 2025 har haft fokus pÃ¥ hÃ¥ndtering af skærpede klimakrav til nybyggeri og tilgængelighed af ESG-data pÃ¥ projektniveau.Forretningsenhederne er ansvarlige for at sikre fremdrift og korrekt dataind-beretning. De støttes af lokale funktioner som HR, arbejdsmiljø, bæredygtig-hed og indkøb, som implementerer tiltag til at opfylde koncernmÃ¥lene. Det er ogsÃ¥ forretningsenhederne, der integrerer ESG-krav i bygge- og anlægspro-jekter, herunder opfyldelse af bygherrespecifikke krav.En uddybende beskrivelse af koncernens overordnede governancestruktur kan findes pÃ¥ side 68, hvor bestyrelsens ESG-kompetencer ogsÃ¥ beskrives. BestyrelseOvervÃ¥ger strategisk retning for ESG og rÃ¥dgiver om ambitionsniveau.BæredygtighedsudvalgRÃ¥dgiver om ESG-strategi, mÃ¥l og indsatser samt overvÃ¥ger fremdrift.RevisionskomitéOvervÃ¥ger ESG-rapportering.Nominerings- og vederlagsudvalgetVedtager incitamentsstruktur inkl. ESG-mÃ¥l.Direktion MT Højgaard HoldingBeslutter stratgisk retning, mÃ¥l, politikker og centrale indsatser inden for ESG.KoncernfunktionerUdarbejder strategi og analyser. Driver koncernprojekter. Monitore-rer og rapporterer performance. Sikrer compliance og governance.Fagligt netværk for bæredygtighedDeler værktøjer og læring. Bidrager til kortlægning af indsatser og udfordringer.ForretningsenshederImplementerer og sikrer fremdrift pÃ¥ indsatser indenfor E, S og G.Bygge- og anlægsprojekterEksekverer pÃ¥ projektspecifikke ESG-indsatser.Dobbelt væsentlighedsanalyseDobbelt væsentlighedsanalysen udgør koncernens stra-tegiske tilgang til at evaluere bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder.Dobbelt væsentlighedsanalysen er udarbejdet pÃ¥ tværs af koncernen jf. konsolideringsprincipperne beskrevet pÃ¥ s. 42. analysen omfatter de ind-virkninger, risici og muligheder (IROâer) som koncernen er involveret i eller er relateret til gennem sine forretningsforbindelser.Koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA) er gennemført i overens-stemmelse med kriterierne i ESRS 1 og med udgangspunkt i EFRAGâs metodi-ske ramme. Analysen bygger pÃ¥ en systematisk tilgang med scoringsmodel-ler og trinvise vurderinger, der sikrer konsistente og pÃ¥lidelige resultater. Analysen har til formÃ¥l at identificere de ESG-forhold, der er mest afgørende for koncernen â bÃ¥de i et finansielt perspektiv og i forhold til pÃ¥virkninger af mennesker og miljø. Resultaterne danner grundlag for en mÃ¥lrettet prio-ritering af koncernens ESG-indsatser, sÃ¥ værdiskabelsen styrkes for bÃ¥de forretningen og dens interessenter. Analysen understøtter samtidig strategi-ske beslutninger og bidrager til en robust og fremtidssikret forretningspraksis i overensstemmelse med krav og forventninger fra investorer, myndigheder og øvrige interessenter.Koncernens væsentlige emnerResultatet af analysen viser, at seks ESRS-emner er væsentlige for koncer-nen: Klimaforandringer (E1), Biodiversitet og økosystemer (E4), Ressourcean-vendelse og cirkulær økonomi (E5), Egen arbejdsstyrke (S1), Arbejdstagere i værdikæden (S2) og Virksomhedsadfærd (G1). PÃ¥ tværs af disse seks emner er 13 underemner vurderet væsentlige, og i alt 23 IRO'er er identificeret som væsentlige for koncernen. De væsentlige indvirkninger, risici og muligheder (IRO'er) afspejler bÃ¥de omrÃ¥der, hvor koncernen har en direkte eller indirekte indvirkning pÃ¥ miljø og mennesker, og hvor bæredygtighedsforhold kan have betydning for koncernens finansielle performance. De underliggende indvirkninger, risici og muligheder beskrives pÃ¥ de efterfølgende sider. De væsentlige emner er tæt forbundet med koncernens strategiske ambition om at drive en ansvarlig og konkurrencedygtig forretning i bygge- og anlægsbranchen. Resultaterne fra analysen indgÃ¥r derfor direkte i udviklingen af strategi, risikostyring og prioritering af ESG-indsatser. Vurderingen af emnerne vil løbende blive revideret og opdateret for at sikre, at analysen forbliver aktuel i forhold til koncernens forretning og aktiviteter. Dette muliggør løbende justering af strategiske fokusomrÃ¥der i takt med udvikling og ændringer i branchens krav og koncernens pÃ¥virkninger. Ãndringer og ikke-væsentlige emnerSammenlignet med sidste Ã¥rs analyse er emnerne Forurening (E2) og Berørte samfund (S3) ikke længere vurderet væsentlige. Dette skyldes primært, at scoringsmetode for indvirkningsvæsentlighed er justeret, hvilket er uddybet pÃ¥ side 38. Derudover er underemnerne Andre arbejdsrelaterede rettigheder under Arbejdstagere i værdikæden (S2), samt Beskyttelse af whistleblowere under Virksomhedsadfærd (G1) ikke længere vurderet væsentlige som følge af den justerede metode og den efterfølgende revurdering af IRO'er. Anvendelse af EU-Kommissionens âQuick Fixâ-forordningI trÃ¥d med EU-Kommissionens âQuick Fixâ-forordning har koncernen valgt at udskyde rapporteringen for Biodiversitet (E4) og Arbejdstagere i værdikæden (S2). Begge emner er vurderet væsentlige og indgÃ¥r derfor som fokusom-rÃ¥der i koncernens bæredygtighedsstrategi. MÃ¥l, handlinger og nøgletal for E4 og S2 integreres fuldt ud i rapporteringen senest fra regnskabsÃ¥ret 2027 i overensstemmelse med ESRS-kravene.Biodiversitet (E4) Selvom rapporteringen udskydes, arbejdes der aktivt med at kortlægge de væsentlige âoff-siteâ pÃ¥virkninger i værdikæden, særligt relateret til rÃ¥stof-udvinding og materialeproduktion. Koncernen arbejder pÃ¥ at identificere de materialegrupper og leverandører med størst off-site biodiversitetspÃ¥-virkning og følger branchens udvikling af metoder til mÃ¥ling tæt. MÃ¥let er at etablere et solidt datagrundlag, der gør det muligt at sætte reduktions-mÃ¥l, nÃ¥r en anerkendt opgørelsesmetode foreligger. Koncernens Klima- og miljøpolitik inkluderer en klar ambition om at reducere væsentlige negative biodiversitetspÃ¥virkninger gennem ansvarligt ressourceforbrug.Arbejdstagere i værdikæden (S2)Koncernen har et særligt fokus pÃ¥ at forebygge social dumping og sikre ordentlige arbejdsforhold hos entreprenører og underleverandører, som er væsentlige aktører pÃ¥ koncernens bygge- og anlægsprojekter. Indvirkningsvæsentlig Indvirknings- og finansielt væsentligBiodiversitet (E4) Klimaforandringer (E1)Cirkulær økonomi (E5) Egen arbejdsstyrke (S1)Forurening (E2)Virksomhedsadfærd (G1)Vand- og havressourcer (E3) Arbejdstagere i værdikæden (S2)Berørte samfund (S3) Forbrugere og slutbrugere (S4) Ikke-væsentlig Finansielt væsentlig6 ud af 10ESRS-omrÃ¥der er væsentlige for MT Højgaard Holding koncernenVæsentlige ESG-underemnerRessource- MiljøaftrykEindstrømning (E5)Affald (E5)Drivkræfter for virkning pÃ¥ Modvirkning af Tilpasning til tab af biodiversitet (E4)klimaforandringer klimaforandringer (E1)Virkninger pÃ¥ arters (E1)tiltstand (E4)Energi (E1)Social SansvarlighedArbejdsvilkÃ¥r (S1)ArbejdsvilkÃ¥r (S2)Ligebehandling og lige muligheder (S1)Virksomhedskultur GovernanceG(G1)Korruption og bestikkelse (G1)Indvirknings- Indvirknings- og Finansieltvæsentligfinansielt væsentligvæsentligOmrÃ¥det har høj finansiel væsentlighed, da utilstrækkelig kontrol med løn- og arbejdsvilkÃ¥r hos underentreprenører kan medføre betydelige finansielle og omdømmemæssige risici. Samtidig skærpes kravene fra kunder, myndig-heder og øvrige interessenter om dokumenterede processer til at identifice-re, hÃ¥ndtere og forebygge risici i værdikæden.Koncernen er i gang med at udvikle en styrket risikobaseret og præventiv indsats pÃ¥ tværs af forretningsenheder for at sikre en koordineret og proaktiv koncerntilgang. Arbejdet understøttes af koncernens menneskerettigheds-politik og Code of Conduct for leverandører, samt et kvantitativt mÃ¥l for leverandørkontroller. Fremdrift og aktiviteter rapporteres under G1 Virksom-hedsadfærd pÃ¥ side 65.Metode og procesDMA'en udføres som en iterativ proces baseret pÃ¥ intern viden fra forret-ningsenhederne og input fra eksterne interessenter. Analysen følger tre trin: kortlægning, identificering og vurdering af de IRO'er, der er væsentlige for koncernens forretningsmodel.Kortlægning og identificeringArbejdet tager udgangspunkt i en kortlægning af koncernens forretnings-model og værdikæde samt en gennemgang af eksisterende analyser. Dette danner grundlag for workshops og interviews med interne emneeksperter og udvalgte eksterne specialister, hvor potentielle og aktuelle IROâer identifi-ceres pÃ¥ tværs af alle ESRS-emner i hele værdikæden.Inddragelse af eksterne interessenter Med udgangspunkt i resultater fra den interne kortlægning udvælges relevante eksterne interessenter til interviews i samarbejde med forretnings-enhederne. Dette sikrer, at væsentlighedsvurderingen ikke alene bygger pÃ¥ interne vurderinger, men ogsÃ¥ afspejler eksterne forventninger og behov.Vurdering Indvirkninger vurderes pÃ¥ en skala fra 1 til 5 baseret pÃ¥ alvorlighed, omfang, uoprettelighed og sandsynlighed. Vurderingen tager højde for forretnings-omrÃ¥der og geografier og retter særligt fokus mod de aktiviteter, forret-ningsrelationer og omrÃ¥der, der historisk eller strukturelt er forbundet med høj pÃ¥virkning. PÃ¥ den mÃ¥de identificeres de faktorer, der giver anledning til forhøjet risiko for alvorlige indvirkninger.Finansielle risici og muligheder vurderes tilsvarende pÃ¥ en 1â5 skala baseret pÃ¥ potentiel finansiel effekt og sandsynlighed. Vurderingen omfatter, hvor-dan koncernens væsentlige indvirkninger og afhængigheder kan omsættes til finansielle konsekvenser. Risici og muligheder kobles derfor direkte til de identificerede indvirkninger. F.eks. kan negative indvirkninger pÃ¥ klimaet fra drivhusgasudledning medføre finansielle risici i form af omdømmetab eller øgede omkostninger som følge af manglende efterlevelse af klima- og miljø-krav. Analysen bygger pÃ¥ markedsforventninger, erfaringer fra tidligere hæn-delser samt tredjepartsdata som benchmarking og input fra interessenter.For alle væsentlige IRO'er fastlægges en tidshorisont for forventet effekt: kort sigt (op til 1 Ã¥r), mellemlangt sigt (2-5 Ã¥r) og langt sigt (over 5 Ã¥r). Tidshorison-terne understøtter prioritering og strategisk planlægning, sÃ¥ koncernen kan hÃ¥ndtere indvirkninger og risici pÃ¥ rette tidspunkt og udnytte muligheder, nÃ¥r de opstÃ¥r.Let opdatering og justering af metode I 2025 er der gennemført en mindre opdatering af koncernens DMA. Op-dateringen omfatter en ændring i scoringsmetoden samt en efterfølgende kalibrering af IROâer i samarbejde med forretningsenhederne. Metoden til vurdering af indvirkningers alvorlighed er blevet justeret i forhold til sidste Ã¥r. Tidligere blev alvorligheden fastsat ud fra den højeste score blandt kriteri-erne skala, omfang og uoprettelighed. I Ã¥r anvendes i stedet et gennemsnit af de tre kriteriers score. Denne ændring betyder, at visse indvirkninger ikke længere overstiger væsentlighedsgrænsen, hvilket ogsÃ¥ har indflydelse pÃ¥ vurderingen af tilknyttede underemner og i nogle tilfælde hele standarder. Derudover er emnerne revurderet gennem en kvalitativ kalibreringsproces med koncernens forretningsenheder. Særligt den finansielle væsentlighed er opdateret for at give et mere retvisende billede af de enkelte underemners betydning for koncernen og deres bidrag til den samlede risikoprofil. Risikostyring og governanceI 2025 er de identificerede væsentlige finansielle ESG-risici blevet integre-ret i koncernens overordnede risikostyringsramme. Forretningsenhederne rapporterer halvÃ¥rligt pÃ¥ bÃ¥de iboende og residual risiko for sÃ¥vel ERM- som ESG-risici. Rapporteringen følges op gennem dialog pÃ¥ de faste forretnings-møder mellem forretningsenhederne og MT Højgaard Holding. Dette skaber kontinuerlige input til DMA'en og sikrer en stærk sammenhæng mellem strategisk risikostyring og ESG-indsigter.De identificerede finansielle muligheder integreres i koncernens overord-nede ledelses- og strategiproces. Mulighederne anvendes som input i det løbende strategiarbejde, hvor de indgÃ¥r i vurderingen af nye forretnings-potentialer og vækstomrÃ¥der. Derudover behandles mulighederne i dialog med forretningsenhederne for at identificere fælles initiativer, synergier og tværgÃ¥ende indsatser, der kan realisere potentielle finansielle gevinster. PÃ¥ denne mÃ¥de er processen for at identificere, vurdere og forfølge muligheder integreret i den løbende styring og prioritering i koncernen.Koncernens DMA opdateres og gennemgÃ¥s som en integreret del af Ã¥rs-hjulet for ESG. Efter endt evaluering forelægges analysen for koncernens direktion, hvorefter den behandles af Bæredygtighedsudvalget og endeligt godkendes af bestyrelsen. Den fulde governancestruktur for ESG-arbejdet er beskrevet under ESG-organisering (side 35). Proces for dobbelt væsentlighedsanalyseKortlægning og identificeringInterviews og workshopsVurderingGodkendelseRisikostyringKoncernens pÃ¥virkninger i værdikædenKoncernen har vurderet ESG-pÃ¥virkninger og -risici i egne aktiviteter og i værdikæden. PÃ¥ denne side vises et bredt uddrag af pÃ¥virkninger og risici for at give et indblik i koncernens position i værdikæden og de ESG-forhold, som har særlig betydning. Information om, hvordan koncernen hÃ¥ndterer de væsentlige ind-virkninger og risici, behandles i de enkelte afsnit. EMiljøhensynS Social ansvarlighedG GovernanceENegativ pÃ¥virkning af biodiversitet, inddragelse af natur eller forurening fra udvinding EOverudnyttelse af naturressourcer og udtømning af ikke-fornyba-re ressourcerSProblematiske arbejdsfor-hold og sundhedsrisici for arbejdere og lokalbefolkningGUtilstrækkelig data og sporbarhed af materialers oprindelse og produktionEDrivhusgasudledning ved produktion af materialer ELange transportdistancer for materialer med udledning og forurening som konsekvens SRisiko for tvangs- og børnearbejde samt farlige arbejdsforhold i materiale-produktion, særligt uden for EuropaEBegrænset efterspørgsel pÃ¥ lavemissionsbyggeri og -anlæg, samt barrierer for anvendelse af genbrugte og genanvendte materialerEOverdimensionering af særligt beton og stÃ¥l med højere udledning som konsekvensEProduktion af store mængder affald, utilstrækkelig sortering og manglende alternative aftagere EHøjt materialeforbrug og manglende klima- og miljøvenlige alternativerEHøj drivhusgasudledning og afhængighed af fossile brændslerSEksponering af medarbejdere og underentreprenører for skadelige stoffer særligt ved renovering SArbejdsulykker med potentielt alvorlige konsekvenser SOvertrædelse af løn- og arbejdsvilkÃ¥r blandt underentreprenører SBias og skæv kønsbalance i branchen kan pÃ¥virke arbejdsmiljø negativt SGener for lokalomrÃ¥det fra projekter, særligt støv, støj og blokering af adgangsveje GRisiko for forekomst af korruption, sÃ¥som misbrug af betroet magt eller sammenblanding af privat- og virksomhedsøkonomiEKortere levetid og øget vedligehold grundet beslutninger i design- og projekteringsfaserEHøjt energiforbrug i færdigt byggeriEUtilstrækkelig indsats for genanvendelse af materialer ved renovering eller nedrivning SEksponering for potentielt skadelig kemi ved nedrivning og renovering GMangelfuld eller svigagtig hÃ¥ndtering af nedrivnings-materialer og jordVærdikædeUdvinding og forarbejdning Produktion og transport af Udvikling og design Anvendelse af ByggefaseEndt levetid af rÃ¥materialer materialer og udstyr af projektbyggeri og anlægForretningsomrÃ¥deByggeri Renovering Anlæg/Infrastruktur Drift/Service Væsentligste samarbejdspartnereMaterialeproducenter Underentreprenører UnderentreprenørerLeverandører LeverandørerBygherrer og slutbrugereArkitekter og rÃ¥dgivereMT Højgaard Holding Ã
rsrapport 20253939Interessenters synspunkter og forventningerKoncernen er i løbende dialog med sine interessenter, og forstÃ¥elsen af deres synspunkter og forventninger er afgørende for evnen til at gennemføre strategien og skabe langsigtet værdi. Der inddrages perspektiver fra bÃ¥de dem, der pÃ¥virkes af koncernens aktiviteter, og dem, der anven-der koncernens ESG-oplysninger.Tabellen til højre viser koncernens ni prioriterede interessentgrupper. Til indsamling af eksternt input er der etableret faste processer for regel-mæssigt samarbejde og dialog pÃ¥ tværs af forretningsomrÃ¥der gennem bl.a. samarbejder, projekter og netværk. Via forskellige kanaler indsamles viden om væsentlige temaer og forventninger til koncernens udvikling. Der gennemføres derudover Ã¥rligt mÃ¥lrettede interessentinterviews for at belyse, hvordan koncernens aktiviteter pÃ¥virker â eller pÃ¥virkes af â interessenter i hele værdikæden. Internt input fra medarbejdere indsamles gennem Ã¥bne dialogprocesser og regelmæssige evalueringer, hvis frekvens og format tilpasses de enkelte selskabers størrelse og karakter. Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter udgør et formelt forum for løbende dialog med medarbejderne og suppleres af etablerede mødestrukturer sÃ¥som medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og periodiske trivselsmÃ¥linger. Det operationelle ansvar for medarbejderen-gagement og opfølgning pÃ¥ medarbejderfeedback er forankret i den lokale virksomhedsledelse. Indsigterne fra eksterne og interne interessenter bruges til at udvikle og justere ESG-initiativer, mÃ¥l og overordnet strategi samt til at understøtte koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse og due diligence-processer. Resultaterne af dialogen dokumenteres og indgÃ¥r som input til koncernens løbende væsentlighedsvurdering og risikostyring. Interessenternes input formidles løbende til direktion og bestyrelse. Koncernen deltager desuden aktivt i branchepartnerskaber og netværk for at udvikle løsninger, bidrage til standarder og fremme fælles ESG-dagsordener med fokus pÃ¥ de omrÃ¥der, hvor der kan skabes størst indflydelse og værdi.Interessenter Interaktion Centrale ESG-emner og omrÃ¥der Tiltag i koncernenProjektsamarbejder Krav til bæredygtighed, arbejdsmiljø og Skærpede ESG-procedurer og dokumentation.Partnerskaber og branchedialogerarbejdsforhold.Dokumenterede klima- og miljøtiltag.BygherrerPartnerskaber om nye løsninger og fælles mÃ¥l.Ãget fokus pÃ¥ arbejdsmiljø og værdikædekontrolTilfredshedsundersøgelserKarriere- og udviklingsmuligheder. Styrket uddannelses- og udviklingsprogrammer.Personlige udviklingsdialoger Trivsel, sikkerhed og sundt arbejdsmiljø. Initiativer for diversitet og inklusion. MedarbejdereUddannelse og udvikling Diversitet og inklusion.Større lokal forankring af arbejdsmiljøarbejdet. ArbejdsgrupperProjektsamarbejde Innovation, klima- og miljøindsatser i projekter. Samarbejde om bæredygtighedsløsninger i projekter. RÃ¥dgivende Partnerskaber og branchedialogerRÃ¥dgivning om bæredygtighedstiltag og Tiltag for øget genanvendelse og dokumentation heraf.ingeniører og -certificeringer. arkitekterFokus pÃ¥ genanvendelse af materialer.Projektsamarbejde Fair rammeaftaler og forhandlingspraksis. Dialog om ESG-forventninger og krav. Leverandører Rammeaftaler og forhandlinger Adgang til ESG-data og produktdokumentation. Styrket kontrol af arbejdsforhold- og vilkÃ¥r blandt og under-Kontrol af arbejdsforhold Krav til certificeringer og EU-taksonomi. underentreprenører. entreprenørerFokus pÃ¥ arbejdsforhold, sikkerhed, kemi og klima.Handlingsplaner for risikominimering.Projektkommunikation Bæredygtige og brugervenlige løsninger. Forbedrede klagekanaler. KlagekanalerMinimering af gener under byggefasen. Lokale beskæftigelsesinitiativer og sociale indsatser.Lokalsamfund Lokal beskæftigelse.og slutbrugereHenvendelser om lovkravOverholdelse af lovgivning og ESG-krav. Tæt samarbejde om regulering. Dialog om udbudFokus pÃ¥ ESG i offentlige udbud. Forebyggelse af ulykker, inkl. samarbejde med MyndighederArbejdsmiljø.Arbejdstilsynet.Forskningsprojekter Forskning og innovation i branchen. Samarbejde om forskningsprojekter for Samarbejde om uddannelserPraktik- og lærlingepladser. bæredygtighedstiltag i byggeriet. Uddannelses-Bidrag til uddannelses- og jobmesser.Praktikforløb og støtte til unge pÃ¥ kanten af institutionerarbejdsmarkedet.Erfarings- og vidensdelingUdvikling af bæredygtighedsstandarder. Aktiv deltagelse i branchefællesskaber og høringer. Branche-Branchetiltag og -standarderIndflydelse pÃ¥ lovgivning og fortolkning af krav.Bidrag til udvikling af vejledninger og standarder inden organisationer for klima, miljø og arbejdsforhold i værdikæden.og interesse-fællesskaberRegelmæssige møder Ansvarlig forretningsførelse og Ã¥benhed. Optimeret proces for risikovurdering. Aktionærer MarkedskommunikationStabile resultater og langsigtet værdiskabelse. Styrket ESG-rapportering og gennemsigtighed. og finansielle Effektiv risikostyring og compliance. Implementering af tiltag for robust forretningsførelse.institutionerFokus pÃ¥ markedsudvikling og tendenser.PolitikkerKoncernen prioriterer ansvarlig forretningsadfærd og høj etisk standard i alle aktiviteter. Politikkerne fastlægger principper og adfærdsforventninger til medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere og udgør den overordnede ramme for bæredygtighedsarbejdet. Politikkerne dækker koncernens væsent-ligste ESG-emner, herunder klima og miljø, menneskerettigheder, arbejdsmiljø, diversitet, antikorruption, skat, dataetik og whistleblowerordning. Desuden udgør de grundlaget for koncernens due diligence-processer og hÃ¥ndtering af væsentlige pÃ¥virkninger, risici og muligheder.Proces og ansvarPolitikkerne gælder for alle medarbejdere i koncernen, herunder datterselska-ber, hvor MT Højgaard Holding har bestemmende indflydelse. De udarbejdes af de fagansvarlige funktioner og godkendes efter en fire-trinsmodel, hvor bestyrelse eller direktion udgør det højeste godkendelsesniveau og har ansva-ret for implementering. Politikkerne revideres mindst én gang Ã¥rligt efter et fast Ã¥rshjul. Ved fastlæggelse og opdatering af politikkerne tager koncernen hensyn til indsigter fra løbende dialoger med centrale interessenter samt erfaringer fra due diligence-processer, samarbejder og medarbejderundersøgelser.Principper og internationale standarderKoncernen følger de danske anbefalinger for god selskabsledelse, FNâs Vej-ledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGP), OECDâs retningslinjer for multinationale virksomheder samt ILOâs konventioner om arbejdstagerrettigheder. VIGTIGSTE KONCERNPOLITIKKER I det kommende beskrives de vigtigste koncernpolitikker. Politikkerne gøres internt tilgængelige pÃ¥ intranet og offentligt tilgængelige pÃ¥ koncernens hjem-meside, sÃ¥ de kan anvendes aktivt af dem, der er berørt af eller skal efterleve politikkerne: https://mthh.dk/governance/ Code of Conduct for medarbejdere (CoC) sætter de overordnede rammer for adfærd, etik og kultur, som koncernen forventer af medarbejdere, konsu-lenter og vikarer. Den dækker omrÃ¥der som bl.a. klima og miljø, forebyggelse af ulykker, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, inklusion og antidis-krimination inkl. hvilke diskriminationsformer koncernen ikke accepterer. CoC er en integreret del af ansættelseskontrakter og gennemgÃ¥s i medarbejderes onboarding-forløb. Politikken understøttes af de mere uddybende koncernpo-litikker, som beskrives i det følgende. CoC for leverandører (CoCE) fastlægger koncernens forventninger til leverandører og øvrige forretningspartnere. Politikken kræver overholdelse af ILOâs arbejdsstandarder, respekt for menneskerettigheder, frihed fra børne- og tvangsarbejde, sikre arbejdsforhold og overholdelse af miljø- og klimakrav. Leverandører skal sikre arbejdstageres ret til organisering, uddannelse i sikker-hed og brug af værnemidler. Alle strategiske samarbejdspartnere skal tiltræde CoCE ved kontraktindgÃ¥else, og politikken danner grundlag for løbende kontrol og opfølgning i værdikæden.Klima- og miljøpolitikken beskriver koncernens ambition om at reducere sine direkte og indirekte klima- og miljøpÃ¥virkninger i overensstemmelse med Parisaftalen og Danmarks nationale klimamÃ¥l. Politikken fastlægger rammerne for, hvordan koncernen arbejder for at begrænse udledningen af drivhus-gasser i egne aktiviteter og i værdikæden gennem energieffektive løsninger, øget anvendelse af vedvarende energi og et fokus pÃ¥ ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi. Politikken understøtter en bæredygtig omstilling ved at fremme genbrug og genanvendelse af materialer samt reducere afhængig-heden af kritiske og ikke-fornybare rÃ¥stoffer. Den beskriver samtidig indsatsen for at forebygge forurening, minimere luftudledning og udfase problematiske stoffer i byggematerialer og kemikalier. Koncernen arbejder desuden for at beskytte biodiversitet og begrænse naturressourceforbrug gennem ansvarlige indkøbs- og byggepraksisser. Politikken støtter tilpasning til klimaforandringer samt ambition om at implementere og dokumentere bæredygtigstiltag i bÃ¥de drift og projekter.Ligestillings- og mangfoldighedspolitikken fremmer en inkluderende kultur med fokus pÃ¥ lige muligheder, balance mellem køn i ledelsen, ligeløn, fleksibili-tet og respektfuld omgangstone. Den beskriver hvordan mangfoldighed anses som en forudsætning for innovation, trivsel og bæredygtig udvikling.Menneskerettighedspolitikken forpligter koncernen til at respektere men-neskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i egne aktiviteter og i værdikæ-den. Den omfatter nultolerance over for tvangs- og børnearbejde, krav om ordentlige løn- og ansættelsesvilkÃ¥r samt respekt for kulturelle rettigheder og forsamlingsfrihed. Politikken danner grundlag for koncernens due diligen-ce-processer i forhold til sociale risici og negative indvirkninger. Antikorruptionspolitikken fremhæver nul-tolerancen over for korruption, bestikkelse og sanktionsovertrædelser. Politikken fastlægger retningslinjer for gaver, repræsentation, sponsorater og donationer samt procedurer for over-vÃ¥gning af sanktionerede personer, lande og produkter.Whistleblower-politikken følger EUâs whistleblowerdirektiv og beskriver ram-merne for indberetning af lovovertrædelser og alvorlige uregelmæssigheder. Ordningen er tilgængelig for bÃ¥de medarbejdere og eksterne parter og sikrer fuld anonymitet, fortrolighed og beskyttelse mod repressalier.Persondatapolitikkerne beskriver koncernens overholdelse af databeskyttel-sesforordningen (GDPR), herunder hÃ¥ndtering af personoplysninger, retten til indsigt og sletning samt mulighed for klager. Politikken er opdelt i en generel version og en version for aktionærer.Politik for dataetik beskriver koncernens principper for ansvarlig og etisk anvendelse af data, herunder transparens, proportionalitet, beskyttelse af personlige oplysninger og forebyggelse af misbrug af data. Skattepolitikken fastlægger koncernens principper for ansvarlig skattead-færd, risikostyring og compliance. Den beskriver hÃ¥ndtering af skatter og afgifter i overensstemmelse med gældende lovgivning og understøtter en transparent og bæredygtig praksis pÃ¥ skatteomrÃ¥det.Vederlagspolitikken fastlægger principper for aflønning af ledelsen, herunder kobling til langsigtede resultater og værdiskabelse.Udbyttepolitikken beskrives under aktionærinformation pÃ¥ side 74. Selskabsspecifikke politikker Datterselskaberne har egne politikker, der operationaliserer koncernens over-ordnede rammer lokalt, fx inden for arbejdsmiljø, uddannelse og hÃ¥ndtering af kemikalier. Disse udgør de handlingssættende rammer for medarbejdere i de enkelte selskaber.Grundlag for udarbejdelseESG-rapporteringen dækker samme periode som det finansielle regnskab, 1. januar til 31. december 2025, og udgør MT Højgaard Holdings lovpligtige redegørelse i henhold til Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) implementeret i dansk lovgivning ved Ã
rsregnskabslovens §99 a. Rappor-teringen opfylder samtidig oplysningskravene vedrørende mangfoldighed i ledelsesorganer jf. Ã¥rsregnskabslovens §107 d, kønsrepræsentation i henhold til Kønsbalanceloven samt kravene til politikker og afrapportering om sam-fundsansvar efter selskabslovens §139 c.ESG-redegørelsen er udarbejdet pÃ¥ koncernniveau. Datterselskaberne MT Højgaard Danmark A/S og Enemærke & Petersen A/S har benyttet undta-gelsesmuligheden for at undlade selvstændig bæredygtighedsrapportering, da de indgÃ¥r fuldt ud i moderselskabets konsoliderede ESG-rapportering. Rapporteringen er udarbejdet med reference til European Sustainability Reporting Standards (ESRS) udstedt af EFRAG. Alle datapunkter, der indgÃ¥r i ESG-redegørelsen, er vurderet som væsentlige i henhold til koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse. Læs mere pÃ¥ side 36. I ESG-redegørelsen anvendes de tidshorisonter, der er defineret i ESRS 1, afsnit 6.4, hvor kort sigt defineres som inden for 12 mÃ¥neder, mellemlangt sigt som op til fem Ã¥r og langt sigt som over fem Ã¥r. Processer, kontroller og risikostyringProcesserne for ESG-rapportering er beskrevet for de enkelte forretningsenhe-der, og alle ESG-data defineres i koncernens ESG-datamanual. Alle rappor-terede ESG-data gennemgÃ¥r kontrol efter fireøjne-princippet, og koncernen overvÃ¥ger løbende sine processer og kontroller for at sikre effektivitet og datakvalitet. Risici i ESG-data vurderes og prioriteres med fokus pÃ¥ væsentlige afvigelser og datakvalitet. Typiske risici omfatter manuelle indtastninger samt lokale variationer i datadefinitioner. For at imødegÃ¥ disse risici er der udpeget dedi-kerede medarbejdere, som regelmæssigt udfører kontrolopgaver, analyserer udviklingen og gennemfører stikprøver. Resultaterne rapporteres Ã¥rligt til Revisionskomitéen. Bestyrelsen har, ligesom for den finansielle rapportering, det overordnede ansvar for risikostyring. Koncernens eksterne revision, EY, har afgivet revisions-erklæring med begrænset grad af sikkerhed pÃ¥ den samlede ESG-redegørelse. Rapporteringens omfang ESG-redegørelsen omfatter MT Højgaard Holding A/S og alle datterselskaber kontrolleret af MT Højgaard Holding A/S. Da ESG-rapporten aflægges med anvendelse af GHG-protokollens regnskabsprincipper, indgÃ¥r ophørende aktiviteter i de konsoliderede ESG-nøgletal. Joint ventures, joint operations og associerede selskaber er inkluderet i koncernens klimaregnskab i overens-stemmelse med den beskrevne regnskabspraksis. Koncernens opstrøms- og nedstrømsværdikæde er afdækket i dobbelt væ-sentlighedsanalysen og væsentlige aktiviteter indgÃ¥r i scope 3-opgørelsen, hvor bl.a. udledninger fra leverandører beregnes. Disse beregninger er base-ret pÃ¥ en kombination af mængde- og udgiftsbaseret data. Nøjagtigheden af udgiftsbaserede data vurderes som moderat, og der arbejdes løbende pÃ¥ at øge andelen af mængdebaseret data gennem bedre dataintegration og leverandørdialog.Koncernen har ikke udeladt oplysninger, der vedrører intellektuel ejendoms-ret, knowhow eller innovationsresultater. Der er ingen omsætning fra kul, olie, gas, kemisk produktion, kontroversielle vÃ¥ben eller tobak. Kilder til usikkerhed Ved udarbejdelsen af ESG-redegørelsen kan der forekomme mÃ¥leusikkerhed, især for datapunkter, der bygger pÃ¥ estimater eller indirekte datakilder. For disse datapunkter er usikkerhedsfaktorer, antagelser og skøn beskrevet un-der regnskabspraksis for de pÃ¥gældende emner. Dette gælder for EU-takso-nomi (side 138), drivhusgasudledning (side 55) og affald (side 55). Ãndringer i rapport Der er foretaget ændringer i rapporteringsstrukturen som følge af opdate-ringen af koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse. Emnerne Forurening (E2) og Berørte samfund (S3) er ikke længere vurderet som væsentlige og indgÃ¥r derfor ikke i rapporteringen. Derudover er MT Højgaard Property Development i Ã¥ret integreret i MT Højgaard Danmark, og udgÃ¥r sÃ¥ledes som segment. Sammenligningstal er tilpasset.Der er foretaget tilpasninger i ESG-data som følge af strukturelle ændringer, forbedrede metoder, styrket datagrundlag samt korrektion af fejl. Yderligere oplysninger findes i afsnittet âTilpasninger i ESG-dataâ pÃ¥ side 139. Følgende oplysninger er indarbejdet ved henvis-ning til andre dele af ledelsesberetningen:⢠Forretningsmodel (ESRS 2 SBM-1): side 8 under Overblik⢠Antal ansatte efter geografisk omrÃ¥de (ESRS 2 SBM-1 pkt. 40, litra a, iii): side 61 under Sociale oplysninger⢠IROâer (SBM-3 pkt. 48 litra a og litra c): side 43 under Klima og miljø, side 56 under Sociale oplysninger og side 64 under Governance⢠Selskabsledelse (GOV-1 pkt. 21): side 68 under Governance⢠ESG-aflønning (GOV-3 pkt. 29): side 66 under Governance⢠Due diligence (GOV-4 pkt. 32): side 67 under Governance⢠Tilpasninger i ESG-data (BP-2 pkt. 13 og 14): side 139 under Andre ESG-oplysninger ⢠Liste over ESRS oplysningskrav (IRO-2 pkt. 56): side 141-142 under Andre ESG-oplysningerEKlima og miljøE1KlimaforandringerKoncernen arbejder mÃ¥lrettet pÃ¥ at reducere koncernens samlede klimaaftryk og integrere klimatiltag som en del af byggeprocessen.Bygge- og anlægsbranchen er en af de væsentligste bidragsydere til den glo-bale CO-udledning â primært som følge af materialeforbrug, energikræven-2de byggeprocesser og udledninger fra drift af maskiner og transport. Som en af landets største entreprenørkoncerner har MT Højgaard Holding et ansvar for at reducere sin klimapÃ¥virkning og en væsentlig mulighed for at bidrage positivt til udviklingen af mere klimaansvarligt byggeri og infrastruktur.Koncernens væsentlige klimarelaterede indvirkninger, risici og muligheder indgÃ¥r som en integreret del af den samlede risikostyring og strategiske planlægning. MT Højgaard Holding arbejder systematisk med at identificere, vurdere og hÃ¥ndtere disse forhold, som løbende følges og indgÃ¥r i koncer-nens strategi og forretningsmodel.KlimapÃ¥virkning og reduktionDe væsentligste negative indvirkninger stammer fra CO-udledninger fra 2koncernens egen drift og i værdikæden gennem underentreprenører og materialeindkøb, hvor særligt indkøb af beton og stÃ¥l bidrager væsentligt til det samlede klimaaftryk. Udledningsniveauet understreger behovet for en systematisk omstilling mod anvendelse af mere fossilfri energi, mere energieffektive processer og indkøb af materialer med lavere klimaaftryk. De mest udledningstunge forretningsomrÃ¥der er infrastruktur, anlæg og større nybyggeri, hvor der samtidig er det største potentiale for reduktion gennem strategisk omstilling til mere ressourceeffektive processer og materialer med lavere klimaaftryk.Klimarelaterede risici og mulighederKoncernen stÃ¥r samtidig over for en række klimarelaterede risici, herunder bÃ¥de fysiske og transitionsrelaterede risici. Særligt de transitionsrelaterede risici er væsentlige for koncernen og kan have omdømmemæssige konse-kvenser og føre til tab af konkurrenceevne, hvis koncernen ikke formÃ¥r at leve op til kunders og myndigheders stigende krav til dokumenterede klimare-duktioner. Disse risici hÃ¥ndteres gennem strategiske mÃ¥lsætninger, løbende opfølgning pÃ¥ ESG-resultater og i koncernens overordnede risikostyringspro-ces. Yderligere information om koncernens modstandsdygtighed over for klimarelaterede risici findes pÃ¥ side 48.Klimaforandringerne giver ogsÃ¥ anledning til væsentlige muligheder, hvor koncernen kan skabe værdi gennem løsninger, der understøtter samfundets tilpasning og omstilling. Der forventes et stigende behov for klimatilpas-ningsprojekter som skybrudssikring, kystsikring og renovering af havneomrÃ¥-der samt energieffektiv renovering af den eksisterende bygningsmasse. Gen-nem dokumenterede bæredygtighedsreferencer og klimavenlige løsninger kan koncernen styrke sin konkurrenceevne, differentiere sig i markedet og bidrage til et mere robust og fremtidssikret byggeri. Reduktionsplan for drivhusgasudledningJusterede klimamÃ¥l Koncernen har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser fra bÃ¥de egne aktiviteter og værdikæden. I Ã¥r har koncernen justeret sine reduktionsmÃ¥l, sÃ¥ de nu er i overensstemmelse med mÃ¥lsætningen om at begrænse den globale opvarmning til âet godt stykke under 2°Câ. Justerin-gen skal sikre et mere realistisk og opnÃ¥eligt ambitionsniveau, der afspejler koncernens voksende aktivitet inden for mere udledningsintensive forret-ningsomrÃ¥der som anlægs- og infrastrukturprojekter.Koncernen er ikke tilsluttet Science Based Targets initiative (SBTi), men udviklingen af de nye reduktionsmÃ¥l baserer sig pÃ¥ SBTi-metoden, som sikrer en videnskabeligt forankret og internationalt anerkendt tilgang til klimamÃ¥l-sætninger. MÃ¥lene forpligter koncernen til at reducere de samlede drivhus-gasudledninger med 25% i 2030, svarende til 12% i 2028 sammenlignet med basisÃ¥ret 2023. Strategiske prioriteter⢠Tage ansvar for at reducere klimaaftrykket i egen drift og værdikæde2028 mÃ¥l13.00110.427-12,2% reduktion i scope 1 og 2 udledning ift. 2023 (25% reduktion i 2030) 2025417.091404.439-12,8% reduktion i scope 3 udledning ift. 2023 (25% reduktion i 2030)2025Implementering af certificering i miljøledelseDa koncernen har justeret klimamÃ¥lene fra at være i overensstemmelse med 1,5°C-mÃ¥lsætningen til nu at understøtte mÃ¥let om âet godt stykke under 2°Câ, foreligger der ikke længere en transitionsplan i trÃ¥d med 1,5°C-scenariet (jf. ESRS E1-1). I stedet er der udarbejdet en reduktionsplan, der understøtter de nye scope 1- og 2-mÃ¥l. Koncernen er fortsat ikke udelukket fra at kunne indgÃ¥ i Paris-tilpassede EU-benchmarks. For scope 3 er der ligeledes udarbejdet en reduktionsplan. Da koncernen i høj grad er afhængig af reduktionsindsatser i værdikæden, og mulighederne for direkte reduktioner derfor er begrænsede, er planen ikke kvantificeret i samme omfang som for scope 1 og 2. I arbejdet med scope 3 inddrager koncernen, hvor relevant og muligt, miljømæssige kriterier i udvælgelsen af materialeleverandører, herunder dokumenterede miljøforhold, blandt andet via miljøvaredeklarationer (EPDâer) for materialer. Koncernen oplever samtidig øget modenhed blandt bygherrer og materia-leproducenter, som i stigende grad arbejder med udledningsreduktion og lavemissionsmaterialer. Denne udvikling styrker koncernens indsats og bi-drager til realiseringen af reduktionsmÃ¥let. Samtidig medvirker de skærpede klimakrav til nybyggeri i BR18 til at drive en bredere omstilling i værdikæden og reducere CO-aftrykket i projekterne.2Reduktionsplan for scope 1 og 2 Reduktionsplanen fokuserer pÃ¥ tre indsatsomrÃ¥der, der bÃ¥de skal medvirke til at udligne effekten af den forventede aktivitetsvækst og samtidig skabe reel-le reduktioner i de direkte og indirekte udledninger fra driften. Udledningen er i 2025 steget i forhold til baselineÃ¥ret 2023, hvilket betyder, at koncernen samlet set skal reducere udledningerne med 31 % frem mod 2030 for at nÃ¥ reduktionsmÃ¥let. Det anerkendes, at dele af udledningerne, særligt i scope 1, er locked-in som følge af eksisterende aktiver med lang levetid, herunder større maskinel, hvor emissionsfri alternativer endnu er begrænsede. Indsats-omrÃ¥derne er: 1. Energieffektivitet og optimering, 2. Elektrificering og anven-delse af vedvarende energi samt 3. Ãget brug af lavemissionsbrændsler.1. Energieffektivitet og -optimering Mange af koncernens byggepladser er energitunge, hvor der anvendes store mængder elektricitet til midlertidige installationer, belysning og byggeplads-drift, samtidig med at større maskiner primært drives af fossile brændsler. Energieffektivitet og optimering er derfor en central indsats for at reducere CO-udledningerne fra koncernens aktiviteter. Tiltag som reduceret tom-2gangskørsel, energioptimerede skurbyer og bedre udnyttelse af maskiner og materiel skal sikre et lavere energiforbrug bÃ¥de i projekterne og pÃ¥ koncer-nens faste lokationer.2. Elektrificering og anvendelse af vedvarende energi En stor del af koncernens udledninger stammer fra kørsel i personbiler og va-rebiler. Der er derfor et betydeligt reduktionspotentiale i at elektrificere bilflÃ¥-den, mindre materiel og hÃ¥ndværktøj i takt med den teknologiske udvikling. Derudover arbejder koncernen for at øge andelen af vedvarende energi pÃ¥ byggepladser og egne lokationer gennem indkøb af elektricitet fra certifice-rede vedvarende kilder og etablering af egne løsninger, f.eks. solcelleanlæg.3. Ãget brug af lavemissionsbrændslerStørstedelen af koncernens udledninger fra egen drift stammer fra diesel-forbrug i tunge maskiner pÃ¥ bygge- og anlægsprojekter, hvor elektrificering endnu ikke er et realistisk alternativ. Derfor rummer en gradvis indfasning af lavemissionsbrændsler, som f.eks. HVO-biodiesel, et væsentligt reduk-tionspotentiale de kommende Ã¥r. Anvendelsen af lavemissionsbrændsler sker med fokus pÃ¥ at sikre, at brændslerne er certificerede og ikke medfører utilsigtede negative effekter for mennesker, natur og biodiversitet. Koncernen følger løbende op pÃ¥ reduktionsplanen og overvÃ¥ger udviklin-gen i teknologi og markedet for at identificere nye løsninger, der kan styrke klimaindsatsen yderligere. Planen fungerer som et centralt styringsværktøj for klimaarbejdet og sikrer en fokuseret indsats mod at indfri 2030-mÃ¥let og understøtte en langsigtet, bæredygtig udvikling af forretningen.ReduktionsmÃ¥l for scope 1 og 2 udledning ReduktionsmÃ¥l for scope 3 udledningeduktionsmÃ¥l for scope 1 og 2-udledning ReduktionsmÃ¥l for scope 3-udledninRg-12,2% -25%-12,8% -25%11.878463.80610.427404.4398.909347.8552023 202820302023 20282030Reduktionsplan for scope 1 og 2-udledningTon COe2Koncernen har justeret sin mÃ¥lsætning til et mere -25%realistisk niveau som følge af -31%en ændret forretningsmodel med øget fokus pÃ¥ udled-13.001ningsintensive projekter 11.878inden for anlæg & infrastruk-tur. Derudover kræves en 8.909større reduktionsindsats, da udledningerne er steget siden baselineÃ¥ret.2023 (baseline) 2025 Udvikling iElektriîicering ogLavemissions-Energieî¿ektivitet2030forretningsaktivitetervedvarende energiî
brændslerî
og -optimeringResultater og indsatser i 2025Drivhusgasudledning i egen drift (scope 1 og 2) I 2025 udgjorde koncernens direkte drivhusgasudledning i scope 1 fra brændstofforbrug 12.118 tCO2e (13.298 tCO2e i 2024), svarende til 2,8% af den samlede udledning. Den indirekte lokationsbaserede udledning i scope 2 fra el og varme udgjorde 883 tCO2e (975 tCO2e i 2024), svarende til 0,2% af koncernens samlede udledning. Sammenlignet med 2024 er scope 1-udled-ningen reduceret med 8,9%, mens scope 2-udledningen er reduceret med 9,4%. Samlet set er udledningen fra scope 1 og 2 faldet med 8,9%. Reduktionen i scope 1-udledninger er drevet af bÃ¥de MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen og kan bÃ¥de tilskrives et mindre fald i aktivitet samt reduktionsindsatser i begge selskaber. Reduktionen i scope 2-udledninger skyldes primært, at koncernens internationale aktiviteter i Grønland er under afvikling, hvilket har medført et lavere aktivitetsniveau og dermed et redu-ceret energiforbrug. I bÃ¥de MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen ses der derimod en mindre stigning i scope 2-udledningerne. Denne udvik-ling hænger blandt andet sammen med en øget elektrificering af bilflÃ¥den og mindre maskinel, hvor udledningen flyttes fra scope 1 til scope 2, men samlet set reduceres, da diesel erstattes af el med en lavere udledning.Udledningsintensiteten for bÃ¥de scope 1 og 2 faldt en smule til 1,26 i 2025 (1,30 i 2024). Der er derfor fortsat behov for at styrke og skalere de igang-værende indsatser for at opnÃ¥ et vedvarende fald i udledninger og sikre opfyldelse af koncernens reduktionsmÃ¥l.Scope 1 udgør ca. 90% af koncernens samlede udledning fra egen drift, hvor diesel er klart den største udledningskilde. Den høje dieselandel kan primært tilskrives et betydeligt aktivitetsniveau inden for anlæg og infrastruk-tur, som kræver dieseldrevne maskiner. For en stor del af de tunge maskiner findes der fortsat begrænsede eller ingen elbaserede alternativer, hvilket gør reduktion af dieseludledninger til et centralt fokusomrÃ¥de i koncernens kli-maindsats. MT Højgaard Danmark arbejder bl.a. med at reducere maskiners tomgang og har derudover øget forbruget af biodiesel, som har bidraget væsentligt til reduktionen i scope 1-udledninger. Enemærke & Petersen har et relativt lavere dieselforbrug til maskiner, da selskabet ikke udfører anlægs- og infrastrukturprojekter. Der arbejdes dog løbende med at vurdere mulighederne for elektrificering, og det er planlagt gradvist at erstatte dieseldrevet materiel med eldrevet materiel, hvor det er teknisk og driftsmæssigt muligt. Derudover er Enemærke & Petersen og Raunstrup i gang med en systematisk omstilling af bilflÃ¥den til el. I 2025 er ca. 59% af personbiler eldrevne, og der arbejdes fremadrettet pÃ¥ ogsÃ¥ at elektrificere varebiler. Som et supplerende tiltag indstilles fartbegrænsning pÃ¥ dieseldrevne køretøjer ved serviceeftersyn med henblik pÃ¥ at reducere brændstofforbruget og dermed drivhusgasudledningerne.Scope 2 udgør en mindre andel af koncernens samlede drivhusgasudled-ning fra egen drift. Udledningen fra scope 2 forventes at stige i takt med den øgede elektrificering, som gennemføres for at reducere udledningerne i scope 1. PÃ¥ tværs af koncernens selskaber arbejdes der med indsatser for at reducere udledningen fra energiforbruget. Derudover er MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen og Raunstrup i gang med at implementere miljøledelse i henhold til ISO 14001 samt gennemføre energigennemgange, der skal understøtte en systematisk kortlægning af energiforbruget og identi-ficere konkrete forbedringsmuligheder pÃ¥ byggepladserne.Energioptimeret byggepladsEnemærke & Petersen har udviklet et koncept for energioptimering af byggeplad-ser som led i det styrkede fokus pÃ¥ energiforbrug, CO-reduktion og overholdelse af 2nye klimakrav. Konceptet fungerer som en tjekliste for planlægning og drift, og giver byggeledelserne et fælles grundlag for at reducere energiforbruget. Indsatsen omfatter etablering af energivenlige skurbyer, isolerede materialecontainere og styring af lys og varme for at minimere standby-forbrug. Under udførelsen indgÃ¥r energiforbrug i med-arbejderintroduktioner, og der gennemføres faste runderinger og halvÃ¥rlige energitjek for at identificere forbedringspotentialer. Særligt effektiv udtørring og forbedrede inte-rim-aflukninger har vist betydelige energibesparelsesmuligheder. Konceptet anvendes nu pÃ¥ tværs af projekter og suppleres af tilsvarende koncepter for affald og transport.Scope 1, 2 og 3 udledningTon COe212.118417.0912025430.09288313.298462.0862024476.35997510.869463.8062023475.6841.009Scope 1Scope 2 Scope 3Drivhusgasudledning per forretningsenhed 2025Ton CO2e9.171269.897MT Højgaard 279.524Danmark4562.717143.474Enemærke 146.606& Petersen415Scope 1Scope 2 Scope 3Drivhusgasudledning i værdikæden (scope 3) Den samlede udledning i scope 3 faldt i 2025 til 417.091 tCO2e (462.086 tCO2e i 2024), svarende til et fald pÃ¥ 9,7%. Scope 3 har sit største bidrag fra kategori 1, Indkøbte varer og tjenesteydelser, som udgør 91,7% af den samlede udledning og faldt til 382.549 tCO2e i 2025 (445.277 tCOâe i 2024), svarende til et fald pÃ¥ 14,1%. Samtidig faldt udledningsintensiteten i scope 3 til 40,43 (42,21 i 2024), hvilket viser en forbedring. Faldet er primært drevet af MT Højgaard Danmark, som har reduceret udledningen i scope 3 med 11,7% i 2025 ift. 2024.Indkøbte varer og tjenesteydelser opdeles i byggematerialer, underentrepre-nører og øvrige indkøb. Den samlede udledning fra indkøbte byggemate-rialer steg med 15,1% i 2025, primært drevet af MT Højgaard Danmark, hvor udledningen steg med 22,5%. Stigningen skyldes især øget udledning fra indkøb af beton, hvilket hænger sammen med et højt aktivitetsniveau inden for anlægs- og infrastrukturprojekter. Udledningen fra koncernens unde-rentreprenører faldt derimod med 26,9% i 2025 sammenlignet med 2024, primært drevet af MT Højgaard Danmark. Der ses samtidig fald i flere mindre scope 3-kategorier, herunder Brændsels- og energirelaterede aktiviteter og Forretningsrelateret medarbejdertransport, samt stigninger i kategorier som Anlægsaktiver og Affald. Den markante stigning i udledningen fra kategori 15, Investeringer, kan tilskrives, at joint venture-projektet Nordhavnstunnellen i 2025 er gÃ¥et ind i en mere aktiv byggefase.Koncernens muligheder for direkte at reducere drivhusgasudledninger i scope 3 er begrænsede og afhængige af branchens rammevilkÃ¥r samt bygherrers valg. En væsentlig del af scope 3-udledningerne stammer fra indkøbte materialer, hvor beton, stÃ¥l og armering til sammen udgør 62% af materialeudledningen. Indsatserne i scope 3 fokuserer derfor primært pÃ¥ materialevalg og vidensopbygning. I MT Højgaard Danmark er der etableret en arbejdsgruppe med fokus pÃ¥ optimering af betonkonstruktioner, herunder at reducere risikoen for overdi-mensionering af armering og styrkeklasser, hvor det er teknisk og sikkerheds-mæssigt muligt. FormÃ¥let er at reducere materialeforbruget uden at gÃ¥ pÃ¥ kompromis med funktionalitet og sikkerhed. I Enemærke & Petersen er der ligeledes øget fokus pÃ¥ indkøbte materialer. Selskabet har implementeret et nyt indkøbssystem, som skal understøtte en bedre kortlægning af CO2-udledninger forbundet med materialer og gøre det muligt at sammenligne materialer pÃ¥ bÃ¥de pris og klimaaftryk. Dette styr-ker grundlaget for mere informerede indkøbsbeslutninger fremadrettet. En betydelig andel af scope 3-udledningerne stammer desuden fra unde-rentreprenører. Da denne kategori i dag opgøres udgiftsbaseret, er der pÃ¥ nuværende tidspunkt ikke specifikke reduktionsindsatser. Koncernen arbej-der dog løbende med at opbygge viden og datagrundlag, som pÃ¥ sigt kan understøtte mere mÃ¥lrettede indsatser inden for denne kategori.Lea Hasselsteen Nielsen, MT Højgaard DanmarkLea Hasselsteen Nielsen er Erhvervs-ph.d. hos MT Højgaard Danmark. Emnet for hendes ph.d.-afhand-ling er âBæredygtige byggeprocesser: mindre spild og CO-udledning fra materialer, energi og transport'.2Scope 1, 2 og 3-udledning4,0%1,3%1,4%2,0%5,6%Scope 1DieselScope 3K1: Indkøbte varer2,8%Benzin97,0%K15: InvesteringerResterende brændstofferK2: AnlægsaktiverResterende kategorier94,0%91,7%10,0%90,0%Scope 2Elektricitet0,2%VarmeModstandsdygtighed for klimaforandringerKoncernens modstandsdygtighedsanalyse blev i 2025 opdateret. Analysen vurderer koncernens klimarelaterede risici og muligheder, hvilket bidrager til det strategiske beslutningsgrundlag og er med at sikre fremtidig konkur-renceevne. Analysen omfatter alle selskaber og tager højde for forskellige forretningsmodeller og aktivers geografiske placering. Risikovurderingen analyserer koncernens aktivers og forretningsmodellers sÃ¥rbarhed under forskellige klimascenarier ift. to typer af risici: Fysiske risici omfatter eks-treme vejrhændelser og klimarelaterede naturfænomener direkte afledt af klimaforandringer og er baseret pÃ¥ EUâs taksonomiforordning, (EU) 2020/852. Omstillingsrisici og -muligheder omfatter de forhold inden for lovgivning, marked, teknologi og omdømme, der opstÃ¥r, nÃ¥r samfundet overgÃ¥r til en lavemissionsøkonomi. Her er TCFDâs anbefalinger om klimarelateret finansiel rapportering anvendt.Analysen anvender klimascenarierne RCP 2.6, RCP 4.5 og RCP 8.5 pÃ¥ kort, mellem og lang sigt. En risiko eller mulighed er vurderet væsentlig ved en høj sÃ¥rbarhed. Koncernens samlede resultater og definition af klimascenarier og tidshorisonter kan ses i figuren til højre.Resultater for 2025 Flere aktiver og forretningsaktiviteter er sÃ¥rbare over for fysiske risici især i de høje klimascenarier (RCP 8.5). De væsentligste fysiske risici er: oversvøm-melse, kraftig nedbør, havvandsstigninger og jordskred. BÃ¥de i og uden for Danmark kan oversvømmelse pÃ¥virke maskinel og bygninger mens kraftig nedbør kan forÃ¥rsage skader pÃ¥ bygninger og materialer. Særligt Maldiverne vurderes sÃ¥rbar for havvandsstigninger og jordskred, som kan medføre risici for bygninger og andre aktiver. Væsentlige omstillingsrisici omfatter skærpede klimakrav og -regulering for projekter, som kan medføre risici for koncernens maskinel med lavemissions-krav. Ydermere er der en risiko for svækket konkurrenceevne ved manglende omstilling til markedsforventninger inden for klima. Disse risici vurderes særligt at pÃ¥virke koncernens aktiviteter inden for nybyggeri samt anlæg & in-frastruktur. Omstillingsmulighederne er især relevante i de lave klimascenarier, der kan skabe øget efterspørgsel efter klimatilpasningsprojekter og energief-fektive renoveringer, hvilket kan medføre konkurrencemæssige muligheder. Klimarelaterede risici og mulighederRisiko Beskrivelse Klimascenarier Tidshorisont Berørte forretningsaktiviteterMel-Anlæg & Drift og RCP 2.6 RCP4.5 RCP8.5 Kortlem Langinfrastruktur Nybyggeri RenoveringserviceFysiske risici I Danmark er der risiko for skader pÃ¥ bygninger nær vand pÃ¥ lang sigt. PÃ¥ Maldiverne er der oversvømmel-Oversvømmelsesesrisiko for bygninger og aktiver sÃ¥som maskiner og skurvogne pÃ¥ mellemlang sigt. I Danmark er der risiko for skader pÃ¥ bygninger pÃ¥ lang sigt, samt risici for afbrydelser og ekstra omkostninger Kraftig nedbørfor forretningsaktiviteter ved hyppige og større regnskyl. PÃ¥ Maldiverne er der risiko for bygninger og aktiver sÃ¥som maskiner og skurvogne pÃ¥ mellemlang sigt. I Vietnam og Maldiverne udgør havvandsstigning en risiko for bygninger. PÃ¥ Maldiverne er aktiver som ma-Havvandsstigningskiner og skurvogne ogsÃ¥ i risiko, hvilket særligt berører forretningsaktiviteter inden for anlæg & infrastruktur. Som følgeeffekt af havvandsstigninger er der for byg-Jordskredninger pÃ¥ Maldiverne ogsÃ¥ risiko for jordskred. OmstillingsrisiciSkærpede klimakrav til byggeri og anlæg vil kræve Lovgivningændringer i processer og omkostninger til nye maskiner og byggematerialer. Svækket konkurrenceevne ved manglende evne til at Markedlevere pÃ¥ markedets forventninger til klimatiltag.OmstillingsmulighederStigende forretningspotentiale af klimatilpasningsprojek-ter, herunder skybrudssikring, kystsikring og renovering af havneomrÃ¥der. Som følge af klimaforandringer og øgede vandstande forventes en voksende efterspørgsel pÃ¥ sÃ¥danne løsninger fra særligt offentlige bygherrer.Stigende efterspørgsel pÃ¥ energieffektive renoveringer af Markedden eksisterende bygningsmasse, drevet af skærpede krav i EUâs energieffektiviseringsdirektiv (EED).Konkurrencefordel ved dokumentation af stærke bære-dygtighedsreferencer, der aktivt modvirker klimaforandrin-ger, f.eks. tiltag for CO-reduktion, energieffektivisering og 2brug af klimavenlige materialer.SÃ¥rbarhedTidspunkt for effektEkponeringHøjMiddelLavForventet periode Fuld effektHøj Over Middel Middel LavRCP 2.6: Globalt opvarmningsscenarie med temperaturstigning under 2 °C, som Tidshorisonterne er fastlagt ud fra tilgængelig data til modstandsdygtighedsanalysen: forudsætter global indsats for at reducere udledninger. Kort sigt: Frem til 2050RCP 4.5: Moderat temperaturstigning pÃ¥ 2,5 °C til 3 °C, som forudsætter en delvis Mellem sigt: 2050 - 2070omstilling til modvirkning af klimaforandringer.Lang sigt: : 2070 - 2100RCP 8.5:âBusiness-as-usualâ scenarie med temperaturstigning pÃ¥ > 4 °C E5Cirkulær økonomiKoncernen arbejder pÃ¥ at styrke den cirkulære tilgang i de-sign, udførelse og afslutning af bygge- og anlægsprojekter. Koncernen har fokus pÃ¥ ansvarligt materialevalg, effektiv udnyttelse af ressourcer, minimering af spild og systema-tisk affaldssortering pÃ¥ byggepladser.Bygge- og anlægsbranchen er en ressourceintensiv branche og bidrager til et pres pÃ¥ jordens begrænsede rÃ¥materialer. Som en af branchens ledende aktører har koncernen et ansvar for at reducere dette pres ved at integrere cirkulære principper i projekternes forskellige faser. FormÃ¥let er at reducere materialeanvendelsen, at materialer holdes i kredsløb længst muligt og at affald hÃ¥ndteres i overensstemmelse med affaldshierarkiet med prioritet pÃ¥ genbrug, genanvendelse og materialenyttiggørelse.Ressourceforbrug og cirkulære materialer En væsentlig negativ indvirkning relaterer sig til koncernens høje forbrug af primære rÃ¥stoffer, særligt beton og stÃ¥l, som medfører betydelige miljømæs-sige pÃ¥virkninger i forbindelse med udvinding, forarbejdning og transport. Det omfattende materialeforbrug er en grundlæggende forudsætning for gennemførelsen af koncernens bygge- og anlægsprojekter.Koncernen har samtidig identificeret en væsentlig positiv indvirkning pÃ¥ res-sourceforbruget gennem øget anvendelse af cirkulære materialer, herunder materialer med genanvendt indhold, genbrugsmaterialer samt produkter med længere levetid. Disse tiltag bidrager til en mere effektiv udnyttelse af rÃ¥stoffer og reducerer behovet for primære materialer. Muligheden for at realisere dette potentiale afhænger dog i høj grad af samarbejdet med byg-herrer, da koncernens direkte indflydelse pÃ¥ materialevalg er begrænset.Affaldsgenerering og cirkulær ressourceudnyttelse Koncernen har en væsentlig negativ indvirkning relateret til spild og affalds-generering i byggeprocesserne, hvor materialer gÃ¥r tabt eller ikke udnyttes optimalt. Begrænset cirkularitet i værdikæden kan medføre øget miljøbelast-ning gennem deponering, forbrænding og et generelt tab af ressourcer, som ellers kunne være fastholdt i materialekredsløb over længere tid. Koncernen har samtidig en positiv indvirkning pÃ¥ cirkulariteten gennem systematisk affaldssortering, øget sporbarhed af materialestrømme og et styrket sam-arbejde med materialeproducenter, -leverandører, affaldstransportører og modtageanlæg. Disse indsatser understøtter genbrug, genanvendelse og materialenyttiggørelse og bidrager til, at flere ressourcer forbliver i cirkulært omløb og udnyttes mere effektivt.2028 mÃ¥lI 2025 er mÃ¥let for recirkulering af affald ændret fra 75% til 80%. Det nye mÃ¥l omfatter nu ogsÃ¥ nedrivningsaffald og ekskluderer farligt affald. Nedriv-ningsaffald er inkluderet for at give et mere retvisende billede af koncernens samlede affaldsstrømme, da betydelige affaldsmængder stammer herfra. Farligt affald er ekskluderet, da det i vid udstrækning skal deponeres uanset indsats og derfor ikke afspejler den reelle mulighed for at pÃ¥virke gennem f.eks. sortering pÃ¥ byggepladserne. Recirkulering omfatter affaldshierarkiets øverste niveauer: genbrug, genanvendelse og materialenyttiggørelse. MÃ¥let er frivilligt og gælder for affald i alle koncernens selskaber, herunder bÃ¥de bygge- og nedrivningsaffald. Derudover er der indført et nyt kvalitativt mÃ¥l om at reducere materialespild pÃ¥ byggepladser. Det er endnu ikke muligt at kvantificere omfanget af spild, men der arbejdes pÃ¥ at opbygge et datagrundlag, som pÃ¥ sigt skal under-støtte fastsættelsen af et mÃ¥lbart reduktionsmÃ¥l.Genbrugte vingeteglPÃ¥ Enemærke & Petersens projekt Kontorhus BF2.04 i Københavns Nordhavn blev der under en bæredygtighedsworkshop identificeret en mulighed for at erstatte en planlagt aluminiumsfacade med genbrugte vingetegl fra renoveringsprojektet Ã
haven. Her blev 155.000 tegl nedtaget og senere opkøbt af STARK. Ãndringen af facadeløsningen kræ-vede brandtest, brandsektionering og montage pÃ¥ et træbaseret ophængningssystem. Resultatet er en CO-besparelse pÃ¥ cirka 70.000 kg samt genanvendelse af ca. 15.000 2vingetegl. Samarbejdet med Stark om afsætning af nedtagne materialer, kombineret med bygherres villighed til at anvende genbrugsmaterialer, demonstrerer potentialet for at udvikle en mere moden cirkulær værdikæde, hvor materialer kan recirkuleres og senere tilbagekøbes til nye projekter.Foto: Jonathan WeimarStrategiske prioriteter⢠Ãge recirkulering af affald og minimere spild⢠Sikre miljømæssigt ansvarligt materialeindkøb2028 mÃ¥l77,9%80%recirkulering af affald ekskl. farligt affald 2025Reduktion af materialespild pÃ¥ byggepladserResultater og indsatser i 2025 AffaldKoncernen genererer betydelige mængder affald og arbejder mÃ¥lrettet pÃ¥ at øge recirkuleringsandelen samt reducere spild. I 2025 fortsatte implemen-teringen af en række initiativer med fokus pÃ¥ bedre affaldssortering og mere effektiv affaldshÃ¥ndtering pÃ¥ tværs af projekter. I 2025 steg den samlede affaldsmængde til 77.122 ton (19.310 ton i 2024). Stigningen skyldes, at der i Ã¥r inkluderes nedrivningsaffald, som udgør 78,6% af den samlede mængde. For-uden nedrivningsaffaldet, bestÃ¥r koncernens affald af byggeaffald. Mængden af byggeaffald faldt med 15% i 2025. PÃ¥ trods af et fald i mængden af bygge-affald, understreger den samlede affaldsmængde behovet for fortsat fokus pÃ¥ affaldsforebyggelse, korrekt sortering og genanvendelse i alle projektfaser. Recirkuleringsprocenten â omfattende affald forberedt til genbrug, genan-vendelse og materialenyttiggørelse ekskl. farligt affald â steg til 77,9% (66,6% i 2024). Stigningen kan tilskrives inklusionen af nedrivningsaffald, hvor ca. 80% recirkuleres. Ser man isoleret pÃ¥ byggeaffaldet, steg recirkuleringsande-len til 68,9% (66,5% i 2024). Udviklingen er drevet af MT Højgaard Danmark, hvor andelen af recirkuleret byggeaffald steg til 76,7% (72,8% i 2024). I Ene-mærke & Petersen faldt andelen af recirkuleret byggeaffald til 58,1% (60,7% i 2024). Forskellen mellem selskaberne afspejler affaldssammensætningen og projekttyper, hvor MT Højgaard Danmarks byggeaffald overvejende bestÃ¥r af beton og stÃ¥l, som i høj grad kan genanvendes eller materialenyttiggøres. Enemærke & Petersens byggeaffald kommer ofte fra renoveringsprojekter og udgøres bl.a. af blandede fraktioner samt isolering og gips, som ofte bliver behandlet som energinyttiggørelse eller i nogle tilfælde deponi. Der genere-res ogsÃ¥ en stor mængde træaffald, som i vid udstrækning genanvendes.Et fokusomrÃ¥de i 2025 var at reducere mængden af blandet affald, som pÃ¥ grund af utilstrækkelig sortering ofte ikke kan genanvendes. En mere konsekvent kildesortering styrker mulighederne for recirkulering og bi-drager samtidig til at mindske behovet for anvendelsen af nye materialer. Derfor intensiverede MT Højgaard Danmark i 2025 indsatsen med at udvikle og udbrede praktiske vejledninger til kildesortering pÃ¥ byggepladserne. Samtidig arbejdes der pÃ¥ løsninger tilpasset de konkrete projekters forhold, som isoleringscasen beskrevet pÃ¥ denne side illustrerer. Koncernen har derudover fokus pÃ¥ at optimere ressourceudnyttelsen gennem samarbejde med leverandørerer og producenter om take-back-løsninger. Enemærke & Petersen fortsatte i 2025 samarbejdet med Genbyg, som screenede ca. 80% af selskabets byggepladser med henblik pÃ¥ aftagning af materialer til direkte genbrug. Udviklingen viser, at koncernen er godt pÃ¥ vej mod at nÃ¥ mÃ¥let om, at 80% af affaldet skal recirkuleres.RessourcerI 2025 rapporteres for første gang pÃ¥ ressourceindstrømning. Opgørelsen omfatter den samlede vægt af indkøbte materialer baseret pÃ¥ indkøbs-data samt materialer anvendt af underentreprenører, hvor mængderne er estimeret. Derudover inkluderer rapporteringen den genanvendte andel af materialegrupperne beton og stÃ¥l, som er blandt koncernens mest bety-dende materialer. Opgørelsen skal skabe et bedre overblik over koncernens materialeforbrug og identificere potentialer for øget genanvendelse og res-sourceeffektivitet. Den samlede vægt af anvendte materialer udgjorde i 2025 1.164.755 ton. Den genanvendte andel af beton og stÃ¥l udgjorde 1,9%.Samarbejde og afhængighed af værdikædenAnvendelsen af genbrugte og genanvendte materialer kan give betydelige reduktioner i projekternes klimaaftryk, men forudsætter tidlig planlægning med bygherre og tæt koordinering i værdikæden. Koncernens mulighed for at anvende genbrugte materialer afhænger dog af bygherrers krav og am-bitioner. Inden for dette mulighedsrum arbejder koncernen med at fremme cirkulære materialevalg gennem dialog og løsningsforslag. Samarbejde med nedrivere og genbrugsaktører er ogsÃ¥ etableret for at styrke sammenhæn-gen mellem renovering, nedrivning og nye byggeprojekter samt understøtte markedsdannelsen for genbrugte byggematerialer.Genbrug af isoleringMT Højgaard Danmark har pÃ¥ renoveringsprojektet Grantofteparken i Ballerup i sam-arbejde med isoleringsvirksomheden Calidi, bygherren DAB og Rockwool udviklet en cirkulær løsning for genbrug af loftisolering. I forbindelse med renoveringen af 456 boliger er ca. 20.000 m² eksisterende stenuldsgranulat blevet suget ud, renset og genanvendt i projektet. Den nye løsning muliggør direkte genbrug af isolering i stedet for omsmeltning til ny produktion og reducerer dermed ressourceforbruget markant. Metoden, som udføres af Calidi og er godkendt af Rockwool, demonstrerer et nyt anvendelsespotentiale for genbrug af isoleringsmaterialer i renoveringsprojekter.I alt er over 170 ton isolering genanvendt, hvilket har bidraget til en væsentlig CO-besparelse.2Recirkulering af affaldAndel %202577,9%202466,6%202368,6%2024 og 2023 inkluderer ikke nedrivningsaffald, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige.Behandling af affald per forretningsenhed 2025Andel %44,7%37,8% 14,1% 3,3%0,1%MT Højgaard Danmark4,6%19,0%12,1%63,2%1,1%Enemærke & PetersenGenbrugEnerginyttiggørelseGenanvendelseDeponiMaterialenyttiggørelseEU-taksonomiKoncernen arbejdede i 2025 fortsat med implemente-ring af EU-taksonomiens kriterier for at reducere miljø- og klimaaftryk.Udvikling, udfordringer og samarbejder MT Højgaard Holding koncernen er omfattet af rapporteringskravene i EU-taksonomien. Selskabernes aktiviteter er bygge- og anlægsprojekter, og hvert projekt screenes for kvalificering og efterlevelse af EU-taksonomiens krav. Efterlevende projekter skal bÃ¥de overholde de tekniske screeningskrite-rier og kravene for minimumsgarantier. Fortolkning og implementering af de tekniske kriterier har fortsat været en brancheudfordring i 2025. For at styrke implementering i praksis har koncernen deltaget i branchesamarbejder om udvikling af fælles vejledninger med fortolkning, der afgrænser de enkelte kriterier og konkretiserer dokumentationskrav. Dette har resulteret i nye vej-ledninger til gavn for hele værdikæden.Koncernen rapporterer efter Forenklingsforordningen, som trÃ¥dte i kraft 1. januar 2026. Forordningen introducerer en simplificering herunder en væ-sentlighedstærskel, der indebærer, at op til 10% af ikke-væsentlig omsætning og CapEx kan udelades fra rapportering, som beskrevet i regnskabspraksis pÃ¥ side 138. Ikke-væsentlige aktiviteter omfatter ophørende selskaber og aktivitetskategorier med begrænset omsætning og CapEx, der ikke vurderes forretningskritiske og ikke har væsentlig negativ pÃ¥virkning pÃ¥ miljø eller samfund. Dog medtages udvalgte aktivitetskategorier med begrænset om-sætning, som har efterlevende omsætning eller CapEx. Aktiviteterne fremgÃ¥r af de opdaterede rapporteringstabeller pÃ¥ side 136. EU-taksonomi 2025 Omsætning CapEx OpExmio. kr. % mio. kr. % mio. kr. %Kvalificerede aktiviteter 8.919,2 86,5 79,9 65,7 - 0,0Heraf efterlevende aktiviteter 276,6 2,7 3,9 3,2 - 0,0Ikke opgjort og ikke kvalificeret 1.397,4 13,5 41,7 34,3 27,0 100,0For regnskabspraksis henvises til "Andre ESG-oplysninger"".Begrænset markedsefterspørgselKoncernens selskaber mærkede i 2025 en begrænset efterspørgsel fra byg-herrer, der ønsker at efterleve EU-taksonomien pÃ¥ bygge- og anlægsprojek-ter. Det vurderes, at udfordringer med dokumentation af nogle af de tekniske screeningskriterier, blandt andet forureningskriterierne, har reduceret efter-spørgslen. Med førnævnte nye retsakt blev der ogsÃ¥ introduceret lempelser for forureningskriterierne. Det er koncernens forventning, at lempelserne vil skabe en øget interesse for efterlevelse fra bygherrer. Resultater for 2025Koncernens kvalificerede omsætning udgjorde 86,5% i 2025 (78,7% i 2024) og stammede primært fra projekter under aktivitetskategorierne 7.1 Opførelse af nye bygninger og 7.2 Renovering af eksisterende bygninger. MT Højgaard Danmarks kvalificerede omsætning steg til 84,5% (79,9% i 2024) som primært skyldtes en højere kvalificering af anlæg- og infrastrukturprojekter. Enemær-ke og Petersen havde et fald i kvalificeret omsætning til 91,2% (94,1% i 2024), som var drevet af den nye væsentlighedsgrænse. I 2025 havde koncernen to efterlevende projekter. Forbundshuset under aktivitetskategori 7.1 Opførelse af nye bygninger og en transformerstation under 4.9 Transmission og distribution af elektricitet, der samlet medførte en efterlevende omsætning pÃ¥ 2,7%, uændret fra 2024. De to projekter, udført af MT Højgaard Danmark, medførte selskabet en efterlevende omsætning pÃ¥ 4,5%. Projektet Forbundshuset har fra de tidlige faser implementeret de tekniske kriterier og sikret dokumentation af alle klima- og miljømÃ¥l. Projektet har haft fokus pÃ¥ optimering af energi og udarbejdelse af LCA og har derfor et væsentligt bidrag til miljømÃ¥l 1 Modvirkning af klimaforandringer. Transfor-merstationen har ligeledes haft ambitioner om at implementere EU-taksono-miens kriterier fra de tidlige projektfaser. EU-taksonomi kvalificeret og efterlevende omsætning (%)2,7%83,8%13,5%20252,7%76,0%21,3%20241,1%83,2%15,7%2023Ikke opgjort ogKvalificeret Efterlevendeikke kvalificeret- ikke efterlevende*Opgørelsen for ikke opgjort og ikke kvalificeret omsætning er opdateret i 2025 (se regnskabspraksis pÃ¥ side 138).CapEx omfatter investeringer i maskiner og biler til bygge- og anlægsakti-viteter. Efterlevende CapEx steg til 3,2% (0,0% i 2024) drevet af en stigning i efterlevende omsætning fra MT Højgaard Danmark, som CapEx allokeres proportionalt efter.MinimumsgarantierKoncernen fortsatte i 2025 arbejdet med due diligence-processer, der ogsÃ¥ omfatter krav til EU-taksonomiens minimumsgarantier. Garantierne overhol-des pÃ¥ koncernniveau, og udviklingen beskrives pÃ¥ side 67.Efterlevende transformerstationMT Højgaard Danmarks efterlevende projekt omfatter GIS-haller og tilhørende kontrolbyg-ninger for Energinet til den nye transformer-station AC Lindehøj i Høje Taastrup Kommune. Arbejdet pÃ¥ byggepladsen er godt i gang, og i øjeblikket udføres jordarbejdet.Miljødata og regnskabspraksisDrivshusgasudledning per forretningsenhed Scope 1 Scope 2 lokationsbaseret Scope 3Enhed 2025 2024 2025 2024 2025 2024Total koncern Ton COe 12.118 13.298 883 975 417.091 462.086 2MT Højgaard Holding Ton COe 3 13 10 8 1.219 8.581 2MT Højgaard Danmark Ton COe 9.171 10.200 456 452 269.897 316.2982Enemærke & Petersen Ton COe 2.717 3.002 415 408 143.474 138.258 2MT Højgaard International Ton COe 227 82 2 107 2.501 9.600 2Investeringer, associerede Ton COe 240 20 0 0 0 02selskaber og joint ventures (med operationel kontrol)§ Anvendt regnskabspraksisDrivhusgasudledningKoncernens klimaregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med metoden angivet i CSRDâs ESRS E1-6 og omfatter COe-udlednin-2ger i scope 1, 2 og 3. Udledningerne opgøres efter finansiel kontrol-metoden med udgangspunkt i EFRAGâs Value Chain Implemen-tation Guide. For joint ventures, joint operations og associerede selskaber anvendes dog operationel kontrol-metoden i henhold til ESRS E1-46.Scope 1Scope 1-udledninger stammer primært fra forbrug af diesel, biodiesel, benzin og olie til køretøjer. En mindre andel kommer fra an-vendelse af fyringsolie og naturgas til opvarmning af bygninger. Forbrugsdata indsamles hovedsageligt direkte fra leasingselskaber og brændstofleverandører med koncernaftale. Hvor indkøb ikke er dækket af en koncernaftale, indsamles eller estimeres data pÃ¥ baggrund af fakturaer eller dialog med leverandører. De anvendte emissionsfaktorer er primært baseret pÃ¥ kilder fra Energistyrelsen og DEFRA.Scope 2Scope 2-udledninger omfatter indkøbt el og fjernvarme til afbenyttelse i bygninger og pÃ¥ byggepladser samt el til biler. Forbrugs-tal for el i Danmark trækkes direkte fra Eloverblik mens elforbrug uden for Danmarks grænser baseres pÃ¥ data fra leverandør- og fakturaopgørelser. Forbrugstal for el til biler er indsamlet direkte fra leverandører. Fjernvarmeforbruget pÃ¥ tværs af hele koncernen er baseret pÃ¥ leverandør- eller fakturaopgørelser. Emissionsfaktorer for fjernvarme varierer iht. forsyningsselskabets lokationsspecifikke miljødeklarationer. For den lokationsbase-rede udledning fra el i Danmark er der anvendt emissionsfaktorer fra Energinets miljødeklarationer for hver enkelt kommune. De lokationsbaserede emissionsfaktorer fra el i Danmark beregnes pÃ¥ baggrund af den generelle miljødeklaration opgjort af Energinet. Den markedsbaserede udledning fra el omfatter ogsÃ¥ andelen af VE-certifikater fra Andel, som dokumenterer, at en given mængde produceret el stammer fra energi fra vedvarende kilder i Europa (kontraktlige instrumenter). For koncernens udledning fra el uden for det danske marked (Grønland, Maldiverne og Vietnam) er der ikke forskel pÃ¥ den lokations- og markedsbaserede emissionsfaktor. For Vietnam og Grønland er der anvendt landespecifikke emissionsfaktorer fra IEA, mens der for Maldiverne er anvendt regionsbase-rede emissionsfaktorer fra IEA. Scope 3 Scope 3-udledninger vedrører emissioner fra kilder, som koncernen ikke selv ejer eller kontrollerer direkte. De inkluderede scope 3-kategorier er følgende: Kategori 1 â Indkøbte varer og tjenesteydelserOmfatter udledninger forbundet med koncernens indkøb af materialer, underentreprenører, rÃ¥dgivningsydelser, leje samt øvrige tjenesteydelser. Udledningerne fra indkøbte varer (materialer) opgøres ud fra en kombination af mængde- og udgiftsbaseret data. For de største materialeleverandører er der forsøgt indhentet mængdebaserede opgørelser, som angiver de konkrete indkøbte materialer. Hvor der foreligger produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPDâer), anvendes disse til beregning af COe-udledninger. 2I tilfælde, hvor produktspecifikke data ikke er tilgængelige, benyttes branchespecifikke EPDâer og generiske datakilder, herunder Ãkobau. For koncernens øvrige leverandører er opgørelsen baseret pÃ¥ indkøbsdata. Leverandører klassificeres efter produkttype, og udledninger beregnes ved brug af relevante emissionsfaktorer, blandt andet fra EXIOBASE og EPA. Udledninger fra underentrepre-nører, rÃ¥dgivere, leje og øvrige tjenesteydelser beregnes ligeledes ud fra indkøbssummen. Drivhusgasudledning MÃ¥l Udledning %2023 Enhed 2028 2030 2025 2024(basisÃ¥r) 2024-2025Drivhusgasudledning scope 1-3 (lokati-Ton COe 414.866 356.763 430.092 476.359 475.684 -9,72onsbaseret)Drivhusgasudledning scope 1-3 (markeds-Ton COe 432.672 478.238 477.309 -9,52baseret)Scope 1 Ton COe 9.541 8.152 12.118 13.298 10.869 -8,92Scope 2 (lokationsbaseret) Ton COe 886 757 883 975 1.009 -9,52Scope 2 (markedsbaseret) Ton COe 3.463 2.854 2.633 21,32Scope 3 Ton COe 404.439 347.855 417.091 462.086 463.806 -9,72K1: Indkøbte varer og tjenesteydelser Ton COe 382.549 445.277 448.313 -14,12 - Byggematerialer Ton COe 129.070 112.177 127.899 15,12 - Underentreprenører Ton COe 225.430 308.370 295.439 -26,92 - Ãvrige Ton COe 28.049 24.730 24.976 13,42K2: Anlægsaktiver Ton COe 5.548 4.434 4.872 25,12K3: Brændsel- og energirelaterede Ton COe 2.878 3.654 2.990 -21,22aktiviteterK4: Upstream transport og distribution Ton COe Opgøres ikke2K5: Affald fra virksomhedsdrift Ton COe 888 446 375 99,12K6: Forretningsrelateret medarbejder-Ton COe 396 870 1.009 -54,52transportK7: Medarbejderpendling Ton COe 1.371 1.371 1.322 0,02K8: Upstream leasede aktiver Ton COe Ikke relevant2K9: Downstream transport og distribution Ton COe Ikke relevant2K10: Forarbejdning af solgte produkter Ton COe Ikke relevant2K11: Brug af solgte produkter Ton COe 110 52 242 111,52K12: Behandling af solgte produkter efter Ton COe Opgøres ikke2endt levetidK13: Downstream leasede aktiver Ton COe Ikke relevant2K14: Franchises Ton COe Ikke relevant2K15: Investeringer Ton COe 23.351 5.982 4.682 290,42§ Anvendt regnskabspraksisUnderentreprenører kategoriseres efter faggruppe, som hver tildeles en emissionsfaktor baseret pÃ¥ en kombination af materiale- og tjenesteydelserelaterede emissioner. Vægtningen af materiale og tjenesteydelser sker med afsæt i statistiske fordelinger af omkost-ninger for de enkelte faggrupper. Emissionsfaktorerne for disse ydelser er baseret pÃ¥ de samme datakilder som for indkøbte varer.Kategori 2 - AnlægsaktiverOmfatter koncernens aktiver aktiveret i regnskabsÃ¥ret, herunder leasede aktiver. Udledningen beregnes ved at kategorisere hver anlægsinvestering og tilknytte relevante emissionsfaktorer fra Climatiq. Kategori 3 â Brændsels- og energirelaterede aktiviteterOmfatter udledninger relateret til brændstoffer samt elektricitet og fjernvarme, som ikke allerede indgÃ¥r i scope 1 og 2. Forbrug multipliceres med Well-to-Tank-faktorer fra DEFRA (2025). For elektricitet beregnes desuden transmissions- og distributionstab. I Danmark anvendes kommunespecifikke miljødeklarationer, mens der for de udenlandske lokationer benyttes emissionsfaktorer fra DEFRA (2025). Transmissions- og distributionstab for fjernvarme beregnes ikke særskilt, da dette allerede indgÃ¥r i emisisonsfaktorer-ne for scope 2. Kategori 5 â Affald fra virksomhedsdrift Omfatter byggeaffald, husholdningsaffald og nedrivningsaffald. Udledningen beregnes ud fra affaldsfraktion og tilhørende be-handlingsmetode, herunder genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse, energinyttiggørelse og deponi. Emissionsfaktorer er baseret pÃ¥ generiske værdier fra DEFRA samt produkt- og branchespecifikke EPDâer, hvor disse foreligger. Hver kombination af affaldsfraktion og behandlingsmetode tildeles en specifik emissionsfaktor. For størstedelen af data anvendes generiske faktorer, og ved manglende datagrundlag eller usikkerhed om fraktionen vælges en konservativ faktor. Kategori 6 â Forretningsrejser Omfatter medarbejderes rejseaktivitet i forbindelse med arbejde. Opgørelsen er afgrænset til fly- og færgerejser, som vurderes at udgøre de væsentligste udledninger i koncernen. For flyrejser anvendes emissionsfaktorer fra DEFRA (2025), opdelt i korte, mellem-lange og lange distancer, inkl. strÃ¥lingspÃ¥virkning. For færgerejser benyttes ligeledes emissionsfaktorer fra DEFRA (2025). Kategori 7 â Medarbejderpendling Dækker kørte kilometer i bil i forbindelse med medarbejderes transport til og fra arbejde. Data kan ikke i tilstrækkelig grad adskilles fra bilkørsel til forretningsformÃ¥l, hvilket betyder, at bilkørsel under kategori 6 og 7 ikke differentieres fuldstændigt. Kun kørsel, hvor medarbejdere modtager kørselsgodtgørelse, indgÃ¥r i opgørelsen. Emissionsfaktorer er baseret pÃ¥ DEFRA (2025) og opdelt efter køretøjstyperne: diesel, benzin, el og hybrid. Kategori 11 â Brug af solgte produkter Omfatter solgte projekter i rapporteringsÃ¥ret, hvor koncernen har ageret bygherre. Udledningen beregnes ud fra det estimerede energiforbrug til el og varme (energirammeberegning) over en 50-Ã¥rig betragtningsperiode i overensstemmelse med bygningsreg-lementets klimakrav (BR18 § 297). Den anvendte emissionsfaktor er en middelværdi for perioden 2025-2075, baseret pÃ¥ anbefalinger fra Social- og Boligstyrelsen. Kategori 15 â Investeringer Omfatter koncernens andel af scope 1, 2 og relevante scope 3-udledninger fra joint ventures og associerede selskaber, hvor koncer-nen ikke har operationel kontrol. Den rapporterede udledning beregnes pÃ¥ baggrund af ejerandelen i den enkelte investering. Hvor aktivitetsbaserede data foreligger, anvendes samme datagrundlag og emissionsfaktorer som i de tilsvarende kategorier. Hvis aktivi-tetsdata ikke er tilgængeligt, beregnes udledningen enten pÃ¥ baggrund af estimeret energiforbrug (el og varme) eller pÃ¥ baggrund af omsætning, med anvendelse af emissionsfaktorer fra Climatiq. Biogene emissioner Enhed 2025 2024 %Biogene emissioner (scope 1) Ton COe 238 37 5442Biogene emissioner (scope 2) Ton COe 517 567 -92Biogene emissioner (scope 3) Ton COe 21.002 16.069 312Udlednings- og energiintensitet 2025 2024 %Omsætning mDKK 10.317 10.948 -5,8Udledningsintensitet (scope 1-3 markedsbaseret) Ton/mDKK 41,94 43,68 -4,0Udledningsintensitet (scope 1-3 lokationsbaseret) Ton/mDKK 41,69 43,51 -4,2Scope 1 og 2 intensitet lokationsbaseret Ton/mDKK 1,26 1,30 -3,3Scope 1 og 2 intensitet markedsbaseret Ton/mDKK 1,51 1,48 2,4Scope 3 intensitet Ton/mDKK 40,43 42,21 -4,2Energiintensitet (scope 1-2) MWh/mDKK 5,62 5,80 -3,0Intensitet i sektorer med høj klimapÃ¥virkning MWh/mDKK 5,62 5,80 -3,0Energi- og brændselsforbrug 2025 2024Enhed % MWh % MWh %Samlet energiforbrug 100,0 58.027 100,0 63.457Energiforbrug fra fossile kilder 86,8 50.357 87,7 55.682 -1,1Brændstofforbrug fra kul og kulprodukter 0,0 0,0 0,0 0,0Brændstofforbrug fra rÃ¥olie og olieprodukter 77,4 44.897 77,5 49.202 -0,2Brændstofforbrug fra naturgas 0,1 70 0,1 61 24,1Brændstofforbrug fra andre fossile kilder 0,0 0,0 0,0 0,0El og varme fra fossile kilder 9,3 5.390 10,1 6.420 -8,2Energiforbrug fra nukleare kilder 1,4 826 0,7 444 103,5Energiforbrug fra vedvarende kilder 11,8 6.844 11,6 7.330 2,1Ãvrige forhold klimaregnskab Enhed 2025 2024Kontraktlige instrumenter (scope 2, markedsbaseret) % 28,6 30,9Andel af primær data for scope 3 % 24,0 13,7§ Anvendt regnskabspraksisBiogene emissioner Biogene emissioner adskilles fra de samlede drivhusgasudledninger i scope 1, 2 og 3 og rapporteres særskilt. De omfatter: ⢠CO-udledning fra biodiesel (scope 1) 2⢠CO-udledning fra biogene kilder i energimikset for lokationsbaseret elektricitet og varme (scope 2) 2⢠CO-udledning fra biogene emissioner relateret til mængdebaserede indkøbte varer og investeringer (scope 3) 2Biogene emissioner fra indkøbte varer opgøres samlet og inkluderer bÃ¥de udledninger i produktionsfasen, eksempelvis ved afbræn-ding af biomasse, samt potentielle udledninger ved endt levetid, hvor det biogene CO-optag frigives. 2Udlednings- og energiintensitet Udledningsintensitet beregnes som ton COe pr. mio. DKK i omsætning. Energiintensitet beregnes som MWh pr. mio. DKK i omsæt-2ning. Omsætningen baseres pÃ¥ tal for Ã¥rsregnskabets resultatopgørelse (som dog ikke inkluderer ophørende aktiviteter). Energi- og brændstofforbrug Energi- og brændstofforbrug opgøres i MWh. Datagrundlaget fremgÃ¥r af beskrivelserne for scope 1 og scope 2. Forbruget kategori-seres efter vedvarende, fossile og nukleare energikilder. Brændstofforbrug modtaget som liter eller m³ omregnes til MWh ved brug af standardiserede brandværdier og emissionsfaktorer.Vedvarende energikilderVedvarende energi omfatter vind, sol, geotermisk energi, vandkraft, biomasse og biogas. Kategoriens omfang inkluderer koncer-nens forbrug af biodiesel, andelen af vedvarende energi i de markedsbaserede energi-deklarationer for el og varme samt elforbrug omfattet af kontraktlige aftaler om vedvarende energi.Fossile energikilderFossile energikilder omfatter energi fra olie, kul og naturgas. Kategorien inkluderer koncernens forbrug af diesel, benzin, fyringsolie og naturgas samt andelen af fossile energikilder i de markedsbaserede energideklarationer for el og varme.Nukleare energikilderNukleare energikilder omfatter andelen af atomkraft i de markedsbaserede energideklarationer for el og varme.Andel af primære data for scope 3Angiver den procentandel af scope 3-emissioner, der beregnes ud fra aktivitets- og mængdebaserede data leveret direkte fra leve-randører, i forhold til de samlede scope 3-emissioner.Affald 2025 2024Enhed Ton % Ton % %Samlet mængde affald 77.122 19.310 299,4Total recirkuleret affald 60.175 78,0 12.847 66,5 17,3Total recirkuleret affald ekskl. nedrivningsaffald 68,9 66,5Total ikke-recirkuleret affald 16.948 22,0 6.463 33,5 -34,4Ikke-farligt affald 73.876 95,8 18.748 97,1 -1,3Recirkuleret affald 57.543 12.484Genbrug 631 469Genanvendelse 41.596 5.082Materialenyttiggørelse 15.316 6.933Ikke-recirkuleret affald 16.333 6.264Energinyttiggørelse (forbrænding) 13.328 5.121Deponering 3.004 1.142Farligt affald 3.247 4,2 562 2,9 40,4Recirkuleret affald 2.632 362Genbrug 0 - Genanvendelse 2.097 8Materialenyttiggørelse 535 355Ikke-recirkuleret affald 615 200Energinyttiggørelse (forbrænding) 352 193Deponering 263 7Radioaktivt affald (del af farligt affald) 0 0 Ressourcetilstrømning 2025 2024Enhed Ton % Ton % %Samlet mængde 1.164.755 1.646.838 29,3 Genanvendt andel (beton og stÃ¥l) 22.529 1,9 18.771 1,1 69,7Affaldstyper 2025 2024Enhed Ton % Ton % %Byggeaffald 15.963 20,7 18.374 95,2 -78,2Nedrivningsaffald 60.616 78,6 Ikke opgjort -Husholdningsaffald 543 0,7 936 4,8 -85,5§ Anvendt regnskabspraksisAffaldAffaldsomfanget omfatter bygge-, nedrivnings- og husholdningsaffald, som opgøres samlet. Nedrivningsaffald er for første gang inkluderet i datagrundlaget og sammenligningstal er ikke tilpasset grundet manglende datatilgængelighed. Affaldsmængder mÃ¥les i ton og fordeles pÃ¥ følgende hÃ¥ndteringsmetoder: genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse, energinyttiggørelse og deponi. Affald kategoriseres i âfarligtâ og âikke-farligtâ affald. Farligt affald indeholder stoffer, der kan være skadelige for mennesker eller miljø, f.eks. brandfarlige, ætsende eller giftige materialer. For farligt affald rapporteres desuden mængden af radioaktivt affald, som defineres ved at udsende ioniserende strÃ¥ling. Der opgøres ogsÃ¥ en andel af ârecirkuleret affaldâ, defineret som den del af affaldet, der forberedes til genbrug, genanvendelse eller materialenyttiggørelse ud af den samlede affaldsmængde ekskl. farligt affald. Opgørelsen baseres pÃ¥ den finansielle kontrolmetode og omfatter derfor kun aktiviteter, hvor koncernen er direkte faktureret for affaldshÃ¥ndteringen.RessourcetilstrømningOmfatter materialer som defineret under scope 3, kategori 1. Opgørelsen omfatter sÃ¥ledes materialer fra underentreprenører, indi-rekte indkøb og øvrige tjenesteydelser. De samlede materialemængder beregnes pÃ¥ baggrund af COe-opgørelserne fra kategori 21 ved at multiplicere udledningerne pr. materialekategori med en vægtfaktor (ton materiale/ton COe). Beregningen dækker bÃ¥de 2mængde- og udgiftsbaserede indkøb. Mængden af genanvendte materialer beregnes udelukkende for beton- og stÃ¥lindkøb. Kilder til usikkerhed i klima- og miljødataKlimaregnskabet bygger pÃ¥ omfattende data fra mange kilder, hvilket kan medføre over- eller underestimeringer af udledning. Der arbejdes løbende pÃ¥ at forbedre processer som klassificering, dataindsamling og kvalitetssikring for at reducere usikkerheder. Nedenfor fremhæves de væsentligste kilder til usikkerheder: Scope 1: Mindre usikkerhed i brændstofdata uden for koncernaftaler, hvor omregning fra kroner eller anden valuta til volumen anvendes. Scope 2: Lav usikkerhed grundet automatiseret eldata fra Eloverblik, men risiko for fejl i manuelt indtastet fjernvarmedata. Scope 3 kategori 1: Den største kilde til udledning er ogsÃ¥ den væsentligste kilde til usikkerhed. De primære usikkerheder er i) Risiko for fejlklassificering af leverandører som enten materialeleverandører eller underentreprenører. Grænsen mellem de to grupper kan være uklar og kræver skøn. Forkert klassificering kan pÃ¥virke emissionsberegning; ii) Forkert klassificering af materialer kan medføre brug af forkerte emissionsfaktorer, især ved store datamængder fra leverandører (f.eks. opgørelser med tusindvis af rækker). Forkert klassificering kan pÃ¥virke emissionsberegning; iii) Ved udgiftsdata er der en risiko for overestimering, da det ikke altid er muligt at ekskludere tillæg og transport. Samtidig er detaljeringsgrad af data en risiko, da udledning beregnes per leverandør og ikke per materiale; iv) Data fra leverandører kan være ufuldstændige, f.eks. hvis indkøb fra mindre datterselskaber utilsigtet udelades. Dette kan føre til underestimering af de samlede udledninger. Biogen udledning fra scope 3: Materialekategorier klassificeres efter biogene andele, men fejl i klassificering kan føre til, at biogene emissioner utilsigtet ekskluderes. Derudover stammer data udelukkende fra mængdebaserede opgørelser. De udgiftsbaserede opgørelser er dermed ekskluderet. Scope 3 kategori 5: Usikkerhed i affaldsdata fra leverandører uden for koncernaftaler, da der anvendes estimater og fordelingsnøgler til opgørelse af hÃ¥ndteringsmetoden. Disse data udgør dog en lav andel af den samlede affaldsmængde.Scope 3 kategori 7: For en mindre del af data estimeres biltyper via fordelingsnøgler.Sociale oplysningerSS1Egen arbejdsstyrkeMedarbejderne er fundamentet for koncernens værdiska-belse. I en branche med høje sikkerhedskrav og stigende forventninger til ansvarlighed arbejder koncernen mÃ¥lrettet for at sikre et trygt, sundt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere kan trives og udvikle sig.Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved komplekse projekter og man-ge aktører, hvilket stiller høje krav til sikkerhed, kvalitet og effektivitet. Samtidig forstærker mangel pÃ¥ arbejdskraft behovet for stærke indsatser inden for arbejdsmiljø og trivsel for at sikre kvalitet og konkurrenceevne.Koncernens arbejdsstyrke inkluderer medarbejdere, der modtager løn direkte fra koncernen, herunder bÃ¥de fastansatte, midlertidigt ansatte, fuldtids- og deltidsansatte. Særlige medarbejdergrupper kan være mere udsatte og ind-gÃ¥r derfor specifikt i risikovurderingerne: Unge og nyansatte har øget risiko for arbejdsulykker pÃ¥ grund af mindre erfaring, ældre medarbejdere kan være mere fysisk belastede, kvinder er underrepræsenterede pÃ¥ byggeplad-serne og ikke-dansktalende medarbejdere kan møde sproglige barrierer, der øger risikoen for misforstÃ¥elser og ulykker.Potentielle negative indvirkninger knytter sig især til medarbejdernes sund-hed og sikkerhed. Arbejdsulykker, fysisk eller psykisk overbelastning kan kompromittere retten til et sikkert arbejdsmiljø og medføre langtidssygdom, nedsat produktivitet og tab af trivsel. Alvorlige hændelser kan resultere i erstatningskrav, stop fra Arbejdstilsynet, forsinkede projekter og et svækket omdømme. En høj ulykkesfrekvens kan ogsÃ¥ føre til fravalg i udbud. Derfor er en stærk sikkerhedskultur og systematisk læring af hændelser en forret-ningskritisk faktor.Manglende fokus pÃ¥ diversitet og inklusion kan skabe ulighed og udfordre evnen til at fastholde og tiltrække talent. Diskrimination og udelukkelse kan føre til lavere medarbejdertilfredshed, højere medarbejderomsætning, og kan samtidig skade koncernens omdømme og evne til at udvikle forretningen.2028 mÃ¥lFrem mod 2028 har koncernen opdateret sine mÃ¥l inden for sikkerhed, trivsel og social ansvarlighed. MÃ¥let for ulykkesfrekvensen er justeret fra 8 til 12 for at sætte et mere realistisk og opnÃ¥eligt niveau. Samtidig fastholdes den overordnede ambition om, at ingen medarbejdere skal komme til skade pÃ¥ arbejde. Et fortsat stærkt fokus pÃ¥ sikkerhedskultur og forebyggelse er afgø-rende for at beskytte medarbejdernes sundhed og sikre stabil drift.Derudover introduceres et nyt mÃ¥l om en medarbejderomsætning pÃ¥ maks. 15% blandt funktionæransatte. Dette niveau understøtter bÃ¥de trivsel og organisatorisk stabilitet, idet fastholdelse af kompetente medarbejdere er afgørende for at bevare viden, sikre kontinuitet i projekter og styrke koncer-nens konkurrenceevne. Endelig tilføjes et kvalitativt mÃ¥l om at udvide koncer-nens beskæftigelsesindsatser for borgere uden for arbejdsmarkedet. MÃ¥let understøtter koncernens sociale ansvar og ønske om at medvirke til at skabe adgang til beskæftigelse. Ãvrige sociale mÃ¥l, som vist nedenfor, videreføres uændret fra sidste Ã¥r. 2028 mÃ¥lStrategiske prioriteterUddannelseArbejdsmiljøInklusion og udvikling17,9%⢠Fremme en kultur med høj sikkerhed og fokus pÃ¥ medarbejdernes trivsel Maks 12 arbejdsulykker Sygefravær og sundhedpr. 1 mio. arbejdstimerunder 3,5%30%25,3%5%15%10%7,9%kvindelige kvindelige medarbejder-uddannelses-⢠Sikre lige muligheder og en inkluderende 17,63,1%3,6%funktionærertimelønnedeomsætning for stillingerkultur med konkurrencedygtige funktionærerarbejdsvilkÃ¥r<3,5%<12⢠Uddanne de kommende generationer i branchen⢠Samarbejde med lokalsamfund og 202520252025202520252025understøtte sociale indsatserUdbrede beskæftigelses-indsatser mÃ¥lrettet borgere uden for arbejdsmarkedetArbejdsmiljøResultater og indsatser 2025Sundhed og sikkerhed udgør centrale elementer i koncernens arbejde med at skabe et sikkert og velfungerende arbejdsmiljø. Medarbejdernes trivsel og sikkerhed understøttes gennem forebyggende indsatser, klare procedurer og løbende evaluering. Reduktion af arbejdsulykker har været et særligt fokusomrÃ¥de i 2025. Koncer-nens ulykkesfrekvens blev i 2025 reduceret til 17,6 (18,9 i 2024), hvilket er et skridt i retning mod det opdaterede mÃ¥l pÃ¥ maks 12. Antallet af ulykker med fravær udgjorde 97, svarende til et fald pÃ¥ 12,6% (111 i 2024), mens det samlede antal præsterede arbejdstimer faldt med 6,3%. Den positive udvikling i ulyk-kesfrekvensen var primært drevet af væsentlige forbedringer i MT Højgaard Danmark, hvor frekvensen faldt fra 16,8 til 15,2, samt i NemByg, der reducere-de frekvensen fra 37,7 til 15,7. Udviklingen afspejler et øget fokus pÃ¥ sikkerhed gennem forebyggelse samt arbejdsmiljø- og sikkerhedskampagner. MT Højgaard Danmark har styrket arbejdsmiljøomrÃ¥det ved at tilføre flere ressourcer, herunder en øget tilstedeværelse af arbejdsmiljøkoordinatorer pÃ¥ projekterne. Dette har bidraget til en positiv udvikling med færre alvorlige ulykker. Den forbedrede registrering af hændelser blandt medarbejderne har samtidig gjort det muligt at iværksætte mere mÃ¥lrettede og forebyggende indsatser. I Enemærke & Petersen er der gennemført en omorganisering, som har skabt klarere processer og bragt arbejdsmiljøarbejdet tættere pÃ¥ projekterne. Samtidig fastholdes fokus pÃ¥ registrering af tæt pÃ¥-hændelser og forebyggende indsatser. I koncernen forblev antallet af arbejdsulykker med dødelig udgang pÃ¥ nul i 2025.I 2025 oplevede koncernen en mindre stigning i andelen af besøg med reak-tioner fra Arbejdstilsynet svarende til 21,0% (19,4% i 2024). Det samlede antal reaktioner udgjorde 79 i 2025 (60 i 2024). NemByg markerede sig positivt med nul reaktioner ved 14 tilsynsbesøg. Enemærke & Petersen oplevede der-imod en stigning fra 14 til 25 reaktioner, primært relateret til ét projekt, som var udfordret af projektets kompleksitet og pÃ¥virkning fra vejrforhold. Der er efterfølgende iværksat korrigerende tiltag for at afhjælpe udfordringerne. Koncernen prioriterer medarbejdernes trivsel og helbred som en integreret del af arbejdet med et sundt og produktivt arbejdsmiljø. Sygefravær udgør en central indikator for dette arbejde. Koncernens sygefravær udgjorde i 2025 3,6% mod mÃ¥let pÃ¥ 3,5%. Sygefraværet lÃ¥ højest i MT Højgaard Danmark pÃ¥ 3,9% (3,8% i 2024). For at forbedre sygefraværet har MT Højgaard Danmark implementeret indsatser som tilknytning af HR-partner til alle fagomrÃ¥der, samt medarbejdertilbud om forløb med Ã¥ndedrætsteknikker og værktøjer til bedre stresshÃ¥ndtering og søvn. I Enemærke & Petersen var sygefraværet i 2025 uændret pÃ¥ 3,4 %, samtidig med at der blev arbejdet mÃ¥lrettet med initiativer for hurtigere tilbagevenden fra langtidssygemeldinger.ArbejdsmiljøkampagneMT Højgaard Danmark har i 2025 indført en mÃ¥nedlig arbejdsmiljøkampagne kaldet AM FOKUS, der skal styrke sikkerheden pÃ¥ tværs af byggepladserne. Hver mÃ¥ned sættes et særligt emne i fokus via plakater, som fungerer som afsæt for dialog og adfærd i hverdagen. Kampagnen skal skabe kontinuerlig opmærksomhed om konkrete risici og god praksis. Emnerne spænder fra arbejde i højden til korrekt brug af personlige værnemidler, og indeholder bÃ¥de huskeregler og enkle handlinger, medarbejdere selv kan tage. Ã
rshjulet og materialet er tilgængeligt for medarbejderne pÃ¥ intranettet, sÃ¥ alle funktioner og byggepladser arbejder ud fra samme fælles retning. AM FOKUS skal skabe et fælles sikkerhedssprog, styrke den forebyggende kultur og fastholde en høj grad af ejerskab til arbejdsmiljøet blandt medarbejdere og ledere.UlykkesfrekvensFrekvens202517,6202418,9202317,33025,322,722,92016,815,212,410020232024 2025MT Højgaard DanmarkEnemærke & PetersenSygefraværAndel (%)20253,6%20243,5%20233,7%Inklusion og udviklingResultater og indsatser 2025Koncernen ønsker at skabe en mere balanceret kønsfordeling, og udviklin-gen gÃ¥r i den rigtige retning mod mÃ¥lene pÃ¥ hhv. 5% timelønnede kvinder og 30% funktionærlønnede kvinder. Den samlede andel af kvinder i koncernen steg til 12,2% i 2025 (11,3% i 2024). Andelen af kvinder i funktionærstillinger steg til 25,3% (24,4% i 2024), mens andelen i timelønnede stillinger steg til 3,1% (2,9% i 2024). Enemærke & Petersen drev udviklingen med en stigning i kvindelige timelønnede til 5,5% i 2025 (4,5% i 2024). Andelen af kvinder i ledelsesstillinger i koncernen faldt en anelse til 29,2% (29,6 % i 2024).Branchen er præget af strukturelle udfordringer med en lav andel af kvinder pÃ¥ de erhvervsfaglige uddannelser, hvilket begrænser rekrutteringsgrundla-get. Koncernen arbejder bÃ¥de pÃ¥ at tiltrække de kvinder, der uddannes i dag, og pÃ¥ at bidrage til en bredere udvikling, hvor hÃ¥ndværksfag i højere grad anerkendes som attraktive karriereveje. I Enemærke & Petersen er der en ambition om at indkalde alle kvindelige ansøgere til lærepladser til samtale for at skabe en imødekommende indgang til branchen. Derudover deltager selskabet i byggeuger pÃ¥ folkeskoler, hvor elever - særligt piger - gennem praktiske projekter introduceres tidligt til hÃ¥ndværksfagenes muligheder.Diversitet omfatter ogsÃ¥ andre dimensioner end køn. I 2025 har MT Høj-gaard Danmark arbejdet mÃ¥lrettet med at styrke inklusion og lige adgang til information pÃ¥ tværs af medarbejdergrupper. Som led heri er appâen MitMTH udviklet som en fælles, flersproget digital platform, der understøtter medar-bejderinddragelse, reducerer kommunikationsbarrierer og bidrager til øget sammenhængskraft i organisationen.Rapportering af lønforskelle understøtter transparens og bidrager til at belyse eventuelle kønsbestemte lønforskelle. Den kønsbestemte lønforskel i koncernen var i 2025 4%, og mænd tjente i gennemsnit mere end kvinder. Lønforholdet mellem koncernens højest betalte person og og medianen af resten af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken var 20. Udviklingen i den køns-bestemte lønforskel og vederlagsratio skyldtes primært variationer i løn- og bonusudbetalinger i 2025 sammenlignet med 2024. Herudover blev der i Ã¥ret observeret, at timelønnede medarbejdere havde et lavere gennemsnit-ligt lønniveau for kvinder end for mænd, hvilket kunne henføres til forskelle i sammensætningen af timelønnede funktioner pÃ¥ tværs af køn. Koncernen arbejder mÃ¥lrettet pÃ¥ at reducere omsætningshastigheden blandt funktionærer for at styrke stabiliteten og fastholde nøglekompetencer i projekterne. Kontinuitet i medarbejderstaben er afgørende for en effektiv projektgennemførelse. Afviklingen af koncernens Nordatlantiske aktiviteter har over en Ã¥rrække bidraget til en høj omsætningshastighed. I 2025 var omsætningshastigheden 17,9% blandt funktionærer, svarende til et fald pÃ¥ 5,5 procentpointi forhold til 2024. PÃ¥ tværs af selskaberne ses et mindre fald i medarbejderomsætningen, men fortsat over mÃ¥let pÃ¥ 15%. Menneskerettigheder og arbejdstagerrettighederKoncernen accepterer ikke diskriminerende behandling og har veldefinere-de klageprocesser, der sikrer hurtig opfølgning. I 2025 blev der registreret 3 klager indsendt via interne kanaler for medarbejdere (3 klager i 2024). Af disse var 2 klager kategoriseret som diskriminerende behandling. Ingen af klagerne er klassificeret som alvorlige menneskerettighedshændelser.Governance-strukturen understøtter ansvarlig adfærd internt og i værdikæden og er tilpasset datterselskabernes størrelse, med direkte dialog i mindre selskaber og formelle samarbejdsfora i større selskaber. Medarbejderinddragelse sker gennem bl.a. MUS, trivselsmÃ¥linger, samarbejdsmøder og onboarding, og HR samt ledelse sikrer, at nationale krav overholdes, og at medarbejderinput indgÃ¥r i beslutninger. Klager og bekymringer kan rejses via fastlagte kanaler og registreres centralt, hÃ¥ndteres hurtigt og følges systematisk op. Effektiviteten overvÃ¥ges via KPIâer, rapportering og mÃ¥l for medarbejdertilfredshed, og lav score hÃ¥ndteres med konkrete forbedringsplaner.4S-værktøjetI Enemærke & Petersen er arbejdsmiljøet styrket med 4S, som skaber et fælles sprog om samarbejde, sikkerhed, sundhed og psykisk arbejdsmiljø. Fælles pulsmÃ¥linger for hÃ¥ndværkere og funktionærer giver overblik over udfordringer og kommentarer bruges aktivt til at udvikle nye initiativer og identificere fokusomrÃ¥der. Værktøjet er implemen-teret i 2025, og de første erfaringer viser bl.a. øget involvering, styrket samarbejde med byggeledelse og bedre fastholdelse.Kvindelige timelønnede og funktionærer Andel (%)25,3%2624,4%2423,2%2263,1%42,9%2,2%2020232024 2025Kvindelige timelønnede Kvindelige funktionærer25,8% 25,6%2625,0%242223,6%21,7%19,4%65,5%44,5%3,1%201,2% 1,5% 1,4%20232024 2025MT Højgaard DanmarkEnemærke & PetersenOmsætningshastighed, funktionærerAndel (%)202517,9%202423,4%202321,3%Uddannelse Resultater og indsatser 2025Koncernen har fortsat fokus pÃ¥ uddannelse og kvaliteten af uddannelsesstil-linger, da disse er afgørende for at opbygge en bred faglig base og skabe tydelige karriereveje. MÃ¥let er at intensivere indsatsen og øge andelen af medarbejdere i uddannelsesstillinger, samtidig med at kvaliteten af forlø-bene prioriteres højt. Der arbejdes mÃ¥lrettet med kompetenceudvikling for at fremme bÃ¥de personlig og faglig udvikling, hvilket skal styrke medar-bejdernes kvalifikationer og koncernens konkurrencekraft i en stadig mere kompleks branche.Koncernen ønsker at sikre et trygt, udviklende og lærerigt forløb for alle i ud-dannelsesstillinger. Særligt for lærlinge, som udgør den største uddannelses-gruppe, er trivsel, oplæring og støtte et centralt fokusomrÃ¥de. I 2025 forblev andelen af koncernens uddannelsesstillinger pÃ¥ niveau med 7,9% (8,1% i 2024). I MT Højgaard Danmark faldt andelen af uddannelsesstillinger til 4,7% (5,1% i 2024). I løbet af 2025 er lærlingeprogrammet blevet videreudviklet, og har fÃ¥et god feedback fra de deltagende lærlinge. I 2026 vil fokus være pÃ¥ rekruttering. Dette giver en forhÃ¥bning om fremtidig vækst i antal lærlinge, hvilket er nødvendigt for at nÃ¥ koncernmÃ¥let om 10% uddannelsesstillinger. I Enemærke og Petersen steg andelen af uddannelsesstillinger til 12,2% (11,9% i 2024). Indsatserne har omfattet styrkelse af oplæringsansvarliges rolle, forbedret support til lærlinge gennem hele forløbet og en mere struktureret opfølgning pÃ¥ læringsmÃ¥l. Disse tiltag skal sikre, at lærlinge fÃ¥r den bedst mulige faglige og personlige udvikling. For fjerde Ã¥r i træk er Enemærke & Petersen indstillet til Ã
rets Læreplads, hvilket understreger kvaliteten i uddan-nelsesarbejdet og koncernens engagement i at skabe attraktive lærepladser.Koncernen ser uddannelse som en langsigtet investering i bÃ¥de medarbej-dernes kompetencer og virksomhedens konkurrenceevne. Fokus pÃ¥ kvalitet, trivsel og udvikling i uddannelsesstillinger vil fortsat være en prioritet i de kommende Ã¥r.Lokal forankringResultater og indsatser 2025Koncernen arbejder aktivt pÃ¥ at skabe værdi i de lokalomrÃ¥der, hvor projek-terne gennemføres. FormÃ¥let er at styrke relationer til lokalsamfund, bidrage til social ansvarlighed og samtidig understøtte en effektiv projektgennem-førelse. I 2025 har bÃ¥de Enemærke & Petersen og MT Højgaard Danmark pÃ¥ flere projekter haft fokus pÃ¥ at skabe jobmuligheder for personer uden for arbejdsmarkedet gennem samarbejde med socioøkonomiske virksomheder, sÃ¥som TAMU. En konkret indsats er Enemærke & Petersens samarbejde med Almen Virke under KAB-Fællesskabet om at skabe fleksible jobmuligheder for borgere, der har svært ved at fÃ¥ fodfæste pÃ¥ arbejdsmarkedet. Forløbene er bygget op om klart afgrænsede opgaver, tid til oplæring og en tilstrækkelig varighed til at skabe tryghed og stabilitet. De praktiske opgaver â sÃ¥som runderinger og oprydning â bidrager samtidig til en smidigere drift pÃ¥ byggepladsen. Ef-fekten er dobbelt: Borgerne fÃ¥r et konkret og overskueligt indgangspunkt til arbejdsfællesskabet, mens projekterne opnÃ¥r bedre kontakt til lokalomrÃ¥det og en styrket pladslogistik. Indsatsen er bl.a. implementeret med stor succes pÃ¥ projektet Fyns Huse.Lærlingedage I koncernens selskaber afholdes der regelmæssige lærlingedage, som skaber rammerne for bÃ¥de faglig udvikling og et stærkt internt fællesskab. Indholdet varierer efter tema og omfatter typisk introduktion til centrale funktioner, dialog om arbejdsmiljø og værdier samt sociale aktiviteter. FormÃ¥let er at give lærlingene en sammenhængende og tryg start pÃ¥ deres uddannelsesforløb, styrke deres forstÃ¥else af organisationens rammer og forventninger og sikre medindflydelse pÃ¥ omrÃ¥der, der vedrører deres hverdag. Gennem fælles aktiviteter og fokus pÃ¥ kultur og samarbejde understøttes relationer, trivsel og oplevelsen af at være en integreret del af organisationen. Lærlingedagene bidrager samtidig til fastholdelse og til, at lærlingene fÃ¥r et solidt fundament for deres videre udvikling.UddanelsesstillingerAndel (%)2,3%0,9%4,7%20257,9%1,9%0,6%5,5%20248,1%2,0%0,8%5,5%20238,3%LærlingePraktikanter Andre uddannelsesstillinger**Andre uddannelssstillinger omfatter elever, studentermedhjælpere og erhvervs-ph.d'er.Sociale data og regnskabspraksisMedarbejdere i koncernen Enhed 2025 2024Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte over Ã¥ret FTE 3.172 3.298 Gennemsnitligt antal medarbejdere over Ã¥ret Headcount, antal 3.425 3.465 Funktionærer/timelønnede Headcount, % 39 / 61 38 / 62Landefordeling Enhed 2025 2024Danmark Headcount, antal 3.110 2.967 Grønland Headcount, antal 107 249 Maldiverne Headcount, antal 154 190 Vietnam Headcount, antal 54 58 Kontrakttype, 2025 Enhed Kvinde Mand Andet køn IaltAntal ansatte Headcount, antal 414 2.909 1 3.324Antal fastansatte Headcount, antal 376 2.744 1 3.121Antal midlertidigt ansatte Headcount, antal 38 165 0 203Antal ansatte med ikke garanterede timer Headcount, antal 23 67 0 90Alderssammensætning Enhed 2025 2024Alderssammensætning <30 / 30-50 / +50 (Headcount, antal) 710 / 1.575 / 1.039 728 / 1.571 / 1.067Alderssammensætning <30 / 30-50 / +50 (Headcount, %) 21 / 48 / 31 21 / 47 / 32Lønforskel Enhed 2025 2024Kønsbestemt lønforskel % 4 -5Lønforhold mellem højest betalt person og resten af arbejdsstyrke Ratio 20 14Uddannelse og udvikling Enhed 2025 2024Ansatte i uddannelsesstillinger Headcount, % 7,9 8,1Lærlinge/elever/praktikanter/studentermedhjælpere/ erhvervs-phd'er Fordeling, % 60 / 3 / 11 / 25 / 1 68 / 3 / 8 / 20 / 1§ Anvendt regnskabspraksisMedarbejdere i koncernen Antal fuldtidsansatte (FTE)Antallet af medarbejdere konverteret til fuldtidsækvivalenter (FTE), beregnet efter ATP-metoden og rapporteret som et gennemsnit for Ã¥ret. For internationale selskaber beregnes antallet ud fra registreret arbejdstid. Antallet af medarbejdere inkluderer ophørende aktiviteter og vil derfor afvige fra koncernregnskabets note 1.2.Antal medarbejdere (headcount) Antallet af medarbejdere, opgjort i headcount, og som et gennemsnit for Ã¥ret. Opgørelsen omfatter ansatte der indgÃ¥r i et ansættel-sesforhold med selskabet ogsÃ¥ karakteriseret ved medarbejdere selskabet udbetaler løn til. Medarbejdere fordeles efter funktionæ-rer (inkl. ledelse og direktion) og timelønnede. Fordelingen præsenteres som procentvise andele af det samlede antal medarbejdere samt geografisk fordelt pr. land i absolutte tal.Kontrakttyper Antallet af medarbejdere, opgjort i headcount, fordelt pÃ¥ køn og kontrakttype herunder fastansatte, midlertidigt ansatte og ansatte med ikke-garanterede timer. Fastansatte defineres som medarbejdere med en ansættelseskontrakt uden slutdato, mens midlertidigt ansatte er medarbejdere med en tidsbegrænset ansættelseskontrakt. Fastansatte og midlertidigt ansatte udgør tilsammen det sam-lede antal medarbejdere. Ansatte med ikke-garanterede timer er enten fastansatte eller midlertidigt ansatte afhængigt af om der er slutdato i deres ansættelseskontrakt. Fordelingen af kontrakttyper opgøres pr. ultimo Ã¥ret. Alderssammensætning Antallet af medarbejdere, opgjort i headcount, inkl. ledelse og direktion fordelt pÃ¥ følgende tre aldersgrupper: 0-30 Ã¥r, 30-50 Ã¥r og +50 Ã¥r. Fordelingen rapporteres i antal og som procentvise andele af det samlede antal ansatte pr. ultimo Ã¥ret. LønforskelKønsbestemt lønforskelForskellen i de gennemsnitlige lønniveauer mellem kvindelige- og mandlige ansatte udtrykt i procent af det gennemsnitlige lønni-veau for mandlige ansatte. Opgørelsen omfatter alle ansatte, inkl. ledelse og direktion. Et positivt tal angiver højere gennemsnitsløn for mænd end for kvinder og omvendt ved negativt tal.Vederlagsratio Forholdet mellem det samlede Ã¥rlige vederlag for den højest lønnede person og medianen af det samlede Ã¥rlige vederlag for øvrige ansatte (eksklusive den højest lønnede person). Alle ansatte er omfattet af opgørelsen. Medarbejdere med anden beskæftigelses-grad end fuldtid omregnes til fuldtidsækvivalenter. Uddannelsesstillinger Andelen af ansatte i uddannelsesstillinger, opgjort i headcounts, i forhold til det samlede antal ansatte. Uddannelsesstillinger forde-les blandt lærlinge, elever, praktikanter (lønnede og ulønnede), erhvervs-ph.d.er og studentermedhjælpere. Fordelingen præsenteres som procentvise andele af det samlede antal ansatte i uddannelsesstillinger. Kønsfordeling* Enhed 2025 2024Kvinder Headcount, % 12,2 11,3Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) Headcount, antal 19 18Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) % Headcount, % 29,2 29,6I direktionen Headcount, % 0,0 5,2Blandt øvrige funktionærer Headcount, % 25,3 24,4Blandt timelønnede Headcount, % 3,1 2,9Mænd Headcount, % 87,8 88,7Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) Headcount, antal 47 44Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) % Headcount, % 70,8 70,4I direktionen Headcount, % 100,0 94,8Blandt øvrige funktionærer Headcount, % 74,7 75,6Blandt timelønnede Headcount, % 96,9 97,1*Medarbejdere registreret som "andet køn" udgør i gennemsnit 0% og vises derfor ikke i tabellen. Kategorien indgÃ¥r i den samlede opgørelse og ultimo Ã¥ret er der én medarbejder registreret som "andet køn". Hændelser og klager blandt ansatte Enhed 2025 2024Antal tilfælde af diskriminerende behandling Antal 2 2Antal klager via kanaler for ansatte Antal 3 3Antal klager via nationalt OECD-kontaktpunkt Antal 0 0Bøder m.v. som følge af klager fra ansatte DKK 0 20.000Alvorlige menneskerettighedshændelser blandt ansatte Antal 0 0Heraf tilfælde i strid med FN's vejledende principper og OECD's retningslinjer Antal 0 0Bøder m.v. ifbm. alvorlige menneskerettighedshændelser blandt ansatte DKK 0 0§ Anvendt regnskabspraksisKønsfordelingFordelingen af køn i forhold til antal ansatte baseret pÃ¥ antal medarbejdere opgjort i headcount. Fordelingen af køn omfatter kvinde, mand, âandet kønâ og âønsker ikke at oplyseâ opdelt i timelønnede, funktionærer (ekskl. ledelse og direktion), ledelse og direktion. Tilfælde af diskriminerende adfærd (antal)Antallet af tilfælde af diskriminerende behandling, herunder chikane, der er indgivet via kanaler for ansatte, mundtligt eller skriftligt til HR eller leder samt tilfælde indsendt via ekstern klagemail og/eller whistleblowerordning. Diskriminerende adfærd karakteriseres som en situation, hvor en uønsket adfærd i forbindelse med en beskyttet grund til forskelsbehandling - f.eks. køn, race, religion, handicap, alder eller seksuel orientering - finder sted med det formÃ¥l eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt miljø. Dette omfatter tilmed tilfælde af chikane som en særlig form for diskriminerende behandling. Klager Antallet af klager, der er indgivet via kanaler for ansatte og som omfatter klager, der vedrører HR-relaterede forhold, herunder diskri-minerende adfærd, chikane, vold, trusler, sikkerhed, ledelsesudfordringer eller andet. Klager, der er indberettet via Whistleblowerord-ning eller via ekstern klagemail, og hvor disse ikke vedrører HR-sager, rapporteres separat. Alvorlige menneskerettighedshændelser Antal bekræftede tilfælde af alvorlige menneskerettighedshændelser blandt ansatte som omfatter børne- eller tvangsarbejde og/eller menneskehandel. Hændelser omfatter ikke tilfælde, som stadig undersøges i rapporteringsperioden. Antallet af hændelser opgøres for alvorlige menneskerettighedshændelser og tilfælde i strid med FNâs vejledende principper samt OECDâs retningslinjer. Bøder eller anden form for kompensation som følge af alvorlige menneskerettighedshændelser opgøres i DKK. Bøder, sanktioner og skadeserstatningDet samlede beløb for bøder, sanktioner og skadeserstatning samt andre former for kompensation som følge af førnævnte tilfælde og klager fra ansatte. Bøder, sanktioner og skadeserstatning registreres i det kvartal, det udstedes. Beløb opgøres i DKK. Arbejdsmiljø Enhed 2025 2024Arbejdsulykker med fravær blandt ansatte Antal 97 111Arbejdsulykker med fravær blandt indlejede medarbejdere Antal 12 7Arbejdsulykker uden fravær Antal 142 138Tabte arbejdsdage Antal 1.178 928Ulykkesfrekvens Frekvens 17,6 18,9Ulykkesfrekvens timelønnede Frekvens 27,6 29,2Ulykkesfrekvens funktionærer Frekvens 1,4 0,9Dødsulykker blandt ansatte Antal 0 0Dødsulykker blandt indlejede medarbejdere Antal 0 0Dødsulykker blandt underentreprenører Antal 0 0Andel af ansatte dækket af arbejdsmiljøledelsessystem % 73,7 69,8Arbejdstilsynet Enhed 2025 2024Reaktioner fra Arbejdstilsynet Antal 79 60StrakspÃ¥bud Antal 73 58PÃ¥bud med frist Antal 0 0PÃ¥tale Antal 2 1UndersøgelsespÃ¥bud Antal 0 0Administrativ bøde Antal 3 1Politianmeldelse Antal 1 0Bøder i forbindelse med politianmeldelse Antal 1 0Antal besøg fra Arbejdstilsynet Antal 248 222Med reaktioner % 21,0 19,4Uden reaktioner % 79,0 80,6Sundhed og trivsel Enhed 2025 2024Sygefravær % 3,6 3,5Antal ansatte, der har forladt virksomheden Headcount, antal 1.069 1.343 Samlet medarbejderomsætning Headcount, % 31,2 38,8Medarbejderomsætning, timelønnede Headcount, % 39,8 48,5Medarbejderomsætning, funktionærer Headcount, % 17,9 23,4§ Anvendt regnskabspraksisUlykker med fravær Antallet af arbejdsrelaterede ulykker med fravær defineret som en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade og som resulterer i én eller flere fraværsdage ud over tilskadekomstdagen. Ulykker med fravær rapporteres særskilt for ansatte og indlejede medarbejdere. Ulykker uden fravær Antallet af arbejdsrelaterede ulykker uden fravær defineret som en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade, men hvor personen den efterfølgende dag er i stand til at arbejde. Ulykker uden fravær bestÃ¥r typisk af mindre overfladiske skader, som ikke forhindrer det videre arbejde, men som registreres for læring til udar-bejdelse af forebyggende foranstaltninger. Ulykker uden fravær omfatter ansatte og indlejede medarbejdere og rapporteres som totalen af dette. Tabte arbejdsdage Antallet af fraværsdage som følge af en arbejdsrelateret ulykke. Tabte dage opgøres i hele dage â fra og med første fraværsdag til og med sidste fraværdsdag. Opgørelsen omfatter ansatte og dækker tabte dage hvor den tilskadekomne er planlagt til at skulle arbejde og inkluderer ikke weekender og helligdage. Ulykkesfrekvens Antallet af arbejdsrelaterede ulykker med fravær inkl. ulykker med døden til følge blandt ansatte pr. en million arbejdstimer i forhold til det totale antal præsterede arbejdstimer. Ulykkesfrekvensen rapporteres totalt og fordelt pÃ¥ timelønnede og funktionærer. Ulykker med døden til følge Antallet af arbejdsrelaterede ulykker med døden til følge rapporteret blandt ansatte, indlejede medarbejdere og underentreprenører. Ulykker med døden til følge medregnes i antallet af ulykker med fravær, men rapporteres ogsÃ¥ særskilt. Arbejdsmiljøsystem Andelen af ansatte, opgjort i headcount, som er omfattet af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem, angivet i procent af det samlede antal ansatte pr. ultimo Ã¥ret. For selskaber, der er arbejdsmiljøcertificeret, vil 100% af arbejdsstyrken være omfattet. I kon-cernen anvendes ISO 45001 som standard for arbejdsmiljøledelsessystemer. Reaktioner fra Arbejdstilsynet Antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet totalt og fordelt pÃ¥ strakspÃ¥bud, pÃ¥bud med frist, pÃ¥taler, undersøgelsespÃ¥bud, administra-tive bøder samt politianmeldelser, herunder bøder i forbindelse med politianmeldelser. Reaktioner registreres i den mÃ¥ned, hvor de er udstedt, og suppleres med tilhørende inspektionsdata og emneangivelse. Antallet af besøg fra Arbejdstilsynet angives med en fordeling pÃ¥ besøg med og uden reaktion og som procentvise andele.Sygefravær Andelen af sygefraværstimer i forhold til det samlede antal mulige arbejdstimer. Sygefravær omfatter eget sygefravær, kroniske lidelser (§56), graviditetsrelaterede sygdom samt kort- og langtidssygdom. Fravær pga. barn syg, barsel, orlov, arbejdsskader samt langtidssyge i mere end 3 mdr. medregnes ikke. Medarbejderomsætningshastighed Antallet af fratrædelser i forhold til det samlede antal ansatte. Fratrædelser opgøres samlet set for alle ansatte (inkl. direktion og praktikanter) og særskilt for timelønnede og funktionærer (inkl. ledelse ekskl. direktion og praktikanter). Fratrædelser defineres som medarbejdere, hvis ansættelse er ophørt. Fratrædelser registreres i den mÃ¥ned, hvor medarbejderen ikke længere modtager løn. GGovernanceG1VirksomhedsadfærdKoncernen er forpligtet til at opretholde en virksomheds-adfærd med høj integritet, ansvarlighed og transparens. Bygge- og anlægsbranchen er præget af hÃ¥rd konkurrence, omfattende regulering og stigende krav til ansvarlighed og bæredygtighed. Projekterne omfatter lange værdikæder og mange aktører, hvilket øger kompleksiteten og stiller høje krav til governance og etik. En ansvarlig virksomhedsadfærd er derfor afgørende for at opretholde tillid blandt kunder, myndigheder og samarbejdspartnere. For at understøtte koncernens strategiske prioriteter og adressere finansielle risici arbejder koncernen med at styrke ledelsessyste-met, implementere præventive processer og sikre ordentlige arbejdsforhold i værdikæden.Virksomhedskultur er identificeret som en væsentlig risiko. En uhensigts-mæssig kultur kan føre til lav trivsel, høj medarbejderomsætning og udfor-dringer med at tiltrække nye talenter. Det kan resultere i tab af viden, øgede omkostninger og lavere effektivitet samt skade koncernens omdømme. I en branche med kamp om kvalificerede medarbejdere er et vedvarende fokus pÃ¥ kultur derfor vigtigt for engagement og fastholdelse. Korruption og be-stikkelse udgør ligeledes en væsentlig risiko. Selv enkeltstÃ¥ende hændelser kan medføre betydelige juridiske og omdømmemæssige konsekvenser, tab af kontrakter og udelukkelse fra fremtidige opgaver. Risikoen er særlig kom-pleks i en drift, hvor mange beslutninger træffes lokalt pÃ¥ byggepladserne. Det stiller krav om klare politikker, stærk organisering og systematisk træning, der sikrer, at integritet er forankret i hele organisationen.Koncernens struktur med flere datterselskaber, der konkurrerer i samme markeder, indebærer en risiko i forbindelse med udbud, idet uklarhed om datterselskabernes kommercielle indbyrdes uafhængighed kan skade tilliden til koncernen og medføre negative økonomiske konsekvenser. Klare interne kontrolmekanismer og tydelige retningslinjer er derfor væsentlige for at beskytte koncernens omdømme og forretningsgrundlag. 2028 mÃ¥lKoncernen introducerer tre nye mÃ¥l frem mod 2028. Først etableres et kvantitativt mÃ¥l om Ã¥rligt at gennemføre kontrol af løn- og arbejdsforhold hos mindst 100 leverandører. Dette skal sikre en systematisk monitorering, forebygge social dumping og minimere risikoen for uacceptable forhold hos samarbejdspartnere. Derudover indføres et kvalitativt mÃ¥l om at implemen-tere præventive og risikobaserede processer i leverandørstyringen, sÃ¥ po-tentielle udfordringer identificeres og hÃ¥ndteres tidligt. Dette bidrager til en styrket governance og mere effektiv risikohÃ¥ndtering i værdikæden. Endelig introduceres et kvalitativt mÃ¥l om at styrke træning i god forretningsadfærd. MÃ¥let skal sikre en ensartet og ansvarlig praksis pÃ¥ tværs af organisationen og understøtte koncernens strategiske fokus pÃ¥ et stærkt ledelsessystem og en kultur, hvor integritet og ansvarlighed er fundamentale principper.Resultater og indsatser i 2025Virksomhedskultur MT Højgaard Holding koncernen arbejder mÃ¥lrettet pÃ¥ at styrke en ansvarlig og engagerende virksomhedskultur. Bestyrelsen og direktionen udstikker den overordnede retning og følger løbende op pÃ¥ temaer som diversitet, inklusion og ansvarlig adfærd, sÃ¥ kulturen understøtter koncernens mÃ¥lsæt-ninger. Virksomhedskulturen forankres gennem politikker og retningslinjer, som omsættes til praksis via træning, intern kommunikation og systematisk opfølgning. Koncernens Code of Conduct (CoC) for medarbejdere formidles ved ansættelse og er tilgængelig pÃ¥ interne og eksterne platforme, mens CoC for leverandører tydeliggør forventninger til ansvarlig adfærd i værdikæ-den. Se side 41 for yderligere information om politikker.I 2025 har koncernen haft et særligt fokus pÃ¥ personlig og faglig udvikling. Der er implementeret en ny kursusportal, som styrker trænings- og læ-ringsstrukturen pÃ¥ tværs af selskaber. Træningen omfatter forløb inden for IT-sikkerhed og compliance. Kurser inden for andre omrÃ¥der afholdes i hvert selskab.Strategiske prioriteter⢠Et stærkt ledelsessystem med understøttende processer⢠Sikre ordentlige arbejdsforhold og forebygge social dumping i leverandørkæden2028 mÃ¥l10065leverandørers løn- og arbejdsforhold kontrolleret Ã¥rligt2025Implementering af præventive, risikobaserede processer for leverandørkædenStyrket træning i god forretningsadfærdESG-aflønningI 2025 blev koncernens bonusordning ændret og opdelt i to forskellige pro-grammer: et LTI (long-term incentive)-program og et STI (short-term incenti-ve)-program. Med den nye ordning øges vægtningen af ESG-KPIâer fra 10% til 20% af den samlede bonus. I LTI-programmet indgÃ¥r andel af det underre-præsenterede køn og scope 1 og 2 udledning hver med en vægtning pÃ¥ 10% af samlet LTI-bonus. I STI-programmet indgÃ¥r ulykkesfrekvens og recirkuleret affald hver med en vægtning pÃ¥ 10%. De valgte KPIâer og deres øgede betyd-ning afspejler koncernens fokus pÃ¥ bæredygtighed og et ønske om at styrke ledelsens incitament til at understøtte koncernens forretningsadfærd gen-nem mÃ¥lbar fremdrift pÃ¥ væsentlige ESG-omrÃ¥der. LTI-programmet omfatter 47 medarbejdere pÃ¥ tværs af koncernens selskaber, inklusive direktionen i MT Højgaard Holding, MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen, mens STI-programmet udelukkende omfatter direktionen i de nævnte selskaber. Bestyrelsens Nominerings- og vederlagsudvalg er ansvarlig for at forberede indstillinger til bonusprogram, som herefter godkendes af bestyrelsen.Leverandørkontroller I 2025 har koncernen styrket kontrollen af løn- og arbejdsvilkÃ¥r blandt leve-randører, særligt underentreprenører. Risikoen for social dumping vurderes fortsat som en af koncernens mest væsentlige ESG-risici, da utilstrækkelig kontrol ud over de menneskelige konsekvenser kan medføre negativ omtale og betydelige økonomiske konsekvenser. I 2025 er 65 leverandører kon-trolleret, hvilket er en stigning pÃ¥ 51,2% (43 i 2024). Dette er et skridt i den rigtige retning mod at nÃ¥ det nye mÃ¥l pÃ¥ Ã¥rlig kontrol af 100 leverandører. Der foretages bÃ¥de interne proaktive kontroller, hvor leverandører udtages ba-seret pÃ¥ en risikovurdering, samt bygherredrevne kontroller, hvor kontrollen er en del af kontraktgrundlaget. Andelen af identificerede overtrædelser er steget til 56,9% i 2025 (51,2% i 2024), mens andelen af overtrædelser, der har medført sanktion er steget til 91,9% (90,9% i 2024). Kontrollerne viser fortsat mindre fejl, men der identificeres ogsÃ¥ tilfælde af decideret social dumping. Koncernen har en proces for hÃ¥ndtering af overtrædelser, hvor afhjælpende tiltag fastlægges og genopretning sikres gennem dokumentation, efterbe-taling eller korrigerende handlinger afhængigt af overtrædelsens alvor. Ved alvorlige eller bevidste overtrædelser iværksættes skærpede tiltag, som kan omfatte underretning af myndigheder. Erfaringen fra 2025 er, at visse leve-randører stadig bliver mere avancerede i deres forsøg pÃ¥ at omgÃ¥ gældende regler, hvilket stiller øgede krav til kontrolindsatsen. I den kommende strategiperiode vil koncernen øge antallet af kontroller og indføre en mere risikobaseret tilgang pÃ¥ tværs af projekter, bÃ¥de hvor byg-herre stiller krav, og proaktivt pÃ¥ udvalgte projekter uden krav. Den præven-tive indsats styrkes gennem forbedret præscreening af potentielle leveran-dører baseret pÃ¥ risikovurderinger samt systematisk erfaringsdeling pÃ¥ tværs af selskaber. Samtidig deltager koncernen i et tværgÃ¥ende brancheinitiativ med henblik pÃ¥ at udvikle en mere fælles og standardiseret tilgang til risi-koscreening. OmrÃ¥det prioriteres yderligere i 2026 for proaktivt at mitigere risici relateret til løn- og arbejdsvilkÃ¥r samt finansielle forhold.Antikorruption og whistleblowerKoncernen har procedurer til forebyggelse og hÃ¥ndtering af korruption og bestikkelse. Tiltagene omfatter blandt andet, at fakturaer skal godkendes af to personer samt klare retningslinjer for indkøb. Mistanke og hændelser hÃ¥ndteres af en kontrolenhed forankret i MT Højgaard Holding, som rappor-terer direkte til direktion og bestyrelse. Enheden modtager henvendelser via sikre kanaler og sikrer systematisk dokumentation, opfølgning og organisato-risk læring med henblik pÃ¥ at forebygge fremtidige hændelser. I 2025 gennemførte 71,2% af medarbejdere i risikofunktioner træning i antikorruption, hvilket er en stigning i forhold til 57,7% i 2024. Træningen gennemføres Ã¥rligt og mÃ¥lrettes medarbejdere med indkøbsbeføjelser. I 2025 blev der ikke registreret overtrædelser af antikorruptionslovgivningen, og koncernen har derfor ikke modtaget domme eller bøder som følge af kor-ruptions- og bestikkelsesrelaterede forhold. Der blev i samme periode heller ikke registreret interne korruptionshændelser. Koncernens whistleblowerordning er etableret i overensstemmelse med EUâs whistleblowerdirektiv og er beskrevet i koncernens whistleblowerpoli-tik. Ordningen sikrer anonymitet og beskyttelse mod repressalier for bÃ¥de interne og eksterne whistleblowere. Indberetninger behandles af et eksternt advokatfirma i samarbejde med koncernens juridiske afdeling for at sikre uaf-hængig og effektiv sagsbehandling. I 2025 modtog koncernen 4 henvendel-ser fra whistleblowerordningen (1 i 2024). Stigningen tilskrives blandt andet mÃ¥lrettede oplysningskampagner gennemført i 2024 og 2025, som har haft til formÃ¥l at øge kendskabet til ordningen.Leverandører kontrolleretAntal202565202443202341Kontrol og samarbejde PÃ¥ et større nybyggeri opført af MT Højgaard Danmark er der etableret et tæt samarbejde med bygherren om kontrol af unde-rentreprenører med fokus pÃ¥ sikre, fair og lovlige arbejdsvilkÃ¥r.Skærpede krav til kontrol af løn- og arbejdsvilkÃ¥r understøttes af et effektivt samspil mellem koncernens egenkontrol og bygherrens kontrolforanstaltninger. Gennemprøvede procedurer for adgangskort sikrer et opdateret overblik over alle underen-treprenører og medarbejdere. Underentreprenører screenes før opstart, og medarbejderes lønvilkÃ¥r gennemgÃ¥s individuelt, hvilket giver høj transparens og mulighed for hurtig handling ved afvigelser. Indsatserne bidrager til ordentlige arbejdsvilkÃ¥r pÃ¥ pladsen, herunder passende indkvartering for udenlandske medarbejdere uden fast bopæl i Danmark i overensstemmelse med gældende lovgivning.Due diligence-procesKoncernens due diligence er en systematisk og risikobaseret proces, som integreres i eksisterende praksisser og risikostyringsprocesser. Processen bestÃ¥r af de fem anbefalede trin vist til højre. Due diligence-processen er ligeledes fastlagt for at understøtte, at koncernen efterlever EU-taksonomi-ens minimumsgarantier. Integrering af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodel Due diligence er en kontinuerlig proces, der er integreret i koncernens governance, strategi og forretningsmodel. Processen sikrer en systematisk identifikation og hÃ¥ndtering af bÃ¥de faktiske og potentielle negative indvirk-ninger. Arbejdet baserer sig pÃ¥ koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA) (side 36) og bæredygtighedsstrategi (side 33), som fastlægger de væsentligste risikoomrÃ¥der og guider den løbende opfølgning. Due diligence er desuden forankret i koncernens politikker (side 41), der sætter rammen for ansvarlig adfærd pÃ¥ tværs af organisationen.Samarbejde med berørte interessenterKoncernen samarbejder løbende med relevante interessenter for at sikre en forstÃ¥else af faktiske og potentielle negative indvirkninger og risici. Interes-senternes input er en central del af processen for udarbejdelse af koncer-nens DMA, hvor interessenter bidrager til at identificere og kvalificere koncer-nens væsentligste indvirkninger. Koncernen har etablerede processer for dialog og engagement, som er uddybet i afsnittet om interessenter (side 40).Afdækning og vurdering af negative indvirkningerKoncernen identificerer og vurderer faktiske og potentielle negative ind-virkninger gennem den Ã¥rlige DMA, som opdateres efter en fastlagt proces og bygger pÃ¥ input fra organisationen. Analysen beriges yderligere med to dybere risikoanalyser af hhv. materialer og forretningspartnere (underentre-prenører og andre leverandører) for at undersøge de væsentlige negative indvirkninger og risici i værdikæden mere detaljeret og styrke muligheder for at implementere mÃ¥lrettede indsatser. ESG-risici indgÃ¥r desuden i koncer-nens ERM-proces, hvor koncernrisici vurderes halvÃ¥rligt og rapporteres til Revisionskomitéen. HÃ¥ndtering af negative indvirkningerKoncernen arbejder mÃ¥lrettet pÃ¥ at forebygge og afbøde negative indvirk-ninger inden for miljø, sociale forhold og governance gennem en proaktiv og datadrevet tilgang og løbende vurdering af væsentlige pÃ¥virkninger. Da analyserne identificerer en række indvirkninger og risici, som kræver systematisk hÃ¥ndtering, er der udarbejdet en overordnet handlingsplan, der danner rammen for en koordineret indsats pÃ¥ tværs af initiativer, fagomrÃ¥der og forretningsenheder. Denne overordnede plan understøttes af decentrale indsatser i hvert selskab. De konkrete indsatser er beskrevet under hvert af de væsentlige emner: Klimaforandringer (side 44-48), Cirkulær økonomi (side 49-50), Egen arbejdsstyrke (side 57-60) og Virksomhedsadfærd (side 65-66).Sporing og formidling af effektiviteten af handlingerKoncernen overvÃ¥ger effektiviteten af indsatser gennem en række KPIâer pÃ¥ tværs af miljø, sociale forhold og governance. Datapunkterne beskriver ud-viklingen og effekten af de gennemførte tiltag. Data indsamles og anvendes med forskellige frekvenser afhængig af datakompleksitet og -tilgængelig-hed. Koncernen arbejder pÃ¥ at øge opdateringsgraden for de mest centrale nøgletal for dermed bedre at kunne følge udviklingen og justere indsatsen løbende.Koncernen formidler resultaterne af due diligence-indsatsen gennem den Ã¥rlige ESG-rapportering samt pÃ¥ koncernens hjemmeside.Integrering af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodelSporing og formidling af Samarbejde med bereffektiviteten af handlingerinteressenterHÃ¥ndtering af negative Afdækning og vurdering af indvirkningernegative indvirkningerGovernancestrukturSom børsnoteret selskab er MT Højgaard Holding underlagt anbefalingerne om god selskabsledelse udstedt af den danske Komité for god Selskabsle-delse. PÃ¥ https://mthh.dk/governance/ findes den lovpligtige redegørelse om ledelsesforhold samt stillingtagen til anbefalingerne. Redegørelsen beskriver blandt andet MT Højgaard Holdings ledelsesstruktur og hovedelementerne i selskabets interne kontrol- og risikostyringssystemer ved regnskabsaflæg-gelsen.Bestyrelsen fastlægger og overvÃ¥ger den overordnede strategi og mÃ¥l-sætninger for koncernens forretningsaktiviteter. Direktionen i MT Højgaard Holding er ansvarlig for gennemførelsen af koncernstrategi og aktiviteter og for den daglige ledelse af koncernen. Direktionen i hver forretningsenhed er ansvarlig for at lede hver deres forretning med dertilhørende operationelle aktiviteter, understøttet af egne supportfunktioner og projektorganisation. I de kommende afsnit gennemgÃ¥s sammensætning, ansvar og rolle af hvert led i koncernens ledelse. ESG-specifik governance beskrives pÃ¥ side 35.GeneralforsamlingenGeneralforsamlingen er den øverste myndighed i koncernen, hvor aktionæ-rerne kan udøve deres indflydelse. Den ordinære generalforsamling afholdes Ã¥rligt og godkender blandt andet Ã¥rsrapporten, vælger medlemmerne til bestyrelsen og godkender honorar til bestyrelsen. Bestemmelser og frister gældende for generalforsamlingen findes i vedtægterne for MT Højgaard Holding, som er tilgængelige pÃ¥ www.mthh.dk.BestyrelsenBestyrelsen har det overordnede ansvar for koncernens ledelse og langsig-tede værdiskabelse. Dette omfatter strategi og mÃ¥lsætninger, overvÃ¥gning af direktionen, kontrol med økonomi og risikostyring. AnsvarsomrÃ¥derne er fastlagt i bestyrelsens mandat og selskabets vedtægter. Bestyrelsen sikrer, at selskabet overholder lovgivning, god selskabsledelse og interne politikker. Dette omfatter godkendelse af Ã¥rsrapporten, evaluering af direktionen og sikring af kommunikation med aktionærer og interessenter. Bestyrelsen har oprettet tre udvalg for at sikre fokus pÃ¥ centrale omrÃ¥der, hvor udvalgene forbereder beslutningsgrundlag, overvÃ¥ger risici og bidrager med specialiseret indsigt. Udvalgene rapporterer til bestyrelsen og bestÃ¥r af medlemmer udpeget af og blandt medlemmerne af bestyrelsen.⢠Revisionskomitéen overvÃ¥ger den finansielle regnskabsaflæggelse og ESG-rapportering, interne kontrol og risikostyringssystemer, whistleblow-er-henvendelser, etikprogrammer (Code of Conduct) samt efterlevelse af GDPR. Revisionskomitéen modtager rapportering om projektrisici kvartal-svis og forretningsrisici halvÃ¥rligt. ⢠Bæredygtighedsudvalget rÃ¥dgiver om ESG-strategi og monitorerer fremskridt mod at nÃ¥ ESG-mÃ¥l og indsatser. Udvalget gennemgÃ¥r Ã¥rligt dobbelt væsentlighedsanalysen og indstiller analysen til godkendelse af bestyrelsen. I samarbejde med Revisionskomitéen sikres korrekt og fyldestgørende ESG-rapportering. ⢠Nominerings- og vederlagsudvalget bistÃ¥r bestyrelsen i spørgsmÃ¥l om sammensætning og evaluering af bestyrelse og direktion - herunder evaluering af kompetencer, erfaring, resultater og samarbejde. Udvalget udarbejder forslag til vederlagspolitik samt oplæg til vederlag til besty-relsens og direktionens medlemmer, og overvÃ¥ger, at vederlagene er i overensstemmelse med den vedtagne politik.Bestyrelsen for MT Højgaard i 2025 haft otte medlemmer, hvoraf seks med-lemmer er valgt pÃ¥ generalforsamlingen for et Ã¥r ad gangen. Morten Hansen er formand for bestyrelsen, mens Knut Akselvoll er næstformand. To af besty-relsesmedlemmerne er valgt af medarbejderne i koncernen. Med undtagelse af Morten Hansen, som har været medlem af direktionen i MT Højgaard Holding A/S inden for de seneste fem Ã¥r, anses de generalforsamlingsvalgte medlemmer som uafhængige. Ingen af koncernens bestyrelsesmedlemmer havde i to Ã¥r op til udnævnelse bestredet en tilsvarende stilling i den offentli-ge forvaltning.I forbindelse med den ordinære generalforsamling den 19. marts 2025 over-tog Morten Hansen, tidligere næstformand, posten som bestyrelsesformand efter Carsten Dilling, som ikke genopstillede. Det eksisterende bestyrelses-medlem Knut Akselvoll indtrÃ¥dte som næstformand. PÃ¥ den ekstraordinære generalforsamlingen den 18. august 2025 blev to bestyrelsesmedlemmer ud-skiftet. Ãndringerne i bestyrelsens sammensætning har medført en naturlig justering af medlemmerne i bestyrelsens tre udvalg.Aktionærer og generalforsamlingBestyrelseOverordnet strategisk ledelse, overholdelse af lovgivning samt over-vÃ¥gning af direktionens arbejde og virksomhedens værdiskabelse.RevisionskomitéOvervÃ¥ger regnskabsaflæggelse, interne kontroller, risikostyring og revision.BæredygtighedsudvalgOvervÃ¥ger fremdrift i ESG-strategi, bæredygtighedsmÃ¥log rapportering.Nominerings- og vederlagsudvalgetUdarbejder og overvÃ¥ger politikker for løn og incita-mentsordringer. Sikrer passende sammensætning af ledelse og bestyrelse.Direktion MT Højgaard HoldingKoncernstrategi, finansielle styring, risikostyring og governance samt koordinering og overvÃ¥gning af datterselskabernes aktiviteter.KoncernfunktionerTværgÃ¥ende ekspertise, strategisk support og compli-ance pÃ¥ koncernniveau.Direktion forretningsenhederSupportfunktioner Specialistkompetencer, operationel drift, implemen-tering og eksekvering.Bygge- og anlægsprojekterDirektion og bestyrelseBestyrelsesmøderBestyrelsen har i 2025 holdt seks ordinære bestyrelsesmøder, to strategida-ge samt et bestyrelsesseminar. Bestyrelsens arbejde er struktureret i et fast Ã¥rshjul, der sikrer systematisk behandling af centrale emner sÃ¥som strategi, risikostyring, finansiel rapportering, ESG og corporate governance. Ã
rshju-let understøtter kontinuitet i bestyrelsens arbejde og sikrer, at bestyrelsen løbende kan følge op pÃ¥ mÃ¥l og træffe informerede beslutninger pÃ¥ et oplyst grundlag. Fremmødet til møderne fremgÃ¥r af tabellen. Der er afholdt fem møder i Revisionskomitéen, fire møder i Bæredygtigheds-udvalget og fire møder i Nominerings- og vederlagsudvalget. Derudover afholdes der løbende møder mellem MT Højgaard Holdings direktionen og bestyrelsens formandskab. Bestyrelsesmedlemmerne Marie Louise Hansen og Christian Poulsen er først indtrÃ¥dt i bestyrelsen pÃ¥ den ekstraordinære generalforsamling den 18. august 2025, og de har derfor ikke haft mulighed for at deltage i bestyrelses-møder afholdt inden indtrædelse, men har deltaget i alle møder herefter.Mangfoldighed i bestyrelsenMT Højgaard Holding arbejder med mangfoldighed i bestyrelse og ledel-se for at sikre en bred repræsentation af kompetencer og perspektiver. Koncernen har en ambition om at fremme en mere ligelig fordeling af køn i bestyrelse og ledelse samt øge diversiteten pÃ¥ tværs af parametre som alder, erfaring og uddannelsesmæssig baggrund. MT Højgaard Holding har et mÃ¥l om, at andelen af det underrepræsenterede køn i 2028 skal udgøre 50% af de generalforsamlingsvalgte medlemmer i moderselskabets bestyrelse (det øverste ledelsesorgan). Som det ses af tabellen pÃ¥ næste side, er andelen af det underrepræsentere-de køn blandt de seks generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen steget til 50% i 2025 (43% i 2024). Ãndringen skyldes en justering i sammen-sætningen, hvor to mandlige og ét kvindeligt medlem er trÃ¥dt ud og erstattet af én kvinde og én mand. Samtidig er antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer reduceret fra syv til seks. Bestyrelsen har dermed fortsat en lige-lig kønsfordeling jf. Kønsbalancelovens definition og mÃ¥lsætningen pÃ¥ 50% er opnÃ¥et. De to medarbejdervalgte medlemmer er mænd. Aldersmæssigt spænder bestyrelsens medlemmer fra 48 Ã¥r til 67 Ã¥r. Bestyrelsens kompetencer og evalueringBestyrelsesmedlemmerne har forskellige uddannelsesmæssige baggrun-de inden for bl.a. finans, ingeniørvidenskab og samfundsvidenskab samt erhvervserfaring fra forskellige brancher herunder IT, transport og logistik, byggeri og anlæg og offentlig forvaltning. Bestyrelsen som helhed rÃ¥der over medlemmer med erfaring inden for ESG-omrÃ¥der som ESG-strategi, -analyser, -rapportering og -regulering, forandringsledelse, virksomhedsad-færd, risikostyring og værdikæderelationer. Desuden kan bestyrelsen trække pÃ¥ ekstern rÃ¥dgivning fra specialiserede eksperter, nÃ¥r specifik ekspertise er nødvendig. Bestyrelsens færdigheder og ekspertise vurderes at afspejle koncernens væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. En beskrivelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmer, herunder eventuelle andre ledende stillinger og uafhængighed findes pÃ¥ de følgende sider. Bestyrelsen gennemfører Ã¥rligt en evaluering af bestyrelsens arbejde, kompetencer, effektivitet, sammensætning og organisering. I 2025 blev bestyrelsesevalueringen gennemført med en ekstern facilitator, der afholdt individuelle samtaler med de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Evaluerin-gen omfattede blandt andet samarbejdet i bestyrelsen, kompetencer og tilrettelæggelsen af bestyrelsesarbejdet. Resultaterne blev efterfølgende drøftet med den samlede bestyrelse pÃ¥ et bestyrelsesseminar. Evalueringen konkluderede, at bestyrelsen arbejder effektivt og har en god og konstruktiv dynamik. Bestyrelsen vurderes desuden at have en hensigtsmæssig sam-mensætning og de nødvendige kompetencer til at understøtte koncernens strategi og fortsatte udvikling.DirektionenDirektionen i MT Højgaard Holding er udpeget af og refererer til bestyrelsen. Direktionen har det overordnede ansvar for koncernens daglige ledelse, herunder implementering af strategi, fastsættelse af mÃ¥l, opfølgning pÃ¥ resultater samt sikring af effektiv drift og økonomisk performance. Direktio-nen har desuden ansvar for løbende at identificere og hÃ¥ndtere koncernens risici, muligheder og pÃ¥virkninger â herunder gennemførelse af relevante due diligence-processer. Bestyrelsens deltagelse i møder i 2025 Enhed Bestyrelses møder Udvalgsmøder Fra- og tiltrædelserOrdinære Ekstra ordinæreMorten Hansen (formand) Deltagelse/antal mulige 8/8 0/0 4/4Knut Akselvoll (næstformand) Deltagelse/antal mulige 8/8 0/0 5/5Christine Thorsen Deltagelse/antal mulige 8/8 0/0 7/7Christian Poulsen Deltagelse/antal mulige 3/3 0/0 2/2 TiltrÃ¥dt d. 18. augustPernille Fabricius Deltagelse/antal mulige 8/8 0/0 5/5Marie Louise Hansen Deltagelse/antal mulige 3/3 0/0 2/2 TiltrÃ¥dt d. 18. augustLars Tesch Olsen (medarbejderrepræsentant) Deltagelse/antal mulige 8/8 0/0Jimmy Laursen (medarbejderrepræsentant) Deltagelse/antal mulige 6/6 0/0 TiltrÃ¥dt d. 19. martsCarsten Dilling Deltagelse/antal mulige 2/2 0/0 FratrÃ¥dt d. 19. martsPeter Martin Facius (medarbejderrepræsentant) Deltagelse/antal mulige 2/2 0/0 FratrÃ¥dt d. 19. martsAnders Lindberg Deltagelse/antal mulige 5/5 0/0 2/2 FratrÃ¥dt d. 18. augustJanda Campos Deltagelse/antal mulige 4/5 0/0 2/2 FratrÃ¥dt d. 18. augustTotal % % 98,5 100,0De underliggende forretningsenheder ledes af egne direktioner, som refere-rer til koncernens direktion. Forretningsenhederne har ansvar for at omsætte koncernens strategi til operationelle resultater og sikre fremdrift mod lokale mÃ¥l. Dette inkluderer særligt effektiv og forsvarlig eksekvering af bygge- og anlægsprojekter med fokus pÃ¥ projektstyring, kvalitet, arbejdsmiljø og overholdelse af kundekrav og lovgivning. Derudover varetager selskabsdi-rektionerne den løbende afvejning af risici og muligheder i deres projekt-porteføljer. Der afholdes jævnligt forretningsstatusmøder med deltagelse af direktionerne i bÃ¥de koncernen og selskaberne samt relevante fagpersoner. Her drøftes bl.a. finansiel performance, projektstatus, ordreportefølje, risici, ESG og kommunikation. Aflønning af direktionen er nærmere beskrevet i vederlagspolitikken og vederlagsrapporten, som er tilgængelige pÃ¥ mthh.dk. Der har i løbet af 2025 ikke været ændringer i direktionen i MT Højgaard Hol-ding, som bestÃ¥r af administrerende koncerndirektør (CEO) Rasmus Untidt. Mangfoldighed i direktion og ledelseMT Højgaard Holding har et mÃ¥l om, at andelen af det underrepræsenterede køn i 2028 skal udgøre 40% af den øvrige ledelse i moderselskabet. Den øvri-ge ledelse bestÃ¥r af direktionen (første ledelsesniveau) og ledere med perso-naleansvar (andet ledelsesniveau). MÃ¥lsætninger og tal for den kønsmæssige sammensætning omfatter kun moderselskabet MT Højgaard Holding. Hver forretningsenhed redegør for kønssammensætning i bestyrelse og ledelse, hvor dette er krævet.Andelen af det underrepræsenterede køn pÃ¥ øvrige ledelsesniveauer var i 2025 38% (50% i 2024). Nedgangen i andel kvinder skyldes en udvidelse af ledergruppen med to ekstra lederstillinger, hvoraf begge er besat af mænd. Der er dog stadig en ligelig kønsfordeling for direktion og ledelse samlet jf. Kønsbalancelovens definition. Moderselskabets ledelse Enhed 2025 2024BestyrelsesmedlemmerAntal generalforsamlingsvalgte medlemmer i bestyrelsen Antal 6 7Antal medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen Antal 2 2Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i bestyrelsen eks. medarbejderrepræsentanter % 50,0 43,0Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) blandt bestyrelsens medarbejderrepræsentanter % 0,0 0,0Kønsdiversitet (kvinder/mænd) Ratio 1,0 0,75Direktionsmedlemmer i bestyrelsen Antal 0 0Andel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer % 83,3 86,0Ãvrige ledelsesniveauer (direktion og ledelse)Antal i direktionen Antal 2 2Antal i ledelse Antal 6 4Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i direktionen % 0,0 0,0Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i ledelse % 50,0 75,0Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) blandt direktion og ledelse % 37,5 50,0DirektionRasmus Untidt CEO i MT Højgaard Holding A/SFødt: 1972Køn: MandNationalitet: Dansk statsborgerTiltrÃ¥dt: 2014 (CEO 2024)Uddannelse: HD(R), MBABeholdning af aktier: 292 stk.Ãndring i 2025: -1.913BestyrelseMorten Hansen FormandFødt: 1963Køn: MandNationalitet: Dansk statsborgerUafhængig: NejFørste gang valgt ind i: 2019Udvalg: Formand af nominerings- og vederlagsudvalget i MT Højgaard Holding A/SStilling: Professionelt bestyrelsesmedlemUddannelse: Akademiingeniør (anlæg)Ãvrige tillidshverv: ⢠Billund Lufthavn A/S (BF)⢠OMNIA INVEST A/S (D, B)⢠Ejendomsselskabet Flintholm A/S (B)⢠Guyana Invest A/S (B)⢠Flegmade Holding A/S (D, B)⢠Marienlyst Ã
rhus Nord ApS (D, B)⢠K.E.J.S. Holdings ApS (D, B)⢠MH Holding Vejle ApS (D)⢠2212 Holding, Vejle ApS (D)⢠Engsø Have ApS (D)⢠Herudover medlem af direktionen og/eller besty-relsen i seks helejede datterselskaber.Særlige kompetencer: Erfaring med strategi og ledelse af entreprenør- og projektudviklingsvirksomhed, bestyrelseserfaring fra børsnoteret virksomhed samt øvrigt bestyrelses-arbejde.ESG kompetencer: Miljø, social og governanceBeholdning af aktier: 60.931 stk.Ãndring i 2025: 0Knut AkselvollNæstformandFødt: 1962Køn: MandNationalitet: Norsk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2024Udvalg: Medlem af nominerings- og vederlagsudvalget i MT Højgaard Holding A/S Stilling: Administrerende direktør Init Group ApSUddannelse: Civilingeniør; Master of Science (MSc), Mechanical Engineering, Doctor of Philosophy (PhD), Mechani-cal EngineeringÃvrige tillidshverv: ⢠Init Denmark A/S (BF)⢠Init Sweden Holding AB (BF)⢠Init Sweden AB (BF)⢠Init Acobia A/S (BF) ⢠Init Industry AB (BF)⢠Martensson Systems AB (BF)⢠IndustriprojektbyrÃ¥n Engineering I Sverige AB (BF)⢠Init Norway AS (BF)⢠Norisol A/S (B)⢠Norisol Holding A/S (BF) ⢠ProjectBinder ApS (BF)Særlige kompetencer: 15 Ã¥rs erfaring som managementkonsulent med primært fokus pÃ¥ strategi, driftsmæssig optimering,organisatoriske problemstillinger, forandrings-ledelse, og post-merger integration. Drift, optimering, risikostyring, tvist-hÃ¥ndtering i projektorienterede virksomheder inden for ingeniør-, entreprenør og hÃ¥ndværksbranchen.ESG kompetencer: Social, governanceBeholdning af aktier: 0Ãndring i 2025: 0Alle tillidshverv er opgjort pr. 31. december 2025(BF) â Bestyrelsesformand(D) â Direktør(BNF) â Bestyrelsesnæstformand(S) â Suppleant(B) â BestyrelsesmedlemChristine ThorsenFødt: 1958Køn: KvindeNationalitet: Dansk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2016Udvalg: Medlem af Bæredygtighedsudvalget i MT Højgaard Holding A/SStilling: -Uddannelse: Master of Management of Technology (DTU), Diplomuddannelse i Forandringsledelse (INSEAD)Ãvrige tillidshverv: ⢠ANT-Fonden, DK (BF)Særlige kompetencer: Forandringsledelse, effektivisering og erfaring inden for entreprenørvirksomhed, bestyrelseserfaring fra børsnoteret virksomhed.ESG-kompetencer: Miljø, social og governanceBeholdning af aktier: 20.500 stk.Ãndring i 2025: +500Christian PoulsenFødt: 1966Køn: MandNationalitet: Dansk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2025Udvalg: Medlem af Revisionskomitéen i MT Højgaard Hol-ding A/SStilling: Adm. Direktør (CEO) hos Copenhagen Airports A/SUddannelse: Executive MBA, Copenhagen Business School (2005)HD i Afsætningsøkonomi & International Handel, Copenhagen Business School (1992)B.Sc. (Eng.) Informationsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet (1988)Ãvrige tillidshverv: ⢠Copenhagen Airport Hotels A/S (BF)⢠Copenhagen Airports International A/S (BF)⢠Smarter Airports A/S (BNF)⢠Fonden Wonderful Copenhagen (B)⢠Digital Dogme & AI Act (B)⢠ACI EUROPE (B)⢠Klimapartnerskabet for Luftfart (BNF)⢠Statens IT RÃ¥d (RÃ¥dsmedlem)⢠Lokaltog A/S (BF)Særlige kompetencer: Transformationsledelse, strategi, digitalisering, forretningsudvikling, ESG, ledelse, operationel excellence, krisehÃ¥ndtering, bæredygtighed, AI, forandringsledelse m.m.ESG-kompetencer: Ledelse af bæredygtighedsinitiativer, ansvarlig vækst, Net Zero-mÃ¥l, CSR, EU Horizon 2020, grøn omstillingBeholdning af aktier: 0Ãndring i 2025: 0Pernille Fabricius Født: 1966Køn: KvindeNationalitet: Dansk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2014Udvalg: Formand for Revisionskomitéen i MT Højgaard Holding A/SStilling: Group Chief Financial Officer og (B), OrgHolding, London UKUddannelse: Cand.merc.aud., MSc i Finansiering, LLM i EU-ret, MBAÃvrige tillidshverv: ⢠Basico A/S (B) København DK⢠BHG Group, (B, leder af revisionskomitteen) Malmø Sverige⢠GreenGo Energy A/S (B, leder af investeringsko-miteen), København DK⢠OrginvestmentHolding (B) Særlige kompetencer: Ledelse og Strategi, regnskab, revision, finansiering, refinansiering, køb og salg af virksomheder, besty-relseserfaring fra børsnoterede virksomheder.ESG kompetencer: Miljø, social og governance forhold og har mere end 10 Ã¥rs erfaring indenfor integrering af ESG princip-per i en virksomheds kerneforretning.Beholdning af aktier: 0Ãndring i 2025: 0Marie Louise HansenFødt: 1977Køn: KvindeNationalitet: Dansk statsborgerUafhængig: JaFørste gang valgt ind i: 2025Udvalg: Formand af Bæredygtighedsudvalget i MT Højgaard Holding A/SStilling: Vice President, Group Sustainability & Compliance, DSV A/SUddannelse: Cand. Scient. Pol.Ãvrige tillidshverv: -Særlige kompetencer: ESG strategi og rapportering, corporate governan-ce, compliance, risikostyring, public affairsESG-kompetencer: Governance (anti-korruption og bestikkelse, Whistleblower politik og investigation, tredjepartsri-sikostyring). Social (menneskerettigheder, arbejds-miljø). Miljø (CO2-reduktion, energieffektivitet). Bæredygtighedsrapportering.Beholdning af aktier: 0Ãndring i 2025: 0Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsenLars Tesch OlsenFødt: 1970Køn: MandNationalitet: Dansk statsborgerUafhængig: NejFørste gang valgt ind i: 2021Udvalg: Stilling: ArbejdsmiljøkonsulentUddannelse: Tømrer, Bestyrelsesuddannelse.Ãvrige tillidshverv: Medarbejdervalgt funktionær i SU. (Samarbejds-udvalg)Særlige kompetencer: Stort kendskab til Enemærke og Petersen efter 27 Ã¥rs ansættelse. God fornemmelse af, hvad der rør sig i virksomhe-den fra hÃ¥ndværker til ledelse. Interesseret, imødekommende og Ã¥benESG-kompetencer: Miljø, social og governanceBeholdning af aktier: 0Ãndring i 2025: 0Jimmy LaursenFødt: 1977Køn: MandNationalitet: Dansk statsborgerUafhængig: NejFørste gang valgt ind i: 2025Udvalg: Stilling: Afdelingsdirektør, VandbygUddannelse: BygningsingeniørSergent, MillitærpolitietÃvrige tillidshverv: - Særlige kompetencer: -ESG-kompetencer: -Beholdning af aktier: 0Ãndring i 2025: 0AktionærinformationLikviditeten i aktien blev forbedret i 2025, og aktiekursen steg.Ledelsen i MT Højgaard Holding A/S bestræber sig pÃ¥ at opretholde en Ã¥ben, ærlig og troværdig dialog med alle markedets interessenter for at sikre, at koncernens faktiske og forventede værdiskabelse afspejles i aktiekursen.Investor relations-aktiviteter 2025Direktionen indgÃ¥r løbende i dialog med investorer, aktieanalytikere, medier og øvrige interessenter, og dialogen blev intensiveret i 2025. Selskabet afholder fast telekonferencer hvert kvartal, og for at imødekomme stigende interesse fra internationale investorer blev sproget pÃ¥ telekonferencerne æn-dret til engelsk i 2025. Derudover deltager selskabet jævnligt i andre møder og præsentationer. Ã
rs- og kvartalsrapporter samt øvrige selskabsmedde-lelser er tilgængelige pÃ¥ www.mthh.dk/Investor. Selskabet offentliggør ogsÃ¥ oplysninger om bl.a. større ordrer som investornyheder og via andre kanaler.Ansvaret for investor- og analytikerkontakten ligger hos CEO Rasmus Untidt.AnalytikerdækningI 2025 indledte DNB Carnegie dækning af MT Højgaard Holdings aktie, der ogsÃ¥ dækkes fast af SEB. Desuden samarbejder selskabet ad-hoc med andre banker om bl.a. investorarrangementer.AktienPr. 31. december 2025 havde MT Højgaard Holding uændret en aktiekapital pÃ¥ 155.741.380 kr., fordelt pÃ¥ 7.787.069 aktier á 20 kr. Der er kun én aktieklas-se, og ingen aktier har særlige rettigheder. Alle aktier er noteret pÃ¥ Nasdaq Copenhagen under ISIN DK0010255975. Handlen i aktien steg i 2025 med 32,6% mÃ¥lt i styk, og værdien af de omsatte aktier steg med 136%. Der blev i alt handlet 2.036.095 aktier (2024: 1.535.645 stk.), svarende til 26% af aktiekapitalen (2024: 20%). Kursværdien af de om-satte aktier var ca. 730 mio. kr. (2024: ca. 309 mio. kr.). Aktien lukkede Ã¥ret i kurs 520, mens kursen ultimo 2024 var 289. Kursudviklin-gen svarer til et positivt afkast pÃ¥ ca. 80%, og afkastet var ca. 82% medregnet det udbytte, der blev udbetalt i Ã¥ret. Til sammenligning var der et positivt afkast pÃ¥ ca. 15% for alle Mid Cap-aktier i OMX Nordic Mid Cap DKK Gl (OM-XNMCDKKGI). MT Højgaard Holdings markedsværdi udgjorde 4.049 mio. kr. ultimo 2025 (2024: 2.250 mio. kr.). AktionærerMT Højgaard Holding havde pr. 31. december 2025 i alt 3.247 navnenoterede aktionærer, som tilsammen ejede 97,8% af aktierne (2024: 2.916 aktionærer med i alt 97,4%). De 20 største aktionærer ejede samlet ca. 89% af aktieka-pitalen (2024: ca. 87%). Top-20 er fonde, selskaber og privatpersoner med tilknytning til de oprindelige to ejerselskaber, samt større danske og internati-onale institutionelle investorer.Egne aktierBestyrelsen er bemyndiget til indtil den 31. december 2028 at lade selskabet erhverve egne aktier pÃ¥ op til samlet 10% af aktiekapitalen. I 2025 købte selskabet 60.000 egne aktier til en samlet værdi pÃ¥ 23 mio. kr. Modsat afleverede selskabet aktier til ledere, der havde optjent modnede aktier under koncernens langsigtede, aktiebaserede incitamentsprogram. Beholdningen af egne aktier steg til 79.568 svarende til 1,0% af aktiekapitalen mod 54.374 og 0,7% ultimo 2024. Markedsværdien af egne aktier var 41,4 mio. kr. UdbyttepolitikMT Højgaard Holding tilstræber at udbetale udbytte under hensyntagen til behovet for gældsnedbringelse samt koncernens likviditetsforecast og soliditet, jf. koncernens udbyttepolitik: Ved en soliditet pÃ¥ 20-30% tilstræber selskabet at udbetale 25-30% af Ã¥rets resultat. Ved en soliditet over 30% tilstræber selskabet at udbetale mindst 50% af Ã¥rets resultat.Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for 2025 udbetales et udbytte pÃ¥ 10,0 kr. pr. aktie. Det svarer til en samlet udlodning pÃ¥ 78 mio. kr. eller 29% af Ã¥rets nettoresultat. Til sammenligning blev der for 2024 udbetalt 6,5 kr. pr. aktie eller 27% af Ã¥rets resultat. Stigningen skyldes stigningen i nettoresultatet.Aktiekursudvikling sammenlignet med Small & Mid CAP(Indekseret 30/12-24 = 289)6005004003002001000Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov DecMTHH; MT Højgaard HoldingOMX Nordic mid Cap DKK GI indekseretOMX, small Cap indekseretAktionærsammensætning pr. 30.12.20252,2%1,0%31,0%37,1%9,3%10,1%9,3%Knud Højgaards Fond, DanmarkÃvrige navnenoterede EMTF Holding P/S, DanmarkEgne aktierEjnar og Meta Thorsens Fond, DanmarkIkke-navnenoteredeNordea Funds Ltd, FinlandDe viste ejerandele omfatter bÃ¥de stemmerettigheder og kapitalandel. Nordea Funds Ltd besidder 9,3% af stemmerettighederne med en kapitalandel pÃ¥ 4,6% og fuldmagt fra Investeringsforeningen Nordea Invest, der har en kapitalandel pÃ¥ 4,7%.Oplysninger om storaktionærer kan ses pÃ¥https://mthh.dk/Investor/StoraktionærerGovernancedata og regnskabspraksisLeverandørkontroller Enhed 2025 2024Kontroller foretaget Antal 48 31Antal leverandører kontrolleret Antal 65 43Andel af leverandører, hvor der er fundet overtrædelse sted % 56,9 51,2Andel af overtrædelser, som har medført sanktion % 91,9 90,9Anti-korruption og anti-bestikkelse Enhed 2025 2024Tilfælde af korruption eller bestikkelse Antal 0 1 Med ansættelsesretlige følger Antal 0 1Domme og afgørelser om korruption og bestikkelse Antal 0 0Bøder for korruption og bestikkelse DKK 0 0Ansatte i risikofunktioner, der har gennemført uddannelse i antikorruption % 71,2 57,7Whistleblower Enhed 2025 2024Sager indberettet via whistleblowerordning Antal 4 1Sager indberettet via ekstern klagemekanisme Antal 1 0ESG-aflønning Enhed 2025 2024Variabel aflønning, der afhænger af bæredygtighedsrelaterede mÃ¥l % 20 10§ Anvendt regnskabspraksisLeverandørkontroller Koncernens egenkontrolenhed gennemfører leverandørkontroller for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkÃ¥r blandt underentrepre-nører og i enkelte tilfælde materialeleverandører. Kontrollerne omfatter ikke koncernens egne forhold. Da under-underentreprenører ogsÃ¥ indgÃ¥r, nÃ¥r de arbejder pÃ¥ byggepladsen, kan én kontrol dække flere leverandører. Derfor vil antallet af kontrollerede leverandø-rer ofte overstige antallet af udførte kontroller.FormÃ¥let med kontrollerne er at sikre overholdelse af arbejdsklausulerne i ILO-konvention nr. 94, som fastlægger, at løn- og ansæt-telsesvilkÃ¥r mindst skal svare til gældende kollektive overenskomster, voldgiftskendelser, nationale love eller administrative forskrifter for tilsvarende arbejde. Kontrollen omfatter gennemgang af dokumentation som lønsedler, timesedler, ansættelseskontrakter samt indbetalinger til skat og pension. For udenlandsk arbejdskraft kontrolleres desuden registrering i RUT-registret samt gyldige arbejds- og opholdstilladelser. I visse tilfælde vurderes ogsÃ¥ boligforholdene.Overtrædelse Overtrædelser opgøres som andelen af leverandører, hvor der er konstateret brud pÃ¥ arbejdsklausulen. En overtrædelse kan f.eks. vedrøre manglende gyldige arbejds- eller opholdstilladelser, for lav løn eller andre forhold, der ikke lever op til gældende krav. Hver leverandør tælles kun én gang i opgørelsen, uanset antallet af konstaterede overtrædelser.Sanktioner Andelen af sanktioner beregnes som den procentvise andel af leverandører med konstaterede overtrædelser, der har medført en sanktion. En sanktion omfatter tiltag som kontraktophævelse, krav om genopretning (fx efterbetaling af løn eller forbedring af bolig-forhold) eller anmeldelse til relevante myndigheder som Skat eller politiet. Hver leverandør registreres kun én gang som âsanktione-retâ, uanset antallet af sanktioner knyttet til leverandøren.Antikorruption Korruption dækker situationer, hvor personlige og professionelle interesser sammenblandes, eller hvor en person misbruger den magt eller tillid, der er tildelt gennem arbejdet, med henblik pÃ¥ personlig vinding. Træning i antikorruption for risikofunktionerMedarbejdere i risikofunktioner omfatter personer med prokura til at foretage indkøb pÃ¥ virksomhedens vegne, direktionen samt ledere med direkte reference til direktionen. Der rapporteres pÃ¥ andelen af disse medarbejdere, der har gennemført træning i antikorruption i regnskabsÃ¥ret. Tilfælde af korruption eller bestikkelse Tilfælde omfatter overtrædelser af antikorruptions- og bestikkelseslovgivning i regnskabsÃ¥ret, hvor koncernen eller dens medarbej-dere har været involveret. Hændelser i værdikæden med direkte involvering af koncernen eller dens ansatte indgÃ¥r i opgørelsen. Der registreres antal medarbejdere, der er afskediget som følge af korruptions eller bestikkelsesrelaterede hændelser. Derudover rapporteres eventuelle domme og afgørelser, hvor koncernen er blevet straffet, bÃ¥de i antal og i beløbsstørrelse. Bøder opgøres i DKK i det kvartal, hvor de er udstedt. WhistleblowerordningOmfatter indberetninger modtaget gennem den eksterne whistleblowerordning samt direkte henvendelser til koncernens juridiske afdeling. Ordningen dækker klager over lovovertrædelser, herunder svindel, bestikkelse, dokumentfalskneri, social dumping, alvor-lige brud pÃ¥ arbejdssikkerhed og miljø, tyveri samt vold og trusler om vold. Henvendelsens indhold afgør, hvilken klagetype den registreres som. Alle indberetninger inden for ordningens anvendelsesomrÃ¥de rapporteres, uanset hvilken kanal der er benyttet, og uanset henvendelsens karakter.Variabel aflønning, der afhænger af bæredygtighedsrelaterede mÃ¥lAndelen beregnes som den del af den samlede variable aflønning (bonus), der er knyttet til bæredygtighedsrelaterede mÃ¥l. Direktion og bestyrelse Bestyrelsens deltagelse i møder i 2025Tilstedeværelse defineres som antallet af gange, hvert bestyrelsesmedlem deltager i bestyrelses- og udvalgsmøder. Alle medlem-mer, herunder medarbejderrepræsentanter, indgÃ¥r i opgørelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder, og der ikke indsættes et nyt medlem, registreres efterfølgende møder som manglende tilstedeværelse for den pÃ¥gældende i det indeværende Ã¥r. Opgørelsen følger regnskabsÃ¥ret. Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer Antallet af generalformalingsvalgte medlemmer i moderselskabets bestyrelse opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret.Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen Antallet af medarbejderrepræsentanter i moderselskabets bestyrelse opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret. Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i bestyrelsen ekskl. medarbejderrepræsentanter Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i forhold til det samlede antal generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret. Opgørelsen medtager ikke medarbejderrepræsentanter, som opgøres separat. Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) blandt bestyrelsens medarbejderrepræsentanter Andelen af kvinder blandt bestyrelsens medarbejderrepræsentanter i forhold til det samlede antal medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret. Kønsdiversitet i bestyrelsen Forholdet mellem kvindelige og mandlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret, baseret pÃ¥ juridisk køn. Direktionsmedlemmer i bestyrelsen Antallet af direktionsmedlemmer i bestyrelsen opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret. Direktionsmedlemmer defineres som de personer, der formelt er registreret som direktion hos Erhvervsstyrelsen samt de, der organisatorisk er placeret pÃ¥ samme ledelsesniveau. Andel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer Andelen af uafhængige bestyrelsesmedlemmer i forhold til det samlede antal generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Definitionen af uafhængighed følger âanbefalingerne for god selskabsledelseâ. Et uafhængigt bestyrelsesmedlem defineres som en person uden væsentlig eller direkte tilknytning til virksomheden, der kan pÃ¥virke evnen til at træffe objektive beslutninger. For at bli-ve betragtet som uafhængig mÃ¥ medlemmet ikke have økonomiske, familiære eller ansættelsesmæssige relationer til virksomheden, som kan give anledning til interessekonflikter og personen mÃ¥ ikke inden for de seneste fem Ã¥r have været medlem af direktionen eller ledende medarbejder i selskabet. Ãvrige ledelsesniveauer (direktion og ledelse)Antal i direktion Antallet af direktionsmedlemmer opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret. Direktionsmedlemmer defineres som de personer, der formelt er registreret som direktion hos Erhvervsstyrelsen samt de, der organisatorisk er placeret pÃ¥ samme ledelsesniveau.Antal i ledelse Antallet af ledere opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret. Ledelse defineres som ansatte med personaleansvar og som refererer direkte til direktionen. Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i direktion Andelen af kvindelige direktionsmedlemmer i forhold til det samlede antal direktionsmedlemmer opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret. Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) blandt ledelse Andelen af kvindelige ledere i forhold til det samlede antal ledere opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret. Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) blandt ledelse og direktion Andelen af kvinder blandt ledelse og direktion i forhold til det samlede antal ansatte blandt ledelse og direktion opgjort i headcount pr. ultimo Ã¥ret.</mrv:SustainabilityReport>
<mrv:DisclosureOfMaterialImpactsRisksAndOpportunitiesAndHowTheyInteractWithStrategyAndBusinessModelExplanatory contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__25" xml:lang="da">Dobbelt væsentlighedsanalyseDobbelt væsentlighedsanalysen udgør koncernens stra-tegiske tilgang til at evaluere bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder.Dobbelt væsentlighedsanalysen er udarbejdet pÃ¥ tværs af koncernen jf. konsolideringsprincipperne beskrevet pÃ¥ s. 42. analysen omfatter de ind-virkninger, risici og muligheder (IROâer) som koncernen er involveret i eller er relateret til gennem sine forretningsforbindelser.Koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA) er gennemført i overens-stemmelse med kriterierne i ESRS 1 og med udgangspunkt i EFRAGâs metodi-ske ramme. Analysen bygger pÃ¥ en systematisk tilgang med scoringsmodel-ler og trinvise vurderinger, der sikrer konsistente og pÃ¥lidelige resultater. Analysen har til formÃ¥l at identificere de ESG-forhold, der er mest afgørende for koncernen â bÃ¥de i et finansielt perspektiv og i forhold til pÃ¥virkninger af mennesker og miljø. Resultaterne danner grundlag for en mÃ¥lrettet prio-ritering af koncernens ESG-indsatser, sÃ¥ værdiskabelsen styrkes for bÃ¥de forretningen og dens interessenter. Analysen understøtter samtidig strategi-ske beslutninger og bidrager til en robust og fremtidssikret forretningspraksis i overensstemmelse med krav og forventninger fra investorer, myndigheder og øvrige interessenter.Koncernens væsentlige emnerResultatet af analysen viser, at seks ESRS-emner er væsentlige for koncer-nen: Klimaforandringer (E1), Biodiversitet og økosystemer (E4), Ressourcean-vendelse og cirkulær økonomi (E5), Egen arbejdsstyrke (S1), Arbejdstagere i værdikæden (S2) og Virksomhedsadfærd (G1). PÃ¥ tværs af disse seks emner er 13 underemner vurderet væsentlige, og i alt 23 IRO'er er identificeret som væsentlige for koncernen. De væsentlige indvirkninger, risici og muligheder (IRO'er) afspejler bÃ¥de omrÃ¥der, hvor koncernen har en direkte eller indirekte indvirkning pÃ¥ miljø og mennesker, og hvor bæredygtighedsforhold kan have betydning for koncernens finansielle performance. De underliggende indvirkninger, risici og muligheder beskrives pÃ¥ de efterfølgende sider. De væsentlige emner er tæt forbundet med koncernens strategiske ambition om at drive en ansvarlig og konkurrencedygtig forretning i bygge- og anlægsbranchen. Resultaterne fra analysen indgÃ¥r derfor direkte i udviklingen af strategi, risikostyring og prioritering af ESG-indsatser. Vurderingen af emnerne vil løbende blive revideret og opdateret for at sikre, at analysen forbliver aktuel i forhold til koncernens forretning og aktiviteter. Dette muliggør løbende justering af strategiske fokusomrÃ¥der i takt med udvikling og ændringer i branchens krav og koncernens pÃ¥virkninger. Ãndringer og ikke-væsentlige emnerSammenlignet med sidste Ã¥rs analyse er emnerne Forurening (E2) og Berørte samfund (S3) ikke længere vurderet væsentlige. Dette skyldes primært, at scoringsmetode for indvirkningsvæsentlighed er justeret, hvilket er uddybet pÃ¥ side 38. Derudover er underemnerne Andre arbejdsrelaterede rettigheder under Arbejdstagere i værdikæden (S2), samt Beskyttelse af whistleblowere under Virksomhedsadfærd (G1) ikke længere vurderet væsentlige som følge af den justerede metode og den efterfølgende revurdering af IRO'er. Anvendelse af EU-Kommissionens âQuick Fixâ-forordningI trÃ¥d med EU-Kommissionens âQuick Fixâ-forordning har koncernen valgt at udskyde rapporteringen for Biodiversitet (E4) og Arbejdstagere i værdikæden (S2). Begge emner er vurderet væsentlige og indgÃ¥r derfor som fokusom-rÃ¥der i koncernens bæredygtighedsstrategi. MÃ¥l, handlinger og nøgletal for E4 og S2 integreres fuldt ud i rapporteringen senest fra regnskabsÃ¥ret 2027 i overensstemmelse med ESRS-kravene.Biodiversitet (E4) Selvom rapporteringen udskydes, arbejdes der aktivt med at kortlægge de væsentlige âoff-siteâ pÃ¥virkninger i værdikæden, særligt relateret til rÃ¥stof-udvinding og materialeproduktion. Koncernen arbejder pÃ¥ at identificere de materialegrupper og leverandører med størst off-site biodiversitetspÃ¥-virkning og følger branchens udvikling af metoder til mÃ¥ling tæt. MÃ¥let er at etablere et solidt datagrundlag, der gør det muligt at sætte reduktions-mÃ¥l, nÃ¥r en anerkendt opgørelsesmetode foreligger. Koncernens Klima- og miljøpolitik inkluderer en klar ambition om at reducere væsentlige negative biodiversitetspÃ¥virkninger gennem ansvarligt ressourceforbrug.Arbejdstagere i værdikæden (S2)Koncernen har et særligt fokus pÃ¥ at forebygge social dumping og sikre ordentlige arbejdsforhold hos entreprenører og underleverandører, som er væsentlige aktører pÃ¥ koncernens bygge- og anlægsprojekter. Indvirkningsvæsentlig Indvirknings- og finansielt væsentligBiodiversitet (E4) Klimaforandringer (E1)Cirkulær økonomi (E5) Egen arbejdsstyrke (S1)Forurening (E2)Virksomhedsadfærd (G1)Vand- og havressourcer (E3) Arbejdstagere i værdikæden (S2)Berørte samfund (S3) Forbrugere og slutbrugere (S4) Ikke-væsentlig Finansielt væsentlig6 ud af 10ESRS-omrÃ¥der er væsentlige for MT Højgaard Holding koncernenVæsentlige ESG-underemnerRessource- MiljøaftrykEindstrømning (E5)Affald (E5)Drivkræfter for virkning pÃ¥ Modvirkning af Tilpasning til tab af biodiversitet (E4)klimaforandringer klimaforandringer (E1)Virkninger pÃ¥ arters (E1)tiltstand (E4)Energi (E1)Social SansvarlighedArbejdsvilkÃ¥r (S1)ArbejdsvilkÃ¥r (S2)Ligebehandling og lige muligheder (S1)Virksomhedskultur GovernanceG(G1)Korruption og bestikkelse (G1)Indvirknings- Indvirknings- og Finansieltvæsentligfinansielt væsentligvæsentligOmrÃ¥det har høj finansiel væsentlighed, da utilstrækkelig kontrol med løn- og arbejdsvilkÃ¥r hos underentreprenører kan medføre betydelige finansielle og omdømmemæssige risici. Samtidig skærpes kravene fra kunder, myndig-heder og øvrige interessenter om dokumenterede processer til at identifice-re, hÃ¥ndtere og forebygge risici i værdikæden.Koncernen er i gang med at udvikle en styrket risikobaseret og præventiv indsats pÃ¥ tværs af forretningsenheder for at sikre en koordineret og proaktiv koncerntilgang. Arbejdet understøttes af koncernens menneskerettigheds-politik og Code of Conduct for leverandører, samt et kvantitativt mÃ¥l for leverandørkontroller. Fremdrift og aktiviteter rapporteres under G1 Virksom-hedsadfærd pÃ¥ side 65.Metode og procesDMA'en udføres som en iterativ proces baseret pÃ¥ intern viden fra forret-ningsenhederne og input fra eksterne interessenter. Analysen følger tre trin: kortlægning, identificering og vurdering af de IRO'er, der er væsentlige for koncernens forretningsmodel.Kortlægning og identificeringArbejdet tager udgangspunkt i en kortlægning af koncernens forretnings-model og værdikæde samt en gennemgang af eksisterende analyser. Dette danner grundlag for workshops og interviews med interne emneeksperter og udvalgte eksterne specialister, hvor potentielle og aktuelle IROâer identifi-ceres pÃ¥ tværs af alle ESRS-emner i hele værdikæden.Inddragelse af eksterne interessenter Med udgangspunkt i resultater fra den interne kortlægning udvælges relevante eksterne interessenter til interviews i samarbejde med forretnings-enhederne. Dette sikrer, at væsentlighedsvurderingen ikke alene bygger pÃ¥ interne vurderinger, men ogsÃ¥ afspejler eksterne forventninger og behov.Vurdering Indvirkninger vurderes pÃ¥ en skala fra 1 til 5 baseret pÃ¥ alvorlighed, omfang, uoprettelighed og sandsynlighed. Vurderingen tager højde for forretnings-omrÃ¥der og geografier og retter særligt fokus mod de aktiviteter, forret-ningsrelationer og omrÃ¥der, der historisk eller strukturelt er forbundet med høj pÃ¥virkning. PÃ¥ den mÃ¥de identificeres de faktorer, der giver anledning til forhøjet risiko for alvorlige indvirkninger.Finansielle risici og muligheder vurderes tilsvarende pÃ¥ en 1â5 skala baseret pÃ¥ potentiel finansiel effekt og sandsynlighed. Vurderingen omfatter, hvor-dan koncernens væsentlige indvirkninger og afhængigheder kan omsættes til finansielle konsekvenser. Risici og muligheder kobles derfor direkte til de identificerede indvirkninger. F.eks. kan negative indvirkninger pÃ¥ klimaet fra drivhusgasudledning medføre finansielle risici i form af omdømmetab eller øgede omkostninger som følge af manglende efterlevelse af klima- og miljø-krav. Analysen bygger pÃ¥ markedsforventninger, erfaringer fra tidligere hæn-delser samt tredjepartsdata som benchmarking og input fra interessenter.For alle væsentlige IRO'er fastlægges en tidshorisont for forventet effekt: kort sigt (op til 1 Ã¥r), mellemlangt sigt (2-5 Ã¥r) og langt sigt (over 5 Ã¥r). Tidshorison-terne understøtter prioritering og strategisk planlægning, sÃ¥ koncernen kan hÃ¥ndtere indvirkninger og risici pÃ¥ rette tidspunkt og udnytte muligheder, nÃ¥r de opstÃ¥r.Let opdatering og justering af metode I 2025 er der gennemført en mindre opdatering af koncernens DMA. Op-dateringen omfatter en ændring i scoringsmetoden samt en efterfølgende kalibrering af IROâer i samarbejde med forretningsenhederne. Metoden til vurdering af indvirkningers alvorlighed er blevet justeret i forhold til sidste Ã¥r. Tidligere blev alvorligheden fastsat ud fra den højeste score blandt kriteri-erne skala, omfang og uoprettelighed. I Ã¥r anvendes i stedet et gennemsnit af de tre kriteriers score. Denne ændring betyder, at visse indvirkninger ikke længere overstiger væsentlighedsgrænsen, hvilket ogsÃ¥ har indflydelse pÃ¥ vurderingen af tilknyttede underemner og i nogle tilfælde hele standarder. Derudover er emnerne revurderet gennem en kvalitativ kalibreringsproces med koncernens forretningsenheder. Særligt den finansielle væsentlighed er opdateret for at give et mere retvisende billede af de enkelte underemners betydning for koncernen og deres bidrag til den samlede risikoprofil. Risikostyring og governanceI 2025 er de identificerede væsentlige finansielle ESG-risici blevet integre-ret i koncernens overordnede risikostyringsramme. Forretningsenhederne rapporterer halvÃ¥rligt pÃ¥ bÃ¥de iboende og residual risiko for sÃ¥vel ERM- som ESG-risici. Rapporteringen følges op gennem dialog pÃ¥ de faste forretnings-møder mellem forretningsenhederne og MT Højgaard Holding. Dette skaber kontinuerlige input til DMA'en og sikrer en stærk sammenhæng mellem strategisk risikostyring og ESG-indsigter.De identificerede finansielle muligheder integreres i koncernens overord-nede ledelses- og strategiproces. Mulighederne anvendes som input i det løbende strategiarbejde, hvor de indgÃ¥r i vurderingen af nye forretnings-potentialer og vækstomrÃ¥der. Derudover behandles mulighederne i dialog med forretningsenhederne for at identificere fælles initiativer, synergier og tværgÃ¥ende indsatser, der kan realisere potentielle finansielle gevinster. PÃ¥ denne mÃ¥de er processen for at identificere, vurdere og forfølge muligheder integreret i den løbende styring og prioritering i koncernen.Koncernens DMA opdateres og gennemgÃ¥s som en integreret del af Ã¥rs-hjulet for ESG. Efter endt evaluering forelægges analysen for koncernens direktion, hvorefter den behandles af Bæredygtighedsudvalget og endeligt godkendes af bestyrelsen. Den fulde governancestruktur for ESG-arbejdet er beskrevet under ESG-organisering (side 35). Proces for dobbelt væsentlighedsanalyseKortlægning og identificeringInterviews og workshopsVurderingGodkendelseRisikostyringKoncernens pÃ¥virkninger i værdikædenKoncernen har vurderet ESG-pÃ¥virkninger og -risici i egne aktiviteter og i værdikæden. PÃ¥ denne side vises et bredt uddrag af pÃ¥virkninger og risici for at give et indblik i koncernens position i værdikæden og de ESG-forhold, som har særlig betydning. Information om, hvordan koncernen hÃ¥ndterer de væsentlige ind-virkninger og risici, behandles i de enkelte afsnit. EMiljøhensynS Social ansvarlighedG GovernanceENegativ pÃ¥virkning af biodiversitet, inddragelse af natur eller forurening fra udvinding EOverudnyttelse af naturressourcer og udtømning af ikke-fornyba-re ressourcerSProblematiske arbejdsfor-hold og sundhedsrisici for arbejdere og lokalbefolkningGUtilstrækkelig data og sporbarhed af materialers oprindelse og produktionEDrivhusgasudledning ved produktion af materialer ELange transportdistancer for materialer med udledning og forurening som konsekvens SRisiko for tvangs- og børnearbejde samt farlige arbejdsforhold i materiale-produktion, særligt uden for EuropaEBegrænset efterspørgsel pÃ¥ lavemissionsbyggeri og -anlæg, samt barrierer for anvendelse af genbrugte og genanvendte materialerEOverdimensionering af særligt beton og stÃ¥l med højere udledning som konsekvensEProduktion af store mængder affald, utilstrækkelig sortering og manglende alternative aftagere EHøjt materialeforbrug og manglende klima- og miljøvenlige alternativerEHøj drivhusgasudledning og afhængighed af fossile brændslerSEksponering af medarbejdere og underentreprenører for skadelige stoffer særligt ved renovering SArbejdsulykker med potentielt alvorlige konsekvenser SOvertrædelse af løn- og arbejdsvilkÃ¥r blandt underentreprenører SBias og skæv kønsbalance i branchen kan pÃ¥virke arbejdsmiljø negativt SGener for lokalomrÃ¥det fra projekter, særligt støv, støj og blokering af adgangsveje GRisiko for forekomst af korruption, sÃ¥som misbrug af betroet magt eller sammenblanding af privat- og virksomhedsøkonomiEKortere levetid og øget vedligehold grundet beslutninger i design- og projekteringsfaserEHøjt energiforbrug i færdigt byggeriEUtilstrækkelig indsats for genanvendelse af materialer ved renovering eller nedrivning SEksponering for potentielt skadelig kemi ved nedrivning og renovering GMangelfuld eller svigagtig hÃ¥ndtering af nedrivnings-materialer og jordVærdikædeUdvinding og forarbejdning Produktion og transport af Udvikling og design Anvendelse af ByggefaseEndt levetid af rÃ¥materialer materialer og udstyr af projektbyggeri og anlægForretningsomrÃ¥deByggeri Renovering Anlæg/Infrastruktur Drift/Service Væsentligste samarbejdspartnereMaterialeproducenter Underentreprenører UnderentreprenørerLeverandører LeverandørerBygherrer og slutbrugereArkitekter og rÃ¥dgivereMT Højgaard Holding Ã
rsrapport 20253939Interessenters synspunkter og forventningerKoncernen er i løbende dialog med sine interessenter, og forstÃ¥elsen af deres synspunkter og forventninger er afgørende for evnen til at gennemføre strategien og skabe langsigtet værdi. Der inddrages perspektiver fra bÃ¥de dem, der pÃ¥virkes af koncernens aktiviteter, og dem, der anven-der koncernens ESG-oplysninger.Tabellen til højre viser koncernens ni prioriterede interessentgrupper. Til indsamling af eksternt input er der etableret faste processer for regel-mæssigt samarbejde og dialog pÃ¥ tværs af forretningsomrÃ¥der gennem bl.a. samarbejder, projekter og netværk. Via forskellige kanaler indsamles viden om væsentlige temaer og forventninger til koncernens udvikling. Der gennemføres derudover Ã¥rligt mÃ¥lrettede interessentinterviews for at belyse, hvordan koncernens aktiviteter pÃ¥virker â eller pÃ¥virkes af â interessenter i hele værdikæden. Internt input fra medarbejdere indsamles gennem Ã¥bne dialogprocesser og regelmæssige evalueringer, hvis frekvens og format tilpasses de enkelte selskabers størrelse og karakter. Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter udgør et formelt forum for løbende dialog med medarbejderne og suppleres af etablerede mødestrukturer sÃ¥som medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og periodiske trivselsmÃ¥linger. Det operationelle ansvar for medarbejderen-gagement og opfølgning pÃ¥ medarbejderfeedback er forankret i den lokale virksomhedsledelse. Indsigterne fra eksterne og interne interessenter bruges til at udvikle og justere ESG-initiativer, mÃ¥l og overordnet strategi samt til at understøtte koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse og due diligence-processer. Resultaterne af dialogen dokumenteres og indgÃ¥r som input til koncernens løbende væsentlighedsvurdering og risikostyring. Interessenternes input formidles løbende til direktion og bestyrelse. Koncernen deltager desuden aktivt i branchepartnerskaber og netværk for at udvikle løsninger, bidrage til standarder og fremme fælles ESG-dagsordener med fokus pÃ¥ de omrÃ¥der, hvor der kan skabes størst indflydelse og værdi.Interessenter Interaktion Centrale ESG-emner og omrÃ¥der Tiltag i koncernenProjektsamarbejder Krav til bæredygtighed, arbejdsmiljø og Skærpede ESG-procedurer og dokumentation.Partnerskaber og branchedialogerarbejdsforhold.Dokumenterede klima- og miljøtiltag.BygherrerPartnerskaber om nye løsninger og fælles mÃ¥l.Ãget fokus pÃ¥ arbejdsmiljø og værdikædekontrolTilfredshedsundersøgelserKarriere- og udviklingsmuligheder. Styrket uddannelses- og udviklingsprogrammer.Personlige udviklingsdialoger Trivsel, sikkerhed og sundt arbejdsmiljø. Initiativer for diversitet og inklusion. MedarbejdereUddannelse og udvikling Diversitet og inklusion.Større lokal forankring af arbejdsmiljøarbejdet. ArbejdsgrupperProjektsamarbejde Innovation, klima- og miljøindsatser i projekter. Samarbejde om bæredygtighedsløsninger i projekter. RÃ¥dgivende Partnerskaber og branchedialogerRÃ¥dgivning om bæredygtighedstiltag og Tiltag for øget genanvendelse og dokumentation heraf.ingeniører og -certificeringer. arkitekterFokus pÃ¥ genanvendelse af materialer.Projektsamarbejde Fair rammeaftaler og forhandlingspraksis. Dialog om ESG-forventninger og krav. Leverandører Rammeaftaler og forhandlinger Adgang til ESG-data og produktdokumentation. Styrket kontrol af arbejdsforhold- og vilkÃ¥r blandt og under-Kontrol af arbejdsforhold Krav til certificeringer og EU-taksonomi. underentreprenører. entreprenørerFokus pÃ¥ arbejdsforhold, sikkerhed, kemi og klima.Handlingsplaner for risikominimering.Projektkommunikation Bæredygtige og brugervenlige løsninger. Forbedrede klagekanaler. KlagekanalerMinimering af gener under byggefasen. Lokale beskæftigelsesinitiativer og sociale indsatser.Lokalsamfund Lokal beskæftigelse.og slutbrugereHenvendelser om lovkravOverholdelse af lovgivning og ESG-krav. Tæt samarbejde om regulering. Dialog om udbudFokus pÃ¥ ESG i offentlige udbud. Forebyggelse af ulykker, inkl. samarbejde med MyndighederArbejdsmiljø.Arbejdstilsynet.Forskningsprojekter Forskning og innovation i branchen. Samarbejde om forskningsprojekter for Samarbejde om uddannelserPraktik- og lærlingepladser. bæredygtighedstiltag i byggeriet. Uddannelses-Bidrag til uddannelses- og jobmesser.Praktikforløb og støtte til unge pÃ¥ kanten af institutionerarbejdsmarkedet.Erfarings- og vidensdelingUdvikling af bæredygtighedsstandarder. Aktiv deltagelse i branchefællesskaber og høringer. Branche-Branchetiltag og -standarderIndflydelse pÃ¥ lovgivning og fortolkning af krav.Bidrag til udvikling af vejledninger og standarder inden organisationer for klima, miljø og arbejdsforhold i værdikæden.og interesse-fællesskaberRegelmæssige møder Ansvarlig forretningsførelse og Ã¥benhed. Optimeret proces for risikovurdering. Aktionærer MarkedskommunikationStabile resultater og langsigtet værdiskabelse. Styrket ESG-rapportering og gennemsigtighed. og finansielle Effektiv risikostyring og compliance. Implementering af tiltag for robust forretningsførelse.institutionerFokus pÃ¥ markedsudvikling og tendenser.</mrv:DisclosureOfMaterialImpactsRisksAndOpportunitiesAndHowTheyInteractWithStrategyAndBusinessModelExplanatory>
<mrv:StatementOfPolicyForDataEthics contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__22" xml:lang="da">Politik for dataetik beskriver koncernens principper for ansvarlig og etisk anvendelse af data, herunder transparens, proportionalitet, beskyttelse af personlige oplysninger og forebyggelse af misbrug af data.</mrv:StatementOfPolicyForDataEthics>
<mrv:DescriptionofTheTaxonomyRegulation contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__26-1" xml:lang="da">EU-taksonomiKoncernen arbejdede i 2025 fortsat med implemente-ring af EU-taksonomiens kriterier for at reducere miljø- og klimaaftryk.Udvikling, udfordringer og samarbejder MT Højgaard Holding koncernen er omfattet af rapporteringskravene i EU-taksonomien. Selskabernes aktiviteter er bygge- og anlægsprojekter, og hvert projekt screenes for kvalificering og efterlevelse af EU-taksonomiens krav. Efterlevende projekter skal bÃ¥de overholde de tekniske screeningskrite-rier og kravene for minimumsgarantier. Fortolkning og implementering af de tekniske kriterier har fortsat været en brancheudfordring i 2025. For at styrke implementering i praksis har koncernen deltaget i branchesamarbejder om udvikling af fælles vejledninger med fortolkning, der afgrænser de enkelte kriterier og konkretiserer dokumentationskrav. Dette har resulteret i nye vej-ledninger til gavn for hele værdikæden.Koncernen rapporterer efter Forenklingsforordningen, som trÃ¥dte i kraft 1. januar 2026. Forordningen introducerer en simplificering herunder en væ-sentlighedstærskel, der indebærer, at op til 10% af ikke-væsentlig omsætning og CapEx kan udelades fra rapportering, som beskrevet i regnskabspraksis pÃ¥ side 138. Ikke-væsentlige aktiviteter omfatter ophørende selskaber og aktivitetskategorier med begrænset omsætning og CapEx, der ikke vurderes forretningskritiske og ikke har væsentlig negativ pÃ¥virkning pÃ¥ miljø eller samfund. Dog medtages udvalgte aktivitetskategorier med begrænset om-sætning, som har efterlevende omsætning eller CapEx. Aktiviteterne fremgÃ¥r af de opdaterede rapporteringstabeller pÃ¥ side 136. EU-taksonomi 2025 Omsætning CapEx OpExmio. kr. % mio. kr. % mio. kr. %Kvalificerede aktiviteter 8.919,2 86,5 79,9 65,7 - 0,0Heraf efterlevende aktiviteter 276,6 2,7 3,9 3,2 - 0,0Ikke opgjort og ikke kvalificeret 1.397,4 13,5 41,7 34,3 27,0 100,0For regnskabspraksis henvises til "Andre ESG-oplysninger"".Begrænset markedsefterspørgselKoncernens selskaber mærkede i 2025 en begrænset efterspørgsel fra byg-herrer, der ønsker at efterleve EU-taksonomien pÃ¥ bygge- og anlægsprojek-ter. Det vurderes, at udfordringer med dokumentation af nogle af de tekniske screeningskriterier, blandt andet forureningskriterierne, har reduceret efter-spørgslen. Med førnævnte nye retsakt blev der ogsÃ¥ introduceret lempelser for forureningskriterierne. Det er koncernens forventning, at lempelserne vil skabe en øget interesse for efterlevelse fra bygherrer. Resultater for 2025Koncernens kvalificerede omsætning udgjorde 86,5% i 2025 (78,7% i 2024) og stammede primært fra projekter under aktivitetskategorierne 7.1 Opførelse af nye bygninger og 7.2 Renovering af eksisterende bygninger. MT Højgaard Danmarks kvalificerede omsætning steg til 84,5% (79,9% i 2024) som primært skyldtes en højere kvalificering af anlæg- og infrastrukturprojekter. Enemær-ke og Petersen havde et fald i kvalificeret omsætning til 91,2% (94,1% i 2024), som var drevet af den nye væsentlighedsgrænse. I 2025 havde koncernen to efterlevende projekter. Forbundshuset under aktivitetskategori 7.1 Opførelse af nye bygninger og en transformerstation under 4.9 Transmission og distribution af elektricitet, der samlet medførte en efterlevende omsætning pÃ¥ 2,7%, uændret fra 2024. De to projekter, udført af MT Højgaard Danmark, medførte selskabet en efterlevende omsætning pÃ¥ 4,5%. Projektet Forbundshuset har fra de tidlige faser implementeret de tekniske kriterier og sikret dokumentation af alle klima- og miljømÃ¥l. Projektet har haft fokus pÃ¥ optimering af energi og udarbejdelse af LCA og har derfor et væsentligt bidrag til miljømÃ¥l 1 Modvirkning af klimaforandringer. Transfor-merstationen har ligeledes haft ambitioner om at implementere EU-taksono-miens kriterier fra de tidlige projektfaser. EU-taksonomi kvalificeret og efterlevende omsætning (%)2,7%83,8%13,5%20252,7%76,0%21,3%20241,1%83,2%15,7%2023Ikke opgjort ogKvalificeret Efterlevendeikke kvalificeret- ikke efterlevende*Opgørelsen for ikke opgjort og ikke kvalificeret omsætning er opdateret i 2025 (se regnskabspraksis pÃ¥ side 138).CapEx omfatter investeringer i maskiner og biler til bygge- og anlægsakti-viteter. Efterlevende CapEx steg til 3,2% (0,0% i 2024) drevet af en stigning i efterlevende omsætning fra MT Højgaard Danmark, som CapEx allokeres proportionalt efter.MinimumsgarantierKoncernen fortsatte i 2025 arbejdet med due diligence-processer, der ogsÃ¥ omfatter krav til EU-taksonomiens minimumsgarantier. Garantierne overhol-des pÃ¥ koncernniveau, og udviklingen beskrives pÃ¥ side 67.Efterlevende transformerstationMT Højgaard Danmarks efterlevende projekt omfatter GIS-haller og tilhørende kontrolbyg-ninger for Energinet til den nye transformer-station AC Lindehøj i Høje Taastrup Kommune. Arbejdet pÃ¥ byggepladsen er godt i gang, og i øjeblikket udføres jordarbejdet.Miljødata og regnskabspraksisDrivshusgasudledning per forretningsenhed Scope 1 Scope 2 lokationsbaseret Scope 3Enhed 2025 2024 2025 2024 2025 2024Total koncern Ton COe 12.118 13.298 883 975 417.091 462.086 2MT Højgaard Holding Ton COe 3 13 10 8 1.219 8.581 2MT Højgaard Danmark Ton COe 9.171 10.200 456 452 269.897 316.2982Enemærke & Petersen Ton COe 2.717 3.002 415 408 143.474 138.258 2MT Højgaard International Ton COe 227 82 2 107 2.501 9.600 2Investeringer, associerede Ton COe 240 20 0 0 0 02selskaber og joint ventures (med operationel kontrol)§ Anvendt regnskabspraksisDrivhusgasudledningKoncernens klimaregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med metoden angivet i CSRDâs ESRS E1-6 og omfatter COe-udlednin-2ger i scope 1, 2 og 3. Udledningerne opgøres efter finansiel kontrol-metoden med udgangspunkt i EFRAGâs Value Chain Implemen-tation Guide. For joint ventures, joint operations og associerede selskaber anvendes dog operationel kontrol-metoden i henhold til ESRS E1-46.Scope 1Scope 1-udledninger stammer primært fra forbrug af diesel, biodiesel, benzin og olie til køretøjer. En mindre andel kommer fra an-vendelse af fyringsolie og naturgas til opvarmning af bygninger. Forbrugsdata indsamles hovedsageligt direkte fra leasingselskaber og brændstofleverandører med koncernaftale. Hvor indkøb ikke er dækket af en koncernaftale, indsamles eller estimeres data pÃ¥ baggrund af fakturaer eller dialog med leverandører. De anvendte emissionsfaktorer er primært baseret pÃ¥ kilder fra Energistyrelsen og DEFRA.Scope 2Scope 2-udledninger omfatter indkøbt el og fjernvarme til afbenyttelse i bygninger og pÃ¥ byggepladser samt el til biler. Forbrugs-tal for el i Danmark trækkes direkte fra Eloverblik mens elforbrug uden for Danmarks grænser baseres pÃ¥ data fra leverandør- og fakturaopgørelser. Forbrugstal for el til biler er indsamlet direkte fra leverandører. Fjernvarmeforbruget pÃ¥ tværs af hele koncernen er baseret pÃ¥ leverandør- eller fakturaopgørelser. Emissionsfaktorer for fjernvarme varierer iht. forsyningsselskabets lokationsspecifikke miljødeklarationer. For den lokationsbase-rede udledning fra el i Danmark er der anvendt emissionsfaktorer fra Energinets miljødeklarationer for hver enkelt kommune. De lokationsbaserede emissionsfaktorer fra el i Danmark beregnes pÃ¥ baggrund af den generelle miljødeklaration opgjort af Energinet. Den markedsbaserede udledning fra el omfatter ogsÃ¥ andelen af VE-certifikater fra Andel, som dokumenterer, at en given mængde produceret el stammer fra energi fra vedvarende kilder i Europa (kontraktlige instrumenter). For koncernens udledning fra el uden for det danske marked (Grønland, Maldiverne og Vietnam) er der ikke forskel pÃ¥ den lokations- og markedsbaserede emissionsfaktor. For Vietnam og Grønland er der anvendt landespecifikke emissionsfaktorer fra IEA, mens der for Maldiverne er anvendt regionsbase-rede emissionsfaktorer fra IEA. Scope 3 Scope 3-udledninger vedrører emissioner fra kilder, som koncernen ikke selv ejer eller kontrollerer direkte. De inkluderede scope 3-kategorier er følgende: Kategori 1 â Indkøbte varer og tjenesteydelserOmfatter udledninger forbundet med koncernens indkøb af materialer, underentreprenører, rÃ¥dgivningsydelser, leje samt øvrige tjenesteydelser. Udledningerne fra indkøbte varer (materialer) opgøres ud fra en kombination af mængde- og udgiftsbaseret data. For de største materialeleverandører er der forsøgt indhentet mængdebaserede opgørelser, som angiver de konkrete indkøbte materialer. Hvor der foreligger produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPDâer), anvendes disse til beregning af COe-udledninger. 2I tilfælde, hvor produktspecifikke data ikke er tilgængelige, benyttes branchespecifikke EPDâer og generiske datakilder, herunder Ãkobau. For koncernens øvrige leverandører er opgørelsen baseret pÃ¥ indkøbsdata. Leverandører klassificeres efter produkttype, og udledninger beregnes ved brug af relevante emissionsfaktorer, blandt andet fra EXIOBASE og EPA. Udledninger fra underentrepre-nører, rÃ¥dgivere, leje og øvrige tjenesteydelser beregnes ligeledes ud fra indkøbssummen. Drivhusgasudledning MÃ¥l Udledning %2023 Enhed 2028 2030 2025 2024(basisÃ¥r) 2024-2025Drivhusgasudledning scope 1-3 (lokati-Ton COe 414.866 356.763 430.092 476.359 475.684 -9,72onsbaseret)Drivhusgasudledning scope 1-3 (markeds-Ton COe 432.672 478.238 477.309 -9,52baseret)Scope 1 Ton COe 9.541 8.152 12.118 13.298 10.869 -8,92Scope 2 (lokationsbaseret) Ton COe 886 757 883 975 1.009 -9,52Scope 2 (markedsbaseret) Ton COe 3.463 2.854 2.633 21,32Scope 3 Ton COe 404.439 347.855 417.091 462.086 463.806 -9,72K1: Indkøbte varer og tjenesteydelser Ton COe 382.549 445.277 448.313 -14,12 - Byggematerialer Ton COe 129.070 112.177 127.899 15,12 - Underentreprenører Ton COe 225.430 308.370 295.439 -26,92 - Ãvrige Ton COe 28.049 24.730 24.976 13,42K2: Anlægsaktiver Ton COe 5.548 4.434 4.872 25,12K3: Brændsel- og energirelaterede Ton COe 2.878 3.654 2.990 -21,22aktiviteterK4: Upstream transport og distribution Ton COe Opgøres ikke2K5: Affald fra virksomhedsdrift Ton COe 888 446 375 99,12K6: Forretningsrelateret medarbejder-Ton COe 396 870 1.009 -54,52transportK7: Medarbejderpendling Ton COe 1.371 1.371 1.322 0,02K8: Upstream leasede aktiver Ton COe Ikke relevant2K9: Downstream transport og distribution Ton COe Ikke relevant2K10: Forarbejdning af solgte produkter Ton COe Ikke relevant2K11: Brug af solgte produkter Ton COe 110 52 242 111,52K12: Behandling af solgte produkter efter Ton COe Opgøres ikke2endt levetidK13: Downstream leasede aktiver Ton COe Ikke relevant2K14: Franchises Ton COe Ikke relevant2K15: Investeringer Ton COe 23.351 5.982 4.682 290,42§ Anvendt regnskabspraksisUnderentreprenører kategoriseres efter faggruppe, som hver tildeles en emissionsfaktor baseret pÃ¥ en kombination af materiale- og tjenesteydelserelaterede emissioner. Vægtningen af materiale og tjenesteydelser sker med afsæt i statistiske fordelinger af omkost-ninger for de enkelte faggrupper. Emissionsfaktorerne for disse ydelser er baseret pÃ¥ de samme datakilder som for indkøbte varer.Kategori 2 - AnlægsaktiverOmfatter koncernens aktiver aktiveret i regnskabsÃ¥ret, herunder leasede aktiver. Udledningen beregnes ved at kategorisere hver anlægsinvestering og tilknytte relevante emissionsfaktorer fra Climatiq. Kategori 3 â Brændsels- og energirelaterede aktiviteterOmfatter udledninger relateret til brændstoffer samt elektricitet og fjernvarme, som ikke allerede indgÃ¥r i scope 1 og 2. Forbrug multipliceres med Well-to-Tank-faktorer fra DEFRA (2025). For elektricitet beregnes desuden transmissions- og distributionstab. I Danmark anvendes kommunespecifikke miljødeklarationer, mens der for de udenlandske lokationer benyttes emissionsfaktorer fra DEFRA (2025). Transmissions- og distributionstab for fjernvarme beregnes ikke særskilt, da dette allerede indgÃ¥r i emisisonsfaktorer-ne for scope 2. Kategori 5 â Affald fra virksomhedsdrift Omfatter byggeaffald, husholdningsaffald og nedrivningsaffald. Udledningen beregnes ud fra affaldsfraktion og tilhørende be-handlingsmetode, herunder genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse, energinyttiggørelse og deponi. Emissionsfaktorer er baseret pÃ¥ generiske værdier fra DEFRA samt produkt- og branchespecifikke EPDâer, hvor disse foreligger. Hver kombination af affaldsfraktion og behandlingsmetode tildeles en specifik emissionsfaktor. For størstedelen af data anvendes generiske faktorer, og ved manglende datagrundlag eller usikkerhed om fraktionen vælges en konservativ faktor. Kategori 6 â Forretningsrejser Omfatter medarbejderes rejseaktivitet i forbindelse med arbejde. Opgørelsen er afgrænset til fly- og færgerejser, som vurderes at udgøre de væsentligste udledninger i koncernen. For flyrejser anvendes emissionsfaktorer fra DEFRA (2025), opdelt i korte, mellem-lange og lange distancer, inkl. strÃ¥lingspÃ¥virkning. For færgerejser benyttes ligeledes emissionsfaktorer fra DEFRA (2025). Kategori 7 â Medarbejderpendling Dækker kørte kilometer i bil i forbindelse med medarbejderes transport til og fra arbejde. Data kan ikke i tilstrækkelig grad adskilles fra bilkørsel til forretningsformÃ¥l, hvilket betyder, at bilkørsel under kategori 6 og 7 ikke differentieres fuldstændigt. Kun kørsel, hvor medarbejdere modtager kørselsgodtgørelse, indgÃ¥r i opgørelsen. Emissionsfaktorer er baseret pÃ¥ DEFRA (2025) og opdelt efter køretøjstyperne: diesel, benzin, el og hybrid. Kategori 11 â Brug af solgte produkter Omfatter solgte projekter i rapporteringsÃ¥ret, hvor koncernen har ageret bygherre. Udledningen beregnes ud fra det estimerede energiforbrug til el og varme (energirammeberegning) over en 50-Ã¥rig betragtningsperiode i overensstemmelse med bygningsreg-lementets klimakrav (BR18 § 297). Den anvendte emissionsfaktor er en middelværdi for perioden 2025-2075, baseret pÃ¥ anbefalinger fra Social- og Boligstyrelsen. Kategori 15 â Investeringer Omfatter koncernens andel af scope 1, 2 og relevante scope 3-udledninger fra joint ventures og associerede selskaber, hvor koncer-nen ikke har operationel kontrol. Den rapporterede udledning beregnes pÃ¥ baggrund af ejerandelen i den enkelte investering. Hvor aktivitetsbaserede data foreligger, anvendes samme datagrundlag og emissionsfaktorer som i de tilsvarende kategorier. Hvis aktivi-tetsdata ikke er tilgængeligt, beregnes udledningen enten pÃ¥ baggrund af estimeret energiforbrug (el og varme) eller pÃ¥ baggrund af omsætning, med anvendelse af emissionsfaktorer fra Climatiq. Biogene emissioner Enhed 2025 2024 %Biogene emissioner (scope 1) Ton COe 238 37 5442Biogene emissioner (scope 2) Ton COe 517 567 -92Biogene emissioner (scope 3) Ton COe 21.002 16.069 312Udlednings- og energiintensitet 2025 2024 %Omsætning mDKK 10.317 10.948 -5,8Udledningsintensitet (scope 1-3 markedsbaseret) Ton/mDKK 41,94 43,68 -4,0Udledningsintensitet (scope 1-3 lokationsbaseret) Ton/mDKK 41,69 43,51 -4,2Scope 1 og 2 intensitet lokationsbaseret Ton/mDKK 1,26 1,30 -3,3Scope 1 og 2 intensitet markedsbaseret Ton/mDKK 1,51 1,48 2,4Scope 3 intensitet Ton/mDKK 40,43 42,21 -4,2Energiintensitet (scope 1-2) MWh/mDKK 5,62 5,80 -3,0Intensitet i sektorer med høj klimapÃ¥virkning MWh/mDKK 5,62 5,80 -3,0Energi- og brændselsforbrug 2025 2024Enhed % MWh % MWh %Samlet energiforbrug 100,0 58.027 100,0 63.457Energiforbrug fra fossile kilder 86,8 50.357 87,7 55.682 -1,1Brændstofforbrug fra kul og kulprodukter 0,0 0,0 0,0 0,0Brændstofforbrug fra rÃ¥olie og olieprodukter 77,4 44.897 77,5 49.202 -0,2Brændstofforbrug fra naturgas 0,1 70 0,1 61 24,1Brændstofforbrug fra andre fossile kilder 0,0 0,0 0,0 0,0El og varme fra fossile kilder 9,3 5.390 10,1 6.420 -8,2Energiforbrug fra nukleare kilder 1,4 826 0,7 444 103,5Energiforbrug fra vedvarende kilder 11,8 6.844 11,6 7.330 2,1Ãvrige forhold klimaregnskab Enhed 2025 2024Kontraktlige instrumenter (scope 2, markedsbaseret) % 28,6 30,9Andel af primær data for scope 3 % 24,0 13,7§ Anvendt regnskabspraksisBiogene emissioner Biogene emissioner adskilles fra de samlede drivhusgasudledninger i scope 1, 2 og 3 og rapporteres særskilt. De omfatter: ⢠CO-udledning fra biodiesel (scope 1) 2⢠CO-udledning fra biogene kilder i energimikset for lokationsbaseret elektricitet og varme (scope 2) 2⢠CO-udledning fra biogene emissioner relateret til mængdebaserede indkøbte varer og investeringer (scope 3) 2Biogene emissioner fra indkøbte varer opgøres samlet og inkluderer bÃ¥de udledninger i produktionsfasen, eksempelvis ved afbræn-ding af biomasse, samt potentielle udledninger ved endt levetid, hvor det biogene CO-optag frigives. 2Udlednings- og energiintensitet Udledningsintensitet beregnes som ton COe pr. mio. DKK i omsætning. Energiintensitet beregnes som MWh pr. mio. DKK i omsæt-2ning. Omsætningen baseres pÃ¥ tal for Ã¥rsregnskabets resultatopgørelse (som dog ikke inkluderer ophørende aktiviteter). Energi- og brændstofforbrug Energi- og brændstofforbrug opgøres i MWh. Datagrundlaget fremgÃ¥r af beskrivelserne for scope 1 og scope 2. Forbruget kategori-seres efter vedvarende, fossile og nukleare energikilder. Brændstofforbrug modtaget som liter eller m³ omregnes til MWh ved brug af standardiserede brandværdier og emissionsfaktorer.Vedvarende energikilderVedvarende energi omfatter vind, sol, geotermisk energi, vandkraft, biomasse og biogas. Kategoriens omfang inkluderer koncer-nens forbrug af biodiesel, andelen af vedvarende energi i de markedsbaserede energi-deklarationer for el og varme samt elforbrug omfattet af kontraktlige aftaler om vedvarende energi.Fossile energikilderFossile energikilder omfatter energi fra olie, kul og naturgas. Kategorien inkluderer koncernens forbrug af diesel, benzin, fyringsolie og naturgas samt andelen af fossile energikilder i de markedsbaserede energideklarationer for el og varme.Nukleare energikilderNukleare energikilder omfatter andelen af atomkraft i de markedsbaserede energideklarationer for el og varme.Andel af primære data for scope 3Angiver den procentandel af scope 3-emissioner, der beregnes ud fra aktivitets- og mængdebaserede data leveret direkte fra leve-randører, i forhold til de samlede scope 3-emissioner.Affald 2025 2024Enhed Ton % Ton % %Samlet mængde affald 77.122 19.310 299,4Total recirkuleret affald 60.175 78,0 12.847 66,5 17,3Total recirkuleret affald ekskl. nedrivningsaffald 68,9 66,5Total ikke-recirkuleret affald 16.948 22,0 6.463 33,5 -34,4Ikke-farligt affald 73.876 95,8 18.748 97,1 -1,3Recirkuleret affald 57.543 12.484Genbrug 631 469Genanvendelse 41.596 5.082Materialenyttiggørelse 15.316 6.933Ikke-recirkuleret affald 16.333 6.264Energinyttiggørelse (forbrænding) 13.328 5.121Deponering 3.004 1.142Farligt affald 3.247 4,2 562 2,9 40,4Recirkuleret affald 2.632 362Genbrug 0 - Genanvendelse 2.097 8Materialenyttiggørelse 535 355Ikke-recirkuleret affald 615 200Energinyttiggørelse (forbrænding) 352 193Deponering 263 7Radioaktivt affald (del af farligt affald) 0 0 Ressourcetilstrømning 2025 2024Enhed Ton % Ton % %Samlet mængde 1.164.755 1.646.838 29,3 Genanvendt andel (beton og stÃ¥l) 22.529 1,9 18.771 1,1 69,7Affaldstyper 2025 2024Enhed Ton % Ton % %Byggeaffald 15.963 20,7 18.374 95,2 -78,2Nedrivningsaffald 60.616 78,6 Ikke opgjort -Husholdningsaffald 543 0,7 936 4,8 -85,5§ Anvendt regnskabspraksisAffaldAffaldsomfanget omfatter bygge-, nedrivnings- og husholdningsaffald, som opgøres samlet. Nedrivningsaffald er for første gang inkluderet i datagrundlaget og sammenligningstal er ikke tilpasset grundet manglende datatilgængelighed. Affaldsmængder mÃ¥les i ton og fordeles pÃ¥ følgende hÃ¥ndteringsmetoder: genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse, energinyttiggørelse og deponi. Affald kategoriseres i âfarligtâ og âikke-farligtâ affald. Farligt affald indeholder stoffer, der kan være skadelige for mennesker eller miljø, f.eks. brandfarlige, ætsende eller giftige materialer. For farligt affald rapporteres desuden mængden af radioaktivt affald, som defineres ved at udsende ioniserende strÃ¥ling. Der opgøres ogsÃ¥ en andel af ârecirkuleret affaldâ, defineret som den del af affaldet, der forberedes til genbrug, genanvendelse eller materialenyttiggørelse ud af den samlede affaldsmængde ekskl. farligt affald. Opgørelsen baseres pÃ¥ den finansielle kontrolmetode og omfatter derfor kun aktiviteter, hvor koncernen er direkte faktureret for affaldshÃ¥ndteringen.RessourcetilstrømningOmfatter materialer som defineret under scope 3, kategori 1. Opgørelsen omfatter sÃ¥ledes materialer fra underentreprenører, indi-rekte indkøb og øvrige tjenesteydelser. De samlede materialemængder beregnes pÃ¥ baggrund af COe-opgørelserne fra kategori 21 ved at multiplicere udledningerne pr. materialekategori med en vægtfaktor (ton materiale/ton COe). Beregningen dækker bÃ¥de 2mængde- og udgiftsbaserede indkøb. Mængden af genanvendte materialer beregnes udelukkende for beton- og stÃ¥lindkøb. Kilder til usikkerhed i klima- og miljødataKlimaregnskabet bygger pÃ¥ omfattende data fra mange kilder, hvilket kan medføre over- eller underestimeringer af udledning. Der arbejdes løbende pÃ¥ at forbedre processer som klassificering, dataindsamling og kvalitetssikring for at reducere usikkerheder. Nedenfor fremhæves de væsentligste kilder til usikkerheder: Scope 1: Mindre usikkerhed i brændstofdata uden for koncernaftaler, hvor omregning fra kroner eller anden valuta til volumen anvendes. Scope 2: Lav usikkerhed grundet automatiseret eldata fra Eloverblik, men risiko for fejl i manuelt indtastet fjernvarmedata. Scope 3 kategori 1: Den største kilde til udledning er ogsÃ¥ den væsentligste kilde til usikkerhed. De primære usikkerheder er i) Risiko for fejlklassificering af leverandører som enten materialeleverandører eller underentreprenører. Grænsen mellem de to grupper kan være uklar og kræver skøn. Forkert klassificering kan pÃ¥virke emissionsberegning; ii) Forkert klassificering af materialer kan medføre brug af forkerte emissionsfaktorer, især ved store datamængder fra leverandører (f.eks. opgørelser med tusindvis af rækker). Forkert klassificering kan pÃ¥virke emissionsberegning; iii) Ved udgiftsdata er der en risiko for overestimering, da det ikke altid er muligt at ekskludere tillæg og transport. Samtidig er detaljeringsgrad af data en risiko, da udledning beregnes per leverandør og ikke per materiale; iv) Data fra leverandører kan være ufuldstændige, f.eks. hvis indkøb fra mindre datterselskaber utilsigtet udelades. Dette kan føre til underestimering af de samlede udledninger. Biogen udledning fra scope 3: Materialekategorier klassificeres efter biogene andele, men fejl i klassificering kan føre til, at biogene emissioner utilsigtet ekskluderes. Derudover stammer data udelukkende fra mængdebaserede opgørelser. De udgiftsbaserede opgørelser er dermed ekskluderet. Scope 3 kategori 5: Usikkerhed i affaldsdata fra leverandører uden for koncernaftaler, da der anvendes estimater og fordelingsnøgler til opgørelse af hÃ¥ndteringsmetoden. Disse data udgør dog en lav andel af den samlede affaldsmængde.Scope 3 kategori 7: For en mindre del af data estimeres biltyper via fordelingsnøgler.Andre ESG-oplysningerEU-taksonomi - tabelRegnskabsÃ¥r 2025Andel af Aktiviteter, der aktiviteter, der var i overens-var i overens-stemmelse med stemmelse med Andel af klassificerings-klassificerings-Andel af Aktiviteter, aktiviteter, der Opdeling efter miljømÃ¥l for aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemetsystemet i det systmet i det aktiviteter, der der er i overens-er i overens-Ikkevurderede foregÃ¥ende foregÃ¥ende er omfattet af stemmelse med stemmelse med Andel af mulig-Andel af aktiviteter, der regnskabsÃ¥r regnskabsÃ¥r klassificerings-klassificerings-klassificerings-Modvirkning af Tilpasning til Cirkulær hedsskabende omstillings-betragtes som (2024)(2024)KPI I altsystemetsystemetsystemetklimaændringer klimaændringer Vandøkonomi Forurening Biodiversitet aktiviteteraktiviteterikkevæsentlige(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14) (15) (16)% % % % % %Omsætning 10.317 86,5 276,6 2,7 2,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 13,5 293,4 2,7CapEx 121,6 65,7 3,86 3,2 3,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 34,3 0,0 0,0OpEx 27,0 0,0 0,00 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 0,0 0,0Rapporteret KPI (Omsætning/CapEx/OpEx) OmsætningKPI, der er i RegnskabsÃ¥r 2025overensstem-KPI, der er om-Andel, der er i melse med fattet af klassifi-overensstem-klassificerings-ceringssystemet KPI, der er i over-melse med systemet (andel (andel af om-ensstemmelse klassificerings-af omsætning, sætning, CapEx med klassifice-systemet, af CapEx og OpEx, MiljømÃ¥l for aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemetog OpEx, der ringssystemet den andel, som der er i overens-er omfattet af (pengeværdi stemmelse med er omfattet klassificerings-af omsætning/ klassificerings-af klassifice-Ãkonomiske aktiviteter Kode systemet)CapEx/OpEx)systemet)ringssystemet(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)% % % % % %CCM 7.1, CCA Opførelse af nye bygninger7.1, CE 3.1 41,9 259,4 2,5 2,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - - 6,0CCM 7.2, CCA Renovering af eksisterende bygninger7.2, CE 3.2 32,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - O 0,0Transmission og distribution CCM 4.9, CCA af elektricitet4.9 0,2 17,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 M - 75,0Infrastruktur til vandtransport CCA 6.16 5,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - - 0,0Infrastrukur til vejtransport og offentlig transport CCA 6.15 6,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - - 0,0Sum af overensstemmelse pr. mÃ¥l 2,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0KPI i alt (Omsætning) 86,5 276,6 2,7 2,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,1Rapporteret KPI (Omsætning/CapEx/OpEx) CapExRegnskabsÃ¥r 2025 KPI, der er i overensstem-melse med KPI, der er om-Andel, der er i klassificerings-fattet af klassifi-overensstem-systemet (andel ceringssystemet KPI, der er i over-melse med af omsætning, (andel af om-ensstemmelse klassificerings-CapEx og OpEx, sætning, CapEx med klassifice-MiljømÃ¥l for aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemetsystemet, af der er i overens-og OpEx, der ringssystemet den andel, som stemmelse med er omfattet af (pengeværdi Muligheds-Omstillings-er omfattet klassificerings-klassificerings-af omsætning/ Modvirkning af Tilpasning til Cirkulær skabende relateret af klassifice-systemet)Ãkonomiske aktiviteter Kode systemet)CapEx/OpEx)klimaændringer klimaændringer Vandøkonomi Forurening Biodiversitet aktivitetaktivitet ringssystemet(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) (14)% % % % % % (M hvor relevant) (O hvor relevant) %CCM 7.1, CCA Opførelse af nye bygninger7.1, CE 3.1 46,4 3,6 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - - 6,4CCM 7.2, CCA Renovering af eksisterende bygninger7.2, CE 3.2 19,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 - O 0,0Transmission og distribution CCM 4.9, CCA af elektricitet4.9 0,3 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 M - 75,0Sum af overensstemmelse pr. mÃ¥l 3,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -KPI i alt (CapEx) 65,7 3,9 3,2 3,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,8§ Anvendt regnskabspraksisEU-taksonomi Koncernens økonomiske aktiviteter er projektbaserede, og EU-taksonomi-screeningen gennemføres derfor pÃ¥ projektniveau. EU-aktivitetskategorien (f.eks. Opførelse af nye bygninger (7.1) eller Renovering af eksisterende bygninger (7.2)), sammenholdt med miljømÃ¥let for væsentligt bidrag afgør, om projektet er kvalificeret til screeningen. Hvis et projekt har væsentligt bidrag til miljømÃ¥let klimatilpasning, rapporteres omsætningen som kvalificeret uagtet om der er udarbejdet en klimarisiko- og sÃ¥rbarhedsvurdering, hvorimod CapEx ikke kan kvalificeres medmindre der er udarbejdet denne vurdering. Et projekt vurderes som taksonomi-efterlevende, hvis det opfylder de tekniske screeningskriterier for sin aktivitetskategori og hvis koncernens arbejde er i overensstemmelse med EU-taksonomiens minimumsgarantier. Vurderingen baseres pÃ¥ dokumentation iht. koncernens fortolkning af kriterierne, der opdateres løbende med gældende retsakter og branchevejledninger.Projekternes opgørelse af omsætning og CapEx følger metoderne angivet i bilag I til EU-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178. Kortlægning af kvalificerede og efterlevende aktiviteter samt allokering af finansielle data sker pÃ¥ baggrund af input fra koncernens forretningsenheder. Opgørelsen gør brug af muligheden for rapportering i henhold til Kommissionens delegerede forordning af 4. juli 2025 om ændring af kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178, (EU) 2021/2139 og (EU) 2023/2486. Dette inkluderer at op til 10% af koncernens ikke-væsentlige omsætning, CapEx og OpEx kan udelades fra screeningen af kvalifice-rede og efterlevende aktiviteter. Der er gjort brug af denne mulighed for aktiviteter i de ophørende selskaber, Assarnerit A/S og MT Højgaard Grønland, samt for aktivitetskategorier med en ikke-væsentlig omsætning. Ikke-væsentlige aktivitetskategorier kommer fra energi, anlægs- og infrastrukturprojekter, der tidligere har været klassificeret under aktivitetskategorier som bl.a. Infrastruktur til jernbanetransport (6.14) og Distribution af fjernvarme og køling (4.15) hvor koncernens omsætning er mindre end 10%. OmsætningOmsætningen er baseret pÃ¥ tal for Ã¥rsregnskabets resultatopgørelse, inkl. ophørende aktiviteter. Omsætningen er opgjort pÃ¥ pro-jektniveau, sÃ¥ projekternes samlede omsætning kan afstemmes med forretningsenhedernes samlede omsætningstal, som fremgÃ¥r af koncernens resultatopgørelse (ekskl. ophørende aktiviteter). For at undgÃ¥ dobbelttælling er projekterne opgjort med bÃ¥de intern og ekstern omsætning, hvorefter al intern omsætning er frasor-teret.De enkelte projekterne kategoriseres derefter som henholdsvis ikke-kvalificerede, kvalificerede eller efterlevende.NÃ¥r projekterne er kategoriseret, udarbejdes den endelige opgørelse, hvor der fratrækkes kvalificeret omsætning for ikke-væsentlige aktiviteter fra ophørende selskaber og ikke-væsentlige aktivitetskategorier. Den kvalificerede og efterlevende omsætning beregnes som den procentvise andel af den samlede omsætning.CapExCapEx omfatter faktiske investeringer i materielle og immaterielle aktiver til produktion i regnskabsÃ¥ret, før afskrivninger, amortiserin-ger og eventuelle værdiændringer, ekskl. justeringer til dagsværdi. CapEx inkluderer desuden leasing (IFRS 16) af biler, maskiner, grunde og bygninger til brug i produktionen. Investeringer og lea-singafgifter kan afstemmes med Ã¥rsregnskabets note 2.1 (immaterielle aktiver), note 2.2 (materielle aktiver) og note 2.3 (leasing).Hvor muligt henføres investeringer direkte til et projekt eller en projektgruppe. Hvis dette ikke er muligt, fordeles CapEx efter en omsætningsnøgle, da investeringerne anvendes pÃ¥ tværs af projekter inden for selskabet. Fordelingen baseres udelukkende pÃ¥ ekstern omsætning for at undgÃ¥ dobbelttælling.CapEx screenes ikke efter aktivitet, men fordeles til de enkelte projekter, hvor projektets klassificering afgør, om investeringen er ikke-kvalificeret, kvalificeret eller efterlevende. CapEx opgørelsen følger metodikken for omsætning og inkluderes i rapporteringen, hvis aktiviteten er vurderet væsentlig. OpExOpEx omfatter driftsomkostninger til reparation og vedligehold af materielle aktiver, f.eks. biler og produktionsanlæg, for at sikre effektiv brug af aktiverne. OpEx udgør en ubetydelig del af koncernens produktionsomkostninger og opgøres pÃ¥ et niveau, hvor di-rekte afstemning til regnskabet ikke er mulig. For enkelte poster kan skøn anvendes for at fastlægge, hvilke omkostninger der falder ind under OpEx. Omkostningerne fordeles ikke til projekter, da EUâs delegerede retsakt (Bilag I, pkt. 1.1.3.2) tillader fritagelse, nÃ¥r OpEx er âikke-væsentligâ, hvilket gælder for koncernen.Koncernen har ingen atom- eller fossilgasrelaterede aktiviteter og vurderer derfor disse som ikke-relevante.Kilder til usikkerhed Der foreligger en vis usikkerhed i fortolkningen af dokumentationskravene for efterlevelse af de tekniske screeningskriterier.Tilpasninger i ESG-dataOversigt over tilpasninger Enhed 2024 2023Nøgletal Tilpasset Tidligere Tilpasset TidligereDrivhusgasudledning i koncernen Scope 1, 2 og 3 udledning i koncernen ton COe 476.359 531.4752Scope 3 ton COe 462.086 517.2022Scope 1, 2 og 3 udledning pr selskabMT Højgaard Danmark ton COe 316.298 355.405 273.752 269.104 2UdledningsintensitetScope 3 ton/mio. kr. 42,2 47,2 Andel af primær data % 13,7 12,2Biogene emissionerScope 2 ton COe 567 7072Scope 1MT Højgaard Danmark ton COe 10.200 10.1892MT Højgaard Property Development ton COe 0 112Scope 2 lokationsbaseretMT Højgaard Danmark ton COe 452 4392MT Højgaard Property Development ton COe 0 132Scope 3 MT Højgaard Danmark ton COe 305.647 344.776 266.474 261.8612MT Højgaard Property Development ton COe 0 15.986 0 4.6132Tilpasning i scope 1 MT Højgaard Property Development er i regnskabsÃ¥ret integreret i MT Højgaard Danmark og indgÃ¥r derfor ikke læn-gere som selvstændigt segment. Udledningerne fra MT Højgaard Property Development er indregnet i MT Højgaard Danmarks udledninger, hvilket medfører, at scope 1-udledningerne for MT Højgaard Danmark er justeret fra 10.189 tons til 10.200 tons. Den samlede udledning i scope 1 er uændret sammenlignet med sidste Ã¥r.Tilpasning i scope 2 Scope 2-udledningerne for MT Højgaard Danmark (lokationsbaseret) er justeret fra 439 tons til 452 tons som følge af, at udledningerne fra MT Højgaard Property Development er indregnet i MT Højgaard Danmarks tal, jf. beskrivel-sen ovenfor. Den samlede udledning i scope 2 er uændret sammenlignet med sidste Ã¥r.Tilpasning i scope 3 Kategori 1 â Indkøbte varer og tjenesteydelserScope 3-udledninger i kategori 1 er justeret som følge af fejl i det anvendte datagrundlag. Udledningerne for 2024 er korrigeret fra 472.362 tons til 445.277 tons, svarende til en nedjustering pÃ¥ 27.085 tons.Derudover er scope 3-udledningerne for MT Højgaard Danmark justeret fra 344.476 tons (før øvrige korrektioner) tili alt 305.647 tons som følge af, at udledningerne fra MT Højgaard Property Development er indregnet i MT HøjgaardDanmarks tal, jf. beskrivelsen ovenfor for 2024. Samt fra 261.861 tons til 266.474 tons for 2023.Kategori 15 â InvesteringerUdledninger fra investeringer i 2024, er korrigeret fra 34.018 til 5.982, grundet fejl i behandlingen af det underliggen-de materiale, svarende til en nedjustering pÃ¥ 28.031 ton. Tilpasning i biogene emissionerKilden for de biogene emissionsfaktorer i scope 2 er ændret fra DEFRA til Energinet. Skiftet i datakilde har medført en korrektion pÃ¥ -140,1 tons, sÃ¥ledes at de biogene scope 2-emissioner for 2024 er justeret fra 707 tons til 567 tons.Tilpasning i udledningsintensiteter og andel af primær dataPÃ¥ baggrund af ovenstÃ¥ende korrektioner er bÃ¥de udledningsintensiteter og andelen af primær data justeret. Andelen Oversigt over tilpasninger Enhed 2024 2023Nøgletal Tilpasset Tidligere Tilpasset TidligereModerselskabets ledelseAndel af det underepræsenterede køn (kvinder) i ledelse % 75,0 56 ,3 50,0 41,1 Andel af det underepræsenterede køn (kvinder) blandt direktion og ledelse % 50,0 37,5 33,3 29,0 UlykkesfrekvensMT Højgaard Danmark Frekvens 16,8 17,1 12,4 12,6Kvindelige funktionærerMT Højgaard Danmark % 25,8 25,4 25,0 23,9 af primær data i Scope 3 er ændret fra 12,1 % til 13,7 %. Den lokationsbaserede udledningsintensitet er justeret fra 48,7 % til 43,68 %, mens den markedsbaserede udledningsintensitet er ændret fra 48,5 % til 43,51 %.Tilpasninger af øvrige ledelsesniveauer (ledelse og direktion) i moderselskabetBeregningsgrundlaget for andelen af kvinder i ledelse og direktion er ændret sÃ¥ opgørelsen tager udgangspunkt i antal ansatte pr. ultimo Ã¥ret frem for et gennemsnit over Ã¥ret. Dette medfører at antallet af kvinder i ledelse kor-rigeres fra 2 til 3 i 2024 og at det samlede antal ansatte i ledelse er korrigeret fra 5 til 4 i 2023. Andelen af kvinder i ledelse ændres fra 41% til 50% i 2023 og fra 56% til 75% i 2024. Tilsvarende justeret andelen af kvinder blandt ledelse og direktion 29% til 33% i 2023 og fra 38% til 50% i 2024. Tilpasning i ulykkesfrekvensUlykkesfrekvensen i MTH Danmark er i 2023 justeret fra 12,6 til 12,4 og i 2024 fra 17,1 til 16,8 som følge af, at MT Høj-gaard Property Development er indregnet i MT Højgaard Danmarks tal.Tilpasning i andelen af kvindelige funktionærer Andelen af kvindelige funktionærer i MT Højgaard Danmark er i 2023 justeret fra 23,9% til 25,0% og i 2024 fra 25,4% til 25,8% som følge af, at MT Højgaard Property Development er indregnet i MT Højgaard Danmarks tal. Andelen af kvindelige timelønnede forbliver uændret trods ændringen.ESRS oplysningskrav Oplysnings krav SektionSideESRS 2 - Generelle oplysningerBP-1 Grundlag for udarbejdelse42BP-2 Grundlag for udarbejdelse42GOV-1 Governancestruktur / Direktion og bestyrelse68-70GOV-2 Dobbelt væsentlighedsanalyse / Governancestruktur 38, 68GOV-3 Virksomhedsadfærd 65-66GOV-4 Due diligence-proces67GOV-5 Grundlag for udarbejdelse 42Forretningsmodel / Grundlag for udarbejdelse / Dobbelt væsentlig-8, 42, 33, 36, SBM-1hedsanalyse / Sociale data og regnskabspraksis39, 61SBM-2 Interessenters synspunkter og forventninger 40SBM-3 Dobbelt væsentlighedsanalyse 36-37IRO-1 Dobbelt væsentlighedsanalyse36-38IRO-2 Liste over ESRS oplysningskrav 42, 140-142ESRS E1 - KlimaforandringerE1-GOV-3 Virksomhedsadfærd65-66E1-1 Klimaforandringer44-45, 4836-38, 43, 44-E1-SBM-3 Dobbelt væsentlighedsanalyse / Klima og miljø / Klimaforandringer45, 48E1-IRO-1 Dobbelt væsentlighedsanalyse / Klimaforandringer36-38, 48E1-2 Politikker41E1-3 Klimaforandringer44-45E1-4 Klimaforandringer / Miljødata og regnskabspraksis44-45, 52-54E1-5 Miljødata og regnskabspraksis54E1-6 Miljødata og regnskabspraksis53ESRS E5 - Cirkulær økonomiE5-IRO-1 Dobbelt væsentlighedsanalyse36-38E5-1 Politikker41Oplysnings krav Sektion SideE5-2 Cirkulær økonomi49-50E5-3 Cirkulær økonomi49E5-4 Cirkulær økonomi / Miljødata og regnskabspraksis49-50, 55E5-5 Cirkulær økonomi / Miljødata og regnskabspraksis49-50, 55ESRS S1 - Egen arbejdsstyrkeS1-SBM-2 Interessenters synspunkter og forventninger 40S1-SBM-3 Dobbelt væsentlighedsanalyse / Sociale oplysninger36-38, 56S1-1 Politikker 41S1-2 Interessenters synspunkter og forventninger 40S1-3 Egen arbejdsstyrke57-60S1-4 Egen arbejdsstyrke57-60S1-5 Egen arbejdsstyrke57-60S1-6 Sociale data og regnskabspraksis 61S1-9 Egen arbejdsstyrke / Sociale data og regnskabspraksis 61S1-13 Egen arbejdsstyrke / Sociale data og regnskabspraksis 60-61S1-14 Egen arbejdsstyrke / Sociale data og regnskabspraksis58, 63S1-16 Sociale data og regnskabspraksis 61S1-17 Sociale data og regnskabspraksis62ESRS G1 - VirksomhedsadfærdG1-GOV-1 Governancestruktur / Direktion og bestyrelse68-70G1-IRO-1 Dobbelt væsentlighedsanalyse36-38G1-1 Politikker / Virksomhedsadfærd41, 65-66G1-2 Virksomhedsadfærd66Politikker / Virksomhedensadfærd / Governancedata og regnskabs-G1-3praksis41, 66, 75-76G1-4 Governancedata og regnskabspraksis75-76ESRS oplysningskrav fra anden lovgivningBench-Reference mark-for-til EU's Oplysningskrav Datapunkt SFDR Pillar 3ordningen klimalov Sektion Side ESRS 2 GOV-1 21(d) x x Direktion og bestyrelse 69-70ESRS 2 GOV-1 21(e) x Direktion og bestyrelse 69-70ESRS 2 GOV-4 30 x Bæredygtigheds due dilligence 67ESRS 2 SBM-1 40(d)(i) x x x Ikke væsentlig n.a. ESRS 2 SBM-1 40(d)(ii) x x Ikke væsentlig n.a. ESRS 2 SBM-1 40(d)(iii) x x Ikke væsentlig n.a. ESRS 2 SBM-1 40(d)(iv) x Ikke væsentlig n.a. ESRS E1-1 14 x Klimaforandringer 44-45ESRS E1-1 16(g) x Klimaforandringer 45ESRS E1-4 34 x x x Klimaforandringer 44-45ESRS E1-5 37 x Miljødata og regnskabspraksis 54ESRS E1-5 38 x Miljødata og regnskabspraksis 54ESRS E1-5 40â43 x Miljødata og regnskabspraksis 54ESRS E1-6 44 x x x Miljødata og regnskabspraksis 53ESRS E1-6 53â55 x x x Miljødata og regnskabspraksis 54ESRS E1-7 56 x Ikke væsentlig n.a. ESRS E1-9 66 x Ikke væsentlig n.a. ESRS E1-9 66(a) x Ikke væsentlig n.a. ESRS E1-9 66(c) x Ikke væsentlig n.a. ESRS E1-9 67(c) x Ikke væsentlig n.a. ESRS E1-9 69 x Ikke væsentlig n.a. ESRS E2-4 28 x Ikke væsentlig n.a. ESRS E3-1 9 x Ikke væsentlig n.a. ESRS E3-1 13 x Ikke væsentlig n.a. ESRS E3-1 14 x Ikke væsentlig n.a. ESRS E3-4 28(c) x Ikke væsentlig n.a. ESRS E3-4 29 x Ikke væsentlig n.a. ESRS 2 IRO-1 (E4) 16(a) x Indfasningskrav n.a. ESRS 2 IRO-1 (E4) 16(b) x Indfasningskrav n.a. ESRS 2 IRO-1 (E4) 16(c) x Indfasningskrav n.a. ESRS E4-2 24(b) x Indfasningskrav n.a. ESRS E4-2 24(c) x Indfasningskrav n.a. Bench-Reference mark-for-til EU's Oplysningskrav Datapunkt SFDR Pillar 3ordningen klimalov Sektion Side ESRS E4-2 24(d) x Indfasningskrav n.a. ESRS E5-5 37(d) x Miljødata og regnskabspraksis 55ESRS E5-5 39 x Ikke væsentlig n.a. ESRS 2 SBM-3 (S1) 14(f) x Dobbelt væsentlighedsanalyse 39ESRS 2 SBM-3 (S1) 14(g) x Dobbelt væsentlighedsanalyse 39ESRS S1-1 20 x Politikker 41ESRS S1-1 21 x Politikker 41ESRS S1-1 22 x Politikker 41ESRS S1-1 23 x Politikker 41ESRS S1-3 32(c) x Egen arbejdsstyrke 57ESRS S1-14 88(b)(c) x x Sociale data og regnskabspraksis 63ESRS S1-14 88(e) x Sociale data og regnskabspraksis 63ESRS S1-16 97(a) x x Sociale data og regnskabspraksis 61ESRS S1-16 97(b) x Sociale data og regnskabspraksis 61ESRS S1-17 103(a) x Sociale data og regnskabspraksis 62ESRS S1-17 104(a) x x Sociale data og regnskabspraksis 62ESRS 2 SBM-3 (S2) 11(b) x Indfasningskrav n.a. ESRS S2-1 17 x Indfasningskrav n.a. ESRS S2-1 18 x Indfasningskrav n.a. ESRS S2-1 19 x Indfasningskrav n.a. ESRS S2-1 19 Indfasningskrav n.a. ESRS S2-4 36 x Indfasningskrav n.a. ESRS S3-1 16 x Ikke væsentlig n.a. ESRS S3-1 17 x Ikke væsentlig n.a. ESRS S3-4 36 x Ikke væsentlig n.a. ESRS S4-1 16 x Ikke væsentlig n.a. ESRS S4-1 17 x Ikke væsentlig n.a. ESRS S4-4 35 x Ikke væsentlig n.a. ESRS G1-1 10(b) x Ikke væsentlig n.a. ESRS G1-1 10(d) x Ikke væsentlig n.a. ESRS G1-4 24(a) x x Governancedata og regnskabspraksis 75ESRS G1-4 24(b) x Virksomhedsadfærd 66</mrv:DescriptionofTheTaxonomyRegulation>
<mrv:StatementOfTheDiversityPolicies contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__20" xml:lang="da">Inklusion og udviklingResultater og indsatser 2025Koncernen ønsker at skabe en mere balanceret kønsfordeling, og udviklin-gen gÃ¥r i den rigtige retning mod mÃ¥lene pÃ¥ hhv. 5% timelønnede kvinder og 30% funktionærlønnede kvinder. Den samlede andel af kvinder i koncernen steg til 12,2% i 2025 (11,3% i 2024). Andelen af kvinder i funktionærstillinger steg til 25,3% (24,4% i 2024), mens andelen i timelønnede stillinger steg til 3,1% (2,9% i 2024). Enemærke & Petersen drev udviklingen med en stigning i kvindelige timelønnede til 5,5% i 2025 (4,5% i 2024). Andelen af kvinder i ledelsesstillinger i koncernen faldt en anelse til 29,2% (29,6 % i 2024).Branchen er præget af strukturelle udfordringer med en lav andel af kvinder pÃ¥ de erhvervsfaglige uddannelser, hvilket begrænser rekrutteringsgrundla-get. Koncernen arbejder bÃ¥de pÃ¥ at tiltrække de kvinder, der uddannes i dag, og pÃ¥ at bidrage til en bredere udvikling, hvor hÃ¥ndværksfag i højere grad anerkendes som attraktive karriereveje. I Enemærke & Petersen er der en ambition om at indkalde alle kvindelige ansøgere til lærepladser til samtale for at skabe en imødekommende indgang til branchen. Derudover deltager selskabet i byggeuger pÃ¥ folkeskoler, hvor elever - særligt piger - gennem praktiske projekter introduceres tidligt til hÃ¥ndværksfagenes muligheder.Diversitet omfatter ogsÃ¥ andre dimensioner end køn. I 2025 har MT Høj-gaard Danmark arbejdet mÃ¥lrettet med at styrke inklusion og lige adgang til information pÃ¥ tværs af medarbejdergrupper. Som led heri er appâen MitMTH udviklet som en fælles, flersproget digital platform, der understøtter medar-bejderinddragelse, reducerer kommunikationsbarrierer og bidrager til øget sammenhængskraft i organisationen.Rapportering af lønforskelle understøtter transparens og bidrager til at belyse eventuelle kønsbestemte lønforskelle. Den kønsbestemte lønforskel i koncernen var i 2025 4%, og mænd tjente i gennemsnit mere end kvinder. Lønforholdet mellem koncernens højest betalte person og og medianen af resten af arbejdsstyrken af arbejdsstyrken var 20. Udviklingen i den køns-bestemte lønforskel og vederlagsratio skyldtes primært variationer i løn- og bonusudbetalinger i 2025 sammenlignet med 2024. Herudover blev der i Ã¥ret observeret, at timelønnede medarbejdere havde et lavere gennemsnit-ligt lønniveau for kvinder end for mænd, hvilket kunne henføres til forskelle i sammensætningen af timelønnede funktioner pÃ¥ tværs af køn. Koncernen arbejder mÃ¥lrettet pÃ¥ at reducere omsætningshastigheden blandt funktionærer for at styrke stabiliteten og fastholde nøglekompetencer i projekterne. Kontinuitet i medarbejderstaben er afgørende for en effektiv projektgennemførelse. Afviklingen af koncernens Nordatlantiske aktiviteter har over en Ã¥rrække bidraget til en høj omsætningshastighed. I 2025 var omsætningshastigheden 17,9% blandt funktionærer, svarende til et fald pÃ¥ 5,5 procentpointi forhold til 2024. PÃ¥ tværs af selskaberne ses et mindre fald i medarbejderomsætningen, men fortsat over mÃ¥let pÃ¥ 15%. Menneskerettigheder og arbejdstagerrettighederKoncernen accepterer ikke diskriminerende behandling og har veldefinere-de klageprocesser, der sikrer hurtig opfølgning. I 2025 blev der registreret 3 klager indsendt via interne kanaler for medarbejdere (3 klager i 2024). Af disse var 2 klager kategoriseret som diskriminerende behandling. Ingen af klagerne er klassificeret som alvorlige menneskerettighedshændelser.Governance-strukturen understøtter ansvarlig adfærd internt og i værdikæden og er tilpasset datterselskabernes størrelse, med direkte dialog i mindre selskaber og formelle samarbejdsfora i større selskaber. Medarbejderinddragelse sker gennem bl.a. MUS, trivselsmÃ¥linger, samarbejdsmøder og onboarding, og HR samt ledelse sikrer, at nationale krav overholdes, og at medarbejderinput indgÃ¥r i beslutninger. Klager og bekymringer kan rejses via fastlagte kanaler og registreres centralt, hÃ¥ndteres hurtigt og følges systematisk op. Effektiviteten overvÃ¥ges via KPIâer, rapportering og mÃ¥l for medarbejdertilfredshed, og lav score hÃ¥ndteres med konkrete forbedringsplaner.4S-værktøjetI Enemærke & Petersen er arbejdsmiljøet styrket med 4S, som skaber et fælles sprog om samarbejde, sikkerhed, sundhed og psykisk arbejdsmiljø. Fælles pulsmÃ¥linger for hÃ¥ndværkere og funktionærer giver overblik over udfordringer og kommentarer bruges aktivt til at udvikle nye initiativer og identificere fokusomrÃ¥der. Værktøjet er implemen-teret i 2025, og de første erfaringer viser bl.a. øget involvering, styrket samarbejde med byggeledelse og bedre fastholdelse.Kvindelige timelønnede og funktionærer Andel (%)25,3%2624,4%2423,2%2263,1%42,9%2,2%2020232024 2025Kvindelige timelønnede Kvindelige funktionærer25,8% 25,6%2625,0%242223,6%21,7%19,4%65,5%44,5%3,1%201,2% 1,5% 1,4%20232024 2025MT Højgaard DanmarkEnemærke & PetersenOmsætningshastighed, funktionærerAndel (%)202517,9%202423,4%202321,3%</mrv:StatementOfTheDiversityPolicies>
<fsa:AverageNumberOfEmployees contextRef="ctx-1"
decimals="0"
id="f1__s8__7__28"
unitRef="pure">3172</fsa:AverageNumberOfEmployees>
<fsa:AverageNumberOfEmployees contextRef="ctx-45"
decimals="0"
id="f1__s8__8__28"
unitRef="pure">3298</fsa:AverageNumberOfEmployees>
<mrv:LinkToStatementOfCorporateSocialResponsibility contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__19">https://mthh.dk/governance/</mrv:LinkToStatementOfCorporateSocialResponsibility>
<sob:PlaceOfSignatureOfStatement contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__185" xml:lang="da">Søborg</sob:PlaceOfSignatureOfStatement>
<sob:DateOfApprovalOfAnnualReport contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__186">2026-02-20</sob:DateOfApprovalOfAnnualReport>
<cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard contextRef="ctx-32" id="f1__s8__7__187" xml:lang="da">Rasmus Untidt</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfExecutiveBoard>
<cmn:TitleOfMemberOfExecutiveBoard contextRef="ctx-32" id="f1__s8__7__188" xml:lang="da">Administrerende direktør (CEO)</cmn:TitleOfMemberOfExecutiveBoard>
<cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-33" id="f1__s8__7__189" xml:lang="da">Morten Hansen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
<cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-33" id="f1__s8__7__190" xml:lang="da">Formand for bestyrelsen</cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard>
<cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-34" id="f1__s8__7__191" xml:lang="da">Knut Akselvoll</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
<cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-34" id="f1__s8__7__192" xml:lang="da">Næstformand for bestyrelsen</cmn:TitleOfMemberOfSupervisoryBoard>
<cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-35" id="f1__s8__7__193" xml:lang="da">Christine Thorsen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
<cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-36" id="f1__s8__7__194" xml:lang="da">Christian Poulsen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
<cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-37" id="f1__s8__7__195" xml:lang="da">Pernille Fabricius</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
<cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-38" id="f1__s8__7__196" xml:lang="da">Marie Louise Hansen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
<cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-39" id="f1__s8__7__197" xml:lang="da">Lars Tesch Olsen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
<cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard contextRef="ctx-40" id="f1__s8__7__198" xml:lang="da">Jimmy Laursen</cmn:NameAndSurnameOfMemberOfSupervisoryBoard>
<sob:StatementByExecutiveAndSupervisoryBoards contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__182" xml:lang="da">Ledelsens pÃ¥tegningBestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt Ã¥rsrap-porten 2025 for MT Højgaard Holding A/S for regnskabsÃ¥ret 1 januar â 31 december 2025.Ã
rsrapporten aflægges i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og oplysningskrav for børsnoterede selskaber i DanmarkDet er vores opfattelse, at koncernregnskabet og Ã¥rsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansiel-le stilling pr. 31 december 2025 og resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter samt pengestrømme for koncernen for regnskabsÃ¥ret 1 januar â 31 december 2025.Bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering ESRS som fastsat i Ã¥rsregnskabsloven samt artikel 8 i EUâs taksonomiforordning. Ledelsesberetningen er i øvrigt udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, Ã¥rets resultater og selskabets finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet stÃ¥r overfor.Det er derudover vores opfattelse, at Ã¥rsrapporten for MT Højgaard Holding A/S for regnskabsÃ¥ret 1 januar â 31 december 2025, med filnavn mthh-2025-12-31-1-da, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.Ã
rsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.Søborg, 20. februar 2026</sob:StatementByExecutiveAndSupervisoryBoards>
<arr:AddresseeOfAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__200" xml:lang="da">Til kapitalejerne i MT Højgaard Holding A/S</arr:AddresseeOfAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements>
<arr:OpinionOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__201" xml:lang="da">KonklusionVi har revideret koncernregnskabet og Ã¥rsregnskabet for MT Højgaard Holding A/S for regnskabsÃ¥ret 1. januar â 31. december 2025, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regn-skabspraksis, for sÃ¥vel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og Ã¥rsregnskabet udarbejdes efter IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i Ã¥rsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og Ã¥rsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsÃ¥ret 1. januar â 31. december 2025 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i Ã¥rsregnskabsloven. Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsud-valget og bestyrelsen.</arr:OpinionOnAuditedFinancialStatements>
<arr:DescriptionOfQualificationsOfAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__202" xml:lang="da">Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspÃ¥tegningens afsnit âRevisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og Ã¥rsregnskabetâ (herefter benævnt âregnskaberneâ). Det er vores opfattelse, at det opnÃ¥ede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.</arr:DescriptionOfQualificationsOfAuditedFinancialStatements>
<arr:StatementOnOtherInformationAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__203" xml:lang="da">UafhængighedVi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountantsâ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code), som gælder ved revision af regnskaber for virk-somheder af interesse for offentligheden, og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark ved revision af regnskaber for virksomheder af interes-se for offentligheden. Vi har ligeledes opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisions-ydelser, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.Valg af revisorVi blev første gang valgt som revisor for MT Højgaard Holding A/S den 5. april 2019 for regnskabsÃ¥ret 2019. Vi er genvalgt Ã¥rligt ved generalforsam-lingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode pÃ¥ 7 Ã¥r frem til og med regnskabsÃ¥ret 2025.</arr:StatementOnOtherInformationAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements>
<arr:KeyAuditMattersAudit contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__204" xml:lang="da">Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurde-ring var mest betydelige ved vores revision af regnskaberne for regnskabs-Ã¥ret 2025. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnska-berne som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. For hvert af nedennævnte forhold er beskrivelsen af, hvordan forholdet blev behandlet ved vores revisi-on, givet i denne sammenhæng.Vi har opfyldt vores ansvar som beskrevet i afsnittet âRevisors ansvar for revisionen af regnskaberneâ, herunder i relation til nedennævnte centrale forhold ved revisionen. Vores revision har omfattet udformning og udførelse af revisionshandlinger som reaktion pÃ¥ vores vurdering af risikoen for væ-sentlig fejlinformation i regnskaberne. Resultatet af vores revisionshandlinger, herunder de revisionshandlinger vi har udført for at behandle nedennævnte forhold, danner grundlag for vores konklusion om regnskaberne som helhed.Indregning og mÃ¥ling af entreprisekontrakter og tilhørende indregning af omsætningAnvendt regnskabspraksis og oplysninger vedrørende indregning af omsætning relateret til entreprisekontrakter er omtalt i note 1.1 og 2.8 til koncernregnskabet. ForretningsomrÃ¥derne MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen opfører større bygge- og anlægsprojekter for private og offentlige kunder, hvor projekterne typisk leveres over mere end et regnskabsÃ¥r. Som følge af projekternes karakteristika og i overensstemmelse med anvendt regn-skabspraksis, indregner og mÃ¥ler MT Højgaard Holding omsætning relateret til disse entreprisekontrakter over tid med udgangspunkt i inputbaserede opgørelsesmetoder.Indregning og mÃ¥ling af entreprisekontrakter omfatter betydelige skøn og vurderinger foretaget af ledelsen i forbindelse med vurderingen af krav mod bygherre, omkostninger til færdiggørelse af projekter, inklusive tvister, samt færdiggørelsestid. Ãndringer i disse regnskabsmæssige skøn under projek-ternes udførelse kan betydeligt pÃ¥virke omsætning, produktionsomkostnin-ger og resultatet heraf.Vi anser sÃ¥ledes indregning af entreprisekontrakter som et centralt forhold ved revisionen af koncern- og Ã¥rsregnskabet. Vi har i forbindelse med revisionen vurderet udvalgte forretningsgange og testet design, implementering og effektivitet af udvalgte kontroller for ind-regning af omsætning relateret til entreprisekontrakter.Vi har foretaget analyse af de af ledelsen udarbejdede opgørelser over pro-jekternes færdiggørelsesgrader og for udvalgte projekter foretaget en vur-dering og sammenholdelse af indregnet omsætning og produktionsomkost-ninger til forkalkulation ved tilbudsafgivelse, den aktuelle færdiggørelsesgrad samt den seneste slutprognose. Vores revision har endvidere omfattet en evaluering af betydelige skøn og vurderinger foretaget af ledelsen, hvorved vi har efterprøvet de anlagte skøn og vurderinger for udvalgte projekter til underliggende dokumentation samt drøftet de forventede projektomkostnin-ger for igangværende projekter med medlemmer af ledelsen, økonomifunkti-onen og projektledelse.Til brug for vurdering af sager med tvister og/eller retssager har vi indhentet advokatbreve fra koncernens eksterne og interne advokater, samt drøftet disse med medlemmer af ledelsen.Vi har i vores revision haft fokus pÃ¥, at politikker og processer for udarbej-delsen af ledelsesmæssige skøn har været anvendt konsistent pÃ¥ ensartede kontrakter og i lighed med tidligere Ã¥r.</arr:KeyAuditMattersAudit>
<arr:StatementOnManagementsReviewAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__205" xml:lang="da">Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om regnskaberne omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af regnskaberne er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskaberne eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den relevante lovgivning. Dette omfatter ikke årsregnskabslovens § 99 a vedrørende bæredygtighedsrapporteringen, som er omfattet af den særskilte erklæring med begrænset sikkerhed herom.Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetnin-gen er i overensstemmelse med regnskaberne og er udarbejdet i overens-stemmelse med den relevante lovgivnings krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.</arr:StatementOnManagementsReviewAuditorsReportOnAuditedFinancialStatements>
<arr:StatementOfExecutiveAndSupervisoryBoardsResponsibilityForFinancialStatements contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__206" xml:lang="da">Ledelsens ansvar for regnskaberneLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregn-skabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde regnskaberne uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af regnskaberne er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regn-skaberne på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.</arr:StatementOfExecutiveAndSupervisoryBoardsResponsibilityForFinancialStatements>
<arr:StatementOfAuditorsResponsibilityForAuditAndAuditPerformed contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__207" xml:lang="da">Revisors ansvar for revisionen af regnskaberneVores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskaberne som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af regnskaberne. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: ⢠Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regn-skaberne, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revi-sionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsa-get af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. ⢠Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisi-onshandlinger, der er passende efter omstæn-dighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektivi-teten af koncernens og selskabets interne kontrol.⢠Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplys-ninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. ⢠Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskaberne på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbun-det med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konklude-rer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskaberne eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften. ⢠Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskaberne, herunder note-oplysningerne, samt om regnskaberne afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. ⢠Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger for virksom-hederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisi-onsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og, hvor det er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af regnska-berne for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres.</arr:StatementOfAuditorsResponsibilityForAuditAndAuditPerformed>
<arr:AuditorsReportOnXbrlTagging contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__208" xml:lang="da">Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningenSom et led i revisionen af koncernregnskabet og Ã¥rsregnskabet for MT Højgaard Holding A/S har vi udført handlinger med henblik pÃ¥ at udtrykke en konklusion om, hvorvidt Ã¥rsrapporten for regnskabsÃ¥ret 1. januar â 31. de-cember 2025, med filnavnet mthh-2025-12-31-1-da, er udarbejdet i overens-stemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en Ã¥rsrapport i XHTML-format samt iXBRL-opmærk-ning af koncernregnskabet inkl. noter.Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en Ã¥rsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder: ⢠Udarbejdelse af Ã¥rsrapporten i XHTML-format ⢠Udvælgelse og anvendelse af passende iXBRL-tags, herunder udvidelser til ESEF-taksonomien og forankring heraf til elementer i taksonomien, for al finansiel information, som kræves opmærket, med udøvelse af skøn hvor nødvendigt ⢠At sikre konsistens mellem iXBRL-opmærket data og det menneskeligt læsbare koncernregnskab, og ⢠For den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udar-bejde en Ã¥rsrapport, som overholder ESEF-forordningen. Vores ansvar er, baseret pÃ¥ det opnÃ¥ede bevis, at opnÃ¥ høj grad af sikkerhed for, om Ã¥rsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overens-stemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af revisors faglige vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlige afvigelser fra kravene i ESEF-forordningen, uanset om disse skyldes besvigel-ser eller fejl. Handlingerne omfatter: ⢠Kontrol af, om Ã¥rsrapporten er udarbejdet i XHTML-format⢠OpnÃ¥else af en forstÃ¥else af selskabets proces for iXBRL-opmærkning og af den interne kontrol vedrørende opmærkningsprocessen⢠Vurdering af fuldstændigheden af iXBRL-opmærkningen af koncern-regnskabet inkl. noter⢠Vurdering af, hvorvidt anvendelse af iXBRL-elementer fra ESEF-taksono-mien og selskabets oprettelse af udvidelser til taksonomien er passende, nÃ¥r relevante elementer i ESEF-taksonomien ikke er identificeret⢠Vurdering af forankringen af udvidelser til elementer i ESEF-taksonomi-en, og ⢠Afstemning af iXBRL-opmærkede data med det reviderede koncern-regnskab. ⢠Det er vores opfattelse, at Ã¥rsrapporten for regnskabsÃ¥ret 1. januar â 31. december 2025, med filnavnet mthh-2025-12-31-1-da, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.</arr:AuditorsReportOnXbrlTagging>
<arr:SignatureOfAuditorsPlace contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__209" xml:lang="da">København</arr:SignatureOfAuditorsPlace>
<arr:SignatureOfAuditorsDate contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__210">2026-02-20</arr:SignatureOfAuditorsDate>
<cmn:NameOfAuditFirm contextRef="ctx-42" id="f1__s8__7__216" xml:lang="da">EY Godkendt Revisionspartnerselskab</cmn:NameOfAuditFirm>
<cmn:NameOfAuditFirm contextRef="ctx-41" id="f1__s8__7__211" xml:lang="da">EY Godkendt Revisionspartnerselskab</cmn:NameOfAuditFirm>
<cmn:IdentificationNumberCvrOfAuditFirm contextRef="ctx-41" id="f1__s8__7__212">30700228</cmn:IdentificationNumberCvrOfAuditFirm>
<cmn:IdentificationNumberCvrOfAuditFirm contextRef="ctx-42" id="f1__s8__7__217">30700228</cmn:IdentificationNumberCvrOfAuditFirm>
<cmn:NameAndSurnameOfAuditor contextRef="ctx-41" id="f1__s8__7__213" xml:lang="da">Jan C. Olsen</cmn:NameAndSurnameOfAuditor>
<cmn:DescriptionOfAuditor contextRef="ctx-41" id="f1__s8__7__214" xml:lang="da">statsaut. revisor</cmn:DescriptionOfAuditor>
<cmn:IdentificationNumberOfAuditor contextRef="ctx-41" id="f1__s8__7__215">mne33717</cmn:IdentificationNumberOfAuditor>
<cmn:NameAndSurnameOfAuditor contextRef="ctx-42" id="f1__s8__7__218" xml:lang="da">Thomas Bruun Kofoed</cmn:NameAndSurnameOfAuditor>
<cmn:DescriptionOfAuditor contextRef="ctx-42" id="f1__s8__7__219" xml:lang="da">Statsaut. revisor</cmn:DescriptionOfAuditor>
<cmn:IdentificationNumberOfAuditor contextRef="ctx-42" id="f1__s8__7__220">mne28677</cmn:IdentificationNumberOfAuditor>
<arr:AuditorsReportOnSubstainabilityReport contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__222" xml:lang="da">Den uafhængige revisors erklæring med begrænsetsikkerhed pÃ¥ bæredygtig-hedsrapporteringTil kapitalejerne i MT Højgaard Holding A/SKonklusion med begrænset sikkerhedVi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed pÃ¥ ESG-re-degørelsen for MT Højgaard Holding A/S (koncernen) som præsenteret i Ã¥rsrapporten 2025 (ESG-redegørelsen), siderne 32-76 samt siderne 135-142, for regnskabsÃ¥ret 1. januar â 31. december 2025 inkl. oplysninger indarbej-det ved henvisning anført i boks âFølgende oplysninger er indarbejdet ved henvisning til andre dele af ledelsesberetningenâ pÃ¥ side 42. Baseret pÃ¥ de udførte handlinger og det opnÃ¥ede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at ESG-rede-gørelsen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Ã¥rsregnskabslovens § 99 a, herunder:⢠Overholdelse af European Sustainability Reporting Standards (ESRS), herunder at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporten (processen), er i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnittet Dobbelt væsentlig-hedsanalyse, De væsentlige ESG underemner og Interessenter i kapitlet Generelle oplysninger, siderne 36-40.⢠Overholdelse af oplysningerne i ESG-redegørelsen, side 51 samt siderne 136-138 med artikel 8 i EU forordning 2020/852 (taksonomiforordningen).Grundlag for konklusion Vi har udført vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000 (ajourført) Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger (ISAE 3000 (ajourført)) og yderligere krav gældende i Danmark. Arten og den tidsmæssige placering af de handlinger, der udføres ved erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, er forskellig, og omfanget heraf er mindre end de handlinger, der udføres ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnÃ¥et, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.Det er vores opfattelse, at det opnÃ¥ede bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Vores ansvar ifølge denne standard er nærme-re beskrevet i erklæringens afsnit "Revisors ansvar for erklæringsopgaven".Vores uafhængighed og kvalitetsstyringVi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.EY Godkendt Revisionspartnerselskab anvender International Standard on Quality Management 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et kvalitetsstyringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende over-holdelse af etiske krav, faglige standarder, gældende lov og øvrig regulering.Iboende begrænsninger ved udarbejdelse af ESG-redegørelsenVed rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at udarbejde de fremadrettede oplysninger pÃ¥ grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden og mulige fremtidige handlinger fra koncernen. De faktiske udfald bliver formentlig anderledes, idet forventede begivenheder ofte ikke indtræf-fer som forventet.Ledelsens ansvar for ESG-redegørelsenLedelsen har ansvaret for at designe og implementere en proces til identifi-kation af de oplysninger, der er rapporteret i ESG-redegørelsen i henhold til ESRS og for at give oplysning om denne proces i ESG-redegørelsens afsnit Dobbelt væsentlighedsanalyse, De væsentlige ESG underemner og Interes-senter i kapitlet Generelle oplysninger, siderne 36-40. Dette ansvar omfatter:⢠ForstÃ¥else af, i hvilken kontekst koncernens aktiviteter og forretningsfor-bindelser foregÃ¥r og opnÃ¥else af en forstÃ¥else af de interessenter, der pÃ¥virkes heraf⢠Identifikation af faktiske og potentielle indvirkninger (sÃ¥vel negative som positive) i relation til bæredygtighedsforhold samt risici og muligheder, som har indvirkning pÃ¥ eller mÃ¥ forventes at have indvirkning pÃ¥ kon-cernens finansielle stilling, regnskabsmæssige resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger pÃ¥ kort, mellemlang eller lang sigt⢠Vurdering af væsentligheden af de identificerede indvirkninger, risici og muligheder i relation til bæredygtighedsforhold ved at vælge og anvende passende niveau for væsentlighed ⢠Fastlæggelse af forudsætninger, som er rimelige efter omstændighederne.Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af ESG-redegørelsen i henhold til Ã¥rsregnskabslovens § 99 a, herunder: ⢠Overholdelse af ESRS⢠Udarbejdelse af oplysningerne i ESG-redegørelsen, side 51 samt siderne 136-138 i overensstemmelse med artikel 8 i Taksonomiforordningen⢠Design, implementering og opretholdelse af den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en bæredygtighedsrappor-tering uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigel-ser eller fejl⢠Valg og anvendelse af egnede metoder til bæredygtighedsrapportering og fastlæggelse af forudsætninger og for at foretage skøn, som er for-svarlige efter omstændighederne. Revisors ansvar for erklæringsopgavenDet er vores mÃ¥l at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik pÃ¥ at opnÃ¥ begrænset sikkerhed for, om ESG-redegørelsen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinforma-tioner kan opstÃ¥ som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse pÃ¥ de beslutninger, som brugerne træffer pÃ¥ grundlag af ESG-redegørelsen i sin helhed. Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i over-ensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurderinger og opretholder en professionel skepsis under udførelse af opgaven. Vores ansvar i forhold til processen omfatter:⢠OpnÃ¥else af en forstÃ¥else af processen, men ikke med det formÃ¥l at udtrykke en konklusion om processens effektivitet, herunder resultatet af processen⢠Overvejelse af, om identificerede oplysninger opfylder de i ESRS gælden-de krav⢠Design og udførelse af handlinger til vurdering af, om processen er i overensstemmelse med koncernens beskrivelse af processen, som oplyst i afsnittet Dobbelt væsentlighedsanalyse, De væsentlige ESG underemner og Interessenter i kapitlet Generelle oplysninger, siderne 36-40. Vores øvrige ansvar i forhold til ESG-redegørelsen omfatter:⢠Identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinfor-mation kan opstÃ¥ som følge af besvigelse eller fejl⢠Design og udførelse af handlinger mÃ¥lrettet de oplysninger i ESG-re-degørelsen, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstÃ¥. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forÃ¥rsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forÃ¥rsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.Sammenfatning af det udførte arbejdeEn erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af hand-linger for at opnÃ¥ bevis for ESG-redegørelsen.Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af faglige vurderinger, herunder identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstÃ¥ i ESG-redegørelsen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til processen: ⢠OpnÃ¥et en forstÃ¥else af processen ved at udføre forespørgsler for at forstÃ¥ grundlaget for de oplysninger, som ledelsen anvender, og ved at gennemgÃ¥ koncernens interne dokumentation af dens proces⢠Vurderet hvorvidt det bevis, vi har opnÃ¥et ved hjælp af vores handlinger i relation til den af koncernen imple-menterede proces, er i overens-stemmelse med beskrivelsen af processen i afsnittet Dobbelt væsentlig-heds-analyse, De væsentlige ESG underemner og Interessenter i kapitlet Generelle oplysninger, siderne 36-40.I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til ESG-redegørelsen:⢠OpnÃ¥et en forstÃ¥else af koncernens rapporteringsproces, der er relevant for udarbejdelsen af koncernens bæredygtighedsrapportering, herunder konsolideringsprocesserne, ved at opnÃ¥ en forstÃ¥else af koncernens kontrolmiljø, processer og informationssystemer, der er relevante for udarbejdelse af en bæredygtighedsrapportering, men ikke at vurdere ud-formningen af specifikke kontrolaktiviteter, opnÃ¥ bevis for implementering heraf eller teste deres funktionalitet⢠Vurderet om væsentlige oplysninger, som er identificeret som led i pro-cessen, er indeholdt i ESG-redegørelsen⢠Vurderet om opbygning og præsentation af ESG-redegørelsen er i over-ensstemmelse med ESRS⢠Foretaget forespørgsler af relevant personale og udført analytiske hand-linger i relation til udvalgte oplysninger i ESG-redegørelsen⢠Udført substanshandlinger i relation til udvalgte oplysninger i ESG-rede-gørelsen⢠Vurderet metoder, forudsætninger og data for udøvelse af væsentlige skøn og fremadrettede oplysninger, og hvordan disse metoder blev anvendt⢠OpnÃ¥et en forstÃ¥else af processen til identifikation af økonomiske aktivite-ter omfattet af og i overensstemmelse med EU-taksonomien for omsæt-ning, CAPEX og OPEX samt de tilhørende oplysninger i ESG redegørelsen⢠Vurderet processen for overholdelse af taksonomiforordningens krav, metoder og data for omfattede aktiviteter, vurderet overholdelse af sociale minimumsgarantier gennem forespørgsler samt udført analytiske handlinger pÃ¥ oplysninger om økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med EU-taksonomiens.⢠Evalueret præsentationen og brugen af EU-taksonomiens tabeller i over-ensstemmelse med relevante krav⢠Afstemt og sikret konsistens mellem de rapporterede økonomiske aktivi-teter ifølge EU-taksonomien og de poster, der er rapporteret i koncern-regnskabet herunder de oplysninger der er givet i tilhørende noter.Frederiksberg 20. februar 2026</arr:AuditorsReportOnSubstainabilityReport>
<arr:AddresseeOfAuditorsReportOnSubstainabilityReports contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__223" xml:lang="da">Til kapitalejerne i MT Højgaard Holding A/S</arr:AddresseeOfAuditorsReportOnSubstainabilityReports>
<arr:IdentificationOfMattersOnWhichAssuranceReportIsProvidedAndDescriptionOfAssuranceEngagementSubstainabilityReport contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__224" xml:lang="da">Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed pÃ¥ ESG-re-degørelsen for MT Højgaard Holding A/S (koncernen) som præsenteret i Ã¥rsrapporten 2025 (ESG-redegørelsen), siderne 32-76 samt siderne 135-142, for regnskabsÃ¥ret 1. januar â 31. december 2025 inkl. oplysninger indarbej-det ved henvisning anført i boks âFølgende oplysninger er indarbejdet ved henvisning til andre dele af ledelsesberetningenâ pÃ¥ side 42.</arr:IdentificationOfMattersOnWhichAssuranceReportIsProvidedAndDescriptionOfAssuranceEngagementSubstainabilityReport>
<arr:OpinionOnSubjectMatterOfAssuranceReportSubstainabilityReport contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__227" xml:lang="da">Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at ESG-rede-gørelsen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 99 a, herunder:⢠Overholdelse af European Sustainability Reporting Standards (ESRS), herunder at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporten (processen), er i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnittet Dobbelt væsentlig-hedsanalyse, De væsentlige ESG underemner og Interessenter i kapitlet Generelle oplysninger, siderne 36-40.⢠Overholdelse af oplysningerne i ESG-redegørelsen, side 51 samt siderne 136-138 med artikel 8 i EU forordning 2020/852 (taksonomiforordningen).</arr:OpinionOnSubjectMatterOfAssuranceReportSubstainabilityReport>
<arr:EmphasisOfMatterSubstainabilityReport contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__228" xml:lang="da">Iboende begrænsninger ved udarbejdelse af ESG-redegørelsenVed rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at udarbejde de fremadrettede oplysninger på grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden og mulige fremtidige handlinger fra koncernen. De faktiske udfald bliver formentlig anderledes, idet forventede begivenheder ofte ikke indtræf-fer som forventet.</arr:EmphasisOfMatterSubstainabilityReport>
<arr:StatementOfAuditorsResponsibilitySubstainabilityReport contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__225" xml:lang="da">Revisors ansvar for erklæringsopgavenDet er vores mål at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om ESG-redegørelsen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinforma-tioner kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af ESG-redegørelsen i sin helhed. Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i over-ensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurderinger og opretholder en professionel skepsis under udførelse af opgaven. Vores ansvar i forhold til processen omfatter:⢠Opnåelse af en forståelse af processen, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om processens effektivitet, herunder resultatet af processen⢠Overvejelse af, om identificerede oplysninger opfylder de i ESRS gælden-de krav⢠Design og udførelse af handlinger til vurdering af, om processen er i overensstemmelse med koncernens beskrivelse af processen, som oplyst i afsnittet Dobbelt væsentlighedsanalyse, De væsentlige ESG underemner og Interessenter i kapitlet Generelle oplysninger, siderne 36-40. Vores øvrige ansvar i forhold til ESG-redegørelsen omfatter:⢠Identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinfor-mation kan opstå som følge af besvigelse eller fejl⢠Design og udførelse af handlinger målrettet de oplysninger i ESG-re-degørelsen, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.</arr:StatementOfAuditorsResponsibilitySubstainabilityReport>
<arr:DescriptionOfQualificationsOfAssuranceEngagementPerformedSubstainabilityReport contextRef="ctx-1" id="f1__s8__7__226" xml:lang="da">Sammenfatning af det udførte arbejdeEn erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af hand-linger for at opnå bevis for ESG-redegørelsen.Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af faglige vurderinger, herunder identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå i ESG-redegørelsen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til processen: ⢠Opnået en forståelse af processen ved at udføre forespørgsler for at forstå grundlaget for de oplysninger, som ledelsen anvender, og ved at gennemgå koncernens interne dokumentation af dens proces⢠Vurderet hvorvidt det bevis, vi har opnået ved hjælp af vores handlinger i relation til den af koncernen imple-menterede proces, er i overens-stemmelse med beskrivelsen af processen i afsnittet Dobbelt væsentlig-heds-analyse, De væsentlige ESG underemner og Interessenter i kapitlet Generelle oplysninger, siderne 36-40.I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til ESG-redegørelsen:⢠Opnået en forståelse af koncernens rapporteringsproces, der er relevant for udarbejdelsen af koncernens bæredygtighedsrapportering, herunder konsolideringsprocesserne, ved at opnå en forståelse af koncernens kontrolmiljø, processer og informationssystemer, der er relevante for udarbejdelse af en bæredygtighedsrapportering, men ikke at vurdere ud-formningen af specifikke kontrolaktiviteter, opnå bevis for implementering heraf eller teste deres funktionalitet⢠Vurderet om væsentlige oplysninger, som er identificeret som led i pro-cessen, er indeholdt i ESG-redegørelsen⢠Vurderet om opbygning og præsentation af ESG-redegørelsen er i over-ensstemmelse med ESRS⢠Foretaget forespørgsler af relevant personale og udført analytiske hand-linger i relation til udvalgte oplysninger i ESG-redegørelsen⢠Udført substanshandlinger i relation til udvalgte oplysninger i ESG-rede-gørelsen⢠Vurderet metoder, forudsætninger og data for udøvelse af væsentlige skøn og fremadrettede oplysninger, og hvordan disse metoder blev anvendt⢠Opnået en forståelse af processen til identifikation af økonomiske aktivite-ter omfattet af og i overensstemmelse med EU-taksonomien for omsæt-ning, CAPEX og OPEX samt de tilhørende oplysninger i ESG redegørelsen⢠Vurderet processen